Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del Bilag 116
Offentligt
1710718_0001.png
Betænkning om indsatsen over for rockerborge mv.
Betænkning nr. 1562
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
1710718_0002.png
Kronologisk fortegnelse over betænkninger
2010
2015
1513 Betænkning om optagelse og protokollering af
forklaringer i straffesager
1514 Betænkning om farlige hunde
1515 Betænkning om det videnskabsetiske komitesystem
i Danmark
1516 Betænkning om offentlige myndigheders
offentliggørelse af kontrolresultater, afgørelser mv.
1517 Beretning om elektronisk aftaleindgåelse og handel
1518 Betænkning om ægtefælleskifte
1519 Betænkning om revision af dødsboskifteloven
1520 Betænkning om huseftersynsordningen
1521 Betænkning om insiderhandel
1522 Reform af den civile retspleje VI
1523 Betænkning om en fremtidig statsadvokatordning
1524 Betænkning om revision af hundeloven
1525 Betænkning om konkurskarantæne
1526 Betænkning om tilhold, opholdsforbud og
bortvisning
1527 Provstestillingen og provstiets funktion
1528 Betænkning om revision af reglerne om forkyndelse
1529 Betænkning om PET og FE
1530 Reform af den civile retspleje VII
1531 Strafudmåling - samspillet mellem lovgiver og
domstole
1532 Betænkning om indsamlinger
1533 Kommunale udgiftsbehov og andre
udligningsspørgsmål
1534 Straffelovrådets betænkning om seksualforbrydelser
1535 Gennemførelse af direktivet om bekæmpelse af
forsinket betaling i handelstransaktioner
1536 Aftaler om transport af gods helt eller delvist til søs
(Rotterdam-reglerne)
1537 Ministrenes særlige rådgivere - et serviceeftersyn
1538 Afsættelse af borgmesteren og forberedelse af
byrådsmøder
1539 Mobilitet og fremkommelighed i hovedstaden
1540 Gennemførelse af direktivet om forbrugerrettigheder
1541 Rapport fra tværministeriel arbejdsgruppe om
revision af de danske visumregler
1542 Betænkning fra udvalg om erhvervsmæssig
befordring i personbiler
1543 Reform af den civile retspleje VIII: Syn og skøn
1544 Folkekirkens styre
1545 Straffelovrådets betænkning om samfundstjeneste
mv.
1546 Betænkning om inkorporering inden for
menneskeretsområdet
1547 Betænkning om sagsomkostninger i straffesager
1548 Straffelovrådets udtalelse om de juridiske
konsekvenser af en ophævelse af straffelovens
§ 140 om blasfemi
1549 Betænkning om afhøring af forurettede før tiltalte i
straffesager
1550 Betænkning om åbenhed om økonomisk støtte til
politiske partier
1551 Betænkning om magtanvendelse over for børn og
unge, der er anbragt uden for hjemmet
1552 Ægtefællers økonomiske forhold
1553 Betænkning om offentligt ansattes ytringsfrihed og
whistleblowerordninger
1554 Betænkning om videoafhøring af børn og unge i
straffesager
1555 Ansattes retsstilling under insolvensbehandling
1556 Straffelovrådets udtalelse om visse spørgsmål
vedrørende deltagelse i og hvervning til væbnede
konflikter i udlandet, som den danske stat er part i
1557 Betænkning om opfølgning på Christiania-sagen:
betænkning fra Udvalget om opfølgning på
Christiania-sagen
2011
2016
1558 Sagkyndig bevisførelse mv.: Reform af den civile
retspleje IX
1559 Straffelovrådets betænkning om væbnede konflikter
i udlandet
1560 Betænkning om inddragelse af uhensigtsmæssig
adfærd i fængsler og arresthuse ved
2012
varetægtsfængsling og strafudmåling
1561 Betænkning om bødesanktioner på det finansielle
område
2013
2014
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
1710718_0003.png
Betænkning
om
indsatsen over for rockerborge mv.
Afgivet af
Udvalget om indsatsen over for rockerborge
Betænkning nr. 1562
København 2016
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Betænkning om indsatsen over for rockerborge mv.
Betænkning nr. 1562/2016
Publikationen kan bestilles
via Justitsministeriets hjemmeside (www.justitsministeriet.dk)
eller hos
Rosendahls - Schultz Grafisk Distribution
Herstedvang 10
2620 Albertslund
Telefon: 43 22 73 00
Fax: 46 63 19 69
[email protected]
ISBN: 978-87-93469-04-4
ISBN: 978-87-93469-05-1 (e-udgave)
Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk A/S
Pris: 150 kr. pr. bog inkl. moms
2
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Indholdsfortegnelse
Kapitel 1. Indledning ....................................................................................................... 9
1. Udvalgets kommissorium ............................................................................................. 9
2. Udvalgets sammensætning ......................................................................................... 11
3. Udvalgets arbejde ....................................................................................................... 13
4. Resumé ....................................................................................................................... 13
Kapitel 2. Rammerne i grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskon-
vention ............................................................................................................................ 19
1. Indledning ................................................................................................................... 19
2. Beskyttelse af ejendomsretten .................................................................................... 19
2.1. Grundlovens § 73 ................................................................................................ 19
2.2. Artikel 1 i 1. tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonven-
tion ...................................................................................................................... 21
3. Forsamlingsfrihed ....................................................................................................... 23
3.1. Grundlovens § 79 ................................................................................................ 23
3.2. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 11 ............................. 25
Kapitel 3. Rockerloven, hashklubloven, politiloven mv. ............................................ 29
1. Indledning ................................................................................................................... 29
2. Rockerloven ................................................................................................................ 29
2.1. Udtrykkene ”rocker” og ”rockerborg”
................................................................ 30
2.2. Individuelt forbud ............................................................................................... 31
2.2.1. Betingelserne for at nedlægge individuelt forbud .................................... 31
2.2.2. Indholdet af et individuelt forbud ............................................................. 33
2.3. Generelt forbud ................................................................................................... 34
2.4. Domstolsprøvelse og klage ................................................................................. 35
2.5. Straffen for overtrædelse af forbud ..................................................................... 35
2.6. Forholdet til grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention .. 36
2.6.1. Grundlovens § 73 ..................................................................................... 36
2.6.2. Grundlovens § 79 ..................................................................................... 37
2.6.3. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention .................................... 38
3. Hashklubloven ............................................................................................................ 39
3.1. Betingelserne for at nedlægge forbud ................................................................. 40
3.2. Forbuddets indhold ............................................................................................. 42
3.3. Bekendtgørelse af forbud .................................................................................... 44
3
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
3.4. Domstolsprøvelse og klage ................................................................................. 45
3.5. Straffen for overtrædelse af forbud ..................................................................... 46
3.6. Ophævelse af lejemål .......................................................................................... 46
3.7. Forholdet til grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention .. 47
3.7.1. Grundlovens § 79 ..................................................................................... 47
3.7.2. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention .................................... 48
4. Politiloven og ordensbekendtgørelsen ........................................................................ 50
4.1. Visitationszoner .................................................................................................. 50
4.2. Forstyrrelse af den offentlige orden og støjende adfærd .................................... 53
4.3. Zoneforbud mv. .................................................................................................. 54
Kapitel 4. Planloven, byggeloven mv. .......................................................................... 57
1. Indledning ................................................................................................................... 57
2. Planloven .................................................................................................................... 57
2.1. Overordnet om loven .......................................................................................... 58
2.1.1. Formål ....................................................................................................... 58
2.1.2. Plansystemet og zonesystemet.................................................................. 58
2.2. Landsplanlægning ............................................................................................... 59
2.3. Kommuneplanlægning ........................................................................................ 60
2.4. Lokalplanlægning ............................................................................................... 62
2.4.1. Lokalplaners indhold og retsvirkninger .................................................... 62
2.4.2. Midlertidigt forbud og lokalplanforslags foreløbige retsvirkninger ......... 64
2.4.3. Ekspropriation til virkeliggørelse af en lokalplan .................................... 65
2.4.4. Adgang til at begære en ejendom overtaget af kommunen ...................... 66
2.4.5. Anvendelse af lokalplanlægning i sager om rockerborge ........................ 67
2.4.5.1. Lokalplanbestemmelser som rockerborge navnlig kan tænkes at
være i strid med
...................................................................................
68
2.4.5.2. Midlertidigt forbud
..............................................................................
71
2.4.5.3. Allerede etablerede rockerborge
.......................................................
72
2.4.5.4. Ekspropriation til virkeliggørelse af en lokalplan?
.........................
80
2.5. Påtale af privatretlige servitutter ......................................................................... 80
2.6. Landzoneadministration...................................................................................... 82
2.6.1. Krav om landzonetilladelse ...................................................................... 83
2.6.2. Undtagelserne til kravet om landzonetilladelse ........................................ 83
2.7. Sommerhusområdeadministration ...................................................................... 85
2.8. Tilsyn, besigtigelse og håndhævelse ................................................................... 85
2.8.1. Kommunernes tilsyn ................................................................................. 86
2.8.2. Besigtigelse ............................................................................................... 86
4
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
2.8.3. Standsningsmeddelelse mv. ...................................................................... 87
2.8.4. Lovliggørelsespåbud................................................................................. 88
2.8.5. Politianmeldelse ....................................................................................... 89
2.8.6. Selvhjælpshandlinger ............................................................................... 89
2.9. Klageadgangen til Natur- og Miljøklagenævnet ................................................. 89
3. Byggeloven ................................................................................................................. 90
4. Eksempel på en kommunes anvendelse af planloven og byggeloven ........................ 93
5. Anden lovgivning ....................................................................................................... 95
Kapitel 5. Persondatalovens regler om offentlige myndigheders udveksling af
personoplysninger.......................................................................................................... 97
1. Indledning ................................................................................................................... 97
2. Persondatalovens anvendelsesområde ........................................................................ 97
3. Persondatalovens behandlingsregler .......................................................................... 99
3.1. Grundlæggende principper for behandling ......................................................... 99
3.2. Behandlingsbetingelser ....................................................................................... 99
3.2.1. Almindelige ikke-følsomme personoplysninger .................................... 100
3.2.2. Følsomme personoplysninger ................................................................. 100
Kapitel 6. Gener ved rockerborge ..............................................................................103
1. Indledning ................................................................................................................. 103
2. Udbredelse og placering ........................................................................................... 103
3. Gener ved rockerborge ............................................................................................. 104
3.1. Rigspolitiets erfaringer ..................................................................................... 104
3.2. Kommunernes erfaringer .................................................................................. 106
3.3. Beretning fra en berørt nabo ............................................................................. 107
Kapitel 7. Erfaringer fra den hidtidige indsats ......................................................... 111
1. Indledning ................................................................................................................. 111
2. Politiets erfaringer med den gældende lovgivning ................................................... 111
2.1. Overordnet om politiets indsats på rocker- og bandeområdet .......................... 111
2.2. Erfaringer med rockerloven .............................................................................. 112
2.3. Erfaringer med hashklubloven .......................................................................... 114
2.4. Erfaringer med at være til stede ved arrangementer og visitationszoner .......... 114
2.5. Erfaringer med ordensbekendtgørelsen ............................................................ 116
3. Kommunernes erfaringer med den gældende lovgivning......................................... 116
4. Samarbejdet mellem politiet og kommunerne .......................................................... 120
4.1. Overordnet om myndighedssamarbejdet på rocker- og bandeområdet ............ 120
5
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
4.1.1. Kredsråd ................................................................................................. 120
4.1.2. Den nationale bandestab ......................................................................... 121
4.1.3. Lokale bandestabe eller banderåd........................................................... 122
4.2. Erfaringer med samarbejdet i sager om rockerborge ........................................ 122
5. Eksempel på en vellykket myndighedsindsats ......................................................... 124
6. Grundejerforeningers overvejelser om privatretlige servitutter ............................... 126
Kapitel 8. Udenlandske erfaringer .............................................................................127
1. Indledning ................................................................................................................. 127
2. Norge ........................................................................................................................ 127
3. Holland ..................................................................................................................... 131
Kapitel 9. Tidligere politiske overvejelser .................................................................135
1. Indledning ................................................................................................................. 135
2. Beslutningsforslag om udvidelse af hashklubloven ................................................. 135
3. Beslutningsforslag om udvidelse af rockerloven ..................................................... 137
4. Beslutningsforslag om definition af planmæssige begreber ..................................... 140
Kapitel 10. Udvalgets overvejelser .............................................................................143
1. Indledning ................................................................................................................. 143
2. Generelle overvejelser .............................................................................................. 143
3. Hyppigere brug af visitationszoner .......................................................................... 146
4. En generel grænse for støj fra private i beboelsesområder ....................................... 148
5. En værditabsordning ................................................................................................. 149
6. En standardservitut ................................................................................................... 151
7. Planloven .................................................................................................................. 153
7.1. Vejledning om anvendelse af planloven i sager om rockerborge ..................... 153
7.2. Lokalplaners fremadrettede retsvirkninger ....................................................... 154
7.3. Definition af begrebet ”beboelse” i planloven
.................................................. 155
7.4. Anmeldelsesordning for anvendelse af en ejendom som samlingssted ............ 156
7.5. Pligt til at oplyse om en ejendoms brugere ....................................................... 157
8. Vejledning om myndigheders udveksling af personoplysninger ............................. 159
9. En samlingsstedsforbudsordning .............................................................................. 160
9.1. Generelle overvejelser ...................................................................................... 161
9.2. Mulige modeller ................................................................................................ 162
9.3. Betingelserne for at nedlægge forbud ............................................................... 163
9.3.1. Ejendommens beliggenhed ..................................................................... 164
9.3.2. Ejendommen anvendes som samlingssted for en gruppe ....................... 165
6
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
9.3.3. Anvendelsen er egnet til at medføre væsentlig ulempe og utryghed ...... 165
9.3.4. Forudgående advarsel ............................................................................. 171
9.3.5. Proportionalitet mv. ................................................................................ 172
9.4. Forbuddets indhold ........................................................................................... 173
9.5. Forbuddets tidsmæssige udstrækning ............................................................... 174
9.6. Pligtsubjektet for advarsler og forbud .............................................................. 175
9.7. Kompetencen til at nedlægge forbud ................................................................ 176
9.8. Sagsbehandling og bekendtgørelse af advarsler og forbud .............................. 178
9.9. Klage og domstolsprøvelse ............................................................................... 180
9.10. Tilsyn, håndhævelse mv. ................................................................................ 182
9.10.1. Tilsyn og administrativ håndhævelse ................................................... 182
9.10.2. Adgang til ejendommen uden retskendelse .......................................... 185
9.10.3. Straf for overtrædelse af forbud ........................................................... 186
9.11. Adgang til at forlange ejendommen overtaget af kommunen ......................... 188
9.12. Ophævelse af lejemål ...................................................................................... 188
9.13. Dokumentation for betingelsen om væsentlig ulempe og utryghed ............... 190
9.14. Forholdet til grundlovens § 79 og Den Europæiske Menneskerettighedskon-
ventions artikel 11 .......................................................................................... 193
Kapitel 11. Lovudkast med bemærkninger ............................................................... 199
1. Indledning ................................................................................................................. 199
2. Lovudkast ................................................................................................................. 200
3. Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser ............................................. 204
Bilag 1. Udkast til vejledning om anvendelse af planloven i sager om rockerborge .... 235
Bilag 2. Udkast til vejledning om myndigheders udveksling af personoplysninger .....257
7
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
8
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Kapitel 1
Indledning
1. Udvalgets kommissorium
Udvalget om indsatsen over for rockerborges kommissorium af 12. november
2014 har følgende ordlyd:
”1.
Der er i de seneste år iværksat en lang række initiativer med det formål
at forebygge og bekæmpe rocker- og bandekriminalitet, dels gennem lov-
givningsmæssige og administrative tiltag, dels via tilførsel af økonomiske
ressourcer til myndighedsindsatsen på området.
Senest er der med lov nr. 733 af 25. juni 2014 om ændring af straffeloven,
retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstoffer, lov om politiets virksom-
hed og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. gennemført initiativer til styrkelse
af indsatsen mod rocker- og bandekriminalitet bl.a. gennem bedre redskaber
for de involverede myndigheder, skærpede straffe og skærpede regler om
fuldbyrdelse af straffe.
2.
Den massive indsats mod rocker- og bandekriminalitet omfatter også, at
myndighederne har stor opmærksomhed rettet mod landets rockerborge,
hvis negative påvirkning af lokalmiljøerne søges imødegået dels ved
tryghedsskabende foranstaltninger i nærområdet, dels gennem mere direkte
tiltag over for rockerborgene.
I det lovforslag (L 112 af 15. januar 2014), som ligger til grund for den se-
neste lovændring, er der medtaget administrative tiltag, der skal styrke ind-
satsen over for rockerborge yderligere. Det drejer sig for det første om, at
Miljøministeriet og Justitsministeriet i fællesskab vil udarbejde en ny vej-
ledning til landets kommuner, der mere målrettet belyser og tydeliggør de
muligheder, som planloven indeholder i forhold til indsatsen mod rocker-
borge, og som dermed bl.a. vil kunne give kommunerne mulighed for at væ-
re på forkant i forhold til uønsket opførelse og anvendelse af bygninger mv.
For det andet skal der ske en revision af vejledning nr. 9858 af 12. novem-
ber 2003 om offentlige myndigheders udveksling af personoplysninger som
led i den koordinerede myndighedsindsats over for rockeres kriminalitet, da
der siden udarbejdelsen af vejledningen bl.a. er sket ændringer i de lokale
samarbejdsformer og regelgrundlaget om udveksling af personoplysninger
mellem forvaltningsmyndigheder.
3.
I forbindelse med folketingsbehandlingen af lovforslaget blev det også
drøftet, om det er muligt at give myndighederne øget adgang til at forbyde
9
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
ophold i rockerborge. Drøftelserne skete med afsæt i de nuværende regler i
henholdsvis lov nr. 907 af 15. oktober 1996 om forbud mod ophold i be-
stemte ejendomme (rockerloven) og lov nr. 471 af 7. juni 2001 om forbud
mod besøgende i bestemte lokaler (hashklubloven). Planloven, der indehol-
der mulighed for under visse betingelser at forhindre etablering af rocker-
borge, blev også gjort til genstand for drøftelser.
Der kan herom nærmere henvises til bl.a. folketingsdebatten vedrørende L
112 og det samtidig hermed behandlede beslutningsforslag B 37 af 15. janu-
ar 2014. Endvidere kan der henvises til de samrådssvar og skriftlige svar på
folketingsspørgsmål om emnet, som Justitsministeriet har afgivet, herunder
bl.a. Justitsministeriets besvarelser af spørgsmål nr. 924 og 976 fra folke-
tingsåret 2013-14 samt spørgsmål nr. 2 vedrørende beslutningsforslag B 73
fra folketingsåret 2012-13.
4.
Regeringen finder, at indsatsen mod rockerborge er et vigtigt område, når
det gælder bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet. Det er væsentligt, at
myndighederne har de bedst mulige redskaber til at sætte ind over for eksi-
sterende rockerborge og forhindre nye rockerborge i at blive etableret
ikke
mindst i boligkvarterer.
Regeringen nedsætter derfor et udvalg, der skal kortlægge de praktiske pro-
blemer med rockerborge og beskrive de gældende regler, der er relevante i
forhold til myndighedsindsatsen over for rockerborge.
Udvalget skal endvidere
bl.a. under inddragelse af de hidtidige erfaringer
på området
komme med forslag til, hvordan indsatsen over for rockerbor-
ge kan styrkes.
I den forbindelse skal udvalget overveje, om det er muligt at ændre lovgiv-
ningen, så myndighederne får øget adgang til at gribe ind over for rocker-
borge, bl.a. ved en udvidet adgang til at kunne forbyde ophold i en rocker-
borg.
Udvalget skal desuden overveje mulighederne for at iværksætte yderligere
administrative tiltag på området, bl.a. med hensyn til at styrke den koordine-
rede og sammenhængende myndighedsindsats over for rockerborge. Det
forudsættes, at udvalget udarbejder et udkast til en ny vejledning til landets
kommuner, der målrettet belyser og tydeliggør de muligheder, som planlo-
ven indeholder i forhold til indsatsen mod rockerborge. Udvalget skal desu-
den udarbejde udkast til en revideret vejledning om offentlige myndigheders
udveksling af personoplysninger som led i den koordinerede myndigheds-
indsats over for rocker- og bandekriminalitet.
Udvalget kan i øvrigt komme med forslag til andre initiativer til bekæmpel-
se af rocker- og bandekriminalitet, der har naturlig sammenhæng med ind-
satsen over for rockerborge.
10
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Udvalget har ikke til opgave at overveje, hvorvidt rockerklubber vil kunne
søges opløst efter grundlovens § 78.
Udvalget skal i relevant omfang indhente oplysninger om udenlandske erfa-
ringer på området.
Hvis udvalgets anbefalinger nødvendiggør lovændringer, skal udvalget ud-
arbejde udkast hertil.
5.
Udvalget skal så vidt muligt færdiggøre sit arbejde i løbet af sommeren
2015.
6.
Udvalget har følgende sammensætning:
Landsdommer Ole Græsbøll Olesen (formand)
2 repræsentanter fra universiteterne
4 repræsentanter udpeget efter indstilling fra KL, herunder 2 ledende
kommunalpolitikere med særlige erfaringer i forhold til indsatsen over
for rockerborge
1 repræsentant udpeget efter fælles indstilling fra Grundejeren.dk og
Danske Udlejere
1 repræsentant udpeget efter indstilling fra Advokatrådet
1 repræsentant udpeget efter indstilling fra Miljøministeriet
1 repræsentant udpeget efter indstilling fra Rigsadvokaten
1 repræsentant udpeget efter indstilling fra Rigspolitiet
1 repræsentant for Justitsministeriet
Hvis det findes hensigtsmæssigt, vil udvalget kunne inddrage øvrige rele-
vante aktører i arbejdet.”
2. Udvalgets sammensætning
Udvalget havde ved afgivelsen af betænkningen følgende sammensætning:
Formand: Landsdommer Ole Græsbøll Olesen
Øvrige medlemmer:
Borgmester i Hvidovre Kommune Helle Moesgaard Adelborg (udpeget ef-
ter indstilling fra KL)
Chefkonsulent Ditte Yde Amsnæs (udpeget efter indstilling fra Rigspoliti-
et)
11
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Vicestatsadvokat Jeanie Sølager Bigler (udpeget efter indstilling fra Rigs-
advokaten)
Chefkonsulent Eske Groes (udpeget efter indstilling fra KL)
Kontorchef Christina Berlin Hovmand (udpeget efter indstilling fra Mil-
jøministeriet (nu Erhvervsministeriet))
Advokat Bjarne Becher Jensen (udpeget efter indstilling fra Advokatrådet)
Kontorchef Carsten Madsen (udpeget efter indstilling fra Justitsministeri-
et)
Professor, dr. jur. Søren Højgaard Mørup (Aarhus Universitet)
Professor, dr. jur. Peter Pagh (Københavns Universitet)
Borgmester i Kolding Kommune Jørn Pedersen (udpeget efter indstilling
fra KL)
Formand for Grundejeren.dk Birgit Philipp (udpeget efter indstilling fra
Grundejeren.dk)
Kontorchef Tina Wahl (udpeget efter indstilling fra KL)
Som sekretær for udvalget fungerede ved betænkningens afgivelse fuldmægtig
Morten Holland Heide.
Fuldmægtig André Dybdal Pape har ydet sekretærbistand ved udarbejdelsen af
udvalgets udkast til vejledning om offentlige myndigheders udveksling af per-
sonoplysninger som led i den koordinerede myndighedsindsats over for organise-
ret og alvorlig kriminalitet, herunder særligt rocker- og bandekriminalitet (bilag
2).
Politiassessor Nanna Flindt Grønning (udpeget efter indstilling fra Rigspolitiet)
var medlem af udvalget i perioden fra januar 2015 til december 2015, hvor hun
blev afløst af chefkonsulent Ditte Yde Amsnæs.
Advokat Morten Mark Østergaard (udpeget efter fælles indstilling fra Grundeje-
ren.dk og Danske Udlejere) var medlem af udvalget i perioden fra januar 2015 til
januar 2016, hvor han blev afløst af formand for Grundejeren.dk Birgit Philipp.
12
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
I marts 2015 meddelte Danske Udlejere, at Danske Udlejere ikke længere ønske-
de at være repræsenteret i udvalget. Advokat Morten Mark Østergaard repræsen-
terede herefter frem til januar 2016 alene Grundejeren.dk i udvalget.
Fuldmægtig Caroline Schjønning fungerede som sekretær for udvalget i perioden
fra januar 2015 til april 2016, hvor hun blev afløst af fuldmægtig Morten Holland
Heide.
3. Udvalgets arbejde
Medlemmerne af udvalget blev beskikket i januar 2015. Udvalget har afholdt i alt
10 møder. Med afgivelsen af denne betænkning afslutter udvalget sit arbejde.
4. Resumé
Betænkningen indledes i
kapitel 2
med en beskrivelse af rammerne i grundloven
og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som har væsentlig betyd-
ning for mulighederne for at styrke indsatsen over for rockerborge.
Herefter beskrives i
kapitel 3
lovgivning, der kan have betydning for politiets
indsats over for rockerborge. Det drejer sig bl.a. om rockerloven, som giver ad-
gang til at nedlægge forbud mod ophold i rockerborge. Endvidere drejer det sig
om hashklubloven, som giver adgang til at nedlægge forbud mod at modtage be-
søgende eller opholde sig som besøgende i bestemte lokaler. Herudover beskri-
ves reglerne i politiloven og ordensbekendtgørelsen om visitationszoner, forstyr-
relse af den offentlige orden og støjende adfærd samt zoneforbud.
I
kapitel 4
beskrives lovgivning, der har betydning, når kommunerne behandler
sager om rockerborge, og som efter omstændighederne kan begrænse etablerin-
gen eller anvendelsen af rockerborge. Det drejer sig navnlig om planloven, der
bl.a. giver kommunerne mulighed for i lokalplaner med fremadrettet virkning at
regulere anvendelsen af ejendomme, bygningers udseende, hegnsforhold mv.
Herudover omtales reglerne i byggeloven, der fastsætter en række krav vedrøren-
de bl.a. udførelse og brug af bebyggelse og som udgangspunkt stiller krav om
byggetilladelse fra kommunen før påbegyndelsen af byggearbejder.
13
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
1710718_0016.png
I
kapitel 5
beskrives persondatalovens regler om offentlige myndigheders adgang
til at udveksle personoplysninger overordnet.
Kapitel 6
indeholder en beskrivelse af de gener, som de omkringboende kan op-
leve ved rockerborge. Generel utryghed er en af de gener, der ofte nævnes. Des-
uden peges der bl.a. på potentiel fare ved konflikt mellem rockergruppen og en
anden gruppe, støjgener, færdselsmæssige gener, rockeres generelle adfærd og
fremtoning, chikanøs adfærd og nabokonflikter. Herudover er der i et vist om-
fang peget på rekruttering af yderligere medlemmer og øget kriminalitet i områ-
det.
I
kapitel 7
beskrives nogle af de erfaringer, som kommunerne og politiet hidtil
har gjort sig med anvendelsen af de gældende regler i sager om rockerborge. Ka-
pitlet indeholder også en beskrivelse af et konkret eksempel på en kommunes an-
vendelse af planloven og byggeloven i en sag om en rockerborg.
Udvalget har endvidere indhentet oplysninger om udenlandske erfaringer med
indsatsen over for rockerborge. I
kapitel 8
er der redegjort for nogle norske og
hollandske erfaringer.
I
kapitel 9
om tidligere politiske overvejelser er nogle af den senere tids forslag
til folketingsbeslutninger omtalt.
I
kapitel 10
gengives udvalgets overvejelser om, hvordan indsatsen over for
rockerborge kan styrkes.
Udvalget har navnlig haft fokus på at imødegå de gener, som beboere i boligom-
råder og lignende områder kan opleve ved rockerborge. Disse gener kan kun i et
vist omfang imødegås med den gældende lovgivning. Udvalget har derfor over-
vejet en række mulige tiltag.
Udvalget har således bl.a. overvejet, om der bør gøres hyppigere brug af visitati-
onszoner i forhold til rockerborge, om der bør indføres en generel grænse for støj
fra private i beboelsesområder, om der bør indføres en værditabsordning for ejere
af ejendomme i området omkring en rockerborg, og om der bør udarbejdes en
14
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
1710718_0017.png
standardservitut, som kan benyttes af boligejere til på privatretligt grundlag at
forhindre rockerborge. Udvalget har ikke fundet grundlag for sådanne tiltag.
Herudover har udvalget overvejet, om der bør foretages ændringer af planloven,
herunder om den gældende ordning om lokalplaners fremadrettede retsvirkninger
bør ændres, om
der bør indføres en definition af begrebet ”beboelse” i planloven
for om muligt at gøre det klarere, hvornår anvendelsen af en ejendom i et bolig-
område som rockerborg er ulovlig, og om der bør indføres en anmeldelsesord-
ning for en påtænkt anvendelse af en ejendom som samlingssted, så kommunen
får bedre muligheder for at træffe forholdsregler før etableringen af en rocker-
borg. Udvalget har ikke fundet grundlag for sådanne ændringer af planloven.
Derimod foreslår
9 af udvalgets medlemmer,
at der i planloven indføres en be-
stemmelse om pligt for bl.a. en ejendoms ejer til efter anmodning fra kommunen
at oplyse, hvem der er ejendommens bruger (eksempelvis en lejer), hvis det er
nødvendigt til brug for behandlingen af en sag om tilsyn efter loven. Oplysning
herom kan bl.a. være nødvendig, når kommunen skal behandle en sag om lovlig-
gørelse af en ejendom, som anvendes i strid med en lokalplan. Erhvervsministe-
riets og Justitsministeriets
2 medlemmer
af udvalget har oplyst, at regeringen ef-
ter afslutningen af udvalgets arbejde vil tage stilling til, om der bør indføres en
bestemmelse om oplysningspligt i planloven, og hvad indholdet af en sådan be-
stemmelse i givet fald bør være. Rigsadvokatens og Rigspolitiets
2 medlemmer
af
udvalget har tilsluttet sig dette.
Desuden er der efter udvalgets opfattelse behov for en samlet beskrivelse af ad-
gangen til at anvende planloven i sager om rockerborge, så det er muligt enkelt
og hurtigt at danne sig et overblik over såvel lovens muligheder som dens be-
grænsninger med hensyn til regulering af netop rockerborge. Udvalget har på den
baggrund og i overensstemmelse med kommissoriet udarbejdet et udkast til vej-
ledning om anvendelse af planloven i sager om rockerborge.
En effektiv anvendelse af de gældende regler i sager om rockerborge forudsætter,
at mulighederne for at udveksle oplysninger mellem kommunerne og politiet be-
nyttes. Dette er endvidere en forudsætning for en effektiv anvendelse af den sam-
lingsstedsforbudsordning, som udvalget foreslår. Udvalget har på den baggrund
og i overensstemmelse med kommissoriet udarbejdet et udkast til vejledning om
15
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
offentlige myndigheders udveksling af personoplysninger som led i den koordi-
nerede myndighedsindsats over for organiseret og alvorlig kriminalitet, herunder
særligt rocker- og bandekriminalitet. Det bemærkes, at vejledningen har et brede-
re anvendelsesområde end indsatsen over for rockerborge.
Som nævnt er det efter udvalgets opfattelse ikke i medfør af den gældende lov-
givning muligt fuldt ud at imødegå de gener, som rockerborge i boligområder og
lignende områder kan give anledning til for de omkringboende. Det er samtidig
udvalgets opfattelse, at disse gener i visse tilfælde i en sådan grad kan overskride
grænserne for, hvad der bør accepteres, at der bør være mulighed for, at myndig-
hederne kan gribe ind. Udvalget foreslår derfor, at kommunerne får adgang til
under nærmere betingelser at nedlægge forbud mod, at en gruppe anvender en
ejendom som samlingssted.
En sådan ordning kan
under de betingelser, som er beskrevet nedenfor
efter
udvalgets opfattelse indføres inden for rammerne af grundloven og Den Europæ-
iske Menneskerettighedskonvention.
Den foreslåede ordning er navnlig inspireret af arealanvendelsesreguleringen i
planloven, men med den principielle forskel, at der ved særskilt lov indføres
hjemmel til, at kommunen ved forbud kan gribe ind over for en bestående anven-
delse af en ejendom i et boligområde eller lignende område, så ejendommen ikke
længere må anvendes som samlingssted for en bestemt gruppe.
Kommunen vil kunne meddele forbud, hvis anvendelsen af en ejendom som sam-
lingssted for en gruppe er egnet til at medføre væsentlig ulempe og utryghed for
de omkringboende.
Det vil bero på en konkret vurdering, om denne betingelse er opfyldt. Der skal
dog være tale om gener, der er så alvorlige og normalt længerevarende, at de kan
sidestilles med de gener, der kan opleves, når der i tilknytning til en ejendom fo-
regår virksomhed på en måde, som systematisk indebærer strafbare handlinger
f.eks. systematisk hashhandel
og som er egnet til at medføre væsentlig ulempe
og utryghed hos de omkringboende.
16
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
I vurderingen vil det bl.a. kunne indgå, om anvendelsen af ejendommen som
samlingssted for gruppen fører til hyppige støjgener eller hyppige trafikale gener.
Det vil endvidere kunne indgå, om personer, der færdes på ejendommen, begår
strafbare forhold på eller i området omkring ejendommen eller udviser chikanøs
eller truende adfærd i området. Herudover vil det kunne indgå, om gruppens an-
vendelse af ejendommen som samlingssted giver anledning til angreb eller kon-
kret risiko for angreb rettet mod ejendommen eller personer, der opholder sig på
ejendommen. Det bemærkes, at konstatering af blot én af disse gener som ud-
gangspunkt ikke alene vil kunne begrunde et forbud. Der vil normalt skulle kon-
stateres en flerhed af gener over en længere periode. Der vil dog kunne være til-
fælde, hvor kun én bestemt type af gener forekommer over en længere periode
eller med en sådan hyppighed eller intensitet, at dette i sig selv vil være tilstræk-
keligt til at begrunde et forbud.
Endvidere vil det være en forudsætning, at der forudgående er meddelt advarsel.
Samlingsstedsforbudsordningen forudsættes herudover administreret på en sådan
måde, at der kun nedlægges forbud, hvis dette i det konkrete tilfælde er proporti-
onalt og i overensstemmelse med grundloven og Den Europæiske Menneskeret-
tighedskonvention.
Det foreslås, at et forbud i første omgang skal gælde for en periode på 3 måneder.
Hvis der efterfølgende på ny nedlægges forbud, vil forbuddet gælde tidsubegræn-
set, det vil sige indtil, kommunen tilbagekalder det.
Et forbud vil indebære, at den til enhver tid værende ejer eller bruger af ejen-
dommen forbydes at anvende den som samlingssted for den pågældende gruppe.
Forbuddet vil således også gælde for fremtidige ejere og brugere af ejendommen.
Udvalget foreslår, at en ejendoms ejer eller bruger skal kunne straffes for i strid
med et forbud at anvende ejendommen som samlingssted for gruppen. Samtidig
foreslår udvalget, at det skal være en ophævelsesgrund efter lejelovgivningen,
hvis en lejer straffes for at overtræde et forbud.
Endvidere foreslås det, at forbud skal kunne håndhæves administrativt ved, at
kommunens personale og politiet får adgang til at kræve, at personer, der vurde-
17
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
res at opholde sig på ejendommen som led i anvendelsen af denne som samlings-
sted for gruppen, øjeblikkeligt skal forlade ejendommen. Hvis en person herefter
ikke frivilligt forlader ejendommen, vil politiet under anvendelse af den fornødne
magt kunne sikre, at dette sker.
Udvalget foreslår, at en kommunes afgørelse om at nedlægge forbud eller med-
dele afslag på at tilbagekalde et tidsubegrænset forbud skal kunne påklages til
Natur- og Miljøklagenævnet (fremover Planklagenævnet).
Kapitel 11
indeholder et lovudkast, der gennemfører de forslag fra udvalget, som
kræver lovændringer.
Bilag 1
indeholder udvalgets udkast til vejledning om anvendelse af planloven i
sager om rockerborge.
Bilag 2
indeholder udvalgets udkast til vejledning om offentlige myndigheders
udveksling af personoplysninger som led i den koordinerede myndighedsindsats
over for organiseret og alvorlig kriminalitet, herunder særligt rocker- og bande-
kriminalitet.
København, oktober 2016
Ole Græsbøll Olesen (formand)
Ditte Yde Amsnæs
Eske Groes
Bjarne Becher Jensen
Søren Højgaard Mørup
Jørn Pedersen
Tina Wahl
Helle Moesgaard Adelborg
Jeanie Sølager Bigler
Christina Berlin Hovmand
Carsten Madsen
Peter Pagh
Birgit Philipp
_________________
Morten Holland Heide
18
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Kapitel 2
Rammerne i grundloven og Den Europæiske Menne-
skerettighedskonvention
1. Indledning
Grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention indeholder nog-
le rammer, som sætter grænser for mulighederne for at styrke indsatsen over for
rockerborge. Disse rammer er beskrevet i dette kapitel.
Grundlovens og konventionens regler om beskyttelse af ejendomsretten er be-
skrevet i afsnit 2, og reglerne om forsamlingsfriheden er beskrevet i afsnit 3.
2. Beskyttelse af ejendomsretten
2.1. Grundlovens § 73
2.1.1.
Grundlovens § 73, stk. 1, har følgende ordlyd:
”Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom,
uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuld-
stændig erstatning.”
Det følger af grundlovens § 73, at to overordnede betingelser skal være opfyldt,
for at der er tale om, at et indgreb udgør ekspropriation i grundlovens forstand.
For det første skal indgrebet være rettet mod ”ejendom”, som er beskyttet efter
grundlovens § 73. For det andet skal indgrebet være ekspropriativt (der skal være
tale om afståelse).
Om den første betingelse bemærkes, at udtrykket ”ejendom” i grundlovens § 73
må forstås i vid betydning. Det er således almindeligt antaget, at bestemmelsen
ikke alene beskytter ejendomsret i traditionel forstand. Også begrænsede rådig-
hedsrettigheder såsom brugsrettigheder, servitutter og panterettigheder samt ret-
tigheder i henhold til private aftaler er beskyttet af grundlovens ejendomsbegreb,
19
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
jf. således bl.a. Henrik Zahle, Dansk Forfatningsret 3, 3. udgave (2003), side 184
f, og Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med kommentarer, 1. udgave
(2015), side 452.
For så vidt angår betingelsen om, at der skal være tale om, at der foretages et
ekspropriativt indgreb (at der skal være tale om afståelse), bemærkes, at det ikke
er ethvert indgreb i en rettighed, som er beskyttet af grundlovens § 73, der har
karakter af ekspropriation.
Det er således almindeligt antaget, at lovgivningsmagten
uden at der foreligger
ekspropriation
kan regulere udøvelsen af de rettigheder, der er beskyttet af
grundlovens § 73, idet lovgivningsmagten bl.a. kan opstille almindelige regler
om begrænsning i borgernes handlefrihed og i deres råden over, hvad de ejer, jf.
Max Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udgave ved Peter Germer (1973), side 405,
og Jens Peter Christensen m.fl., a.st., side 454.
Det er i forfatningsretlig litteratur og praksis almindeligt antaget, at spørgsmålet
om, hvorvidt et indgreb har karakter af ekspropriation, må bero på et samlet skøn
over indgrebets beskaffenhed, jf. Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret, 3. udgave
ved Ole Espersen (1980), side 665 ff., Max Sørensen, a.st., side 412, Peter Ger-
mer, Statsforfatningsret, 5. udgave (2012), side 291 f., og Jens Peter Christensen
m.fl., a.st., side 459 ff.
Som momenter, der må tillægges betydning ved udøvelsen af dette skøn, peger
man navnlig på indgrebets formål, i hvilken grad indgrebet er generelt eller kon-
kret (herunder om det rammer mange eller få personer), indgrebets intensitet, om
indgrebet angår en fremtidig eller en aktuel rettighed, og om indgrebet går ud på
at overføre rettigheden fra den hidtidige ejer til en ny eller på en tilintetgørelse af
denne råden.
2.1.2.
Grundlovens § 73 indebærer, at ekspropriation kun kan finde sted med
hjemmel i lov.
Hvis der er hjemmel i lov til at foretage ekspropriation, opstiller § 73 de yderlige-
re krav, at ekspropriationen skal være påkrævet af hensyn til almenvellet, og at
der betales fuldstændig erstatning.
20
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Påkrævet af hensyn til ”almenvellet” indebærer, at ekspropriationen skal bero
almene, saglige samfundsmæssige vurderinger. Der er her overladt lovgivnings-
magten et vidt skøn.
2.2. Artikel 1 i 1. tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettigheds-
konvention
2.2.1.
Artikel 1 i 1. tillægsprotokol
(herefter ”P1”)
har følgende ordlyd:
”Enhver fysisk eller juridisk person har ret til respekt for sin ejendom. Ingen
må berøves sin ejendom undtagen i samfundets interesse og i overensstem-
melse med de betingelser, der er fastsat ved lov og følger af folkerettens al-
mindelige principper.
Foranstående bestemmelse skal imidlertid ikke på nogen måde begrænse
statens ret til at håndhæve sådanne love, som den anser for nødvendige for
at overvåge, at ejendomsretten udøves i overensstemmelse med almenhe-
dens interesse, eller for at sikre betaling
af skatter, andre afgifter og bøder.”
Bestemmelsen indeholder efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols
(herefter ”Domstolen”)
praksis tre regler: En generel regel om beskyttelse af ret-
ten til ejendom, en regel om fratagelse af ejendom og en regel om statens ret til at
fastsætte regler om brugen af ejendom, jf. bl.a. Domstolens dom af 8. juli 1986 i
sagen Lithgow mod Storbritannien, præmis 106.
2.2.2.
Vedrørende indgreb i retten til respekt for ejendom (den første regel i arti-
kel 1 i P1) fremgår det bl.a. af Domstolens praksis, at et indgreb skal ramme en
rimelig balance mellem den offentlige interesse i indgrebet og beskyttelse af eje-
rens interesse i råden over sin ejendom, jf. bl.a. Domstolens dom af 5. januar
2000 i sagen Beyeler mod Italien, præmis 107.
Domstolen har i dom af 18. december 1996 i sagen Loizidou mod Tyrkiet, præ-
mis 63, der vedrørte personer, som var blevet nægtet adgang til deres ejendomme
i den nordlige del af Cypern, anført, at også en faktisk hindring i anvendelse af
ejendom kan udgøre et indgreb i en beskyttet ret.
21
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
2.2.3.
Berøvelse af ejendom (den anden regel i artikel 1 i P1) kan foreligge ved
formel ekspropriation, men kan efter Domstolens praksis også foreligge de facto,
jf. bl.a. Domstolens dom af 22. januar 2001 i sagen Jahn m.fl. mod Tyskland,
præmis 65, og dom af 23. september 1982 i sagen Sporrong og Lönnroth mod
Sverige, præmis 63.
2.2.4.
Medlemsstaternes ret til at kontrollere udøvelsen af ejendomsret under
hensyntagen til almenhedens interesse eller for at sikre betaling af skatter, andre
afgifter og bøder (den tredje regel i artikel 1 i P1) omfatter bl.a. planlovgivningen
og lejelovgivningen, men der kan ikke nødvendigvis klart sondres mellem denne
regel og de øvrige to regler i artikel 1 i P1, jf. Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæi-
ske Menneskerettighedskonvention
for praktikere, 3. udgave (2010), side 960.
Peer Lorenzen m.fl.
anfører i
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
med kommentarer, 3. udgave (2011), side 1269, at reglen afspejler den grundtan-
ke, at ejere må acceptere, at de generelle hensyn til et velfungerende samfund
medfører visse begrænsninger i deres dispositionsfrihed.
2.2.5.
Hvis et indgreb er omfattet af artikel 1 i P1, stilles der grundlæggende krav
om, at indgrebet er lovligt, at indgrebet har et anerkendelsesværdigt formål, at
indgrebet er proportionalt, og at det via effektive nationale retsmidler er muligt at
anfægte indgrebet.
Kravet om lovlighed medfører, at offentlige myndigheders indgreb skal være fo-
retaget i overensstemmelse med nationale materielle og processuelle regler, jf.
Jon Fridrik Kjølbro, a.st., side 937.
Kravet om anerkendelsesværdigt formål forudsætter, at indgrebet er i samfundets
almene interesse, idet medlemsstaterne har en vis skønsmargin ved vurderingen
heraf, jf. eksempelvis Domstolens dom af 5. januar 2000 i sagen Beyeler mod
Italien, præmis 111 og 112.
Proportionalitetskravet medfører, at et indgreb skal være egnet til både at realise-
re et tilstræbt formål og stå i rimeligt forhold til formålet, jf. Peer Lorenzen m.fl.,
a.st., side 1267, og bl.a. Domstolens dom af 30. juni 2005 i sagen Jahn m.fl. mod
Tyskland (Storkammerets afgørelse), præmis 93.
22
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Kravet om effektive nationale retsmidler indebærer, at der skal være mulighed
for at fremføre sin sag og for effektivt at kunne anfægte de foranstaltninger, der
udgør et indgreb, jf. Jon Fridrik Kjølbro, a.st., side 936.
3. Forsamlingsfrihed
3.1. Grundlovens § 79
Grundlovens § 79 har følgende ordlyd:
”Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig
ubevæbnede.
Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overvære. Forsamlinger under
åben himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for den offent-
lige fred.”
Grundlovens § 79 beskytter retten til at forsamle sig fredeligt. Denne ret er imid-
lertid ikke absolut, og der kan således efter omstændighederne foretages be-
grænsninger i forsamlingsfriheden. Det følger i den forbindelse bl.a. af ordlyden
af § 79, 3. pkt., at der kan nedlægges forbud mod forsamlinger under åben him-
mel, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred.
Rækkevidden af kriteriet ”fare for den offentlige fred” kan give anledning til no-
gen tvivl, men det antages, at bestemmelsen kun giver hjemmel til et forbud, når
almene interesser af en vis betydning (”den offentlige fred”) er truet, og risikoen
er nogenlunde nærliggende. Der skal med andre ord foreligge en konkret fare for
uroligheder af en vis kvalificeret karakter. F.eks. vil en nærliggende risiko for, at
en forsamling udvikler sig til et opløb med voldshandlinger og hærværk, kunne
begrunde forbud mod eller opløsning af forsamlingen. Risiko for forstyrrelse af
den offentlige orden (støj, råben, uanstændig adfærd mv.) er derimod ikke til-
strækkeligt til at forbyde forsamlingen, men kan dog medføre, at der foretages
indgreb over for den person, der forstyrrer den offentlige orden.
Om forståelsen af kriteriet ”den offentlige fred” henvises bl.a. til Poul Andersen,
Dansk Statsforfatningsret (1954), side 708 f., Alf Ross, Dansk Statsforfatnings-
ret, 3. udgave ved Ole Espersen (1980), side 777 f., Henrik Zahle, Dansk Forfat-
ningsret 3, 3. udgave (2003), side 130, Peter Germer, Statsforfatningsret, 5. ud-
23
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
gave (2012), side 416 f., og Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med kom-
mentarer, 1. udgave (2015), side 532.
Det er
med henvisning til ordlyden af grundlovens § 79, 3. pkt.
almindeligt
antaget i den forfatningsretlige litteratur, at det er en forudsætning for at nedlæg-
ge forbud af hensyn til den offentlige fred, at faren herfor udgår fra forsamlingen
selv. Hvis faren udgår fra udenforstående, kan der således ikke nedlægges forbud
efter § 79, 3. pkt., jf. bl.a. Poul Andersen, a.st., side 709, Peter Germer, a.st., side
417, Henrik Zahle, a.st., side 130 f., og Jens Peter Christensen m.fl., a.st., side
532 f.
Det er imidlertid almindeligt antaget i den forfatningsretlige litteratur, at der i til-
fælde, hvor faren udgår fra udenforstående, kan nedlægges forbud mod en for-
samling ud fra nødretsbetragtninger, jf. Poul Andersen, a.st., side 710, Peter
Germer, a.st., side 417 med note 44, Henrik Zahle, a.st., side 131, og Jens Peter
Christensen m.fl., a.st., side 533.
Adgangen efter grundlovens § 79, 3. pkt., til at forbyde forsamlinger, når der af
dem kan befrygtes fare for den offentlige fred, gælder alene forsamlinger under
åben himmel. Det følger modsætningsvist heraf, at forsamlinger under tag ikke
kan forbydes på grund af fare for den offentlige fred, jf. Poul Andersen, a.st., side
711, Alf Ross, a.st., side 778, Peter Germer, a.st., side 417, Henrik Zahle, a.st.,
side 132, og Jens Peter Christensen m.fl., a.st., side 532. Der vil dog efter om-
stændighederne i stedet kunne gribes ind over for den enkelte forsamlingsdelta-
ger, jf. nærmere nedenfor, og hvis forsamlingen udvikler sig til et opløb
f.eks.
ved at forsamlingen opløses i slagsmål mv.
kan der skrides ind over for opløbet
efter § 80, jf. bl.a. Poul Andersen, a.st., side 711 f., og Jens Peter Christensen
m.fl., a.st., side 532.
Det er endvidere almindeligt antaget i den forfatningsretlige litteratur, at grund-
lovens § 79, 3. pkt., ikke udtømmende gør op med de indgrebsmuligheder, der er
over for forsamlinger. Det er således bl.a. antaget, at der
i det omfang der er
hjemmel hertil i anden lovgivning
uafhængigt af § 79, 3. pkt., kan foretages
indgreb af hensyn til andre væsentlige offentlige eller private interesser, forudsat
at der ikke dermed er tilsigtet et indgreb i forsamlingens ytringstilkendegivelse
24
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
som sådan, jf. bl.a. Poul Andersen, a.st., side 700 ff. og 706 ff., Alf Ross, a.st.,
side 773 ff., Henrik Zahle, a.st., side 127 f. og 131 f.
Højesteret har i en dom fra 1999 (gengivet i UfR 1999, side 1798), der omhand-
lede rockerloven (se herom kapitel 3, afsnit 2), udtalt følgende om grundlovens §
79:
”Denne bestemmelse om forsamlingsfrihed er ligesom
bestemmelserne om
ytringsfrihed i § 77 og foreningsfrihed i § 78 en nødvendig og selvfølgelig
forudsætning for et demokrati. Af hensyn til muligheden for gennem for-
samlinger at befordre meningstilkendegivelser sikrer bestemmelsen, at for-
samlinger kan afholdes uden forudgående tilladelse fra en offentlig myndig-
hed og ikke vilkårligt kan forbydes. Bestemmelsen hindrer imidlertid ikke,
at der ved lov fastsættes regler, som
uden at være rettet mod en forsam-
lings meningstilkendegivelser
begrænser forsamlingsfriheden, når dette
sker til beskyttelse af andre væsentlige interesser, herunder andres liv og
velfærd. Sådanne begrænsninger må dog ikke gå videre end, hvad der er
nødvendigt for en sådan beskyttelse, jf. herved også Den Europæiske Men-
neskerettighedskonvention artikel 11.
Grundlovens § 79 om forsamlingsfrihed indebærer ikke, at den almindelige lov-
givning
herunder f.eks. regler i straffelovgivningen
ikke (også) gælder for
deltagere i forsamlinger. F.eks. vil straffebestemmelser om freds- og ærekræn-
kelser også gælde for deltagere i forsamlinger, jf. bl.a. Poul Andersen, a.st., side
701, og Henrik Zahle, a.st., side 127.
Det anførte indebærer, at en forsamlingsdeltager, der overtræder f.eks. ordensfor-
skrifter, vil kunne straffes, og politiet vil kunne skride ind mod den skyldige, jf.
bl.a. Peter Germer, a.st., side 385. Derimod vil det forhold, at enkelte forsam-
lingsdeltagere foretager ulovlige handlinger, ikke kunne begrunde et forbud mod
forsamlingen eller en kollektiv anholdelse af alle forsamlingsdeltagere, jf. bl.a.
Alf Ross, a.st., side 774, og Henrik Zahle, a.st., side 131.
3.2. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 11
Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 11 har enhver bl.a.
ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger. Bestemmelsen har følgende ordlyd:
25
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
”Stk.
1.
Enhver har ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til for-
eningsfrihed, herunder ret til at oprette og slutte sig til fagforeninger for at
beskytte sine interesser.
Stk. 2.
Der må ikke gøres andre indskrænkninger i udøvelsen af disse rettig-
heder end sådanne, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demo-
kratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige
tryghed, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte andres rettig-
heder og friheder. Denne artikel skal ikke forhindre, at der pålægges med-
lemmer af de væbnede styrker, politiet eller statsadministrationen lovlige
begrænsninger i udøvelsen af disse rettigheder.”
Det fremgår om den ved bestemmelsen sikrede forsamlingsfrihed af Domstolens
dom af 31. marts 2005 i sagen Adali mod Tyrkiet, præmis 266, at forsamlingsfri-
heden er en fundamental ret i et demokratisk samfund, og at retten i lighed med
ytringsfriheden er fundamentet for et sådan samfund. Retten bør derfor ikke for-
tolkes indskrænkende, og den omfatter både private og offentlige forsamlinger.
Bestemmelsen beskytter efter sin ordlyd alene fredelige forsamlinger, jf. hertil
f.eks. Domstolens dom af 2. oktober 2001 i sagen Stankov og The United Mace-
donian Organisation Ilinden mod Bulgarien, præmis 77, hvoraf det bl.a. fremgår,
at bestemmelsen ikke omfatter en demonstration, hvor arrangørerne eller delta-
gerne har voldelige intentioner.
Bestemmelsen omfatter forudgående, samtidige og efterfølgende indgreb af såvel
retlig som faktisk karakter, jf. Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæiske Menneske-
rettighedskonvention
for praktikere, 3. udgave (2010), side 840, herunder efter
omstændighederne forbud mod at mødes bestemte steder, jf. den ovennævnte
dom i sagen Stankov og The United Macedonian Organisation Ilinden mod Bul-
garien, præmis 79-80.
Peer Lorenzen m.fl. anfører i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
med kommentarer, 3. udgave (2011), side 878, at kerneområdet for forsamlings-
friheden efter konventionens artikel 11 er den bevidste, formålsbestemte forsam-
ling af personer for at diskutere og/eller manifestere bestemte synspunkter, men
at adgangen til at forsamles er beskyttet, uanset om formålet er politisk, religiøst,
kulturelt eller socialt.
26
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Som det fremgår af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 11,
stk. 2, er forsamlingsfriheden efter konventionen ikke absolut. Der vil således
kunne gøres indskrænkninger i forsamlingsfriheden, hvis indgrebet er foreskrevet
ved lov og er nødvendigt i et demokratisk samfund under henvisning til nærmere
bestemte hensyn, herunder at bekæmpe kriminalitet og at skabe tryghed for bor-
gerne.
Heri ligger krav om, at indgrebet skal være i overensstemmelse med legalitets-
kravet, at indgrebet skal forfølge et af de i bestemmelsen opregnede anerkendel-
sesværdige formål, og at indgrebet skal være proportionalt, jf. bl.a. Domstolens
dom af 26. juli 2007 i sagen Makhmudov mod Rusland, præmis 63-65.
27
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
28
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Kapitel 3
Rockerloven, hashklubloven, politiloven mv.
1. Indledning
Lovgivningen indeholder en lang række bestemmelser, der har betydning for po-
litiets indsats over for rockerborge, herunder regler i rockerloven, hashklubloven,
politiloven, straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven. Nedenfor følger en be-
skrivelse af de regler, som er særligt relevante for indsatsen, og som har betyd-
ning for udvalgets overvejelser i kapitel 10.
I afsnit 2 og 3 er rockerloven og hashklubloven beskrevet, herunder disse loves
forhold til grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. I af-
snit 4 er politilovens og ordensbekendtgørelsens regler om bl.a. visitationszoner,
støjende adfærd og zoneforbud omtalt.
For så vidt angår erfaringerne med disse regler i praksis henvises der desuden til
kapitel 7, afsnit 2.
2. Rockerloven
Lov nr. 907 af 15. oktober 1996 om forbud mod ophold i bestemte ejendomme
med senere ændring
(herefter ”rockerloven”)
giver politiet adgang til at nedlægge
forbud mod ophold i f.eks. en rockerborg.
Loven har baggrund i det, der i lovens forarbejder er betegnet som en krig mel-
lem Hells Angels og Bandidos, hvor rockerborge var blevet angrebet med auto-
matvåben, raketter mv. Det fremgår af forarbejderne, at situationen på dette tids-
punkt var, at der ikke med den eksisterende straffelovgivning og anden lovgiv-
ning, herunder lejeloven, her og nu kunne gribes mere effektivt ind for at beskyt-
te befolkningen mod at blive ofre i forbindelse med sådanne angreb. Regeringen
fandt det derfor nødvendigt at gennemføre loven, der havde til formål at bidrage
til, at risikoen for alvorlig personskade i forbindelse med navnlig angreb på rock-
erborge i tæt bebyggede områder umiddelbart kunne nedbringes. Der henvises til
29
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
pkt. 1 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 22 fremsat den 3. okto-
ber 1996.
Nedenfor i afsnit 2.1 omtales indledningsvis spørgsmålet om betydningen af ud-
trykkene ”rocker” og ”rockerborg”, der er anvendt i
forarbejderne til rockerloven.
Herefter behandles i afsnit 2.2 og 2.3 adgangen til at nedlægge henholdsvis indi-
viduelt og generelt forbud. I afsnit 2.4 er adgangen til klage og domstolsprøvelse
behandlet. Afsnit 2.5 vedrører straffen for overtrædelse af forbud. Endelig er
rockerlovens forhold til grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskon-
vention behandlet i afsnit 2.6.
2.1. Udtrykkene
”rocker” og ”rockerborg”
Det er ikke i rockerloven defineret, hvad der skal forstås ved en ”rocker” eller en
”rockerborg”.
Forståelsen af disse udtryk er imidlertid berørt i Justitsministeriets
besvarelse af spørgsmål nr. 36 og 37 fra Folketingets Retsudvalget vedrørende
forslaget til loven (lovforslag nr. L 22 fremsat den 3. oktober 1996).
Det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 36, at der med udtrykket ”rocker” i
lovforslagets bemærkninger sigtes til den almindelige opfattelse af, hvad en
rocker er. Som nogle typiske kendetegn ved en rocker nævnes, at der er tale om
en mand, der hører til en gruppe af personer, som har motorcykler, hvor der gæl-
der et særligt samhørighedsforhold med egne normer, og hvor tilhørsforholdet til
gruppen bl.a. tilkendegives gennem påklædning, mærker og lignende.
Endvidere fremgår det, at en helt præcis og entydig definition af udtrykket ”rock-
er” ikke er afgørende for
rockerlovens anvendelse. Den person, der nedlægges
forbud over for, skal således ikke nødvendigvis tilhøre den rockergruppe, hvis
tilholdssted forbuddet vedrører. Det er tilstrækkeligt, at den pågældende har til-
knytning til gruppen, jf. nærmere afsnit 2.2.1 nedenfor.
Ifølge besvarelsen af spørgsmål nr. 37 sigtes der med udtrykket ”rockerborg” i
lovforslagets bemærkninger til ejendomme, der tjener som fast tilholdssted for
medlemmer af en rockergruppe, og hvor der typisk er gennemført en række sær-
lige bygningsmæssige foranstaltninger for at sikre bygningen mod f.eks. angreb.
30
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
2.2. Individuelt forbud
Ifølge rockerlovens § 1, stk. 1, kan politiet forbyde en person at opholde sig i en
bestemt ejendom, hvis nogle nærmere betingelser er opfyldt. Et forbud efter den-
ne bestemmelse kan
i modsætning til et generelt forbud efter § 1, stk. 2
kun
nedlægges over for enkeltpersoner og kun med hensyn til ophold på ejendomme,
der tjener som tilholdssted for en rockergruppe mv.
2.2.1. Betingelserne for at nedlægge individuelt forbud
Det er for det første en betingelse for at nedlægge individuelt forbud, at ejen-
dommen tjener som tilholdssted for en gruppe, som den pågældende person tilhø-
rer eller har tilknytning til, jf. rockerlovens § 1, stk. 1, nr. 1.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at der navnlig sigtes til rocker-
borge, herunder gårdarealer mv. i tilknytning hertil. Bestemmelsen omfatter der-
imod ikke tilfælde, hvor rockere forsamler sig udendørs, f.eks. i forbindelse med
festivaler, motorcykeloptog mv.
Bestemmelsen omfatter ifølge forarbejderne heller ikke det enkelte medlems op-
hold i sit eget hjem, hvis dette ikke har karakter af en rockerborg. Har det private
hjem omvendt karakter af en rockerborg, kan der nedlægges forbud over for den
pågældende. Dette skyldes hensynet til at undgå, at formålet med loven kan om-
gås, jf. herved besvarelsen af spørgsmål nr. 37 fra Folketingets Retsudvalget ved-
rørende forslaget til rockerloven (lovforslag nr. L 22 fremsat den 3. oktober
1996).
Anvendes et af medlemmernes private hjem som tilholdssted for andre medlem-
mer af gruppen, kan forbud under alle omstændigheder nedlægges over for disse
andre medlemmer.
For det andet er det en betingelse for at nedlægge individuelt forbud, at den på-
gældendes tilstedeværelse i ejendommen og omstændighederne i øvrigt skønnes
at indebære risiko for angreb, der vil være til fare for personer, der bor eller be-
finder sig i nærheden af ejendommen, jf. rockerlovens § 1, stk. 1, nr. 2.
31
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Grundlaget for politiets vurdering af, om denne betingelse er opfyldt, er ifølge
forarbejderne til bestemmelsen dels politiets almindelige kendskab til rockermil-
jøet, dels
og navnlig
de oplysninger, som politiet har om de øjeblikkelige for-
hold i rockerkredsene, f.eks. om andre nyligt gennemførte angreb eller lignende.
I vurderingen af, om farebetingelsen er opfyldt, indgår det bl.a., hvor tæt bebyg-
get det pågældende område er, og hvor befærdet området omkring ejendommen
er. Hvis der f.eks. er tale om en afsides beliggende ejendom, er betingelserne for
at nedlægge forbud ikke opfyldt.
Der kan ifølge forarbejderne til rockerlovens § 1, stk. 1, ikke nedlægges forbud
over for personer, hvis tilstedeværelse i ejendommen må antages at være uden
betydning for, om der kan forventes iværksat et angreb. Personer, der har adgang
til de pågældende tilholdssteder, må dog normalt antages at have et sådant til-
hørsforhold til den pågældende rockergruppe, at denne betingelse for at nedlægge
et forbud er opfyldt. Der kan således efter omstændighederne gives individuelle
forbud til samtlige personer, som holder til i ejendommen.
Den person, der nedlægges forbud over for, skal ifølge forarbejderne ikke nød-
vendigvis selv tilhøre den rockergruppe, hvis tilholdssted forbuddet vedrører. Det
er tilstrækkeligt, at den pågældende har tilknytning til gruppen. Der kan f.eks.
være tale om de såkaldte supporters mv. Tilknytningen kan bestå i, at personen
efter sin påklædning og rygmærker fremtræder som tilhørende rockermiljøet, el-
ler at personen i øvrigt færdes til og fra ejendommen.
Ifølge rockerlovens § 1, stk. 3, kan der kun nedlægges forbud, hvis det angreb,
der er risiko for, må antages at være led i et gensidigt opgør mellem grupper af
personer, hvor der på begge sider anvendes voldelige midler, herunder skydevå-
ben og sprængstoffer. Bestemmelsen, der blev indsat under folketingsbehandlin-
gen af lovforslaget, indebærer, at loven ikke kan anvendes i forhold til f.eks. for-
eninger eller grupper, der ikke selv må antages at bruge voldelige midler. Dette
gælder, selv om det må befrygtes, at andre grupper vil forsøge med voldelige
midler at angribe den pågældende forening eller gruppe, da der i disse tilfælde
ikke er tale om et ”gensidigt opgør”.
32
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Der henvises til bemærkningerne til § 1 i lovforslag nr. L 22 fremsat den 3. okto-
ber 1996 og til Folketingets Retsudvalgs betænkning over forslaget afgivet den 8.
oktober 1996.
2.2.2. Indholdet af et individuelt forbud
Det fremgår af forarbejderne til rockerlovens § 1, stk. 1, at der med forbud mod
ophold sigtes til enhver fysisk tilstedeværelse i den pågældende ejendom. Er der
nedlagt forbud, vil den blotte tilstedeværelse i ejendommen således indebære en
overtrædelse af forbuddet, selv om der er tale om et helt kortvarigt ophold. Et
opholdsforbud er derfor tillige et adgangsforbud.
Det er forudsat i forarbejderne, at der normalt fastsættes en frist for, hvornår et
forbud skal efterkommes. Ved fastsættelsen af denne frist må der tages hensyn til
de konkrete omstændigheder, herunder om de berørte rockere har deres bopæl i
ejendommen.
Efter rockerlovens § 1, stk. 4, nedlægges forbud for et bestemt tidsrum eller indtil
videre. Politiet skal ifølge bestemmelsens forarbejder vælge den løsning, der er
mindst indgribende i forhold til det formål, der søges opnået. Er det således,
f.eks. fordi der antages at være tale om en forbigående risiko, tilstrækkeligt at
nedlægge forbud for et bestemt antal dage, må der ikke nedlægges forbud indtil
videre. På den anden side er bestemmelsen ikke til hinder for, at et forbud for-
længes, hvis betingelserne fortsat er opfyldt.
Der henvises til bemærkningerne til § 1 i lovforslag nr. L 22 fremsat den 3. okto-
ber 1996.
Ifølge rockerlovens § 1, stk. 5, skal politiet ophæve et forbud efter stk. 1, når den
risiko for angreb, der gav anledning til forbuddet, ikke længere foreligger. Det
gælder, selv om forbuddet er meddelt for et bestemt tidsrum.
33
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
2.3. Generelt forbud
Ifølge rockerlovens § 1, stk. 2, kan politiet forbyde enhver person adgang til en
bestemt ejendom, hvis der skønnes at være betydelig risiko for et angreb af den i
stk. 1, nr. 2, nævnte karakter.
Forbud i medfør af bestemmelsen gives således ikke til en bestemt person, men
gælder generelt. Endvidere kan bestemmelsen anvendes til at meddele forbud
mod adgang til en ejendom, selv om ejendommen ikke tjener som tilholdssted for
en gruppe. Baggrunden for bestemmelsen er ifølge forarbejderne, at adgangen til
at nedlægge individuelt forbud efter rockerlovens § 1, stk. 1, ikke i alle tilfælde
vil være tilstrækkelig til at beskytte de omkringboende mv.
Et generelt forbud efter rockerlovens § 1, stk. 2, kan ifølge forarbejderne f.eks.
anvendes i tilfælde, hvor et rockerarrangement henlægges til en bestemt ejen-
dom, eksempelvis en restaurant, et festlokale eller efter omstændighederne et af-
grænset, udendørs areal.
Bestemmelsen kan ifølge forarbejderne også anvendes i forhold til ejendomme,
der tjener som tilholdssteder for medlemmer af rockergrupper. I disse tilfælde er
der ikke noget til hinder for, at et generelt forbud anvendes i kombination med
individuelle forbud efter rockerlovens § 1, stk. 1.
Nedlæggelse af generelt forbud efter rockerlovens § 1, stk. 2, forudsætter, at poli-
tiet skønner, at rockernes mv. tilstedeværelse vil udgøre en betydelig risiko for, at
rivaliserende grupper vil iværksætte et angreb mod den pågældende lokalitet. Be-
stemmelsen omfatter den samme form for angreb som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2,
om individuelt forbud. Det er endvidere en betingelse, at det angreb, der er risiko
for, må antages at være led i et gensidigt opgør mellem grupper af personer, hvor
der på begge sider anvendes voldelige midler, herunder skydevåben og spræng-
stoffer, jf. § 1, stk. 3. Der henvises om disse betingelser til afsnit 2.2.1 ovenfor.
Ifølge rockerlovens § 1, stk. 4, nedlægges et forbud for et bestemt tidsrum eller
indtil videre. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at et generelt forbud
normalt kun vil kunne nedlægges for et meget kort tidsrum, typisk en eller to da-
ge. Politiet skal ophæve forbuddet, når den risiko for angreb, der gav anledning
34
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
til forbuddet, ikke længere foreligger, jf. § 1, stk. 5. Det gælder, selv om forbud-
det er meddelt for et bestemt tidsrum.
I modsætning til, hvad der gælder med hensyn til et individuelt forbud efter rock-
erlovens § 1, stk. 1, bekendtgøres et generelt forbud på tydelig måde ved skilt-
ning. Der udformes således i disse tilfælde ikke nogen skriftlig afgørelse til even-
tuelle parter.
Der henvises til bemærkningerne til § 1 i lovforslag nr. L 22 fremsat den 3. okto-
ber 1996.
2.4. Domstolsprøvelse og klage
Et forbud efter rockerloven kan påklages til Rigspolitiet. Rigspolitiets afgørelse i
klagesagen kan ikke påklages til justitsministeren, jf. retsplejelovens § 109, stk.
2.
Et forbud kan endvidere indbringes for domstolene efter grundlovens § 63. Her-
udover kan spørgsmålet om lovligheden af et forbud prøves under en straffesag
om overtrædelse af forbuddet.
Hverken klage til Rigspolitiet eller indbringelse for domstolene har opsættende
virkning.
Rockerloven indeholder
i modsætning til hashklubloven, jf. afsnit 3.4 nedenfor
ikke særlige regler om domstolsprøvelse.
2.5. Straffen for overtrædelse af forbud
Det fremgår af rockerlovens § 2, at forsætlig overtrædelse af forbud straffes med
fængsel indtil 2 år. Det er i forarbejderne til bestemmelsen forudsat, at straffen
også i førstegangstilfælde
udmåles til mindst 30 dages ubetinget fængsel.
Strafferammen giver mulighed for, at en person, som ikke respekterer et nedlagt
forbud, kan varetægtsfængsles efter retsplejelovens § 762, stk. 1, hvis der f.eks.
35
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
er bestemte grunde til at frygte, at den pågældende ellers vil overtræde forbuddet
på ny.
Der henvises til bemærkningerne til § 2 i lovforslag nr. L 22 fremsat den 3. okto-
ber 1996.
2.6. Forholdet til grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskon-
vention
Nedenfor er rockerlovens forhold til grundloven og Den Europæiske Menneske-
rettighedskonvention beskrevet. Der henvises for en beskrivelse af rammerne i
grundloven og konventionen i øvrigt til kapitel 2.
2.6.1. Grundlovens § 73
Rockerlovens forhold til grundlovens § 73 om ekspropriation er behandlet under
pkt. 4.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 22 fremsat den 3. ok-
tober 1996, hvor følgende fremgår:
”Et forbud mod adgang til og ophold i en ejendom, som et eller flere med-
lemmer af en rockergruppe f.eks. ejer eller lejer, indebærer et indgreb i de
pågældendes mulighed for at benytte ejendommen som hidtil.
Det vil kunne anføres, at en vedtagelse af loven vil muliggøre indgreb i en
bestående råden, som lovligt er etableret under den hidtidige retstilstand, og
at et forbud derfor vil kunne gribe ind i en retsposition, der er beskyttet af
grundlovens § 73 om ekspropriation. Retten til at være sammen med andre
på et fælles tilholdssted kan imidlertid ikke i sig selv antages at være en ret-
tighed, der er beskyttet af grundlovens § 73.
I det omfang, et forbud indebærer indgreb i et gode, der er beskyttet af
grundlovens § 73, f.eks. en ejendomsret eller en lejeret, vil de fareafværgel-
ses- og beskyttelseshensyn, der ligger bag lovforslaget, tale imod, at et for-
bud har karakter af ejendomsafståelse i grundlovens forstand.
Det kan imidlertid næppe på forhånd helt udelukkes, at et forbud under sær-
lige omstændigheder økonomisk kan ramme så intensivt, at der uanset det
angivne formål er tale om afståelse af ejendom, jf. grundlovens § 73. Det
må bero på en konkret vurdering, om der i det enkelte tilfælde foreligger
ekspropriation. I vurderingen vil bl.a. indgå forbuddets tidsmæssige ud-
strækning. Er indgrebet ekspropriativt, har den pågældende krav på erstat-
36
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
ning. Kan der ikke opnås enighed herom, må spørgsmålet i givet fald ind-
bringes for domstolene.
Der betales ikke i øvrigt erstatning som følge af nedlagte forbud.”
Der henvises endvidere til Højesterets dom trykt i UfR 2001, side 1057, hvor ret-
ten fandt, at det pågældende individuelle forbud ikke udgjorde et indgreb, som
berettigede til erstatning efter grundlovens § 73.
2.6.2. Grundlovens § 79
Om rockerlovens forhold til grundlovens § 79 om forsamlingsfrihed fremgår føl-
gende af pkt. 4.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 22 fremsat
den 3. oktober 1996:
”Efter grundlovens
§ 79 har borgerne ret til uden forudgående tilladelse at
forsamle sig ubevæbnede.
Med de foreslåede regler gribes der ikke ind over for forsamlinger i traditio-
nel forstand. Som anført under […] vil reglerne ikke kunne anvendes i for-
hold til møder arrangeret af f.eks. foreninger og grupper, selv om det må be-
frygtes, at andre grupper vil forsøge med voldelige midler at forhindre af-
holdelsen af de pågældende møder. Reglerne vil alene kunne anvendes, hvis
der er tale om indbyrdes (gensidigt) opgør, hvor der på begge sider må anta-
ges at blive anvendt voldelige midler, herunder våben og sprængstoffer, der
er til fare for udenforstående.
Det kan ikke udelukkes, at den samtidige tilstedeværelse af flere eller samt-
lige medlemmer af en rockergruppe i visse tilfælde også kan have karakter
af en forsamling, der er omfattet af grundlovens beskyttelse af forsamlings-
friheden.
Den grundlovssikrede forsamlingsfrihed kan imidlertid ikke antages at være
til hinder for, at der nedlægges forbud mod at mødes i bestemte ejendomme,
når forbudet er begrundet i fareafværgelses- og beskyttelseshensyn i forhold
til de omkringboende. Forbudet retter sig ikke mod forsamlingen som sådan,
og der gribes ikke ind i anledning af den meningstilkendegivelse, som for-
samlingen måtte være udtryk for. De pågældende vil fortsat kunne mødes,
blot det finder sted på en lokalitet, hvor der ikke foreligger den angivne fare.
Lovforslaget kan på den baggrund ikke antages at være i strid med grundlo-
vens § 79.”
37
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Der kan endvidere henvises til Højesterets dom trykt i UfR 1999, side 1798, hvor
retten fandt, at den forbudsordning, som er hjemlet i rockerlovens § 1, ikke stri-
der mod grundlovens § 79. Dommen er omtalt nærmere i kapitel 2, afsnit 3.1.
2.6.3. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Om rockerlovens forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
fremgår følgende af pkt. 4.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L
22 fremsat den 3. oktober 1996:
”Lovforslaget, der som anført indeholder hjemmel til under visse
betingelser
at meddele personer forbud mod at opholde sig i bestemte ejendomme, be-
rører spørgsmål, der er reguleret i Den Europæiske Menneskerettighedskon-
vention. Der henvises navnlig til artikel 8 om retten til privatliv, artikel 11
om forsamlingsfrihed, artikel 1 i 1. tillægsprotokol om ejendomsretten og
artikel 2 i 4. tillægsprotokol om retten til frit at vælge opholdssted.
I tilfælde, hvor en medlemsstats lovgivning hjemler myndighederne helt el-
ler delvis skønsmæssige beføjelser, foretager menneskerettighedsorganerne
som udgangspunkt ikke en abstrakt prøvelse af, om lovgivningen er i over-
ensstemmelse med konventionen. Det afgørende er, hvorledes beføjelserne
anvendes i praksis.
Meddelelse af forbud efter lovforslagets bestemmelser vil efter omstændig-
hederne indebære indgreb i rettigheder, der er beskyttet af de ovennævnte
konventionsbestemmelser.
Beskyttelsen efter disse bestemmelser er imidlertid ikke absolut. Der kan
generelt sagt
gøres indgreb i de beskyttede rettigheder, såfremt indgrebet
er foreskrevet ved lov og er nødvendigt i et demokratisk samfund til vareta-
gelse af nærmere bestemte anerkendelsesværdige formål, herunder den of-
fentlige tryghed og forebyggelse af forbrydelser.
Hovedformålet med lovforslaget er at beskytte befolkningen mod at blive
ofre i forbindelse med alvorlige og farlige angreb på de ejendomme, hvor
rockerne holder til. Det er et formål, som efter konventionen kan berettige
begrænsninger i de nævnte rettigheder.
Under hensyn til det om baggrunden for lovforslaget anførte, herunder at det
ikke har været muligt gennem en intensiv politiindsats at bringe angrebene
til ophør, må nedlæggelse af et forbud efter de i den foreslåede lov angivne
betingelser anses for et nødvendigt og berettiget indgreb for at yde befolk-
ningen tilstrækkelig beskyttelse.
38
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
De indgreb, der med hjemmel i de foreslåede regler kan foretages, kan på
den baggrund ikke antages at være i strid med menneskerettighedskonventi-
onen m.v.”
Fra retspraksis kan der henvises til Højesterets dom trykt i UfR 2001, side 1057,
der også er omtalt ovenfor i afsnit 2.6.1, hvor retten fandt, at det pågældende in-
dividuelle forbud ikke udgjorde et indgreb, som berettigede til erstatning efter
Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 eller artikel 1 i 1. til-
lægsprotokol til konventionen. Endvidere kan der henvises til Højesterets dom
trykt i UfR 1999, side 1798, som er omtalt ovenfor i afsnit 2.6.2 og nærmere i
kapitel 2, afsnit 3.1.
3. Hashklubloven
Lov nr. 471 af 7. juni 2001 om forbud mod besøgende i bestemte lokaler med se-
nere ændring
(herefter ”hashklubloven”)
giver politiet adgang til under nærmere
betingelser at nedlægge forbud mod at modtage besøgende eller opholde sig som
besøgende i bestemte lokaler.
Loven har til formål at sikre, at der kan gribes mere effektivt ind over for såkald-
te hashklubber og andre former for organiseret kriminel virksomhed, der foregår
i bestemte lokaler og præger nærmiljøet ved at genere og skabe utryghed hos
omkringboende, jf. pkt. 1 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 234
fremsat den 27. april 2001.
Hashklubloven er ikke begrænset til hashklubber, men kan, hvis betingelserne er
opfyldt, også anvendes i forhold til eksempelvis rockerborge.
Nedenfor omtales betingelserne for at nedlægge forbud (afsnit 3.1), indholdet af
et forbud (afsnit 3.2), bekendtgørelse af forbud (afsnit 3.3), domstolsprøvelse og
klage over forbud (afsnit 3.4), straffen for overtrædelse af forbud (afsnit 3.5),
mulighederne for at ophæve lejemål (afsnit 3.6) og forholdet til grundloven og
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (afsnit 3.7).
39
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
3.1. Betingelserne for at nedlægge forbud
Betingelserne for at nedlægge forbud fremgår af hashklublovens § 1, stk. 1. Det
følger heraf, at politidirektøren kan nedlægge forbud, hvis der i bestemte lokaler
foregår virksomhed på en måde, som systematisk indebærer strafbare handlinger,
og som er egnet til at medføre ulempe og utryghed hos omkringboende. Desuden
skal der forudgående være meddelt advarsel til den, der råder over lokalerne.
Ifølge bestemmelsens forarbejder er lokalets eller lokalernes art og størrelse uden
betydning. Bestemmelsen finder således anvendelse, uanset om virksomheden
foregår i erhvervslokaler eller beboelsesrum, og selv om lokalerne eventuelt er
fysisk adskilte. Det er også uden betydning, om virksomheden foregår i ejede el-
ler lejede lokaler.
At virksomheden skal foregå på en måde, der ”systematisk” indebærer strafbare
handlinger, indebærer ifølge forarbejderne, at virksomheden skal foregå med en
vis hyppighed og regelmæssighed og i øvrigt have et ikke ubetydeligt omfang
(men ikke nødvendigvis være erhvervsmæssig), således at den pågældende virk-
somhed
f.eks. med organiseret salg af ulovlige euforiserende stoffer eller nar-
kotika
fremtræder som et væsentligt formål med anvendelsen af lokalerne, ud
over eventuel beboelse. Der kan ikke nedlægges forbud alene på grundlag af, at
en snæver kreds af personer med tilknytning til hinanden benytter et bestemt lo-
kale til bl.a. at ryge hash sammen, eller at der i et enkelt eller enkelte lejligheds-
vise tilfælde overdrages hash i et bestemt lokale, jf. også ordet ”virksomhed”.
For at der kan nedlægges et forbud, skal den pågældende virksomhed som nævnt
endvidere foregå på en måde, der er ”egnet
til at medføre ulempe og utryghed
hos omkringboende”. Foregår virksomheden i en afsides beliggende ejendom,
kan der således ifølge forarbejderne ikke nedlægges forbud. Det samme gælder,
hvis den situation undtagelsesvis foreligger, at der uden nogen sammenhæng med
den systematiske strafbare virksomhed også foregår andre (lovlige) former for
virksomhed i lokalerne, som helt dominerer den samlede benyttelse på en sådan
måde, at den strafbare virksomhed allerede af denne grund ikke kan antages at
ville fremme en sådan forråelse mv. af nærmiljøet, som det er et mål med hash-
klubloven at bekæmpe.
40
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Forbud kan ifølge forarbejderne alene nedlægges på grundlag af en konkret vur-
dering af den virksomhed, der drives i de pågældende lokaler, men der skal på
grundlag af denne vurdering foretages en objektiveret bedømmelse af, om virk-
somheden er egnet til at medføre ulempe og utryghed i det pågældende nærmiljø.
Der bør navnlig lægges vægt på, om virksomheden fremmer en adfærd, der vil
kunne præge miljøet omkring lokalerne på en måde, som typisk skaber utryghed
og fremmer en generel forråelse af nærmiljøet. Betingelsen vil normalt være op-
fyldt, hvis der i lokalerne drives organiseret hashsalg eller salg af narkotika, eller
hvis der drives mere omfattende og organiseret utilladt hasardspil eller rufferi-
virksomhed, som på lignende måde væsentligt fremmer et nærmiljø præget af
kriminalitet, misbrug og/eller voldelig adfærd.
Det vil ifølge forarbejderne helt undtagelsesvis kunne forekomme, at miljøet om-
kring lokalerne har en sådan særlig karakter, at den strafbare virksomhed, der
drives i lokalerne, må antages reelt ikke at ville kunne præge nærmiljøet. I så fald
kan der ikke nedlægges forbud i medfør af loven.
Det er efter forarbejderne en forudsætning for at nedlægge forbud, at den virk-
somhed, der indebærer strafbare handlinger, er
knyttet til modtagelsen af ”kun-
der” i lokalerne, sådan som det er tilfældet med ”hashklubber” og de øvrige akti-
viteter, som er nævnt ovenfor. Forbud kan derimod ikke anvendes som en form
for administrativt fastsat sanktion over for visse strafbare handlinger, der er eg-
nede til at medføre ulempe og utryghed for omkringboende. Der kan således
f.eks. ikke nedlægges forbud i tilfælde, hvor en i øvrigt lovlig erhvervsvirksom-
hed overtræder miljømæssige forskrifter for produktionen.
Forbud kan som nævnt alene nedlægges, hvis politiet forinden har advaret den,
der råder over lokalerne, det vil sige ejeren, andelshaveren eller, hvis virksomhe-
den drives i lejede lokaler, lejeren eller fremlejetageren. Er det en forening eller
anden juridisk person, der f.eks. står som lejer, gives advarslen til den, der er be-
føjet til at repræsentere foreningen.
Hvis en person hævder, at lokalerne er udlejet, men det på baggrund af oplysnin-
gerne i sagen må lægges til grund, at lejeforholdet ikke er reelt, og personen der-
for må anses for rådighedshaver, kan en advarsel eller et forbud meddeles til den
41
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
pågældende, jf. Østre Landsrets dom trykt i TfK 2009, side 551, og Østre Lands-
rets 18. afdelings utrykte kendelse af 13. februar 2006.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, stk. 1, i lovforslag nr. L 234 fremsat den
27. april 2001.
Det bemærkes, at justitsministeren den 5. oktober 2016 har fremsat et lovforslag,
som vil indebære, at forudgående advarsel kan undlades, hvis der inden for de
seneste 3 måneder over for den, der råder over lokalerne, er nedlagt forbud ved-
rørende andre lokaler inden for en radius af 500 meter. Ændringen har til formål
at sikre, at politiet hurtigere og mere effektivt kan gribe ind, hvis den, der ram-
mes af et besøgsforbud, blot genåbner hashklubben i andre lokaler i nærheden,
f.eks. en anden lejlighed i samme beboelsesejendom. Der henvises til § 1, nr. 1, i
lovforslag nr. L 17 om ændring af lov om forbud mod besøgende i bestemte loka-
ler og lov om politiets virksomhed (Initiativer mod handel med hash mv. og poli-
tiets anvendelse af peberspray).
3.2. Forbuddets indhold
Efter hashklublovens § 1, stk. 2, indebærer et forbud, at det er forbudt at modtage
besøgende eller at opholde sig som besøgende i eller i umiddelbar nærhed af de
pågældende lokaler, jf. dog undtagelserne i stk. 3 og 4, der er omtalt nedenfor.
Forbuddet mod at ”modtage” besøgende omfatter ifølge forarbejderne til be-
stemmelsen enhver, der giver de pågældende adgang til lokalerne. Ikke kun den,
der råder over lokalerne, men også
den, der ”åbner døren”, vil således kunne
straffes for overtrædelse af forbuddet, hvis betingelserne herfor i øvrigt er op-
fyldt.
Med udtrykket ”opholde sig” sigtes ifølge forarbejderne til enhver fysisk tilste-
deværelse i eller i umiddelbar nærhed af de pågældende lokaler, medmindre det
undtagelsesvis er nødvendigt f.eks. for andre beboere i en etageejendom at passe-
re tæt forbi lokalerne for at komme til og fra deres bolig. Bortset fra disse særlige
tilfælde medfører et forbud, at den blotte tilstedeværelse i eller i umiddelbar nær-
hed af lokalerne vil indebære en overtrædelse af forbuddet, selv om der er tale
42
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
om et helt kortvarigt ophold. Et forbud mod at opholde sig i lokalerne er derfor
også et adgangsforbud.
Udtrykket ”besøgende” indebærer imidlertid en
begrænsning i forbuddet mod at
opholde sig eller modtage nogen i lokalerne. Forbuddet omfatter således efter
forarbejderne navnlig ikke personer, der har fast bopæl i lokalerne. Som besø-
gende anses heller ikke den, der råder over lokalerne uden at bo der. Forbuddet
omfatter endvidere ikke personer, der alene indfinder sig med henblik på udøvel-
se af et lovligt erhverv, f.eks. en vagtlæge eller håndværkere, som skal reparere
installationer eller ”normalisere” lokalernes indretning. I tilfælde, hvor det f.eks.
er en forening, der formelt står som ejer eller lejer af lokalerne, omfatter udtryk-
ket ”besøgende” derimod også medlemmer af foreningen.
Hashklublovens § 1, stk. 3 og 4, indeholder som nævnt endvidere nogle be-
grænsninger i forbuddets anvendelsesområde.
Det fremgår således af hashklublovens § 1, stk. 3, at forbuddet ikke omfatter per-
soner, som er nærmeste pårørende til personer med fast bopæl i lokalerne. Ved
nærmeste pårørende forstås ifølge forarbejderne til bestemmelsen navnlig slægt-
ninge i lige linje, søskende, adoptivbørn og plejebørn. Også en fast kæreste anses
som nærmeste pårørende.
Efter hashklublovens § 1, stk. 4, omfatter forbuddet endvidere ikke personer, som
modtages eller opholder sig i lokalerne alene for at deltage i en forsamling med
et politisk eller meningsbefordrende øjemed, hvis lokalerne også forud for, at
forbuddet blev nedlagt, anvendtes til en sådan forsamlingsvirksomhed.
Det beror ifølge forarbejderne på en konkret bevismæssig vurdering, om be-
stemmelsen finder anvendelse. Det forhold, at eksempelvis en hashklub måtte
begynde at kalde sig en politisk klub, vil ikke i sig selv indebære, at det kan læg-
ges til grund, at der reelt er tale om virksomhed med et meningsbefordrende øje-
med.
Det fremgår af forarbejderne, at bestemmelsen kan få praktisk betydning, hvis
der i lokalerne er foregået en meningsbefordrende forsamlingsvirksomhed, som
er uden tilknytning til de ulovlige aktiviteter, der er baggrunden for forbuddet.
43
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Der kan f.eks. være tale om, at de pågældende lokaler i aftentimerne har fungeret
som mødested for en ulovlig spilleklub, mens de samme lokaler i dagtimerne er
stillet til rådighed for en kreds af personer, som jævnligt er forsamlet for at drøfte
politiske eller andre samfundsmæssige anliggender.
Det fremgår af hashklublovens § 2, stk. 1, at et forbud gælder i 3 måneder og kan
forlænges med indtil 3 måneder ad gangen. En forlængelse af forbuddet forud-
sætter ifølge bestemmelsens forarbejder, at forholdene giver grund til at antage,
at den strafbare aktivitet ellers vil blive genoptaget.
Et forbud kan til enhver tid tilbagekaldes inden 3-måneders-periodens udløb, hvis
der ikke længere er grundlag for forbuddet. At den kriminelle aktivitet ophører
som følge af, at der er nedlagt forbud mod besøgende i lokalerne, kan efter forar-
bejderne ikke i sig selv medføre, at forbuddet ophæves. Den, der råder over loka-
lerne, må således også vise over for politiet, at der er taget initiativ til i stedet at
benytte lokalerne til andre (lovlige) formål. Forbuddet vil normalt også kunne
ophæves, hvis f.eks. en ny lejer, der ikke har nogen forbindelse med den pågæl-
dende kriminelle aktivitet, overtager rådigheden over lokalerne.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, stk. 2-4, og § 2, stk. 1, i lovforslag nr. L
234 fremsat den 27. april 2001.
3.3. Bekendtgørelse af forbud
Det fremgår af hashklublovens § 2, stk. 2, 1. pkt., at politiet bekendtgør forbud-
det ved skiltning og ved meddelelse i den lokale presse. Det er i forarbejderne til
bestemmelsen forudsat, at politiet også meddeler i den lokale presse, hvis et for-
bud ophæves inden 3-måneders-periodens udløb, jf. bemærkningerne til § 2, stk.
2, i lovforslag nr. L 234 fremsat den 27. april 2001.
Politiet giver ifølge hashklublovens § 2, stk. 2, 2. pkt., endvidere særskilt medde-
lelse om forbuddet til den, der råder over lokalerne. Det er forudsat i forarbejder-
ne, at politiet desuden underretter udlejeren og ved fremlejemål tillige lejeren om
forbuddet, hvis den pågældende virksomhed foregår i lejede lokaler, jf. pkt. 3.1 i
de almindelige bemærkninger til det ovennævnte lovforslag.
44
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Det bemærkes, at justitsministeren den 5. oktober 2016 har fremsat et lovforslag,
som
vil indebære, at kravet om bekendtgørelse i ”den lokale presse” ændres til et
krav om bekendtgørelse i ”et eller flere egnede medier”.
Forbud vil herefter ek-
sempelvis kunne bekendtgøres på politiets hjemmeside eller på de sociale medi-
er. Der henvises til § 1, nr. 2, lovforslag nr. L 17 om ændring af lov om forbud
mod besøgende i bestemte lokaler og lov om politiets virksomhed (Initiativer
mod handel med hash mv. og politiets anvendelse af peberspray).
3.4. Domstolsprøvelse og klage
Det fremgår af hashklublovens § 3, stk. 1, 1. pkt., at den, der råder over lokaler-
ne, kan kræve, at afgørelser om nedlæggelse af forbud indbringes for domstolene
af den myndighed, der har truffet afgørelsen.
Ifølge hashklublovens § 3, stk. 2, 1. pkt., skal en sådan anmodning om domstols-
prøvelse være modtaget hos den myndighed, der har truffet afgørelsen, senest 4
uger efter, at forbuddet er ophørt. Efter fristens udløb kan den, der råder over lo-
kalerne, dog selv anlægge retssag i medfør af grundlovens § 63, og forbuddets
berettigelse vil også kunne prøves under en eventuel straffesag om overtrædelse
af forbuddet.
Sagen indbringes for byretten i den retskreds, hvor lokalerne ligger, efter reglerne
i retsplejelovens kapitel 80, jf. hashklublovens § 3, stk. 2, 2. pkt. Sagen behand-
les i strafferetsplejens former, og den pågældende myndighed har bevisbyrden
for de faktiske forhold, der er forudsætningen for, at forbuddet er berettiget.
Efter hashklublovens § 3, stk. 3, har anmodning om domstolsprøvelse ikke op-
sættende virkning, medmindre retten ved kendelse bestemmer andet.
Der er herudover mulighed for at klage over politidirektørens afgørelse om for-
bud til Rigspolitiet. En sådan klage har ikke opsættende virkning. Rigspolitiets
afgørelse i klagesagen kan ikke påklages til justitsministeren, jf. retsplejelovens §
109, stk. 2.
45
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
3.5. Straffen for overtrædelse af forbud
Efter hashklublovens § 4, stk. 1, straffes den, der overtræder et forbud, med bøde.
I gentagelsestilfælde kan straffen stige til fængsel i indtil 4 måneder.
Den, der uagtsomt eller forsætligt overtræder et forbud ved at modtage besøgen-
de eller ved at opholde sig som besøgende i eller i umiddelbar nærhed af de på-
gældende lokaler, kan således straffes. Det følger af almindelige regler om tilreg-
nelse (forsæt og uagtsomhed) og medvirken, at den, der råder over lokalerne, ef-
ter omstændighederne kan straffes, selv om det ikke er vedkommende selv, der
har modtaget besøgende i strid med forbuddet.
Efter hashklublovens § 4, stk. 2, kan der pålægges selskaber mv. (juridiske per-
soner) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5. Strafansvar for juridiske
personer kan ifølge forarbejderne navnlig have betydning, hvis f.eks. en forening
står som ejer eller lejer af lokalerne. Ved modtagelse af besøgende i strid med et
nedlagt forbud vil der i så fald efter omstændighederne kunne blive tale om straf
både for foreningen som sådan og for den person, der har givet de pågældende
adgang til lokalerne.
Der henvises til bemærkningerne til § 4 i lovforslag nr. L 234 fremsat den 27.
april 2001.
3.6. Ophævelse af lejemål
Hashklubloven skal ses i sammenhæng med lejelovens § 93, stk. 1, litra i, almen-
lejelovens § 90, stk. 1, nr. 9, og erhvervslejelovens § 69, stk. 1, nr. 8. Efter disse
bestemmelser er det en ophævelsesgrund i et lejeforhold, hvis lejeren eller andre
straffes for at have modtaget besøgende i strid med et forbud efter hashklublo-
ven.
Det følger herudover af lejelovens § 27, stk. 1, 1. pkt., almenlejelovens § 80, stk.
1, 1. pkt., og erhvervslejelovens § 35, stk. 1, 1. pkt., at udlejeren skal sørge for, at
der hersker god orden i en udlejningsejendom, og om fornødent ophæve lejemå-
let, bl.a. hvis lejeren eller andre straffes for at have modtaget besøgende i strid
med et forbud efter hashklubloven.
46
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Politiet skal underrette udlejeren, hvis nogen straffes for at have modtaget besø-
gende i strid med et forbud, jf. hashklublovens § 4, stk. 3.
3.7. Forholdet til grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskon-
vention
Nedenfor er hashklublovens forhold til grundloven og Den Europæiske Menne-
skerettighedskonvention beskrevet. Der henvises for en beskrivelse af rammerne
i grundloven og konventionen i øvrigt til kapitel 2.
3.7.1. Grundlovens § 79
Om hashklublovens forhold til grundlovens § 79 om forsamlingsfrihed fremgår
følgende af pkt. 5.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 234 frem-
sat den 27. april 2001:
”Efter grundlovens
§ 79 har borgerne ret til uden forudgående tilladelse at
forsamle sig ubevæbnede.
Det er ikke enhver flerhed af personer på et bestemt sted, som har karakter
af en forsamling i grundlovens forstand, og som derfor nyder beskyttelse ef-
ter § 79. Ved en forsamling forstås i almindelighed den samtidige tilstede-
værelse af en flerhed af personer i et fælles øjemed (for at befordre en me-
ningstilkendegivelse) og under en vis ledelse.
Det forhold, at kunder og besøgende samtidig er til stede i et bestemt lokale,
der anvendes som butik eller som omdrejningspunkt for f.eks. distribution
mv. af hash, indebærer derfor i almindelighed ikke, at de pågældende kan
anses for at udgøre en forsamling i grundlovens § 79´s forstand.
Det kan imidlertid ikke afvises, at den samtidige tilstedeværelse af flere per-
soner i et bestemt lokale, der benyttes til salg og køb af hash, ulovligt ha-
sardspil mv., efter omstændighederne kan have en sådan karakter, at der er
tale om en forsamling, som er omfattet af grundlovens § 79.
Grundlovens § 79 er ikke til hinder for, at lovgivningsmagten kan fastsætte
regler om begrænsning af forsamlingsfriheden.
I Højesterets dom af 16. august 1999 om den såkaldte rockerlov (lov nr. 907
af 15. oktober 1996 om forbud mod ophold i bestemte ejendomme), jf. Uge-
skrift for Retsvæsen 1999, side 1798 ff., udtalte Højesteret bl.a., at bestem-
47
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
melsen i grundlovens § 79 ikke hindrer, at der ved lov fastsættes regler, som
uden at være rettet mod en forsamlings meningstilkendegivelser begrænser
forsamlingsfriheden, når dette sker til beskyttelse af andre væsentlige inte-
resser, herunder andres liv og velfærd. Det hedder i dommen bl.a., at sådan-
ne begrænsninger ikke må gå videre end, hvad der er nødvendigt for en så-
dan beskyttelse, jf. herved også Den Europæiske Menneskerettighedskon-
ventions artikel 11.
Den foreslåede forbudsordning har ikke som sigte at forhindre en nærmere
defineret gruppe af personer i at mødes. Ordningen er begrundet i hensynet
til at forebygge og bekæmpe systematiske strafbare handlinger, som udøves
fra bestemte lokaler, og som er egnet til at medføre ulempe og utryghed hos
omkringboende.
Der kan kun nedlægges forbud, hvis der er tale om regelmæssige strafbare
handlinger af et vist omfang. Endvidere er det en betingelse, at de strafbare
handlinger er egnet til at medføre ulempe og utryghed hos omkringboende.
Et forbud vil ikke være rettet mod en forsamling som sådan eller mod me-
ningstilkendegivelser i en forsamling. Forbudet vil ikke være til hinder for,
at de pågældende personer fortsat vil kunne mødes i andre lokaler, hvor der
ikke foreligger grundlag for at nedlægge et forbud efter de foreslåede regler.
Et forbud vil kunne ophæves inden den foreslåede 3-måneders periodes ud-
løb, hvis den kriminelle aktivitet er ophørt, og der er taget initiativ til i ste-
det at benytte lokalerne til andre (lovlige) formål.
Hvis de pågældende lokaler forud for, at forbudet blev nedlagt, også an-
vendtes af en kreds af personer til forsamlingsvirksomhed med et politisk el-
ler andet meningsbefordrende øjemed, vil et forbud endvidere ikke være til
hinder for, at de pågældende personer fortsat kan indfinde sig i lokalerne,
når det sker som led i denne virksomhed.
På den anførte baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at den foreslåe-
de forbudsordning ikke er i strid
med grundlovens § 79.”
3.7.2. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Om hashklublovens forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
fremgår følgende af pkt. 5.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L
234 fremsat den 27. april 2001:
”Lovforslaget, der indeholder hjemmel til under visse betingelser at medde-
le forbud mod besøgende i bestemte lokaler, kan efter omstændighederne
berøre spørgsmål, der er reguleret i Den Europæiske Menneskerettigheds-
konvention. Der er navnlig tale om artikel 8 om retten til privatliv, artikel 2 i
48
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
4. Tillægsprotokol om retten til frit at vælge opholdssted og artikel 11 om
forsamlingsfriheden.
Det kan ikke afvises, at meddelelse af forbud efter de foreslåede regler efter
omstændighederne vil indebære et indgreb i rettigheder, der er beskyttede
efter den nævnte konventions bestemmelser.
I tilfælde, hvor en medlemsstats lovgivning indrømmer myndighederne helt
eller delvis skønsmæssige beføjelser, foretager Den Europæiske Menneske-
rettighedsdomstol som udgangspunkt ikke en abstrakt prøvelse af, om lov-
givningen er i overensstemmelse med konventionen. Det afgørende er, hvor-
ledes beføjelserne anvendes i praksis.
Artikel 11 omfatter retten til at danne eller tilslutte sig en gruppe eller orga-
nisation, der forfølger bestemte mål. Bestemmelsen omfatter derimod ikke
retten til at være sammen med andre personer eller på anden måde omgås
med bestemte personer (se f.eks. Carter mod UK, afvisningsafgørelse af 9.
juni 1999, pkt. 4). Efter lovforslagets § 1, stk. 4, vil et forbud
af hensyn til
forsamlingsfriheden
ikke hindre personer i fortsat at indfinde sig i lokaler-
ne, når det alene sker som led i forsamlingsvirksomhed med et politisk eller
andet meningsbefordrende øjemed, som også foregik i lokalerne forud for,
at forbudet blev nedlagt.
For at være forenelige med konventionen, skal et indgreb i de interesser,
som er værnet ved de ovenfor nævnte konventionsbestemmelser, generelt
sagt være foreskrevet ved lov og være nødvendigt i et demokratisk samfund
til varetagelse af de nærmere bestemte anerkendelsesværdige formål, som
fremgår af bestemmelserne
herunder den offentlige tryghed og forebyg-
gelse af forbrydelser samt hensynet til beskyttelsen af andres rettigheder mv.
Hensynet til at bekæmpe kriminalitet samt at skabe tryghed hos borgerne
kan således retfærdiggøre et indgreb i de beskrevne rettigheder. Det er netop
sådanne hensyn, lovforslaget bygger på, og som kan begrunde et forbud.
Det er efter forslaget en betingelse for at kunne nedlægge et forbud mod op-
hold i bestemte lokaler, at der deri foregår virksomhed på en måde, som sy-
stematisk indebærer strafbare handlinger, og som er egnet til at medføre
ulempe og utryghed hos omkringboende.
Som der nærmere er redegjort for under
[…]
ovenfor, har politiets øgede og
betydelige indsats mod navnlig personer med tilknytning til hashklubvirk-
somhed ikke kunnet stoppe ”hashklubbernes” udbredelse til skade for øvrige
beboere i nærmiljøet.
Et forbud efter de foreslåede regler vil ikke omfatte beboere og deres nær-
meste pårørende. Forbudet vil heller ikke hindre en fortsættelse af eventuel
lovlig forsamlingsvirksomhed i de pågældende lokaler, og forbudet, der er
tidsbegrænset, vil kunne ophæves inden periodens udløb, hvis den kriminel-
49
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
le aktivitet er ophørt, og der er taget initiativ til i stedet at benytte lokalerne
til andre (lovlige) formål.
På den anførte baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at et forbud i
medfør af de foreslåede regler ikke går videre end påkrævet for at varetage
de ovenfor nævnte væsentlige hensyn, som begrunder forbudet.”
4. Politiloven og ordensbekendtgørelsen
Politiloven og ordensbekendtgørelsen indeholder flere regler af betydning for po-
litiets indsats over for rockerborge. Nedenfor behandles reglerne om såkaldte vi-
sitationszoner (afsnit 4.1), forstyrrelse af den offentlige orden og støjende adfærd
(afsnit 4.2) og zoneforbud mv. (afsnit 4.3).
4.1. Visitationszoner
Politilovens § 6 giver politiet hjemmel til at oprette såkaldte visitationszoner, det
vil sige områder, hvor politiet, uden at der foreligger en konkret mistanke, kan
foretage stikprøvevisitationer af personer og biler mv. med henblik på at kontrol-
lere, om nogen besidder eller bærer våben. Det kan, hvis betingelserne er opfyldt,
eksempelvis være relevant at oprette en visitationszone i området omkring en
rockerborg i forbindelse med klubfester.
Politilovens § 6 kan anvendes på steder, hvor der efter våbenlovens § 4, stk. 1, er
forbud mod at besidde eller bære kniv mv. Efter ikrafttrædelsen af lov nr. 376 af
27. april 2016 om knive og blankvåben mv. (knivloven) må henvisningen til vå-
benlovens § 4, stk. 1, forstås som en henvisning til knivlovens § 1. Politilovens §
6 gælder således på offentligt tilgængelige steder, uddannelsessteder, ungdoms-
klubber, fritidsordninger og lignende.
De indgreb, som politiet kan foretage, er at besigtige en persons legeme samt un-
dersøge tøj og andre genstande, herunder køretøjer, jf. politilovens § 6, stk. 1. Po-
litiets adgang til at undersøge andet tøj end det, som den pågældende er iført, og
andre genstande gælder ifølge forarbejderne kun i forhold til tøj og genstande,
som befinder sig i visitationszonen. Adgangen til at undersøge køretøjer omfatter
kun køretøjer, som personer, der befinder sig på stedet, har rådighed over.
50
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Formålet med politiets indgreb skal være at kontrollere, om nogen besidder eller
bærer våben, jf. politilovens § 6, stk. 1. Der kan således f.eks. ikke fortages le-
gemsbesigtigelse mv. med henblik på at undersøge, om nogen er i besiddelse af
euforiserende stoffer.
De nærmere betingelser for politiets adgang til at beslutte at oprette en visitati-
onszone fremgår af politilovens § 6, stk. 2. Efter bestemmelsen kan besigtigelse
og undersøgelse som nævnt i stk. 1 ske, hvis der er grund til det med henblik på
at forebygge, at nogen foretager strafbare handlinger, som indebærer fare for per-
soners liv, helbred eller velfærd.
Det indebærer ifølge forarbejderne, at der skal være en forøget risiko for, at no-
gen på det pågældende sted foretager strafbare handlinger, som indebærer fare
for personers liv, helbred eller velfærd. Det afhænger af en samlet vurdering af
de konkrete oplysninger, som politiet er i besiddelse af, om der foreligger en så-
dan forøget risiko.
Det er efter forarbejderne ikke et krav, at der foreligger en mistanke om konkrete
strafbare handlinger, og det er således heller ikke en betingelse, at der foreligger
en konkret mistanke mod enkeltpersoner. Det kan efter omstændighederne være
tilstrækkeligt, at der for nylig på det pågældende sted er begået strafbare handlin-
ger, som indebærer fare for liv, helbred eller velfærd, f.eks. slagsmål eller et vol-
deligt overfald, eller at der foreligger oplysninger om, at der er optræk til eller
planlægges sådanne strafbare handlinger, og der derfor er forøget risiko herfor.
Ved vurderingen af, om der på baggrund af tidligere strafbare handlinger er en
sådan forøget risiko for, at nogen foretager strafbare handlinger, der indebærer
fare for personers liv, helbred eller velfærd, at der er grund til at oprette en visita-
tionszone for at forebygge dette, vil karakteren og omfanget af de tidligere kon-
staterede strafbare handlinger efter forarbejderne skulle indgå. En række mindre
overtrædelser af våbenlovgivningen, der er konstateret inden for en kortere peri-
ode, vil kunne danne det fornødne grundlag for at anvende bestemmelsen. End-
videre vil én alvorlig strafbar handling, hvor der f.eks. er blevet stukket med kniv
eller anvendt andre våben i forbindelse med et overfald eller røveri, efter om-
stændighederne kunne begrunde, at der oprettes en visitationszone med henblik
på at forebygge lignende forhold.
51
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Der skal efter forarbejderne endvidere være en vis tidsmæssig sammenhæng mel-
lem det tidligere strafbare forhold og beslutningen om at oprette en visitationszo-
ne. Beslutningen kan som udgangspunkt ikke begrundes i forhold, som ligger fle-
re måneder forud, medmindre der i den mellemliggende periode er begået andre
strafbare handlinger, som sammen med det eller de ældre forhold kan begrunde
beslutningen, eller der foreligger helt særlige omstændigheder, f.eks. at et arran-
gement, som tidligere har været præget af vold mv., afholdes med længere mel-
lemrum, f.eks. én gang om året.
Selve karakteren af et sted, område eller arrangement kan ifølge forarbejderne
ikke alene danne det fornødne grundlag for en beslutning om at oprette en visita-
tionszone. Det er således et krav, at politiet kan begrunde, hvorfor der på det på-
gældende sted er en forhøjet risiko for strafbare handlinger, der indebærer fare
for nogens liv, legeme eller velfærd. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der tidli-
gere har været slagsmål eller andre voldshandlinger i forbindelse med det disko-
tek eller værtshus, som beslutningen gælder for.
En beslutning om at oprette en visitationszone, der er baseret på forekomsten af
tidligere strafbare handlinger, kan efter forarbejderne være begrænset til det be-
stemte sted eller arrangement, hvor de tidligere handlinger fandt sted. Tidligere
strafbare handlinger kan imidlertid være af en sådan karakter, at de tillige giver
grundlag for en visitationszone andre steder. Det gælder i tilfælde, hvor de tidli-
gere strafbare handlinger indebærer en forøget risiko for nye strafbare handlinger
på andre nærmere afgrænsede steder, f.eks. hvis de begåede strafbare handlinger
anses for at være et led i et opgør mellem kriminelle bander mv.
Det geografiske anvendelsesområde for den konkrete visitationszone fastlægges
ifølge forarbejderne på baggrund af de forhold, som begrunder politiets vurdering
af, at der er en forøget risiko for, at nogen foretager strafbare handlinger, som in-
debærer fare for personers liv, helbred eller velfærd. Dette indebærer, at en visi-
tationszone typisk vil omfatte et bestemt afgrænset område, f.eks. et værtshus, et
butikscenter, en gade eller en plads, mens der ikke kan træffes beslutning om vi-
sitation mv. i f.eks. en hel politikreds eller kommune. Der er derimod ikke noget
til hinder for, at der oprettes flere samtidige visitationszoner i den enkelte politi-
kreds, hvis betingelserne for hver enkelt beslutning i øvrigt er opfyldt.
52
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Det følger af politilovens § 6, stk. 3, at en beslutning om at oprette en visitations-
zone træffes af politidirektøren eller den, som denne bemyndiger hertil. Beslut-
ningen skal være skriftlig og indeholde en begrundelse og en angivelse af det
sted og tidsrum, som beslutningen gælder for.
Der er ikke en absolut grænse for, hvor lang tid en beslutning om at oprette en vi-
sitationszone kan være gældende. Tidsrummet skal ifølge forarbejderne fastsæt-
tes efter en konkret vurdering af forholdene på stedet og de foreliggende erfarin-
ger. Medmindre helt særlige omstændigheder gør sig gældende, vil der ikke være
grundlag for at fastsætte en længere periode end én måned. Hvis betingelserne er
opfyldt, vil der imidlertid ved udløbet af den fastsatte periode kunne træffes en
ny beslutning.
Der henvises til pkt. 5.2.4 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 159
fremsat den 4. februar 2004.
4.2. Forstyrrelse af den offentlige orden og støjende adfærd
Ifølge politilovens § 5, stk. 1, har politiet bl.a. til opgave at afværge fare for for-
styrrelse af den offentlige orden. Med henblik på at afværge sådan fare kan poli-
tiet ifølge § 5, stk. 2, foretage indgreb over for den eller de personer, der giver
anledning til faren, herunder udstede påbud.
Politiet kan i medfør af bestemmelsen efter omstændighederne gribe ind over for
høj musik mv. på en ejendom, hvis musikken mv. forstyrrer de omkringboende.
Det gælder også, selv om der er tale om en privat bolig.
Ordensbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 511 af 20. juni 2005 med senere æn-
dringer), der er udstedt i medfør af politiloven, indeholder også regler om den of-
fentlige orden og støjende adfærd.
Medmindre andet fremgår, finder ordensbekendtgørelsen anvendelse på borger-
nes adfærd på veje eller på andre steder, hvortil der er almindelig adgang, jf. § 2,
stk. 1, 1. pkt.
53
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Det fremgår af ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 1, at slagsmål, skrigen, råben el-
ler anden støjende, voldelig, fornærmelig eller lignende optræden, der er egnet til
at forstyrre den offentlige orden, ikke må finde sted. Hvis de pågældende hand-
linger er begået på steder, hvortil der ikke er almindelig adgang, og de medfører
forstyrrelser af den offentlige orden, kan politiet påbyde, at de bringes til ophør,
jf. § 3, stk. 4.
Efter ordensbekendtgørelsens § 8, stk. 1, kan politiet endvidere forbyde benyttel-
se af højtalere, musikanlæg, musikinstrumenter eller lignende, når benyttelsen
må antages at være til væsentlig ulempe for de omkringboende eller forbipasse-
rende.
Overtrædelse af ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 1, manglende efterkommelse af
et påbud efter § 3, stk. 4, eller overtrædelse af § 8, stk. 1, straffes med bøde, jf. §
18, stk. 1.
4.3. Zoneforbud mv.
Ordensbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 511 af 20. juni 2005 med senere æn-
dringer) er udstedt i medfør af politiloven.
Medmindre andet fremgår, finder ordensbekendtgørelsen anvendelse på borger-
nes adfærd på veje eller på andre steder, hvortil der er almindelig adgang, jf. § 2,
stk. 1, 1. pkt.
Det fremgår af ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 1, at politiet kan påbyde enhver
at undlade at stå stille på et bestemt sted eller at færdes frem og tilbage på kortere
strækninger, når den pågældendes ophold eller færden medfører ulempe for de
omkringboende eller forbipasserende, eller når der er begrundet formodning om,
at den pågældende på dette sted udøver en strafbar adfærd.
Har en person flere gange overtrådt ordensbekendtgørelsens § 3 om bl.a. støjende
eller voldelig optræden, kan politiet ifølge § 6, stk. 2, 1. pkt., meddele den på-
gældende forbud imod at færdes frem og tilbage eller tage ophold inden for en
afstand af 100 meter fra det sted, hvor den seneste overtrædelse er begået. Det er
en betingelse for meddelelse af forbud, at der er grund til at tro, at den pågælden-
54
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
de ellers vil gentage forseelserne inden for det område, som forbuddet vil omfat-
te, jf. § 6, stk. 2, 2. pkt.
Ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 2, finder, for så vidt angår veje, tilsvarende an-
vendelse med hensyn til den, over for hvem stk. 1 i oftere gentagne tilfælde er
bragt i anvendelse, jf. § 6, stk. 3.
Forbud efter ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 2 og 3, skal meddeles skriftligt og
være begrundet. Der skal fastsættes en frist, som ikke kan overstige 2 år. Dette
fremgår af § 6, stk. 5.
Overtrædelse eller manglende efterkommelse af påbud eller forbud udstedt i
medfør af ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 1 og 2, straffes med bøde, jf. § 18,
stk. 1.
Herudover fremgår det af ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 4, at hvis en person
har udvist en særligt utryghedsskabende adfærd, kan politiet meddele den pågæl-
dende forbud imod at færdes frem og tilbage eller tage ophold inden for en radius
af 500 meter fra det sted, hvor adfærden har fundet sted. Det er en betingelse for
meddelelse af forbud, at der er grund til at tro, at den pågældende ellers vil gen-
tage den særligt utryghedsskabende adfærd inden for det område, som forbuddet
vil omfatte. Hvis geografiske eller andre hensyn tilsiger det, kan der fastsættes en
radius af indtil 1.000 meter.
Anvendelsen af sådanne zoneforbud efter ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 4, er
omtalt i forarbejderne til lov nr. 501 af 12. juni 2009 om ændring af straffeloven,
retsplejeloven, våbenloven, lov om politiets virksomhed, lov om fuldbyrdelse af
straf mv. og forvaltningsloven (Styrket indsats mod bandekriminalitet mv.) og i
forarbejderne til lov nr. 733 af 25. juni 2014 om ændring af straffeloven, retsple-
jeloven, lov om våben og eksplosivstoffer, lov om politiets virksomhed og lov
om fuldbyrdelse af straf mv. (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet mv.).
Der henvises til pkt. 7 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 211
fremsat den 29. april 2009 og pkt. 5 i de almindelige bemærkninger til lovforslag
nr. L 112 fremsat den 15. januar 2014.
55
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Det fremgår heraf, at det ved den konkrete vurdering af, om en person har udvist
en særligt utryghedsskabende adfærd, forudsættes, at den generelle situation i
området inddrages, herunder navnlig om adfærden formodes at have tilknytning
til et verserende opgør mellem kriminelle grupper eller til en aktuel kriminali-
tetsbølge i området.
Med en særligt utryghedsskabende adfærd tænkes ifølge de ovennævnte forar-
bejder navnlig på bandevagter, der ved deres tilstedeværelse og adfærd optræder
intimiderende over for beboere og forbipasserende
f.eks. ved at tage opstilling
iført skudsikre veste og medbringende metalscannere eller ved at udspørge, kon-
trollere og visitere andre personer, der færdes i området. Bestemmelsen kan dog
også anvendes i andre særlige tilfælde, hvor enkeltpersoner eller grupper udviser
en særligt utryghedsskabende adfærd i et lokalområde.
Ifølge ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 6, skal der fastsættes en frist for zonefor-
bud efter § 6, stk. 4. Fristen kan ikke overstige 3 måneder. Den kan forlænges
med indtil 3 måneder ad gangen.
Politiets meddelelse af et zoneforbud efter ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 4, er
en afgørelse, og sager om meddelelse af zoneforbud skal derfor behandles i over-
ensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige regler, herunder forvalt-
ningsloven, jf. herved vejledning nr. 9312 af 18. juni 2009 om meddelelse af zo-
neforbud efter ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 4.
Overtrædelse af et zoneforbud efter ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 4, straffes
ifølge § 18, stk. 2, med fængsel indtil 1 år og 6 måneder, under særligt formil-
dende omstændigheder dog med bøde. Straffen fastsættes som udgangspunkt til 7
dages fængsel i førstegangstilfælde, 14 dages fængsel i andengangstilfælde og 40
dages fængsel i tredjegangstilfælde, jf. herved pkt. 5.2 i de almindelige bemærk-
ninger til lovforslag nr. L 112 fremsat den 15. januar 2014.
Det bemærkes, at det fremgår af pkt. 1 i de almindelige bemærkninger til lovfors-
lag nr. L 17 om ændring af lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler og
lov om politiets virksomhed (Initiativer mod handel med hash mv. og politiets
anvendelse af peberspray) fremsat den 5. oktober 2016, at politiets muligheder
for at meddele zoneforbud vil blive udvidet.
56
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Kapitel 4
Planloven, byggeloven mv.
1. Indledning
Dette kapitel indeholder en beskrivelse af nogle af de regler, der har betydning,
når kommunerne behandler sager om rockerborge, og som efter omstændighe-
derne kan begrænse etableringen eller anvendelsen af rockerborge.
Hovedvægten i kapitlet er lagt på beskrivelsen i afsnit 2 af planloven, der har væ-
sentlig betydning for udvalgets overvejelser i kapitel 10 og udkast til vejledning
om anvendelse af planloven i sager om rockerborge (bilag 1). Afsnit 3 indeholder
en overordnet beskrivelse af byggeloven. Herefter gennemgås i afsnit 4 en kon-
kret sag fra Aabenraa Kommune som eksempel på anvendelse af planloven og
byggeloven i en sag om en rockerborg. I afsnit 5 omtales anden relevant lovgiv-
ning.
2. Planloven
Nedenfor er reglerne i planloven beskrevet, herunder anvendelsen af loven i sa-
ger om rockerborge. Indledningsvis er lovens indhold overordnet beskrevet i af-
snit 2.1, herunder lovens formål og plan- og zonesystemet. Herefter er reglerne
om lands- og kommuneplanlægning beskrevet i afsnit 2.2-2.3. I afsnit 2.4 er reg-
lerne om lokalplanlægningen gennemgået. I afsnit 2.5 er kommunernes adgang
til at påtale privatretlige servitutter beskrevet. Afsnit 2.6-2.7 vedrører landzone-
og sommerhusområdeadministration. I afsnit 2.8 er spørgsmålet om tilsyn, besig-
tigelse og håndhævelse behandlet. Endelig er klageadgangen til Natur- og Miljø-
klagenævnet omtalt i afsnit 2.9.
Det bemærkes, at regeringen (Venstre), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og
Det Konservative Folkeparti i juni 2016 indgik aftale
om ”Danmark i bedre ba-
lance
Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder
i hele landet”.
Denne aftale vil indebære en række ændringer af planloven, herunder af nogle af
de regler, som er omtalt i dette kapitel.
57
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
2.1. Overordnet om loven
2.1.1. Formål
Planloven (lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015 med senere æn-
dringer) sætter rammerne for arealanvendelsen i Danmark.
Formålsbestemmelsen i planlovens § 1 afgrænser de formål og hensyn, der kan
og skal varetages ved udøvelsen af beføjelser i henhold til loven.
Det fremgår af planlovens § 1, stk. 1, at lovens formål er at sikre, at den sammen-
fattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen
og medvirker til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan
ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarel-
sen af dyre- og plantelivet.
I planlovens § 1, stk. 2, nr. 1-6, er det opregnet, hvad loven særligt tilsigter. Lo-
ven tilsigter særligt bl.a., at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk
helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte
kommuner (nr. 1), at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og
landskaber (nr. 2), og at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper fore-
bygges (nr. 4).
2.1.2. Plansystemet og zonesystemet
Planloven bygger grundlæggende på to systemer: Plansystemet og zonesystemet.
Plansystemet omfatter landsplanlægning, kommuneplanlægning og lokalplan-
lægning. Zonesystemet inddeler landet i byzoner, landzoner og sommerhusområ-
der.
Plansystemet er karakteriseret ved sin hierarkiske opbygning og det såkaldte
rammestyringsprincip, hvorefter en trinlavere plan ikke må stride mod en trinhø-
jere plan. Planlovens plantyper regulerer den fysiske arealanvendelse med hen-
blik på en helhedsorienteret styring af den fremtidige arealanvendelse. Planerne
har ikke retsvirkninger for den eksisterende arealanvendelse. Herudover er plan-
58
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
systemet
med undtagelse af lokalplanlægningen
som udgangspunkt ikke di-
rekte regulerende for borgerne.
Zonesystemet indgår i et tæt samspil med plansystemet, idet afgrænsningen af de
enkelte områders zonestatus kan ændres ved lokalplan. Arealer, der ikke er ud-
lagt som byzone eller sommerhusområde, er ifølge planloven landzone. Zonesy-
stemet er direkte regulerende for borgerne, idet ejendomme alene i kraft af deres
beliggenhed i landzone eller i sommerhusområde er undergivet de forskellige be-
grænsninger i anvendelsen, som efter loven gælder for den pågældende zone.
Bortset fra, at planloven fastlægger udgangspunkterne for arealanvendelse i de
forskellige zoner, normerer loven ikke i sig selv arealanvendelsen, men sætter
rammerne herfor. Det er således op til de kompetente myndigheder konkret at be-
slutte, eksempelvis hvor ny byzone skal udlægges, om der skal gives landzonetil-
ladelse til opførelse af ny bebyggelse i udkanten af en landsby, eller hvilke krav
der skal stilles i en lokalplan for et nyt byområde, herunder om bebyggelsens an-
vendelse, omfang og udformning.
2.2. Landsplanlægning
Erhvervsministeren har ansvaret for landsplanlægningen, jf. planlovens § 2, stk.
1.
Som led i landsplanlægning tilkommer der erhvervsministeren beføjelser til at
varetage de landsplanmæssige interesser, som skal lægges til grund for den
kommunale planlægning. I den forbindelse udarbejdes der forskellige plandoku-
menter, herunder landsplandirektiver. Erhvervsministeren offentliggør endvidere
hvert fjerde år en oversigt over statslige interesser, der skal varetages i kommu-
neplanlægningen. Herudover indgår der i landsplanlægningen forskellige konkre-
te indgrebs- og indsigelsesbeføjelser.
Almindeligvis spiller landsplanlægningen ikke nogen særlig rolle i forhold til
rockerborge.
59
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
2.3. Kommuneplanlægning
Efter planlovens § 11, stk. 1, skal der for hver kommune foreligge en kommune-
plan, der skal omfatte en periode på 12 år. Kommuneplanen dækker hele kom-
munens areal.
Ifølge planlovens § 11, stk. 2, skal kommuneplanen på grundlag af en samlet
vurdering af udviklingen i kommunen fastlægge en hovedstruktur, som angiver
det overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen, retnings-
linjer for arealanvendelsen mv., jf. § 11 a, stk. 1, og rammer for lokalplanernes
indhold for de enkelte dele af kommunen, jf. § 11 b. Herudover skal kommune-
planen ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger, jf. § 11 e.
Kommunalbestyrelsen har til enhver tid ret til at udarbejde et tillæg til den gæl-
dende kommuneplan.
En kommuneplan har som udgangspunkt ikke direkte retsvirkninger for borgere
eller andre, men alene for kommunalbestyrelsen selv. Kommunalbestyrelsen må
således ikke vedtage en lokalplan, som strider mod kommuneplanen, jf. planlo-
vens § 13, stk. 1, nr. 1. Endvidere skal kommunalbestyrelsen ifølge § 12, stk. 1,
virke for kommuneplanens gennemførelse, herunder ved udøvelse af beføjelser i
medfør af lovgivningen, jf. dog bl.a. § 19 om dispensation fra lokalplan og § 40
om tilladelse til helårsbeboelse i sommerhusområder.
Planlovens § 12, stk. 1, giver bl.a. kommunen adgang til at inddrage kommune-
planen ved udøvelsen af skønsmæssige beføjelser i forbindelsen med behandlin-
gen af enkeltsager efter såvel planloven som anden lovgivning, f.eks. ved admi-
nistrationen af byggeloven. Dette indebærer bl.a., at kommunen ikke som følge
af de forvaltningsretlige specialitetsprincipper er forhindret i at inddrage kom-
muneplanen ved skønsmæssige afgørelser efter anden lovgivning end planloven.
Planlovens § 12, stk. 1, kan derimod ikke anvendes af kommunen til at modsætte
sig en lovbunden forvaltningsakt, f.eks. i anledning af en byggeansøgning, der
hverken forudsætter lokalplan eller dispensation fra anden lovgivning, jf. Natur-
og Miljøklagenævnets afgørelse trykt i MAD 2013, side 1284. I sådanne tilfælde
kan kommunen dog efter omstændighederne meddele midlertidigt forbud efter §
60
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
14 (se herom afsnit 2.4.2 nedenfor) eller forbud efter § 12, stk. 2 eller 3. Forbud
efter disse bestemmelser forudsætter, at betingelserne herfor er opfyldt.
Efter planlovens § 12, stk. 2 og 3, kan kommunen i visse tilfælde gennem forbud
tillægge dele af kommuneplanen retsvirkninger for borgerne.
Planlovens § 12, stk. 2, giver mulighed for, at kommunalbestyrelsen inden for
byzoner kan modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommu-
neplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det på-
gældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der
er tilvejebragt før kommuneplanen.
I medfør af planlovens § 12, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen inden for byzoner
og sommerhusområder modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anven-
delse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen
er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke
nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentligt
formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt.
Forbud efter planlovens § 12, stk. 3, skal være nedlagt, før der er meddelt tilla-
delse mv. til bebyggelsen eller anvendelsen, eller før denne i øvrigt er lovligt
etableret, jf. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse trykt i MAD 2012, side
1582.
Endvidere forudsætter forbud efter planlovens § 12, stk. 3, at de pågældende
rammebestemmelser i kommuneplanen er så præcise, at der ikke kan være tvivl
om, at der er tale om en foranstaltning, som er i strid med planens retningslinjer,
jf. bl.a. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse trykt i MAD 2012, side 2300.
Disse krav indebærer, at et forbud i henhold til kommuneplanens rammebestem-
melser i praksis sjældent vil være relevant i en sag om en rockerborg.
Kommunen kan i stedet overveje, om der bør indføres lokalplanbestemmelser,
eksempelvis om de forhold, der er nævnt nedenfor i afsnit 2.4.5.1, og i givet fald
nedlægge § 14-forbud mod, at der faktisk eller retligt etableres forhold, som kan
hindres ved sådanne lokalplanbestemmelser, jf. nærmere afsnit 2.4.5.2 nedenfor.
61
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
2.4. Lokalplanlægning
Nedenfor beskrives indledningsvis reglerne om lokalplanlægning generelt. Be-
skrivelsen omfatter lokalplaners indhold og retsvirkninger (afsnit 2.4.1), adgan-
gen til at meddele midlertidigt forbud og lokalplanforslags foreløbige retsvirk-
ninger (afsnit 2.4.2), muligheden for at foretage ekspropriation til virkeliggørelse
af en lokalplan (2.4.3) og adgangen for ejeren til at begære en ejendom overtaget
af kommunen (afsnit 2.4.4).
Herefter behandles i afsnit 2.4.5 spørgsmålet om anvendelse af disse regler om
lokalplanlægning i sager om rockerborge.
2.4.1. Lokalplaners indhold og retsvirkninger
Hvor kommuneplanen giver det samlede overblik over udviklingen i hele kom-
munen, regulerer lokalplanerne præcist og konkret anvendelsen af mindre områ-
der. I lokalplaner kan der således fastsættes detaljerede bestemmelser for det en-
kelte område, den enkelte ejendom eller den enkelte bygning.
Lokalplaner har i modsætning til kommuneplaner umiddelbare retsvirkninger for
borgerne. Det fremgår således af planlovens § 18, at der, når der er foretaget of-
fentlig bekendtgørelse af en lokalplan, ikke retligt eller faktisk må etableres for-
hold i strid med planens bestemmelser, medmindre der meddeles dispensation.
Efter planlovens § 13, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen på ethvert tidspunkt be-
slutte at udarbejde et lokalplanforslag.
Der er imidlertid en række begrænsninger for indholdet af lokalplaner.
En lokalplan retter sig således alene mod fremtidige forhold og kan derfor ikke i
sig selv gennemtvinge ændringer i en eksisterende, lovlig anvendelse af en ejen-
dom eller forhold på ejendommen. Hvis en ejendom således allerede lovligt er
taget i brug til en bestemt aktivitet, kan denne aktivitet fortsætte som hidtil, selv
om kommunalbestyrelsen vedtager en lokalplan, der er til hinder for sådanne ak-
tiviteter. Det gælder også efter et eventuelt ejerskifte.
62
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Medmindre der er særlig hjemmel i planloven, kan der ikke i en lokalplan pålæg-
ges en handlepligt. En kommune kan derfor ikke påbyde, at en ejendom rent fak-
tisk anvendes i overensstemmelse med en lokalplanbestemmelse, men kommu-
nen kan påbyde, at en bestemt anvendelse skal ophøre, hvis der efter lokalpla-
nens vedtagelse er påbegyndt en anvendelse af en ejendom i modstrid med lokal-
planen.
En lokalplan må herudover ikke stride mod trinhøjere planer, jf. planlovens § 13,
stk. 1. Hvis et område i kommuneplanen er udlagt til erhverv, kræver det således
en ændring af kommuneplanen, før der kan vedtages en lokalplan, som udlægger
området til beboelse.
Kommunalbestyrelsen har imidlertid til enhver tid ret til at udarbejde et tillæg til
kommuneplanen. En sådan ændring kan ske samtidig med tilvejebringelsen af
lokalplanen.
Det såkaldte lokalplankatalog i planlovens § 15, stk. 2, nr. 1-25, indeholder en
udtømmende opregning af de emner, der kan optages bestemmelser om i en lo-
kalplan. Det fremgår bl.a. heraf, at en lokalplan kan indeholde bestemmelser om
overførsel af arealer til byzone eller sommerhusområde (nr. 1), områdets anven-
delse, herunder om at nærmere angivne arealer forbeholdes til offentlige formål
(nr. 2), bebyggelsers omfang og udformning, herunder til regulering af boligtæt-
heden (nr. 7), anvendelsen af de enkelte bygninger (nr. 8) og udformning, anven-
delse og vedligeholdelse af ubebyggede arealer, herunder om terrænregulering,
hegnsforhold, bevaring af beplantning og beplantningsforhold i øvrigt, herunder
beplantningens tilladte højde, samt belysning af veje og andre færdselsarealer
(nr. 10).
En lokalplanbestemmelse skal endvidere i det enkelte tilfælde have en planlæg-
ningsmæssigt relevant begrundelse og må ikke være baseret på usaglige hensyn.
En planlægningsmæssigt relevant begrundelse kan f.eks. være æstetiske eller tra-
fikale hensyn. Lokalplanen skal ifølge planlovens § 15, stk. 1, indeholde oplys-
ninger om planens formål og retsvirkninger. Formålet skal fastlægge den plan-
lægningsmæssige begrundelse. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1 ovenfor om
planlovens formål.
63
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip sætter også grænser
for, hvilke bestemmelser der kan medtages i en lokalplan.
Der er endvidere grænser for, hvor detaljeret en lokalplan kan regulere anvendel-
sen af en bygning eller et område. En lokalplanbestemmelse skal på den anden
side være så entydig og præcis, at grænsen for borgernes dispositionsret umid-
delbart fremgår af planen. Er en bestemmelse upræcis, kan det desuden blive
vanskeligt at håndhæve den.
2.4.2. Midlertidigt forbud og lokalplanforslags foreløbige retsvirkninger
Det fremgår af planlovens § 18, at der, når der er foretaget offentlig bekendtgø-
relse af en lokalplan efter § 30, ikke retligt eller faktisk må etableres forhold i
strid med planens bestemmelser, medmindre der meddeles dispensation. Der-
imod kan en lokalplan ikke i sig selv gennemtvinge ændringer i en eksisterende,
lovlig anvendelse af en ejendom eller forhold på ejendommen.
I praksis vil der forløbe en vis tid fra, at der opstår ønske om regulering ved lo-
kalplan, til vedtagelse og offentliggørelse af en lokalplan. Planloven indeholder
imidlertid regler om adgang til at nedlægge midlertidigt forbud (§ 14-forbud) og
om, at lokalplanforslag har foreløbige retsvirkninger. Disse regler kan forhindre,
at der i perioden indtil vedtagelsen og offentliggørelsen af en lokalplan etableres
forhold, som den påtænkte lokalplan vil være til hinder for.
Efter planlovens § 14, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen nedlægge forbud mod,
at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en lokalplan.
Den disposition, der forbydes ved et § 14-forbud, skal kunne opretholdes som
forbudt ved en senere lokalplan, det vil sige, at betingelserne for at indføre en lo-
kalplanbestemmelse om forholdet skal være opfyldt, herunder kravet om en sag-
lig, planlægningsmæssig begrundelse, jf. herom afsnit 2.4.1 ovenfor. I forbuddet
skal det beskrives, hvilke planlægningsmæssigt relevante forhold der betinger
forbuddet, og hvad forbuddet mere præcist indebærer.
64
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Det er ikke en betingelse for at nedlægge § 14-forbud, at der efterfølgende vedta-
ges en lokalplan. Det er imidlertid en betingelse, at kommunen har til hensigt at
udarbejde en lokalplan, når § 14-forbuddet nedlægges.
Forbuddet kan ifølge planlovens § 14, 2. pkt., højst nedlægges for et år. Kommu-
nalbestyrelsen skal tinglyse forbuddet på ejendommen, hvilket dog er uden be-
tydning for forbuddets gyldighed, jf. § 14, 3. og 4. pkt.
Inden § 14-forbuddets udløb kan der offentliggøres et forslag til lokalplan, som
indfører de lokalplanbestemmelser, der var baggrunden for § 14-forbuddet. Lo-
kalplanforslaget vil herefter have foreløbige retsvirkninger efter planlovens § 17.
Det fremgår af planlovens § 17, stk. 1, at når et forslag til lokalplan er offentlig-
gjort efter § 24, må ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke bebygges eller i
øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige
plans indhold. Dette gælder dog kun, indtil den endeligt vedtagne eller godkendte
lokalplan er offentliggjort efter § 30 og højst i et år efter forslagets offentliggø-
relse, jf. § 17, stk. 4.
De almindelige forvaltningsretlige krav om bl.a. begrundelse og partshøring skal
iagttages ved behandlingen af sager om § 14-forbud.
2.4.3. Ekspropriation til virkeliggørelse af en lokalplan
Efter planlovens § 47, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen ekspropriere fast ejen-
dom, der tilhører private, eller private rettigheder over fast ejendom, når ekspro-
priationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan el-
ler en byplanvedtægt.
Det er en betingelse for at foretage ekspropriation efter bestemmelsen, at de al-
mindelige ekspropriationsbetingelser er opfyldt, og at almindelige forvaltnings-
retlige regler om bl.a. saglighed og proportionalitet overholdes.
Lokalplanen, som ekspropriationen har til formål at virkeliggøre, skal være gyl-
dig og have en saglig, planlægningsmæssig begrundelse, og ekspropriationen
skal være nødvendig og tidsmæssig aktuel for realiseringen af ekspropriations-
65
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
formålet i den konkrete situation. Der kan ikke foretages ekspropriation, hvis det,
der ønskes opnået ved ekspropriationen, kan gennemføres på en måde, der er
mindre indgribende for ejeren af ejendommen. Der henvises herved til pkt. 11 i
vejledning nr. 9922 af 28. september 2009 om lokalplanlægning.
Hvis et lokalplanlagt område generelt anvendes i overensstemmelse med lokal-
planen, men en enkelt mindre ejendom lovligt anvendes på anden vis i overens-
stemmelse med den anvendelse, der fandt sted før lokalplanens vedtagelse, er det
ikke givet, at hensynet til at realisere planen i hele området kan bære en ekspro-
priation af den pågældende ejendom.
Erstatningen for ekspropriation efter planlovens § 47 fastsættes af taksations-
myndighederne efter lov om offentlige veje, jf. planlovens § 50, stk. 1. Derimod
skal klager over selve afgørelsen om ekspropriation indbringes for Natur- og Mil-
jøklagenævnet, jf. § 58, stk. 1, nr. 2. Om Natur- og Miljøklagenævnet henvises i
øvrigt til afsnit 2.9 nedenfor.
2.4.4. Adgang til at begære en ejendom overtaget af kommunen
Planloven indeholder i §§ 47 a-50 bestemmelser om adgang for ejeren af en
ejendom til at begære ejendommen overtaget af kommunen.
Det fremgår af planlovens § 48, stk. 1, at når en lokalplan eller en byplanvedtægt
har forbeholdt en ejendom til et offentligt formål, kan ejeren forlange ejendom-
men overtaget af kommunen mod erstatning. Ifølge § 48, stk. 2, 1. pkt., kan eje-
ren, når en lokalplan eller en byplanvedtægt har forbeholdt en del af en ejendom
til et offentligt formål, forlange den pågældende del af ejendommen overtaget af
kommunen mod erstatning. Hvis restejendommen ikke kan udnyttes på rimelig
måde som selvstændig ejendom, kan ejeren forlange hele ejendommen overtaget
af kommunen, jf. § 48, stk. 2, 2. pkt.
Selv om bestemmelsen efter sin ordlyd kun gælder, når en ejendom ved en lokal-
plan eller byplanvedtægt er forbeholdt offentlige formål, er den blevet anvendt
analogt bl.a. i tilfælde, hvor en ejendom eller et areal er udlagt til private formål,
f.eks. parkeringspladser, men hvor ejeren rammes på samme måde som ved ud-
læg til offentlige formål. Endvidere er bestemmelsen blevet anvendt analogt,
66
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
hvor udlægget til offentlige formål ikke findes i en lokalplan eller byplanvedtægt,
men i f.eks. en kommuneplan. Der henvises til Helle Tegner Anker, Planloven
med kommentarer, 1. udgave (2013), side 749 og 751.
Planlovens § 48, stk. 3, indeholder en væsentlig undtagelse til adgangen til at be-
gære en ejendom overtaget af kommunen. Ifølge bestemmelsen påhviler overta-
gelsespligten efter stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., således kun kommunen, hvis det på-
gældende areal ikke kan udnyttes på en økonomisk rimelig måde i overensstem-
melse med den faktiske udnyttelse af de omliggende ejendomme.
Spørgsmålet om berettigelsen af krav efter planlovens § 48 afgøres af taksati-
onsmyndighederne efter lov om offentlige veje, jf. planlovens § 50, stk. 1, 2. pkt.
Om sagernes behandling for taksationsmyndighederne og erstatningens fastsæt-
telse og udbetaling mv. finder §§ 103, 104 og 108-122 i lov om offentlige veje
tilsvarende anvendelse, jf. planlovens § 50, stk. 2.
2.4.5. Anvendelse af lokalplanlægning i sager om rockerborge
Lokalplanbestemmelser kan efter omstændigheder indebære, at en rockerborg el-
ler forhold på en rockerborg ikke lovligt kan etableres. I afsnit 2.4.5.1 nedenfor
er der givet eksempler på lokalplanbestemmelser, som rockerborge eller forhold
på rockerborge navnlig kan tænkes at være i strid med, ligesom betingelserne for
at indføre sådanne bestemmelser omtales.
I afsnit 2.4.5.2 beskrives adgangen til at anvende midlertidige forbud for at und-
gå, at muligheden for at indføre lokalplanbestemmelser fortabes, fordi en rocker-
borg eller forhold på en rockerborg etableres, før en lokalplan er vedtaget. I afsnit
2.4.5.3 omtales nogle spørgsmål vedrørende allerede etablerede rockerborge,
navnlig adgangen til at udøve klubaktiviteter i ejendomme, der i en lokalplan er
udlagt til beboelse. Endelig omtales i afsnit 2.4.5.4 adgangen til at foretage eks-
propriation til virkeliggørelse af lokalplaner i sager om rockerborge.
Som et konkret eksempel på en kommunes anvendelse af planlovens regler i en
sag om en rockerborg henvises i øvrigt til afsnit 4 nedenfor, hvor en sag fra Aa-
benraa Kommune er gennemgået.
67
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Herudover henvises der til udvalgets udkast til vejledning om anvendelse af plan-
loven i sager om rockerborge (bilag 1).
2.4.5.1. Lokalplanbestemmelser som rockerborge navnlig kan tænkes at væ-
re i strid med
Som det fremgår af afsnit 2.4.1 ovenfor, skal lokalplanbestemmelser have hjem-
mel i lokalplankataloget i planlovens § 15, stk. 2, og have en planlægningsmæs-
sig begrundelse. De må endvidere ikke være baseret på usaglige hensyn og skal
overholde bl.a. proportionalitetsprincippet.
I afgørelsen trykt i MAD 2014, side 123, som vedrørte en ejendom, der efter
kommunens opfattelse blev anvendt som klubhus for en rockergruppe, udtalte
Natur- og Miljøklagenævnet sig om kravene til lokalplanbestemmelser i sådanne
sager (fodnoter er udeladt):
”Der er ikke hjemmel i planloven til at stille krav om indretningen inde i en
bygning. Oplysninger om indretningen inde i en bygning kan imidlertid væ-
re relevante i forhold til en bedømmelse af, hvorvidt anvendelsen af bygnin-
gen er i overensstemmelse med det tilladte.
Der gælder et generelt krav om, at planer og konkrete afgørelser efter plan-
loven skal være begrundet i saglige, planlægningsmæssigt relevante hensyn.
Det indebærer bl.a., at der er grænser for, hvor detaljeret en kommune efter
planloven kan regulere anvendelsen af et område eller en bygning. Som ud-
gangspunkt er det f.eks. ikke planlægningsmæssigt relevant at sondre mel-
lem forskellige familieformer i et udlagt boligområde. Efter praksis kan der
f.eks. etableres et bofællesskab eller kollektiv, selvom lokalplanen indehol-
der en bestemmelse om, at en ejendom kun må anvendes som bolig for én
familie. Der kan også etableres mindre opholdssteder m.v. i boligområder.
Det er ikke et sagligt, planlægningsmæssigt relevant hensyn at regulere,
hvor mange gæster, der må komme på besøg i en bolig, eller hvilke bestem-
te grupper af mennesker, f.eks. med hensyn til alder, køn, nationalitet, eller
politisk eller religiøst tilhørsforhold, der må besøge eller anvende en ejen-
dom.
[..]
Hvis der på en ejendom foregår aktiviteter i strid med straffeloven, politilo-
ven, rockerloven eller anden lovgivning, må der gribes ind af de relevante
myndigheder efter den relevante lovgivning.
68
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Efter praksis kan erhverv i egen bolig ikke hindres i udlagte boligområder,
hvis der er tale om erhverv, der udøves af beboeren (beboerne) uden med-
hjælp, og hvis ejendommen ikke ændrer karakter af bolig. Tilsvarende må
visse klubaktiviteter være lovlige i et boligområde.”
Det fremgår heraf, at der ikke er hjemmel til i en lokalplan at stille krav om ind-
retningen inde i en bygning.
Endvidere kan erhverv, der udøves af beboeren eller beboerne uden medhjælp på
en ejendom, der er udlagt til beboelse, ikke hindres. Tilsvarende er visse klubak-
tiviteter lovlige i et område, der er udlagt til beboelse. I begge tilfælde gælder det
dog kun, hvis ejendommen ikke herved ændrer karakter af bolig (se herom ne-
denfor og nærmere i afsnit 2.4.5.3).
Det kan tilføjes, at der heller ikke er hjemmel til i en lokalplan direkte at regulere
adfærd på og ved en ejendom.
Det fremgår herudover af afgørelsen, at det ikke er et sagligt, planlægningsmæs-
sigt relevant hensyn at regulere, hvor mange gæster der må komme på besøg i en
bolig, eller hvilke bestemte grupper af mennesker, f.eks. med hensyn til alder,
køn, nationalitet eller politisk eller religiøst tilhørsforhold, der må besøge eller
anvende en ejendom.
Det må endvidere antages, at der ikke kan optages en bestemmelse i en lokalplan,
som indeholder et direkte forbud mod rockerborge, da det som nævnt ikke er mu-
ligt at regulere, hvilke bestemte persongrupper der må anvende en ejendom. An-
vendelsen af en ejendom som rockerborg kan imidlertid være i modstrid med an-
dre lokalplanbestemmelser, jf. nærmere nedenfor.
Derimod er der hjemmel til i en lokalplan at stille en række krav om bl.a. hegns-
forhold og bygningers udseende, som kan indebære, at rockerborge eller forhold
på rockerborge ikke lovligt kan etableres. Det drejer sig eksempelvis om forbud
mod faste hegn eller faste hegn over en bestemt højde eller krav om, at der kun
må etableres levende beplantning i skel, forbud mod afskærmning af vinduer
mod gaden eller forbud mod placering af skilte på bygningers facade.
69
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Indførelse af sådanne lokalplanbestemmelser forudsætter dog, at der i det enkelte
tilfælde er en saglig, planlægningsmæssigt relevant begrundelse herfor. Begrun-
delsen for de ovennævnte bestemmelser kan f.eks. være æstetiske hensyn.
Lokalplanbestemmelser om udlæg af et område til beboelse kan efter omstæn-
dighederne også indebære, at en rockerborg ikke lovligt kan etableres. Sådanne
bestemmelser indebærer, at den pågældende ejendom ikke må anvendes til andre
formål end beboelse, f.eks. erhverv eller klubaktiviteter. Anvendes ejendommen
faktisk til beboelse, kan beboeren eller beboerne imidlertid lovligt udøve erhverv
uden medhjælp og visse klubaktiviteter, men ejendommen må ikke herved ændre
karakter af bolig, det vil sige, at ejendommen ikke må anvendes på en sådan må-
de, at den ikke længere kan anses for en beboelsesejendom, jf. herved Natur- og
Miljøklagenævnets ovennævnte afgørelse trykt i MAD 2014, side 123, og næv-
nets afgørelse trykt i MAD 2014, side 323. Kommunen havde i de to nævnte sa-
ger imidlertid ikke godtgjort, at de pågældende ejendomme havde ændret karak-
ter af bolig. Der henvises nærmere til afsnit 2.4.5.3 nedenfor.
Der kan herudover efter udvalgets opfattelse i en lokalplan indføres forbud mod
at anvende ejendomme som
”samlingssted for motorcykelklubber eller lignende”,
hvor dette er planlægningsmæssigt begrundet med et ønske om at undgå for me-
get motortrafik i eksempelvis et stille boligområde. Dette vil dog næppe være
muligt i områder med dagligvareforretninger eller institutioner, som i forvejen
skaber trafik og parkeringsproblemer. Det bemærkes, at selv om der som anført
af Natur- og Miljøklagenævnet i den ovennævnte afgørelse trykt i MAD 2014,
side 123, ikke er mulighed for at regulere, hvor mange gæster der må komme på
besøg i en bolig, skal det næppe forstås således, at der ikke kan tages hensyn til,
hvilken og hvor omfattende trafik en bestemt aktivitet medfører i et bestemt om-
råde.
Lokalplanbestemmelser om udlæg af et område til erhverv kan efter omstændig-
hederne også indebære, at en rockerborg ikke lovligt kan etableres, hvis anven-
delse som rockerborg er uforenelig med de erhvervsmæssige aktiviteter, som om-
rådet i lokalplanen er udlagt til, hvilket beror på lokalplanens præcisering af er-
hvervsmæssige aktiviteter. Det bemærkes, at der skal være en planlægningsmæs-
sigt relevant begrundelse for at sondre mellem forskellige typer af erhverv i et
område.
70
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Som eksempel på et erhvervsmæssigt udlæg i en lokalplan, der hindrede en mo-
torcykelklub, kan nævnes Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 4. marts
2015 i sagen NMK-33-02816. Her havde en virksomhed udlejet en tidligere kan-
tine til en dart- og motorcykelklub, der brugte lokalet til klubbens ca. 15 med-
lemmer, som samledes et par gange om ugen. Virksomheden var beliggende i et
område, der ifølge lokalplanen kun måtte anvendes til produktionsvirksomheder,
industri og lager med særlige beliggenhedskrav. Virksomheden søgte om tilladel-
se til den pågældende udlejning, efter at kommunen havde bedt virksomheden
om at redegøre for forholdene på ejendommen. Kommunen meddelte afslag på at
dispensere fra lokalplanen, da dette ville være i strid med planens principper.
Denne afgørelse blev påklaget til nævnet. Efter nævnets vurdering var den på-
gældende anvendelse til fritids- og klublokale ikke i overensstemmelse med lo-
kalplanbestemmelsen og krævede derfor dispensation. Efter nævnets praksis
kunne der som altovervejende hovedregel ikke dispenseres fra anvendelsesbe-
stemmelser. Nævnet gav herefter ikke medhold i klagen over kommunens afslag
på at meddele lovliggørende dispensation.
2.4.5.2. Midlertidigt forbud
Hvis en kommune bliver opmærksom på, at en rockerborg påtænkes etableret,
kan kommunen overveje, hvordan dette forholder sig til kommunens planer for
det pågældende område, og om der bør indføres lokalplanbestemmelser, eksem-
pelvis om de forhold, der er nævnt ovenfor i afsnit 2.4.5.1.
I givet fald kan kommunalbestyrelsen efter planlovens § 14 nedlægge forbud
mod, at der faktisk eller retligt etableres forhold, som kan hindres ved sådanne
lokalplanbestemmelser. Dette giver kommunen mulighed for at gribe ind med det
samme, så muligheden for at indføre bestemmelserne ikke fortabes, fordi de på-
gældende forhold etableres, før et lokalplanforslag offentliggøres og får retsvirk-
ninger efter planlovens § 17.
Den disposition, der forbydes ved et § 14-forbud, skal kunne opretholdes som
forbudt ved en senere lokalplan, det vil sige, at betingelserne for at indføre en lo-
kalplanbestemmelse om forholdet skal være opfyldt, herunder kravet om en sag-
lig, planlægningsmæssig begrundelse. Der henvises om disse betingelser til afsnit
71
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
2.4.1 og 2.4.5.1 ovenfor. I forbuddet skal det beskrives, hvilke planlægnings-
mæssigt relevante forhold der betinger forbuddet, og hvad forbuddet mere præ-
cist indebærer.
Hvis kommunen f.eks. ønsker at indføre en lokalplanbestemmelse, som udlægger
et område til beboelse, eventuelt kombineret med et forbud mod anvendelse af
ejendomme i området som
”samlingssted
for motorcykelklub eller lignende”, kan
det efter omstændighederne ved § 14-forbud forhindres, at den ejendom, der på-
tænkes anvendt som rockerborg, anvendes til andet formål end beboelse, herun-
der som samlingssted for en motorcykelklub eller lignende.
Et § 14-forbud kan også være relevant, når en rockerborg delvis er etableret. Selv
om en ejendom således eksempelvis lovligt er taget i brug til klubformål for
rockergruppen, og en sådan anvendelse derfor ikke kan forhindres ved lokalplan,
vil det efter omstændighederne være muligt at forhindre, at der f.eks. etableres
faste hegn eller foretages afskærmning af vinduer, hvis sådanne forhold endnu
ikke er etableret, og kommunen ønsker at indføre lokalplanbestemmelser herom.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4.2 ovenfor om betingelserne for at nedlægge §
14-forbud og varigheden af sådanne forbud.
2.4.5.3. Allerede etablerede rockerborge
2.4.5.3.1.
Som det fremgår af afsnit 2.4.5.1 ovenfor, kan rockerborge eller for-
hold på rockerborge være i strid med en række lokalplanbestemmelser.
Opmærksomheden henledes særligt på, at rockerborge på grund af deres særlige
karakteristika
der bl.a. kan omfatte høje hegn mod gaden og afskærmning af
vinduer
kan være i strid med lokalplanbestemmelser om eksempelvis hegnsfor-
hold og udseende af bygninger.
Herudover kan lokalplanbestemmelser om udlæg af et område til beboelse som
ligeledes nævnt i afsnit 2.4.5.1 ovenfor efter omstændighederne indebære, at en
rockerborg ikke lovligt kan etableres. Sådanne bestemmelser medfører, at den
pågældende ejendom ikke må anvendes til andre formål end beboelse, f.eks. er-
hverv eller klubaktiviteter. Anvendes ejendommen faktisk til beboelse, kan bebo-
72
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
eren eller beboerne imidlertid lovligt udøve erhverv uden medhjælp og visse
klubaktiviteter, men ejendommen må ikke herved ændre karakter af bolig.
2.4.5.3.2.
Spørgsmålet om rockergruppers klubaktiviteter i beboelsesejendomme
er ved flere lejligheder blevet behandlet i rets- og nævnspraksis og er i det føl-
gende omtalt nærmere.
Fra retspraksis kan nævnes Østre Landsrets 6. afdelings utrykte dom af 10. au-
gust 2012 (S-877-12) (byrettens dom i sagen er trykt i MAD 2013, side 926). Sa-
gen vedrørte kravet ifølge planlovens § 35 om landzonetilladelse, hvis anvendel-
sen af en bygning i landzone ændres (se herom afsnit 2.6.1 nedenfor), men er ef-
ter udvalgets opfattelse også relevant i forhold til spørgsmålet om klubaktiviteter
i ejendomme, der ifølge en lokalplan skal anvendes til beboelse.
I sagen var ejeren af ejendommen tiltalt i en straffesag for overtrædelse af plan-
lovens § 35, stk. 1, jf. § 64, stk. 1, nr. 2 og 4, ved forud for den 1. september
2010 uden kommunens tilladelse at have ændret anvendelsen af ejendommen fra
beboelse til klubformål og i perioden fra den 1. november 2010 til den 1. februar
2011 at have undladt at efterkomme kommunens påbud om at ophøre med at an-
vende ejendommen til klubformål. Byretten fandt tiltalte skyldig og idømte ham
en bøde på 10.000 kr. Bl.a. følgende fremgår af dommens præmisser:
”Det kan efter sagens oplysninger lægges til grund, at tiltalte pr. 15. maj
2010 har erhvervet
ejendommen […] og iværksat en ombygning, som han
efterfølgende har søgt [kommunen] om byggetilladelse til.
Det kan lægges til grund, at tiltalte har modtaget [kommunens] påbud af 1.
november 2010 om at ophøre med at anvende ejendommen til klubhusfor-
mål, og at påbuddet ikke er påklaget.
Ved bedømmelsen af, om anvendelsen af ejendommen er ændret efter tiltal-
tes erhvervelse, lægger retten vægt på forklaring fra vidnet ME, der har væ-
ret inde i ejendommen den 27. september 2010 og den 7. februar 2011 og i
den mellemliggende periode har været på ejendommen ca. 8 gange i forbin-
delse med kontrol af besøgende til ejendommen. Efter vidnets forklaring
kan det lægges til grund, at der var opsat et højt hegn om ejendommen, at
denne var forsynet med forstærkede døre og låse, og at huset efter sin ind-
retning ikke bar præg af at være et personligt indrettet hjem, idet der i stuen
var en stor bar og en stripperstang. Der var etableret pissoir i tilknytning til
bebyggelsen. Det kan videre lægges til grund, at klubbens logo var ophængt
73
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
i huset, at der var et rum med billedmateriale fra [rockerklubben] og andre
klubber og at der fandtes en opslagstavle med medlemslister, opført i en hie-
rarkisk inddeling.
Vidnets forklaring om ejendommes indretning suppleres og underbygges af
de optagne fotos af stedet.
Efter vidnets forklaring om sine iagttagelser og registreringer af aktiviteten
på ejendommen kan det lægges til grund, at der på de af vidnet beskrevne
”klubaftner” var 15-20
personer til stede, de fleste med tilknytning til [rock-
erklubben], og hvoraf nogle var iført almindeligt tøj og andre bar veste med
klubbens logo.
Dette vidnes forklaring stemmer overens med vidnet RN’s forklaring om, at
ejendommen var klubhus for [rockerklubben] og at han, i det omfang hans
status i hierarkiet tillod det, deltog i klubbens møder i huset.
Det må efter vidnerne ME og N’s forklaringer og uanset den af
tiltalte frem-
lagte lejekontrakt anses for tvivlsomt, om A2 har lejet og beboet et værelse i
ejendommen fra den 1. december 2010.
Derimod må det efter bevisførelsen anses for godtgjort, at A1 har lejet et
værelse i ejendommen fra den 1. januar 2011.
Det findes uanset den begrænsede anvendelse til beboelse bevist, at ejen-
dommen i den i anklageskriftet nævnte periode hovedsageligt har været ind-
rettet til og anvendt til andet formål end beboelse, og at tiltalte har undladt at
efterkomme [kommunens] påbud om at ophøre med den ulovlige anvendel-
se af ejendommen.”
Østre Landsret lagde til grund, at yderligere toiletter og tilbygningen var etableret
inden 1. september 2010. Herefter tiltrådte landsretten af de grunde, der var an-
ført af byretten, herunder om indretning af yderligere toiletforhold, at anvendel-
sen af ejendommen forud for den 1. september 2010 uden kommunens tilladelse
af tiltalte måtte anses for ændret til klubformål. Det forhold, at et eller flere væ-
relser havde været udlejet til personer med tilknytning til rockerklubben, fandtes
ikke afgørende at ændre ejendommens retsstridige anvendelse inden den 1. fe-
bruar 2011. Da der således ikke var sket lovliggørelse af forholdet, tiltrådte
landsretten, at tiltalte som ejer, jf. planlovens § 63, stk. 1, havde undladt at efter-
komme kommunens påbud i perioden indtil 1. februar 2011.
Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse trykt i MAD 2014, side 123, vedrørte et
forbud i medfør af planlovens § 43. Ifølge denne bestemmelse, der er omtalt
74
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
nærmere nedenfor i afsnit 2.5, kan en kommune ved påbud eller forbud sikre
overholdelsen af servitutbestemmelser om forhold, hvorom der kan optages be-
stemmelser i en lokalplan. Kommunen havde i sagen på grundlag af en servitut
meddelt påbud til ejeren af en ejendom om at ophøre med at bruge ejendommen
som klubhus for en rockergruppe. Efter nævnets opfattelse skulle den pågælden-
de servitut forstås på samme måde som lokalplanbestemmelser, der fastlægger et
områdes anvendelse til boligformål.
Det var under sagen ubestridt, at ejendommen blev anvendt som bolig. For så
vidt angår vurderingen af, om ejendommen havde ændret karakter af bolig, udtal-
te Natur- og Miljøklagenævnet følgende:
”I en vurdering af, om en ejendom ændrer karakter af bolig kan bl.a. indgå
forhold angående ejendommens ydre fremtræden (bygningers udformning,
indretning af ubebyggede arealer, hegnsforhold, skiltning m.v.) og forhold
angående trafikmængde og parkeringsbehov.
Efter Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse vil det være i strid med servi-
tutten, hvis en ejendom f.eks. anvendes til erhvervsmæssig værkstedsvirk-
somhed, hvorimod hobbypræget (privat) reparation af motorcykler ikke
uden videre kan forhindres i et boligområde. Det kan i praksis være vanske-
ligt at sætte en præcis grænse, og det vil være nødvendigt at foretage en
konkret undersøgelse og vurdering af de fysiske forhold på ejendommen
samt omfanget og karakteren af værkstedsaktiviteterne.
Tilsvarende gælder i forhold til f.eks. anvendelse til festlokaler, hvor festak-
tiviteter, som har erhvervsmæssig karakter eller i øvrigt har et omfang og en
karakter, som ligger udover almindelig festafholdelse i en bolig, kan være i
strid med servitutten.”
I sagen havde kommunen ved eftersyn konstateret, at der var indrettet klubhus
for rockergruppen på ejendommen. Herudover var det oplyst, at politiet i perio-
den fra den 1. januar til den 10. oktober 2013 havde registreret to anmeldelser
angående høj musik. Dette kunne efter Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse
ikke ændre ejendommens karakter som bolig. Kommunen havde ikke nærmere
beskrevet, hvilke aktiviteter i forbindelse med benyttelsen der ændrede ejen-
dommens karakter af bolig og derfor var i strid med servitutten og skulle bringes
til ophør. Allerede fordi dette var en væsentlig mangel ved kommunens påbud,
blev det ophævet af nævnet.
75
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
I samme retning kan der henvises til Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse trykt
i MAD 2014, side 323. Her var en kommune blevet opmærksom på, at en ejen-
dom, der i en lokalplan var udlagt til blandet bolig og erhverv, blev anvendt til
klubhus for en rockergruppe. Det var kommunens opfattelse, at ejendommen var
godkendt til beboelse i tagetagen og erhverv i den overvejende del af stueetagen.
Kommunen meddelte påbud om at lovliggøre anvendelsen af stueetagen. I afgø-
relsen henviste kommunen til en “anmeldelse” fra politiet. Det fremgik heraf, at
det var politiets klare indtryk, at ejendommen blev anvendt som klubhus for den
pågældende rockergruppe. Politiet anførte i den forbindelse, at man i en periode
havde bemærket tilstedeværelsen af medlemmer af denne gruppe, som havde væ-
ret i gang med at istandsætte ejendommen, hvorunder stueetagens vinduer var
blevet tildækket med brædder, ligesom der blev opsat videoovervågning. På alle
tirsdage i perioden havde der været forsamlet 15-20 medlemmer af gruppen. Po-
litiet havde endvidere ransaget ejendommen og konstateret, at der var etableret et
vagtværelse med en seng og en monitor i forhold til de opsatte kameraer foran
ejendommen, ligesom der blev konstateret flere emblemer med rockergruppens
logo samt effekter og skriftligt materiale, der tilkendegav klubaktivitet.
Kommunen anførte endvidere i afgørelsen, at det ved besigtigelse af ejendom-
men var konstateret, at vinduer og portåbning til lejemålet var blændet, at der var
opsat videoovervågning udendørs, at der i stueetagen var etableret en bardisk, og
at der pågik indretning af to toiletrum.
Efter en samlet vurdering var det efter kommunens opfattelse godtgjort, at ejen-
dommen blev anvendt til forsamlingslokale/klublokale, idet kommunen lagde
vægt på det ved besigtigelsen konstaterede og på det af politiet anførte. Kommu-
nen fandt, at der ikke blot var tale om, at klager med jævne mellemrum havde be-
søg af venner og bekendte, men at klager havde etableret et klubhus, hvilket efter
kommunens opfattelse var i strid med lokalplanbestemmelsen.
Ejendommens lejer påklagede kommunens afgørelse til Natur- og Miljøklage-
nævnet. Nævnet fandt, at lokalplanen ikke fastsatte noget om, at en del af byg-
ningen specifikt var forbeholdt boligformål eller erhvervsformål. Lokalplanen
var derfor ikke til hinder for, at begge bygningens etagers kunne anvendes til bo-
76
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
ligformål. Nævnet lagde i den forbindelse til grund, at klageren anvendte bygnin-
gen som bolig. Herefter udtalte nævnet følgende:
”Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke i planloven er hjemmel til at
stille krav om indretning inde i en bygning, og at det i øvrigt ikke ses at æn-
dre bygningens karakter af bolig, at der indrettes en bardisk og 2 toiletrum.
Hvad angår det af kommunen anførte om ændringerne af bygningens facade
bemærkes, at facadeændringer er reguleret i [en lokalplanbestemmelse],
hvorfor kommunen vil kunne modsætte sig sådanne ændringer, dersom de
måtte være i strid med denne lokalplanbestemmelse.
Efter det oplyste må det endvidere lægges til grund, at der en gang om ugen
samles 15-20 personer med tilknytning til en rockergruppe i bygningen.
Efter praksis kan erhverv i egen bolig ikke hindres i udlagte boligområder,
hvis der er tale om erhverv, der udøves af beboeren (beboerne) uden med-
hjælp, og hvis ejendommen ikke ændrer karakter af bolig. Tilsvarende er
visse klubaktiviteter lovlige i et boligområde. Det bemærkes i den forbindel-
se, at det i dette tilfælde specifikt er fastlagt i [lokalplanen], at ejendom-
men/bygningen tillige kan anvendes til visse erhvervsformål.
Der vil således kunne afholdes klubmøder i en bygning, der i øvrigt anven-
des som bolig, hvis de aktiviteter, der i den forbindelse foregår, ikke ændrer
bygningens karakter af bolig. Der vil som ovenfor nævnt ikke i den forbin-
delse kunne lægges vægt på klubmedlemmernes
eller andre besøgendes
tilhørsforhold, herunder at disse måtte være medlemmer af en rockergruppe.
Det bemærkes i den forbindelse, at hvis der fra ejendommen måtte foregå
aktiviteter i strid med straffeloven, politiloven, rockerloven eller anden lov-
givning, må der gribes ind af de relevante myndigheder efter den relevante
lovgivning.
Natur- og Miljøklagenævnets
forstår det i den påklagede afgørelse […] in-
deholdte påbud sådan, at [kommunen] mener, at det er tilstrækkeligt at kon-
statere, at medlemmer af en rockergruppe mødes en gang om ugen, og at der
derfor efter kommunens opfattelse
også som følge af bygningens indret-
ning
er tale om et ugentligt møde i en rockerklub.
Kommunen har imidlertid ikke i sin afgørelse eller i sin efterfølgende udta-
lelse anført noget om, hvilke aktiviteter i forbindelse med den således kon-
staterede anvendelse, der ændrer ejendommens/bygningens karakter af bo-
ligområde, og som derfor er i strid med lokalplanen, eller hvilke eventuelle
erhvervsaktiviteter, der er i strid med det i [lokalplanen] fastsatte.”
Nævnet ophævede herefter kommunens afgørelse.
77
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
2.4.5.3.3.
Hvis en ejendom, der ifølge en lokalplan skal anvendes til beboelse,
ikke anvendes som bolig, men derimod til klubformål, kan dette være i strid med
lokalplanen.
Det bemærkes i den forbindelse, at kommunen ikke nødvendigvis skal lægge til
grund, at ejendommen anvendes som bolig, blot fordi ejeren eller brugeren oply-
ser dette til kommunen. Kommunen skal heller ikke nødvendigvis lægge til
grund, at ejendommen anvendes som bolig, fordi den pågældende er tilmeldt i
CPR-registeret med ejendommen som sin bolig. Det afgørende er de reelle for-
hold.
Ved vurderingen af, om ejendommen (reelt) anvendes til bolig eller klubformål,
må det antages, at der
foruden de ovennævnte oplysninger fra ejeren eller bru-
geren og CPR-registeret
bl.a. kan lægges vægt på indretningen inde i bygnin-
gen, herunder om denne bærer præg af beboelse eller klubaktiviteter. Endvidere
må det antages, at der kan lægges vægt på ejendommens ydre fremtræden, her-
under om der er opsat høje hegn, afblændet vinduer, opsat skilte med klublogo
mv.
Det er kommunen, som har bevisbyrden for, at ejendommen ikke (reelt) anven-
des som bolig, men derimod til klubaktiviteter. Hvis kommunen kan løfte denne
bevisbyrde, kan forholdet som nævnt være i strid med lokalplanen.
I tilfælde, hvor en ejendom, der ifølge en lokalplan skal anvendes til beboelse,
faktisk anvendes som bolig, kan visse klubaktiviteter som nævnt lovligt udøves
af beboeren eller beboerne i ejendommen, men ejendommen må ikke herved æn-
dre karakter af bolig. Der kan således eksempelvis afholdes klubmøder på ejen-
dommen, hvis de aktiviteter, der i den forbindelse foregår, ikke ændrer ejen-
dommens karakter af bolig.
Det beror på en konkret vurdering, om en ejendom har ændret karakter af bolig
som følge af klubaktiviteter. Ved vurderingen kan bl.a. følgende momenter efter
udvalgets opfattelse indgå:
-
Beboelsens omfang. Anvendes hele ejendommen eller kun enkelte værel-
ser til beboelse?
78
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
-
-
-
-
Har klubaktiviteterne et omfang, så ejendommens anvendelse som bolig
har accessorisk karakter, hvilket bl.a. hænger sammen med, hvor ofte der
er klubaktiviteter, og hvor mange besøgende klubaktiviteterne giver an-
ledning til?
