Hillerød den 12. oktober 2016
Spørgsmål til Folketingets Retsudvalg.
Det er symptomatisk, at der af ”lov om politiets virksomhed” intet direkte fremgår om ”politiets forpligtelser”, hvad
angår anmeldelser fra borgerne og hvad angår efterforskning i så henseende. Det er endvidere symptomatisk, at den
tidligere formulering i retsplejelovens § 108: ”Politiets opgave er at opretholde sikkerhed, fred og orden, at påse
overholdelsen af love og vedtægter samt at foretage det fornødne til forhindring af forbrydelser og til efterforskning
og forfølgning af sådanne” nu er fjernet.
Af Retsplejeloven § 742 fremgår det:
”Anmeldelser
om strafbare forhold indgives til politiet.
Stk. 2. Politiet iværksætter efter anmeldelse eller af egen drift efterforskning, når der er rimelig formodning om, at et
strafbart forhold, som forfølges af det offentlige, er begået.”
Ordlyden i § 742 stk. 2 er altså at ” Politiet iværksætter efter anmeldelse eller af egen drift efterforskning…” men det
fremgår ikke, at politiet er forpligtiget til at iværksætte efterforskning.
Jeg har forespurgt førende specialister i kriminalret og i økonomisk kriminalitet om dette, og de svare
samstemmende, at politiet efter en anmeldelse (altid) vil iværksætte efterforskning, såfremt der er tale om
lovovertrædelser, det potentielt vil kunne føre til sigtelse og domfældelse. Blot er det min erfaring, at dette ikke
(altid) sker.
Jeg har ingen lovgiver-erfaring, og den kan virke en anelse absurd, hvis jeg forsøger at vejlede Folketingets
medlemmer i udfærdigelse af ny lovgivning. Alligevel opfordre jeg til at overveje, om følgende justering af § 742 kan
komme på tale: ”Politiet
er forpligtet til, efter anmeldelse eller af egen drift, at iværksætte efterforskning når der er
rimelig formodning om, at et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige, er begået.”
I en lang række af de forhold, der regulerer relationen mellem borger og samfund, hersker der en balance mellem
”ret og pligt” både hvad angår borgerens adfærd og hvad angår myndighedernes adfærd. Borgeren har ret og pligt til
eksempelvis at ansøge om en tilbygning til ejendom og myndighederne har pligt til at behandle denne ansøgning og
ret til (samt en pligt til) at afvise ansøgningen (såfremt et krav ikke er opfyldt). Det vil formodentlig være overflødigt
yderligere at eksemplificere, men omfattende lovgivning (bl.a. hvar angår de kommunale myndigheders aktiviteter)
fastlægger myndighedens pligter.
Politiets opgavebeskrivelse fremgår (bl.a.) af Politiloven (lov om politiets virksomhed) §§ 1-2, hvor jeg henleder
opmærksomheden på specielt § 2 punkt 3. Det er min absolutte overbevisning, at det er borgernes forventning, at
politiet arbejder efter denne ”arbejdsbeskrivelse”. Det er min opfattelse, at de fleste borgere fortolker såvel
Politilovens §§1-2 som Retsplejelovens § 742 som en beskrivelse af politiets pligter. Dette er imidlertid ikke politiets
(og anklagemyndighedens) egen opfattelse. Hos politi og anklagemyndighed opfattes de nævnte paragraffer i højere
grad som ”en hensigtserklæring”. Lovgiverne bør afklare dette misforhold.
I den nuværende regerings regeringsgrundlag fremgår det, hvad angår ”borgernes retssikkerhed”, at ”Regeringen
ønsker at styrke borgernes retsstilling og retssikkerhed i forbindelse med tvister med staten blandt andet ved at sikre,
at staten ikke tilbageholder oplysninger, som kan være til borgerens fordel og ved at styrke borgernes muligheder for
at føre retssag mod staten på fair vilkår”.
En sådan formulering binder naturligvis ikke andre end regeringen selv,
men jeg har vanskelig ved at tro, at nogen af Folketingets partier skulle være uenige i en sådan formulering.
Foreløbig har det dog være vanskeligt at få øje på tiltag, der fremmer disse hensigter. Det er en absolut
forudsætning, at borgeren kan stole på, at politiet efterforsker strafbare forhold, når sådanne påvises af borgeren.