Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1682366_0001.png
Administrationsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. maj 2016
Økonomikontoret
Andreas Højmark
Andersen
2016-0030-4460
1947854
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 543 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. april 2016.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Bramsen (S).
Søren Pind
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om, hvornår forventer ministeren at indkalde forligskredsen bag aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019 til forhandlinger, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 543 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan justitsministeren oplyse, hvilke overvejelser ministeren
gør sig i forhold til brugen af betjente til at opretholde den
midlertidige grænsekontrol på længere sigt?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Udøvelse af grænsekontrol er en politimæssig opgave efter
udlændingelovens regler herom.
Rigspolitiet har siden indførelsen af den midlertidige
grænsekontrol den 4. januar 2016 i samarbejde med de to
grænsepolitikredse løbende vurderet behovet for ændringer i
de ressourcer, der anvendes til grænsekontrollen i henholdsvis
Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds og Syd- og
Sønderjyllands politikreds. Der er således løbende sket
justeringer i antallet af årsværk, der anvendes ved grænserne.
På baggrund af det lave aktivitetsniveau ved grænserne har
Rigspolitiet – efter indstillinger fra de to politikredse – senest
reduceret ressourcerne ved de to grænser med i alt 40 årsværk,
således som det også fremgår af Justitsministeriets
pressemeddelelse af 26. april 2016.
Herudover har Rigspolitiet som et led i overvejelserne om
politiets anvendelse af ressourcer i forbindelse med den
midlertidige grænsekontrol anmodet forsvaret om 140 mand
(m/k) til at assistere politiet i forbindelse med udøvelse af den
midlertidige grænsekontrol ved den grønne grænse i Syd- og
Sønderjyllands politikreds samt den blå grænse i Sydsjællands
og Lolland-Falsters politikreds.
Assistancen vil blive udøvet af Hjemmeværnet inden for
rammerne af den såkaldte ”almindelige hjælp” til politiet.
”Almindelig hjælp” omfatter tilfælde, hvor der ydes politiet
assistance i begrænset omfang med forsvarets og
Hjemmeværnets personale, herunder frivillige medlemmer af
Hjemmeværnet og værnepligtige eller med logistisk assistance.
For så vidt angår politiets opretholdelse af sikkerhed, fred og
orden samt forhindring og efterforskning af strafbare forhold,
er assistancen begrænset til indsats, der ikke påregnes at
indebære risiko for, at forsvarets personale vil skulle foretage
indgreb eller anvende magt over for civile.
2
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om, hvornår forventer ministeren at indkalde forligskredsen bag aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019 til forhandlinger, til justitsministeren
Hjemmeværnets opgave i forbindelse med grænsekontrollen
udføres således, at Hjemmeværnets personale så vidt muligt
altid følges med en polititjenestemand. Hjemmeværnets
personale vil ikke være i besiddelse af våben eller andre
magtanvendelsesmidler.
Hjemmeværnets personale forventes indsat til assistance i
forbindelse med den midlertidige grænsekontrol successivt fra
starten af juni måned 2016 efter at have gennemgået et særligt
tilrettelagt uddannelsesforløb.
Anvendelsen af Hjemmeværnets personale i forbindelse med
grænsekontrollen vil løbende blive evalueret, ligesom det
herudover i øvrigt vil blive overvejet, hvordan den
politimæssige opgave i forbindelse med grænsekontrollen løses
mest hensigtsmæssigt og ressourcebevidst.”
Jeg er glad for, at Hjemmeværnet kan levere dygtige og kompetente folk,
som kan hjælpe politiet ved grænsen og på den måde frigøre politifolk til
andre vigtige opgaver. Jeg følger situationen tæt, og det vil løbende blive
vurderet, om der er mere, vi kan gøre, for at aflaste politiet. Forligskredsen
bag aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019 vil
ligeledes blive inddraget i kommende drøftelser herom.
3