Ejendommens ydre fremtræden, det vil sige bygningers udformning, ind-
retning af ubebyggede arealer, hegnsforhold, skiltning mv. Er der f.eks.
opsat høje hegn, afblændet vinduer, opsat skilte med klublogo mv.? Det
bemærkes, at sådanne forhold også i sig selv kan være i strid med bl.a.
lokalplanbestemmelser om hegnsforhold og udseende af bygninger.
Trafikmængde og parkeringsbehov. Er der f.eks. jævnlig motorcykeltrafik
til og fra ejendommen, og holder der ofte et stort antal køretøjer parkeret
ved ejendommen?
Indretningen inde i bygningen. Bærer indretningen præg af beboelse eller
klubaktiviteter?
Der kan derimod ikke lægges vægt på klubmedlemmernes eller andre besøgendes
tilhørsforhold, herunder om disse måtte være medlemmer af en rockergruppe. Et
sådant tilhørsforhold kan dog efter udvalgets opfattelse have bevismæssig betyd-
ning, f.eks. når det skal vurderes, om de pågældende personer kommer på ejen-
dommen som følge af anvendelsen af denne til klubaktiviteter eller af andre
grunde.
Det er kommunen, der har bevisbyrden for, at ejendommen har ændret karakter
af bolig, og det kan være særdeles vanskeligt at løfte denne bevisbyrde. Det er
derfor nødvendigt, at kommunen inddrager alle tilgængelige oplysninger, der kan
belyse de ovennævnte momenter.
I alle tilfælde vil det være nødvendigt at foretage en konkret undersøgelse og
vurdering af de fysiske forhold og aktiviteter på og omkring ejendommen. Der
kan i den forbindelse eventuelt foretages besigtigelse af ejendommen i medfør af
planlovens § 57, jf. afsnit 2.8.2 nedenfor.
79
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
2.4.5.4. Ekspropriation til virkeliggørelse af en lokalplan?
En lokalplan retter sig som nævnt alene mod fremtidige forhold og kan derfor ik-
ke i sig selv gennemtvinge ændringer i en eksisterende, lovlig anvendelse af en
ejendom eller forhold på ejendommen.
Det følger imidlertid af planlovens § 47, stk. 1, at kommunalbestyrelsen kan eks-
propriere fast ejendom, der tilhører private, eller private rettigheder over fast
ejendom, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørel-
sen af en lokalplan eller en byplanvedtægt.
I praksis har bestemmelsen begrænset betydning i sager om rockerborge, men
kan være relevant, hvis en rockerborg er placeret eller påtænkes placeret på en
ejendom, som kommunen har behov for at anvende til institution eller offentlig
forsyningsvirksomhed, veje eller lignende. Det skal dog understreges, at formålet
med ekspropriationen ikke må være at forhindre etableringen af eller fjerne rock-
erborgen, men derimod skal være at etablere de pågældende offentlige anlæg, og
at der ikke må findes egnede alternativer, som ikke kræver ekspropriation.
2.5. Påtale af privatretlige servitutter
Nogle ejendomme er omfattet af privatretlige servitutter, der fastsætter rådig-
hedsbegrænsninger for ejendommen.
Overtrædelse af sådanne rådighedsbegrænsninger kan påtales ved civilt søgsmål
af den eller de påtaleberettigede efter servitutten, hvilket også kan være kommu-
nen.
En kommune har herudover adgang til at håndhæve visse servitutter, uanset om
kommunen har påtaleret. Det følger således af planlovens § 43, at kommunalbe-
styrelsen ved påbud eller forbud kan sikre overholdelsen af privatretlige servitut-
bestemmelser om forhold, hvorom der kan optages bestemmelser i en lokalplan.
Det er op til kommunen, om den i det enkelte tilfælde ønsker at bruge beføjelsen
i planlovens § 43. Påtale efter bestemmelsen er imidlertid en forvaltningsretlig
80
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
afgørelse, hvorfor forvaltningslovens regler og almindelige forvaltningsretlige
principper om bl.a. lighed, saglighed mv. skal iagttages.
Påbud eller forbud efter planlovens § 43 kan kun angå forhold, som kan reguleres
ved lokalplan, jf. herom afsnit 2.4.1 ovenfor. Det indebærer bl.a., at kommunen i
det enkelte tilfælde skal have en aktuel planlægningsmæssig interesse i servitut-
tens overholdelse. Det er endvidere en forudsætning, at der er tale om en servi-
tutbestemmelse, hvis overholdelse utvivlsom er af interesse for det offentlige.
Det er herudover en forudsætning for et påbud, at der ikke er rimelig tvivl om, at
servitutten er tilsidesat. Bestemmelsen i § 43 kan således kun anvendes til at
håndhæve en servitutbestemmelse, hvis den er klart og præcist formuleret. Et til-
svarende krav om klarhed og præcision gælder i forhold til selve påbuddet. Der
henvises til Helle Tegner Anker, Planloven med kommentarer, 1. udgave (2013),
side 700, og Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse trykt i MAD 2014, side 123.
Som eksempler på servitutbestemmelser, der kan tænkes overtrådt som følge af
etablering af en rockerborg, kan bl.a. nævnes bestemmelser om hegnsforhold og
bygningers udseende og krav om anvendelse af ejendommen til beboelse.
Et påbud efter planlovens § 43 om at ophøre med f.eks. klubaktiviteter på grund-
lag af en servitutbestemmelse om anvendelse af ejendommen til beboelse forud-
sætter, ligesom når en ejendom ved lokalplan er udlagt til beboelse, at kommu-
nen kan påvise, at ejendommen ikke anvendes til beboelse, men derimod til klub-
formål, eller at ejendommen, selv om den anvendes til beboelse, har ændret ka-
rakter af bolig på grund af klubaktiviteterne, jf. nærmere afsnit 2.4.5.3 ovenfor.
Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse trykt i MAD 2014, side 123, der også er
omtalt i afsnit 2.4.5.1 og 2.4.5.3 ovenfor, vedrørte en kommunes påbud i medfør
af planlovens § 43 om at ophøre med at bruge en ejendom som klubhus for en
rockergruppe. Der var tale om en servitut fra 1918, hvoraf bl.a. følgende fremgik:
“På ejendommen må kun opføres een beboelsesbygning
med højst 2 til be-
boelse indrettede etager (beboelseslag), foruden enkelte kvistværelser, der
dog ikke må være indrettede til selvstændig beboelse. Hver etage (beboel-
seslag) må kun tjene til bolig for en enkelt familie. Kælderen må ikke ind-
rettes til beboelse. Mindre udhuse til beboernes behov må opføres på grun-
den.
81
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
[…]
Grunden må ikke benyttes til handel, fabrik, værksteder eller anden indret-
ning, der forårsager larm, eller ilde lugt, frembyder et ubehageligt skue eller
på anden måde efter Magistratens
skøn er til ulempe for de omboende.”
Natur- og Miljøklagenævnet fandt, at servituttens ordlyd måtte fortolkes på
samme måde som tilsvarende bestemmelser i en lokalplan. Servitutten fastlagde
ifølge nævnet områdets anvendelse til boligformål.
Natur-
og Miljøklagenævnet fandt endvidere, at udtrykket ”til ulempe for de om-
boende” i servitutten ikke opfyldte kravet om klarhed og præcision.
Som det fremgår af afsnit 2.4.5.3 ovenfor, hvor afgørelsen også er omtalt, var det
under sagen ubestridt, at ejendommen blev anvendt som bolig, og kommunen
havde ikke beskrevet, hvilke aktiviteter i forbindelse med benyttelsen der ændre-
de ejendommens karakter af bolig og derfor var i strid med servitutten og skulle
bringes til ophør. Allerede fordi dette var en væsentlig mangel ved kommunens
påbud, blev det ophævet af nævnet.
Det følger bl.a. af afgørelsen, at generelle servitutfastsatte forbud mod ulemper
som udgangspunkt ikke vil have en sådan klarhed og præcision, at de kan danne
grundlag for et påbud eller forbud efter planlovens § 43 i forhold til rockerborge.
2.6. Landzoneadministration
Landzonen, som dækker langt størstedelen af landet, er områder, der ikke er ud-
lagt til byzone eller sommerhusområde, jf. planlovens § 34, stk. 4. Zonen omfat-
ter både det åbne land og mindre landsbyer, som ikke er udlagt til byzone.
I afsnit 2.6.1 nedenfor beskrives indledningsvis kravet om landzonetilladelse og
dernæst i afsnit 2.6.2 undtagelserne til dette krav, herunder særligt undtagelsen
vedrørende overflødiggjorte landbrugsbygninger.
82
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
2.6.1. Krav om landzonetilladelse
I landzonen må der ifølge planlovens § 35, stk. 1, 1. pkt., ikke uden landzonetil-
ladelse fra kommunalbestyrelsen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse el-
ler ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse eller ubebyggede arealer,
medmindre det ansøgte er omfattet af en af undtagelserne fra tilladelseskravet,
herunder §§ 36-38.
Hvis en ejendom, der hidtil er blevet anvendt til beboelse, ønskes anvendt som
klublokaler for en rockerklub, gælder der krav om landzonetilladelse, jf. herved
Østre Landsrets utrykte dom af 10. august 2012, der er omtalt i afsnit 2.4.5.3
ovenfor.
Hvis en ejendom, der hidtil er blevet anvendt til beboelse, nu anvendes til klub-
aktiviteter, og det over for kommunen oplyses, at ejendommen fortsat anvendes
til beboelse, beror det på en konkret vurdering, om anvendelsen af ejendommen
er ændret fra beboelse til klubformål, så der gælder krav om landzonetilladelse.
Ved vurderingen kan der lægges vægt på de momenter, der er nævnt ovenfor i af-
snit 2.4.5.3.
Hvis etablering af en rockerborg indebærer opførelse af ny bebyggelse, gælder
der endvidere krav om landzonetilladelse.
2.6.2. Undtagelserne til kravet om landzonetilladelse
Planlovens § 36, stk. 1, indeholder en række væsentlige undtagelser fra kravet
om landzonetilladelse. Herudover følger det af § 37, stk. 1, at bygninger, der ikke
længere er nødvendige for driften af en landbrugsejendom, uden tilladelse efter §
35, stk. 1, kan tages i brug til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butik-
ker og en bolig, samt lager og kontorformål mv. på betingelse af, at virksomhe-
den eller boligen etableres i bestående bygninger, der ikke om- eller tilbygges i
væsentligt omfang, og at bygningerne ikke er opført inden for de seneste 5 år.
Etablering af rockerborge vil ikke være omfattet af undtagelserne i planlovens §
36, stk. 1, men kan være omfattet af den særlige undtagelse i § 37 om ibrugtag-
ning af overflødiggjorte landbrugsbygninger.
83
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Naturklagenævnet udtalte således i afgørelsen trykt i MAD 2008, side 499, at der
ikke i forarbejderne til planlovens § 37 er grundlag for at antage, at bestemmel-
sen ikke omfatter forenings- og fritidsformål i bred forstand. Anvendelse af nogle
overflødiggjorte driftsbygninger på en landbrugsejendom ikke alene til lagerfor-
mål, men også til klubhus for en lokal motorcykelklub, var herefter omfattet af
bestemmelsen.
Derimod gælder der krav om landzonetilladelse efter § 35, hvis etableringen af
en rockerborg indebærer opførelse af ny bebyggelse, eller at bestående bygninger
om- eller tilbygges i væsentligt omfang.
Efter planlovens § 38 må anvendelse af bygninger til den virksomhed, der er
nævnt i § 37, kun ske efter forudgående anmeldelse til kommunalbestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen skal påse, om betingelserne efter § 37 er opfyldt. Såfremt
kommunalbestyrelsen ikke har gjort indsigelse inden 2 uger fra den dag, anmel-
delsen er modtaget, kan bygningerne tages i brug.
I forbindelse med behandlingen af sådanne forudgående anmeldelser kan kom-
munen nedlægge § 14-forbud (se herom afsnit 2.4.2 og 2.4.5.2 ovenfor) mod den
pågældende anvendelse, hvis kommunen finder, at der er saglige planlægnings-
mæssige grunde hertil, og ønsker at udarbejde et lokalplanforslag.
Der kan f.eks. indføres lokalplanbestemmelser om forhold som beskrevet i afsnit
2.4.5.1 ovenfor, når der er en saglig, planlægningsmæssig begrundelse herfor.
Der vil imidlertid sjældent være en saglig, planlægningsmæssig begrundelse for
en lokalplan for et afgrænset område i landzone, der udelukkende indeholder reg-
ler om forbud mod faste hegn eller faste hegn over en bestemt højde, krav om, at
der kun må etableres levende beplantning i skel, eller forbud mod afskærmning
af vinduer mod gaden eller mod placering af skilte på bygningers facade. Tilsva-
rende gælder bestemmelser, der forbyder at anvende en ejendom i landzone som
samlingssted for forskellige formål ud fra trafikale og parkeringsmæssige overve-
jelser.
Derimod kan sådanne bestemmelser være relevante i tilknytning til bestemmelser
om, at området udlægges til beboelse eller til erhverv. Dette vil imidlertid grund-
84
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
læggende forandre områdets karakter af landzone og forudsætter derfor, at kom-
munen ønsker at udvikle området fra landzone til byzone.
Dette indebærer samlet set, at et § 14-forbud formentlig kun i begrænset omfang
vil være relevant i forbindelse med en påtænkt etablering af en rockerborg i land-
zone.
2.7. Sommerhusområdeadministration
Sommerhusområder er områder, der er overført hertil i en lokalplan mv., jf. plan-
lovens § 34, stk. 3.
Der gælder en række begrænsninger i sommerhusområder. Efter planlovens § 38
a, 1. pkt., må en ejendom i et sommerhusområde, medmindre andet er fastsat i en
lokalplan mv., ikke benyttes til anden anvendelse end boligformål, jf. §§ 40 og
41. Det følger endvidere af § 40, stk. 1, at en bolig i et sommerhusområde bortset
fra kortvarige ferieophold mv. ikke må anvendes til overnatning i perioden fra 1.
oktober til 31. marts, medmindre boligen blev anvendt til helårsbeboelse, da om-
rådet blev udlagt til sommerhusområde, og retten til helårsbeboelse ikke senere
er bortfaldet.
Det må antages, at disse begrænsninger i praksis vil betyde, at rockerborge nor-
malt ikke kan etableres i sommerhusområder.
2.8. Tilsyn, besigtigelse og håndhævelse
Nedenfor i afsnit 2.8.1-2.8.2 omtales indledningsvis reglerne om kommunernes
tilsyn og adgang til at foretage besigtigelse på en ejendom. Herefter omtales de
reaktionsmuligheder eller håndhævelsesmidler, som kommunen har til rådighed
for at sikre, at ulovlige forhold berigtiges. Afsnit 2.8.3 angår adgangen til at ud-
stede standsningsmeddelelse og til at anmode retten om at nedlægge midlertidigt
forbud, afsnit 2.8.4 angår lovliggørelsespåbud, og i afsnit 2.8.5 omtales spørgs-
målet politianmeldelse. Endvidere omtales i afsnit 2.8.6 muligheden for at fore-
tage selvhjælpshandlinger.
85
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Foruden disse reaktionsmuligheder og håndhævelsesmidler kan der principielt
blive tale om et civilt søgsmål (også uden for tilfælde, hvor kommunen har an-
modet retten om at nedlægge midlertidigt forbud). Denne mulighed er ikke om-
talt yderligere.
2.8.1. Kommunernes tilsyn
Kommunalbestyrelsen påser ifølge planlovens § 51, stk. 1, overholdelsen af lo-
ven og bestemmelser i lokalplaner mv. Endvidere påser kommunalbestyrelsen
bl.a., at de påbud og forbud, som kommunalbestyrelsen meddeler, efterkommes,
jf. § 51, stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmin-
dre forholdet er af underordnet betydning, jf. planlovens § 51, stk. 5. Lovliggø-
relse kan enten ske som fysisk lovliggørelse, det vil sige fjernelse eller ophør af
det ulovlige forhold, eller som retlig lovliggørelse, det vil sige efterfølgende lov-
liggørelse af forholdet, f.eks. ved meddelelse af dispensation eller tilladelse.
Ifølge planlovens § 63, stk. 1, påhviler det den til enhver tid værende ejer af en
ejendom at berigtige et ulovligt forhold. Består forholdet i en ulovlig brug af
ejendommen, påhviler pligten tillige brugeren.
Kommunen har som udgangspunkt pligt til at reagere, når den bliver opmærksom
på et ulovligt forhold. Dette gælder, uanset hvordan kommunen får kendskab til
forholdet. Der er således pligt til at reagere, når kommunen ved henvendelser,
klager eller på anden måde bliver opmærksom på, at der på eksempelvis en ejen-
dom, der anvendes som rockerborg, kan foreligge et ulovligt forhold, medmindre
henvendelsen er åbenbart grundløs. Der henvises herved til pkt. 2.1 i vejledning
nr. 9392 af 1. maj 2007 om håndhævelse af naturbeskyttelsesloven, planloven og
byggeloven.
2.8.2. Besigtigelse
Ifølge planlovens § 57, stk. 1, har kommunalbestyrelsens personale og personer
med bemyndigelse fra kommunalbestyrelsen uden retskendelse adgang til enhver
ejendom i tilsynsøjemed, jf. § 51, og efter forudgående underretning til ejeren el-
86
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
ler brugeren for at foretage tekniske forarbejder til forberedelse af beslutninger
efter planloven.
Politiet yder ifølge § 57, stk. 3, nødvendig bistand til at opnå den adgang, der er
nævnt i stk. 1. Det kan f.eks. være relevant, hvis ejeren eller brugeren af ejen-
dommen forhindrer adgang eller optræder truende.
Besigtigelsen skal foretages i overensstemmelse med reglerne i lov om retssik-
kerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter
(retssikkerhedsloven), der bl.a. indeholder regler om fremgangsmåden, herunder
varsling, og forholdet til strafferetsplejen.
Om forholdet til strafferetsplejen fremgår det bl.a. af retssikkerhedslovens § 9,
stk. 1, at hvis en enkeltperson eller juridisk person med rimelig grund mistænkes
for at have begået en strafbar lovovertrædelse, kan tvangsindgreb over for den
mistænkte med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold,
som mistanken omfatter, alene gennemføres efter reglerne i retsplejeloven. Dette
gælder dog ifølge § 9, stk. 2, ikke, hvis tvangsindgrebet gennemføres med hen-
blik på at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af andre spørgsmål
end fastsættelse af straf.
2.8.3. Standsningsmeddelelse mv.
Hvis kommunen konstaterer, at et ulovligt forhold er under etablering eller forbe-
redelse, kan kommunen udstede en administrativ standsningsmeddelelse.
Hvis ejeren eller brugeren af en ejendom, der påtænkes anvendt som rockerborg
eller allerede anvendes som rockerborg, således påbegynder eller forbereder etab-
lering af et ulovligt forhold, kan kommunen udstede en standsningsmeddelelse.
Det kan f.eks. være relevant, hvis ejeren eller brugeren forbereder eller har påbe-
gyndt etablering af et forhold i strid med et § 14-forbud eller en lokalplanbe-
stemmelse. Det samme gælder, hvis ejeren eller brugeren påbegynder eller forbe-
reder etablering af et forhold uden den fornødne landzonetilladelse eller i strid
med reglerne om sommerhusområder.
87
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Hvis den pågældende ikke frivilligt retablerer det, der allerede måtte være ulov-
ligt etableret, eller søger om dispensation eller tilladelse, må kommunen meddele
lovliggørelsespåbud, jf. afsnit 2.8.4 nedenfor.
Kommunen kan efter omstændighederne også søge det forberedte eller iværksatte
arbejdet standset ved at anmode retten om at nedlægge et midlertidigt forbud ef-
ter reglerne i retsplejelovens kapitel 40. Der er tale om et foreløbigt retsmiddel,
og forbuddet skal derfor følges op af et søgsmål, hvor der tages endelig stilling til
spørgsmålet.
2.8.4. Lovliggørelsespåbud
En kommune kan endvidere i medfør af planlovens § 51 meddele lovliggørelses-
påbud. Et sådant påbud går ud på at konstatere, hvad det ulovlige forhold består i,
og stille krav om lovliggørelse, det vil sige at bringe den ulovlige anvendelse til
ophør og fjerne ulovlige indretninger.
Hvis anvendelse af en ejendom som rockerborg eller en indretning på ejendom-
men således er i strid med f.eks. et § 14-forbud eller en lokalplanbestemmelse, og
der ikke søges om dispensation, kan kommunen meddele ejeren eller brugeren
lovliggørelsespåbud. Det samme gælder, hvis rockerborgen er etableret uden den
fornødne landzonetilladelse eller er i strid med reglerne om sommerhusområder.
Et lovliggørelsespåbud kan f.eks. være relevant, hvis der i strid med en lokal-
planbestemmelse er etableret faste hegn eller foretaget afskærmning af vinduer.
Et påbud kan også være relevant, hvis en ejendom, der ifølge en lokalplan skal
anvendes til beboelse, ikke anvendes som bolig, men derimod til klubformål, el-
ler hvis en ejendom, der anvendes til bolig, har ændret karakter af bolig på grund
af klubaktiviteter.
Hvis ejendommen er lejet ud, og det ulovlige forhold består i ulovlig brug, skal
påbud meddeles til lejeren og eventuelt ejeren. Hvis det ulovlige forhold består af
bygningsmæssige ændringer eller f.eks. hegn, skal påbud alene meddeles til eje-
ren.
88
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
2.8.5. Politianmeldelse
Ifølge planlovens § 64 straffes den, der overtræder bl.a. bestemmelser i en lokal-
plan, landzone- eller sommerhusreglerne i § 35, stk. 1, § 39 eller § 40, stk. 1, el-
ler undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i medfør af lo-
ven, med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Politianmeldelse kommer bl.a. på tale, hvis ejeren eller brugeren ikke reagerer på
en standsningsmeddelelse eller et lovliggørelsespåbud. Det samme gælder bl.a.
ved grove ulovlige forhold, uanset om der først er anvendt administrative hånd-
hævelsesmidler. Der henvises herved nærmere til pkt. 4 i vejledning nr. 9392 af
1. maj 2007 om håndhævelse af naturbeskyttelsesloven, planloven og byggelo-
ven.
I dommen i en eventuel straffesag kan ejeren eller brugeren efter omstændighe-
derne pålægges tvangsbøder i medfør af retsplejelovens § 997, stk. 3, indtil det
ulovligt etablerede forhold er lovliggjort.
2.8.6. Selvhjælpshandlinger
En selvhjælpshandling indebærer, at tilsynsmyndigheden selv udfører (eller lader
udføre) det arbejde, som ejeren eller brugeren er forpligtet til for at rette op på et
ulovligt forhold. Ejeren eller brugerens pligt til at lovliggøre forholdet bliver her-
ved omdannet til en pligt til at refundere myndighedens udgifter ved selvhjælps-
handlingen.
Det følger af planlovens § 63, stk. 3, en sådan selvhjælpshandling først kan fore-
tages, når et ved dom meddelt påbud om at berigtige det ulovlige forhold ikke ef-
terkommes inden den i dommen fastsatte frist, og inddrivelse af tvangsbøder ikke
kan antages at føre til, at påbuddet efterkommes.
2.9. Klageadgangen til Natur- og Miljøklagenævnet
Natur- og Miljøklagenævnet er klageinstans for afgørelser truffet efter planloven.
89
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Til Natur- og Miljøklagenævnet kan ifølge planlovens § 58, stk. 1, nr. 1 og 2, på-
klages kommunalbestyrelsens landzoneafgørelser efter § 35, stk. 1, og ekspropri-
ationsafgørelser efter § 47, stk. 1. Klageadgangen er i disse sager i modsætning
til plansager, jf. nedenfor, ikke begrænset til retlige spørgsmål.
Herudover følger det af planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, at kommunalbestyrelsens
afgørelser i plansager, herunder afgørelser om vedtagelse af planforslag, endelige
planer, dispensationer, påbud og forbud, kan påklages til Natur- og Miljøklage-
nævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.
Begrænsningen af klageadgangen efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, til retlige
spørgsmål skal ses i modsætning til skønsspørgsmål, f.eks. om det er hensigts-
mæssigt at vedtage en plan med et bestemt indhold eller meddele dispensation fra
en lokalplan. Retlige spørgsmål omfatter derimod alle spørgsmål om lovligheden
eller gyldigheden af de trufne afgørelser, herunder om hjemmel og overholdelse
af almindelige forvaltningsretlige regler og procedureregler.
Planlovens §§ 59 og 60 fastlægger de klageberettigede og indeholder regler om
klagefrist og indgivelse af klage. Herudover indeholder § 62 regler om bl.a. fri-
sten for søgsmål.
Det bemærkes, at erhvervs- og vækstministeren den 26. oktober 2016 fremsatte
forslag til lov om Planklagenævnet (lovforslag nr. L 42). Lovforslaget, som vil
indebære, at der etableres et nyt klagenævn på planområdet, er en del af imple-
menteringen af den ovenfor i indledningen til afsnit 2 nævnte aftale, som rege-
ringen (Venstre), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti indgik i juni 2016 om ”Danmark i bedre balance –
Bedre rammer for
kommuner, borgere og virksomheder i hele landet”.
3. Byggeloven
Byggeloven (lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016) fastsætter en
række offentligretlige krav vedrørende bl.a. udførelse, indretning og brug af be-
byggelse og stiller som udgangspunkt krav om byggetilladelse fra kommunen før
påbegyndelsen af byggearbejder. Byggeloven kan i et vist omfang begrænse
90
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
etableringen eller anvendelsen af rockerborge. I det følgende er loven beskrevet
overordnet.
Byggeloven har ifølge § 1 til formål bl.a. at sikre, at bebyggelse udføres, indret-
tes og bruges således, at den frembyder tilfredsstillende tryghed i brand-, sikker-
heds- og sundhedsmæssig henseende, og at bebyggelse og ejendommens ube-
byggede arealer får en tilfredsstillende kvalitet under hensyn til den tilsigtede
brug og vedligeholdes forsvarligt.
Byggelovens anvendelsesområde fremgår af § 2. Loven omfatter opførelse af ny
bebyggelse og tilbygning til bebyggelse, jf. § 2, stk. 1, litra a. Loven omfatter
endvidere ombygning og andre forandringer i bebyggelse og ændringer i benyt-
telse af bebyggelse, hvis de er væsentlige i forhold til loven eller de i medfør af
loven udfærdigede bestemmelser, jf. § 2, stk. 1, litra b og c. Herudover finder lo-
ven anvendelse på nedrivning af bebyggelse og vedligeholdelsesbyggearbejder,
ombygninger og andre forandringer i bestående bebyggelse, som har betydning
for energiforbruget i bygningen, jf. § 2, stk. 1, litra d og e.
Ved bebyggelse forstås bygninger og mure samt andre faste konstruktioner og
anlæg, når lovens anvendelse på de pågældende konstruktioner mv. er begrundet
i de hensyn, som loven tilsigter at varetage, jf. byggelovens § 2, stk. 2.
Byggeloven og bygningsreglementet, der er udfærdiget i medfør af loven, jf. be-
kendtgørelse nr. 1028 af 30. juni 2016, fastsætter de krav, der er gældende for
byggeri omfattet af loven.
Byggearbejder, der er omfattet af byggelovens § 2, må som udgangspunkt ikke
påbegyndes uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen, jf. § 16, stk. 1, 1. pkt. End-
videre må arbejder, der er omfattet af § 2, som udgangspunkt ikke tages i brug
uden kommunalbestyrelsens tilladelse, jf. § 16 A, 1. pkt.
I bygningsreglementet er der dog i medfør af byggelovens § 16 B, stk. 1, fastsat
regler, som indskrænker kravene om bygge- og ibrugtagningstilladelser. Det føl-
ger bl.a. heraf, at visse byggearbejder alene er undergivet et anmeldelseskrav, så-
ledes at arbejdet kan påbegyndes, hvis kommunen ikke gør indsigelse inden for
91
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
en bestemt frist. Endvidere er det fastsat, at visse byggearbejder hverken kræver
tilladelse eller anmeldelse.
Kommunalbestyrelsen er bygningsmyndighed. Bliver kommunalbestyrelsen op-
mærksom på et ulovligt forhold, skal den søge forholdet lovliggjort, medmindre
det er af ganske underordnet betydning, jf. byggelovens § 16 C, stk. 3.
Et ulovligt forhold kan bestå i flere forhold. Der kan f.eks. være tale om et byg-
geri, der er påbegyndt uden tilladelse, et byggeri, der ikke lever op til de tekniske
krav i bygningsreglementet, eller et byggeri, der ikke anvendes i overensstem-
melse med en tilladelse.
Efter byggelovens § 17, stk. 1, påhviler det den til enhver tid værende ejer af en
ejendom at berigtige forhold, som er i strid med loven eller de i medfør af loven
udfærdigede forskrifter. Består forholdet i en ulovlig brug af ejendommen, påhvi-
ler pligten tillige brugeren.
Kommunen kan
ligesom med hensyn til planloven, jf. afsnit 2.8.3 og 2.8.4
ovenfor
bl.a. udstede standsningsmeddelelse og meddele lovliggørelsespåbud.
Byggelovens § 30 indeholder herudover regler om straf ved bl.a. overtrædelse af
loven eller regler fastsat i medfør af loven eller undladelse af at efterkomme på-
bud eller forbud i medfør af loven. Politianmeldelse kan derfor også komme på
tale.
Kommunalbestyrelsen kan uden retskendelse forlange adgang til en privat ejen-
dom for at undersøge, om der er sket overtrædelse af loven eller de i medfør af
loven udfærdigede bestemmelser og stillede betingelser, jf. byggelovens § 19,
stk. 1, 1. pkt. Politiet yder kommunalbestyrelsen bistand til at opnå en i henhold
til loven hjemlet adgang til en ejendom, jf. § 20, 1. pkt. Besigtigelse i medfør af
bestemmelsen skal
ligesom besigtigelse efter planloven, jf. afsnit 2.8.2 ovenfor
foretages i overensstemmelse med reglerne i lov om retssikkerhed ved forvalt-
ningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven).
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter byggeloven kan, for så vidt angår retlige
forhold, som udgangspunkt påklages til statsforvaltningen, jf. § 23, stk. 1.
92
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Som et konkret eksempel på anvendelse af byggeloven i en sag om en rockerborg
henvises til den sag, der er gennemgået umiddelbart nedenfor i afsnit 4.
4. Eksempel på en kommunes anvendelse af planloven og byggeloven
Som et konkret eksempel på en kommunes anvendelse af planlovens og byggelo-
vens regler i en sag om en rockerborg kan der peges på den sag fra Aabenraa
Kommune, som også er omtalt i kapitel 7, afsnit 5.
Sagen angik en butiksejendom, som var omfattet af en lokalplan, hvorefter ejen-
domme i området udelukkende måtte anvendes til erhvervs- og boligformål. In-
den for området måtte der kun opføres og indrettes bebyggelse til butikker, kon-
torer, restaurationer, liberale erhverv, boliger samt værksteder i tilknytning til bu-
tikker og lignende, som ikke medførte væsentlige trafik- og andre miljømæssige
gener, og som efter kommunalbestyrelsens skøn naturligt hørte hjemme i områ-
det.
Det var kommunens opfattelse, at anvendelsen af ejendommen var ændret fra bu-
tiksejendom til klubhus for en rockergruppe, og at dette var i strid med lokalpla-
nen. Derfor meddelte kommunen lovliggørelsespåbud i medfør af planloven.
Kommunen lagde i den forbindelse vægt på, at kommunen via Borgerser-
vice/politiet havde modtaget kopi af en invitation til en åbningsfest for rocker-
gruppen på adressen, hvor det klart fremgik, at det var den pågældende rocker-
gruppe, der forestod arrangementet. Politiet havde i forbindelse med arrangemen-
tet indført en visitationszone i området. Det fremgik endvidere af rockergruppens
hjemmeside, at der var åbnet en afdeling i byen. Ved et tilsyn i området havde
kommunen herudover konstateret, at der var udført omfattende tilklæbning af
vinduer, herunder med logo for rockergruppen.
Advokaten for ejeren af ejendommen havde over for kommunen oplyst, at ejen-
dommen var udlejet og blev anvendt til vikarbureau og handel, men ifølge kom-
munen fremkom der ved sædvanlige erhvervssøgninger ikke oplysninger herom,
ligesom det ikke fremgik af lokalaviser mv., at der var startet et vikarbureau eller
handelsfirma på ejendommen. Det var således kommunens vurdering, at lokaler-
93
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
ne ikke blev anvendt til de formål, som ejeren havde angivet, på grund af den
omfattende tilklæbning af vinduerne.
Efterfølgende ophævede kommunen påbuddet, idet det af lejeren var blevet op-
lyst, at logoet ikke relaterede sig til rockergruppen, men derimod til vikarbureau-
ets motto. Dette tog kommunen til efterretning, men oplyste samtidig, at kom-
munen på baggrund af den omfattende tilklæbning af vinduerne påtænkte at fore-
tage et tilsyn på ejendommen for at konstatere, om bygningen fortsat overholdt
byggelovgivningens krav om dagslystilgang.
Det lykkedes ikke i første omgang at gennemføre besigtigelsen af ejendommen
for at konstatere, om byggelovgivningen var overholdt, idet det ikke var muligt at
få adgang til ejendommen. Kommunens personale foretog derfor en ny besigti-
gelse med bistand fra politiet. Ved besigtigelsen blev det bl.a. konstateret, at der i
forhold til de foreliggende bygningstegninger var foretaget ombygning omkring
toilettet. Herudover blev det konstateret, at bygningens indretning bar præg af, at
den blev anvendt som klublokale. Der var sofagrupper og opbygget bar i lokalet,
ligesom der var oplagret adskillige kasser dåseøl mv. i lokalet og i det tilstødende
personalerum. Endvidere var vinduer klæbet til. Indvendig i bygningen var der
desuden et skilt med rockergruppens navn og logo.
Herudover fik politiet ved et efterfølgende tilsyn på stedet oplyst af en person
med tilknytning til ejendommen, at bygningen blev anvendt som fælles klubhus
for to rockergrupper. Endvidere konstaterede politiet senere, at der blev afholdt et
fælles festarrangement af de to grupper.
På baggrund af disse oplysninger meddelte kommunen for det første på ny lov-
liggørelsespåbud efter planloven.
For det andet meddelte kommunen på baggrund af iagttagelserne under besigti-
gelsen af bygningen lovliggørelsespåbud i medfør af byggeloven, da ombygnin-
gen af toilettet og tilklæbningen af vinduerne ikke var i overensstemmelse med
bygningsreglementet.
Kommunen kunne senere konstatere, at ejendommen var fraflyttet, og sagen blev
derfor afsluttet.
94
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
5. Anden lovgivning
Udvalget har overvejet, om der i anden lovgivning findes bestemmelser, som må
anses for generelt at kunne begrænse etableringen eller anvendelsen af rocker-
borge. Udvalget har ikke fundet sådan lovgivning.
Udvalget har dog overvejet, om § 42 i miljøbeskyttelsesloven (lovbekendtgørelse
nr. 1189 af 27. september 2016) om påbud om ophør af forurenede og støjende
virksomhed vil kunne begrænse etableringen eller anvendelsen af rockerborge.
Da dette udelukkende kan tænkes at være relevant i yderst sjældne tilfælde, har
udvalget ikke beskrevet denne bestemmelse nærmere.
95
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
96
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Kapitel 5
Persondatalovens regler om offentlige myndigheders
udveksling af personoplysninger
1. Indledning
Dette kapitel indeholder en overordnet beskrivelse af persondatalovens regler om
offentlige myndigheders adgang til at udveksle personoplysninger.
I afsnit 2 er persondatalovens anvendelsesområde beskrevet, og i afsnit 3 er lo-
vens behandlingsregler gennemgået overordnet.
Beskrivelsen skal ses i sammenhæng med udvalgets udkast til vejledning om of-
fentlige myndigheders udveksling af personoplysninger som led i den koordine-
rede myndighedsindsats over for organiseret og alvorlig kriminalitet, herunder
særligt rocker- og bandekriminalitet (bilag 2), der indeholder en mere udførlig
beskrivelse af persondatalovens regler og en række særlige ordninger for udveks-
ling af personoplysninger i den øvrige lovgivning. Vejledningen indeholder des-
uden en gennemgang af bl.a. persondatalovens regler om oplysningspligt og ind-
sigtsret.
2. Persondatalovens anvendelsesområde
Persondataloven finder anvendelse ved behandling af personoplysninger, jf. lo-
vens § 1, stk. 1.
Ved ”personoplysninger” forstås enhver form for information
om en identificeret
eller identificerbar fysisk person, jf. persondatalovens § 3, nr. 1. Derimod er bl.a.
oplysninger om foreninger ikke personoplysninger.
Betegnelsen ”behandling” er defineret i persondatalovens § 3, nr. 2. Behandling
omfatter bl.a. udveksling af personoplysninger mellem myndigheder, det vil sige
videregivelse af oplysninger fra en myndighed til en anden myndighed og dertil
97
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
hørende indsamling og registrering af oplysningerne for den modtagende myn-
dighed.
Det er yderligere en betingelse for, at persondataloven finder anvendelse, at be-
handlingen helt eller delvis foretages ved hjælp af elektronisk databehandling, jf.
§ 1, stk. 1. Det er tilstrækkeligt, at en oplysning indlægges i eller stammer fra et
elektronisk medie hos myndigheden, f.eks. når oplysninger sendes på e-mail eller
udskrives fra en computer. Det indebærer, at persondataloven stort set altid finder
anvendelse på myndighedernes behandling af personoplysninger.
Endvidere finder persondataloven anvendelse på rent manuelle behandlinger af
personoplysninger, hvis oplysningerne er eller vil blive indeholdt i et register, jf.
§ 1, stk. 1. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis personoplysninger er systematiseret
i et ringbind, og formålet er at finde frem til personer.
Herudover finder bl.a. de centrale bestemmelser i persondatalovens § 5, stk. 1-3,
§§ 6-8 og § 11, stk. 1, jf. herom nedenfor i afsnit 3, anvendelse ved videregivelse
af personoplysninger mellem forvaltningsmyndigheder, selv om der ikke er tale
om helt eller delvis elektronisk behandling eller manuel behandling af oplysnin-
ger, som er eller vil blive indeholdt i et register, jf. § 1, stk. 3.
Dette indebærer samlet set, at persondataloven i praksis som altovervejende ho-
vedregel finder anvendelse på offentlige myndigheders udveksling af personop-
lysninger.
Dog bemærkes det, at regler i anden lovgivning i visse tilfælde går forud for reg-
lerne i persondataloven. Dette er tilfældet, hvis sådanne særregler giver den regi-
strerede en bedre retsstilling, jf. persondatalovens § 2, stk. 1, eller almindelige
fortolkningsprincipper medfører, at regler i andre love skal iagttages forud for
persondataloven. Sidstnævnte er eksempelvis tilfældet, hvor den samme behand-
ling af personoplysninger er omfattet af såvel en mere specifik regel i anden lov-
givning som persondatalovens generelle regler.
98
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
3. Persondatalovens behandlingsregler
3.1. Grundlæggende principper for behandling
I persondatalovens § 5 fastsættes en række grundlæggende principper for be-
handling af personoplysninger. Nogle af disse er omtalt nedenfor.
Oplysninger skal ifølge persondatalovens § 5, stk. 1, behandles i overensstem-
melse med god databehandlingsskik. Heri ligger et generelt krav om, at behand-
ling af personoplysninger skal være rimelig og lovlig.
Endvidere følger det af persondatalovens § 5, stk. 2, at indsamling af oplysninger
skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og at senere behandling ikke
må være uforenelig med disse formål.
Herudover indeholder persondatalovens § 5, stk. 3, en proportionalitetsregel,
hvorefter oplysninger, som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og
ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil op-
lysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles.
3.2. Behandlingsbetingelser
Persondatalovens §§ 6-8 indeholder generelle regler om, hvornår myndigheder
må behandle, herunder udveksle, personoplysninger. Endvidere indeholder § 11,
stk. 1, en særlig regel om behandling af oplysninger om personnumre. Herudover
skal de grundlæggende principper i § 5, der er omtalt ovenfor i afsnit 3.1, altid
iagttages.
Det er den myndighed, der vil videregive oplysninger, som skal vurdere, om be-
tingelserne for videregivelse er opfyldt i det konkrete tilfælde. Den myndighed,
der indsamler oplysninger, skal vurdere, om betingelserne for indsamling er op-
fyldt.
99
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
3.2.1. Almindelige ikke-følsomme personoplysninger
Persondatalovens § 6 regulerer udveksling af ikke-følsomme oplysninger, det vil
sige alle personoplysninger, som ikke er omfattet af §§ 7 og 8 om følsomme op-
lysninger eller § 11, stk. 1, om personnumre.
Som eksempler på ikke-følsomme oplysninger kan nævnes identifikationsoplys-
ninger, almindelige adresseoplysninger og oplysninger om opholdssted samt al-
mindelige oplysninger om en persons økonomiske forhold.
Ikke-følsomme oplysninger kan bl.a. udveksles, hvis det er nødvendigt for at
overholde en retlig forpligtelse for myndigheden
eksempelvis en lovbestemt
oplysnings-, underretnings- eller indberetningspligt
eller hvis det er nødvendigt
som led i myndighedsudøvelse, jf. persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 3 og 6.
Det beror på de konkrete omstændigheder, om en videregivelse og indsamling af
ikke-følsomme personoplysninger må anses for at være nødvendig. Ved vurde-
ringen heraf er der overladt et vist skøn til den pågældende myndighed.
En myndighed kan eksempelvis videregive oplysninger, som den er kommet i
besiddelse af, til en anden myndighed, hvis oplysningerne må anses for at have
betydning for den anden myndigheds udøvelse af sin myndighed.
3.2.2. Følsomme personoplysninger
Persondatalovens §§ 7 og 8 regulerer videregivelse af oplysninger om enkeltper-
soners rent private forhold (følsomme personoplysninger). Bestemmelserne son-
drer mellem to typer af følsomme oplysninger: Oplysninger, der efter databeskyt-
telsesdirektivet (som persondataloven implementerer) skal anses som følsomme
(§ 7), og oplysninger, som i øvrigt skal anses som følsomme (§ 8).
De oplysninger, der ifølge databeskyttelsesdirektivet skal anses som følsomme (§
7-oplysninger), er oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, re-
ligiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold samt
helbredsmæssige og seksuelle forhold, jf. persondatalovens § 7, stk. 1.
100
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
De oplysninger, som i øvrigt skal anses som følsomme (§ 8-oplysninger), er iføl-
ge persondatalovens § 8, stk. 1, oplysninger om strafbare forhold, væsentlige so-
ciale problemer og andre rent private forhold end dem, der er nævnt i § 7, stk. 1.
Som oplysninger om ”andre rent private forhold” anses bl.a. oplysninger om an-
dre foreningsmæssige tilhørsforhold end fagforeningsmæssige, separationsan-
søgning og -bevilling, skilsmissebegæring og visse særlige familiemæssige for-
hold, herunder familiestridigheder, opdragelsesmåde og adoption, samt selvmord
og selvmordsforsøg.
Udveksling af § 7- og § 8-oplysninger kan bl.a. ske, hvis det er nødvendigt for, at
et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, jf. § 7, stk. 2, nr. 4, og
§ 8, stk. 6. Denne betingelse er f.eks. opfyldt, hvis udveksling af en oplysning er
nødvendig for, at det kan afgøres, om den berørte person har et berettiget krav
mod det offentlige, eller om myndigheden har et krav (eksempelvis et tilbagebe-
talingskrav) mod den pågældende person.
Udveksling af § 7- og § 8-oplysninger kan også ske, hvis det er nødvendigt af
hensyn til en offentlig myndigheds varetagelse af sine opgaver på det strafferetli-
ge område, jf. persondatalovens § 7, stk. 6, og § 8, stk. 6. Omfattet er bl.a. politi-
ets og anklagemyndighedens straffesagsbehandling samt kriminalforsorgens sa-
ger om fuldbyrdelse af straffedomme. Dette gælder også for andre myndigheder,
som administrerer lovgivning, hvor overtrædelse af reglerne er strafsanktioneret,
f.eks. SKAT’s undersøgelse af en konkret mistanke om skatteunddragelse.
Herudover kan § 8-oplysninger, eksempelvis oplysninger om strafbare forhold,
bl.a. udveksles mellem myndigheder, hvis det er nødvendigt for, at en offentlig
myndighed kan udføre sine opgaver, eller er påkrævet for en afgørelse, som
myndigheden skal træffe, jf. persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 3. Bestemmelsen
gælder, uanset om udvekslingen er nødvendig af hensyn til den myndighed, som
videregiver oplysningerne, eller af hensyn til den myndighed, som modtager op-
lysningerne.
Persondatalovens § 8, stk. 3, indeholder en særlig regel om sociale myndigheders
udveksling af følsomme personoplysninger. Det følger af bestemmelsen, at for-
valtningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det sociale område, kun må
videregive § 7- og § 8-oplysninger, hvis den berørte person enten har givet ud-
101
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
trykkeligt samtykke hertil, hvis videregivelsen sker til varetagelse af private eller
offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder
hemmeligholdelse, eller hvis videregivelse er et nødvendigt led i myndighedens
sagsbehandling eller er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre sine til-
syns- eller kontrolopgaver.
Det bemærkes, at der findes en række bestemmelser i den øvrige lovgivning, som
går forud for persondatalovens behandlingsregler.
102
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Kapitel 6
Gener ved rockerborge
1. Indledning
Dette kapitel indeholder en beskrivelse af de gener, der kan opleves ved rocker-
borge. Beskrivelsen bygger på oplysninger fra Rigspolitiet, en spørgeskemaun-
dersøgelse blandt kommunerne og en beskrivelse fra en nabo til en rockerborg.
I afsnit 2 beskrives indledningsvis udbredelsen og placeringen af rockerborge her
i landet. Herefter beskrives i afsnit 3 generne ved rockerborge.
2. Udbredelse og placering
Som nærmere beskrevet i kapitel 7, afsnit 2.1, moniterer politiet løbende og sy-
stematisk rockermiljøet.
Rigspolitiet har oplyst, at politiet som led heri primo januar 2016 moniterede i alt
902 personer tilknyttet rockerklubber.
Antallet af rockerborge på landsplan kunne ifølge Rigspolitiet i oktober 2016 op-
gøres til 44. Af disse 44 rockerborge er 23 placeret i områder, der ifølge kommu-
neplanen er udlagt til beboelse, blandet bolig og erhverv eller centerområde (by-
centrum), 17 er placeret i områder udlagt til erhverv, og 4 er placeret i landområ-
der eller områder udlagt til offentlige formål. Der er ikke i opgørelsen taget højde
for, hvor rockerborgen ligger i området, og om den eksempelvis ligger tæt op ad
grænsen til et boligområde.
Det bemærkes, at ikke ethvert tilholdssted eller mødested rent politifagligt be-
tragtes som en egentlig rockerborg. Det forhold, at borgere eller andre i et områ-
de betragter en ejendom som værende en rockerborg, fordi der kommer eller bor
rockere, er således ikke i sig selv ensbetydende med, at stedet ud fra en politifag-
lig vurdering kan betegnes som sådan.
103
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Ofte vil der være tale om en eller flere bygninger, som til en vis grad bærer præg
af f.eks. grupperingens kendetegn eller i øvrigt er indrettet på en særlig måde, ek-
sempelvis ved afskærmning, kameraovervågning mv. Anvendelsen af bygningen
som samlingssted for grupperingen er imidlertid også et væsentligt moment.
3. Gener ved rockerborge
3.1. Rigspolitiets erfaringer
Rigspolitiet har som en del af den systematiske, politimæssige monitering af
rocker- og bandemiljøet i en årrække registreret hændelser, som finder sted i
umiddelbar nærhed af eller med tilknytning til landets rockerborge.
På baggrund af denne systematiske monitering er det Rigspolitiets vurdering, at
det i nogle tilfælde kan have store konsekvenser at være nabo til eller bo i nær-
området til en rockerborg.
Om konsekvenserne har Rigspolitiet oplyst følgende:
”Konsekvenserne synes at spænde vidt. Således oplever nogle naboer en ge-
nerel utryghed, mens andre i værste tilfælde har oplevet beskydning mod
den nærliggende rockerborg, som i nogle tilfælde ikke kun har ramt selve
rockerborgen, men også omgivelserne.
Følgende punkter illustrerer kendte konsekvenser for naboer til rockerborge:
- Generel utryghed i hverdagen
- Lydgener ved rockernes hyppige afholdelse af fester
- Gener ved til- og afgang af mange biler og motorcykler
- Hærværk mod privat ejendom
- Potentiel fare i situationer, hvor en rockergruppering er i konflikt og
bliver angrebet af andre fra rocker- og bandemiljøet
De gener, der knytter sig til etablerede rockerborge, i form af gener for om-
kringboende, afhænger naturligt af rockerborgens beliggenhed. En rocker-
borg beliggende i et boligområde er således generelt til større gene, end hvis
den f.eks. ligger i et område uden tætte naboer eller i erhvervsområder.
En rockerborg må generelt karakteriseres som utryghedsskabende for de
omkringboende, og den blotte tilstedeværelse af en etableret rockerborg ses
ofte at give anledning til utryghed hos de omkringboende, som er bekymre-
104
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
de for hændelser i tilknytning hertil. Rockere, der færdes i området omkring
en rockerborg, virker således på grund af deres påklædning, fremtoning,
motorcykler og adfærd i øvrigt skræmmende på mange almindelige borgere,
ligesom den hyppige tilstedeværelse af rockere i et bestemt lokalområde af-
stedkommer frygt for, at skudepisoder og andre interne opgør mellem rock-
erne vil finde sted i området, navnlig i tilfælde, hvor der er erklæret egentlig
”rockerkrig”, eller hvor konfliktniveauet i miljøet er højt.
Endvidere vil en rockerborg kunne afstedkomme en generel frygt for, at sel-
ve rockerborgen udsættes for forskellige former for angreb (hærværk, ilds-
påsættelse, skudangreb mv.). Utrygheden må antages at gøre sig gældende
for alle, der færdes og eventuelt bor i nærheden af en rockerborg, uanset
dennes beliggenhed.
De konkrete gener, der er forbundet med en rockerborg for de omkringbo-
ende, kan illustreres gennem de anmeldelser, der registreres af politiet ved-
rørende rockerborge. F.eks. behandlede Københavns Politi i løbet af en 6-
måneders periode i 2014 op mod 100 anmeldelser i relation til [en rocker-
borg i Københavns Kommune], hvoraf en del af anmeldelserne dog vedrørte
samme forhold. Sagerne drejede sig om ordensmæssige forhold som mu-
sik/støj til ulempe, færdselsmæssige forhold, overtrædelser af våbenloven,
lov om euforiserende stoffer, visitationer og anmeldelser om ”mistænkeligt
forhold”.
En rockerborg afstedkommer endvidere en langt mere massiv patruljering i
området, hvilket i sig selv kan virke utryghedsskabende for de omkringbo-
ende. Indsatsen, herunder patruljeringen, justeres dog løbende i forhold til
de efterretninger, som politiet modtager omkring aktiviteter på den relevante
adresse. Konkrete aktioner, hvor der f.eks. foretages ransagning af en rock-
erborg, vil typisk medføre deltagelse af en større politistyrke, ligesom der i
den forbindelse kan ske afsøgning af det omkringliggende område med
sprængstofhunde, narkohunde eller lignende, hvilket ligeledes kan virke
utryghedsskabende.”
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der forekommer øget kriminalitet i
nærområdet til rockerborge, har Rigspolitiet oplyst, at hærværk mod bl.a. nabo-
ejendomme efter Rigspolitiets erfaring primært ses i konfliktsituationer og her-
udover hovedsageligt er set i forbindelse med den ovennævnte rockerborg i Kø-
benhavns Kommune. Det er ikke herudover Rigspolitiets erfaring, at hærværk
udgør et generelt problem. Rockerne accepterer endvidere som altovervejende
hovedregel ikke, at deres medlemmer eller tilhængere begår indbrud hos naboer
mv. Øget kriminalitet i form af besiddelse af våben er et generelt problem i for-
bindelse med konfliktsituationer. Der indtages herudover erfaringsmæssigt eufo-
riserende stoffer i forbindelse med f.eks. fester, men rockerborge anvendes efter
105
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Rigspolitiets erfaring ikke som et centralt sted for videregivelse af større mæng-
der euforiserende stoffer. Dette vil altid ske uden for rockerborgen og ikke i det
umiddelbare nærområde.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt børn og unge i nærområdet til rock-
erborge rekrutteres af den pågældende rockergruppe, har Rigspolitiet oplyst, at
der efter Rigspolitiets erfaring i rockerborge afholdes et stadigt stigende antal ar-
rangementer, som fungerer som en mulighed for unge mennesker, der har en in-
teresse for miljøet, til at stifte nærmere bekendtskab hermed og måske blive en
del af det. Dette sker altid efter invitation, og der er således ikke tale om et egent-
ligt åbent hus. Det er endvidere Rigspolitiets erfaring, at rockere primært rekrut-
terer blandt kriminelle og voldsparate unge og ikke børn. Dog vil en rockerborg
generelt virke tiltrækkende på nogle grupper af unge, hvormed det heller ikke
kan udelukkes, at en rockerborg vil kunne være medvirkende til rekruttering.
3.2. Kommunernes erfaringer
KL har til brug for arbejdet i udvalget forestået en spørgeskemaundersøgelse
blandt samtlige kommuner. Spørgeskemaundersøgelsen omfatter bl.a. kommu-
nernes erfaringer med generne ved rockerborge.
Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i perioden fra den 19. maj til den 5.
juni 2015. Der blev modtaget svar fra 39 kommuner, hvoraf 30 kommuner har
gennemført besvarelsen.
Spørgeskemaet har været struktureret således, at kun de kommuner, der svarede
bekræftende på indgangsspørgsmålet om, hvorvidt der er eller har været rocker-
borge i kommunen, har skullet udfylde resten af skemaet. Ud af de 30 gennem-
førte besvarelser har 13 kommuner svaret bekræftende på indgangsspørgsmålet.
3 af disse er placeret i Region Syddanmark, 4 er placeret i Region Sjælland, 2 er
placeret i Region Hovedstaden, 3 er placeret i Region Midtjylland, og 1 er place-
ret i Region Nordjylland. Der er ingen kommuner fra Fyn repræsenteret.
Samtlige 13 kommuner har i besvarelserne givet udtryk for, at rockerborge efter
kommunens erfaring medfører gener, og at rockerborge efter kommunens opfat-
106
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
telse er utryghedsskabende. 10 kommuner har modtaget henvendelser fra borgere
i områder, hvor rockerborge er beliggende.
I spørgeskemaundersøgelsen har kommunerne endvidere svaret på, hvad henven-
delserne fra borgerne gik ud på, samt hvilke gener rockerborge efter kommunens
erfaring medfører, og hvordan den utryghedsskabende virkning kommer til ud-
tryk. Der er i den forbindelse bl.a. peget på følgende gener ved rockerborge:
Utryghed og nervøsitet, frygt for væbnet konflikt, chikane, nabokonflikter, øget
kriminalitet, rekruttering af nye medlemmer af rockerklubben, øget trafik i områ-
det, voldsomme fester, støj, affald og urinering i området samt krænkelse af rets-
bevidstheden. Af disse gener er utryghed den, der oftest nævnes.
3.3. Beretning fra en berørt nabo
Udvalget har i forbindelse med arbejdet modtaget en beretning af 7. maj 2015 fra
en nabo til en rockerborg. For at illustrere, hvordan rockerborge kan blive ople-
vet af de omkringboende, har udvalget med tilladelse fra den pågældende valgt at
gengive dele af beretningen:
”At
være nabo til en rockerborg
[…]
B. DAGLIGDAGEN
4. Hvordan fungerer naboskabet i dagligdagen?
Dårligt. Rockerne fylder i bogstavelig forstand meget i området, og de ad-
skiller sig på næsten alle områder fra almindelige naboer: De er der altid,
dag og nat, der er altid lys i huset, de kommer og går hele tiden, døre lukker
udaf, de smækker med hoveddøren hver gang, der kommer og går folk,
døgnet rundt, de går rundt udenfor og snakker højt, enten i telefon eller med
hinanden, cirkulerer i området, hen ad vejen, foran andre huse og indgange,
deres biler fylder gaden op, og de parkerer ulovligt. Når de har fester, re-
spekterer de ikke normale regler for længde og larm
nogle gange er der fe-
ster flere gange i løbet af en uge, også på nætter til hverdage, hvor musikken
dunker løs hele natten. Deltagerne i festen kommer og går
er der kort tid
eller lang tid
unge kvinder sidder undertiden efterladt på kantstenen foran
vores boliger, og enhver normal kodex for hensyntagen til naboer er helt
fraværende.
107
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Der er ingen dialog, vi hilser ikke på hinanden, der bliver undertiden råbt
sarkastiske hilsner, hvis vi går forbi rockerborgen på vej ud på [x-vej], og vi
har sågar oplevet, at få smidt kanonslag efter os.
Lyden af rockerne er blevet bagtæppet for vores liv. Mest om sommeren,
hvor lyden af startende motorcykler, ankommende motorcykler, motorcyk-
ler i tomgang, motorcykler der kører lige om lidt, rockere der råber til hin-
anden, smækker med døre, etc., har fortrængt lyden af alt fra fuglefløjt til
selv lyden af traffikken på [x-vej].
5. Giver naboskabet anledning til utryghed, hvordan?
Ja, en grundlæggende utryghed, som fylder meget i de nærmeste naboers
liv.
Først og fremmest aner vi aldrig, hvornår vi bliver ufrivilligt del af en rock-
erkrig. I de 2�½ år, vi har haft [rockergruppen] som naboer, er konflikterne i
rocker- og bandemiljøet bølget frem og tilbage, og [rockergruppen] er ofte
involveret. Vi har f.eks. oplevet, at [rockergruppen] under en rockerkonflikt
rekvirerede to fyldte byggecontainere, som de placerede foran rockerborgen,
som et regulært kuglefang. Containerne stod der i to måneder, indtil kom-
munen forlangte dem fjernet. Vi har også oplevet, at andre rocker-klubhuse
er blevet brændt ned af Molotov-cocktails, og vi har haft reel og begrundet
frygt for, at rockerborgen på [y-vej] kunne være næste mål.
Men selv i perioder, hvor der ikke er en voldelig rockerkonflikt kørende, er
rockerborgen en kolossal stressfaktor i vores liv. Når man vender hjem fra
arbejde, overskygges eller afløses glæden over at være hjemme ofte af be-
kymringen over, ”hvad der mon skal ske i dag”. På onsdage
(hvor der er
”klubdag”) og andre dage, hvor der er mange rockere, tænker man især over
det, længe inden man når [y-vej], og når man drejer om hjørnet, og mødes af
synet af 8-10 rockere i fuld uniform, forstår man hvorfor. Så er den indre
uro forankret i kroppen resten af dagen, og man holder sig indendørs.
Det er en stressfaktor, at man aldrig ved, hvornår den samtale man har med
børnene eller ægtefællen, pludselig bliver overdøvet af en brølende Harley-
Davidson. Det er en stressfaktor, at man aldrig ved, om det bliver i nat, vi
bliver holdt vågne til mellem 3 og 5 om morgenen, eller det er i nat vi igen
bliver vækket midt om natten, når en eller anden går frem og tilbage få me-
ter fra ens soveværelse vindue og taler højt i telefon
kl. 3 om natten.
Endelig knytter der sig en utryghed til, at flere af rockerne overtræder gæng-
se færdselsregler, kører alt for hurtigt nedad vejen, kører ud på [x-vej] i
modsat retning af trafikken, eller bare over midterrabatten på [x-vej], og ud-
viser generelt ikke den nødvendige forsigtighed, som andre trafikanter gør.
Vi har utallige gange anmeldt rockerne for sådanne forhold. Vi tør knap nok
lade vores børn færdes på cykel i området, da rockerne ikke overholder de
samme regler, som de fleste andre gør.
108
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
5. Nogen har en opfattelse af, at der sjældent begås kriminalitet omkring en
rockerborg, er det jeres indtryk?
Det er en myte, eller rettere to forskellige: den ene er skabt af rockerne selv,
den anden af politiets manglende formåen til at tage rockerne på fersk ger-
ning.
Den ene myte er, at der aldrig er indbrud i husene omkring en rockerborg.
Det er ikke korrekt på [y-vej], hvor der inden for de seneste 1�½ år har været
5-6 indbrud, samt et tilfælde af grov hærværk på et antal biler.
Den anden myte handler om, at rockerne ikke begår kriminalitet i selve
rockerborgen, hvilket især vil sige handler med narko i eller lige udenfor
rockerborgen. Som daglige iagttagere af rockerborgen er vi imidlertid ikke i
tvivl om, at der foregår kriminelle aktiviteter. Der er stor trafik til og fra
rockerborgen, også af personer, der kun afleverer eller henter noget, eller
opholder sig få minutter i rockerborgen. Der er også mange, der mødes ved
rockerborgen, og derefter går en tur sammen, to og to, eller flere. Det sker
også ofte, at rockere står uden for borgen og spejder opad vejen, på udkig
(efter politiet eller folk, der skal komme?).
[…]”
109
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
110
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Kapitel 7
Erfaringer fra den hidtidige indsats
1. Indledning
Dette kapitel indeholder en beskrivelse af nogle af de erfaringer, som myndighe-
derne hidtil har gjort sig ved behandlingen af sager om rockerborge. Beskrivelsen
bygger på oplysninger fra Rigspolitiet og KL samt en spørgeskemaundersøgelse
blandt kommunerne.
I afsnit 2 og 3 er henholdsvis politiets og kommunernes erfaringer med den gæl-
dende lovgivning behandlet. Afsnit 4 vedrører erfaringerne med samarbejdet
mellem politiet og kommunerne. I afsnit 5 er der givet et eksempel på en vellyk-
ket myndighedsindsats i en sag om en rockerborg. Herudover indeholder afsnit 6
en omtale af nogle grundejerforeningers overvejelser om at bruge privatretlige
servitutter med henblik på at undgå rockerborge eller tilsvarende mødesteder i de
pågældende foreningers områder.
2. Politiets erfaringer med den gældende lovgivning
Nedenfor beskrives indledningsvis politiets indsats på rocker- og bandeområdet
overordnet (afsnit 2.1). Herefter følger en beskrivelse af politiets erfaringer med i
sager om rockerborge at anvende rockerloven (afsnit 2.2), at anvende hashklub-
loven (afsnit 2.3), at være til stede ved arrangementer og gøre brug af visitations-
zoner (afsnit 2.4) samt at anvende ordensbekendtgørelsen (afsnit 2.5). Der henvi-
ses for en nærmere beskrivelse af disse regler til kapitel 3.
2.1. Overordnet om politiets indsats på rocker- og bandeområdet
Dansk politis samlede indsats mod kriminalitet i rocker- og bandemiljøet er ka-
rakteriseret ved en massiv efterforskningsmæssig indsats baseret på analyser og
vurderinger af de enkelte kriminelle gruppers og personers kriminelle aktiviteter.
111
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Det efterretningsbillede, der ligger til grund for udarbejdelse af analyser og vur-
deringer, tilvejebringes i et tæt samarbejde mellem Rigspolitiets Nationale Efter-
forskningscenter (NEC) og politikredsene.
Rigspolitiets strategi for indsatsen på området lægger
ud over en intensiv poli-
timæssig indsats
vægt på en massiv og sammenhængende myndighedsindsats.
Der er i den forbindelse etableret samarbejde på såvel lokalt som nationalt niveau
med andre relevante myndigheder, herunder med kommunerne. Dette samarbejde
er nærmere beskrevet i afsnit 4.1 nedenfor.
Rigspolitiet varetager den overordnede koordination af politiets samlede indsats
på området og modtager, indsamler, sammenligner, bearbejder og formidler som
led heri relevante oplysninger fra landets politikredse for at kunne bistå politi-
kredsene med at modvirke og opklare kriminalitet, der udspringer af rocker- og
bandemiljøet.
Rigspolitiet laver løbende analyser af situationen på landsplan og videreformidler
det samlede billede på området til politikredsene med henblik på at sikre en ef-
fektiv og målrettet tilrettelæggelse af politiets samlede indsats på området.
Ansvaret for den politimæssige monitering og analyse er forankret i politikredse-
ne, da informationsmængden om de enkelte rocker- og bandemedlemmer er
størst i de enkelte kredse. Rigspolitiet konsoliderer herefter den indsamlede in-
formation og skaber det nationale overblik over rocker- og bandemedlemmerne.
2.2. Erfaringer med rockerloven
Om politiets erfaringer med rockerloven har Rigspolitiet oplyst følgende:
”Politiet kan i medfør af lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme
dels forbyde enkeltpersoner at opholde sig i en bestemt ejendom (individuelt
forbud, jf. § 1, stk. 1), dels forbyde enhver person adgang til en bestemt
ejendom (generelt forbud jf. § 1, stk. 2), såfremt en række nærmere betin-
gelser er opfyldt.
Grundlæggende er det en betingelse for, at loven kan bringes i anvendelse,
at der er et gensidigt opgør mellem grupper af personer, hvor der på begge
sider anvendes voldelige midler, herunder sprængstoffer, jf. § 1, stk. 3.
112
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Det er endvidere en betingelse, at der er risiko for, at der som led i dette
gensidige opgør er risiko for et angreb, der vil være til fare for personer, der
bor eller befinder sig i nærheden af en given ejendom.
Rockerloven er således et redskab, der alene kan anvendes i situationer,
hvor der er aktuelle konflikter i miljøet og risiko for egentlige personfarlige
angreb.
I efteråret 2013 eskalerede en alvorlig konflikt mellem to rivaliserende
grupperinger i Næstved, i hvilken forbindelse Sydsjællands og Lolland-
Falsters Politi frygtede gensidige angreb. Politikredsen besluttede på den
baggrund den 23. oktober 2013 at udstede et forbud i medfør af rockerlo-
vens § 1, stk. 2, hvorefter man forbød enhver person adgang til en adresse,
hvor en af grupperingerne havde etableret en rockerborg. Politikredsen for-
bød endvidere en bestemt person at tage ophold på samme adresse i medfør
af rockerlovens § 1, stk. 1.
Politikredsen vurderede således, at der på adressen var en betydelig risiko
for angreb, der ville være til fare for personer, der boede eller befandt sig i
området. Ejendommen, hvori rockerborgen var etableret, var placeret i tæt
bebygget og trafikeret område i Næstveds centrum. Forbuddet, som var
gældende i syv dage, blev efterfølgende forlænget adskillige gange og udløb
den 4. december 2013.
Det var første gang i mere end 10 år, at rockerloven blev bragt i anvendelse.
Rockerloven er efterfølgende blevet anvendt flere gange i forbindelse med
forskellige konflikter i rocker- og bandemiljøet. Sydsjællands og Lolland-
Falsters Politi har således i fire tilfælde i perioden fra 29. december 2015 til
1. marts 2016 nedlagt forbud mod ophold efter rockerlovens § 1, stk. 2, i fi-
re ejendomme, som anses for knyttet til fire forskellige rocker- eller bande-
grupperinger. Derudover har Københavns Vestegns Politi også i et enkelt
tilfælde bragt loven i anvendelse, idet der med baggrund i en aktuel konflikt
mellem flere grupperinger blev nedlagt forbud mod ophold i en grupperings
tilholdssted den 19. maj 2016, jf. herved lovens § 1, stk. 2. Forbuddet blev
forlænget flere gange og ophørte den 28. juli 2016. Endelig har Fyns Politi
den 4. oktober 2016 udstedt forbud mod to adresser, som blev anvendt af
henholdsvis en bandegruppering og en rockergruppering. Forbuddene er si-
den blevet forlænget flere gange og var fortsat i kraft ved udgangen af okto-
ber 2016.
Det er Rigspolitiets opfattelse, at forbuddene i vid udstrækning har virket ef-
ter hensigten, idet der ikke i de perioder hvor tilholdsstederne har været luk-
kede, har fundet angreb sted direkte mod adresserne. I mange tilfælde har
politiet derudover kunnet konstatere, at de pågældende grupperinger ikke
længere anvender adresserne som tilholdssted efter forbuddets ophør.”
113
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
2.3. Erfaringer med hashklubloven
Om politiets erfaringer med at anvende hashklubloven i forhold til rockerborge
har Rigspolitiet oplyst følgende:
”Politiet har flere gange vurderet, om hashklubloven har kunnet anvendes i
forhold til en rockerborg. Der er principielt intet til hinder herfor, såfremt
lovens betingelser for nedlæggelse af forbud er opfyldt, herunder at der i be-
stemte lokaler foregår en virksomhed på en måde, som systematisk indebæ-
rer strafbare handlinger, som er egnet til at medføre ulempe og utryghed hos
omkringboende, jf. lovens § 1, stk. 1.
I praksis har dette dog ikke været tilfældet
eller muligt at føre bevis for.
En politikreds har peget på, at det følger af hashklubloven, at loven alene
kan bringes i anvendelse, hvis der udøves virksomhed på stedet, hvor virk-
somhedsformen systematisk indebærer strafbare handlinger, som er egnet til
at medføre utryghed, som f.eks. salg af hash eller bordeldrift.
Politikredsen har i den forbindelse peget på, at hashklubloven vil være mere
praktisk anvendelig, hvis betingelserne vedrørende virksomhedsførelsen
fjernes, således at der alene skal være tale om utryghedsskabende adfærd
for, at der kan nedlægges forbud mod besøgende i ejendommen. Det vil
endvidere give mulighed for at benytte loven i forhold til rockerborge, så
snart der foregår handlinger, der er egnet til at medføre ulempe og utryghed
hos omkringboende, og vil tillige bevirke, at loven vil kunne finde anven-
delse, når en gruppering tager ophold i lokaliteter, de ikke har råderet over,
men hvor ejeren enten ikke kan eller vil bortvise de pågældende eller anmo-
de politiet herom.”
2.4. Erfaringer med at være til stede ved arrangementer og visitationszoner
Om politiets erfaringer med at være til stede ved arrangementer i rockerborge og
gøre brug af politilovens regler om visitationszoner har Rigspolitiet oplyst føl-
gende:
”Med hjemmel i politilovens § 6 kan der efter politidirektørens beslutning i
et givent offentligt tilgængeligt område oprettes visitationszone. Ved visita-
tionszone forstås et område, hvor politiet, uden at der foreligger en konkret
mistanke om et strafbart forhold, kan foretage stikprøvevisitationer af per-
soner, personers ejendele samt biler med henblik på at kontrollere, om no-
gen besidder eller bærer våben.
114
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Der kan oprettes en visitationszone, hvis der er en forøget risiko for, at no-
gen på det pågældende sted foretager strafbare handlinger, som indebærer
fare for andres liv, helbred eller velfærd, og visitationszonen skal oprettes
med henblik på at forebygge, at nogen foretager strafbare handlinger, som
indebærer fare for personers liv, helbred eller velfærd.
Nogle politikredse anvender muligheden for at oprette visitationszoner i om-
råder, hvor en rockerborg er beliggende. Dette sker f.eks. i forbindelse med
klubfester, hvor politikredsen har vurderet, at der på det pågældende sted er
en forøget risiko for, at nogen vil foretage strafbare handlinger, som indebæ-
rer fare for personers liv, helbred eller velfærd.
Det er Rigspolitiets erfaring, at rockerne efterhånden er blevet vant til, at
politiet er til stede ved deres fester og arrangementer, hvor der ofte etableres
visitationszoner, og at antallet af overtrædelser i forbindelse med sådanne
arrangementer formentlig af den grund er forholdsvis begrænset. Der be-
slaglægges således ved disse lejligheder ganske få euforiserende stoffer og
stort set ingen våben, idet der primært er tale om færdselslovsovertrædelser
og lign.
Dermed er det også Rigspolitiets vurdering, at den præventive effekt af poli-
tiets tilstedeværelse og i nogle tilfælde etablerede visitationszoner er ganske
høj, idet rockerne tidligere
inden politiet mere massivt og systematisk kom
til stede i forbindelse med fester og arrangementer
ofte blev taget med eu-
foriserende stoffer og knive mv. Det er således Rigspolitiets opfattelse, at
rockerne bevidst undlader at være i besiddelse af de pågældende effekter i
forbindelse med fester og arrangementer.
Det er Rigspolitiets vurdering, at oprettelsen af en visitationszone i området
omkring en rockerborg er noget, der kan være med til at stresse rockerne.
Dermed vil en øget anvendelse af visitationszoner
i det omfang, man kan
godtgøre, at betingelserne for oprettelsen heraf er til stede
tilsvarende
kunne øge presset på rockerne.
Der er dog knyttet en ganske massiv anvendelse af ressourcer til oprettelse
af og varetagelse af visitationszoner, og det er Rigspolitiets umiddelbare
vurdering, at en sådan bunden anvendelse af ressourcer
også i tilfælde,
hvor der ikke er forhøjet trusselsniveau, konflikt eller lignende
ikke er
hensigtsmæssig i forhold til det, man vil få ud af at etablere en sådan zone.
Det skal i den forbindelse tages i betragtning, at rockerne erfaringsmæssigt
er meget varsomme med at opbevare ulovlige genstande mv. på deres til-
holdssteder, og en sådan zone vil under alle omstændigheder efter Rigspoli-
tiets opfattelse ikke forhindre rockerne i at anvende det pågældende til-
holdssted.”
115
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
2.5. Erfaringer med ordensbekendtgørelsen
Om politiets erfaringer med at anvende ordensbekendtgørelsens regler om ro og
orden i forhold til rockerborge har Rigspolitiet på grundlag af en høring af ud-
valgte politikredse oplyst følgende:
”På baggrund af de modtagne bidrag er det Rigspolitiets opfattelse, at or-
densbekendtgørelsens regler til håndhævelse af ro og orden kun i meget be-
grænset omfang anvendes i området omkring rockerborge. Der ses ikke
umiddelbart at være eksempler på, at der indenfor de seneste par år har væ-
ret sager om overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, som relaterer sig til
gener i forhold til omkringboende.
Københavns politi har imidlertid oplyst, at der i forbindelse med [en rocker-
borg i Københavns Kommune] i enkelte tilfælde i forbindelse med fester er
advaret om muligheden for at anvende bestemmelser i ordensbekendtgørel-
sen, hvis ikke de anmeldte gener (støj til ulempe) blev bragt til ophør.
Flere kredse har givet udtryk for, at der ofte ikke findes at være anledning til
at anvende reglerne i ordensbekendtgørelsen over for forhold omkring rock-
erborgene, men at der i højere grad ses eksempler på sigtelser for strafbare
forhold, herunder for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, færd-
selsmæssige forhold og overtrædelse af våbenlovgivningen. Det bemærkes i
den forbindelse, at mange rockerborge ligger i industrikvarterer eller i om-
råder, hvor der er langt til omkringboende. Overtrædelse af bestemmelser i
ordensbekendtgørelsen i forhold til rockere ses således oftere i forhold til
rockernes færden i nattelivet, end i området omkring rockerborge.
Det er Rigspolitiets opfattelse, at alle gener for omkringboende forbundet
med rockerborge generelt prioriteres højt af politiet. Det kan i den forbin-
delse oplyses, at politiet meget ofte er til stede i området omkring rocker-
borge i forbindelse med større fester og arrangementer. Flere politikredse
oplyser i den forbindelse, at der generelt opleves at være en konstruktiv dia-
log med rockerne omkring afviklingen af fester og arrangementer i og om-
kring rockerborgene.”
3. Kommunernes erfaringer med den gældende lovgivning
Nedenfor er kommunernes erfaringer med de gældende regler i sager om rocker-
borge beskrevet. Der henvises om disse regler i øvrigt til kapitel 4.
KL har om kommunernes erfaringer bl.a. oplyst følgende:
116
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
”Rockerborge er et landsdækkende fænomen, og i mange af landets kom-
muner har man disse udfordringer. Af nedenstående eksempler fremgår det,
at de forskellige kommuner har forsøgt sig med forskellige løsninger med
større og især mindre succes. Da der er store forskelle på kommunerne, ikke
mindst i forhold til størrelser på boligkvarterer, indbyggerantal, geografiske
forhold mv., vil der også være forskellige konsekvenser af diverse tiltag.
Det vil således ikke nødvendigvis gælde, at tiltag, som en kommune har
iværksat, kan/bør overføres direkte til en anden kommune.
I Vordingborg Kommune har man forsøgt med forbud mod klubaktiviteter i
en hel gade, hvilket umiddelbart har ført til at rockerne har lejet sig ind på
andre adresser. Kommunen har ligeledes annonceret i lokalaviser, hvor man
opfordrer udlejere til ikke at udleje til rockere.
I Ballerup Kommune har man ligeledes forsøgt, med udgangspunkt i kom-
muneplanen at nedlægge generelt forbud mod klubhuse og disses fysiske
fremtoning, således at man ikke tillader klubhuse der ”ved deres fysiske
fremtræden i form af begrænsede adgangsforhold, massiv hegning, omfat-
tende brug af sikkerhedsudstyr, blænding af vinduer osv. adskiller sig fra de
omgivende boligejendomme, institutioner mv.”
I Gladsaxe Kommune har man på tilsvarende vis udarbejdet en lokalplan for
et begrænset område, hvor der er nedlagt forbud om opsætning af hegn, med
henblik på den måde at forhindre forskansning af en forventet rockerborg i
området.
I Gladsaxe Kommune har man endvidere lavet en trafikplan for et område,
der indebar, at man skulle anvende en ejendom til et trafikanlæg. Det betød,
at man valgte at ekspropriere ejendommen ud fra reglerne i vejloven. På
ejendommen lå der en rockerborg.
Modparten indbragte sagen for Vejdirektoratet, hvor Gladsaxe Kommune
fik medhold i, at ejendommen kunne eksproprieres. Derefter indbragte
modparten sagen for byretten, hvor Vejdirektoratet fik medhold i, at deres
afgørelse var korrekt. Modparten har nu anket sagen til landsretten, og sagen
er ikke berammet endnu. Sagen har nu verseret i over 4 år.
Kommunerne prøver altså forskellige indsatser, og vi opnår dermed løbende
erfaringer med rækkevidden af de nuværende muligheder.”
KL har herudover bl.a. oplyst, at Kolding Kommune har peget på det problem, at
det kan være vanskeligt eller umuligt at foretage partshøring af lejeren af en
ejendom i forbindelse med f.eks. meddelelse af påbud efter planloven, hvis eje-
ren af ejendommen ikke oplyser, hvem ejendommen er udlejet til.
117
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Til brug for udvalgets arbejde har KL forestået en spørgeskemaundersøgelse
blandt samtlige kommuner. Undersøgelsen omfatter bl.a. kommunernes erfarin-
ger med de gældende regler i sager om rockerborge. Der henvises om undersø-
gelsen nærmere til kapitel 6, afsnit 3.2. Som det fremgår heraf, har 13 af de
kommuner, som har gennemført besvarelsen, svaret bekræftende på, at der er el-
ler har været rockerborge i kommunen.
I spørgeskemaundersøgelsen har kommunerne bl.a. svaret på, hvordan og hvor-
når de fik kendskab til den pågældende rockerborg.
Af de 13 kommuner, som har svaret bekræftende på, at der er eller har været
rockerborge i kommunen, fik 6 kommuner kendskab til rockerborgen via naboer,
1 kommune fik kendskab via pressen, 1 kommune fik kendskab på grund af en
ansøgning om byggetilladelse, 2 kommuner fik besked fra politiet, 1 kommune
fik kendskab via sit eget netværk, og 2 kommuner fik kendskab via en blanding
af politi, presse og naboer.
1 kommune fik kendskab til rockerborgen før ejerskiftet, og 3 kommuner fik
kendskab til rockerborgen før etableringen af denne. 9 kommuner fik først kend-
skab til rockerborgen, efter at den var etableret.
I spørgeskemaundersøgelsen er kommunerne også blevet bedt om at oplyse,
hvilken lovgivning der eventuelt er blevet anvendt i forhold til rockerborgen.
Af de 13 kommuner, som har svaret bekræftende på, at der er eller har været
rockerborge i kommunen, har 9 kommuner oplyst, at planloven er blevet an-
vendt. Disse kommuner er også blevet bedt om at oplyse, hvilke bestemmelser i
loven der blev anvendt. 7 kommuner brugte § 18 om lokalplaner, 2 kommuner
brugte § 43 om håndhævelse af privatretlige servitutter, 2 kommuner nedlagde
forbud efter § 12 om kommuneplanen, og 3 kommuner nedlagde § 14-forbud
med henblik på udarbejdelse af lokalplan. Ingen af kommunerne anvendte § 35
om krav om landzonetilladelse eller § 47 om ekspropriation til virkeliggørelse af
en lokalplan. Der henvises om disse regler i øvrigt til kapitel 4, afsnit 2.
118
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
1710718_0121.png
Af lovgivning, der ifølge spørgeskemabesvarelserne i øvrigt er blevet anvendt i
forhold til rockerborge, kan nævnes byggeloven, miljøbeskyttelsesloven og
brandsyn efter beredskabsloven.
Herudover har 2 kommuner oplyst, at der blev benyttet en fremgangsmåde, hvor
kommunen tog kontakt til henholdsvis udlejeren og mulige udlejere.
I spørgeskemaundersøgelsen er kommunerne endvidere blevet bedt om at svare
på, hvilke udfordringer eller problemer der opleves i forbindelse med anvendel-
sen af den gældende lovgivning, herunder planloven, i sager om rockerborge.
Kommunerne har i den forbindelse peget på en række udfordringer i forhold til
navnlig planloven. Der er bl.a. peget på, at problemet med rockerborge ikke kan
løses ved hjælp af planloven eller anden gældende lovgivning, at planloven er
uegnet til at regulere rockerklubber eller rockerborge, at den gældende lovgiv-
ning ikke har til formål at håndtere rockere, at der mangler lovgivning, som di-
rekte kan imødegå rockermiljøet, og at hensynet til naboernes utryghed ikke va-
retages via den gældende lovgivning.
I spørgeskemaundersøgelsen er kommunerne herudover blevet bedt om at oplyse,
om der blev udvekslet oplysninger med andre myndigheder i forbindelse med
behandlingen af sager om rockerborge.
Af de 13 kommuner, som har svaret bekræftende på, at der er eller har været
rockerborge i kommunen, har 11 kommuner oplyst, at der er blevet udvekslet op-
lysninger med andre myndigheder i forbindelse med behandlingen af sager om
rockerborge. Der blev navnlig udvekslet oplysninger med politiet, men også med
bl.a. SKAT.
Der henvises i øvrigt til afsnit 5 nedenfor, hvor et eksempel på en vellykket myn-
dighedsindsats i forhold til en rockerborg er gennemgået.
Herudover henvises der til kapitel 4, afsnit 2.4.5, hvor retspraksis og praksis fra
Natur- og Miljøklagenævnet om kommunernes anvendelse af lokalplanlægningen
i sager om rockerborge er beskrevet.
119
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
4. Samarbejdet mellem politiet og kommunerne
Nedenfor beskrives indledningsvis overordnet myndighedssamarbejdet på rock-
er- og bandeområdet (afsnit 4.1), hvorefter erfaringerne med samarbejdet i sager
om rockerborge er beskrevet (afsnit 4.2).
4.1. Overordnet om myndighedssamarbejdet på rocker- og bandeområdet
Det er politiets erfaring, at et koordineret og velfungerende myndighedssamar-
bejde er særdeles vigtigt i forbindelse med indsatsen på rocker- og bandeområ-
det, herunder især løbende informationsudveksling mellem de relevante myndig-
heder.
Myndighedssamarbejdet finder sted i forskellige fora, der er omtalt nedenfor.
Herudover kan det nævnes, at det fremgår af forarbejderne til lov nr. 733 af 25.
juni 2014 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om våben og eksplosiv-
stoffer, lov om politiets virksomhed og lov om fuldbyrdelse af straf mv. (Initiati-
ver mod rocker- og bandekriminalitet mv.), at der vil blive afholdt årlige møder
mellem Miljøministeriet (nu Erhvervsministeriet) og Rigspolitiet om udviklingen
på området. Dette må forstås som møder om anvendelse af planloven i sager om
rockerborge. Der henvises til pkt. 11.4 i de almindelige bemærkninger til lovfors-
lag nr. L 112 fremsat den 15. januar 2014.
Der har ikke i det nævnte regi været afholdt møder om anvendelse af planloven i
sager om rockerborge, men spørgsmålet har været genstand for udførlige drøftel-
ser i dette udvalg, som siden januar 2015 har afholdt i alt 10 møder, og hvor både
Rigspolitiet og Miljøministeriet (nu Erhvervsministeriet) har været repræsenteret.
Der er berammet et møde i det nævnte regi mellem Rigspolitiet og Erhvervssty-
relsen til afholdelse umiddelbart efter afslutningen af udvalgets arbejde.
4.1.1. Kredsråd
I medfør af retsplejelovens § 111, stk. 1, er der i hver politikreds oprettet et
kredsråd vedrørende politiets virksomhed. Nærmere regler om disse kredsråd
findes i §§ 111-112.
120
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Kredsrådene består af repræsentanter fra den pågældende politikreds og kommu-
nerne i kredsen. Rådene afholder 4 årlige møder, hvor spørgsmål af almindelig
karakter vedrørende politiets virksomhed og organisation, kriminalitetsudviklin-
gen og samarbejdet mellem politiet og lokalsamfundet drøftes.
I kredsrådet drøftes således også situationen på rocker- og bandeområdet, herun-
der i relation til myndighedssamarbejdets tilrettelæggelse. Den nærmere tilrette-
læggelse er afhængig af det nationale og lokale trusselsbillede.
I kredsrådet kan også indsatsen i forhold til en påtænkt eller allerede etableret
rockerborg drøftes.
Det bemærkes, at kredsrådet kan henstille til politidirektøren, at politiet for et be-
grænset tidsrum særligt skal lægge vægt på løsningen af bestemte opgaver med
hensyn til opretholdelsen af sikkerhed, fred og orden i politikredsen, jf. retspleje-
lovens § 112, stk. 4, 2. pkt.
Der er således i regi af kredsrådssamarbejdet mulighed for at have et fælles over-
ordnet strategisk fokus på rockerborgene i politikredsene og de berørte kommu-
ner.
4.1.2. Den nationale bandestab
Den koordinerede nationale myndighedsindsats finder bl.a. sted i regi af Rigspo-
litiets nationale følgestab for politiets indsats mod rockere og bander og disses
kriminalitet. Bandestaben er forankret hos Rigspolitiets Nationale Efterforsk-
ningscenter (NEC). Bandestaben afholder årligt et antal møder med deltagelse af
repræsentanter fra Rigspolitiet, politikredsene, Direktoratet for Kriminalforsor-
gen, Det Kriminalpræventive Råd, SKAT og Rigsadvokaten.
På møderne drøftes den koordinerede myndighedsindsats på rocker- og bande-
området med afsæt i konkrete problemstillinger og det aktuelle nationale trus-
selsbillede. Deltagerne bliver endvidere præsenteret for indlæg omhandlende lo-
kale initiativer i politikredsene og kommunerne af både forebyggende og efter-
forskningsmæssig karakter med henblik på erfaringsudveksling og sparring.
121
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
4.1.3. Lokale bandestabe eller banderåd
Nogle politikredse har nedsat lokale bandestabe eller banderåd med deltagelse af
myndigheder, som ud fra en vurdering af lokale forhold skønnes relevante, her-
under SKAT og repræsentanter fra kommunerne.
I de lokale bandestabe tages aktuelle emner op med henblik på drøftelse af rele-
vante lokale samarbejder og indsatser, herunder af forebyggende karakter, af-
hængig af det aktuelle lokale trusselsbillede. Et sådant lokalt samarbejde giver
myndighederne mulighed for en nøje drøftelse af relevante tiltag og koordinerede
indsatser, herunder i forhold til de situationer, hvor f.eks. en kommune eller poli-
tiet har oplysninger om, at der påtænkes etableret en rockerborg i kredsen.
4.2. Erfaringer med samarbejdet i sager om rockerborge
Om erfaringerne med politiets og kommunernes samarbejde i sager om rocker-
borge har Rigspolitiet oplyst følgende:
”Politiet og kommunerne har generelt et meget velfungerende lokalt samar-
bejde i forbindelse med indsatsen på området, herunder i forhold til indsat-
sen vedrørende påtænkt etablerede eller allerede etablerede rockerborge.
Myndighederne er således erfaringsmæssigt gode til rettidigt at inddrage
hinanden, og det er derfor også i nogle tilfælde i fællesskab lykkedes politi
og kommuner at hindre rockergrupperingers køb eller leje af ejendomme.
Endvidere er det i enkelte tilfælde ved en koordineret indsats mellem politi
og kommuner lykkedes at lukke en rockerborg som følge af nedlæggelse af
forbud mod klubaktiviteter samt vedtagne lokalplaner med krav til formålet
med anvendelsen af ejendommen (boligformål, industriformål mv.).
Idet det erfaringsmæssigt er vanskeligt at få lukket en rockerborg efter etab-
lering, er det særdeles vigtigt, at der sker en tidlig udveksling af oplysninger
mellem myndighederne, når enten politi eller kommune bliver opmærksom
på en påtænkt etablering.
Dog kan der spores en usikkerhed hos både politi og kommuner i forhold til
muligheden for udveksling af oplysninger, herunder navnlig når disse op-
lysninger efterfølgende vil skulle inddrages som en del af grundlaget for en
administrativ sagsbehandling.
122
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
For så vidt angår eksempler på politikredsenes konkrete erfarin-
ger/bemærkninger vedrørende indsatsen mod etableringen af/etablerede
rockerborge kan nævnes følgende:
a. Kommunikation om oplysningers relevans i konkrete sager
Københavns Kommune har navnlig for så vidt angår [en rockerborg i kom-
munen] haft stor fokus på bekæmpelse af de gener, som tilstedeværelsen af
rockerborgen har medført for beboerne.
Kommunen nedlagde således i 2013 i medfør af planloven påbud om, at
klubvirksomheden i ejendommen skulle ophøre, idet en servitut om at ejen-
dommen skulle anvendes til privat beboelse, efter kommunens opfattelse ik-
ke blev overholdt. Påbuddet blev dog senere ophævet af Natur- og Miljø-
klagenævnet.
I forbindelse med sagen vedrørende [den pågældende rockerborg] blev der
af politiet
til brug for kommunens vurdering af stedets reelle brug som bo-
lig eller andet
udfærdiget rapportmateriale med fotodokumentation med
henblik på at underbygge en påstand om, at der ikke var tale om reel beboel-
se, men derimod en rockerborg.
Ud fra det foreliggende rapportmateriale, som blev sendt til kommunen, var
det politiets opfattelse, at det var åbenlyst, at der ikke var tale om reel bebo-
else.
Det bemærkes i den forbindelse, at det i relation til samarbejdet mellem
myndighederne er vigtigt, at der i endnu højere grad er en tæt dialog mellem
politi og kommuner om de konkrete sager, navnlig således at det kommer til
at fremstå mere tydeligt, hvilke dele af politiets materiale, der er brugbart
for kommunen i forhold til vurderingen af, hvorvidt en ejendom kan karak-
teriseres som en rockerborg. En sådan dialog vil også øge muligheden for at
udvikle en best practice på området og dermed højne kvaliteten af materialet
og muligvis
også det samlede resultat fremadrettet.”
Sagen om den ovennævnte rockerborg i Københavns Kommune, hvor Natur- og
Miljøklagenævnet ophævede kommunens påbud, er nærmere gennemgået i kapi-
tel 4, afsnit 2.5.
Umiddelbart nedenfor i afsnit 5 er der givet et eksempel på en vellykket myndig-
hedsindsats, herunder et vellykket samarbejde mellem politiet og kommunen.
123
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
5. Eksempel på en vellykket myndighedsindsats
Udvalget har fra Rigspolitiet modtaget akterne i en sag fra Aabenraa Kommune
som eksempel på en vellykket myndighedsindsats i en sag om en rockerborg.
Sagen angik en butiksejendom, som var omfattet af en lokalplan, hvorefter ejen-
domme i området udelukkende måtte anvendes til erhvervs- og boligformål. In-
den for området måtte der kun opføres og indrettes bebyggelse til butikker, kon-
torer, restaurationer, liberale erhverv, boliger samt værksteder i tilknytning til bu-
tikker og lignende, som ikke medførte væsentlige trafik- og andre miljømæssige
gener, og som efter kommunalbestyrelsens skøn naturligt hørte hjemme i områ-
det.
Det var kommunens opfattelse, at anvendelsen af ejendommen var ændret fra bu-
tiksejendom til klubhus for en rockergruppe, og at dette var i strid med lokalpla-
nen. Derfor meddelte kommunen lovliggørelsespåbud i medfør af planloven.
Kommunen lagde i den forbindelse vægt på, at kommunen via Borgerser-
vice/politiet havde modtaget kopi af en invitation til en åbningsfest for rocker-
gruppen på adressen, hvor det klart fremgik, at det var den pågældende rocker-
gruppe, der forestod arrangementet. Politiet havde i forbindelse med arrangemen-
tet indført en visitationszone i området. Det fremgik endvidere af rockergruppens
hjemmeside, at der var åbnet en afdeling i byen. Ved et tilsyn i området havde
kommunen herudover konstateret, at der var udført omfattende tilklæbning af
vinduer, herunder med logo for rockergruppen.
Advokaten for ejeren af ejendommen havde over for kommunen oplyst, at ejen-
dommen var udlejet og blev anvendt til vikarbureau og handel, men ifølge kom-
munen fremkom der ved sædvanlige erhvervssøgninger ikke oplysninger herom,
ligesom det ikke fremgik af lokalaviser mv., at der var startet et vikarbureau eller
handelsfirma på ejendommen. Det var således kommunens vurdering, at lokaler-
ne ikke blev anvendt til de formål, som ejeren havde angivet, på grund af den
omfattende tilklæbning af vinduerne.
Efterfølgende ophævede kommunen påbuddet, idet det af lejeren var blevet op-
lyst, at logoet ikke relaterede sig til rockergruppen, men derimod til vikarbureau-
124
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
ets motto. Dette tog kommunen til efterretning, men oplyste samtidig, at kom-
munen på baggrund af den omfattende tilklæbning af vinduerne påtænkte at fore-
tage et tilsyn på ejendommen for at konstatere, om bygningen fortsat overholdt
byggelovgivningens krav om dagslystilgang.
Det lykkedes ikke i første omgang at gennemføre besigtigelsen af ejendommen
for at konstatere, om byggelovgivningen var overholdt, idet det ikke var muligt at
få adgang til ejendommen. Kommunens personale foretog derfor en ny besigti-
gelse med bistand fra politiet. Ved besigtigelsen blev det bl.a. konstateret, at der i
forhold til de foreliggende bygningstegninger var foretaget ombygning omkring
toilettet. Herudover blev det konstateret, at bygningens indretning bar præg af, at
den blev anvendt som klublokale. Der var sofagrupper og opbygget bar i lokalet,
ligesom der var oplagret adskillige kasser dåseøl mv. i lokalet og i det tilstødende
personalerum. Endvidere var vinduer klæbet til. Indvendig i bygningen var der
desuden et skilt med rockergruppens navn og logo.
Herudover fik politiet ved et efterfølgende tilsyn på stedet oplyst af en person
med tilknytning til ejendommen, at bygningen blev anvendt som fælles klubhus
for to rockergrupper. Endvidere konstaterede politiet senere, at der blev afholdt et
fælles festarrangement af de to grupper.
På baggrund af disse oplysninger meddelte kommunen for det første på ny lov-
liggørelsespåbud efter planloven.
For det andet meddelte kommunen på baggrund af iagttagelserne under besigti-
gelsen af bygningen lovliggørelsespåbud i medfør af byggeloven, da ombygnin-
gen af toilettet og tilklæbningen af vinduerne ikke var i overensstemmelse med
bygningsreglementet.
Kommunen kunne senere konstatere, at ejendommen var fraflyttet, og sagen blev
derfor afsluttet.
Der henvises i øvrigt til kapitel 4, afsnit 2 og 3, hvor reglerne i planloven og
byggeloven, som blev anvendt i sagen, er beskrevet.
125
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
6. Grundejerforeningers overvejelser om privatretlige servitutter
Af andre initiativer i forhold til rockerborge har udvalget af Grundejeren.dk fået
oplyst, at grundejerforeninger rundt omkring i landet overvejer at udarbejde pri-
vatretlige servitutter med henblik på at undgå rockerborge eller tilsvarende mø-
desteder i de pågældende foreningers område.
126
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Kapitel 8
Udenlandske erfaringer
1. Indledning
Ifølge kommissoriet skal udvalget i relevant omfang indhente oplysninger om
udenlandske erfaringer fra indsatsen over for rockerborge. Udvalget har i over-
ensstemmelse hermed indhentet oplysninger fra en række lande. Nedenfor er der
på baggrund af de modtagne høringssvar redegjort for udenlandske erfaringer,
som er relevante for udvalgets arbejde.
Afsnit 2 vedrører norske erfaringer, og afsnit 3 vedrører hollandske erfaringer.
2. Norge
Udvalget har fra Justis- og Beredskapsdepartementet i Norge modtaget et notat
fra Politidirektoratet, hvori de vigtigste norske erfaringer fra indsatsen over for
rockerklubhuse er beskrevet.
Ifølge Politidirektoratet har rockerklubhusene i Norge været en del af rocker-
gruppernes infrastruktur, som i flere tilfælde er blevet brugt til at facilitere krimi-
nel virksomhed. Endvidere har politiets efterforskning af strafbare forhold begået
af rockere i flere tilfælde vist klubhusenes betydning som bl.a. mødested i for-
bindelse med udøvelse af kriminalitet og opbevaringssted for våben, narkotika
mv. Klubhusene fungerer også som et naturligt samlepunkt for medlemmerne og
er med til at give identitet og geografisk placering. Det er herudover erfaringen,
at der i klubhusene i udstrakt grad foregår ulovlig udskænkningsvirksomhed.
Langt de fleste klubhuse er placeret uden for boligbebyggelse og ofte i industri-
områder.
Ifølge Politidirektoratet er det erfaringen, at mulighederne for at forhindre etable-
ringen af et rockerklubhus er størst, hvis myndighederne er tidligt ude, så etable-
ringen kan standses, når rockergruppen er i færd med at købe eller leje ejendom-
men. I tilfælde, hvor rockergruppen allerede har købt en ejendom, har det vist sig
127
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
at være vanskeligt at forhindre fortsat tilstedeværelse og regulering af brugen af
klubhuset.
I Norge er der ikke indført lovgivning, som eksplicit retter sig mod kriminelle
rockergrupper.
Den norske ”straffeprosesslovs” § 222 b giver dog anklagemyn-
digheden adgang til at nedlægge forbud mod ophold i bestemte ejendomme. Be-
stemmelsen, der minder om den danske rockerlov (se herom kapitel 3, afsnit 2),
har følgende ordlyd:
”Ved fare for voldsutøvelse som ledd i et gjensidig oppgjør mellom grupper
av personer der det på begge sider brukes voldelige midler, kan påtalemyn-
digheten forby en eller flere personer som tilhører eller har tilknytning til en
av gruppene å oppholde seg på en eller flere eiendommer som er tilholds-
sted for en av gruppene, dersom det på grunn av vedkommendes opphold
der er grunn til å frykte at voldsutøvelsen kan føre til skade på personer som
bor eller oppholder seg i nærheten av tilholdsstedet. Når særlige grunner ta-
ler for det, kan forbudet som nevnt i første punktum også gjelde for en an-
nen bestemt eiendom. § 170 a gjelder tilsvarende.
Når særlige grunner taler for det, kan et forbud etter første ledd rettes mot
enhver som tilhører eller har tilknytning til grupper som nevnt i første ledd.
Forbudet kunngjøres ved oppslag.
Forbudet skal gjelde for en bestemt tid, høyst for ett år av gangen.
Påtalemyndigheten må snarest råd og så vidt mulig innen fem dager etter
beslutningen bringe saken inn for tingretten, som avgjør spørsmålet ved
kjennelse. §§ 175 første ledd, 177, 181 annet og tredje ledd, 184 og 187 a
gjelder tilsvarende så langt de passer.”
Herudover bygger indsatsen over for kriminelle rockergrupper og deres infra-
struktur ifølge Politidirektoratet på den almindelige lovgivning og et samarbejde
mellem politiet, kommunerne og øvrige kontrolorganer. Der har i de senere år
været fokus på forvaltningsmæssige tiltag i indsatsen.
Politidirektoratet og ”Kommunesektorens Organisasjon” udarbejdede i 2014
håndbogen ”Forebygge og bekjempe kriminalitet fra énprosentmiljøet og krimi-
nelle MC-gjener
– Håndbok for politi og kommunale myndigheter”, der ifølge
Justis- og Beredskapsdepartementet er et vigtigt redskab til at styrke indsatsen
over for kriminelle rockergrupper.
128
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Håndbogen vedrører indsatsen over for rockerkriminalitet generelt. Imidlertid er
også spørgsmålet om indsatsen over for rockerklubhuse omtalt.
Håndbogen behandler på side 27-33 kommunernes muligheder for som forvalt-
ningsmyndighed at forhindre, at kriminelle grupper etablerer sig i kommunen.
Der peges bl.a. på vigtigheden af at sikre tryghed for de sagsbehandlere, der er i
kontakt med rockergrupperne. Det fremgår således, at det ikke kan udelukkes, at
kommunale sagsbehandlere før har undladt at tage kontakt til rockergrupper på
trods af gentagne anmeldelser om ulovligheder som f.eks. overtrædelse af plan-
og byggelovgivningen og bevillingsreglerne. På den baggrund indeholder hånd-
bogen nogle forslag til, hvordan der kan skabes tryghed for de kommunale sags-
behandlere. Det foreslås bl.a., at kommunen i forhold til rockergrupperne repræ-
senteres udadtil af ledelsen og ikke den enkelte sagsbehandler. Det understreges
også, at det er vigtigt, at kommunalt ansatte har den fornødne viden om rocker-
miljøet. I større kommuner kan denne viden eventuelt forankres hos et mindre
antal personer inden for relevante enheder.
Endvidere nævnes en række regelsæt, som kan have generel betydning for kom-
munernes muligheder for at forhindre, at kriminelle grupper etablerer sig i kom-
munen. Det drejer sig bl.a. om plan- og bygningsloven, alkoholloven, serverings-
loven og brand- og eksplosionsværnsloven. Nedenfor er mulighederne for at an-
vende plan- og bygningsloven i forhold til rockerklubhuse omtalt nærmere.
Plan- og bygningsloven opregner i § 3-1 de vigtigste hensyn, som den kommuna-
le planlægning skal varetage. Det er i denne forbindelse af særlig interesse, at det
fremgår af § 3-1, litra f, at planer bl.a. skal bidrage til at forebygge kriminalitet.
Om denne bestemmelse fremgår følgende af forarbejderne, jf. Ot.prp. nr. 32
(2007-2008), side 180:
”Også hensynet til kriminalitetsforebygging skal vurderes og ivaretas i plan-
leggingen. Innen kriminalitetsforebyggende arbeid blir det en stadig større
utfordring for samfunnet å bekjempe ulike former for kriminalitet. Det må
være et mål for samfunnsplanleggingen å sette klare grenser mot kriminali-
tet. Arealplanleggingen skal så vidt mulig skape fysiske rammer som gjør
det vanskeligere å begå kriminelle handlinger, særlig hvor det er fare for at
ofrene eller uskyldig tredje part kan bli utsatt for kriminelle hendelser med
fare for liv og helse. Dette er hensyn som må tillegges vekt ved utformingen
129
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
av bolig og sentrumsområder og ved tilrettelegging for aktiv bruk og tilhø-
righet til områder.”
Efter plan- og bygningslovens § 1-6 kan der kun iværksættes tiltag i lovens for-
stand, hvis tiltaget ikke er i strid med lovens bestemmelser og forskrifter efter lo-
ven samt kommuneplanens arealdel og reguleringsplan. Ved tiltag forstås opfø-
relse, nedrivning, ændring, herunder facadeændring, ændret brug og andre tiltag
knyttet til bygninger, konstruktioner og anlæg, samt terrænindgreb og oprettelse
og ændring af ejendom.
Som eksempel på, hvordan det kan forebygges, at et eventuelt rockerklubhus
skjules bag høje hegn eller lignende, nævnes i håndbogen, side 28, muligheden
for at indføre en generel bestemmelse i en reguleringsplan om typer af afskærm-
ning, højde, udformning mv. af en ejendom. En sådan bestemmelse skal herefter
følges op, hvis der gennemføres tiltag i strid hermed.
Det nævnes endvidere, at det er vigtigt, at kommunen hører politiet i alle tilfælde,
hvor der indgives ansøgning om tilladelse til tiltag, som kræver godkendelse,
hvis ansøgningen har tilknytning til rockermiljøet.
Håndbogen behandler på side 34-36 politiets muligheder for som forvaltnings-
myndighed at bekæmpe og forebygge kriminalitet. Her nævnes en række relevan-
te regelsæt, herunder våbenloven, vagtvirksomhedsloven, færdselsloven og poli-
tiloven. Det fremgår i relation til rockerklubhuse, at det kan give grundlag for
kontrol og indgreb fra politiets side, hvis der ved eller omkring et klubhus etable-
res et regime i strid med vagtvirksomhedsloven. Endvidere omtales politilovens
regler om bl.a. visitation og bortvisning.
Håndbogen behandler på side 36-37 spørgsmålet om samarbejde som strategi
over for kriminelle rockergrupper. Her findes en omtale af forskellige fora for
samarbejde mellem politiet og kommunerne. Det fremgår imidlertid samtidig, at
det i mange kommuner er nødvendigt at have et mere specifikt samarbejde på
sagsbehandlerniveau eller tematisk niveau, f.eks. vedrørende plan- og byggesa-
ger. En opgave vil være løbende at udveksle information, så kommunen kan op-
fange alle typer af ansøgninger fra rockermiljøet. Det fremgår i den forbindelse,
at der af og til anvendes stråmænd mv. for at skjule, at der er tale om ansøgninger
130
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
fra dette miljø. Før kommunen træffer afgørelse i sådanne sager, bør der altid
indhentes en udtalelse og trusselsvurdering fra politiet.
Også behovet for samarbejde mellem forskellige kommuner nævnes i håndbo-
gen, bl.a. fordi en kommune, der har succes med at få en kriminel rockergruppe
ud af en ejendom, risikerer at skubbe rockergruppen over i en nabokommune.
Det er ifølge håndbogen i hvert fald vigtigt, at nabokommunen bliver varslet, så
den får mulighed for at tage forholdsregler. Der findes mange eksempler på, at
kommuner er kommet etableringen af et rockerklubhus i forkøbet ved en samtale
direkte med potentielle udlejere eller sælgere. I enkelte tilfælde har kommuner
også opkøbt ejendomme, som har været i rockergruppers søgelys.
Der er ifølge Politidirektoratet ikke foretaget en evaluering af håndbogen, men de
modtagne tilbagemeldinger tyder på, at den har øget myndighedernes bevidsthed
om kriminelle rockergrupper og de udfordringer, som grupperne udgør.
3. Holland
Den hollandske indsats over for kriminelle rockergrupper bygger ifølge Sikker-
heds- og Justitsministeriet i Holland på en integreret tilgang, der involverer alle
relevante parter, herunder anklagemyndigheden, politiet, skattemyndighederne
og de kommunale myndigheder. Indsatsen har otte fokuspunkter, og et af disse er
rockergruppernes klubhuse.
Den hollandske planlovgivning, der administreres af kommunerne, har ifølge
Sikkerheds- og Justitsministeriet betydning i forhold til rockerklubhuse. Efter
denne lovgivning kan det fastsættes i zoneplaner, hvordan ejendomme i zonen
kan anvendes, hvorefter det er ulovligt at anvende ejendommen på anden måde.
Hvis det således f.eks. i en zoneplan er bestemt, at en ejendom skal anvendes til
beboelse, må den ikke anvendes som klubhus. Hvis en ejendom anvendes i strid
med zoneplanen, kan kommunen skride ind. Det kan dog være vanskeligt at be-
vise, at en ejendom, der ifølge zoneplanen skal anvendes til beboelse, anvendes
som klubhus.
Hvis der i et rockerklubhus serveres alkohol på en struktureret eller erhvervs-
mæssig måde, hvilket er tilfældet, hvis det sker mod betaling, og der ikke er givet
131
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
alkoholbevilling, kan kommunen ifølge Sikkerheds- og Justitsministeriet lukke
klubhuset.
Sikkerheds- og Justitsministeriet har endvidere oplyst, at kommunen, hvis det
kan påvises, at der foregår kriminelle aktiviteter i klubhuset, kan have grundlag
for at lukke klubhuset.
Herudover har kommunen ifølge Sikkerheds- og Justitsministeriet mulighed for
at stille yderligere krav vedrørende et rockerklubhus, eksempelvis at det ikke må
medføre gener for de omkringliggende boliger og erhverv, at motorcykler ikke
må parkeres i nærheden af klubhuset, f.eks. fordi der på dette sted er fortov, eller
at det er forbudt for medlemmerne at bevæge sig omkring i store grupper iført
rygmærker, fordi dette af andre borgere opleves som truende. Sådanne øvrige
krav fører ikke nødvendigvis til, at rockerklubhuset lukkes, men det begrænser
rockergruppens udfoldelsesmuligheder og kan føre til, at gruppen opløses.
Herudover har den såkaldte BIBOB-procedure ifølge Sikkerheds- og Justitsmini-
steriet betydning i forhold til rockerklubhuse. BIBOB-proceduren kan give myn-
dighederne grundlag for at inddrage eller nægte at give licenser, tilladelser eller
tilskud til en virksomhed. Proceduren kan dog kun anvendes, hvis myndigheden
kan påvise, at der er en risiko for, at virksomheden udøver kriminel aktivitet. I
forhold til rockerklubhuse anvendes proceduren bl.a. til at undersøge, om perso-
ner, der ansøger om tilladelse til at etablere en beværtning eller servere alkohol,
har tilknytning til kriminelle aktiviteter.
Sikkerheds- og Justitsministeriet har oplyst, at kommunerne også anvender så-
kaldte stop-samtaler i indsatsen over for rockerklubhuse. Det indebærer, at en
borgmester og/eller embedsmænd i kommunen inviterer medlemmer fra rocker-
gruppen til en samtale på rådhuset, hvis der er viden om, at gruppen påtænker at
etablere sig i kommunen. Samtalen har til formål at forhindre, at dette sker.
Under stop-samtalen får medlemmerne af rockergruppen ifølge Sikkerheds- og
Justitsministeriet lejlighed til at forklare, hvorfor de ønsker at etablere rocker-
klubhuset det pågældende sted. Herefter tydeliggør borgmesteren myndigheder-
nes synspunkt på kriminelle rockergrupper. Ideelt set indtager borgmesteren en
fast holdning og forklarer tydeligt, at myndighederne vil anvende ethvert middel
132
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
inden for lovens rammer til at forhindre, at klubhuset etableres. Det er de hol-
landske myndigheders erfaring, at en stop-samtale på dette tidlige tidspunkt som
regel afskrækker den pågældende rockergruppe fra at slå sig ned i kommunen.
Sikkerheds- og Justitsministeriet har oplyst, at det i en periode er lykkedes at
lukke eller forhindre etableringen af i alt 86 ud af 177 rockerklubhuse.
Dette har ifølge Sikkerheds- og Justitsministeriet ført til, at rockergrupperne nu
søger efter nye måder, hvorpå de kan holde sig uden for myndighedernes søge-
lys. Der er for tiden et stort antal grupper, som forsøger at finde et nyt klubhus,
og der er eksempler på, at disse grupper anvender beværtninger, huse eller endda
lastbiler som mødesteder. Dette har gjort det vanskeligere for politiet at lokalise-
re og monitere grupperne.
133
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
134
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Kapitel 9
Tidligere politiske overvejelser
1. Indledning
I dette kapitel er nogle af den senere tids forslag til folketingsbeslutninger omtalt.
Der er ikke tale om en fuldstændig gennemgang af politiske overvejelser på om-
rådet.
I afsnit 2 og 3 omtales to beslutningsforlag om udvidelse af henholdsvis hash-
klubloven og rockerloven. I afsnit 4 omtales et beslutningsforslag om definition
af planmæssige begreber i planloven.
2. Beslutningsforslag om udvidelse af hashklubloven
Den 6. december 2011 fremsatte en række medlemmer af Dansk Folkeparti for-
slag nr. B 19 til folketingsbeslutning om skærpede beføjelser for politiet til at
lukke hashklubber. Skærpelsen i beslutningsforslaget bestod i at give politiet mu-
lighed for efter hashklubloven at lukke en hashklub første gang, der kunne kon-
stateres strafbare forhold i et bestemt lokale, når den, der rådede over lokalet, al-
lerede i forbindelse med et andet lokale havde fået advarsel om, at lokalet ville
blive lukket, hvis der igen blev konstateret strafbare forhold.
Formålet med beslutningsforslaget var ifølge forslagets bemærkninger at lade en
advarsel om nedlukning af hashklubaktiviteter følge den, der har fået advarslen,
uanset om de strafbare aktiviteter mv. næste gang blev konstateret i et andet loka-
le, som vedkommende rådede over. Erfaringen var ifølge bemærkningerne, at når
politiet havde lukket en hashklub, åbnede der kort tid efter en ny på en anden
adresse og i en række tilfælde med den eller de samme bagmænd. Politiet kunne
herefter begynde forfra med at indsamle dokumentation for, at aktiviteterne på
det nye sted systematisk indebar strafbare handlinger, og give en advarsel, selv
om den, der rådede over lokalet, var den samme, der drev en nærliggende hash-
klub, som politiet lige havde fået lukket ved hjælp af et besøgsforbud.
135
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Disse erfaringer viste ifølge beslutningsforslagets bemærkninger, at de gældende
regler i hashklubloven ikke var tilstrækkelige til at komme den udbredte handel
med hash i disse klubber til livs, idet de gældende beføjelser ikke i tilstrækkeligt
omfang kunne presse klubbernes bagmænd uden at koste politiet et helt uaccep-
tabelt ressourceforbrug.
Under Folketingets førstebehandling af beslutningsforslaget den 3. februar 2012
meddelte den daværende justitsminister, at regeringen ikke kunne støtte beslut-
ningsforslaget. En eventuel indførelse af en ordning som den foreslåede måtte så-
ledes efter Justitsministeriets opfattelse i givet fald forudsætte nærmere overve-
jelser i forhold til grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-
on. Desuden ville dette forudsætte, at den mere detaljerede udformning af en
eventuel ny ordning på området blev fastlagt. Justitsministeren oplyste, at man
ikke havde fundet anledning til at gå nærmere ind i disse overvejelser. Det skyld-
tes, at Rigspolitiet i en udtalelse indhentet til brug for førstebehandlingen af be-
slutningsforslaget havde vurderet, at de gældende regler i hashklubloven allerede
gav politiet tilstrækkelige redskaber til brug for indsatsen mod hashklubber.
Ved besvarelse af 23. marts 2012 af spørgsmål nr. 1 vedrørende beslutningsfor-
slaget redegjorde Justitsministeriet nærmere for forslagets forhold til Den Euro-
pæiske Menneskerettighedskonvention og grundloven. Det fremgår af svaret, at
det ifølge beslutningsforslaget skulle være muligt at udstede et forbud mod at
modtage besøgende i et lokale første gang, der blev konstateret et strafbart for-
hold, når den, der rådede over lokalet, allerede i forbindelse med et andet lokale
havde fået en advarsel om, at lokalet ville blive lukket, hvis der igen blev konsta-
teret et strafbart forhold. Det fremgår endvidere af svaret, at der dermed blev lagt
op til, at det ikke længere skulle være en betingelse for at nedlægge forbud mod
ophold i et bestemt lokale, at der i lokalet systematisk var foregået strafbare
handlinger, som var egnet til at medføre ulempe og utryghed hos omkringboende.
Som Justitsministeriet havde forstået beslutningsforslaget, ønskedes der således
en ordning, som bl.a. ville indebære, at en person, der i forbindelse med et andet
lokale havde fået en advarsel om, at lokalet ville blive lukket, hvis der igen blev
konstateret et strafbart forhold, og som efterfølgende f.eks. blev fundet i besid-
delse af en mindre mængde hash på sin bopæl, ville få udstedt et forbud. Der
kunne efter ministeriets opfattelse rejses væsentlig tvivl om, hvorvidt en sådan
136
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
ordning ville være i overensstemmelse med konventionen. Ordningen ville desu-
den rejse spørgsmål i forhold til grundlovens § 79.
Beslutningsforslaget blev forkastet ved andenbehandlingen den 11. juni 2012.
Der henvises i øvrigt til kapitel 3, afsnit 3, hvor den gældende hashklublov er
gennemgået.
3. Beslutningsforslag om udvidelse af rockerloven
Den 12. marts 2013 fremsatte medlemmer af Dansk Folkeparti og Det Konserva-
tive Folkeparti forslag nr. B 73 til folketingsbeslutning om udvidelse af rockerlo-
ven. Ifølge beslutningsforslaget skulle regeringen genfremsætte lovforslag nr. L
226 fra folketingsåret 2002-2003.
Lovforslag nr. L 226 var et privat forslag, som blev fremsat af medlemmer af So-
cialdemokratiet den 7. maj 2003, men som ikke blev førstebehandlet af Folketin-
get. Lovforslaget indebar en udvidelse af anvendelsesområdet for rockerloven, så
politiet også ville få adgang at forbyde en person at opholde sig på en bestemt
ejendom eller lokalitet, der tjente som tilholdssted for en gruppe, som den pågæl-
dende tilhørte, hvis ejendommen eller lokaliteten var beliggende i eller nær bo-
ligområder eller nær skoler eller andre institutioner eller lokaliteter, der var be-
regnede til benyttelse af børn og unge eller dele af almenheden i øvrigt, og den
pågældende persons tilstedeværelse i ejendommen eller på lokaliteten var åben-
bart egnet til at indebære utryghed eller anden væsentlig ulempe for beboere eller
andre, der ønskede at færdes i det pågældende område.
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår bl.a. følgende:
”Problemerne
for lokalsamfundene med rockernes tilstedeværelse er i dag
anderledes end på det tidspunkt, hvor den oprindelige lov om forbud mod
ophold i bestemte ejendomme blev vedtaget. På daværende tidspunkt var de
to hovedgrupper, Hells Angels og Bandidos, i krig, og loven gav politiet
mulighed for at forbyde en person adgang til en ejendom, hvis
”den
pågæl-
dendes tilstedeværelse i ejendommen og omstændighederne i øvrigt skønnes
at indebære risiko for angreb, der vil være til fare for personer, der bor eller
befinder sig i nærheden af ejendommen.”
137
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
I dag har Hells Angels og Bandidos sluttet fred. De er ikke længere i krig
med hinanden, og derfor skønnes deres tilstedeværelse i rockerborgene ikke
at udgøre en risiko for angreb, der vil være til fare for personer, der bor eller
befinder sig i nærheden af rockerborgene.
Men fredsaftalen betyder ikke, at de kriminelle aktiviteter er ophørt. Tallene
ovenfor dokumenterer dette. Begge rockergrupper udvider deres kriminelle
aktiviteter til stadig nye og mere spidsfindige områder. De udvider deres ak-
tiviteter med stærkt kriminelle supportergrupper, placerer et stigende antal
rockerborge i lokalsamfund og har ifølge rigspolitiet opdelt deres territorium
Danmark
imellem sig.
I dag er det kriminaliteten
og ikke krigen og risikoen for angreb
der er
problemet. Det er kriminaliteten, rockernes flittigt vedligeholdte volds- og
trusselsaura og den markante, synlige og dominerende fremtoning, som ska-
ber en voldsom utryghed og frygt i masser af lokalsamfund.
Det er fuldstændigt uacceptabelt, at lokalsamfund skal fanges i utryghed og
frygt og uden lovgivningsmæssige muligheder for at lukke de rockerborge,
der er årsag til frygten og usikkerheden.
Det er derfor nødvendigt at udvide lov om forbud mod ophold i bestemte
ejendomme, så loven ikke kun finder anvendelse på situationer, hvor de
omkringboende beboere er i fare på grund af potentielle angreb, men også
på situationer, hvor rockergruppernes kriminalitet og øvrige adfærd skaber
utryghed.
På baggrund heraf foreslås indsat en ny bestemmelse i loven, som skal sup-
plere den gældende adgang til at nedlægge forbud mod ophold i bestemte
lokaler.
Formålet med loven er således at sikre, at der kan gribes effektivt ind over
for rockertilholdssteder og den aktivitet, der foregår med udgangspunkt i
disse lokaler, som præger nærmiljøet og omkringboende, med gene og
utryghed til følge.
Den aktivitet, der begrunder forbuddet, skal helt eller delvis foregå med ud-
gangspunkt i bestemte lokaler, som aktiviteten er knyttet til, eksempelvis i
form af klublokaler eller værkstedsfaciliteter. Lokalets eller lokalernes art
og størrelse er uden betydning. Bestemmelsen finder således anvendelse,
uanset om aktiviteten foregår i erhvervslokaler eller beboelsesrum, og selv
om lokalerne eventuelt er fysisk adskilte. Det er også uden betydning, om
aktiviteten foregår i ejede eller lejede lokaler.
Et væsentligt element, der må tages i betragtning ved nedlæggelse af forbud,
er endvidere den personkreds, der færdes i den pågældende ejendom, dens
kriminelle baggrund og dens kontakt til det kriminelle miljø.
138
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Hvis flere af de pågældende personer er tidligere straffet og i øvrigt tidligere
flere gange systematisk har brudt loven, må risikoen for, at de begår ny sy-
stematisk kriminalitet
også set i lyset af deres tilknytning til rockermiljøet
anses for overhængende, hvilket taler for nedlæggelse af forbud. Hvis de
pågældende i øvrigt dyrker en bred kontakt med personer i det kriminelle
miljø, herunder fanger under afsoning, må dette ligeledes ses som et tegn på
en generel forråelse af miljøet, med utryghed for de omkringboende til føl-
ge, hvilket ligeledes vil tale for nedlæggelse af forbud.
For at der kan nedlægges et forbud, skal den pågældende aktivitet endvidere
foregå på en måde, der er egnet til at medføre ulempe og utryghed hos om-
kringboende. Foregår aktiviteten i en afsides liggende ejendom, kan der så-
ledes ikke nedlægges forbud.
Forbud kan alene nedlægges, hvis politiet forinden har advaret den, hvis til-
stedeværelse er egnet til at indebære utryghed eller anden væsentlig ulempe
for beboere eller andre, der færdes i det pågældende område.”
Om formålet med beslutningsforslag nr. B 73, der som nævnt indebar, at regerin-
gen skulle genfremsætte det ovennævnte private lovforslag, fremgår følgende af
beslutningsforslagets bemærkninger:
”Rockeres og indvandrerbanders adfærd og kriminalitetsmønster
har, siden
lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme (herefter benævnt rocker-
loven) trådte i kraft den 16. oktober 1996, ændret sig. Rockerloven blev ind-
ført på et tidspunkt, hvor de to ledende rockerbander Bandidos og Hells An-
gels bekrigede hinanden, hvilket var til fare for befolkningen. Derfor var et
lovindgreb nødvendigt. Problemet er i dag et andet, og udfordringerne er
blevet flere og anderledes. Banderne indtager huse, hvorfra de driver deres
kriminelle virksomhed med narkohandel, omsætning af tyvekoster etc. til
stor gene og utryghed for omgivelserne. Både kommuner, borgere og politi
står magtesløse, når bander slår sig ned i lokalsamfundet og sælger narkoti-
ka, agerer voldeligt og skaber utryghed. Herudover er det forslagsstillernes
opfattelse, at unge mennesker, som ellers ikke ville færdes i rockermiljøet, i
højere grad fristes af miljøet og kommer ud i kriminalitet, når de møder det i
lokalsamfundet. Som lovgivningen er skruet sammen i dag, har politiet ikke
hjemmel til at skride ind over for aktiviteter, som er til stor gene og skaber
utryghed i lokalsamfundet, og som foregår i nærheden af institutioner, sko-
ler, boligområder og lignende steder.
Forslagsstillerne ønsker med dette forslag at sikre, at politiet får de nødven-
dige redskaber til at sætte aktivt ind over for rockeres og banders hærgen
redskaber, som politiet og kommunerne ikke har i dag.”
Under førstebehandlingen af beslutningsforslaget den 21. maj 2013 tilkendegav
den daværende justitsminister, at regeringen ikke kunne støtte forslaget, da det
139
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
gav anledning til en række principielle spørgsmål om forholdet til grundloven og
til menneskerettighederne.
I Justitsministeriets besvarelse af 31. maj 2013 af spørgsmål nr. 2 vedrørende be-
slutningsforslaget redegjorde ministeriet nærmere herfor. Det fremgår bl.a. af be-
svarelsen, at det efter ministeriets opfattelse gav anledning til betydelig tvivl, om
forslaget ville være foreneligt med grundlovens § 79 om forsamlingsfrihed. I den
forbindelse pegede ministeriet på, at indskrænkningen af forsamlingsfriheden ef-
ter lovforslaget skulle ske af hensyn til at begrænse utryghed eller anden væsent-
lig ulempe for beboere eller andre, der ønskede at færdes i det pågældende områ-
de, og at der var tale om beskyttelse af en interesse, der ikke var ligeså tungtve-
jende som de interesser (nemlig hensynet til de omkringboende og forbipasse-
rendes liv og velfærd), som den gældende rockerlov beskyttede. Forslaget rejste
efter ministeriets opfattelse også alvorlige spørgsmål i forhold til grundlovens §
73 om ejendomsrettens beskyttelse og bl.a. bestemmelsen om forsamlings- og
foreningsfrihed i artikel 11 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Beslutningsforslaget blev forkastet ved andenbehandlingen den 3. juni 2013.
Der henvises i øvrigt til kapitel 3, afsnit 2, hvor den gældende rockerlov er gen-
nemgået.
4. Beslutningsforslag om definition af planmæssige begreber
Den 7. maj 2014 fremsatte medlemmer af Dansk Folkeparti forslag nr. B 118 til
folketingsbeslutning om definition af centrale planmæssige begreber i planloven.
Efter forslaget skulle regeringen fremsætte et lovforslag om ændring af planlo-
ven, så relevante planmæssige begreber såsom beboelse, boligområde, erhverv,
forening mv. blev defineret direkte i loven.
Ifølge bemærkningerne til beslutningsforslaget skulle definitionerne have virk-
ning ved fortolkning og anvendelse af både nye og eksisterende kommune- og
lokalplaner.
Herudover fremgår bl.a. følgende om forslaget i bemærkningerne:
140
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
”Det er utilfredsstillende, at en række kommuner
står magtesløse over for
rockere, der indtager boliger i villakvarterer og skaber utryghed for samfun-
det omkring. Det er forslagsstillernes opfattelse, at en præcisering af begre-
berne i lovgivningen vil være en hjælp til de kommuner, som i dag har store
problemer med at komme af med rockerborge i villakvarterer, da den nuvæ-
rende lovgivning giver anledning til fortolkning og dermed tvivl, når kom-
mune- og lokalplaner forsøges anvendt til at sikre fred og tryghed i villa-
kvarterer.”
