Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 242
Offentligt
1763958_0001.png
Vejen d. 31/5 2017
Til Social-, Indenrigs- og Børneudvalg og
Beskæftigelsesudvalget og
SKAT
På foranledning af vores besøg 9/maj på Leif Lahns kontor sammen med Leif Lahn, Torsten
Gejl, Bjarne Laustsen samt vi en samtale med Karina Adsbøl fremsender vi hermed
forespørgsel til Social, Indenrigs og Børneudvalg samt Beskæftigelsesudvalget om at
gennemgå Plejefamiliernes forhold i Danmark – samt forslag til ordnede forhold for alle
plejefamilier i Danmark
.
Ligesom vi sender en forespørgsel til SKAT hvorfor Skat anser os som lønmodtager når
resten af systemerne i DK siger at vi er selvstændige. Ligeledes hvorfor at man efter 25 år
stopper de plejefamilier der har valgt at lave virksomhedsregnskab – hvem tog den
beslutning over en nat.
Nu skal der ryddes op – en gang for alle!
Plejefamiliernes forhold er ikke tidsvarende i fht. til hvad det vil sige at være plejefamilie i dagens Danmark
er og hvad disse familier står mål for. I dag er det også et job – en erstatning for institutioner – samt den
familie som det anbragte barn vokser op i. Kommunerne har enevælde og i Danmark har vi 98 fortolkninger
at barnets reform. Den ellers så udmærkede lov bliver ikke overholdt og det har ingen konsekvenser for
kommunerne, men kan til gengæld have store konsekvenser for det anbragte barn og/eller plejefamilien.
Hvis Danmark fortsat skal have plejefamilier, som jo er det bedste for mange af de anbragt børn skal der
arbejdes på disse forhold, for lige nu kan der ikke hverves nye plejefamilier nok grundet disse arbejdsforhold
samt den økonomiske usikkerhed.
Der er desværre en tendens til at vores samarbejdspartner (de anbringende kommuner) bliver mere og
mere hårdkogte og ligeglade med de menneskelige aspekter i anbringelserne. Hvilket betyder de anbragt
børn der betaler prisen for ved straks/tvangs flytninger som vi har set hen over foråret.
Vi ser børn som bliver flyttet, på trods af, at sagkundskaben fortæller, at udsatte børn, som har været udsat
for alle typer af overgreb skal have stabile og forudsigelige rammer for at kunne trives/rykke sig.
Dette sker når plejefamilier ikke vil accepter kommunes vederlagsudspil. Vi høre om plejefamilier der føler
sig truet med at de flytter barnet hvis der ikke skrives under. Det kan få selv den mest hårdkogte forhandler
til at sætte sin underskrift for at sikre det anbragte barns skæbne.
Begrebet kontinuitet og stabilitet er ikke ensbetydende med hurtige skift mod billige anbringelser – som er
blevet kommunernes nye mantra. Det kalder vi offentlig omsorgssvigt.
Desuden er guiden til god praksis for vederlag, jo næsten lige så mangesidet som serviceloven, hvilket ikke
har skabt de rammer omkring plejefamiliers arbejdsvilkår som er nødvendige.
Vi er den eneste gruppe af arbejdstagere som ikke har nogle rettigheder. Interessen for plejefamiliernes
vilkår er desværre noget, som holdes i et jerngreb af kommunerne, der ikke har lyst til at betragte
plejefamilier som kompetente medarbejdere, som burde inviteres til et tæt og ligeværdigt samarbejde med
socialrådgivere og andre professionelle omkring barnet. Det er trods alt plejefamilierne som kender barnet
bedst og har opbygget tilknytning og relation til barnet.
Dette vilkår – at kommuner i bedste fald betragter os som serviceudbydere og ikke kollegaer er så betændt,
at kun en radikal ændring på arbejdsvilkår vil kunne ændre det.
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 242: Henvendelse af 31/5-17 fra Plejefamiliernes Landsforening om forholdene for plejefamilier
Vi har som plejefamilie:
• ikke pension – vi skal selv indbetale vores pension og er her ikke en del at den danske model og udenfor
arbejdsmarkeds aftaler.
• Vi arbejder altid i vores ferie – det er som sådan ikke et problem, da det at være plejefamilie er et 24 timers
job og det er alle plejefamilier bevidst om. Men vi er underlagt ferieloven og har krav på ferie. Det skriver
kommunerne sig ud af og vores optjente feriepenge beholder kommunen i kassen. Plejefamilierne kan ikke
få udbetalt 3 ugers feriepenge som feriehindring samt 5 ferieuge som ferieloven foreskriver. Vi får
feriepenge udbetalt, hvis vi bliver opsagt.
Nogle plejefamilier har ikke et ferietillæg som andre lønmodtagere,
mens andre plejefamilier har. Så det at høre under ferieloven det
er noget underlig noget, og alt efter hvilke
kommune man arbejder for.
• Vores løn bliver nedsat med – så store lønnedgange, at ingen andre lønmodtagere ville acceptere det.
Kommuner argumenterer med at lønnedgangen skal ses i lyset af, at barnet bliver bedre, oftest er det slet
ikke realiteten. Et barns liv gøres op i ”her og nu” vurderinger i stedet for at se det som en helhed og derved
også tryghed. Hvis der er ændringer kan og skal man forhandle sig til rette niveau. Her skal også nævnes at
den person vi har kontakt med har mange kastetter på, såsom forhandle vederlag supervision – ja det giver
bestemt ikke tryghed.
• KL’s liste over vederlag i relation til børns belastningsgrader bliver brugt i flæng uden, at der er
sammenhæng med barnets aktuelle belastning. 98 kommuner og 98 måder hvad der høre ind under
skattefrivederlag(kost&logi). I x kommune hører f.eks. barnets udgifter til konfirmation ind under her og i
andre kommuner kan der refunderes op til en aftalt pris.
