Forsvarsudvalget 2016-17
FOU Alm.del
Offentligt
1744077_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
11. april 2017
Folketingets Forsvarsudvalg har den 15. marts 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 93 til for-
svarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henrik Dam
Kristensen (S).
Spørgsmål nr. 93:
”Ministeren bedes kommentere artiklen ”Esben skal i krig for Danmark: Men
det er han ikke
rustet til” bragt i BT den 13. marts 2017. Herunder bedes ministeren
kommentere, om det
kan passe, at danske soldater, som skal i væbnet konflikt, ikke får tilstrækkelig uddannelse
og træning til at kunne varetage det job, de bliver uddannet til.”
Svar:
Til brug for besvarelse af spørgsmålet har Forsvarsministeriet indhentet følgende udtalelse
fra Værnsfælles Forsvarskommando:
”Soldaten i artiklen er citeret for at have skudt tre granater.
Det skal hertil bemærkes, at
Hærens læringsplaner foreskriver, at der netop skal anvendes tre granater til uddannelse af
en dysekanonskytte, og at en skytte forud for skydning med de beskrevne granater skal
have gennemført skydning med cirka 150 stykker uddannelsesammunition af andre typer
end skarpe granater.
I artiklen beskrives, at soldaterne oplever mangel på især løs ammunition til uddannelse og
træning. I den forbindelse skal det bemærkes, at der ikke er nogen mangel på den skarpe
ammunition til soldaternes geværer, men at det er korrekt, at der pt. er mangel på løs am-
munition, hvorfor alle behov ikke fuldt ud kan opfyldes for nærværende. Forsvaret priorite-
rer i den forbindelse uddannelsen af de soldater og enheder, der skal stå i højt beredskab
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
FOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 93: Spm. om kommentar til artiklen Esben skal i krig for Danmark: Men det er han ikke rustet til bragt i BT den 13. marts 2017, til forsvarsministeren
eller udsendes i mission. Dette omfatter også tildeling af den nødvendige løse uddannelses-
ammunition”.
Jeg henholder mig hertil.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen