Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del Bilag 192
Offentligt
1755779_0001.png
Notat
10. maj 2017
J.nr. 2017 - 1307
Notat til Folketingets Europaudvalg og Fol-
ketingets Skatteudvalg
Om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-49/17
Koppers Denmark A/S
mod Skatteministeriet
Kontor:
Miljø, energi og motor
Initialer:
NC
1. Indledning
Østre Landsret har ved kendelse af 27. januar 2017 forelagt EU-Domstolen to spørgsmål
vedrørende fortolkningen af direktiv 2003/96 af 27. oktober 2003 om omstrukturering af
EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet
(”energibeskat-
ningsdirektivet”).
Baggrunden for forelæggelsen er, at Koppers Denmark A/S (”Koppers”) har anlagt sag
mod Skatteministeriet med påstand om, at ministeriet skal anerkende, at Koppers forbrug
af kemikaliet, solvent, i virksomhedens anlæg i Nyborg er afgiftsfritaget.
Det centrale spørgsmål i sagen er, om energibeskatningsdirektivets artikel 21, stk. 3, skal
forstås således, at forbrug af egenproducerede energiprodukter til fremstilling af andre
energiprodukter er omfattet af bestemmelsen og dermed afgiftsfritaget, hvis de fremstil-
lede energiprodukter ikke anvendes til motorbrændstof eller brændsel til opvarmning.
2. Sagens faktiske omstændigheder og juridiske problemstilling
Koppers fremstiller kemikalierne anodebeg, carbon black feedstock, kreosotolie, naftalin,
naphthalene still residue og solvent på virksomhedens to anlæg i Nyborg. Solventen bliver
fremstillet på virksomhedens naftalinanlæg og benyttes som brændsel i det andet anlæg,
tjæredestillationsanlægget.
Alle kemikalierne, der produceres på anlæggene, er omfattet af definitionen på energipro-
dukter i energibeskatningsdirektivets artikel 2, stk. 1. Solvent er det eneste af kemikalier-
ne, der er pålagt energiafgifter, idet ingen af de øvrige kemikalier anvendes til brændsel.
Det fremgår af direktivets artikel 2, stk. 4, at direktivet ikke finder anvendelse på energi-
produkter, der anvendes til andet end motorbrændstof eller brændsel til opvarmning.
Bestemmelsen indebærer, at energiprodukter, der er omfattet af definitionen i direktivets
artikel 2, stk. 1, alligevel ikke reguleres af direktivet, hvis de anvendes til andet end mo-
torbrændstof eller brændsel til opvarmning.
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 192: Skatteministeriets notat vedrørende afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-49/17 – Koppers Denmark A/S mod Skatteministeriet
1755779_0002.png
Direktivets artikel 21, stk. 3, 3. pkt., har følgende ordlyd:
”Når
forbruget sker med henblik på formål, som ikke vedrører produktion af energiprodukter, og
især til fremdrift af køretøjer, betragtes dette imidlertid som en afgiftsudløsende begivenhed, hvorved
afgiften forfalder.”
Spørgsmålet i denne sag er, om denne bestemmelse hindrer Danmark i at opkræve afgift
af den af Koppers afbrændte solvent, der anvendes til fremstilling af kemikalier, der er
omfattet af energibeskatningsdirektivets definition på ”energiprodukter”, når disse ”ener-
giprodukter” ikke anvendes til motorbrændstof eller brændsel til opvarmning.
Koppers har under retssagen ved Østre Landsret gjort gældende, at samtlige kemikalier, der produceres på
virksomhedens anlæg, er omfattet af definitionen
på ”energiprodukter” i energibeskatningsdirektivets
artikel 2, stk. 1, og at direktivets artikel 21, stk. 3, derfor indebærer, at forbrug af energiprodukter i
forbindelse med Koppers’ produktion af disse produkter er afgiftsfritaget.
Skatteministeriet har heroverfor gjort gældende, at energibeskatningsdirektivets artikel 21,
stk. 3, skal forstås således, at forbrug af egenproducerede energiprodukter til fremstilling
af andre energiprodukter er omfattet af bestemmelsen og dermed afgiftsfritaget, hvis
og
kun hvis
både de forbrugte og de fremstillede energiprodukter er reguleret af direktivet.
Østre Landsret anmodede ved kendelse af 27. januar 2017 EU-Domstolen om at besvare
følgende præjudicielle spørgsmål:
”1. Skal artikel 21, stk. 3, i direktiv 2003/96/EF
om omstrukturering af EF-
bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet fortolkes således, at forbrug af
egenproducerede energiprodukter til fremstilling af andre energiprodukter er afgiftsfritaget i en si-
tuation som den i hovedsagen foreliggende, hvor de fremstillede energiprodukter ikke anvendes til
motorbrændstof eller brændsel til opvarmning?
2. Skal artikel 21, stk. 3 i direktiv 2003/96/EF om omstrukturering af EF-bestemmelserne
for beskatning af energiprodukter og elektricitet fortolkes således, at medlemsstaterne kan begræn-
se fritagelsens anvendelsesområde til alene at omfatte forbrug af et energiprodukt, der medgår til
produktionen af et tilsvarende energiprodukt (dvs. et energiprodukt, der som det forbrugte energi-
produkt også er afgiftspligtigt)?”
3. Regeringens interesse i sagen
Regeringen vil afgive indlæg i sagen, hvori der, i overensstemmelse med Skatteministeriets
anbringender for Østre Landsret, argumenteres for, at energibeskatningsdirektivets artikel
21, stk. 3, skal forstås således, at forbrug af egenproducerede energiprodukter til fremstil-
ling af andre energiprodukter er omfattet af bestemmelsen og dermed afgiftsfritaget, hvis
og kun hvis
de fremstillede energiprodukter anvendes til motorbrændstof eller brænd-
sel til opvarmning.
Side 2 af 2