• Kommunerne udnytter, at mange tillader sig at elske deres plejebørn som var det deres egne. Ja
personligt håber vi at alle elsker deres plejebørn – eller er der ingen mening i at være plejefamilie.
• Vi har ingen sygedage
• Kost og Logi beløbet er ikke tidsvarende og alt for mange udgifter skal plejefamilier dække i under det. Her
er kommuner kreative og derved belastes plejefamiliernes økonomi. Her kan man tjekke Rockwoolfondens
beregninger som er tidssvarrende.
• Skat betragter ikke plejefamilier som selvstændige men som lønansatte. Til trods for det har skat godkendt
at plejefamilier i mindst 25 år har lavet det der kaldes ”virksomhedsordning uden cvr nummer”. I 2013
vælger Skat over en nat at lukke for indberetninger. Hvad der ligger til grund for det og hvem traf den
beslutning, ja det ligger hen i det uvisse.
• Kommunerne vil ikke betragte os som ansatte – Kommuner ser os som serviceudbyder og køber vores
tjeneste.
•
Plejefamilier er ikke omfattet af arbejdsmiljølovgivningen, da vi som sådan er at betragte som
selvstændige.
• Kommuner truer plejefamilier med at fjerne deres børn, hvis de stiller spørgsmåls til sagsbehandling eller
andet.
• Mangelfulde uddannelsesplaner. Plejefamilier skal tilbydes uddannelse i de specifikke vanskeligheder den
enkelte familie står i. Kommuners kursustilbud er temadage med et foredrag. Det kan ikke kaldes kurser.
• Mangelfulde supervisions tilbud. Mange kommuner benytter gerne modellen grp. Superversion og har
uddannet et par af der familieplejekonsulenter til at vare tage det. Det må siges at i mange tilfælde er det
slet ikke nok.
• Manglende lovpligtige handleplaner er hverdag for mange familier. Dette er et lovkrav, men mangler i
mange sager.
• Manglende forældrehandleplaner
• Manglende børnesamtaler. Dette er et lovkrav men manglefuld.
• Manglende statusudtalelser
• Manglende evne eller lyst til at samle den viden som foreligger fra de anbragtes journaler.
• Børn bliver ikke hørt når de er under 12 år gamle og bliver flyttet – mange børn får ikke at vide hvorfor
• Hele processen ved fjernelse af børn fra deres primære omsorgsgivere – bliver sjældent varetaget
professionelt.
• Mange børn ved ikke hvorfor de er anbragt i første omgang
Ovenstående skal der og bør vi altid have fokus på – vi kunne ændre meget af dette ved en overenskomst
eller arbejdsretslige aftaler. Vi tager gerne, sammen med Plejefamiliernes Landsforening, udfordringen op
sammen med jer. Vi møder også gerne personlig op og besvar evt. spørgsmål til udvalgene.
Forslag
Vi ved, vi sagtens kan gøre dette udgiftsneutralt – ikke som Sverigesmodellen – hvor man sparer en masse
penge som placeres i socialrådgivere. Men gennem en ærlig ansættelse – hvor samarbejdet udformes så
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 242: Henvendelse af 31/5-17 fra Plejefamiliernes Landsforening om forholdene for plejefamilier
1763958_0003.png
plejefamilierne kan tage en del af administrationen i anbringelsen. Ja det lyder vandvittigt, men vi er faktisk
en kæmpe resurse, som ved præcis hvilke tiltag der virker på det enkelte barn.
Langt de fleste børn som bliver anbragt i dag er ifølge KL’s belastningsgrader på minimum 7 vederlag. Men
uhyggeligt mange får kun 5 vederlag eller mindre for deres arbejde. Det er selvfølgelig ikke acceptabelt, det
koster det, det koster, det er første regel.
7 vederlag som udgangspunkt, kan omformes til 6 faste vederlag plus 14% der er det sidste vederlag. Dette
placeres som pension. 14% er ikke så godt som en offentlig ansat – men vi skal starte et sted. Vi ansættes
som fuldgyldige medarbejdere med udvidede opgaver. Vi skal have mødepligt når det er nødvendigt i
kommunen, hvor vi kan dokke ind i deres systemer. Det bør være plejefamiliens opgave at beskrive barnet
og være en del af PPR systemet. Dette tætte samarbejde vil løse mange socialrådgiverfejl på de enkelte
børn, da plejefamilierne vil kunne kvalitetssikre og udføre mange af de rådgiver fejl som i dag kendertegner
området. De enkelte socialrådgivere vil kunne få assistenter som kender det enkelte barns udfordringer til
bunds. Da der ikke er nogle økonomiske issues i systemet vil plejefamilien kunne indgå i et ligeværdigt
samarbejde omkring barnets anbringelse og tarv.
Hvis det ikke koster kommunerne mere end før – hvad er der så at tabe? Det er utroligt vigtigt for os at
understrege, at omkostningerne ikke bør blive dyrere, men at systemet ændres så børnene sikres en større
retssikkerhed og kvalitet i deres anbringelse.
Eller skal vi gå endnu mere radikalt til værks og udlicitere de kommunale anbringelsessager for at sikre de
udsatte børn og deres biologiske familier?
Hvor stor er tilliden til systemet som det er i dag?
Har i spørgsmål til os – så send os en mail og vi vil besvar hurtigst muligt.
Med venlig hilsen
Plejefamilier som var på besøg
Helle Quaade, Michael Greve Petersen
Jens Dalgaard, Maja Oxholm
[email protected]
Vi støttes af og medunderskriver
Plejefamiliernes Landsforening
På bestyrelsens Vegne
Thomas Vorre-Grøntved
[email protected]