MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 669: Spm. om ministeren vil oversende talepapiret fra samrådet den 20. april 17 om redegørelse for forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Den 27. april 2017

Sagsnummer: 2017-4336

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 669 (MOF alm. del) stillet den 21. april 2017.

Spørgsmål nr. 669

"Vil ministeren oversende talepapiret fra samrådet den 20. april 17 om redegørelse for forslaget til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter særligt

med henblik på foreliggende kompromisforslag og regeringens holdning dertil., jf. MOF alm. del -

samrådsspm. AU?"

Svar

"Der vedlægges det udkast til talepapir, som dannede grundlag for Miljø- og Fødevareministerens besvarelse

af 20. april 2017 af samrådsspørgsmål AU (MOF alm. del)".

./.

Esben Lunde Larsen

/Jesper Wulff Pedersen

Departementet

Slotsholmsgade 12

DK-1216 København K

Tel +45 33 92 33 01

Fax +45 33 14 50 42

[email protected]

ww.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 669: Spm. om ministeren vil oversende talepapiret fra samrådet den 20. april 17 om redegørelse for forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, til miljø- og fødevareministeren

EU og internationalt

Den 19. april 2017

Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål

AU stillet den 19. april 2017 af Pia Adelsteen (DF).

Samrådsspørgsmål AU:”Ministeren

bedes redegøre for

forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter

særligt med henblik på foreliggende kompromisforslag og

regeringens holdning dertil”.

(Det talte ord gælder)

Svar:

I de kommende uger vil det maltesiske formandskab forsøge at

nå et kompromis med Europa-Parlamentet.

Det er et forslag, der dækker hele den økologiske sektor, og som

potentielt kan få stor betydning for den økologiske produktion i

fremover. Forslaget har været forhandlet i tre år, og det

nuværende formandskab har kastet mange kræfter ind på at nå

en løsning med Europa-Parlamentet.

Vi har under forhandlingerne lagt vægt på, at det ikke skal være

vanskeligere at opretholde og omlægge til økologisk produktion.

Den prioritering er helt i overensstemmelse med det

forhandlingsoplæg, der blev godkendt i Folketingets

Europaudvalg tilbage i 2015

Et vigtigt punkt i den sammenhæng har været spørgsmålet om

særlige grænseværdier for pesticidrester i økologiske produkter.

Det synes vi er en dårlig ide. I Danmark har vi allerede grænser

for pesticidindholdet, der er fastsat ud fra sundhedsmæssige

kriterier. Hvis pesticidindholdet i et produkt – konventionelt

eller økologisk ligger over den grænse, kan det slet ikke sælges.

Det Kommissionen ønsker er at indføre endnu lavere

grænseværdier. Det vil fratage os den mulighed, som vi i

øjeblikket har, for at acceptere ubetydelig pesticidforurening. Det

kan kun ske efter en konkret vurdering, og hvis det kan

godtgøres, at forureningen er utilsigtet. Den mulighed er vigtig i

et land som Danmark, hvor markerne ligger tæt, og hvor der let

kan ske afdrift af pesticider fra konventionelle marker.

Et andet og mere principielt problem ved grænseværdier er, at

det kan være første skridt på vejen mod et helt nyt kontrolregime.

I øjeblikket er fokus på overholdelsen af de økologiske

produktionsmetoder i hele produktionsprocessen. Det vil være

uheldigt og potentielt skade troværdigheden af økologiske

produkter, hvis man går over til kun at kontrollere

pesticidindholdet slutproduktet.

Kommissionen presser hårdt på for at indføre grænseværdier.

Det er et meget centralt punkt at undgå dette, og vi har arbejdet

tæt sammen med Tyskland i denne sag. Det er øvrigt også et

punkt, hvor regeringen er helt på linje med den økologiske sektor

i Danmark

I løbet af de sidste uger er der opstået diskussion om en mindre

del af forslaget, der handler om økologisk væksthusproduktion.

Med de nuværende regler er det muligt at producere økologiske

grøntsager i såkaldte afgrænsede bede. Landbrug & Fødevarer og

Dansk Gartneri ønsker, at den mulighed forsat skal være åben.

Økologisk Landsforening ønsker derimod, at al økologisk

væksthusproduktion skal finde sted i bundjord.

Det seneste udkast til kompromis fra formandskabet indebærer,

at dyrkning i afgrænsede bede forsat kan finde sted i de nordlige

dele af Europa – herunder Danmark.

Der imidlertid yderligere betingelser, der kan gøre det meget

vanskeligt at opretholde en produktion i Danmark. De

afgrænsede bede skal således bestå af mindst 80 % jord fra selve

bedriften eller de nærmeste økologiske producenter. Hvis det

krav gennemføres, kan produktion i afgrænsede bede ikke finde

sted i Danmark.

Regeringen har arbejdet for at opretholde status quo i forhold til

væksthusproduktion. Det er helt i overensstemmelse med

forhandlingsoplægget, hvor det fremgår, at der lægges afgørende

vægt på at udbrede økologien. Et forbud mod afgrænsede bede,

vil gøre det sværere at omlægge fra konventionel produktion. Det

kan også betyde, at den økologiske væksthusproduktion i

Danmark bliver mindre i årene fremover.

Det der er virkelig afgørende er, at der findes gode holdbare

løsninger på de overordnede emner, der kan få betydning for den

økologiske produktion som helhed fremover. Det gælder som sagt

først og fremmest pesticidgrænser, men kontrolregler og import

er også af betydning.

Det er en dansk prioritet er at opretholde et effektivt og

troværdigt kontrolsystem. Her ser det ud til, at udfaldet kan blive

tåleligt.

I forhold til kontrollen i detailhandlen, ser det imidlertid mindre

godt ud. Ifølge de nuværende regler kan medlemsstaterne

undtage detailhandlen for økologikontrol. Det har man valgt at

gøre i Danmark, eftersom risikoen for fejl i detailforretninger, der

hverken producerer eller forarbejder produkterne, er meget lav.

Det seneste kompromisforslag fra formandskabet indebærer, at

detailbutikker, der sælger uindpakkede produkter, skal

kontrolleres. Det gælder for eksempel butikker, der sælger

uindpakket frugt- og grøntsager. Det vil pålægge tusindvis af

detailbutikker en stor byrde. Det vil også tilskynde til øget brug af

emballage, hvilket både er dyrt og miljøskadeligt.

Et andet udestående er import. Her er det vigtigt, at vi får nogle

importregler, der sikrer råvareforsyninger til den økologiske

sektor i EU.

Hvis der ikke findes en tilfredsstillende løsning på de emner, kan

det påvirke hele den økologiske sektor negativt. Situationen i

Rådet er flydende, og Danmark kan let blive tungen på

vægtskålen. Det er afgørende, at vi i de kommende forhandlinger,

kan arbejde