REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 231: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket indsats mod rocker- og bandekriminalitet m.v.), fra justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del Bilag 231
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

Strafferetskontoret

Stanley Stener Nielsen

2017-731-0083

2265086

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af straffeloven, lov om forbud mod ophold i bestemte

ejendomme og lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

(Styrket indsats mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)

§1

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1052 af 4. juli 2016, som ændret

ved lov nr. 1723 af 27. december 2016, § 1 i lov nr. 1728 af 27. december

2016 og § 3 i lov nr. 189 af 27. februar 2017, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 38, stk. 4,

ændres »§ 39, stk. 2 og 3« til: »§ 39, stk. 2-4«.

§ 38

indsættes som

stk. 6

»Stk.

Løsladelse på prøve af en person, som er dømt efter § 81 a, og

som ikke er udvist ved dom, forudsætter desuden, at den pågældende har

deltaget i et program fastsat af kriminalforsorgen med henblik på at fore-

bygge ny ligeartet kriminalitet.

Stk. 7.

Justitsministeren kan fastsætte regler om programmer som nævnt

i stk. 6.«

§ 39, stk. 3,

indsættes efter »idømt fængsel i 1 år eller derover«: », og

som ikke er udvist ved dom,«.

I § 39 indsættes som

stk. 4

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 231: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket indsats mod rocker- og bandekriminalitet m.v.), fra justitsministeren

»Stk.

Ved løsladelse på prøve af en person, som er dømt efter § 81 a,

og som ikke er udvist ved dom, fastsættes vilkår om, at den dømte skal

deltage i et program fastsat af kriminalforsorgen med henblik på at fore-

bygge ny ligeartet kriminalitet.

Stk. 5.

Justitsministeren kan fastsætte regler om programmer som nævnt

i stk. 4.«

§ 40 a, stk. 3, 2. pkt.,

§ 40 a, stk. 4, 3. pkt.,

ændres »§ 39, stk. 3« til:

»§ 39, stk. 3 og 4«.

§ 40 a, stk. 7,

ændres »§ 38, stk. 3 og 5« til: »§ 38, stk. 3, 5 og 6«.

§ 41, stk. 2,

ændres »stk. 4, 3. pkt., og stk. 5« til: »stk. 5, 3. pkt. og stk.

6-8«.

§ 41

indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk.

Løsladelse på prøve af en person, som er dømt efter § 81 a, og

som ikke er udvist ved dom, forudsætter desuden, at den pågældende har

deltaget i et program fastsat af kriminalforsorgen med henblik på at fore-

bygge ny ligeartet kriminalitet.

Stk. 5.

Justitsministeren kan fastsætte regler om programmer som nævnt

i stk. 4.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 6 og 7.

I § 41 indsættes som

stk. 8

»Stk.

Ved løsladelse på prøve af en person, som er dømt efter § 81 a,

og som ikke er udvist ved dom, fastsættes vilkår om, at den dømte skal

deltage i et program fastsat af kriminalforsorgen med henblik på at fore-

bygge ny ligeartet kriminalitet.

Stk. 9.

Justitsministeren kan fastsætte regler om programmer som nævnt

i stk. 8.«

10.

§ 42, stk. 2,

ændres »§ 41, stk. 4 og 5« til: »§ 41, stk. 6-8«.

11.

§ 81 a, stk. 1,

indsættes efter »123«: », 192 a«.

12.

§ 81 a, stk. 1

indsættes efter »har baggrund i«: »eller er egnet til

at fremkalde«.

13.

To steder i

§ 81 a, stk. 1,

ændres »er anvendt« til: »anvendes«, og »er

begået« ændres til: »begås«.

14.

Efter § 81 a indsættes:

»§ 81 b.

Begås en af de i denne lov omhandlede lovovertrædelser på of-

fentligt tilgængeligt sted ved brug af skydevåben eller af våben eller eks-

plosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at

forvolde betydelig skade, jf. § 192 a, stk. 1, uden at forholdet er omfattet af

§ 81 a, kan straffen forhøjes indtil det halve.«

15.

§ 286, stk. 1,

indsættes efter »indbrudskriminalitet,«: »eller fordi der

er tale om systematisk eller organiseret afpresning,«.

§2

I lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme, jf. lov nr. 907 af 15.

oktober 1996, som ændret ved § 1 i lov nr. 406 af 26. juni 1998, foretages

følgende ændringer:

§ 1, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

Politiet kan forbyde enhver person adgang til en bestemt ejen-

dom, herunder en ejendom der tjener som tilholdssted for en gruppe, hvis

der skønnes at være en betydelig risiko for et angreb som nævnt i stk. 1, nr.

2. Forbud tilkendegives ved skiltning.«

§ 1, stk. 3,

affattes således:

»Stk.

Stk. 1 og 2 kan kun anvendes, såfremt det angreb, der er risiko

for, må antages at have baggrund i en verserende konflikt mellem grupper

af personer, hvor der som led i konflikten er anvendt våben eller eksplosiv-

stoffer eller er begået brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180.«

§ 1, stk. 4,

affattes således:

»Stk.

Forbud nedlægges for et bestemt tidsrum eller indtil videre. Et

forbud ophører senest samtidig med det tidspunkt, hvor den i stk. 3 be-

skrevne konflikt er afsluttet.«

§ 2

affattes således:

»§

Forsætlig overtrædelse af forbud udstedt i medfør af § 1, stk. 1 og

2, straffes med fængsel indtil 2 år.«

§3

I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1242 af 11.

november 2015, som ændret bl.a. ved lov nr. 169 af 27. februar 2016, § 1 i

lov nr. 641 af 8. juni 2016, § 2 i lov nr. 1726 af 27. december 2016, § 2 i

lov nr. 1728 af 27. december 2016 og senest ved § 2 i lov nr. 203 af 28. fe-

bruar 2017, foretages følgende ændringer:

§ 51

indsættes som

stk. 4:

»Stk.

En indsat, som af politiet skønnes at have tilknytning til en

gruppe af personer, som er aktivt involveret i en verserende voldelig kon-

flikt med en anden gruppe af personer, og politiet oplyser, at der inden for

den gruppe, som den indsatte skønnes at have tilknytning til, som led i

konflikten enten er anvendt skydevåben eller er anvendt våben eller eks-

plosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at

forvolde betydelig skade, eller er begået brandstiftelse omfattet af straffe-

lovens § 180, har ikke ret til at modtage besøg af personer med tilknytning

til den pågældende gruppe, medmindre ganske særlige grunde gør sig gæl-

dende.«

§ 53

indsættes før stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Besøg til en indsat, som af politiet skønnes at indtage en leden-

de eller koordinerende rolle i en gruppe af personer, som tilsammen står

bag omfattende og alvorlig kriminalitet, skal overværes af personalet i

institutionen, medmindre det er åbenbart, at det ikke er nødvendigt af or-

dens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til at forebygge kri-

minalitet.«

Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 2 og 3.

§ 53, stk. 1, 2. pkt.,

der bliver stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »hensyn«:

»eller af hensyn til at forebygge kriminalitet«.

§ 55, stk. 3,

indsættes efter »hensyn«: »eller af hensyn til at forebygge

kriminalitet«.

§ 55

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk.

Breve til og fra en indsat, som af politiet skønnes at indtage en

ledende eller koordinerende rolle i en gruppe af personer, som tilsammen

står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, skal gennemlæses, medmin-

dre det er åbenbart, at det ikke er nødvendigt af ordens- eller sikkerheds-

mæssige hensyn eller af hensyn til at forebygge kriminalitet.«

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.

§ 55, stk. 4,

der bliver stk. 5, indsættes efter »hensyn«: »eller af hensyn

til at forebygge kriminalitet«.

§ 55, stk. 5, 1. pkt.,

der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk.

5«.

§ 57

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk.

Telefonsamtaler til og fra en indsat, som af politiet skønnes at

indtage en ledende eller koordinerende rolle i en gruppe af personer, som

tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, skal optages, med-

mindre det er åbenbart, at det ikke er nødvendigt af ordens- eller sikker-

hedsmæssige hensyn eller af hensyn til at forebygge kriminalitet.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

§ 57, stk. 5, 2. pkt.,

der bliver stk. 6, 2. pkt., indsættes efter »stk. 3«:

»og 4«.

10.

§ 89 b, stk. 1,

ændres »en forsøgsordning« til: »forsøgsordninger«.

11.

§ 89 b, stk. 2,

ændres »forsøgsordningen« til: »forsøgsordningerne«.

§4

Loven træder i kraft den 1. juli 2017.

§5

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Lovens § 2 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i

kraft for Grønland og Færøerne med de ændringer, som de grønlandske og

færøske forhold tilsiger.

Stk. 3.

Lovens § 3 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i

kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Lovforslagets indhold

1.2. Baggrunden for lovforslaget

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Skærpelse af reglerne om prøveløsladelse

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Udvidelse af anvendelsesområdet for straffelovens § 81 a

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Skærpet straf for skyderi mv. på offentligt tilgængeligt sted

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Skærpelse af straffen for systematisk eller organiseret afpres-

ning

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Justitsministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

2.5. Lettere adgang til lukning af grupperingers klubhuse

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Justitsministeriets overvejelser

2.5.3. Den foreslåede ordning

2.5.4. Forholdet til grundloven og Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention

2.6. Afskæring af retten til at modtage besøg under en verserende

voldelig konflikt, overværelse af besøg, gennemlæsning af breve og

optagelse af telefonsamtaler

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Justitsministeriets overvejelser

2.6.3. Den foreslåede ordning

2.6.4. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

2.7. Forsøgsordning med elektronisk overvågning (GPS-fodlænke

mv.)

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Justitsministeriets overvejelser

2.7.3. Den foreslåede ordning

2.7.4. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

1.1. Lovforslagets indhold

Regeringen (Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Venstre) har

sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet (aftalepartierne) den

24. marts 2017 indgået en politisk aftale om en ny rocker- og bandepakke

(Bandepakke III).

Lovforslaget har sammen med et lovforslag om forbud mod anvendelse af

bestemte ejendomme som samlingssted for en gruppe til formål at gen-

nemføre de dele af den politiske aftale om Bandepakke III, hvor lovgiv-

ning vurderes at være nødvendig, og som aftalepartierne ønsker gennem-

ført i den indeværende folketingssamling.

De øvrige initiativer i den politiske aftale om Bandepakke III vil blive gen-

nemført administrativt eller ved lovforslag, som fremsættes i den kommen-

de folketingssamling.

Lovforslaget indeholder et forslag om, at løsladelse på prøve af personer,

som er dømt en tidsbestemt eller en tidsubestemt straf efter straffelovens §

81 a, og som ikke er udvist ved dom, forudsætter, at den pågældende har

deltaget i et program fastsat af kriminalforsorgen med henblik på at fore-

bygge ny ligeartet kriminalitet.

For på bedst mulig vis at understøtte den dømtes løsladelse foreslås det

endvidere, at der ved prøveløsladelsen af indsatte, som er dømt efter straf-

felovens § 81 a, og som efter den foreslåede ordning har deltaget i et pro-

gram fastsat af kriminalforsorgen forud for prøveløsladelsen, skal fastsæt-

tes vilkår om, at den dømte i prøvetiden fortsætter med at deltage i et pro-

gram fastsat af kriminalforsorgen med henblik på at forebygge ny ligeartet

kriminalitet.

Lovforslaget indeholder endvidere et forslag om at udvide anvendelsesom-

rådet for straffelovens § 81 a om strafforhøjelse og skærpet straf for visse

straffelovsovertrædelser med baggrund i rocker- og banderelaterede kon-

flikter, hvor der som led i konflikten er anvendt skydevåben mv. eller be-

gået brandstiftelse, så bestemmelsen fremover også vil omfatte de overtræ-

delser, der er egnede til at fremkalde en sådan konflikt. Samtidig foreslås

det at udvide anvendelsesområdet for bestemmelsen til også at omfatte

forhold efter straffelovens § 192 a om overtrædelse af våbenlovgivningen

under særligt skærpende omstændigheder.

Det foreslås også at indføre en ny bestemmelse som § 81 b i straffeloven,

der vil betyde, at straffen for straffelovsovertrædelser, som begås ved brug

af skydevåben eller eksplosivstoffer på offentligt tilgængelige steder, kan

forhøjes med indtil det halve.

Lovforslaget indeholder endvidere et forslag om at ændre straffelovens §

286, stk. 1, så straffen for systematisk eller organiseret afpresning skærpes

med en tredjedel. Skærpelsen vil bl.a. gælde for grove tilfælde af afpres-

ning, hvor bander systematisk eller organiseret opkræver såkaldte »beskyt-

telsespenge« af forretningsdrivende for at lade dem være i fred.

Lovforslaget indeholder også et forslag om at lempe betingelserne for ned-

læggelse af forbud mod ophold i bestemte ejendomme, således at politiet

fremover vil kunne nedlægge et midlertidigt opholdsforbud i tilfælde, hvor

der ikke nødvendigvis gensidigt er anvendt skydevåben eller sprængstof-

fer, men hvor der alene fra én gruppering er anvendt våben eller eksplosiv-

stoffer eller er begået brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180. Det

foreslås endvidere lovfæstet, at det skal være muligt for politiet at nedlæg-

ge forbud over for enhver mod ophold i en bestemt ejendom, der tjener

som tilholdssted for en gruppe, i op til 14 dage ad gangen. Herudover fore-

slås det, at straffen for forsætlig overtrædelse af et forbud forhøjes til

fængsel i normalt mindst 60 dage.

Det foreslås herudover, at en indsat, som af politiet skønnes at have til-

knytning til en gruppe af personer, som er aktivt involveret i en verserende

voldelig konflikt med en anden gruppe af personer, og politiet oplyser, at

der inden for den gruppe, som den indsatte skønnes at have tilknytning til,

som led i konflikten enten er anvendt skydevåben eller er anvendt våben

eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er

egnet til at forvolde betydelig skade, eller begået brandstiftelse omfattet af

straffelovens § 180, ikke har ret til at modtage besøg af personer med til-

knytning til den pågældende gruppe, medmindre ganske særlige grunde

gør sig gældende.

Det foreslås endvidere, at besøg til en indsat, som af politiet skønnes at

indtage en ledende eller koordinerende rolle i en gruppe af personer, som

tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, skal overværes af

personalet i institutionen medmindre det er åbenbart, at det ikke er nødven-

digt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til at fore-

bygge kriminalitet.

Det foreslås samtidig, at breve til og fra en indsat, som af politiet skønnes

at indtage en ledende eller koordinerende rolle i en gruppe af personer,

som tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet skal gennem-

læses, medmindre det er åbenbart, at det ikke er nødvendigt af ordens-

eller sikkerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til at forebygge kriminali-

tet.

Det foreslås herudover, at telefonsamtaler til og fra en indsat, som af poli-

tiet skønnes at indtage en ledende eller koordinerende rolle i en gruppe af

personer, som tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet skal

optages, medmindre det er åbenbart, at det ikke er nødvendigt af ordens-

eller sikkerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til at forebygge kriminali-

tet.

Der foreslås tillige en ændring af straffuldbyrdelseslovens § 89 b, således

at der kan iværksættes nye forsøgsordninger med elektronisk overvågning

af dømtes færden i forbindelse med prøveløsladelse og udgang. Den fore-

slåede adgang tænkes primært anvendt i forbindelse med udgang og prøve-

løsladelse af personer, som af politiet skønnes at have tilknytning til en

gruppe af personer som tilsammen står bag omfattende og alvorlig krimi-

nalitet, men vil også kunne anvendes i forbindelse med udgang og prøve-

løsladelse af andre persongrupper.

1.2. Baggrunden for lovforslaget

Kriminaliteten i rocker- og bandemiljøet er omfattende og dybt bekymren-

de. 54 gange var der i 2016 skudepisoder i det offentlige rum, som havde

tilknytning til rocker- og bandemiljøet, hvilket udgør mere end en tredob-

ling i forhold til året forinden. Det har store konsekvenser for trygheden

ikke mindst i lokalsamfundene, når der bliver skudt på hovedgaden, og

almindelige lovlydige borgere oplever at komme i skudlinjen.

Aftalepartierne har på den baggrund indgået en politisk aftale om en Ban-

depakke III, der styrker indsatsen mod rocker- og bandekriminalitet.

Det fremgår af aftalen, at aftalepartierne vil sikre, at danskerne skal kunne

føle sig trygge overalt, hvor de bor og færdes. Det udfordres af rockere og

bander, der skaber utryghed – ikke mindst lokalt.

Det fremgår endvidere af aftalen, at aftalepartierne ikke vil se passivt til,

mens rockere og bander begår rå og skruppelløs kriminalitet. Med den nye

aftale skal der sættes hårdt mod hårdt. Målet er klart: Borgernes tryghed og

sikkerhed skal sikres. Rockernes og bandernes rå og hensynsløse adfærd

skal mødes med hårdere straffe, der utvetydigt viser samfundets afstandta-

gen, og de skal holdes i fængslerne så længe som muligt, så de ikke kan

chikanere, true og skyde på almindelige borgere. Det skal have vidtræk-

kende og omfattende konsekvenser, hvis man vender fællesskabet ryggen

for at blive rocker eller medlem af en bande.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Skærpelse af reglerne om prøveløsladelse

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1.

Efter straffelovens § 38, stk. 1, afgør justitsministeren eller den,

som ministeren bemyndiger dertil, om den dømte skal løslades på prøve,

når to tredjedele af straffetiden, dog mindst 2 måneder, er udstået. Prøve-

løsladelse efter denne bestemmelse forudsætter, at den dømtes forhold ikke

gør prøveløsladelsen utilrådelig, at der er sikret den pågældende passende

ophold og arbejde eller andet underhold, og at den pågældende erklærer at

ville overholde de vilkår, der i medfør af § 39, stk. 2 og 3, fastsættes for

løsladelsen, jf. § 38, stk. 4.

Efter straffelovens § 38, stk. 2, kan løsladelse på prøve ske tidligere, når

særlige omstændigheder taler derfor, og den dømte har udstået halvdelen

af straffetiden, dog mindst 2 måneder. Bestemmelse herom træffes af ju-

stitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil.

Prøveløsladelse efter straffelovens § 38, stk. 1 og 2, kan ifølge straffe-

lovens § 38, stk. 3, ikke ske med hensyn til den ubetingede del af en så-

kaldt kombinationsdom efter § 58, stk. 1. Efter § 58, stk. 1, kan retten, hvis

den skønner det påkrævet at anvende en ubetinget fængselsstraf, men op-

lysningerne om tiltaltes personlige forhold taler for anvendelse af en betin-

get dom, bestemme, at en del af den idømte straf, dog højst 6 måneder,

skal fuldbyrdes, mens den resterende del af straffen gøres betinget.

Efter straffelovens § 38, stk. 5, kan prøveløsladelse ikke ske, hvis den

dømte af politiet skønnes at have tilknytning til en gruppe af personer, som

er aktivt involveret i en verserende voldelig konflikt med en anden gruppe

af personer, og politiet oplyser, at der inden for den gruppe, som den døm-

te skønnes at have tilknytning til, som led i konflikten enten er anvendt

skydevåben eller anvendt våben eller eksplosivstoffer, som på grund af

deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller

er begået brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180.

Efter straffelovens § 39, stk. 1, skal prøveløsladelse efter § 38, stk. 1 og 2,

som fast vilkår betinges af, at den pågældende ikke i prøvetiden begår

strafbart forhold. Prøvetiden kan ikke overstige 3 år. Hvis den resterende

straffetid overstiger 3 år, kan der dog fastsættes en prøvetid på indtil 5 år.

Der kan herudover fastsættes tillægsvilkår for løsladelsen i form af tilsyn

og særvilkår efter straffelovens § 39, stk. 2. Det kan således fastsættes som

vilkår, at den pågældende i hele prøvetiden eller en del af denne undergi-

ves tilsyn, jf. straffelovens § 39, stk. 2, 1. pkt.

Yderligere vilkår kan fastsættes efter reglerne i § 57 (om vilkårsfastsættel-

se ved betingede domme), jf. § 39, stk. 2, 2. pkt. Henvisningen til § 57

indebærer, at der kan fastsættes de vilkår, som findes formålstjenlige, her-

under at den dømte overholder særlige bestemmelser vedrørende opholds-

sted, arbejde, uddannelse, anvendelse af fritid eller samkvem med bestem-

te personer, tager ophold i egnet hjem eller institution eller underkaster sig

afvænningsbehandling for misbrug af alkohol, narkotika eller lignende

medikamenter, om fornødent på hospital eller i særlig institution.

Ved prøveløsladelse af personer, som er dømt for overtrædelse af § 191

eller § 192 a (overtrædelse af narkotika- og våbenlovgivningen under sær-

ligt skærpende omstændigheder) eller for en forbrydelse, der har været

forbundet med forsætlig vold eller trusler, som er idømt fængsel i 1 år eller

derover, og som af politiet skønnes at have tilknytning til en gruppe af

personer, hvor de pågældende personer tilsammen står bag omfattende og

alvorlig kriminalitet, skal der, hvis ikke særlige omstændigheder taler heri-

mod, fastsættes vilkår om, at den pågældende i prøvetiden ikke opholder

sig sammen med eller på anden måde har kontakt med andre med tilknyt-

ning til den pågældende gruppe, medmindre der er tale om nærtstående,

eller der er tale om ophold eller kontakt som led i varetagelsen af et aner-

kendelsesværdigt formål, jf. straffelovens § 39, stk. 3.

Afgørelsen om prøveløsladelse træffes i øvrigt ud fra en samlet afvejning

af alle omstændigheder, som taler enten for eller imod prøveløsladelse.

Afgørelse om prøveløsladelse træffes af justitsministeren eller den, mini-

steren bemyndiger dertil, jf. straffelovens § 38, stk. 1.

Som altovervejende hovedregel er det kriminalforsorgsområdet, der træffer

afgørelse om prøveløsladelse, jf. løsladelsesbekendtgørelsens § 25, stk. 1. I

løsladelsesbekendtgørelsens §§ 26 og 28 er der dog fastsat en række undta-

gelser hertil for så vidt angår en række nærmere angivne tilfælde.

Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at klage

over afgørelser, der er truffet efter straffelovens §§ 38-43, herunder om at

afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed, jf.

straffelovens § 44.

Afgørelse om afslag på prøveløsladelse efter straffelovens § 38, stk. 1, kan

inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den dømte, kræves indbragt til

prøvelse for retten, jf. lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (straffuldbyrdel-

sesloven) § 112, nr. 6. Afslag på prøveløsladelse efter § 38, stk. 2, kan ikke

kræves indbragt for domstolene.

2.1.1.2.

Når 12 år af en straf af fængsel på livstid er udstået, afgør justits-

ministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, om den dømte skal

prøveløslades, jf. straffelovens § 41, stk. 1.

Efter straffelovens § 41, stk. 2, forudsætter prøveløsladelse, at den livstids-

dømtes forhold ikke gør løsladelse utilrådelig, at der er sikret den pågæl-

dende passende ophold og arbejde eller andet underhold, og at den pågæl-

dende erklærer at ville overholde de vilkår for løsladelsen, som fastsættes

efter § 41, stk. 4, 3. pkt. og stk. 5.

Prøveløsladelse af livstidsdømte kan dog ikke ske, hvis den dømte af poli-

tiet skønnes at have tilknytning til en gruppe af personer, som er aktivt

involveret i en verserende voldelig konflikt med en anden gruppe af perso-

ner, og politiet oplyser, at der inden for den gruppe, som den dømte skøn-

nes at have tilknytning til, som led i konflikten enten er anvendt skydevå-

ben eller anvendt våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres sær-

deles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller er begå-

et brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180, jf. straffelovens § 41, stk.

Efter § 41, stk. 4, 1. pkt., skal løsladelsen som fast vilkår betinges af, at

den livstidsdømte ikke i prøvetiden begår strafbart forhold, og at den på-

gældende overholder de vilkår, som måtte være fastsat. Efter straffelovens

§ 41, stk. 4, 2. pkt., kan prøvetiden ikke overstige 5 år.

Straffelovens § 57 om fastsættelse af vilkår ved betingede domme finder

tilsvarende anvendelse ved prøveløsladelse af livstidsdømte, jf. straffe-

lovens § 41, stk. 4, 3. pkt. Om de pågældende vilkår henvises nærmere til

pkt. 2.1.1.1 ovenfor.

Ved prøveløsladelse af livstidsdømte, som af politiet skønnes at have til-

knytning til en gruppe af personer, hvor de pågældende personer tilsam-

men står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, skal der endvidere, hvis

ikke særlige omstædigheder taler herimod, fastsættes vilkår om, at den

pågældende i prøvetiden ikke opholder sig sammen med eller på anden

måde har kontakt med andre med tilknytning til den pågældende gruppe,

medmindre der er tale om nærtstående, eller der er tale om ophold eller

kontakt som led i varetagelsen af et anerkendelsesværdigt formål, jf. § 41,

stk. 5.

Afgørelse om, hvorvidt livstidsdømte skal løslades på prøve efter straffe-

lovens § 41, stk. 1, træffes af Direktoratet for Kriminalforsorgen efter

indstilling fra kriminalforsorgsområdet, jf. løsladelsesbekendtgørelsens §

28, stk. 1.

Afgørelse om nægtelse af prøveløsladelse efter straffelovens § 41, stk. 1,

kan ikke indbringes for en højere administrativ myndighed, men kan, når

14 år af straffen på livstid er udstået, inden 4 uger efter, at afgørelsen er

meddelt den dømte, kræves indbragt til prøvelse for retten, jf. straffuldbyr-

delseslovens § 112, nr. 6.

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

Det fremgår af den politiske aftale om Bandepakke III, at aftalepartierne er

enige om at holde antallet af kriminelle rockere og bandemedlemmer på fri

fod i Danmark så langt nede som muligt. Derfor skal dømte rockere og

bandemedlemmer, der ikke er indstillet på at forlade de kriminelle miljøer,

holdes i fængsel så længe som muligt.

På den baggrund foreslår aftalepartierne, at prøveløsladelse af personer,

som er dømt efter straffelovens § 81 a, skal betinges af, at den pågældende

har deltaget i et exit-forløb fastsat af kriminalforsorgen, med henblik på at

forebygge ny kriminalitet.

Aftalepartierne foreslår samtidig, at det skal fastsættes som et vilkår for en

eventuel prøveløsladelse, at den pågældende fortsat deltager i et exit-for-

løb.

Justitsministeriet finder, at initiativet bør gennemføres ved at indsætte nye

bestemmelser i straffelovens § 38, stk. 6, § 39, stk. 5, § 41, stk. 4, og § 41,

stk. 8, så det fremover vil være en betingelse for prøveløsladelse af en per-

son, som er dømt efter § 81 a, og som ikke er udvist ved dom, at den på-

gældende har deltaget i et program fastsat af kriminalforsorgen med hen-

blik på at forebygge ny ligeartet kriminalitet, ligesom det vil skulle fast-

sættes som et vilkår for prøveløsladelsen, at den dømte deltager i et pro-

gram fastsat af kriminalforsorgen.

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.1.3.1.

Det foreslås, at prøveløsladelsesreglerne skærpes, således at prøve-

løsladelse af indsatte, som er dømt efter straffelovens § 81 a, og som ikke

er udvist ved dom, alene kan ske, hvis den indsatte forud for løsladelsen

har deltaget i et program fastsat af kriminalforsorgen med henblik på at

forebygge ny ligeartet kriminalitet.

Dette foreslås at gælde, uanset om der i forbindelse med pådømmelsen er

fastsat en tidsbestemt straf, eller den pågældende er idømt fængsel på livs-

tid.

Det vil efter den foreslåede ordning være op til kriminalforsorgen at fast-

sætte et relevant program for den indsatte under hensyntagen til bl.a. ka-

rakteren af den pådømte kriminalitet og den dømtes forhold i øvrigt. Et

sådant program vil eksempelvis kunne bestå af et exit-forløb med henblik

på at få den indsatte til at forlade en rocker- eller bandegruppering.

Det forudsættes i alle tilfælde, at den indsatte deltager på aktiv og tilfreds-

stillende vis i det fastsatte program. Dette betyder bl.a., at det ikke er til-

strækkeligt, at den dømte blot møder op til det fastsatte program, hvis ikke

den pågældende i øvrigt er deltagende og udviser interesse for det fastsatte

program, ligesom den indsatte ved et exit-forløb skal udvise en reel inten-

tion om at forlade den pågældende rocker- eller bandegruppering.

For at undgå misbrug forudsættes det med lovforslaget, at forløbet skal

være påbegyndt så længe før tidspunktet for prøveløsladelsen, at det er

muligt at vurdere den indsattes reelle intention.

Hvis den indsatte ikke har deltaget i det fastsatte program på tilfredsstillen-

de vis, bl.a. ved at den pågældende i forbindelse med et exit-forløb ikke

har givet udtryk for en reel intention om at forlade rocker- eller bandegrup-

peringen, vil vedkommende ikke kunne prøveløslades.

Det programforløb, som kriminalforsorgen fastsætter, vil kunne afvikles

under inddragelse af eksterne aktører, herunder f.eks. politiet eller en kom-

mune.

Det bemærkes, at en endelig administrativ afgørelse om at nægte prøve-

løsladelse efter straffelovens § 38, stk. 1, og § 41 som hidtil vil kunne kræ-

ves indbragt for domstolene efter reglerne i straffuldbyrdelseslovens § 112,

nr. 6, inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den dømte.

Det foreslås, at nærmere regler om kriminalforsorgens programforløb kan

fastsættes i en bekendtgørelse både for så vidt angår tidsbestemte straffe

og fængsel på livstid.

Den foreslåede ordning finder ikke anvendelse i forhold til prøveløsladelse

af udenlandske indsatte, som afsoner en tidsbestemt straf eller fængsel på

livstid, og som er udvist ved dom og skal udsendes af landet i forbindelse

med løsladelsen. Sådanne indsatte vil således fortsat kunne prøveløslades i

overensstemmelse med de almindelige regler herom, hvis udsendelsen kan

gennemføres.

Forslaget indebærer endvidere ingen ændringer i forhold til de øvrige be-

tingelser, der gælder for prøveløsladelse af indsatte, som afsoner en tidsbe-

stemt straf eller fængsel på livstid.

Prøveløsladelse af indsatte, som er dømt efter § 81 a, og som har deltaget i

et program fastsat af kriminalforsorgen, herunder f.eks. et exit-forløb, skal

således fortsat afslås, hvis det f.eks. findes utilrådeligt, jf. straffelovens §

38, stk. 4, og § 40 a, stk. 6, henholdsvis § 41, stk. 2.

2.1.3.2.

For på bedst mulig vis at understøtte den dømtes løsladelse fore-

slås det, at reglerne om fastsættelse af vilkår skærpes, således at kriminal-

forsorgen ved prøveløsladelse af indsatte, som er dømt efter straffelovens

§ 81 a, og som ikke er udvist ved dom, skal stille vilkår om, at den indsatte

fortsætter med at deltage i et program fastsat af kriminalforsorgen med

henblik på at forebygge ny ligeartet kriminalitet.

Forslaget indebærer at, der ved prøveløsladelsen af indsatte, som er dømt

efter straffelovens § 81 a, og som efter den foreslåede ordning har deltaget

i et program fastsat af kriminalforsorgen forud for prøveløsladelsen, frem-

over vil skulle fastsættes vilkår om, at den dømte i prøvetiden fortsætter

med at deltage i et program fastsat af kriminalforsorgen.

Hvis en indsat, som prøveløslades efter den foreslåede ordning, overtræder

et vilkår om fortsat deltagelse i et program, vil kriminalforsorgen, som i

dag, kunne 1) tildele den pågældende en advarsel, 2) ændre vilkårene og

forlænge prøvetiden eller 3) under særlige omstændigheder bestemme, at

den pågældende skal indsættes til afsoning af reststraffen, jf. § 40.

I den forbindelse forudsættes det med lovforslaget, at det i sager om over-

trædelse af et vilkår om fortsat deltagelse i et program fastsat af kriminal-

forsorgen vil være udgangspunktet, at den løsladte genindsættes til fortsat

afsoning af reststraffen.

Der vil efter omstændighederne undtagelsesvist kunne reageres ved at til-

dele en advarsel, herunder hvis en enkeltstående vilkårsovertrædelse er

begået umiddelbart inden prøvetidens udløb, eller der i øvrigt foreligger

undskyldende omstændigheder.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1-10, og bemærkningerne

hertil.

2.1.3.3.

Det bemærkes, at det fremgår af den politiske aftale om bandepak-

ke III, at den nationale rammemodel for exit-programmer for rocker- og

bandemedlemmer skal revideres, så andre end dem, der hos Rigspolitiet er

registreret som værende tilknyttet rocker- og bandemiljøet, kan indgå i et

exit-program. Det fremgår endvidere, at personer, der deltager i det natio-

nale exitprogram, som led i aftalen om gennemførelse af programmet skal

kunne indlevere deres våben uden at blive straffet for ulovlig våbenbesid-

delse.

Det forudsættes i den forbindelse, at Rigsadvokaten inden for rammerne af

retsplejelovens § 722, stk. 2, administrerer sin praksis for tiltalefrafald

således, at der kan gives tiltalefrafald for exit-deltageres ulovlige våbenbe-

siddelse, hvis exit-deltageren af egen drift afleverer våbnet, og den pågæl-

dende vurderes at have en reel intention om at gennemføre exit-forløbet og

at forlade rocker- og bandemiljøet.

Der vil ikke efter den nævnte praksis kunne meddeles tiltalefrafald for

kriminelle handlinger, hvortil våbnet måtte være anvendt. For at undgå

misbrug vil der heller ikke kunne meddeles tiltalefrafald i situationer, hvor

den pågældende allerede er sigtet for ulovlig våbenbesiddelse og først her-

efter deltager i et exit-forløb.

2.2. Udvidelse af anvendelsesområdet for straffelovens § 81 a

2.2.1. Gældende ret

Straffelovens § 81 a indeholder en bestemmelse om strafforhøjelse og

skærpet straf for visse straffelovsovertrædelser med baggrund i rocker- og

banderelaterede konflikter mv., hvor der mindst én gang er anvendt skyde-

våben mv. eller er begået brandstiftelse.

Det følger af § 81 a, stk. 1, at den straf, der er foreskrevet i straffelovens

§§ 119, 123 og 244, § 244, jf. § 247, § 245, § 245, jf. § 247, § 246, jf. §

245, § 246, jf. § 245, jf. § 247, § 252, stk. 1, § 260, stk. 1, § 261, stk. 1 og

2, § 266, § 285, stk. 1, jf. § 281, § 286, stk. 1, jf. § 281, og § 288, kan for-

højes indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen har baggrund i en konflikt

mellem grupper af personer, hvor der som led i konflikten enten er anvendt

skydevåben eller er anvendt våben eller eksplosivstoffer, som på grund af

deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller

er begået brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180. Efter § 81 a, stk. 2,

skal det ved fastsættelse af straffen for overtrædelse af straffelovens § 180,

§ 183, stk. 2, og § 237 i almindelighed indgå som en særdeles skærpende

omstændighed, hvis lovovertrædelsen har baggrund i en konflikt som næv-

nt i stk. 1.

Det er en betingelse for at anvende straffelovens § 81 a, at lovovertrædel-

sen har baggrund i en konflikt mellem grupper af personer, hvor der som

led i konflikten tidligere er anvendt skydevåben mv. eller er begået

brandstiftelse.

Lovovertrædelsen skal have »baggrund i« en konflikt. Det indebærer, at

det skal kunne lægges til grund, at den person, der har begået lovovertræ-

delsen, helt eller delvis har været motiveret af at ville deltage i eller reage-

re på en eksisterende konflikt mellem grupper af personer. Det er uden be-

tydning, om der tillige er andre motiver for angrebet, herunder f.eks. per-

sonlige uoverensstemmelser, hævn for tidligere krænkelser, fornærmelser

eller lignende.

Begrebet »konflikt« skal forstås bredt. Enhver uoverensstemmelse eller

uenighed mellem to eller flere grupper vil kunne udgøre en konflikt i § 81

a’s forstand. Det er uden betydning for vurderingen af, om en konflikt er

omfattet af straffelovens § 81 a, hvad der er årsagen til konflikten, og hvad

konflikten drejer sig om. Det er ligeledes uden betydning, om konflikten er

begrundet i et eller flere forhold. Det er endvidere ikke en betingelse for at

anvende § 81 a, at det fastslås, hvilket af flere mulige underliggende for-

hold, der har motiveret gerningsmanden. Det er således tilstrækkeligt, at

det kan lægges til grund, at gerningsmanden helt eller delvist er motiveret

af at ville deltage i eller reagere på konflikten.

Der skal endvidere være tale om en konflikt mellem »grupper af perso-

ner«. Det vil sige, at der skal være mere end én person på hver side i kon-

flikten. Som grupper anses ikke kun formaliserede grupper med en fast

struktur og rollefordeling medlemmerne imellem, et fast tilholdssted og

navn eller lignende. Bestemmelsen omfatter også mere løse grupperinger,

hvis gruppen dog virker med et fælles sigte eller mål og/eller har et fast

reaktionsmønster i bestemte situationer, f.eks. at personerne i gruppen som

regel bliver alarmeret og instrueret via telefon- eller sms-kæder i forbindel-

se med bestemte voldelige eller truende begivenheder, som indtræffer.

Betingelsen om, at der skal være tale om en konflikt, hvor der som led heri

enten er anvendt skydevåben eller er anvendt våben eller eksplosivstoffer,

som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde be-

tydelig skade, eller er begået brandstiftelse efter straffelovens § 180, inde-

bærer et krav om, at der mindst én gang forud for den aktuelle forbrydelse

har været anvendt skydevåben mv. Det betyder, at eksempelvis den første

skudepisode i en konflikt ikke i dag er omfattet af straffelovens § 81 a.

Straffelovens § 81 a omfatter tillige forsøg på og medvirken til de opregne-

de forbrydelser, jf. straffelovens §§ 21 og 23.

Straffelovens bestemmelser om strafudmåling findes i kapitel 10, der bl.a.

indeholder almindelige regler om straffens fastsættelse og regler om skær-

pende og formildende omstændigheder. Bestemmelsen i § 81 a udelukker

ikke anvendelse af de almindelige regler om strafudmåling, herunder de i §

81 anførte strafskærpelsesgrunde. Det gælder både med hensyn til forhold,

der måtte blive henført under § 81 a, og med hensyn til forhold, der efter

en konkret vurdering ikke måtte blive det.

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

Rigspolitiet har opgjort, at der i 2016 har været otte voldelige konflikter i

rocker- og bandemiljøet, og at der fortsat er stor risiko for voldelige hæn-

delser i visse områder af landet. Rigspolitiet har samtidig vurderet, at der i

2016 har været 54 skudepisoder i det offentlige rum, som vurderes at rela-

tere sig til rocker- og bandemiljøet. Skudepisoderne har fundet sted flere

steder i landet, og alene i hovedstadsområdet har der i den nævnte periode

været over 25 skudepisoder. Rigspolitiet har i perioden registreret tre døde

og 36 sårede i relation til skudafgivelser, knivstikkeri mv. i rocker- og ban-

demiljøet. Disse skudepisoder er også gået ud over helt tilfældige alminde-

lige borgere, som er blevet såret af skud.

Som det fremgår af den politiske aftale om Bandepakke III, er aftaleparti-

erne enige om, at rockernes og bandernes rå og hensynsløse adfærd skal

mødes med hårdere straffe, der utvetydigt viser samfundets afstandtagen.

Straffelovens § 81 a finder i dag alene anvendelse, når en rocker- og ban-

dekonflikt allerede er i gang og således ikke på den eller de handlinger, der

fremkalder konflikten.

På den baggrund vil aftalepartierne udvide straffelovens § 81 a, så bestem-

melsen også omfatter den kriminalitet, der kan fremkalde en konflikt, lige-

som bestemmelsen også skal omfatte grove våbenlovsovertrædelser efter

straffelovens § 192 a.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at udvide anvendelsesområdet for straffelovens § 81 a til også

at omfatte de straffelovsovertrædelser, der er opregnet i bestemmelsen, i

tilfælde hvor de pågældende overtrædelser er egnede til at fremkalde en

konflikt mellem grupper af personer, hvor der som led i konflikten enten

anvendes skydevåben eller anvendes våben eller eksplosivstoffer, som på

grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig

skade, eller begås brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180. Samtidig

foreslås det at udvide anvendelsesområdet for bestemmelsen til også at

omfatte forhold efter straffelovens § 192 a om overtrædelse af våbenlov-

givningen under særligt skærpende omstændigheder.

Med de foreslåede ændringer gives § 81 a et bredere anvendelsesområde

end i dag. Det vil således fremover være tilstrækkeligt, at den aktuelle lo-

vovertrædelse er egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper af per-

soner, hvor der anvendes skydevåben mv. eller begås brandstiftelse, og

anklagemyndigheden vil således ikke som i dag skulle føre bevis for, at

gerningen har baggrund i en konflikt.

Begreberne konflikt og grupper skal forstås i overensstemmelse med gæl-

dende ret, jf. nærmere herom ovenfor pkt. 2.2.1.

Ved vurderingen af, om en lovovertrædelse er »egnet til at fremkalde« en

konflikt af den nævnte art, vil det bl.a. kunne tillægges betydning, om en

eller begge af grupperne i almindelighed er kendt for at besidde skydevå-

ben mv., herunder om de har et kendt reaktionsmønster ved konflikter med

andre grupper, hvori det bl.a. indgår, at der anvendes skydevåben mv. eller

begås brandstiftelse. Det vil også kunne tillægges betydning, om gernings-

personen eller personer fra en af grupperne eksempelvis er eller har været i

besiddelse af ulovlige skydevåben mv. eller skudsikre veste eller lignende

genstande, der tyder på, at de pågældende er beredte på en konflikt med

anvendelse af skydevåben mv. eller regner med at kunne møde modstande-

re, som er i besiddelse af skydevåben mv. Der vil ligeledes kunne lægges

vægt på den aktuelle situation i de to grupper, herunder f.eks. om der er en

anspændt stemning mellem grupperne, en uenighed om kriminelle marke-

der mv. eller en aggressiv adfærd i øvrigt, og om den omhandlede lovover-

trædelse i den sammenhæng kan være egnet til at fremkalde en konflikt i §

81 a’s forstand.

Det bemærkes i den forbindelse, at de straffelovsovertrædelser, som er

opregnet i § 81 a, alle er meget grove forbrydelser. Visse af lovovertrædel-

serne vil dog for en generel betragtning være mere egnede til at fremkalde

en konflikt i bestemmelsens forstand end andre. Eksempelvis vil forbrydel-

ser som drab, drabsforsøg, grov vold eller frihedsberøvelse, som udgangs-

punkt skulle anses for egnet til at fremkalde en konflikt, når de begås af en

person fra eksempelvis en rocker- eller bandegruppe mod en person fra en

rivaliserende gruppe, medmindre der foreligger ganske særlige forhold, der

taler for et andet resultat. I denne vurdering vil der også skulle indgå op-

lysninger om de konkrete grupper, herunder f.eks. om deres medlemmer

og kendte reaktionsmønstre mv. som nærmere anført ovenfor.

Omvendt vil en række af lovovertrædelserne i § 81 a for en generel be-

tragtning ikke på tilsvarende vis være egnede til at fremkalde en konflikt i

§ 81 a’s forstand. Eksempelvis vil forbrydelser som vold mod personer i

offentlig tjeneste eller ulovlig våbenbesiddelse under særligt skærpende

omstændigheder i almindelighed næppe kunne anses for egnede til at frem-

kalde en konflikt mellem grupper i bestemmelsens forstand.

Det vil ligeledes kunne indgå i vurderingen, om den pågældende lovover-

trædelse på tidspunktet for pådømmelsen heraf rent faktisk har fremkaldt

en konflikt. Omvendt betyder fraværet af en sådan konflikt ikke, at lo-

vovertrædelsen dermed er uegnet til at fremkalde en konflikt. Det afgøren-

de vil under alle omstændigheder være de oplysninger, der foreligger om

grupperne og deres medlemmer mv. og den konkrete forbrydelse, og om

sammenhængen mellem disse oplysninger gør, at lovovertrædelsen efter

en konkret vurdering må anses for egnet til at fremkalde en konflikt mel-

lem de pågældende grupper.

Det foreslås endvidere at udvide opregningen af bestemmelser i § 81 a til

ligeledes at omfatte straffelovens § 192 a om overtrædelse af våbenlovgiv-

ningen under særligt skærpende omstændigheder.

Det indebærer, at straffen for besiddelse mv. af bl.a. enkeltskudsvåben,

halvautomatiske våben, repetervåben, fuldautomatiske skydevåben, pan-

serværnsraketter, morterer, håndgranater, bomber, miner, eksplosivstoffer,

springknive og faldknive vil kunne forhøjes i medfør af straffelovens § 81

a, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldte.

Som eksempel på et tilfælde, hvor en overtrædelse af straffelovens § 192 a

kan have baggrund i en konflikt omfattet af straffelovens § 81 a, kan næv-

nes, at en person fra en gruppe ulovligt besidder en pistol under særligt

skærpende omstændigheder, hvis pistolen bl.a. besiddes med henblik på

generelt at kunne forsvare sig selv eller andre mod angreb fra en anden

gruppe eller besiddes med henblik på at kunne angribe en person fra en

anden gruppe. Bestemmelsen vil også kunne finde anvendelse på ulovlig

indførsel af skydevåben, ulovlig handel med våben og ulovlige våbenlagre,

der helt eller delvist har baggrund i en konflikt med en anden gruppe.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 11-13, og bemærkningerne

hertil.

2.3. Skærpet straf for skyderi mv. på offentligt tilgængeligt sted

2.3.1. Gældende ret

Det følger af straffelovens § 192 a, stk. 1, at den, der overtræder lovgivnin-

gen om våben og eksplosivstoffer eller artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning (EU) nr. 258/2012 af 14. marts 2012 ved under

særligt skærpende omstændigheder at indføre, udføre, transportere, erhver-

ve, overdrage, besidde, bære, anvende, tilvirke, udvikle eller med henblik

på udvikling forske i skydevåben (straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1) eller

andre våben eller eksplosivstoffer, når våbnet eller eksplosivstofferne på

grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig

skade (straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2), straffes med fængsel fra 1 år

indtil 6 år.

Efter straffelovens § 192 a, stk. 3, skal det ved fastsættelse af straffen for

ulovlig besiddelse af skydevåben efter stk. 1, nr. 1, indgå som en skærpen-

de omstændighed, at skydevåbnet besiddes på offentligt tilgængeligt sted.

Besiddes der samtidig ammunition, der kan affyres med skydevåbnet, skal

dette indgå som en yderligere skærpende omstændighed ved straffastsæt-

telsen.

Det er i forarbejderne til straffelovens § 192 a forudsat, hvilke strafniveau-

er der skal tages udgangspunkt i ved strafudmålingen i sager omfattet af

bestemmelsen. Eksempelvis er det forudsat, at straffen for besiddelse mv.

af skydevåben såsom et enkeltskudsvåben med ammunition, der kan affy-

res med skydevåbnet, på offentligt tilgængeligt sted i førstegangstilfælde

som udgangspunkt vil skulle fastsættes til ubetinget fængsel i 1 år og 6

måneder jf. bemærkningerne til forslag til lov om ændring af straffeloven,

retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstoffer, lov om politiets virksom-

hed og lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. Folketingstidende 2013-14, A,

L 112 som fremsat, side 17.

Det er endvidere forudsat i forarbejderne, at hvis et våben eller eksplosiv-

stof omfattet af straffelovens § 192 a ikke blot har været i gerningsman-

dens besiddelse mv., men også har været anvendt enten på offentligt eller

ikke-offentligt tilgængeligt sted, vil straffen som udgangspunkt skulle fast-

sættes noget over de strafpositioner, der er angivet i forarbejderne, jf. be-

mærkningerne til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven,

våbenloven, lov om politiets virksomhed, lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

og forvaltningsloven, jf. Folketingstidende 2008-2009, tillæg A, side 8073.

Straffelovens kapitel 10 indeholder almindelige regler om straffens fast-

sættelse og regler om skærpende og formildende omstændigheder. Det

følger bl.a. af straffelovens § 80, stk. 1, at der ved straffens fastsættelse

under hensyntagen til ensartethed i retsanvendelsen skal lægges vægt på

lovovertrædelsens grovhed. Ved vurderingen af lovovertrædelsens grov-

hed skal der tages hensyn til den med lovovertrædelsen forbundne skade,

fare og krænkelse samt til, hvad gerningsmanden indså eller burde have

indset herom, jf. straffelovens § 80, stk. 2, 1. pkt.

Straffelovens § 81 angiver herudover en række forhold, som i almindelig-

hed skal anses som skærpende omstændigheder ved straffens fastsættelse,

herunder § 81, nr. 5, som fastslår, at det i almindelighed skal indgå som en

skærpende omstændighed, at gerningsmanden har udvist særlig hensyns-

løshed. Med ordet »særlig« markeres, at bestemmelsen er forbeholdt om-

stændigheder, der rækker videre end til den hensynsløshed, som normalt

indgår i den pågældende forbrydelse. Som eksempel på tilfælde, hvor be-

stemmelsen kan tænkes anvendt, nævnes bl.a. væbnet røveri, hvorunder

der tillige affyres skarpe varselsskud, jf. bemærkningerne til forslag til lov

om ændring af straffeloven og retsplejeloven, jf. Folketingstidende 2003-

04, tillæg A, side 3322.

Som nævnt under pkt. 2.2.1 ovenfor indeholder straffeloven herudover i §

81 a en bestemmelse om strafforhøjelse og skærpet straf for visse straffe-

lovsovertrædelser med baggrund i rocker- og banderelaterede konflikter

mv.

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser

Som anført i den politiske aftale om Bandepakke III, er der i 2016 sket en

forøget forråelse af rocker- og bandekriminaliteten. Det har ført til, at an-

tallet af rocker- og banderelaterede skudepisoder på offentlige steder er

blevet mere end tredoblet fra 2015 til 2016, og at lovlydige borgere gen-

tagne gange har været i fare for at komme i skudlinjen.

Rigspolitiet har således opgjort, at der i 2016 har været 54 skudepisoder på

offentlige steder, som – selv om de er relateret til rocker- og bandekonflik-

ter – flere gange er gået ud over helt tilfældige, almindelige borgere. Der

har blandt andet været skyderier ved en kiosk, en børnehave og foran en

restaurant. Skudepisoderne har fundet sted flere steder i landet, men alene i

hovedstadsområdet har der i den nævnte periode været 25 skudepisoder. I

2016 har Rigspolitiet registreret tre døde og 36 sårede i relation til skyderi-

er, knivstikkeri mv. i rocker- og bandemiljøet.

Endvidere har der i 2016 også været anvendt skydevåben mod fængsels-

og politibetjente, hvor en er blevet dræbt og flere alvorligt sårede af skud-

dene.

Det fremgår af den politiske aftale om Bandepakke III, at aftalepartierne

ikke vil se passivt til, mens rockere og bandemedlemmer begår rå og

skruppelløs kriminalitet. Aftalepartierne er på den baggrund enige om, at

straffen for lovovertrædelser, hvor der er brugt skydevåben eller eksplosiv-

stoffer på offentligt tilgængelige steder, skal kunne forhøjes med indtil det

halve.

Justitsministeriet finder, at initiativet bør gennemføres ved at indsætte en

ny bestemmelse i straffeloven som § 81 b, hvorefter straffen kan forhøjes

indtil det halve, hvis en straffelovsovertrædelse begås på offentligt tilgæn-

geligt sted ved brug af skydevåben eller af våben eller eksplosivstoffer,

som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde be-

tydelig skade, jf. § 192 a, stk. 1, uden at forholdet er omfattet af § 81 a.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i straffeloven som § 81 b,

hvoraf det fremgår, at hvis en af de i straffeloven omhandlede lovovertræ-

delser begås på offentligt tilgængeligt sted ved brug af skydevåben eller af

våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karak-

ter er egnet til at forvolde betydelig skade, jf. § 192 a, stk. 1, uden at for-

holdet er omfattet af § 81 a, kan straffen forhøjes med indtil det halve.

Straffelovens § 81 b skal ses som et supplement til straffelovens § 81 a og

vil således alene finde anvendelse på forhold, som ikke samtidig omfattes

af § 81 a.

Den foreslåede bestemmelse er bl.a. tiltænkt at skulle finde anvendelse i de

tilfælde, hvor skydevåben mv. bruges til personangreb på offentligt tilgæn-

geligt sted, hvor der generelt er en risiko for, at også tilfældigt udenforstå-

ende personer kan blive ramt, som det eksempelvis har været tilfældet ved

en række skyderier med tilknytning til rocker- eller bandemiljøet i 2016, jf.

også pkt. 2.3.2 ovenfor. Personer uden tilknytning til rocker- eller bande-

miljøet vil imidlertid også være omfattet af bestemmelsen.

Formålet med bestemmelsen er således først og fremmest at sætte ind over

for brugen af skydevåben eller eksplosivstoffer på offentligt tilgængeligt

sted, hvor der også kan befinde sig andre personer end det tilsigtede offer,

idet en sådan brug i modsætning til brugen af andre midler generelt inde-

bærer en betragtelig risiko for, at også andre personer end det tilsigtede

offer kommer alvorligt til skade eller mister livet.

Den foreslåede bestemmelse omfatter alle overtrædelser af straffeloven,

men forventes i praksis navnlig at få betydning i forbindelse med overtræ-

delser af straffelovens bestemmelser om manddrab (§ 237), legemsangreb

af særlig farlig karakter (§§ 245-246) og forsætlig fareforvoldelse (§ 252).

Det er en betingelse, at der samtidig med en overtrædelse af en af straffe-

lovens bestemmelser begås en overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1,

om ulovlig våbenbesiddelse mv. under særligt skærpende omstændigheder.

Våbentyper omfattet af straffelovens § 192 a, stk. 1, vil f.eks. kunne være

enkeltskudsvåben, halvautomatiske våben, repetervåben, fuldautomatiske

skydevåben, panserværnsraketter, morterer, håndgranater, bomber, miner

og eksplosivstoffer.

Det er efter den foreslåede bestemmelse endvidere en betingelse, at lo-

vovertrædelsen begås ved »brug« af skydevåben mv. Dette udtryk indebæ-

rer et krav om, at skydevåbnet mv. er affyret (eller forsøgt affyret), eller at

eksplosivstoffet, håndgranaten mv. er bragt til sprængning (eller forsøgt

bragt til sprængning) i forbindelse med den pågældende overtrædelse af

straffeloven.

Efter den foreslåede bestemmelse er det ligeledes en betingelse, at lo-

vovertrædelsen begås på »offentligt tilgængeligt sted«. Offentligt tilgæn-

geligt sted skal forstås som steder, hvortil der er almindelig adgang, herun-

der veje, parker, offentlige transportmidler, restauranter, butikker, butiks-

centre, forlystelsessteder og offentlige kontorer. En straffelovsovertrædel-

se, som begås ved anvendelse af skydevåben mv. i en bil, som befinder sig

på offentligt tilgængeligt sted, er også omfattet af begrebet.

Det forudsættes i den forbindelse, at en lovovertrædelse bl.a. anses for

begået på offentligt tilgængeligt sted, hvis enten gerningsmanden eller

offeret befinder sig på offentligt tilgængeligt sted. For eksempel vil et skud

afgivet fra en privat lejlighed være omfattet af den foreslåede bestemmel-

se, hvis skuddet er rettet mod en person, der befinder sig på offentligt til-

gængeligt sted. På samme måde vil et skud afgivet fra offentligt tilgænge-

ligt sted være omfattet af den foreslåede bestemmelse, selv om skuddet er

rettet mod en person, der befinder sig i en privat bolig. Tilsvarende gælder,

hvor skuddet passerer offentligt tilgængeligt sted på vej fra en privat bolig

til en anden.

Bestemmelsen omfatter både strafudmålingen for overtrædelsen af straffe-

lovens § 192 a, stk. 1, og den overtrædelse af straffeloven, som er begået

ved brug af skydevåben mv. Straffen for disse lovovertrædelser kan efter

straffelovens § 81 b forhøjes med indtil det halve i forhold til den straf, der

ville blive fastsat af domstolene for tilsvarende lovovertrædelser, hvor den

foreslåede bestemmelse i § 81 b ikke finder anvendelse. Dette gælder uan-

set den pågældende lovovertrædelses strafferamme.

Uanset den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 81 b kan der dog hø-

jest udmåles en tidsbestemt straf på fængsel i 20 år, jf. straffelovens § 33,

stk. 2.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurde-

ring i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det an-

givne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der

i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændighe-

der, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffe-

lovens kapitel 10.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 14, og bemærkningerne her-

til.

2.4. Skærpelse af straffen for systematisk eller organiseret afpresning

2.4.1. Gældende ret

Efter straffelovens § 281, nr. 1, straffes for afpresning den, som, for deri-

gennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, truer nogen med bl.a.

vold, betydelig skade på gods eller frihedsberøvelse, uden at forholdet fal-

der ind under straffelovens § 288 om røveri.

Afpresning straffes efter straffelovens § 285, stk. 1, med fængsel indtil 1 år

og 6 måneder. Straffen kan dog stige til fængsel indtil 6 år, når forbrydel-

sen er af særlig grov beskaffenhed navnlig på grund af udførelsesmåden,

eller fordi forbrydelsen er udført af flere i forening eller under medtagelse

af våben eller andet farligt redskab eller middel, eller når et større antal

forbrydelser er begået, jf. § 286, stk. 1.

Når der er tale om grove afpresningssager, jf. straffelovens § 286, stk. 1,

vil der almindeligvis blive udmålt en længere frihedsstraf. Det er imidler-

tid vanskeligt præcist at angive strafniveauet for disse sager, da der er tale

om et begrænset antal sager på området.

Som eksempel på trykt retspraksis vedrørende overtrædelse af straffe-

lovens § 281, jf. § 286, stk. 1, kan nævnes Vestre Landsrets dom af 2. juli

2014 (gengivet i TfK 2014.965V), hvor tre personer blev idømt fængsel

for henholdsvis 4 og 5 tilfælde af afpresning. En af de tiltalte blev straffet

med 8 måneders fængsel, idet retten lagde vægt på, at han havde haft en

underordnet rolle, og at han ikke tidligere var straffet af betydning for sa-

gen. En anden tiltalt blev straffet med fængsel i 2 år (730 dage), hvoraf en

reststraf udgjorde 250 dage, mens en tredje tiltalt blev straffet med fængsel

i 3 år og 6 måneder (1277 dage), hvoraf en reststraf udgjorde 790 dage.

2.4.2. Justitsministeriets overvejelser

Det fremgår af den politiske aftale om Bandepakke III, at aftalepartierne er

enige om, at straffelovens § 286, stk. 1, skal ændres, således at straffen for

systematisk eller organiseret afpresning skærpes med en tredjedel. Det vil

bl.a. gælde for grove tilfælde af afpresning, hvor bander systematisk eller

organiseret opkræver beskyttelsespenge af forretningsdrivende for at lade

dem være i fred.

Der er i flere byer set eksempler på rocker- og bandemedlemmer, som af-

presser lokale erhvervsdrivende. Denne type kriminalitet udføres typisk af

organiserede grupper, som kræver, at erhvervsdrivende skal betale såkaldte

»beskyttelsespenge« for at lade dem være i fred. Der er bl.a. konstateret

tilfælde inden for prostitutions-, restaurations-, kiosk- og tatovørbranchen.

Kendetegnende for disse brancher er, at de har stor kundekontakt og umid-

delbart tilgængelige forretningslokaler.

I den indledende afpresningsfase udføres kriminaliteten oftest af flere ro-

cker- og bandemedlemmer, som er voldsparate. Når opkrævningen af »be-

skyttelsespenge« herefter er blevet systematiseret til regelmæssig betaling,

bliver opkrævningen typisk varetaget af en enkelt person, der ved henven-

delse på stedet får udbetalt kontanter.

Justitsministeriet finder, at initiativet bør gennemføres ved en ændring af

straffelovens § 286, stk. 1, der udtrykkelig fastslår, at straffen for afpres-

ning kan stige til fængsel i indtil 6 år, når der er tale om systematisk eller

organiseret afpresning. Samtidig bør det tilkendegives i lovforslagets be-

mærkninger, at der som udgangspunkt skal ske en forhøjelse af straffen

med omkring en tredjedel i forhold til den frihedsstraf for systematisk eller

organiseret afpresning, der hidtil har været fastsat af domstolene.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre straffelovens § 286, stk. 1, således at det udtrykkeligt

fremgår af bestemmelsen, at straffen for afpresning kan stige til fængsel i

indtil 6 år, når der er tale om systematisk eller organiseret afpresning.

Den foreslåede bestemmelse er navnlig tiltænkt at skulle finde anvendelse

på grove tilfælde af afpresning, hvor personer med tilknytning til rocker-

eller bandemiljøet gentagne gange opkræver såkaldte »beskyttelsespenge«

af erhvervsdrivende for at lade dem være i fred, jf. herom ovenfor pkt.

2.4.2. Personer uden tilknytning til rocker- eller bandemiljøet vil imidlertid

også være omfattet af den foreslåede strafskærpelse.

Det vil afhænge af en konkret vurdering, om der er tale om systematisk

eller organiseret afpresning. Der vil i den forbindelse navnlig skulle læg-

ges vægt på, om der er tale om gentagne tilfælde af afpresning over for

f.eks. en bestemt erhvervsdrivende eller erhvervsdrivende i samme kvarter

eller branche. Der er ikke krav om, at alle tilfælde af afpresning udføres af

den samme gerningsperson, hvis afpresningen udøves af de pågældende

efter aftale, eller hvis gerningspersonen f.eks. har viden om, at det afpres-

ningsforhold, som den pågældende begår, indgår i en systematisk eller

organiseret afpresning af en eller flere forurettede udført af f.eks. andre

medlemmer af samme gruppering.

Som nævnt ovenfor pkt. 2.4.2 vil dette eksempelvis kunne være tilfældet,

hvor den indledende afpresning er udøvet af en eller flere personer, og

hvor den efterfølgende afpresning udøves af en anden person, der ikke har

medvirket til den indledende afpresning, men som er bekendt med afpres-

ningen.

Tilfælde, hvor en enkeltperson systematisk afpresser et større antal er-

hvervsdrivende, vil også være omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Det er med forslaget forudsat, at der som udgangspunkt skal ske en forhø-

jelse af straffen med omkring en tredjedel i forhold til den frihedsstraf for

systematisk eller organiseret afpresning, der hidtil har været fastsat af

domstolene.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurde-

ring i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det an-

givne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der

i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændighe-

der, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffe-

lovens kapitel 10.

Der tilsigtes ikke i øvrigt med forslaget en skærpelse af straffen for afpres-

ning.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 15, og bemærkningerne her-

til.

2.5. Lettere adgang til lukning af grupperingers klubhuse

2.5.1. Gældende ret

2.5.1.1.

Ved lov nr. 907 af 15. oktober 1996 om forbud mod ophold i be-

stemte ejendomme blev der indført adgang til midlertidigt at forbyde en-

keltpersoner – og i visse tilfælde enhver person – at tage ophold i såkaldte

rockerborge mv.

Lovens forbudsordning er begrundet i hensynet til beskyttelse af naboer,

forbipasserende og personer, som i øvrigt måtte befinde sig i nærheden af

ejendommen, og som er udenforstående i forhold til rocker- og bandegrup-

peringernes voldelige konflikter. Nedlæggelse af et forbud medfører, at en

ejendoms egnethed som angrebsmål bliver stærkt begrænset, og at faren

for naboer og forbipasserende dermed mindskes.

Anvendelsen af opholdsforbud er ikke begrænset til rockergrupper og per-

soner med tilknytning hertil, men vil også kunne finde anvendelse på andre

grupper, der bekæmper hinanden på samme voldsomme måde.

Efter lovens § 1, stk. 1, kan politiet således forbyde en person at opholde

sig i en bestemt ejendom (individuelt forbud), hvis ejendommen tjener

som tilholdssted for en gruppe, som den pågældende person tilhører el-

ler har tilknytning til, og den pågældendes tilstedeværelse i ejendommen

og omstændighederne i øvrigt skønnes at indebære risiko for angreb, der

vil være til fare for personer, der bor eller befinder sig i nærheden af ejen-

dommen.

Endvidere kan politiet efter § 1, stk. 2, forbyde enhver person adgang til en

bestemt ejendom (generelt forbud), hvis tilstedeværelse i ejendommen og

omstændighederne i øvrigt skønnes at indebære en betydelig risiko for

angreb, der vil være til fare for personer, der bor eller befinder sig i nærhe-

den af ejendommen. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at

et generelt forbud mod ophold i bestemte ejendomme bl.a. kan tænkes

anvendt i tilfælde, hvor risikoen for angreb er så akut, at det ikke praktisk

er muligt at nedlægge individuelle forbud. Der kan også tænkes tilfælde,

hvor der er behov for at kunne nedlægge forbud mod ophold i ejendomme,

der ikke tjener som gruppens tilholdssted, og hvor betingelserne i stk. 1,

nr. 1, derfor ikke er opfyldt. Det kan f.eks. gøre sig gældende, hvis et ban-

dearrangement for en enkelt aften henlægges til en restaurant, der ikke i

øvrigt tjener som tilholdssted for gruppen.

Efter lovens § 1, stk. 3, er det en betingelse for at udstede et forbud mod

ophold i en bestemt ejendom, at det angreb, der er risiko for, må antages at

være led i et gensidigt opgør mellem grupper af personer, hvor der på beg-

ge sider anvendes voldelige midler, herunder skydevåben og sprængstof-

fer. Bestemmelsens anvendelsesområde er ifølge forarbejderne afgrænset

til tilfælde, hvor der på begge sider som minimum er anvendt skydevåben

eller sprængstoffer. Der kan således ikke nedlægges et individuelt eller

generelt forbud mod ophold i en bestemt ejendom, hvor der er (betydelig)

risiko for angreb, der vil være til fare for naboer eller forbipasserende, hvis

der som led i det gensidige opgør mellem grupper af personer alene er an-

vendt kraftige slagvåben, knive, økser eller lignende, eller hvis anvendel-

sen af skydevåben eller sprængstoffer mv. ikke har været gensidig.

2.5.1.2.

Det følger af § 1, stk. 4, at forbud nedlægges for et bestemt tids-

rum eller indtil videre. Ved nedlæggelse af forbud skal politiet vælge den

løsning, der er mindst indgribende i forhold til det formål, der søges op-

fyldt. Er der således f.eks. tale om en forbigående risiko, hvor det vil være

tilstrækkeligt at nedlægge forbud for et bestemt antal dage, må der ikke

nedlægges forbud indtil videre. På den anden side er bestemmelsen ikke til

hinder for, at et forbud forlænges i tilfælde, hvor grundlaget for forbuddet

fortsat er til stede.

Det fremgår endvidere af forarbejderne, at et forbud, der er givet efter § 1,

stk. 2, (generelt forbud), normalt kun vil kunne meddeles for et meget kort

tidsrum, typisk en til to dage, og at anvendelsesområdet er forholdsvis be-

grænset.

2.5.1.3.

Overtrædelse af et opholdsforbud straffes med fængsel i indtil 2 år.

Det fremgår af bemærkningerne til lovens § 2, at det forudsættes, at straf-

fen – også i førstegangstilfælde – fastsættes til fængsel (dvs. i mindst 30

dage, da frihedsstraf af under 30 dages varighed efter den dagældende

straffelov blev fastsat til hæftestraf).

2.5.2. Justitsministeriets overvejelser

2.5.2.1.

Det er politiets vurdering, at muligheden for midlertidigt at lukke

rocker- og bandegrupperingers klubhuse mv. udgør et effektivt redskab til

at afværge angreb, der vil være til fare for personer, der bor eller befinder

sig i nærheden af klubhusene.

Efter de gældende regler er det som nævnt en betingelse, at der foreligger

et opgør med en meget betydelig intensitet (der skal være anvendt skyde-

våben eller sprængstoffer på begge sider).

Politiet har tilkendegivet, at behovet for midlertidigt at lukke et klubhus

mv., og dermed afværge fare for naboer og forbipasserende, kan opstå,

selvom der ikke foreligger et gensidigt opgør, hvor der er anvendt skyde-

våben eller sprængstoffer på begge sider. De eksisterende regler indebærer

således, at det alt efter karakteren af den forudgående konflikt i nogle til-

fælde kan være udelukket midlertidigt at lukke en rocker- eller bandegrup-

perings klubhus, selvom der er risiko for et angreb, der kan udgøre en fare

for personer, der bor eller befinder sig i nærheden af det pågældende

klubhus mv.

Ifølge politiet kan problemet f.eks. opstå, når der er en konflikt mellem to

grupperinger, hvor kun den ene gruppering har anvendt skydevåben mod

den anden gruppering. Selv om politiet i det konkrete tilfælde – på bag-

grund af de foreliggende omstændigheder i sagen – vurderer, at dette inde-

bærer en betydelig risiko for et gengældelsesangreb mod f.eks. den første

grupperings klubhus mv., er der efter de nugældende regler ikke mulighed

for at afværge et angreb, der vil være til fare for naboer og forbipasseren-

de, ved at nedlægge forbud mod ophold i den pågældende grupperings

klubhus, idet der ikke er anvendt skydevåben på begge sider.

Aftalepartierne er i lyset heraf enige om, at det fremover ikke skal være en

forudsætning for politiets udstedelse af opholdsforbud eller midlertidige

lukning af rockerborge mv. efter rockerloven, at der er tale om et gensidigt

opgør, hvor der på

begge sider

anvendes voldelige midler, herunder

skyde-

våben og eksplosivstoffer.

Det bemærkes i den forbindelse, at lovens hovedformål er at nedbringe

risikoen for alvorlig personskade i forbindelse med angreb på rocker- og

bandegrupperingers klubhuse mv. i tæt bebyggede områder. Den konkrete

risiko for et gengældelsesangreb, der vil være til fare for naboer mv., bør

således have en langt mere central betydning end intensiteten af den forud-

gående personfarlige kriminalitet begået indbyrdes mellem grupperinger-

ne, når der skal tages stilling til, om der er grundlag for at nedlægge et op-

holdsforbud.

Aftalepartierne finder i den forbindelse, at et forbuds indgribende betyd-

ning for medlemmer af grupperingerne er beskeden i forhold til beskyttel-

sen af naboer og forbipasserende, der uforskyldt udsættes for fare.

2.5.2.2.

Politiet har oplyst, at der siden vedtagelsen af loven i 1996 er sket

en udvikling i rocker- og bandemiljøet med flere grupperinger, herunder

også af international karakter, som samlet set indebærer, at antallet af ro-

cker- og banderelaterede personer i Danmark, der potentielt kan indgå i

konflikter, væsentligt er forøget.

Samtidig er flere af de nuværende grupperinger kendetegnet ved løse og

mindre gennemsigtige strukturer, hvor det kan være vanskeligt at identifi-

cere de personer, der er medlemmer, eller i øvrigt har en tilknytning til de

enkelte grupperinger, og hvor nye alliancer (eller stridigheder) mellem

grupperingerne kan opstå fra dag til dag.

På den baggrund kan det – trods en systematisk politimæssig monitering –

være vanskeligt for politiet at opretholde et detaljeret overblik over, hvilke

personer der er medlemmer af – eller i øvrigt har en tilknytning til – de

enkelte grupperinger, hvilket i betydelig grad vanskeliggør muligheden for

på effektiv vis at anvende individuelle besøgsforbud rettet mod personer i

rocker- og bandemiljøet med henblik på at afværge risikoen for angreb i

forbindelse med konflikter.

Politiet har desuden oplyst, at gengældelsesangreb i dag i stigende grad ses

rettet mod en hvilken som helst person, der er medlem af eller tilknyttet en

relevant gruppering, herunder også mere løst tilknyttede personer. Den

blotte tilstedeværelse af et klubhus mv., hvor der under en konflikt ophol-

der sig medlemmer eller personer tilknyttet en gruppering, vil således kun-

ne udgøre et grundlag for et gengældelsesangreb, uanset om de personer,

som har stået bag det oprindelige angreb, ikke – eller kun i begrænset om-

fang – opholder sig i ejendommen.

Det er derfor politiets vurdering, at anvendelsen af forbud mod ophold i

bestemte ejendomme rettet mod en bestemt person (individuelt forbud),

som reglerne er i dag, i mange tilfælde ikke vil være formålstjenlige til at

beskytte naboer og forbipasserende mod risikoen for angreb. Da faren for

angreb herudover kan foreligge i et længere tidsrum end én til to dage, vil

det for effektivt at kunne beskytte naboer og forbipasserende ofte være

nødvendigt at nedlægge forbud over for enhver person (generelt forbud) i

et længere tidsrum.

På den baggrund er aftalepartierne enige om, at der er behov for, at politiet

kan forbyde enhver person adgang til en bestemt ejendom, der tjener som

tilholdssted for en rocker- eller bandegruppering, i et længere tidsrum, end

det som udgangspunkt er tilfældet i dag.

2.5.2.3.

Når der under en verserende konflikt nedlægges et forbud mod

ophold i en bestemt ejendom, bliver ejendommens egnethed som angrebs-

mål stærkt begrænset, idet der ikke (længere) opholder sig personer på

ejendommen. Faren for naboer og forbipasserende mindskes dermed. Det

er således vigtigt for beskyttelsen af naboer mv., at forbuddet er effektivt,

og der skal derfor være en mærkbar konsekvens ved en forsætlig overtræ-

delse af et forbud.

Aftalepartierne er derfor enige om, at straffen for forsætlig overtrædelse af

et opholdsforbud skal forhøjes til fængsel i normalt mindst 60 dage.

2.5.3. Den foreslåede ordning

2.5.3.1.

Det foreslås at lempe betingelserne for, hvornår politiet kan ned-

lægge midlertidigt forbud mod ophold i bestemte ejendomme.

Med den foreslåede ændring vil der kunne nedlægges et opholdsforbud,

hvis der blot er foretaget ét voldeligt angreb mod en eller flere personer

med tilhørsforhold til en gruppering, som fører til risiko for et gengældel-

sesangreb, der vil være til (betydelig) fare for personer, der bor eller befin-

der sig i nærheden af ejendommen. Det vil således ikke længere være et

krav, at der skal foreligge et gensidigt opgør. Endvidere vil det ikke længe-

re være et krav, at der som minimum er anvendt enten skydevåben eller

eksplosivstoffer. Hvis der nedlægges forbud på baggrund af et enkelt an-

greb, kan forbuddet imidlertid kun nedlægges over for den gruppering, der

allerede har foretaget et angreb.

Det er efter den foreslåede ændring en betingelse, at angrebet, som der er

risiko for, har baggrund i en konflikt mellem grupper af personer, hvor der

som led i konflikten er anvendt våben eller eksplosivstoffer eller er begået

brandstiftelse efter straffelovens § 180.

Formålet med ændringen er, at risikoen for angreb og dermed faren for

naboer og forbipasserende skal have en mere central betydning end karak-

teren af grupperingernes konflikthistorik.

Det vil fortsat være et krav for nedlæggelse af forbud mod ophold i be-

stemte ejendomme, at der er en verserende konflikt, hvor der foreligger en

reel og aktuel risiko for angreb.

Det bemærkes, at anvendelsen af betegnelsen »eksplosivstoffer« alene er

udtryk for en sproglig – og ikke indholdsmæssig – ændring af bestemmel-

sen, idet »eksplosivstoffer« i dag almindeligvis anvendes på våbenområdet

frem for betegnelsen »sprængstoffer«.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

2.5.3.2.

Det vil med den foreslåede ordning som hidtil være muligt for

politiet at nedlægge forbud over for enhver mod ophold i en bestemt ejen-

dom (generelt forbud), hvis der skønnes at være betydelig risiko for an-

greb, der vil være til fare for personer, der bor eller befinder sig i nærheden

af ejendommen. Den foreslåede ændring skal derfor ses i sammenhæng

med ændringen af § 1, stk. 4, om den tidsmæssige udtrækning af et gene-

relt forbud.

Politiet skal, når der nedlægges et forbud, vælge den løsning, der er mindst

indgribende i forhold til afværgelsen af faren for personer, der bor eller

befinder sig i nærheden af den pågældende ejendom. Det generelle forbud

efter § 1, stk. 2, forudsættes således anvendt i tilfælde, hvor nedlæggelse af

et eller flere individuelle forbud efter stk. 1 ikke vil være formålstjenligt i

forhold til at afværge den betydelige risiko for angreb, der vil være til fare

for personer, der bor eller befinder sig i nærheden. Det generelle forbud

kan således f.eks. anvendes, hvor det ikke er muligt nærmere at identifice-

re og dermed nedlægge individuelle opholdsforbud efter stk. 1 til samtlige

af de personer, hvis tilstedeværelse i ejendommen indebærer betydelig

risiko for angreb. Det kan i den forbindelse bemærkes, at det i visse tilfæl-

de fortsat vil kunne være relevant i den nævnte situation samtidig at ned-

lægge individuelle forbud over for de personer, som kan identificeres, hvis

de pågældende personers tilstedeværelse i ejendommen indebærer risiko

for angreb.

Endvidere vil et generelt forbud efter den foreslåede § 1, stk. 2, typisk

skulle nedlægges for et kortere tidsrum på højst 14 dage ad gangen, hvis

det vedrører en ejendom, der tjener som tilholdssted for en gruppe. Er der

derimod tale om en ejendom, der ikke tjener som tilholdssted for en grup-

pe, vil forbuddet normalt kun kunne meddeles for et meget kort tidsrum,

typisk nogle få dage.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.5.4. Forholdet til grundloven og Den Europæiske Menneskerettigheds-

konvention

2.5.4.1. Grundlovens § 79

Det følger af grundlovens § 79, at borgerne har ret til uden forudgående

tilladelse at samle sig ubevæbnede.

Højesteret har ved dom af 16. august 1999 (gengivet i UfR 1999.1798H),

taget stilling til, om forbudsordningen i lov om forbud mod ophold i be-

stemte ejendomme er forenelig med grundlovens § 79. Højesteret anførte i

dommen bl.a., at betingelserne for at nedlægge forbud i lovens § 1, stk. 1,

nr. 2, og § 1, stk. 3, »må forstås således, at forbud kun kan nedlægges, hvis

der foreligger en reel og aktuel – og ikke blot abstrakt – risiko for et farligt

angreb«. Højesteret anførte endvidere, at »ordningens betydning for grup-

per, som gennem deltagelse i gensidigt væbnet opgør selv har gjort sig til

angrebsmål, er beskeden i forhold til den tilstræbte beskyttelse af omkring-

boende og forbipasserende, der uforskyldt udsættes for fare«. Højesteret

fandt på den baggrund, at loven ikke stred mod grundlovens § 79.

Efter Justitsministeriets opfattelse vil der med lovforslaget ikke blive æn-

dret afgørende ved de forudsætninger, som Højesteret lagde vægt på i

dommen.

Justitsministeriet lægger i den forbindelse vægt på, at det fortsat er en be-

tingelse for at nedlægge forbud, at tilstedeværelsen af (bestemte) personer

i ejendommen skønnes at indebære en reel og aktuel risiko for angreb, der

vil være til fare for personer, der bor eller befinder sig i nærheden af ejen-

dommen. Den konkrete politifaglige risiko- og farevurdering af, om de

nævnte betingelser er til stede, vil således fortsat være en afgørende betin-

gelse for, om der er grundlag for at nedlægge og opretholde forbud efter

loven.

Det vil desuden være en betingelse, at det angreb, der er risiko for, må

antages at have baggrund i en verserende konflikt mellem grupper af per-

soner, hvor der som led i konflikten er anvendt våben eller eksplosivstoffer

eller er begået alvorlig brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180.

Ministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at kravet om, at gruppen

selv skal have gjort sig til angrebsmål ved at anvende våben eller eksplo-

sivstoffer som led i konflikten, opretholdes. Der vil således – som hidtil –

ikke kunne nedlægges forbud, hvis den gruppe, som der er risiko for vil

blive angrebet med skydevåben eller eksplosivstoffer, ikke tidligere som

led i opgøret har angrebet den anden gruppe.

Som anført i Højesterets dom fra 1999 må hensynet til grupperinger, som

har vist sig villige til at anvende våben som led i en konflikt, og derved har

gjort sig selv til muligt angrebsmål, være beskedent i forhold til beskyttel-

sen af omkringboende og forbipasserende, som uforskyldt udsættes for

fare. Dette må – efter Justitsministeriets opfattelse – også gælde, selvom

kravene til den type af våben, der tidligere har været anvendt i konflikten,

lempes.

Justitsministeriet har desuden lagt vægt på, at udviklingen i rocker- og

bandemiljøet, som anført ovenfor under pkt. 2.5.2, har gjort det individuel-

le opholdsforbud utilstrækkeligt til at sikre naboer og forbipasserende mod

risiko for angreb, idet persontilknytningen til rocker- og bandemiljøet er

mere flygtig og skiftende end hidtil, hvorfor det ikke i samme omfang er

muligt at identificere den eller de personer, hvis tilstedeværelse på et til-

holdssted skønnes at indebære risiko for angreb. Ligeledes er gengældel-

sesangreb ikke nødvendigvis rettet mod enkelte personer (f.eks. den eller

de personer, der har udført det angreb, der skal gengældes), men snarere

mod gruppen eller tilholdsstedet som sådan.

Den foreslåede udvidelse af den tidsmæssige udstrækning af generelle

forbud rettet mod ejendomme, der tjener som tilholdssted for grupperin-

gerne, jf. lovforslagets § 2, nr. 3, er således udtryk for en nødvendig tilpas-

ning af forbudsordningen for at imødegå de ændrede strukturer og handle-

mønstre i rocker- og bandemiljøet.

Justitsministeriet har i den forbindelse også lagt vægt på, at politiet – som

hidtil – skal vælge den løsning, der er mindst indgribende i forhold til det

formål, der søges opnået. Hvis der er tale om en forbigående risiko, hvor

det er tilstrækkeligt at nedlægge forbud for et bestemt antal dage, må der

således ikke nedlægges forbud indtil videre. Et opholdsforbud kan dog kun

opretholdes så længe, konflikten verserer, og forbuddet skal ophæves, når

den risiko for angreb, der gav anledning til forbuddet, ikke længere fore-

ligger, jf. lovens § 1, stk. 5 og 6.

Endelig har ministeriet lagt vægt på, at et opholdsforbud (fortsat) ikke ret-

ter sig mod en forsamling som sådan, og at der ikke gribes ind i anledning

af den meningstilkendegivelse, som en forsamling eventuelt måtte være

udtryk for. Opholdsforbuddet er knyttet til den konkrete fare for de om-

kringboende og forbipasserende, som personers ophold i en bestemt ejen-

dom udgør en risiko for, og personerne hindres ikke i at forsamles på et

andet sted end i ejendommen, som er omfattet af opholdsforbuddet.

Justitsministeriet vurderer på baggrund af ovennævnte synspunkter, at for-

slaget kan gennemføres inden for rammerne af grundlovens § 79.

2.5.4.2. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 11

Efter EMRK artikel 11, stk. 1, har enhver ret til frit at deltage i fredelige

forsamlinger og til foreningsfrihed.

Artikel 11, stk. 2, fastsætter, at der ikke må gøres indskrænkninger i udø-

velsen af forsamlings- og foreningsfriheden, medmindre det er foreskrevet

ved lov og er nødvendigt i et demokratisk samfund (proportionalt) af hen-

syn til bl.a. den offentlige tryghed, at forebygge uro eller forbrydelse eller

at beskytte andres rettigheder og friheder.

Politiets afgørelser om forbud mod ophold i bestemte ejendomme vil kun-

ne udgøre en indskrænkning i forsamlingsfriheden og dermed et indgreb i

EMRK artikel 11, stk. 1. Det gælder uanset, om der er tale om et forbud

rettet mod en bestemt person (individuelt forbud) eller et forbud rettet mod

selve ejendommen (generelt forbud).

Forslaget er begrundet i hensynet til at beskytte naboer og forbipasserende

personer, som er udenforstående i forhold til rocker- og bandegrupperin-

gers voldelige konflikter. Forslaget vil således varetage hensynene til den

offentlige tryghed, at forebygge uro eller forbrydelse eller at beskyttes an-

dres rettigheder og friheder.

I forhold til kravet om proportionalitet, vurderer Justitsministeriet, at for-

slaget ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for at varetage de nævn-

te hensyn, og at forslaget derfor kan gennemføres inden for rammerne af

EMRK artikel 11. Ministeriet henviser herved til de synspunkter, der er

anført ovenfor under pkt. 2.5.4.1.

2.5.4.3. Grundlovens § 73

Der er i pkt. 4.1 og 4.3 i de almindelige bemærkninger til forslag til lov om

forbud mod ophold i bestemte ejendomme (L 22 af 3. oktober 1996), jf.

Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 1001-1002, redegjort for forbud-

sordningens forhold til grundlovens § 73. Det fremgår heraf, at det næppe

på forhånd helt kan udelukkes, at et opholdsforbud under særlige omstæn-

digheder kan ramme ejeren eller brugeren af den pågældende ejendom så

økonomisk intensivt, at der uanset det angivne formål er tale om afståelse

af ejendom. Det anføres endvidere, at der ved vurderingen heraf bl.a. vil

kunne lægges vægt på forbuddets tidsmæssige udstrækning.

Som anført ovenfor under pkt. 2.5.3.2 vil et generelt forbud efter lovforsla-

gets § 2, nr. 1 (den foreslåede bestemmelse i lovens § 1, stk. 2), kunne ned-

lægges for et kortere tidsrum på højst 14 dage ad gangen, når forbuddet

vedrører en ejendom, der tjener som tilholdssted for en gruppe. Et op-

holdsforbud kan dog kun opretholdes så længe, konflikten verserer. Et

forbud skal endvidere ophæves, når den risiko for angreb, der gav anled-

ning til forbuddet, ikke længere foreligger, jf. lovens § 1, stk. 5 og 6.

Det må bero på en konkret vurdering, om nedlæggelse af forbud efter de

foreslåede bestemmelser i det enkelte tilfælde vil indebære ekspropriation.

Er indgrebet ekspropriativt, vil den pågældende have krav på erstatning.

Kan der ikke opnås enighed herom, må spørgsmålet indbringes for dom-

stolene.

2.6. Afskæring af retten til at modtage besøg under en verserende vol-

delig konflikt, overværelse af besøg, gennemlæsning af breve og opta-

gelse af telefonsamtaler

2.6.1. Gældende ret

2.6.1.1 Besøg

En indsat har ret til mindst ét ugentligt besøg af mindst én times varighed

og så vidt muligt af to timers varighed, jf. straffuldbyrdelseslovens § 51,

stk. 1, men der kan i den enkelte institution gives tilladelse til besøg i vide-

re omfang.

Efter straffuldbyrdelseslovens § 51, stk. 2, har en indsat uden de i stk. 1

nævnte begrænsninger ret til at modtage besøg af den advokat, der er be-

skikket for eller valgt af den pågældende som forsvarer i den straffesag,

der har ført til indsættelse i institutionen, eller i en verserende straffesag.

Det samme gælder besøg i øvrigt af advokater, der efter retsplejelovens §

733 er antaget af justitsministeren til at beskikkes som offentlige forsvare-

re.

Efter straffuldbyrdelseslovens § 51, stk. 3, har en udenlandsk indsat uden

de i straffuldbyrdelseslovens § 51, stk. 1, nævnte begrænsninger endvidere

ret til samtale med hjemlandets diplomatiske eller konsulære repræsentan-

ter.

Kriminalforsorgsområdet kan bestemme, at de besøgende skal indhente

forudgående tilladelse til at besøge den indsatte, ligesom det kan gøres til

et vilkår for en besøgstilladelse, at den besøgende lader sig undersøge, jf.

straffuldbyrdelseslovens § 52.

Justitsministeren fastsætter regler om gennemførelsen af de indsattes ret til

besøg og om begrænsninger i denne ret ud fra ordens- eller sikkerheds-

mæssige hensyn, herunder om adgang for kriminalforsorgsområdet til at

træffe bestemmelse om forbud mod besøg af bestemte personer og om

gennemførelse af besøg under overværelse af personale i institutionen, jf.

straffuldbyrdelseslovens § 53, stk. 1. Det er i samme bestemmelse fastsat,

besøg af en advokat altid skal være uoverværet.

Med udtrykket »ordensmæssige hensyn« sigtes navnlig til foranstaltninger

til opretholdelse af et fysisk og psykisk godt miljø og trivsel i bred for-

stand såvel mellem de indsatte indbyrdes som i forhold til personalet.

Med udtrykket »sikkerhedsmæssige hensyn« sigtes navnlig til foranstalt-

ninger til opretholdelse af frihedsberøvelsen ved at forebygge og forhindre,

at de indsatte undviger, og at forebygge kriminalitet ved at modvirke, at

indsatte begår kriminalitet under afsoningen, f.eks. i form af trusler eller

vold mod personalet eller medindsatte, fængselsoptøjer samt handel med

og indsmugling af narkotika og lignende i forbindelse med besøg.

For så vidt angår den nærmere forståelse af de nævnte begreber henvises

til side 106 i betænkning om en lov om fuldbyrdelse af straf mv. nr.

1181/1989 afgivet af en arbejdsgruppe nedsat af Straffelovrådet.

Kriminalforsorgsområdet fastsætter i øvrigt regler om besøgenes afvikling,

jf. straffuldbyrdelseslovens § 53, stk. 2.

Straffuldbyrdelseslovens bestemmelser om besøg suppleres af en række

administrative forskrifter, som findes i bekendtgørelse nr. 178 af 9. februar

2017 om adgangen til besøg mv. til indsatte, der udstår fængselsstraf eller

forvaring i kriminalforsorgens institutioner (besøgsbekendtgørelsen).

Efter § 4, stk. 1, i den nævnte bekendtgørelse kan besøg af bestemte perso-

ner forbydes, og en meddelt besøgstilladelse inddrages, hvis dette i det

enkelte tilfælde findes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige grun-

de.

Inden tilladelse til at besøge en indsat i et fængsel eller et arresthus med-

deles, skal der til brug for sagen almindeligvis indhentes oplysninger om

ansøgeren i Det Centrale Kriminalregister, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2.

Besøg er i almindelighed uoverværede, jf. § bekendtgørelsens § 5, stk. 1,

men hvis det i det enkelte tilfælde ud fra ordens- eller sikkerhedsmæssige

hensyn findes påkrævet, kan det bestemmes, at besøg skal gennemføres

under overværelse af personale i institutionen, jf. bekendtgørelsens § 5,

stk. 2.

Ved besøg, der overværes af personale i institutionen, kan der stilles krav

om, at samtalen skal føres på et sprog, som den, der overværer besøget,

forstår. Hvis forholdene taler derfor, kan der anvendes tolk, jf. bekendtgø-

relsens § 5, stk. 4.

Besøg kan afbrydes, hvis dette i det enkelte tilfælde findes påkrævet af

ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, jf. bekendtgørelsens § 6.

2.6.1.2 Brevveksling

En indsat har ret til brevveksling, jf. straffuldbyrdelseslovens § 55.

Kriminalforsorgsområdet kan uden retskendelse åbne og lukke breve til og

fra den indsatte. Det sker i den indsattes påsyn bortset fra de tilfælde, der

er omfattet af stk. 3, jf. straffuldbyrdelseslovens § 55, stk. 2.

Efter straffuldbyrdelseslovens § 55, stk. 3, kan gennemlæsning af breve til

og fra den indsatte alene ske, hvis dette af kriminalforsorgsområdet skøn-

nes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller for at be-

skytte den forurettede ved lovovertrædelsen. For så vidt angår den nærme-

re forståelse af begrebet »ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn« henvi-

ses til pkt.

2.6.1.1 ovenfor.

I tilfælde, hvor gennemlæsning har fundet sted, kan et brev efter bestem-

melse af kriminalforsorgsområdet tilbageholdes, hvis det af ordens- eller

sikkerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til beskyttelse af den forurettede

ved lovovertrædelsen ikke bør afsendes, jf. straffuldbyrdelseslovens § 55,

stk. 4.

I straffuldbyrdelseslovens § 55, stk. 5, er det fastsat, at et tilsendt brev, der

af grunde som nævnt i stk. 4 ikke bør udleveres, skal tilbagesendes. Et

tilsendt brev kan dog tilbageholdes, hvis det af sikkerhedsmæssige hensyn

anses for påkrævet.

Afsenderen skal gøres bekendt med tilbageholdelsen af brevet. Orientering

af afsenderen kan dog undlades i indtil 4 uger, i det omfang formålet med

tilbageholdelsen ellers ville forspildes, jf. straffuldbyrdelseslovens § 55,

stk. 6.

Justitsministeren fastsætter regler om gennemførelsen af de indsattes ret til

brevveksling, jf. straffuldbyrdelseslovens § 55, stk. 7.

Efter straffuldbyrdelseslovens § 56, stk. 1, har en indsat ret til ukontrolleret

brevveksling med en række nærmere angivne danske og internationale

myndigheder, institutioner og personer mv.

Justitsministeren fastsætter regler om ukontrolleret brevveksling, herunder

om kontrol af afsenderens identitet, jf. straffuldbyrdelseslovens § 56, stk.

2. Efter samme bestemmelse kan justitsministeren endvidere fastsætte reg-

ler om adgang til ukontrolleret brevveksling med andre enkeltpersoner

eller danske, udenlandske eller internationale offentlige myndigheder.

Straffuldbyrdelseslovens bestemmelser om brevveksling suppleres af en

række administrative forskrifter, som findes i bekendtgørelse nr. 401 af 9.

april 2016 om adgangen til brevveksling for indsatte, der udstår fængsels-

straf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner (brevbekendtgørel-

sen).

Efter bekendtgørelsens § 4 skal den indsatte, når der træffes afgørelse om

gennemlæsning af breve efter straffuldbyrdelseslovens § 55, stk. 3, gøres

bekendt hermed. Efter samme bestemmelse kan orientering af den indsatte

dog undlades i indtil 4 uger i det omfang, formålet med gennemlæsningen

ellers ville forspildes.

Når der træffes afgørelse om gennemlæsning og tilbageholdelse mv. af

breve efter straffuldbyrdelseslovens § 55, stk. 3-6, skal der gøres notat om

grunden hertil og resultatet af gennemlæsningen, jf. bekendtgørelsens § 5.

I bekendtgørelsens § 5 er det endvidere fastsat, at hvis afgørelsen vedrører

tilbageholdelse af et brev efter straffuldbyrdelseslovens § 55, stk. 4, skal

det fremgå af notatet, at den indsatte er orienteret om muligheden for at

påklage afgørelsen til Direktoratet for Kriminalforsorgen og om fristen for

at indgive klage i overensstemmelse med bekendtgørelsens regler herom.

I bekendtgørelsens § 5 er det endelig fastsat, at hvis en tilbageholdelse sker

af hensyn til beskyttelse af den forurettede ved lovovertrædelsen, skal no-

tatet tillige indeholde oplysning om, at den indsatte er vejledt om, at den

endelige administrative afgørelse om tilbageholdelse kan kræves indbragt

for retten i overensstemmelse med straffuldbyrdelseslovens regler herom.

Breve, der tilbageholdes efter straffuldbyrdelseslovens § 55, stk. 4 og 5,

opbevares af kriminalforsorgsområdet, jf. bekendtgørelsens § 6. Hvis ind-

holdet af et tilbageholdt brev må antages at give politiet eller en anden af

kriminalforsorgens myndigheder anledning til videre foranstaltning, afle-

veres det til vedkommende myndighed, jf. samme bestemmelse.

2.6.1.3 Telefonsamtaler

En indsat har, i det omfang det er praktisk muligt, ret til at føre telefonsam-

taler, jf. straffuldbyrdelseslovens § 57. Efter straffuldbyrdelseslovens § 57,

stk. 2, kan adgangen til at føre telefonsamtaler nægtes, hvis dette findes

nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til

beskyttelse af den forurettede ved lovovertrædelsen.

For så vidt angår den

nærmere forståelse af begrebet »ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn«

henvises til pkt.

2.6.1.1 ovenfor.

I lukkede institutioner optages, påhøres eller aflyttes telefonsamtalen uden

retskendelse, medminde dette ikke findes nødvendigt af de i stk. 2 nævnte

hensyn. Såfremt samtalen optages, påhøres eller aflyttes, skal samtalepar-

terne forinden gøres bekendt hermed. Optagelser af telefonsamtaler slettes,

senest 6 måneder efter at de er foretaget, jf. straffuldbyrdelseslovens § 57,

stk. 3.

Efter straffuldbyrdelseslovens § 57, stk. 4, optages, påhøres eller aflyttes

telefonsamtaler med en række nærmere angivne danske og internationale

myndigheder, institutioner og personer mv. ikke.

Justitsministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af de indsattes

ret til at føre telefonsamtaler. Der kan endvidere fastsættes regler om opta-

gelse af telefonsamtaler efter stk. 3 og om kontrol af optagelserne, jf. straf-

fuldbyrdelseslovens § 57, stk. 5.

Straffuldbyrdelseslovens bestemmelser om telefonsamtaler suppleres af en

række administrative forskrifter, som findes i bekendtgørelse nr. 400 af 9.

april 2015 om adgangen til at telefonere for indsatte, der udestår fængsels-

straf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner (telefonbekendtgø-

relsen).

I bekendtgørelsens § 5 er det fastsat, at afgørelser om de indsattes adgang

til at telefonere træffes af kriminalforsorgsområdet.

Ved telefonsamtaler, der påhøres eller aflyttes af personale i institutionen,

kan der stilles krav om, at samtalen skal føres på et sprog, som den, der

påhører eller aflytter samtalen, forstår, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 2, og §

11, stk. 2.

2.6.2. Justitsministeriets overvejelser

Det er politiets vurdering, at personer, som indtager en ledende eller koor-

dinerende rolle i rocker- og bandemiljøet mv. i vidt omfang opretholder

denne position under deres afsoning og i kraft heraf understøtter gruppe-

ringens ulovlige aktiviteter. Der er på den baggrund en formodning for, at

disse personer udnytter adgangen til besøg, brevveksling og telefonsamta-

ler til at kommunikere om planlægning eller udførelse af ulovlige aktivite-

ter i eller uden for fængslet.

Det er i dag ikke muligt, at afskære indsatte tilknyttet en rocker- eller ban-

degruppering fra at modtage besøg fra personer, der tilhører den samme

gruppering, medmindre dette i det enkelte tilfælde findes påkrævet af or-

dens- eller sikkerhedsmæssige hensyn.

Endvidere er det i dag alene muligt at overvære indsatte tilknyttet en rock-

er- eller bandegrupperings besøg under henvisning til, at det konkret er

nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn.

Endelig er det i dag alene muligt at gennemlæse breve til og fra indsatte

tilknyttet en rocker- eller bandegruppering under henvisning til, at det kon-

kret er nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn.

Aftalepartierne finder på den baggrund, at der er behov for at indføre nye

regler, hvorefter indsatte, der har en ledende eller koordinerende rolle i en

rocker- eller bandegruppering, skal have overværet deres besøg og gen-

nemlæst deres breve, medmindre det er åbenbart, at det ikke er nødvendigt

af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til at forebygge

kriminalitet.

Aftalepartierne finder endvidere, at under en verserende voldelig bande-

konflikt skal alle indsatte tilknyttet en rocker- eller bandegruppering, som

er aktivt involveret i konflikten, afskæres fra at modtage besøg fra perso-

ner, der tilhører den samme gruppering, medmindre ganske særlige grunde

gør sig gældende.

Justitsministeriet finder, at initiativerne bør gennemføres ved at indsætte

nye bestemmelser i straffuldbyrdelseslovens § 51, stk. 4, § 53, stk. 2 og §

55, stk. 4, således at indsatte, der har en ledende eller koordinerende rolle i

en gruppe af personer, som tilsammen står bag omfattende og alvorlig kri-

minalitet, som det klare udgangspunkt skal have overværet deres besøg, og

gennemlæst deres breve, ligesom alle indsatte tilknyttet en sådan gruppe-

ring under en verserende voldelig konflikt skal afskæres fra at modtage

besøg fra personer, der tilhører den samme gruppering.

Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at der i dag ikke kan ske

optagelse af telefonsamtaler i lukkede fængsler, hvis det er begrundet i

hensynet til at forebygge kriminalitet uden for fængslet.

Justitsministeriet finder, at der bør skabes parallelitet mellem straffuldbyr-

delseslovens regler om, under hvilke omstændigheder henholdsvis besøg

skal overværes, breve gennemlæses og telefonsamtaler optages.

Justitsministeriet finder på den baggrund anledning til at indsætte en ny

bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 57, stk. 4, således at telefonsam-

taler til og fra en indsat, som af politiet skønnes at indtage en ledende eller

koordinerende rolle i en gruppe af personer som tilsammen står bag omfat-

tende og alvorlig kriminalitet skal optages, medmindre det er åbenbart, at

det ikke er nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller af

hensyn til at forebygge kriminalitet.

2.6.3. Den foreslåede ordning

2.6.3.1. Afskæring af retten til at modtage besøg under en verserende vol-

delig konflikt

Det foreslås, at en indsat, som af politiet skønnes at have tilknytning til en

gruppe af personer, som er aktivt involveret i en verserende voldelig kon-

flikt med en anden gruppe af personer, og politiet oplyser, at der inden for

den gruppe, som den indsatte skønnes at have tilknytning til, som led i

konflikten enten er anvendt skydevåben eller er anvendt våben eller eks-

plosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at

forvolde betydelig skade, eller er begået brandstiftelse omfattet af straffe-

lovens § 180, ikke har ret til at modtage besøg af personer med tilknytning

til den pågældende gruppe, medmindre ganske særlige grunde gør sig gæl-

dende.

På samme måde foreslås det, at en allerede meddelt besøgstilladelse under

de nævnte omstændigheder inddrages, medmindre ganske særlige grunde

gør sig gældende.

2.6.3.1.1.

Begrebet »tilknytning« indebærer, at der må foreligge en anta-

gelse om en stærk tilknytning til gruppen som sådan. Forslaget omfatter

således ikke personer med en løsere tilknytning til den pågældende person-

gruppe. Det blotte bekendtskab med enkeltpersoner fra den pågældende

gruppe falder således uden for den foreslåede bestemmelses anvendelses-

område.

Det afgørende for at bringe den foreslåede bestemmelse i anvendelse er på

det punkt alene, at den indsatte ifølge politiets skøn har en sådan tilstræk-

kelig tilknytning til den pågældende persongruppe.

Det forhold, at en indsat på tidspunktet for afsoningens påbegyndelse har

haft tilknytning til rocker- og bandemiljøet mv., men under afsoningen har

forladt dette miljø, vil som udgangspunkt indebære, at den pågældende

ikke længere har den fornødne tilknytning til gruppen.

En tilknytning til en rocker- eller bandegruppe mv., der først er opstået

under afsoningen, vil medføre, at besøg afskæres under de nævnte om-

stændigheder.

Begrebet »grupper af personer« indebærer, at der skal være mere end én

person på hver side i konflikten. Som grupper anses ikke kun formalisere-

de grupper med en fast struktur og rollefordeling medlemmerne imellem,

et fast tilholdssted og med navn eller lignende. Bestemmelsen omfatter

også mere løse grupperinger, hvis gruppen dog virker med et fælles sigte

eller mål og/eller har et fast reaktionsmønster i bestemte situationer, f.eks.

at personerne i gruppen som regel bliver alarmeret og instrueret via tele-

fon- eller sms-kæder i forbindelse med bestemte voldelige eller truende

begivenheder, som indtræffer.

2.6.3.1.2.

Begrebet »voldelig« indebærer for det første, at konflikten må

have givet sig udslag i mindst én hændelse, der kan karakteriseres som

voldelig. Hermed sigtes navnlig til voldelige angreb, hvor en eller flere

personer med tilknytning til en persongruppe har overfaldet en eller flere

personer med tilknytning til en anden gruppe. Også situationer, hvor en

eller flere personer fra de involverede grupper er stødt sammen efter aftale

eller indbyrdes forståelse, og hvor der derfor ikke kan siges at være tale

om et egentligt angreb, er omfattet, hvis sammenstødet har indebåret en

voldelig konfrontation.

For at en konflikt kan anses for voldelig, må der dog være tale om et vol-

deligt præg af en vis styrke. Handlinger, som alene må anses for omfattet

af straffelovens § 244 om simpel vold, vil således ikke i sig selv kunne

føre til, at en konflikt skal betragtes som voldelig. Det omfatter eksempel-

vis i almindelighed slag, spark og lignende.

De foreslåede bestemmelser tager derimod navnlig sigte på tilfælde, hvor

der som led i konflikten er sket angreb eller sammenstød under anvendelse

af stik- eller slagvåben eller lignende. Anvendelse af skydevåben mv. vil

også medføre, at konflikten skal betragtes som voldelig. Som udgangs-

punkt må der således som led i konflikten være begået handlinger, der som

minimum kan karakteriseres som kvalificeret vold, jf. straffelovens § 245.

Det er ikke en betingelse, at der er tale om en gensidigt voldelig konflikt.

Der vil også være tale om en verserende voldelig konflikt i de foreslåede

bestemmelsers forstand i tilfælde, hvor en gruppe af personer ensidigt for-

følger en anden gruppe af personer. I sådanne tilfælde vil konflikten dog

alene have konsekvenser for adgangen til at modtage besøg for personer

med tilknytning til den gruppe i konflikten, der udfører angrebene.

2.6.3.1.3.

Begrebet »verserende« indebærer, at der må være en aktuel risi-

ko for yderligere hændelser af den ovenfor nævnte karakter. Det gælder,

uanset om et besøg kan frygtes at virke som katalysator for yderligere

hændelser eller ej.

Det vil bero på et politifagligt skøn, om der er tale om en verserende vol-

delig konflikt. Det vil i den forbindelse i almindelighed kunne lægges til

grund, at der vil være en aktuel risiko for yderligere voldelige hændelser,

og at den voldelige konflikt således fortsat er verserende, hvis konflikten

inden for de seneste tre måneder er kommet til udtryk i en eller flere volde-

lige hændelser.

Finder der en ny voldelig hændelse sted i denne periode, vil konflikten i

almindelighed fortsat skulle anses for at være aktuelt voldelig i yderligere

en periode på tre måneder. Der kan imidlertid også være tale om en verse-

rende voldelig konflikt, selv om der er forløbet mere end tre måneder,

uden at der har fundet voldelige hændelser sted. En sådan længere periode

uden angreb kan således ikke i sig selv tages som udtryk for, at risikoen

for nye voldelige hændelser er drevet over.

Der kan således være flere grunde til, at en konflikt i en periode ikke kon-

kret har givet sig udslag i voldelige angreb eller sammenstød. Der kan

f.eks. være tale om, at de grupper, der er involveret i konflikten, har haft

behov for at bruge tid på at planlægge et nyt angreb eller for at skaffe vå-

ben.

Endvidere kan der f.eks. være tale om, at flere af en gruppes medlemmer

har været frihedsberøvet. Den eller de pågældende grupper kan derfor have

ønsket at afvente f.eks. prøveløsladelse af en eller flere af de frihedsberø-

vede medlemmer, således at den enkelte gruppe vil stå stærkere ved et

senere angreb.

Også mere tilfældige omstændigheder kan have betydet, at de stridende

grupper ikke fysisk er stødt sammen, ligesom der kan være tale om, at de

pågældende grupper nok har haft sammenstød, men at disse ikke har haft

en voldelig karakter.

I det politifaglige skøn af, om der er en aktuel risiko for nye voldelige

hændelser mv., kan der indgå andre momenter. Politiet vil således – ud

over den forløbne tid siden seneste voldelige hændelse – eksempelvis kun-

ne lægge vægt på, om personer med tilknytning til de involverede person-

grupper er eller har været i besiddelse af våben som led i konflikten, eller

om der som led i konflikten anvendes eller har været anvendt skud- eller

stiksikre veste eller lignende, ligesom episoder med utryghedsskabende

adfærd i øvrigt vil kunne tillægges betydning.

Sådanne handlinger vil kunne tale for, at der fortsat er en aktuel risiko for

voldelige hændelser, uanset om der har været tale om en forberedelse af

eller en forholdsregel mod et voldeligt angreb eller sammenstød. Det vil i

den forbindelse tillige kunne tillægges betydning, om konflikten har ført til

oprettelse af visitationszoner.

Herudover vil også andre momenter af relevans kunne indgå i den politi-

faglige vurdering af risikosituationen. Omvendt vil der også kunne fore-

komme særlige tilfælde, hvor der ikke kan siges at være en aktuel risikosi-

tuation, selv om der har fundet en voldelig hændelse sted inden for de se-

neste tre måneder. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der er et klart grund-

lag for at anse den voldelige konflikt som afsluttet, f.eks. hvis den ene

gruppe i konflikten må anses for opløst.

Afskæring af retten til besøg vil alene ramme personer med tilknytning til

en gruppe af personer, som er aktivt involveret i den verserende voldelige

konflikt. Denne betingelse indebærer, at mindst én af de handlinger, som

medfører, at konflikten anses for verserende voldelig, jf. herom ovenfor,

skal være begået inden for den gruppe, som den dømte er knyttet til.

Det er i den forbindelse uden betydning, om der er tale om et (første) an-

greb, eller om handlingen er begået som eksempelvis et modangreb eller

en hævnaktion. Det er heller ikke nogen betingelse, at den dømte eller

gruppen som helhed står bag voldshandlingen.

Det er imidlertid en betingelse, at voldsudøvelsen er begået som led i kon-

flikten. Dette indebærer eksempelvis, at et enkelt voldeligt angreb vil kun-

ne begrænse muligheden for udgang og prøveløsladelse for personer knyt-

tet til den angribende gruppe, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Hvis

der senere udføres en hævnaktion, vil også medlemmer mv. af den gruppe,

som tager hævn, herved blive afskåret fra udgang og prøveløsladelse, for-

udsat at betingelserne i øvrigt er til stede.

2.6.3.1.4.

Begrebet »konflikt« skal forstås bredt. Enhver uoverensstemmel-

se eller uenighed mellem to eller flere grupper vil kunne udgøre en kon-

flikt i den foreslåede bestemmelses forstand. Det er uden betydning for

vurderingen af, om en konflikt er omfattet af den foreslåede bestemmelse,

hvad der er årsagen til konflikten, og hvad konflikten drejer sig om. Det er

ligeledes uden betydning, om konflikten er begrundet i et eller flere for-

hold. Det vil bero på et politifagligt skøn, om der er tale om en konflikt.

Det er en betingelse for den foreslåede ordnings anvendelse, at der inden

for den gruppe, som den dømte skønnes knyttet til, som led i konflikten

enten er anvendt skydevåben eller er anvendt våben eller eksplosivstoffer,

som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde be-

tydelig skade, eller er begået brandstiftelse efter straffelovens § 180. De

våbentyper, der er omfattet af de foreslåede bestemmelser, svarer således

til de våbentyper, der er omfattet af straffelovens § 192 a, stk. 1.

Denne betingelse skal ses i lyset af, at hvis en part i en konflikt mellem

forskellige grupper på et tidspunkt i konflikten har anvendt et så alvorligt

våben mv., som de omfattede, må konflikten i almindelighed antages at

have en sådan grad af alvor, at den vil kunne udvikle sig til en trussel mod

tilfældige personer.

Det er ikke en betingelse, at den dømte eller gruppen som helhed står bag

anvendelsen af skydevåben mv., men det er en betingelse, at skydevåbnet

mv. er anvendt som led i konflikten. Er der således anvendt skydevåben

mv. en enkelt gang, uden at der i øvrigt foreligger en konflikt, vil den fore-

slåede ordning ikke finde anvendelse.

Det er ikke en betingelse, at anvendelsen af skydevåben mv. er sket som

led i den voldsudøvelse, som gør, at konflikten betragtes som verserende

voldelig, jf. herom ovenfor. Også i tilfælde, hvor der ikke aktuelt har været

anvendt skydevåben, men hvor konflikten ikke desto mindre må karakteri-

seres som verserende voldelig, vil adgangen til besøg blive afskåret, hvis

der én gang tidligere har været anvendt skydevåben mv. som led i konflik-

ten. Det gælder, uanset hvor lang tid der måtte være gået siden anvendel-

sen af skydevåbnet mv.

Eksempelvis vil adgangen til besøg i almindelighed være afskåret for per-

soner med tilknytning til en gruppe, der flere år tidligere har anvendt et

skydevåben som led i en konflikt med en anden persongruppe, og som nu

har begået et knivoverfald mod den anden gruppe som led i samme kon-

flikt. I dette tilfælde vil betingelsen om anvendelse af skydevåben mv.

være opfyldt, ligesom betingelsen om, at konflikten skal være verserende

voldelig, vil være opfyldt i kraft af knivoverfaldet.

Omvendt vil anvendelsen af et skydevåben mv. også i sig selv kunne ud-

gøre den begivenhed, som medfører, at en konflikt nu må betegnes som

verserende voldelig. Anvendelsen af et skydevåben mv. vil således i sig

selv kunne være den udløsende begivenhed, som bevirker, at adgangen til

besøg afskæres, uanset at der ikke herudover er begået voldshandlinger

inden for den pågældende gruppe.

Eksempelvis vil adgangen til besøg være afskåret for personer med tilknyt-

ning til en gruppe, der nu har anvendt et skydevåben som led i en konflikt

med en anden persongruppe, uanset at der aldrig tidligere har været begået

voldshandlinger eller har været anvendt skydevåben som led i konflikten.

Her vil den aktuelle anvendelse af skydevåbnet således i sig selv opfylde

både betingelsen om, at der skal være anvendt skydevåben mv., og betin-

gelsen om, at konflikten skal være verserende voldelig. I begge tilfælde vil

adgangen til besøg alene blive afskåret for dømte, der skønnes at have til-

knytning til den gruppe som den eller de personer, der har anvendt skyde-

våbnet mv.

2.6.3.1.5.

Det bemærkes, at den foreslåede ordning ikke vil finde anven-

delse, hvis ganske særlige grunde gør sig gældende.

Det bemærkes i den forbindelse, at besøg også fra nærtstående som det

klare udgangspunkt under de foreslåede omstændigheder vil være afskåret.

Ganske særlige grunde vil navnlig kunne foreligge, hvis humanitære eller

lignende tungtvejende hensyn gør sig gældende.

I tilfælde, hvor den foreslåede ordning ikke finder anvendelse, idet ganske

særlige grunde gør sig gældende, vil der være mulighed for at træffe be-

stemmelse om, at besøg skal gennemføres under overværelse af personale i

institutionen eller politiet, hvis betingelserne herfor er opfyldt, jf. pkt.

2.6.3.2 nedenfor.

2.6.3.1.6.

Forslaget indebærer, at kriminalforsorgen skal træffe afgørelse

om, hvorvidt adgangen til at modtage besøg skal afskæres under de fore-

slåede omstændigheder.

Det vil i den forbindelse være oplysninger fra politiet, som vil skulle danne

grundlag for kriminalforsorgens afgørelse i de pågældende sager. Dette

gælder såvel i forhold til oplysninger om den indsattes tilknytning til en

rocker- eller bandegruppering mv. som i forhold til oplysninger om hvor-

vidt den, der ansøger om besøg har tilknytning til en sådan gruppering.

Politiet vil således i disse tilfælde skulle udtale sig om besøgsspørgsmålet,

og politiets udtalelse vil herefter indgå i kriminalforsorgens vurdering af,

om adgangen til besøg skal afskæres.

Kriminalforsorgens formodning om et muligt tilhørsforhold til f.eks. rock-

er- eller bandemiljøet vil normalt basere sig på, at politiet i forbindelse

med underretningen om, at den pågældende skal afsone fængselsstraf, har

oplyst, at den dømte har tilknytning til dette miljø.

Men kriminalforsorgen vil også kunne have en formodning om et særligt

gruppetilhørsforhold på baggrund af eksempelvis oplysninger fra dommen

eller fra tidligere ophold i kriminalforsorgens institutioner mv.

Endelig kan kriminalforsorgen selv have opnået viden om den pågælden-

des tilknytning til en rocker- eller bandegruppe mv. under vedkommendes

afsoning af den aktuelle straf, herunder hvis den pågældende selv har gjort

opmærksom herpå over for kriminalforsorgen.

Hvis lovforslaget vedtages, vil bekendtgørelse nr. 178 af 9. februar 2017

om adgangen til besøg mv. til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forva-

ring i kriminalforsorgens institutioner (besøgsbekendtgørelsen), blive æn-

dret.

Det vil således i den nævnte bekendtgørelse nærmere blive fastsat, at kri-

minalforsorgen til brug for behandlingen af spørgsmål om tilladelse til

besøg til indsatte, som har en tilknytning til en gruppe af personer, hvor de

pågældende personer tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminali-

tet, indhenter en udtalelse fra politiet.

Det bemærkes i den forbindelse, at kriminalforsorgen ikke hermed forud-

sættes at skulle indhente en udtalelse fra politiet forud for hvert besøg, der

ansøges om, men at kriminalforsorgen efter omstændighederne vil kunne

lægge tidligere udtalelser fra politiet til grund for deres afgørelser.

Kriminalforsorgens afgørelser om afskæring af retten til at modtage besøg

vil ikke kunne påklages administrativt. Kriminalforsorgens afgørelser om

afskæring af retten til at modtage besøg af en nærtstående person vil dog

kunne påklages administrativt. Med nærtstående forstås i den forbindelse

bl.a. den dømtes ægtefælle eller samlever, børn, børnebørn, forældre, sø-

skende og andre personer, til hvem den dømte har en sådan tilknytning, at

denne kan sidestilles med de nævnte familiebånd. Slægtninge, som er fjer-

nere end ovenfor nævnt, vil derimod ikke være omfattet. Det gælder ek-

sempelvis fætre og kusiner, onkler og tanter mv.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.6.3.2. Overværelse af besøg, gennemlæsning af breve og optagelse af

telefonsamtaler

Det foreslås, at indsatte, der af politiet skønnes at indtage en ledende eller

koordinerende rolle i en gruppe af personer, hvor de pågældende personer

tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, skal have overvæ-

ret deres besøg, gennemlæst deres breve og optaget deres telefonsamtaler,

medmindre det er åbenbart, at det ikke er nødvendigt af ordens- eller sik-

kerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til at forebygge kriminalitet.

Anvendelsen af den foreslåede ordning forudsætter, at den dømte efter

politiets oplysninger skønnes at indtage en ledende eller koordinerende

rolle i en gruppe af personer, hvor de pågældende personer tilsammen står

bag omfattende og alvorlig kriminalitet.

Med udtrykket »grupper af personer« sigtes til, at der skal være mere end

én person på hver side i konflikten. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.3.1.1

ovenfor.

Spørgsmålet om, hvorvidt en gruppe af personer »tilsammen står bag om-

fattende og alvorlig kriminalitet«, vil bero på en politifaglig vurdering.

Den foreslåede betingelse vil omfatte tilfælde, hvor gruppens medlemmer

står bag organiseret eller systematisk kriminalitet, men også situationer,

hvor (nogle af) de enkeltpersoner, som har tilknytning til gruppen, hver

især har begået lovovertrædelser af en sådan grovhed og i et sådant om-

fang eller antal, at den samlede kriminalitet inden for gruppen må anses for

omfattende og alvorlig, falder ind under bestemmelsen.

Det er således ikke et krav, at alle de personer, der har en fastere tilknyt-

ning til gruppen, er dømt for kriminalitet, men det kræves, at andelen af

personer, som er dømt, i sammenhæng med antallet og grovheden af de

kriminelle forhold gør, at den samlede kriminalitet inden for gruppen må

anses for omfattende og alvorlig. Vurderingen heraf forudsættes at være

baseret på fældende strafferetlige afgørelser.

Ved vurderingen af, om personerne knyttet til gruppen samlet set står bag

omfattende og alvorlig kriminalitet, vil der endvidere skulle lægges vægt

på, om de pådømte forhold er overtrædelser af straffeloven, og om over-

trædelserne har ført til idømmelse af ubetingede fængselsstraffe. Det vil

ligeledes skulle tillægges betydning, hvor lang tid der er gået, siden forhol-

dene blev begået. Hvis forholdene er begået af personer, der må anses for

ledende eller toneangivende figurer inden for gruppen, vil dette ligeledes

skulle tillægges betydelig vægt.

Der tænkes med den foreslåede betingelse særligt på rocker- og bande-

grupperinger mv.

Det er ikke en betingelse, at den dømte afsoner en straf for rocker- eller

banderelateret kriminalitet, ligesom det ikke er en betingelse, at den dømte

selv har begået kriminalitet, der kan karakteriseres som omfattende og al-

vorlig.

2.6.3.2.1.

Anvendelsen af den foreslåede ordning forudsætter, at den døm-

te efter politiets oplysninger skønnes at indtage en »ledende eller koordine-

rende rolle« i den pågældende gruppe. Begrebet indebærer, at den pågæl-

dende enten officielt er udnævnt til at varetage en ledende funktion i grup-

pen eller blot gennem sin adfærd og sine handlinger har påtaget sig en sty-

rende rolle i gruppen i forhold til gruppens aktiviteter og udvikling, f.eks. i

forhold til rekruttering af nye medlemmer, opbygning af alliancer, påvirk-

ning af konfliktsituationer samt tilpasning af territorier og kriminelle mar-

keder.

Forslaget indebærer, at kriminalforsorgen skal træffe afgørelse om, hvor-

vidt en indsats besøg skal være overværede, om den pågældendes breve

skal gennemlæses og om vedkommendes telefonsamtaler skal optages.

Det vil i den forbindelse være oplysninger fra politiet, som vil skulle danne

grundlag for kriminalforsorgens afgørelse i de pågældende sager.

Som nærmere beskrevet under pkt. 2.6.3.1.6 oven for baserer kriminal-

forsorgens oplysninger om en indsats tilknytning til en rocker- eller bande-

gruppering sig i almindelighed på oplysninger fra politiet.

Det bemærkes i den forbindelse, at det vil bero på et politifagligt skøn, om

en indsat kan antages at indtage en ledende eller koordinerende rolle i den

gruppering, som den pågældende har en tilknytning til.

Det vil som udgangspunkt være personalet i den institution, hvor den ind-

satte er placeret, der vil skulle henholdsvis overvære besøg, gennemlæse

breve og optage telefonsamtaler, men de foreslåede foranstaltninger vil

imidlertid også kunne gennemføres under inddragelse af politiet, der såle-

des også vil kunne henholdsvis gennemlæse breve og overvære besøg.

Optagede telefonsamtaler vil på samme måde kunne formidles til politiet.

Kriminalforsorgen vil med forslaget få adgang til uden retskendelse at gen-

nemlæse breve til og fra en indsat og optage den pågældendes telefonsam-

taler, hvis de nævnte betingelser er opfyldt. Forslaget vil således – i sam-

menhæng med bestemmelsen i straffuldbyrdelseslovens § 55, stk. 2 – ud-

gøre en særegen undtagelse i grundlovens § 72’s forstand.

2.6.3.2.2.

Det bemærkes, at den foreslåede ordning ikke vil finde anven-

delse, hvis det er åbenbart, at de nævnte foranstaltninger ikke er nødvendig

af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til at forebygge

kriminalitet.

Med udtrykket »ordensmæssige hensyn« sigtes navnlig til foranstaltninger

til opretholdelse af et fysisk og psykisk godt miljø og trivsel i bred for-

stand såvel mellem de indsatte indbyrdes som i forhold til personalet.

Med udtrykket »sikkerhedsmæssige hensyn« sigtes navnlig til foranstalt-

ninger til opretholdelse af frihedsberøvelsen ved at forebygge og forhindre,

at de indsatte undviger, og at forebygge kriminalitet ved at modvirke, at

indsatte begår kriminalitet under afsoningen, f.eks. i form af trusler eller

vold mod personalet eller medindsatte, fængselsoptøjer, samt handel med

og indsmugling af narkotika og lignende i forbindelse med besøg.

Med udtrykket »hensyn til at forebygge kriminalitet« sigtes til kriminali-

tetsforebyggelse i bredeste forstand såvel i som uden for kriminalforsor-

gens institutioner.

Ved vurderingen af, om det er åbenbart, at de foreslåede foranstaltninger

ikke er nødvendige af ordensmæssige hensyn, vil kriminalforsorgen i al-

mindelighed kunne lægge egne oplysninger til grund uden at indhente en

udtalelse fra politiet.

Ved vurderingen af, om det er åbenbart, at de foreslåede foranstaltninger

ikke er nødvendige af henholdsvis sikkerhedsmæssige hensyn og hensyn

til at forebygge kriminalitet, vil kriminalforsorgen efter omstændighederne

skulle indhente en udtalelse fra politiet.

2.6.3.2.3.

Hvis lovforslaget vedtages skal de nævnte foranstaltninger

iværksættes, medmindre det er åbenbart, at det ikke er nødvendigt af or-

dens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til at forebygge kri-

minalitet.

Den nævnte undtagelse tager navnlig sigte navnlig på tilfælde, hvor der er

tale om besøg af eller henholdsvis brevveksling og telefonsamtale med

nærtstående.

Med nærtstående forstås i den forbindelse bl.a. den dømtes ægtefælle eller

samlever, børn, børnebørn, forældre, søskende og andre personer, til hvem

den dømte har en sådan tilknytning, at denne kan sidestilles med de nævn-

te familiebånd. Kontakt med slægtninge, som er fjernere end ovenfor næv-

nt, vil derimod ikke være omfattet af undtagelsen. Det gælder eksempelvis

fætre og kusiner, onkler og tanter mv.

I forhold til denne persongruppe vil der være en formodning for, at det er

åbenbart, at de foreslåede foranstaltninger ikke er nødvendige at iværksæt-

te af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til at forebyg-

ge kriminalitet.

Dette gælder dog ikke nærtstående, der har tilknytning til den samme grup-

pering som den indsatte, hvor de forslåede foranstaltninger derfor som det

klare udgangspunkt vil skulle iværksættes.

Også i situationer, hvor politiet eller kriminalforsorgen er i besiddelse af

oplysninger om, at en indsat har misbrugt eller vil misbruge adgangen til at

kommunikere med nærtstående til at opretholde en kontakt med den på-

gældendes gruppering vil de foreslåede foranstaltninger skulle iværksættes

i forhold til nærtstående.

Dette gælder navnlig i tilfælde, hvor den indsatte gennem kommunikation

med nærtstående har opretholdt eller forsøgt at opretholde sin position som

ledende eller koordinerende i rocker- eller bandemiljøet mv. og i kraft her-

af har understøttet eller direkte deltaget i planlægning eller udførsel af

ulovlige aktiviteter.

Det bemærkes, at besøg af advokat altid skal være uoverværet, og at en

indsat har ret til ukontrolleret

brevveksling og telefonsamtaler med en ræk-

ke nærmere angivne danske og internationale myndigheder, institutioner

og personer mv., jf. straffuldbyrdelseslovens regler herom. De nævnte reg-

ler er nærmere omtalt under pkt.

2.6.1 ovenfor.

2.6.3.2.4.

Indsatte, der får gennemlæst deres breve og optaget deres tele-

fonsamtaler, vil skulle orienteres herom i overensstemmelse med de gæl-

dende regler i bekendtgørelse nr. 401 af 9. april 2016 om adgangen til

brevveksling for indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i krimi-

nalforsorgens institutioner (brevbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr.

400 af 9. april 2015 om adgangen til at telefonere for indsatte, der udestår

fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner (telefonbe-

kendtgørelsen).

Det bemærkes i den forbindelse, at institutionen eller politiet i forbindelse

med et overværet besøg i overensstemmelse med de gældende regler i

be-

kendtgørelse nr. 178 af 9. februar 2017 om adgangen til besøg mv. til ind-

satte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institu-

tioner (besøgsbekendtgørelsen)

vil kunne træffe afgørelse om, at besøget

skal afbrydes, hvis det findes påkrævet.

Det bemærkes endvidere, at i tilfælde, hvor gennemlæsning af et brev har

fundet sted, kan brevet efter omstændighederne tilbageholdes af kriminal-

forsorgsområdet, jf. straffuldbyrdelseslovens § 55, stk. 4.

Kriminalforsorgens afgørelser om at besøg skal være overværet, breve

gennemlæses og telefonsamtaler optages vil ikke kunne påklages admini-

strativt. Kriminalforsorgens afgørelser om at besøg fra en nærtstående skal

være overværet eller at brevveksling med nærtstående gennemlæses vil

dog kunne påklages administrativt.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 2-9, og bemærkningerne her-

til.

2.6.4. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

2.6.4.1.

Ifølge Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)

artikel 8 har enhver ret til respekt for sit privatliv, familieliv og hjem samt

sin korrespondance. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvel-

sen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er

nødvendigt i et demokratisk samfund (proportionalt) af hensyn til bl.a.

forebyggelse af uro eller forbrydelse, beskyttelse af sundheden eller andres

rettigheder og friheder.

Der lægges med lovforslaget op til, at kriminalforsorgen kan træffe afgø-

relse om at afskære eller kontrollere bestemte indsattes adgang til at mod-

tage besøg, at gennemlæse breve til og fra de pågældende indsatte og at

optage deres telefonsamtaler. Sådanne afgørelser vil udgøre et indgreb i

EMRK artikel 8, stk. 1.

Justitsministeriet vurderer imidlertid, at indgrebene vil være nødvendige af

hensyn til at forebygge uro eller forbrydelse og beskytte andres rettigheder

og friheder.

Der er herved navnlig lagt vægt på, at afgørelser efter lovforslagets § 1, nr.

1, om at afskære besøg fra personer, som tilhører den samme gruppering

som den indsatte vurderes at tilhøre, er begrænset til situationer, hvor

grupperingen er involveret i en verserende voldelig konflikt, hvori der an-

vendes særdeles farlige våben, der kan bringe tilfældige personer i fare.

Indgrebet varetager således et tungtvejende hensyn til at forhindre den

indsatte i at påvirke en sådan aktuel voldelig konflikt uden for fængslet

eller modtage instrukser fra personer uden for fængslet om at foretage

handlinger, som har til formål at skabe konflikt uden for fængslet.

Hvad angår afgørelser efter lovforslagets § 3, nr. 2, 5 og 8, er der navnlig

lagt vægt på, at afgørelserne er rettet mod personer, som af politiet skønnes

at indtage en ledende eller koordinerende rolle i en gruppe af personer,

hvor de pågældende personer tilsammen står bag omfattende og alvorlig

kriminalitet.

Indgrebene varetager således et tungtvejende hensyn til at forhindre, at

indsatte, der indtager sådanne roller i f.eks. en rocker- eller bandegruppe-

ring, udnytter adgangen til besøg og brevveksling til at kommunikere med

sin gruppe om planlægning eller udførelse af ulovlige aktiviteter i eller

uden for fængslet.

Der er herved navnlig lagt vægt på, at politiet vurderer, at personer, som

indtager en ledende eller koordinerende rolle i rocker- og bandemiljøet

mv., i vidt omfang opretholder denne position under deres afsoning og i

den udstrækning der er mulighed for det understøtter grupperingens ulovli-

ge aktiviteter.

Der er endvidere lagt vægt på, at kriminalforsorgen skal undlade at træffe

afgørelse efter de foreslåede bestemmelser, hvis særlige grunde gør sig

gældende (§ 3, nr. 1), eller foranstaltningen er åbenbart er unødvendig (§

3, nr. 2, 5 og 8).

Det gælder f.eks. besøg, breve og telefonsamtaler fra et nærtstående fami-

liemedlem, som ikke er involveret i den indsattes gruppering og som der

ikke er grund til at antage formidler kontakt mellem den indsatte og dennes

gruppering. Samtidig fremgår det udtrykkeligt, at der ikke kan gribes ind

over for besøg fra eller korrespondance med den indsattes advokat.

Ministeriet vurderer på den baggrund, at lovforslaget kan gennemføres

inden for rammerne af EMRK artikel 8.

2.6.4.2.

EMRK artikel 14 indeholder et diskriminationsforbud, hvorefter

nydelsen af de i konventionen anerkendte rettigheder og friheder skal sik-

res uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller

anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørsforhold til et

nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold.

Anvendelsesområdet for EMRK artikel 14 er begrænset derved, at bestem-

melsen er accessorisk til konventionens øvrige bestemmelser. Det betyder,

at bestemmelsen kun kan anvendes sammen med én eller flere af disse

bestemmelser.

Heri ligger ikke et krav om, at en sådan rettighed skal være krænket, men

derimod alene et krav om, at den foreliggende situation skal ligge inden

for rettighedens anvendelsesområde (»ambit«).

Hvis den foreliggende situation ligger inden for en anden bestemmelses

anvendelsesområde (f.eks. artikel 8 om ret til bl.a. privat- og familieliv

samt korrespondance), indeholder artikel 14 et forbud mod usaglig forskel-

sbehandling.

Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis indebærer

dette, at personer i sammenlignelige situationer som udgangspunkt skal

behandles ens, og at forskelsbehandling kun er berettiget, hvis den har et

legitimt formål og samtidig står i et rimeligt forhold til dette formål.

Afgørelser efter lovforslagets § 3, nr. 1, 2, 5 og 8 om at henholdsvis afskæ-

re eller begrænse retten til besøg, gennemlæse breve og optage telefonsam-

taler vil være udtryk for forskelsbehandling af den pågældende gruppe af

indsatte i forhold til andre indsatte, som har begået tilsvarende kriminalitet,

men som ikke vurderes henholdsvis at tilhøre eller at indtage en ledende

eller koordinerende rolle i de i lovforslaget omtalte grupperinger.

Justitsministeriet vurderer imidlertid, at en sådan forskelsbehandling vil

være nødvendig af hensyn til at forebygge uro eller forbrydelse og beskyt-

te andres rettigheder og friheder. Der henvises herved til de synspunkter,

som er anført ovenfor under pkt. 2.6.4.1.

Justitsministeriet vurderer på den baggrund, at den foreslåede ordning i

lovforslagets § 3, nr. 1, der alene gælder for indsatte, som vurderes at til-

høre en gruppe af personer, som er involveret i en aktuel konflikt med an-

den gruppe, hvori der anvendes særdeles farlige våben, er forenelig med

EMRK artikel 14 sammenholdt med artikel 8.

Tilsvarende vurderer ministeriet, at de foreslåede ordninger i lovforslagets

§ 3, nr. 2, 5 og 8, der alene gælder for indsatte, der vurderes at indtage en

ledende eller koordinerende rolle i en gruppe af personer, hvor personerne

tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, er forenelig med

EMRK artikel 14 sammenholdt med artikel 8.

2.7. Forsøgsordning med elektronisk overvågning (GPS-fodlænke mv.)

2.7.1. Gældende ret

I forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 733 af 25. juni 2014 om initiativer

mod rocker- og bandekriminalitet blev der i straffuldbyrdelseslovens kapi-

tel 15 a etableret det lovgivningsmæssige grundlag for en forsøgsordning,

hvor det som vilkår for prøveløsladelse eller udgangstilladelse kan fastsæt-

tes, at den dømte skal undergive sig elektronisk overvågning af sin færden,

f.eks. ved hjælp af en såkaldt GPS-fodlænke.

En GPS-fodlænke er en elektronisk fodlænke, der indeholder en GPS-

modtager og en sender. GPS-modtageren registrerer løbende, hvor den

befinder sig, og senderen sender herefter oplysningerne herom til den, der

foretager overvågningen.

Det fremgår af pkt. 6.2.4.1 bemærkningerne til lovforslag nr. L 112, at

forsøgsordningen vil blive evalueret, når der er forløbet cirka ét år efter

iværksættelsen.

I perioden fra den 1. august 2014 til den 1. august 2015 har kriminalforsor-

gen gennemført et forsøg, hvor GPS-fodlænker er anvendt i forbindelse

med udgang og prøveløsladelse fra to af kriminalforsorgens institutioner.

Kriminalforsorgen har efterfølgende gennemført en evaluering af forsøget

og har i den forbindelse udarbejdet en evalueringsrapport, som Justitsmini-

steriet efterfølgende har sendt til Folketingets Retsudvalg.

I kriminalforsorgens evalueringsrapport peges på en række hovedkonklu-

sioner, herunder at der ved brug af GPS-overvågning opnås en vis infor-

mation om, hvor den pågældende person befinder sig, men at tekniske be-

grænsninger gør, at dette ikke sker fuldt ud, og at kriminalforsorgen har

oplevet forsøget som mere tids- og ressourcekrævende end ventet.

2.7.2. Justitsministeriets overvejelser

Det fremgår af den politiske aftale om Bandepakke III, at aftalepartierne er

enige om at skabe et lovgivningsmæssigt grundlag for, at der kan iværk-

sættes et nyt forsøg med GPS-fodlænke i forbindelse med prøveløsladelse

og udgang for indsatte, som af politiet skønnes at have tilknytning til en

gruppe af personer, der tilsammen står bag omfattende og alvorlig krimi-

nalitet.

I lyset af den løbende teknologiske udvikling er det således vurderingen, at

der bør ske en udvidelse af den eksisterende hjemmel i straffuldbyrdelses-

lovens § 89 b, således at der kan iværksættes nye forsøgsordninger med

elektronisk overvågning af dømtes færden i forbindelse med prøveløsladel-

se og udgang.

2.7.3. Den foreslåede ordning

2.7.3.1.

Det foreslås at gennemføre en ændring af straffuldbyrdelseslovens

§ 89 b således, at der kan iværksættes nye forsøgsordninger med elektro-

nisk overvågning af dømtes færden i forbindelse med prøveløsladelse og

udgang.

Den foreslåede adgang tænkes primært udnyttet i forbindelse med prøve-

løsladelse eller udgangstilladelse for personer, som af politiet skønnes at

have tilknytning til en gruppe af personer, hvor de pågældende personer

tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet.

Den forslåede adgang til at iværksætte forsøgsordninger med elektronisk

overvågning af dømtes færden i forbindelse med prøveløsladelse og ud-

gang vil dog tillige kunne udnyttes i forbindelse med prøveløsladelse eller

udgangstilladelse for andre persongrupper.

Det forudsættes derfor, at vilkår om elektronisk overvågning ikke fastsæt-

tes, hvis den herved forvoldte forstyrrelse af den dømtes forhold vil stå i

misforhold til den kriminalitet, som den pågældende har begået og hensy-

net bag det vilkår, som den elektroniske overvågning skal sikre overhol-

delsen af.

Det foreslås, at de nærmere regler for nye forsøgsordninger fastsættes ad-

ministrativt. Det vil således i forbindelse med iværksættelse af fremtidige

forsøgsordninger i bekendtgørelse bl.a. blive fastsat, hvilke institutioner

der omfattes. Det vil også blive fastsat, ved hvilke former for prøveløsla-

delse og udgang den relevante forsøgsordning skal gælde.

Forsøg vil således kunne gennemføres på den eller de institutioner, som

findes mest egnede til at indgå i et forsøg, ligesom adgangen til at fastsætte

vilkår om elektronisk overvågning vil kunne begrænses til de prøveløsla-

delses- og udgangsformer, som findes mest egnede til at indgå i forsøget.

Vilkår om elektronisk overvågning vil udgøre et selvstændigt vilkår ved

prøveløsladelse og udgangstilladelse. I den forbindelse skal der indenfor

rammerne af de almindelige regler tages hensyn til, at der er tale om en

forsøgsordning, herunder f.eks. i forbindelse med reaktioner ved overtræ-

delse af et vilkår om elektronisk overvågning.

Det bemærkes, at den dømtes eventuelle deltagelse i en forsøgsordning

med vilkår om elektronisk overvågning ikke i øvrigt vil have betydning for

vurderingen af, om prøveløsladelse skal ske, eller om tilladelse til udgang

skal gives.

Det er hensigten, at vilkår om elektronisk overvågning skal kunne fastsæt-

tes, hvis det findes formålstjenligt for at sikre overholdelsen af et andet

vilkår, der fastsættes for prøveløsladelsen eller udgangen. Dette andet vil-

kår vil skulle være et vilkår, der indebærer begrænsninger i den dømtes

adgang til færden eller kontakt med andre personer.

Der vil f.eks. kunne være tale om vilkår om, at den dømte ikke må indfin-

de sig bestemte steder eller omvendt skal opholde sig bestemte steder på

bestemte tidspunkter. Der vil også kunne være tale om vilkår om, at den

dømte ikke må opsøge den forurettede eller andre nærmere bestemte per-

soner.

Som eksempel på situationer, hvor vilkår om elektronisk overvågning som

led i et forsøg kan fastsættes, kan nævnes tilfælde, hvor der fastsættes

skærpede vilkår for prøveløsladelse, eller hvor der med hjemmel i straffe-

lovens § 39, stk. 3, fastsættes særlige vilkår for personer, som af politiet

skønnes at have tilknytning til en gruppe af personer, hvor de pågældende

personer tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet.

Det bemærkes i den forbindelse, at det vil være muligt at fastsætte vilkåret

om elektronisk overvågning for et kortere tidsrum end øvrige vilkår.

Det er derimod ikke hensigten, at vilkår om elektronisk overvågning skal

kunne fastsættes med henblik på at sikre, at den dømte overholder det faste

vilkår ved prøveløsladelse om ikke at begå strafbart forhold i prøvetiden

eller et vilkår om, at den pågældende undergives tilsyn.

Tilsvarende er det ikke hensigten, at vilkår om elektronisk overvågning

ved udgangstilladelse skal kunne fastsættes med henblik på at sikre, at den

indsatte ikke begår strafbart forhold under udgangen.

Der vil administrativt blive fastsat regler om, hvordan den elektroniske

overvågning som led i et forsøg skal foregå.

Det forudsættes, at forsøgsordningerne tilrettelægges således, at den elek-

troniske overvågning i forhold til den dømte gennemføres på den mindst

muligt indgribende måde, der er tilstrækkelig til at opnå formålet.

Forsøgsordninger vil skulle administreres inden for rammerne af personda-

taloven. I forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelser om forsøgs-

ordningerne vil der blive indhentet en udtalelse fra Datatilsynet.

Det bemærkes i øvrigt, at hvis tilsynsmyndigheden bliver opmærksom på,

at formålet med et vilkår om elektronisk overvågning ikke længere er til

stede, vil tilsynet skulle indstille til den myndighed, der har fastsat vilkåret,

at det ophæves.

2.7.3.2.

Adgangen til at iværksætte nye forsøgsordninger vil i første om-

gang vil blive udnyttet i forbindelse med udmøntningen af den politiske

aftale om Bandepakke III.

Når der er forløbet ca. et år efter iværksættelsen af den forsøgsordning,

som der med den politiske aftale om Bandepakke III forudsættes gennem-

ført, vil forsøget blive evalueret.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 10 og 11, og bemærkninger-

ne hertil.

2.7.4. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Forslaget indebærer, at der etableres hjemmel til at iværksætte en forsøgs-

ordning med anvendelse af elektronisk overvågning af den dømtes færden

ved prøveløsladelse og udgang. En sådan ordning vil efter omstændighe-

derne kunne indebære et indgreb i de pågældendes ret til respekt for privat-

liv efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

Efter artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for sit privatliv og familie-

liv, sit hjem og sin korrespondance. Udøvelsen af denne ret kan imidlertid

underkastes begrænsninger, jf. artikel 8, stk. 2, hvis begrænsningerne er i

overensstemmelse med loven og er nødvendige i et demokratisk samfund

til varetagelse af visse nærmere i bestemmelsen angivne anerkendelses-

værdige formål, herunder for at forebygge uro eller forbrydelser.

Som anført over for under pkt. 2.7.3 vil forsøgsordningen kunne gennem-

føres under anvendelse af elektroniske fodlænker med GPS.

Det er hensigten, at vilkår om elektronisk overvågning alene skal kunne

fastsættes, hvis det findes formålstjenligt for at sikre overholdelsen af et

andet vilkår, der fastsættes for prøveløsladelsen eller udgangen. Det vil

bero på en konkret vurdering, hvilke personer der inddrages i forsøget, og

det vil skulle indgå i vurderingen, at et vilkår om elektronisk overvågning

udgør et ikke uvæsentlig indgreb over for den dømte.

Det forudsættes derfor, at vilkår om elektronisk overvågning ikke fastsæt-

tes, hvis den herved forvoldte forstyrrelse af den dømtes forhold ville stå i

misforhold til den kriminalitet, som den pågældende har begået, og hensy-

net bag det vilkår, som den elektroniske overvågning skal sikre overhol-

delsen af. Forsøgsordningen forudsættes herudover tilrettelagt således, at

den elektroniske overvågning i forhold til den dømte gennemføres på den

mindst muligt indgribende måde, der er tilstrækkelig til at opnå formålet.

Hertil kommer, at forsøgsordningen vil skulle administreres inden for ram-

merne af persondataloven.

Med gennemførelsen af den foreslåede bestemmelse vil en forsøgsordning

med anvendelse af elektronisk overvågning af den dømtes færden ved prø-

veløsladelse og udgang have udtrykkelig hjemmel i straffuldbyrdelseslo-

ven.

Som anført oven for under pkt. 2.7.3.1 er formålet med den elektroniske

overvågning at sikre, at den dømte overholder et eventuelt vilkår for prø-

veløsladelsen eller udgangstilladelsen, som indebærer begrænsninger i den

dømtes adgang til færden eller kontakt med andre personer.

Som nævnt ovenfor forudsættes den foreslåede ordning tilrettelagt således,

at den elektroniske overvågning i forhold til den dømte gennemføres på

den mindst muligt indgribende måde, der er tilstrækkelig til at opnå formå-

let, hvorfor den foreslåede ordning efter Justitsministeriets opfattelse op-

fylder kravet om proportionalitet.

På den baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at den foreslåede ord-

ning ikke er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Med lovforslaget vil straffen for straffelovsovertrædelser, hvor der er brugt

skydevåben eller eksplosivstoffer på offentligt tilgængeligt sted, kunne

forhøjes med indtil det halve. Strafskærpelsen forventes at medføre en

forøgelse af strafmassen og dermed kapacitetsbehovet i kriminalforsorgen.

Dette skønnes at medføre merudgifter i kriminalforsorgen på 10,8 mio. kr.

i 2017 stigende til 34,4 mio. kr. årligt fra 2020 og frem.

Det foreslås også at udvide anvendelsesområdet for straffelovens § 81 a, så

bestemmelsen fremover vil omfatte den kriminalitet, der er egnet til at

fremkalde en konflikt, ligesom bestemmelsen også vil skulle omfatte for-

hold efter straffelovens § 192 a om overtrædelse af våbenlovgivningen

under særligt skærpende omstændigheder. Strafskærpelsen forventes at

medføre en forøgelse af strafmassen og dermed kapacitetsbehovet i krimi-

nalforsorgen. Dette skønnes at medføre merudgifter i kriminalforsorgen på

3,2 mio. kr. i 2017 stigende til 9,5 mio. kr. årligt fra 2020 og frem.

Det forslås desuden, at personer, der er dømt efter straffelovens § 81 a, og

som har en tilknytning til en gruppe af personer, der tilsammen står bag

omfattende og alvorlig kriminalitet, ikke skal kunne prøveløslades, med-

mindre de pågældende har deltaget i exit-forløb. Håndteringen af det øge-

de kapacitetsbehov i kriminalforsorgen skønnes at medføre merudgifter i

kriminalforsorgen på 1,6 mio. kr. i 2017 stigende til 3,2 mio. kr. årligt fra

2018 og frem.

Det forslås endvidere, at indsatte, som har tilknytning til en gruppe af per-

soner, der tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, skal

underlægges brev- og besøgskontrol i videst muligt omfang. Forslaget in-

debærer merudgifter på 7,6 mio. kr. i 2017 stigende til 10,1 mio. kr. årligt

fra 2018 og frem.

Der forslås herudover, at der skal iværksættes et forsøg med GPS-fodlæn-

ke baseret på ny teknologi i forbindelse med prøveløsladelse af indsatte,

som har en tilknytning til en gruppe af personer, der tilsammen står bag

omfattende og alvorlig kriminalitet. Initiativet skønnes at medføre merud-

gifter på 5 mio. kr. årligt i kriminalforsorgen i forsøgsperioden 2017-2019.

Initiativerne finansieres ved en reduktion af rammen til byfornyelse, re-

budgettering af reserven til politiets internationale beredskab og en stram-

ning af optjeningsprincippet for børne- og ungeydelser.

Derudover foreslås det, at straffelovens § 286, stk. 1, ændres, så straffen

for systematisk eller organiseret afpresning skærpes med en tredjedel. For-

slaget vil medføre begrænsede merudgifter, som vil kunne afholdes inden

for Justitsministeriets eksisterende økonomiske rammer.

Lovforslagets øvrige initiativer forventes ikke at have administrative eller

økonomiske konsekvenser af betydning for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konse-

kvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. marts 2017 til den 24.

april 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-

ner mv.:

Aalborg Universitet, Juridisk Institut, Aarhus Universitet, Juridisk Institut,

Advokatrådet, Amnesty International, Copenhagen Business School, Juri-

disk Institut, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Sportsfiskerforbund,

Danmarks Våbenhandlerforening, Dansk Erhverv, Dansk Firmaidrætsfor-

bund, DI, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Militaria Forening, Dansk

Skytte Union, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske

Regioner, Danske Våbenhandlere, Datatilsynet, Den Danske Dommerfore-

ning, Det Kriminalpræventive Råd, DGI Skydning, Direktoratet for Krimi-

nalforsorgen,

Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen,

Fængselsforbundet, Faggruppen af Socialrådgivere i Kriminalforsorgen,

Foreningen af Fængselsinspektører og Vicefængselsinspektører, Forenin-

gen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Friluftsrådet,

Hjælp Voldsofre, HK Landsklubben Danmarks Domstole, HK Landsklub-

ben Kriminalforsorgen, HK Landsklubben Politiet, HORESTA, Institut for

Menneskerettigheder, Justitia, Justitsministeriets Skydebaneinspektør, KL,

Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet, Kriminalforsorgsforenin-

gen, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Nor-

disk Våbenforum, Offerrådgivningen, Østre Landsret, Politidirektørfore-

ningen, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigsom-

budsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigspolitiet,

samtlige byretter, SAVN, Sø- og Handelsretten, Syddansk Universitet,

Juridisk Institut, Vaabenhistorisk Selskab, Vestre Landsret.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekven- Negative konsekven-

ser/mindreudgifter

ser/merudgifter

Økonomiske

konse- Ingen

kvenser for stat, kom-

muner og regioner

Administrative konse-

kvenser

for

stat,

kommuner og regioner

Økonomiske

konse-

kvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konse-

kvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konse-

kvenser for bogene

Miljømæssige

konse-

kvenser

Forholdet til EU-retten

Overimplementering af

EU-retlige minimums-

forpligtigelser (sæt X)

Ingen

Lovforslaget forventes

at medføre merudgif-

ter på 57,2 mio. kr.

(fuldt indfaset) til

håndtering af det øge-

de kapacitetsbehov i

kriminalforsorgen og

brev- og besøgskon-

trol samt 5 mio. kr. år-

ligt i 2017-2019 til

forsøg med GPS-fod-

lænke.

Ingen af betydning

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspek-

ter.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter de gældende regler i straffelovens § 38, stk. 4, forudsætter prøve-

løsladelse, at den dømtes forhold ikke gør prøveløsladelsen utilrådelig, at

der er sikret den pågældende passende ophold og arbejde eller andet un-

derhold, og at den pågældende erklærer at ville overholde de vilkår for

løsladelsen, som fastsættes efter § 39, stk. 2 og 3.

Det foreslås, at der i straffelovens § 38, stk. 4, indsættes en henvisning til

den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 39, stk. 4, hvorefter der ved

prøveløsladelse af indsatte, der er dømt efter straffelovens § 81 a, vil skulle

fastsættes vilkår om, at den indsatte fortsætter med at deltage i et program

fastsat af kriminalforsorgen med henblik på at forebygge ny ligeartet kri-

minalitet.

Den foreslåede henvisning indebærer, at prøveløsladelse af indsatte, der er

dømt efter straffelovens § 81 a, ud over de betingelser der i øvrigt følger af

straffelovens § 38, stk. 4, forudsætter, at den indsatte erklærer at ville over-

holde de vilkår for prøveløsladelse, der følger af den foreslåede bestem-

melse i straffelovens § 39, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Der gælder i dag ikke særlige regler for prøveløsladelse af indsatte, der er

dømt efter straffelovens § 81 a.

Det foreslås, at der i straffelovens § 38 indsættes et nyt

stk. 6,

hvorefter

prøveløsladelse af en person, som er dømt efter straffelovens § 81 a, og

som ikke er udvist ved dom, forudsætter at den dømte har deltaget i et pro-

gram fastsat af kriminalforsorgen med henblik på at forebygge ny ligeartet

kriminalitet.

Den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 38, stk. 6, indebærer, at prø-

veløsladelsesreglerne skærpes, således at der alene vil kunne ske prøve-

løsladelse af en indsat, som er dømt efter straffelovens § 81 a, og som ikke

er udvist ved dom, hvis den dømte forud for løsladelsen har deltaget i et

program fastsat af kriminalforsorgen med henblik på at forebygge ny li-

geartet kriminalitet.

Den foreslåede ordning vil finde anvendelse, uanset hvilken af bestemmel-

serne nævnt i straffelovens § 81 a, som den indsatte er dømt for.

Det vil efter den foreslåede ordning være op til kriminalforsorgen at fast-

sætte et relevant program for den indsatte under hensyntagen til bl.a. ka-

rakteren af den pådømte kriminalitet og den dømtes forhold i øvrigt. Da

der er tale om personer dømt efter straffelovens § 81 a, vil det relevante

program som altovervejende hovedregel være et exit-program, der har til

formål at få den pågældende ud af det kriminelle rocker- eller bandemiljø,

som vedkommende har været tilknyttet.

Det forudsættes i alle tilfælde, at den indsatte deltager på aktiv og tilfreds-

stillende vis i det fastsatte program. Dette betyder bl.a., at det ikke er til-

strækkeligt, at den dømte blot møder op til det fastsatte program, hvis ikke

den pågældende i øvrigt er deltagende og udviser interesse for det fastsatte

program, ligesom den indsatte ved deltagelse i et exit-forløb skal udvise en

reel intention om at forlade den pågældende rocker- eller bandegruppering.

Det forudsættes, at kriminalforsorgen foretager en konkret vurdering heraf

i forbindelse med afgørelse af spørgsmålet om prøveløsladelse.

Den foreslåede ordning finder ikke anvendelse i forhold til prøveløsladelse

af udenlandske indsatte, som er udvist ved dom og skal udsendes af landet

i forbindelse med løsladelsen. Sådanne indsatte vil således fortsat kunne

prøveløslades i overensstemmelse med de almindelige regler herom.

Formålet med at undtage udenlandske afsonere, som er udvist ved dom, fra

den foreslåede bestemmelse er at sikre en effektiv udsendelse af de udvis-

ningsdømte afsonere, når de har afsonet halv tid. En anvendelse af reglerne

om skærpet prøveløsladelse over for udvisningsdømte vil betyde, at der

kun kan ske prøveløsladelse, såfremt det er muligt at overføre vilkåret til

det land, hvortil den pågældende skal udvises. I praksis må det forventes at

indebære, at der i en række tilfælde ikke vil kunne ske prøveløsladelse,

hvorfor den udvisningsdømte vil afsone fuld tid. Det må ligeledes forven-

tes, at sagsbehandlingstiden i sager om overførsel af vilkåret i mange til-

fælde vil resultere i senere prøveløsladelse.

Forslaget indebærer endvidere ingen ændringer i forhold til de øvrige be-

tingelser, der gælder for prøveløsladelse af indsatte, der afsoner en tidsbe-

stemt straf.

Prøveløsladelse af indsatte, som er dømt efter § 81 a, og som har deltaget i

et program fastsat af kriminalforsorgen, skal således fortsat afslås, hvis det

f.eks. findes utilrådeligt, jf. straffelovens § 38, stk. 4.

Det foreslås, at der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse i straffelovens

§ 38,

stk. 7,

hvorefter justitsministeren kan fastsætte regler om de i forsla-

gets § 38, stk. 6, nævnte programmer, der skal fastsættes af kriminalforsor-

gen som forudsætning for prøveløsladelse af personer, der er dømt efter

straffelovens § 81 a.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter de gældende regler i straffelovens § 39, stk. 3, skal der ved afgørelse

om at meddele prøveløsladelse for personer, som af politiet skønnes at

have tilknytning til en rocker- eller bandegruppering, fastsættes vilkår om,

at den dømte i prøvetiden ikke opholder sig sammen med eller på anden

måde har kontakt med andre med tilknytning til den pågældende gruppe,

medmindre der er tale om nærstående, eller der er tale om ophold eller

kontakt som led i varetagelsen af et anerkendelsesværdigt formål.

Det foreslås, at der i straffelovens § 39, stk. 3, indsættes en passus, hvoref-

ter de skærpede prøveløsladelsesvilkår ikke gælder for personer, som er

udvist ved dom.

Formålet med at undtage udenlandske afsonere, som er udvist ved dom, fra

den foreslåede bestemmelse er at sikre en effektiv udsendelse af de udvis-

ningsdømte afsonere, når de har afsonet halv tid. En anvendelse af reglerne

om skærpet prøveløsladelse over for udvisningsdømte vil betyde, at der

kun kan ske prøveløsladelse, såfremt det er muligt at overføre vilkåret til

det land, hvortil den pågældende skal udvises. I praksis må det forventes,

at indebære, at der i en række tilfælde ikke vil kunne ske prøveløsladelse,

hvorfor den udvisningsdømte vil afsone fuld tid. Det må ligeledes forven-

tes, at sagsbehandlingstiden i sager om overførsel af vilkåret i mange til-

fælde vil resultere i senere prøveløsladelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Der gælder i dag ikke særlige regler om vilkårsfastsættelse ved prøveløsla-

delse af indsatte, som er dømt efter straffelovens § 81 a.

Det foreslås, at der i straffelovens § 39 indsættes et nyt

stk. 4,

hvorefter der

ved prøveløsladelse af en person, som er dømt efter straffelovens § 81 a,

og som ikke er udvist ved dom, skal fastsættes vilkår om, at den dømte

skal deltage i et program fastsat af kriminalforsorgen med henblik på at

forebygge ny ligeartet kriminalitet.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kriminalforsorgen ved prøve-

løsladelse af dømte, der forud for prøveløsladelsen har deltaget i et pro-

gram fastsat af kriminalforsorgen, som følge af den foreslåede bestemmel-

se i § 38, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, skal stille vilkår om, at den ind-

satte fortsætter med at deltage i et program fastsat af kriminalforsorgen

med henblik på at forebygge ny ligeartet kriminalitet ved løsladelsen. Det-

te indebærer ligeledes, at den dømte på aktiv og tilfredsstillende vis skal

deltage i det fastsatte program for at overholde vilkåret.

Det forudsættes med den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 39, stk.

4, at det klare udgangspunkt i sager om overtrædelse af et vilkår om fortsat

at deltage i et program fastsat af kriminalforsorgen vil være, at den løsladte

genindsættes til fortsat afsoning af reststraffen.

Der vil efter omstændighederne undtagelsesvist kunne reageres på en vil-

kårsovertrædelse efter den foreslåede bestemmelse i § 39, stk. 4, ved at

tildele en advarsel. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis en enkeltstå-

ende vilkårsovertrædelse er begået umiddelbart inden prøvetidens udløb,

eller der i øvrigt foreligger undskyldende omstændigheder.

Det foreslås, at der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse i straffelovens

§ 39,

stk. 5,

hvorefter justitsministeren kan fastsætte regler om de i forsla-

gets § 39, stk. 4, nævnte programmer, der skal fastsættes som vilkår ved

prøveløsladelse af personer, der er dømt efter straffelovens § 81 a, med

henblik på at forebygge ny ligeartet kriminalitet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Der gælder ikke i dag særlige regler om vilkårsfastsættelse ved tidlig prø-

veløsladelse efter noget for noget-ordningen i straffelovens § 40 a af ind-

satte, der er dømt efter straffelovens § 81 a.

Det foreslås, at der indsættes en henvisning i straffelovens § 40 a, stk. 3, 2.

pkt., og § 40 a, stk. 4, 3. pkt., til den foreslåede bestemmelse i straffe-

lovens § 39, stk. 4, hvorefter denne bestemmelse finder tilsvarende anven-

delse.

Den foreslåede henvisning indebærer, at der ved tidlig prøveløsladelse

efter noget for noget-ordningen i straffelovens § 40 a tilsvarende skal fast-

sættes vilkår om fortsat deltagelse i et program fastsat af kriminalforsorgen

for indsatte, som er dømt efter straffelovens § 81 a.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Der gælder ikke i dag særlige regler for tidlig prøveløsladelse efter noget

for noget-ordningen i straffelovens § 40 a af indsatte, der er dømt efter

straffelovens § 81 a.

Det foreslås, at der indsættes en henvisning i straffelovens § 40 a, stk. 7,

hvorefter den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 38, stk. 6, finder

tilsvarende anvendelse.

Den foreslåede henvisning indebærer, at der ikke vil kunne ske tidlig prø-

veløsladelse efter noget for noget-ordningen i straffelovens § 40 a, hvis der

er tale om en indsat, som er dømt efter straffelovens § 81 a, medmindre

den dømte forud for løsladelse har deltaget i et program fastsat af kriminal-

forsorgen med henblik på at forebygge ny ligeartet kriminalitet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Efter straffelovens § 41, stk. 1, afgør justitsministeren eller den, ministeren

bemyndiger dertil, når 12 år af en straf af fængsel på livstid er udstået, om

den dømte skal prøveløslades.

Efter den gældende bestemmelse i straffelovens § 41, stk. 2, forudsætter

prøveløsladelse, at den livstidsdømtes forhold ikke gør løsladelse utilråde-

lig, at der er sikret den pågældende passende ophold og arbejde eller andet

underhold, og at den pågældende erklærer at ville overholde de vilkår, som

fastsættes for løsladelsen.

Det foreslås, at der i straffelovens § 41, stk. 2, indsættes en henvisning til

den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 41, stk. 8.

Den foreslåede henvisning indebærer, at prøveløsladelse af livstidsindsat-

te, der er dømt efter straffelovens § 81 a, ud over de betingelser der i øvrigt

følger af straffelovens § 41, stk. 2, forudsætter, at den indsatte erklærer at

ville overholde de vilkår for prøveløsladelse, der følger af den foreslåede

bestemmelse i straffelovens § 41, stk. 8.

De resterende ændringer i den foreslåede bestemmelse er en konsekvens

som følge af forslaget om at indsætte et nyt stk. 4 i straffelovens § 41.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Der gælder ikke i dag særlige regler for prøveløsladelse efter straffelovens

§ 41 af livstidsindsatte, der er dømt efter straffelovens § 81 a.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i straffelovens § 41,

stk.

hvorefter prøveløsladelse af livstidsindsatte, der er dømt efter straffe-

lovens § 81 a, og som ikke er udvist ved dom, endvidere vil forudsætte, at

den indsatte forud for prøveløsladelsen har deltaget i et program fastsat af

kriminalforsorgen med henblik på at forebygge ny ligeartet kriminalitet.

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den bestemmelse, som for dømte

med tidsbestemte fængselsstraffe foreslås indsat i straffelovens § 38, stk.

6, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at prøveløsladelsesreglerne skær-

pes, således at prøveløsladelse af livstidsindsatte, som er dømt efter straf-

felovens § 81 a, og som ikke er udvist ved dom, forudsætter, at den indsat-

te forud for løsladelsen har deltaget i et program fastsat af kriminalforsor-

gen med henblik på at forebygge ny ligeartet kriminalitet. Dette gælder

uanset hvilken af bestemmelserne nævnt i straffelovens § 81 a, som den

livstidsindsatte er dømt for.

Det vil efter den foreslåede ordning være op til kriminalforsorgen at fast-

sætte et relevant program for den indsatte under hensyntagen til bl.a. ka-

rakteren af den pådømte kriminalitet og den dømtes forhold i øvrigt. Da

der er tale om personer dømt efter straffelovens § 81 a, vil det relevante

program som altovervejende hovedregel være et exit-program, der har til

formål at få den pågældende ud af det kriminelle rocker- eller bandemiljø,

som vedkommende har været tilknyttet.

Det forudsættes i alle tilfælde, at den indsatte deltager på aktiv og tilfreds-

stillende vis i det fastsatte program. Dette betyder bl.a., at det ikke er til-

strækkeligt, at den dømte blot møder op til det fastsatte program, hvis ikke

den pågældende i øvrigt er deltagende og udviser interesse for det fastsatte

program. Det forudsættes, at kriminalforsorgen foretager en konkret vurde-

ring heraf i forbindelse med afgørelse af spørgsmålet om prøveløsladelse.

Det programforløb, som kriminalforsorgen fastsætter, vil kunne afvikles

under inddragelse af eksterne aktører, herunder f.eks. politiet eller kommu-

nen.

Den foreslåede ordning finder ikke anvendelse i forhold til prøveløsladelse

af udenlandske indsatte, som er udvist ved dom og skal udsendes af landet

i forbindelse med løsladelsen. Sådanne indsatte vil således fortsat kunne

prøveløslades i overensstemmelse med de almindelige regler herom.

Formålet med at undtage udenlandske afsonere, som er udvist ved dom, fra

den foreslåede bestemmelse er at sikre en effektiv udsendelse af de udvis-

ningsdømte afsonere. En anvendelse af reglerne om skærpet prøveløsladel-

se over for udvisningsdømte vil betyde, at der kun kan ske prøveløsladelse,

såfremt det er muligt at overføre vilkåret til det land, hvortil den pågælden-

de skal udvises. I praksis må det forventes at indebære, at der i en række

tilfælde ikke vil kunne ske prøveløsladelse, eller at sagsbehandlingstiden i

forbindelse med overførsel af vilkåret vil resultere i senere prøveløsladel-

se.

Forslaget indebærer endvidere ingen ændringer i forhold til de øvrige be-

tingelser, der gælder for prøveløsladelse af indsatte, der afsoner fængsel på

livstid.

Prøveløsladelse af indsatte, som er dømt efter § 81 a, og som har deltaget i

et program fastsat af kriminalforsorgen, skal således fortsat afslås, hvis det

f.eks. findes utilrådeligt, jf. straffelovens § 41, stk. 2.

Det forslås endvidere, at der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse i

straffelovens § 41,

stk. 5,

hvorefter justitsministeren kan fastsætte regler

om de i forslagets § 41, stk. 4, nævnte programmer, der skal fastsættes af

kriminalforsorgen som forudsætning for prøveløsladelse af personer, der er

dømt efter straffelovens § 81 a.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Der gælder ikke i dag særlige regler om vilkårsfastsættelse ved prøveløsla-

delse efter straffelovens § 41 af livstidsindsatte, der er dømt efter straffe-

lovens § 81 a.

Det foreslås, at der i straffelovens § 41 indsættes et nyt

stk. 8,

hvorefter det

ved prøveløsladelse af livstidsindsatte, som er dømt efter straffelovens §

81 a, og som ikke er udvist ved dom, skal fastsættes vilkår om, at den

dømte skal deltage i et program fastsat af kriminalforsorgen med henblik

på at forebygge ny ligeartet kriminalitet.

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den bestemmelse, som foreslås

indsat i straffelovens § 39, stk. 4, for dømte med tidsbestemte fængsels-

straffe, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kriminalforsorgen ved prøve-

løsladelse af livstidsindsatte, der i medfør af straffelovens § 41, stk. 4, jf.

lovforslagets § 1, nr. 8, forud for prøveløsladelsen har deltaget i et pro-

gram fastsat af kriminalforsorgen, skal fastsætte vilkår om, at den indsatte

fortsætter med at deltage i et program fastsat af kriminalforsorgen med

henblik på at forebygge ny ligeartet kriminalitet. Det forudsættes i dette

tilfælde ligeledes, at den dømte deltager på aktiv og tilfredsstillende vis i

det fastsatte program.

Det forudsættes med den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 41, stk.

8, at det klare udgangspunkt i sager om overtrædelse af et vilkår om fortsat

at deltage i et program fastsat af kriminalforsorgen vil være, at den løsladte

genindsættes til fortsat afsoning af reststraffen.

Der vil efter omstændighederne undtagelsesvist kunne reageres på en vil-

kårsovertrædelse efter den foreslåede bestemmelse i § 41, stk. 8, ved at

tildele en advarsel. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis en enkeltstå-

ende vilkårsovertrædelse er begået umiddelbart inden prøvetidens udløb,

eller der i øvrigt foreligger undskyldende omstændigheder.

Det foreslås, at der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse i straffelovens

§ 41,

stk. 9,

hvorefter justitsministeren kan fastsætte regler om de i forsla-

gets § 41, stk. 8, nævnte programmer, der skal fastsættes som vilkår ved

prøveløsladelse af personer, der er dømt efter straffelovens § 81 a, med

henblik på at forebygge ny ligeartet kriminalitet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Efter den gældende bestemmelse i straffelovens § 42, stk. 2, finder bestem-

melserne i straffelovens § 40, stk. 2-5, jf. § 41, stk. 4 og 5, om vilkårsover-

trædelse tilsvarende anvendelse for livstidsindsatte.

Det foreslås, at der indsættes en henvisning i straffelovens § 42, stk. 2,

hvorefter den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 41, stk. 8, finder

tilsvarende anvendelse.

Den foreslåede henvisning indebærer, at straffelovens § 40, stk. 2-5, finder

tilsvarende anvendelse, når der er tale om vilkår fastsat i medfør af den

foreslåede bestemmelse i § 41, stk. 8.

De øvrige ændringer i den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af

forslaget om at indsætte et nyt stk. 4 i straffelovens § 41.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Det følger af straffelovens § 81 a, stk. 1, at den straf, der er foreskrevet i

straffelovens §§ 119, 123 og 244, § 244, jf. § 247, § 245, § 245, jf. § 247,

§ 246, jf. § 245, § 246, jf. § 245, jf. § 247, § 252, stk. 1, § 260, stk. 1, §

261, stk. 1 og 2, § 266, § 285, stk. 1, jf. § 281, § 286, stk. 1, jf. § 281, og §

288, kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen har baggrund i

en konflikt mellem grupper af personer, hvor der som led i konflikten en-

ten er anvendt skydevåben eller er anvendt våben eller eksplosivstoffer,

som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde be-

tydelig skade, eller er begået brandstiftelse omfattet af denne lovs § 180.

Det foreslås at udvide opregningen af bestemmelser i § 81 a til ligeledes at

omfatte straffelovens § 192 a om overtrædelse af våbenlovgivningen under

særligt skærpende omstændigheder.

Det indebærer, at straffen for besiddelse mv. af bl.a. enkeltskudsvåben,

halvautomatiske våben, repetervåben, fuldautomatiske skydevåben, pan-

serværnsraketter, morterer, håndgranater, bomber, miner, eksplosivstoffer,

springknive og faldknive, vil kunne forhøjes i medfør af straffelovens § 81