Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del
Offentligt
1802209_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
11. oktober 2017
Revideret svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 502
(Alm. del) af 3. juli 2017 stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL)
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for provenuvirkningen ved at fjerne integrationsydel-
sen. Ministeren bedes opgøre virkningen i umiddelbart provenu, efter tilbageløb,
men før adfærd, og efter tilbageløb og adfærd. Opgørelsen ønskes for hvert af
årene 2017-2025 samt i varig virkning.
Svar
I det tidligere fremsendte svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 502 af 3.
juli 2017 er det forudsat, at jobparate integrationsydelsesmodtagere vil modtage
aktivitetstillæg ved overgang til kontanthjælp. Personer visiteret som jobparate kan
imidlertid ikke modtage aktivitetstillæg i kontanthjælpssystemet. I nedenstående
reviderede svar er provenuet ved afskaffelse af integrationsydelsen genberegnet.
Integrationsydelsen er for personer med ophold i Danmark i mindre end 7 ud af 8
år, som derfor ikke har ret til kontant- eller uddannelseshjælp, men som i øvrigt
opfylder betingelserne for hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Ved afskaffelse af
integrationsydelsen vil modtagerne være berettiget til kontant- eller uddannelses-
hjælp. Personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse vil
være berettiget til uddannelseshjælp. Personer under 30 år med en erhvervskom-
petencegivende uddannelse vil derimod kunne få kontanthjælp på ungesats. Den
resterende del af gruppen vil være berettiget til almindelig kontanthjælp.
Der skønnes at være ca. 24.000 helårspersoner på integrationsydelse i 2017 fal-
dende til godt 9.000 helårspersoner i 2025. Det fremadrettede skøn for aktiviteten
er forbundet med betydelig usikkerhed, og provenuskønnet kan derfor ændre sig
væsentligt, hvis indrejsemønstrene ændrer sig.
Merudgifterne ved afskaffelse af integrationsydelsen er skønnet til godt 780 mio.
kr. i 2017 faldende til 290 mio. kr. i 2025,
jf. tabel 1.
Faldet i provenuet skal ses i
lyset af det fremadrettede skøn for aktiviteten på ordningen.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
BEU, Alm.del - 2016-17 - Supplerende svar på spørgsmål 502: Spm. om at redegøre for provenuvirkningen ved at fjerne integrationsydelsen, til finansministeren
1802209_0002.png
Side 2 af 2
Tabel 1
Provenu ved afskaffelse af integrationsydelsen, 2017 til 2025
Mio. kr. (2018-pl)
1. Merudgift før skat, tilbageløb og
adfærd
2. Skat og tilbageløb
3. Merudgift efter skat og tilbageløb og
før adfærd (1. + 2.)
4. Adfærd
5. Merudgift efter skat, tilbageløb
og adfærd (3. + 4.)
2017
1.138
-616
522
261
783
2018
1.047
-567
480
240
720
2019
854
-462
391
196
587
2020
792
-429
363
182
545
2021
753
-408
345
173
518
2022
724
-392
332
166
498
2023
502
-272
230
115
345
2024
446
-241
204
102
307
2025
422
-228
193
97
290
Anm.: Der er ikke indregnet en strukturtilpasning i provenuet.
Kilde: Beregninger af Udlændinge- og Integrationsministeret.
Beregningerne tager højde for kontanthjælpsloft og 225-timers reglen. Endvidere
er reduktionen i integrationsydelsen på 3 pct. sfa. Aftale mellem regeringen og
Dansk Folkeparti om flere år på arbejdsmarkedet af juni 2017 indregnet.
Det bemærkes, at beregningen ikke er sammenlignelig med beregningerne i Ud-
lændinge- og Integrationsministerens besvarelse af BEU spørgsmål 408 af 21.
august 2017, hvor der er foretaget en ajourføring af reformøkonomien ved indfø-
relsen af integrationsydelsen med de oprindelige forudsætninger. Det indebærer
bl.a., at der ikke indgik betydningen af 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet,
samt at der var indlagt en indfasning af adfærdsvirkningen.
Det bemærkes endvidere, at afskaffelse af integrationsydelsen kan få betydning for
indrejsemønstre, idet det bliver mere attraktivt at søge ophold i Danmark. Der er
ikke taget højde for dette i beregningerne.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister