Spørgsmål nr. 461 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Hvad
er ministerens holdning til, at flere unavngivne betjente
udtaler sig om dårlige prioriteringer og dårligt arbejdsmiljø i
bogen »Den 9. kreds
–
politiet indefra« af Kristian Brårud Lar-
sen, og hvad mener ministeren om, at de pågældende betjente
mener, at det er nødvendigt at være anonyme og dermed ikke
tør stå frem og drøfte emner offentligt?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har i anledning af spørgsmålet indhentet en udta-
lelse fra Nordsjællands Politi, der har oplyst følgende:
”Den
omhandlede bog baserer sig i udgangspunktet på
tilkendegivelser fra ganske få (2) navngivne personer,
der tidligere har været ansat i Nordsjællands Politi. Bo-
gen, der efter sit indhold forholder sig kritisk til en række
ledelsesmæssige forhold og prioriteringer i Nordsjæl-
lands Politi forud for udgivelsen i januar 2016, refererer
endvidere tilkendegivelser fra et antal anonyme personer,
der angivelig har eller har haft tilknytning til politikred-
sen.
I forhold hertil skal det indledningsvis understreges, at
det er en ledelsesmæssig ret og pligt at foretage de for-
nødne strategiske valg og prioriteringer, hvilket ikke kan
undgå lejlighedsvis at skabe utilfredshed hos medarbej-
dergrupper, der hellere så en anden prioritering af opga-
veløsningen.
Nordsjællands Politi finder det imidlertid beklageligt, så-
fremt medarbejdere i kredsen finder anledning til at ytre
sig anonymt om forhold vedrørende politikredsens over-
ordnede prioriteringer og ledelsesmæssige dispositioner,
idet politikredsens ledelse lægger vægt på en fordomsfri
dialog mellem medarbejdere og ledelse og på at inddrage
medarbejdere og faglige organisationer i løsningen af
væsentlige spørgsmål for politikredsens ledelse og drift.
Disse hensyn tilgodeses bl.a. gennem årlige medarbej-
derudviklingssamtaler, hvor temaer om trivsel, udvikling
og arbejdsmæssige forhold tages op. På tilsvarende måde
drøftes jævnligt en række væsentlige og overordnede te-
maer i kredsens samarbejdsudvalg, ligesom der som ud-
gangspunkt på ugebasis holdes personalemøder i afde-
2
linger og på stationer, hvor der er plads til dialog mellem
ledelse og medarbejdere om arbejdsrelaterede forhold, og
hvor også politikredsens øverste ledelse jævnligt delta-
ger.”
Rigspolitiet kan henholde sig til udtalelsen.
Rigspolitiet kan supplerende oplyse, at offentligt ansatte
–
li-
gesom andre borgere
–
er beskyttet af grundlovens og menne-
skerettighedskonventionens bestemmelse om ytringsfrihed.
Ansatte i politiet kan således deltage i den offentlige debat og
fremsætte personlige meninger og synspunkter
–
også om em-
ner vedrørende eget ansættelsesområde. De ansatte må dog i
lighed med andre borgere ikke fremsætte udtalelser, der er
ærekrænkende, ligesom de heller ikke må udtale sig om tavs-
hedsbelagte oplysninger. Desuden må de ikke ytre sig i en
urimelig grov eller utilbørlig form.
Ansatte i politiet har således adgang til at ytre sig. Såfremt der
er risiko for, at offentligheden fejlagtigt vil kunne opfatte udta-
lelserne som udtryk for ansættelsesmyndighedens synspunkter,
skal medarbejderen dog præcisere, at pågældende ikke ytrer
sig på myndighedens vegne. Det bemærkes i den forbindelse,
at offentlige ansattes ytringsfrihed endvidere er et område, der
har Folketingets Ombudsmands bevågenhed.
Rigspolitiet kan i øvrigt ikke genkende billedet af, at det er
nødvendigt for politiets medarbejdere at være anonyme, og at
de dermed ikke tør stå frem og drøfte emner offentligt”
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 460
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
3