Beskæftigelsesudvalget 2012-13
L 215 endeligt svar på spørgsmål 8
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 25. april 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 8
(L 215), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen
(EL).
Spørgsmål nr. 8:
26. April 2013
J.nr.
”Ved regeringens præsentation af lovforslaget overfor pressen fremgik det, at fi-
nansieringen af kompensationen for udfasningen af 60-årsreglen vil blive holdt
udenfor beregningsgrundlaget for udmøntningen af reguleringsordningerne på de 3
offentlige arbejdsgiverområder, og at denne kompensation ville udgøre i alt kr. 300
mio. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at kompensationen til gymna-
sielærerne – der udmøntes pr. 1.8.2013 – vil udgøre 110 mio. kr. Det fremgår yder-
ligere af bemærkningerne, at de årlige merudgifter fra 2015 og frem vil være 383
mio. kr., fordelt med 155 mio. kr. i staten, 225 mio. kr. i kommunerne og 3 mio. kr.
i regionerne. Vil ministeren redegøre for 1) de nærmere beregninger, der fører til
de nævnte beløb for hhv. stat, kommuner og regioner, 2) hvilken sikkerhed de an-
satte i kommuner og regioner har for den efterfølgende udmøntning, der i givet fald
skal indgå ved overenskomstforhandlingerne i 2015, og 3) hvordan kommuner og
regioner kompenseres for disse omkostninger ved lovforslaget?”
Endeligt svar:
Ad 1)
Kompensationen for udfasningen af 60-årsreglen udgør ca. 300 mio. kr. fordelt på
65 mio. kr. i staten, 225 mio. kr. i kommunerne og 3 mio. kr. i regionerne.
Størrelsen på den økonomiske kompensation for 60-årsreglerne er beregnet i over-
ensstemmelse med den beregningsmodel, der normalt anvendes ved overenskomst-
forhandlinger, og som vurderes at være anerkendt af lønmodtagersiden. Modellen
anvendes uanset, om der er tale om indførelse eller afvikling af et medarbejdergo-
de.
Opgørelsen af værdien sker med udgangspunkt i den aktuelle værdi af 60-
årsreglerne, dvs. antallet af timer, som 60-årsreglerne aktuelt beslaglægger, og løn-
værdien af disse timer. Det betyder, at jo flere der er over 60 år i lærergruppen, de-
sto større bliver antallet af frigjorte timer – og dermed værdien af 60-årsreglen.
Da 60-årsreglen ikke udfases for lærere over 57 år, vil der fortsat være timer be-
slaglagt af 60-årsreglen indtil det tidspunkt, hvor den sidste lærer med 60-årsregel
går på pension, svarende til om ca. 10 år. Da kompensationen ifølge lovforslaget
gives fra 1. august 2014, udmøntes den,
inden
alle de beslaglagte timer er frigivet.