Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 4. april 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 558 (MOF alm. del) stillet 13. marts 2017
efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 558
”Vil
ministeren begrunde ministeriets hastværk med at fælde gamle træer i Gribskov og på andre af
statens arealer i de første 100 dage af regeringens levetid og oplyse, om fældningen af de gamle træer
siden regeringsdannelsen for 100 dage er en følge af en politisk aftale mellem regeringspartierne, og
om regeringen har lagt sig fast på, hvor de 25.000 ha urørt skov skal udpeges, og kan ministeren
dermed med 100 pct. sikkerhed sige, at områder, hvor styrelsen har fældet gamle træer i løbet af
regeringens første 100 dage, ikke ligger inden for de 25.000 ha. urørt skov, der i regeringsgrundlaget
udgør målet for udlæg af urørt skov? I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse, hvor mange m3
gamle træer der er fældet i Gribskov og i landet som helhed siden regeringsdannelsen, til hvilket
formål er de gamle træer solgt, og hvilke indtægter har dette netto medført for staten samt hvad det
koster staten i kroner pr. hektar at udlægge rørt skov.”
Svar
Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål nr. 436 (MOF alm. del) har aftaleparterne bag Aftalen
om Naturpakken (Regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti) besluttet, at der skal udlægges yderligere 13.300 nye ha skov til biodiversitetsformål på
statens arealer, heraf udlægges 10.000 ha til urørt skov.
Aftaleparterne har samtidig besluttet, at udlægningen sker ved en indfasning, hvor der udtages
økonomiske værdier over de næste 10 år for løvskov, mens der for plantager med nåletræ sker en
indfasning over 50 år for at sikre højere biodiversitetspotentiale ved blandt andet at konvertere
nåleskoven og samtidig udtage økonomiske værdier.
Udpegningen af de enkelte skove til urørt skov og anden biodiversitetsskov sker efter en grundig
analyse og med inddragelse af den nyeste faglige viden om biodiversitet. Det er derfor endnu ikke
besluttet hvilke skove og skovområder, der skal udlægges til urørt skov og anden biodiversitetsskov.
Den hugst, der foretages i 2017, kan derfor forekomme i skove, der senere udpeges til urørt skov eller
anden biodiversitetsskov. Det er som en del af Naturpakken aftalt, at indtil skovarealerne er udpeget,
skal der i forbindelse med skovning i ældre løvtræsbevoksninger (ældre end 80 år), som minimum
efterlades mindst 20 ældre træer pr ha. Desuden tager Naturstyrelsen altid en lang række hensyn til
skovenes naturværdier i arealforvaltningen. Samlet set betyder denne tilgang, at naturværdierne i den
enkelte bevoksning med ældre løvtræer bevares, samtidig med at de planlagte skovninger
gennemføres, men kendte "hot spots " for biodiversitet indgår ikke i hugstplanerne.
Naturstyrelsens hugst i statsskovene sker i overensstemmelse med det, som aftaleparterne har
besluttet, jf. også min besvarelse af spørgsmål nr. 414 (MOF alm. del).
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk