København den 29/9/1207
Til skatteministeren med kopi til skatteudvalget
I regeringens forsøg på afskaffelse af momskompensationsordningen har skatteministeren gentagne gange
nævnt frikirker som eksempel på, at ordningen er blevet udhulet og bruges til et andet formål end
oprindelig tiltænkt.
Vi forstår ganske enkelt ikke, hvorfor vi skal fremhæves negativt på den måde.
Som frikirker er det vores udgangspunkt, at vi vil gøre det samfund, vi befinder os i, til et bedre sted. Dette
gør vi konkret gennem mange forskellige sociale arrangementer. Det kan være alt fra legestuer til spejdere,
julekurve, integrationsprojekter, nødhjælp, finansiel rådgivning, planlægning af børnefødselsdage for
mindre bemidlede familier osv. Listen er lang, og hænderne er mange.
Som præster oplever vi, at medlemmerne i vores kirker ønsker at bidrage positivt, og de gør det frivilligt.
Lige som så mange andre danskere, der hver uge trækker i det frivillige tøj og løfter alt fra fodboldtræning
til lektiehjælp, så er frikirkerne en del af dette. Mange frikirker sætter lokaler, tid og kræfter af til at bidrage
til det frivillige Danmark. Og vi gør det, fordi vi elsker det land, vi bor i, og ønsker at gøre det lidt bedre.
Vi har været med fra dag et, da momskompensationsordningen blev indført. Selve kriteriet for at komme
med i ordningen var, at man var opført på statens § 8 A-liste over almennyttige aktører. Og her stod der
ved ordningens indførelse en lang række frikirker, der igennem deres almennyttige indsats var en del det
oprindelige formål.
Vi forstår heller ikke skatteministerens sondring mellem henholdsvis kirkeligt og humanitært arbejde. Rigtig
meget af det humanitære arbejde i frivillighedsdanmark udspringer af frikirkelige og kirkelige
organisationer. Er det så ikke rigtig humanitært, når det er kirkeligt?
Hvis vi skrives ud af ordningen eller af den ordning, som skatteministeren gerne vil indføre i stedet, så er
handler det for os om mere end et tab af penge - i endnu højere grad handler det om et tab af offentlig
anerkendelse for social indsats.
Det er nærliggende at stille spørgsmålet, om regeringen anerkender vores sociale indsats på linje med
øvrige almennyttige aktører. Er det blevet mindre værdifuldt i Danmark at være kirkelig samfundsaktør
fremfor ikke-kirkelig aktør?
Vi har derfor følgende spørgsmål til ministeren:
-
-
-
Hvad er begrundelsen for at fremhæve frikirker og påstå, at vi ikke var inkluderet i den oprindelige
tilgang, og
”udhuler” ordningen?
Hvordan skelner ministeren imellem kirkeligt, herunder frikirkeligt, og humanitært/socialt arbejde?
Hvorfor skal det kirkelige, herunder det frikirkelige, sociale engagement, ifølge ministeren, have en
sekundær placering i forhold til de ikke-kirkelige, når vi taler om momskompensationsordningen?