Beslutningsforslaget blev efter fremsættelsen henvist direkte til behandling i Fol-
ketingets Retsudvalg. Det fremgår af Retsudvalgets betænkning afgivet den 27.
maj 2014, at et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af Dansk Folkeparti)
indstillede beslutningsforslaget til forkastelse. Medlemmerne af udvalget fra
Venstre (V) og Det Konservative Folkeparti (KF) afgav i den forbindelse bl.a.
følgende bemærkninger:
”V og KF har forståelse for motivet bag forslaget –
nemlig at imødegå de
problemer, der er opstået i visse villakvarterer, hvor rockerbander har købt
og anvendt et parcelhus til klubaktiviteter med den utryghed, der er fulgt
med for naboerne. V og KF mener også, at der skal tages hånd om proble-
merne med rockerborge i villakvarterer, sådan at naboerne igen kan føle sig
trygge i deres hjem. V og KF mener derfor, at det er vigtigt, at kommunerne
får de redskaber, som er nødvendige for at sikre, at visse boligområder lov-
ligt kan holdes fri af aktiviteter som rockerklubber. Derfor bør kommunerne
i højere grad regulere nogle boligområders anvendelse, sådan at disse områ-
der bliver forbeholdt boliger og ikke forenings- eller erhvervsaktiviteter af
nogen art. Dette kan kommunerne gøre med den gældende planlov.
V og KF kan ikke støtte forslaget om en egentlig definition af de planmæs-
sige begreber. V og KF forudser, at en sådan definition vil begrænse kom-
munerne og borgerne unødigt. Kommunernes frihed til selv at kunne plan-
lægge ud fra planlovens rammer bør ikke begrænses, ligesom borgernes ret
til at indrette deres hjem, som det bedst passer deres behov, skal bevares. V
og KF frygter, at man med forslaget vil komme ud i en debat om, hvordan
møbleringen bør være i et parcelhus, for at det kan kaldes en privat bolig.
Det ønsker V og KF ikke at blande sig i. Desuden tyder noget på, at kom-
munerne i mange tilfælde ikke har udtømt deres muligheder for at bekæmpe
rockerborgene ved hjælp af planlovens redskaber, i hvert fald når det kom-
mer til fremtidige rockerborge i boligkvarterer. Derfor bør der i højere grad
være fokus på kommunernes samarbejde med politiet og dermed muligheder
for at komme rockerborge til livs i boligområder.
V og KF mener i stedet, at der bør ses på Natur- og Miljøklagenævnets red-
skaber for at kontrollere, at villaer reelt bruges til beboelse. Det kan f.eks.
ske gennem flere besigtigelser af de boliger, hvor der opstår tvivl om an-
141
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
vendelsen. Den skærpede brug af besigtigelser skal altså ske i det tilfælde, at
kommunen i en lokalplans anvendelsesbestemmelser har besluttet, at et om-
råde udelukkende skal bruges til beboelsesejendomme. Som alternativ kan
der gøres brug af syns- og skønserklæringer. Desuden finder V og KF, at der
er behov for at sikre, at kommunerne har redskaber til at holde rockerborge
ude af områder, hvor der er tilladt blandede bolig- og erhvervsformål.
V og KF påpeger, at planer og konkrete afgørelser efter planloven i dag skal
være begrundet i saglige, planlægningsmæssige relevante hensyn. Derfor er
det også naturligt, at der er en grænse for, hvor detaljeret en kommune efter
planloven kan regulere anvendelse af et boligområde eller en bygning. Des-
uden henleder V og KF opmærksomheden på kommentarerne til planlovens
§ 15, stk. 2, nr. 8 (se
”Planloven
med kommentarer”, 1. udgave 2013, kom-
menteret af Helle Tegner Anker med bistand fra Jens Flensborg), hvoraf det
fremgår, at planloven allerede i dag giver mulighed for en ganske detaljeret
regulering af anvendelsen af de enkelte bygninger. Det kræver selvfølgelig,
at det er planlægningsmæssigt begrundet, og at de almindelige krav om pro-
portionalitet overholdes. Det fremgår dog, at der ikke kan antages at være
hjemmel til at fastlægge anvendelse af beboelsesrum til forskellige formål,
f.eks. til hobbyrum, soverum eller lignende. Det mener V og KF fortsat er et
godt udgangspunkt, da det næppe er muligt at udarbejde en præcis definition
af, hvordan indretningen i private boliger bør være, for at det med sikkerhed
kan fastslås, at der er tale om en bolig. Desuden mener V og KF, at hensynet
til borgernes og familiernes frie ret til at indrette deres liv og bolig vejer hø-
jere.”
Forslaget blev herefter forkastet ved Folketingets behandling af forslaget den 4.
juni 2014.
Der henvises i øvrigt til kapitel 4, afsnit 2, hvor reglerne i den gældende planlov
er nærmere beskrevet.
142
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Kapitel 10
Udvalgets overvejelser
1. Indledning
Udvalget skal ifølge kommissoriet komme med forslag til, hvordan indsatsen
over for rockerborge kan styrkes. Udvalgets overvejelser og forslag herom er
gengivet nedenfor.
Kapitlet indledes i afsnit 2 med nogle generelle overvejelser. I afsnit 3 er det
overvejet, om der bør gøres hyppigere brug af visitationszoner i forhold til rock-
erborge. I afsnit 4 overvejes det, om der bør indføres en generel grænse for støj
fra private i beboelsesområder. I afsnit 5 er det overvejet, om der bør indføres en
værditabsordning for ejerne af ejendomme i området omkring en rockerborg. I
afsnit 6 overvejes det, om der bør udarbejdes en standardservitut, som kan benyt-
tes af boligejere til på privatretligt grundlag at forhindre rockerborge. I afsnit 7 er
udvalgets overvejelser vedrørende planloven gengivet, herunder om en vejled-
ning om anvendelse af planloven i sager om rockerborge. I afsnit 8 gengives ud-
valgets overvejelser om en vejledning om offentlige myndigheders udveksling af
personoplysninger. Endelig er udvalgets overvejelser om indførelse af en sam-
lingsstedsforbudsordning gengivet i afsnit 9.
Der henvises i øvrigt til lovudkastet med bemærkninger i kapitel 11 samt til ud-
valgets udkast til vejledning om anvendelse af planloven i sager om rockerborge
(bilag 1) og vejledning om offentlige myndigheders udveksling af personoplys-
ninger som led i den koordinerede myndighedsindsats over for organiseret og al-
vorlig kriminalitet, herunder særligt rocker- og bandekriminalitet (bilag 2).
2. Generelle overvejelser
2.1.
Betegnelsen ”rockerborg” dækker i det følgende over en ejendom, der tjener
som fast tilholdssted for medlemmer af en rockergruppe, og hvor der typisk er
gennemført en række særlige bygningsmæssige foranstaltninger for at sikre byg-
143
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
ningen mod f.eks. angreb. Det svarer til den forståelse af betegnelsen, der blev
lagt til grund ved vedtagelsen af rockerloven, jf. kapitel 3, afsnit 2.1.
Udvalgets overvejelser og forslag tager i overensstemmelse med kommissoriet
udgangspunkt i rockerborge. Overvejelserne og forslagene er imidlertid også re-
levante i forhold til ejendomme, der på lignende måde anvendes som tilholdsste-
der for andre grupper, f.eks. bandegrupper.
Det bemærkes, at det fremgår af kommissoriet, at udvalget ikke har til opgave at
overveje, om rockerklubber vil kunne søges opløst efter grundlovens § 78. Det
spørgsmål har således ikke indgået i udvalgets overvejelser.
2.2.
Som det fremgår af beskrivelsen i kapitel 6 af de gener, der kan opleves ved
rockerborge, er generel utryghed en af de gener, der ofte nævnes. Generel utryg-
hed vil dog ofte være affødt af visse nærmere bestemte forhold, der forekommer
eller opleves at forekomme i tilknytning til rockerborge.
De gener, der i øvrigt er peget på, er bl.a. potentiel fare ved konflikt mellem
rockergruppen og en anden gruppe, støjgener, færdselsmæssige gener, rockeres
generelle adfærd og fremtoning, chikanøs adfærd over for personer i området og
nabokonflikter. Herudover er der i et vist omfang peget på rekruttering af yderli-
gere medlemmer og øget kriminalitet i området, herunder bl.a. hærværk, indbrud
og overtrædelse af våbenlovgivningen og lov om euforiserende stoffer.
I erkendelse af, at det ikke er muligt generelt at forbyde, at medlemmer af rock-
erklubber samles i rockerborge, har udgangspunktet for udvalgets arbejde været
at fokusere på og forsøge at imødegå de ovennævnte gener ved rockerborge.
Generne er særligt udtalte, hvis rockerborgen er beliggende i et boligområde, et
område med skoler, daginstitutioner, fritidsklubber eller lignende eller et område,
hvor der i øvrigt færdes mange borgere. Udvalget har derfor valgt at fokusere på
disse områder.
2.3.
Den gældende lovgivning kan i et vist omfang imødegå generne ved rocker-
borge.
144
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Hvis generne således udgør strafbare lovovertrædelser, kan den pågældende
straffes på lige fod med andre, der begår en sådan overtrædelse. Der kan eksem-
pelvis være tale om, at en person, som er medlem af eller tilknyttet den pågæl-
dende rockergruppe, i eller i nærheden af rockerborgen overtræder straffelovens
bestemmelser om trusler, hærværk eller indbrud, færdselsloven, våbenlovgivnin-
gen eller lov om euforiserende stoffer.
Endvidere kan politiet i medfør af politiloven og ordensbekendtgørelsen i visse
tilfælde gribe ind over for støjende adfærd, høj musik mv. i forbindelse med
rockerborge.
Rockerloven giver herudover politiet mulighed for at forbyde en person at ophol-
de sig på en ejendom, der tjener som tilholdssted for en gruppe, som den pågæl-
dende person tilhører eller har tilknytning til, f.eks. en rockerborg, hvis personens
tilstedeværelse på ejendommen og omstændighederne i øvrigt skønnes at indebæ-
re risiko for angreb, der vil være til fare for personer, som bor eller befinder sig i
nærheden af ejendommen. Loven giver også mulighed for at forbyde enhver per-
son adgang til en bestemt ejendom, hvis der skønnes at være betydelig risiko for
et sådant angreb. I begge tilfælde er det en forudsætning, at det angreb, der er ri-
siko for, må antages at være led i et gensidigt opgør mellem grupper af personer,
hvor der på begge sider anvendes voldelige midler, herunder skydevåben og
sprængstoffer.
Rockerloven kan således anvendes til at imødegå fare for de omkringboende ved
angreb mod rockerborgen i konfliktsituationer. Imidlertid kan loven ikke i øvrigt
anvendes til at imødegå de gener, som opleves ved rockerborge.
Hashklubloven giver politiet mulighed for at nedlægge forbud mod at modtage
besøgende eller at opholde sig som besøgende i eller i umiddelbar nærhed af be-
stemte lokaler, hvis der i lokalerne foregår virksomhed på en måde, som syste-
matisk indebærer strafbare handlinger, og som er egnet til at medføre ulempe og
utryghed hos omkringboende.
Hashklubloven omfatter som udgangspunkt lokaler af enhver art, herunder også
et lokale, der tjener som tilholdssted for en gruppe, f.eks. en rockerborg. Loven
kan anvendes til at imødegå, at der i en rockerborg foregår virksomhed på en
145
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
måde, som systematisk indebærer strafbare handlinger, og som er egnet til at
medføre ulempe og utryghed hos omkringboende. Imidlertid kan loven ikke i øv-
rigt imødegå de gener, der kan opleves ved rockerborge.
Kommunerne kan i et vist omfang anvende planloven som grundlag for at bringe
anvendelsen af ejendomme som rockerborge eller forhold på rockerborge til op-
hør og forhindre etablering af nye rockerborge eller forhold på rockerborge.
Der er imidlertid samtidig en række grænser for mulighederne for at anvende
planloven i indsatsen over for rockerborge. En lokalplan retter sig således alene
mod fremtidige forhold og kan ikke gennemtvinge ændringer i en eksisterende,
lovlig anvendelse af en ejendom eller forhold på ejendommen. Endvidere skal
lokalplanbestemmelser have hjemmel i det såkaldte lokalplankatalog. De skal
herudover have en planlægningsmæssigt relevant begrundelse og må ikke være
baseret på usaglige hensyn eller være i strid med bl.a. proportionalitetsprincippet.
Det er eksempelvis ikke muligt at regulere, hvilke eller hvor mange gæster der
må komme på en ejendom, eller at indføre et direkte forbud mod rockerborge.
Det er endvidere ikke muligt direkte at regulere adfærden på eller omkring en
ejendom.
Herudover kan bl.a. byggeloven i et vist omfang begrænse etableringen eller an-
vendelsen af rockerborge.
Der henvises i øvrigt til kapitel 3 og 4, hvor de ovennævnte regler er beskrevet
nærmere.
Som det fremgår ovenfor, kan de gener, der opleves ved rockerborge, kun i et
vist omfang imødegås i medfør af den gældende lovgivning. Udvalget har på
denne baggrund overvejet, hvordan disse gener i højere grad kan imødegås.
3. Hyppigere brug af visitationszoner
Som nærmere beskrevet i kapitel 3, afsnit 4.1, giver politiloven politiet hjemmel
til at oprette såkaldte visitationszoner, det vil sige områder, hvor politiet, uden at
der foreligger en konkret mistanke om et strafbart forhold, kan foretage stikprø-
146
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
vevisitationer af personer, personers ejendele og biler med henblik på at kontrol-
lere, om nogen besidder eller bærer våben.
Politiets erfaringer med brug af visitationszoner i relation til rockerborge er be-
skrevet i kapitel 7, afsnit 2.4.
Som det fremgår heraf, anvender nogle politikredse muligheden for at oprette vi-
sitationszoner i områder, hvor en rockerborg er beliggende. Dette sker f.eks. i
forbindelse med klubfester, hvor politikredsen har vurderet, at der er en forøget
risiko for, at nogen vil foretage strafbare handlinger, som indebærer fare for per-
soners liv, helbred eller velfærd.
Som det endvidere fremgår, er det Rigspolitiets erfaring, at rockerne efterhånden
er blevet vant til, at politiet er til stede ved deres fester og arrangementer, hvor
der ofte etableres visitationszoner, og at antallet af overtrædelser i forbindelse
med sådanne arrangementer formentlig af den grund er forholdsvis begrænset.
Der beslaglægges således ved disse lejligheder ganske få euforiserende stoffer og
stort set ingen våben, idet der primært er tale om færdselslovsovertrædelser og
lignende.
Rigspolitiet vurderer på den baggrund, at den præventive effekt af politiets tilste-
deværelse og i nogle tilfælde brug af visitationszoner er ganske høj, idet rockerne
tidligere
inden politiet mere massivt og systematisk kom til stede i forbindelse
med fester og arrangementer
ofte blev taget med euforiserende stoffer og knive
mv. Det er således Rigspolitiets opfattelse, at rockerne bevidst undlader at være i
besiddelse af de pågældende effekter i forbindelse med fester og arrangementer.
Udvalget har på den baggrund overvejet, om der som led i indsatsen over for
rockerborge hyppigere bør gøres brug af visitationszoner.
En sådan øget brug af visitationszoner vil ikke kunne forhindre rockerne i at an-
vende den pågældende ejendom som tilholdssted, men vil kunne medvirke til, at
eventuel besiddelse af våben nedbringes yderligere, og kunne have en trygheds-
skabende virkning for de omkringboende.
147
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Rigspolitiet har imidlertid påpeget, at der er knyttet en ganske massiv anvendelse
af ressourcer til oprettelse af og varetagelse af visitationszoner. Det er Rigspoliti-
ets umiddelbare vurdering, at en bunden anvendelse af ressourcer til hyppigere
brug af visitationszoner ikke vil stå mål med den effekt, der vil kunne opnås her-
ved. Udvalget kan tilslutte sig denne vurdering og har på den baggrund valgt ikke
at gå videre med et forslag om hyppigere brug af visitationszoner.
Dette ændrer ikke på, at der som hidtil bør anvendes visitationszoner omkring
rockerborge i tilfælde, hvor betingelserne herfor er opfyldt, og politiet konkret
vurderer, at der er behov for det.
4. En generel grænse for støj fra private i beboelsesområder
En af de gener, der opleves ved rockerborge, er som nævnt i kapitel 6 støj. Støjen
kan efter det oplyste skyldes bl.a. den hyppige afholdelse af fester og klubaftener
og støj fra motorcykler, der kører til og fra ejendommen.
Der er ikke hjemmel i miljøbeskyttelsesloven til at regulere privates støj. Som
nævnt i kapitel 3, afsnit 4.2, kan politiet dog i medfør af politiloven og ordensbe-
kendtgørelsen i visse tilfælde gribe ind over for støjende adfærd, høj musik mv.
af hensyn til den offentlige orden. Bestemmelserne forudsætter en konkret vurde-
ring af den pågældende adfærd.
Udvalget har på opfordring fra Grundejeren.dk overvejet, om det vil være muligt
og ønskeligt at indsætte en bestemmelse i f.eks. miljøbeskyttelsesloven, der fast-
sætter objektivt konstaterbare støjgrænser i form af decibelgrænser for privates
støj i boligområder.
I kapitel 6, afsnit 3.3, er der gengivet en beretning fra en borger, som beskriver
konsekvenserne af at være nabo til en rockerborg. Som eksempler på støjgener
nævnes råben og høje samtaler, smækken med døre, høj musik fra fester ved ek-
sempelvis klubaftener og larmen fra motorcykler, der kører til og fra ejendom-
men.
Udvalget har stor forståelse for, at sådan støj kan være endog overordentligt ge-
nerende. Selv om de nævnte støjgener er beskrevet som gener, der relaterer sig til
148
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
rockerborge, kan lignende støjgener imidlertid ligeledes stamme fra andre priva-
te, der ikke har tilknytning til en rockerborg. Der er således efter udvalgets opfat-
telse ikke tale om gener, som er unikke for rockerborge eller særligt ”rockerspe-
cifikke”.
Faste støjgrænser, der kan imødegå støj fra motorcykler, fester med høj musik,
råben og smækken med døre mv., vil derfor kunne ramme alle former for aktivi-
teter. Fastsættelse af generelle støjgrænser vil således efter udvalgets opfattelse
ramme meget bredt.
Udvalget finder på den baggrund, at det falder uden for udvalgets kommissorium
at gå videre med overvejelser om et generelt forbud mod støj fra private over en
bestemt grænse i beboelsesområder. Det bemærkes i øvrigt, at udvalget efter
sammensætningen ikke har den fornødne ekspertise til generelt at vurdere
spørgsmålet om privates støj, og at der er tale om et spørgsmål af betydelig kom-
pleksitet.
Støjgener fra rockerborge kan imidlertid være egnet til at medføre ulempe og
utryghed for de omkringboende. Selv om udvalget ikke foreslår bestemte støj-
grænser i form af decibelgrænser, bør støjgener efter udvalgets opfattelse kunne
indgå som et moment i den konkrete vurdering af, om der efter udvalgets forslag
til en samlingsstedsforbudsordning kan nedlægges forbud mod, at f.eks. en rock-
ergruppe anvender en ejendom som samlingssted, jf. nærmere afsnit 9.3.3 neden-
for.
5. En værditabsordning
Det er udvalgets vurdering, at generne ved rockerborge med større eller mindre
vægt vil kunne påvirke værdien af omkringliggende ejendomme i negativ ret-
ning.
Udvalget har derfor overvejet, om der bør indføres en værditabsordning for ejer-
ne af ejendomme i området omkring en rockerborg. En værditabsordning findes
således i lov om fremme af vedvarende energi, der giver naboer til nye vindmøl-
ler mulighed for at få erstatning, hvis deres ejendom må forventes at falde i værdi
som følge af opstillingen af nye vindmøller.
149
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Værditabsordningen ville i givet fald kunne gå ud på, at ejeren af en ejendom,
der anvendes som samlingssted for en gruppe, skal betale erstatning til ejerne af
de omkringliggende ejendomme, hvis anvendelsen af ejendommen som sam-
lingssted forårsager et værditab. Det ville skulle være en betingelse, at tabet
skyldes, at gruppens anvendelse af ejendommen som samlingssted er ulempe- og
utryghedsskabende for de omkringboende. Ved denne vurdering ville der skulle
lægges vægt på nogle objektivt konstaterbare gener. Der ville således eventuelt
bl.a. kunne lægges vægt på, om anvendelsen af ejendommen som samlingssted
for gruppen fører til hyppige støjgener eller hyppige trafikale gener, eller om per-
soner, der færdes på ejendommen, begår strafbare forhold eller udviser chikanøs
eller truende adfærd i området omkring ejendommen.
Efter en sådan værditabsordning ville rockere eller andre kunne komme til at be-
tale erstatning for det værditab, som de måtte påføre naboerne ved at anvende en
ejendom på en ulempe- og utryghedsskabende måde. Der ville potentielt kunne
blive tale om et erstatningskrav af en sådan størrelse, at rockergruppen ikke har
råd til at have en rockerborg i et villakvarter og måske heller ikke i et erhvervs-
område.
Virkningen af en sådan ordning kunne således lidt forsimplet siges at være, at
brugen af ejendommen som rockerborg enten ophører på grund af de økonomiske
omkostninger, eller at naboerne, hvis det ikke er tilfældet, får kompensation for
det værditab, som de påføres på grund af rockerborgen.
Som påpeget af grundejernes repræsentant i udvalget vil en værditabsordning så-
ledes kunne indebære, at naboerne til en rockerborg får erstatning, hvorimod den
ulempe- og utryghedsskabende adfærd fortsætter. Ophør af den ulempe- og
utryghedsskabende adfærd er imidlertid det reelle ønske hos berørte naboer.
Det overordnede formål med lov om fremme af vedvarende energi, der som
nævnt også indeholder en værditabsordning, er at fremme udbredelsen af vedva-
rende energi, herunder opstilling af flere vindmøller. De gener og ulemper, som
påføres naboerne ved etableringen af nye vindmøller, er et nødvendigt onde i
forhold til den værdi, som vindmøllerne skaber for miljøet og dermed samfundet.
150
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Den samme type hensyn gør sig ikke gældende i forhold til rockerborge. Tværti-
mod er en af udvalgets opgaver at udstyre myndighederne med de bedst mulige
redskaber til at sætte ind over for eksisterende rockerborge og forhindre nye
rockerborge i at blive etableret
ikke mindst i boligkvarterer.
En værditabsordning vil i bedste fald virke præventivt, forudsat at værditabsord-
ningen medfører, at rockergrupper ikke har råd til at etablere rockerborge i bolig-
områder, men vil i værste fald kunne føre til, at rockergrupper, der har råd til at
erstatte det værditab, som deres rockerborg medfører, kan ”købe” sig adgang til
uhindret at fortsætte med den ulempe- og utryghedsskabende anvendelse af ejen-
dommen. En eventuel lovgivning som denne ville således kunne opfattes som en
accept af rockerborgenes eksistens. Dette ville være et forkert signal at sende.
På denne baggrund anbefaler udvalget, at der ikke indføres en værditabsordning
som beskrevet.
I stedet foreslår udvalget som nærmere beskrevet i afsnit 9 nedenfor, at der indfø-
res mulighed for at nedlægge forbud mod, at en ejendom anvendes som sam-
lingssted for en gruppe, hvis dette er egnet til at medføre væsentlig ulempe og
utryghed for de omkringboende.
6. En standardservitut
Som omtalt i kapitel 7, afsnit 6, har udvalget fået oplyst, at grundejerforeninger
rundt omkring i landet overvejer at udarbejde privatretlige servitutter med hen-
blik på at undgå rockerborge eller tilsvarende mødesteder i de pågældende for-
eningers områder.
Udvalget har i lyset heraf og på opfordring af Grundejeren.dk overvejet, om der
bør udarbejdes en ”standardservitut”, der kan tjene som inspiration for de kon-
krete servitutter, som ønskes udarbejdet.
En servitut er en på et særligt grundlag hvilende ret til at udøve en begrænset rå-
dighed over en fast ejendom eller til at kræve en tilstand på denne opretholdt.
Servitutter kan stiftes ved indgåelse af en aftale mellem ejendomsejere, hvis ind-
151
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
byrdes retsstilling grundlæggende skal afgøres på et ejendoms- og aftaleretligt
grundlag.
Overtrædelse af sådanne privatretlige servitutter påtales ved civilt søgsmål af den
eller de påtaleberettigede efter servitutten, hvilket kan være kommunen. Herud-
over har kommunalbestyrelsen i medfør af planlovens § 43 mulighed for ved på-
bud eller forbud at sikre overholdelsen af servitutbestemmelser om forhold,
hvorom der kan optages bestemmelser i en lokalplan.
Det kan være vanskeligt at pålægge samtlige ejendomme i et boligområde en
servitut på privatretligt grundlag, idet hver enkelt boligejer i området vil skulle
samtykke heri. En servitut kan endvidere kun håndhæves, hvis den indeholder et
vist minimum af klarhed og præcision i forhold til, hvilke rettigheder servitutten
fastsætter.
Kravene om enighed mellem boligejerne og klarhed og præcision kan være van-
skelige at forene med en standardservitut. De boligområder, som standardservi-
tutten vil skulle gælde for, er således forskellige, og der vil kunne være forskelli-
ge ønsker til, hvilke aktiviteter der ønskes forhindret, og hvilke tilstande der øn-
skes opretholdt. Da standardservitutten således vil skulle kunne dække en lang
række forskelligartede boligområder med varierende ønsker i relation til de for-
hold, der ønskes reguleret, vil kravet om klarhed og præcision være tilsvarende
sværere at efterkomme.
Udvalget finder på den baggrund, at der er betydelig risiko for, at en standardser-
vitut enten ikke vil kunne opfylde sit formål, fordi servitutten ikke vil blive til-
strækkeligt klar og præcis til at kunne håndhæves, eller at den vil få utilsigtede
konsekvenser, fordi den ikke vil tage højde for de individuelle forhold i de for-
skellige områder.
Herudover skal det nævnes, at en servitut, der er tinglyst på en ejendom, har rets-
virkninger, indtil den aflyses. Det vil typisk være den påtaleberettigede, der har
kompetencen til dette. Derfor vil en eventuel standardservitut skulle kunne dæk-
ke ethvert slags byggeri og boligområde i en ubestemt årrække. Det vil således
være svært at forudsige, hvilke konsekvenser lysningen af en servitut vil have i
fremtiden for den enkelte ejendom.
152
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Udvalget finder på den baggrund, at servitutter bør udformes konkret og indivi-
duelt i de enkelte områder, så de efterkommer de enkelte behov og ønsker i om-
råderne.
Udvalget har derfor, selv om servitutregulering kan være et muligt instrument til
imødegåelse af rockerborge som supplement til lokalplaner, ikke forsøgt at udar-
bejde en standardservitut.
Der henvises i øvrigt til kapitel 4, afsnit 2.5, og udvalgets udkast til vejledning
om anvendelse af planloven i sager om rockerborge (bilag 1), der under pkt. 3
indeholder en omtale af servitutbestemmelser, som rockerborge kan tænkes at
være i strid med.
7. Planloven
Udvalgets overvejelser vedrørende planloven er gengivet nedenfor. Udvalget har
overvejet spørgsmålet om udarbejdelse af en vejledning om anvendelse af plan-
loven i sager om rockerborge (afsnit 7.1), om der er grundlag for at ændre den
gældende ordning om lokalplaners fremadrettede retsvirkninger (afsnit 7.2), om
der bør indføres en definition af begrebet ”beboelse” i planloven (afsnit 7.3),
om
der bør indføres en anmeldelsesordning for en påtænkt anvendelse af en ejendom
som samlingssted (afsnit 7.4), og om der bør indføres en bestemmelse om pligt til
at give kommunen oplysninger om en ejendoms brugere (afsnit 7.5).
7.1. Vejledning om anvendelse af planloven i sager om rockerborge
Som nærmere beskrevet i kapitel 4, afsnit 2, kan planloven i et vist omfang an-
vendes som grundlag for at bringe anvendelsen af ejendomme som rockerborge
eller forhold på rockerborge til ophør og forhindre etablering af nye rockerborge
eller forhold på rockerborge. Der er imidlertid samtidig en række grænser for
mulighederne for at anvende planloven i indsatsen over for rockerborge.
Som det fremgår af kapitel 7, afsnit 3, anvender kommunerne allerede i dag plan-
loven i sager om rockerborge. Der er imidlertid efter udvalgets opfattelse behov
for en samlet beskrivelse af adgangen til at anvende loven i sådanne sager, så det
153
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
er muligt enkelt og hurtigt at danne sig et overblik over såvel lovens muligheder
som dens begrænsninger med hensyn til regulering af netop rockerborge.
Udvalget har på den baggrund og i overensstemmelse med kommissoriet udar-
bejdet et udkast til vejledning om anvendelse af planloven i sager om rockerbor-
ge. Udkastet er medtaget som bilag 1 til betænkningen.
Det bemærkes, at udkastet er udarbejdet på grundlag af de nugældende regler, og
at der således ikke er taget højde for eventuelle ændringer som følge af den afta-
le, som regeringen (Venstre), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det kon-
servative Folkeparti indgik i juni 2016 om ”Danmark i bedre balance –
Bedre
rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet”.
7.2. Lokalplaners fremadrettede retsvirkninger
En lokalplan retter sig som beskrevet i kapitel 4, afsnit 2.4.1, alene mod fremtidi-
ge forhold og kan ikke gennemtvinge ændringer i en eksisterende, lovlig anven-
delse af en ejendom eller forhold på ejendommen. Hvis en ejendom således alle-
rede lovligt er taget i brug til f.eks. klubaktiviteter, kan disse aktiviteter fortsætte
som hidtil, selv om kommunalbestyrelsen vedtager en lokalplan, der er til hinder
for sådanne aktiviteter. Det gælder også efter et eventuelt ejerskifte.
Dette begrænser mulighederne for at anvende planloven i sager om rockerborge,
og udvalget har derfor overvejet, om der på dette punkt er grundlag for at foreslå
ændringer.
Imidlertid bør der efter udvalgets opfattelse ikke ændres på det grundlæggende
princip, som hele plansystemet bygger på, at planlægning sker med fremadrettet
virkning.
I stedet foreslår udvalget, at der indføres en ny lov, som giver adgang til at ned-
lægge forbud mod en gruppes anvendelse af en ejendom som samlingssted, hvis
denne anvendelse er egnet til at medføre væsentlig ulempe og utryghed for de
omkringboende, jf. nærmere afsnit 9 nedenfor.
154
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
7.3. Definition af begrebet ”beboelse” i planloven
Som beskrevet i kapitel 4, afsnit 2.4.5.3, har det i relation til rockerborge i prak-
sis givet anledning til sager, hvor grænsen går for klubaktiviteter i ejendomme,
der ifølge lokalplanbestemmelse eller servitut kun må anvendes til beboelse.
Udvalget har på den baggrund og på opfordring af Grundejeren.dk overvejet, om
f.eks. begrebet ”beboelse” bør defineres i planloven.
En sådan definition ville kunne medvirke til at skabe mere præcise kriterier for,
hvor grænsen for klubaktiviteter i beboelsesejendomme går, og dermed i sager
om rockerborge kunne gøre det nemmere for en kommune at fastslå og doku-
mentere, om grænserne er overskredet.
Udvalget finder imidlertid, at en sådan lovgivningsmæssig definition vil kunne
begrænse kommunerne og borgerne unødvendigt. Det skyldes, at en generel de-
finition bl.a. vil kunne ramme visse former for beboelse, der intet har med rock-
erborge at gøre og ikke i øvrigt er uønskelige, men som ikke opfylder de fastsatte
kriterier. Dermed vil definitionen utilsigtet kunne hindre forskellige former for
beboelse i boligområder. Det bør efter udvalgets opfattelse fortsat være en kon-
kret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om en ejendom anvendes til beboelse.
Udvalget bemærker endvidere, at det næppe vil være muligt at udarbejde en præ-
cis definition for, hvordan indretningen i en privat bolig bør være for, at den kan
anses for at være en bolig.
Herudover bemærkes det, at en lovgivningsmæssig definition af begrebet ”bebo-
else” ikke nødvendigvis vil kunne imødegå de gener, der udspringer af anvendel-
sen af en beboelsesejendom som rockerborg. Det kan således ikke udelukkes, at
en rockerborg vil kunne falde ind under en definition af beboelse, men samtidig
give anledning til væsentlig ulempe og utryghed for de omkringboende.
Udvalget kan på den baggrund ikke anbefale, at begrebet ”beboelse” defineres i
planloven.
155
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
7.4. Anmeldelsesordning for anvendelse af en ejendom som samlingssted
Som beskrevet i kapitel 4, afsnit 2.4.1, retter en lokalplan sig alene mod fremtidi-
ge forhold og kan ikke gennemtvinge ændringer i en eksisterende, lovlig anven-
delse af en ejendom eller forhold på ejendommen. Hvis en ejendom således alle-
rede lovligt er taget i brug til f.eks. klubaktiviteter, kan disse aktiviteter fortsætte
som hidtil, selv om kommunalbestyrelsen vedtager en lokalplan, der er til hinder
for sådanne aktiviteter. Det gælder også efter et eventuelt ejerskifte.
Udvalget har bl.a. på den baggrund overvejet, om der bør indføres en anmeldel-
sesordning med henblik på at forbedre kommunernes muligheder for at blive
opmærksomme på nye rockerborge, inden de etableres.
En sådan anmeldelsesordning ville kunne gå ud på, at en ejendom, som er belig-
gende i et område, der i en lokalplan er udlagt til beboelse eller offentlige formål
som skoler, daginstitutioner, fritidsklubber og lignende, eller faktisk anvendes til
beboelse eller offentlige formål som de nævnte, kun må anvendes som samlings-
sted for en større gruppe efter forudgående anmeldelse til kommunen.
Ordningen ville eventuelt kunne kombineres med en adgang for kommunen til at
gøre indsigelse mod anvendelse af ejendommen som samlingssted for en større
gruppe, hvis en sådan anvendelse af ejendommen vil skabe væsentlig utryghed,
væsentlige trafikale gener eller andre væsentlige gener for ejerne og brugerne af
de øvrige ejendomme i området. En indsigelse fra kommunen skulle i givet fald
indebære, at ejendommen ikke må tages i brug som samlingssted.
Kommunen ville efter modtagelsen af en anmeldelse kunne gøre indsigelse som
foreslået ovenfor eller nedlægge midlertidigt forbud i medfør af planlovens § 14
og efterfølgende indføre lokalplanbestemmelser om anvendelse og udseende mv.
af ejendomme i det pågældende område, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Udvalget finder det imidlertid tvivlsomt, om det af en anmeldelse ville fremgå, at
ejendommen påtænkes anvendt til rockerborg. Der ville derfor på trods af anmel-
delsesordningen skulle foreligge andre omstændigheder ved en anmeldelse, der
gør kommunen opmærksom herpå.
156
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Det ville endvidere være en forudsætning for kommunens brug af muligheden ef-
ter ordningen for at gøre indsigelse mod den anmeldte anvendelse af en ejendom,
at det kan dokumenteres på forhånd, at der vil være tale om et samlingssted for
en større gruppe, som vil skabe væsentlig utryghed, væsentlige trafikale gener el-
ler andre væsentlige gener for ejerne og brugerne af de øvrige ejendomme i om-
rådet. Indsigelsen ville imidlertid skulle fremsættes på et tidspunkt, hvor anven-
delsen af ejendommen som rockerborg eller lignende endnu ikke er påbegyndt.
Det ville på dette tidspunkt formentlig være vanskeligt at dokumentere de pågæl-
dende forhold, idet generne først viser sig på et senere tidspunkt.
Desuden ville en anmeldelsesordning skulle gælde generelt og ikke kun i forhold
til rockerborge eller lignende. Derved ville ordningen ramme meget bredt og
kunne blive ressourcekrævende og unødvendigt vidtgående.
På den baggrund er det udvalgets opfattelse, at fordelene ved en anmeldelsesord-
ning vil være forholdsvis begrænsede sammenlignet med de ressourcer, der vil
være forbundet med kommunernes administration af ordningen.
Udvalget har på denne baggrund valgt ikke at gå videre med en anmeldelsesord-
ning.
Udvalget foreslår derimod, at der indføres en samlingsstedsforbudsordning,
hvorefter kommunen vil kunne nedlægge forbud mod, at en ejendom anvendes
som samlingssted for en bestemt gruppe, hvis gruppens anvendelse af ejendom-
men som samlingssted er egnet til at medføre væsentlig ulempe og utryghed for
de omkringboende, jf. afsnit 9 nedenfor.
7.5. Pligt til at oplyse om en ejendoms brugere
Som det fremgår af kapitel 4, afsnit 2.8, påser kommunen overholdelsen af plan-
loven og bl.a. lokalplanbestemmelser og skal foranledige et ulovligt forhold lov-
liggjort, medmindre forholdet er af underordnet betydning. Som led heri kan
kommunen bl.a. meddele lovliggørelsespåbud, det vil sige påbud om, at ejeren
og/eller brugeren, f.eks. en lejer, skal lovliggøre den ulovlige tilstand på ejen-
dommen.
157
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Behandlingen af sager om eksempelvis lovliggørelsespåbud skal finde sted i
overensstemmelse med bl.a. forvaltningslovens regler. Det indebærer normalt, at
der skal foretages partshøring, hvilket sker ved, at kommunen over for ejeren
og/eller brugeren af ejendommen varsler, at den agter at meddele påbud. Derved
får den pågældende mulighed for at komme med en udtalelse, og det sikres sam-
tidig, at den pågældende bliver bekendt med kommunens oplysninger i sagen.
Der gælder dog visse undtagelser til partshøringspligten, herunder hvis forelæg-
gelse af oplysningerne eller vurderingerne for parten vil være forbundet med væ-
sentlige vanskeligheder, jf. forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 5. Uanset om der
er foretaget partshøring, skal et påbud for at være gyldigt bekendtgøres over for
påbuddets adressat.
Som nævnt i kapitel 7, afsnit 3, har en kommune peget på det problem, at det kan
være vanskeligt eller umuligt at foretage disse sagsskridt, hvis kommunen ikke er
bekendt med, hvem en ejendom eksempelvis er udlejet til, og ejendommens ejer
ikke vil give disse oplysninger til kommunen.
Der gælder ikke nogen almindelig pligt for private til efter anmodning fra en
myndighed at give oplysninger, og der findes heller ikke generelle bestemmelser
herom i planloven.
Herefter udtaler
9 medlemmer af udvalget
(Ole Græsbøll Olesen, Helle Moes-
gaard Adelborg, Eske Groes, Bjarne Becher Jensen, Søren Højgaard Mørup, Pe-
ter Pagh, Jørn Pedersen, Birgit Philipp og Tina Wahl):
Sager om meddelelse af påbud eller forbud i henhold til planloven rejses på
kommunens initiativ som led i dennes tilsyn. Ejendommens ejer eller bruger vil i
sådanne sager typisk ikke have interesse i, at sagen rejses, og vil derfor i nogle
tilfælde savne incitament til at bidrage til sagens oplysning ved at fortælle kom-
munen, hvem der er bruger af ejendommen. Dette vil formentlig ofte gælde i sa-
ger om rockerborge.
På denne baggrund foreslår vi, at der i planloven indføres en bestemmelse om, at
kommunen kan forlange, at ejeren eller lejeren af en ejendom oplyser, hvem der
er bruger af ejendommen, hvis det er nødvendigt til brug for behandlingen af en
158
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
sag om tilsyn efter loven. Tilsvarende foreslår vi, at kommunen skal kunne for-
lange, at en bruger oplyser, hvem der i øvrigt er bruger af ejendommen.
En anmodning til en lejer om at oplyse, hvem der er ejendommens bruger, vil
kunne være relevant, hvis lejeren har fremlejet ejendommen. En anmodning til en
ejendoms bruger om at oplyse, hvem der i øvrigt er bruger af ejendommen, vil
kunne være relevant, hvis der er flere brugere.
Det bemærkes, at det efter vores opfattelse må antages, at en ejer, lejer eller bru-
ger af en ejendom normalt er klar over, hvem der eventuelt er bruger af ejen-
dommen. Hvis dette helt undtagelsesvist ikke måtte være tilfældet, må det anta-
ges, at den pågældende uden væsentligt besvær vil kunne finde ud af det.
Vi foreslår, at manglende overholdelse af oplysningspligten skal kunne straffes
med bøde. Det bemærkes i den forbindelse, at den pågældende under en eventuel
straffesag vil kunne pålægges tvangsbøder efter retsplejelovens § 997, stk. 3, ind-
til oplysningspligten opfyldes.
Der henvises til de foreslåede bestemmelser i planlovens § 56 a og § 64, stk. 1,
nr. 5, jf. lovudkastets § 13, nr. 1 og 3, og bemærkningerne hertil i kapitel 11.
Erhvervsministeriets og Justitsministeriets
2 medlemmer
af udvalget (Christina
Berlin Hovmand og Carsten Madsen) har oplyst, at regeringen efter afslutningen
af udvalgets arbejde vil tage stilling til, om der bør indføres en bestemmelse om
oplysningspligt i planloven, og hvad indholdet af en sådan bestemmelse i givet
fald bør være. Rigsadvokatens og Rigspolitiets
2 medlemmer
af udvalget (Jeanie
Sølager Bigler og Ditte Yde Amsnæs) har tilsluttet sig dette.
8. Vejledning om myndigheders udveksling af personoplysninger
Som det fremgår af kapitel 7, afsnit 4.2, har Rigspolitiet oplyst, at der kan spores
en usikkerhed hos både politi og kommuner i forhold til mulighederne for at ud-
veksle oplysninger i sager om rockerborge.
En effektiv anvendelse af de gældende regler i planloven mv. i sager om rocker-
borge forudsætter, at mulighederne for at udveksle oplysninger mellem kommu-
159
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
nerne og politiet benyttes. Det er endvidere en forudsætning for en effektiv an-
vendelse af den samlingsstedsforbudsordning, som udvalget foreslår i afsnit 9
nedenfor, at de relevante oplysninger udveksles mellem politiet og kommunerne.
Udvalget har på den baggrund og i overensstemmelse med kommissoriet udar-
bejdet et udkast til en revideret vejledning om offentlige myndigheders udveks-
ling af personoplysninger som led i den koordinerede myndighedsindsats over
for rocker- og bandekriminalitet. Udkastet er medtaget som bilag 2 til betænk-
ningen.
Det bemærkes, at udkastet til vejledning, der foreslås udvidet til at gælde for of-
fentlige myndigheders udveksling af personoplysninger som led i den koordine-
rede myndighedsindsats over for organiseret og alvorlig kriminalitet, dækker et
bredere område end indsatsen over for rockerborge.
KL vil herudover undersøge behov og mulighed for
eventuelt i samarbejde med
Rigspolitiet
at afholde en konference eller en temadag om den nye vejledning
om udveksling af personoplysninger mellem myndigheder.
9. En samlingsstedsforbudsordning
Udvalgets overvejelser om en samlingsstedsforbudsordning er gengivet nedenfor.
Indledningsvis er der i afsnit 9.1-9.2 redegjort for udvalgets generelle overvejel-
ser og overvejelser om mulige modeller for ordningen. Afsnit 9.3 vedrører betin-
gelserne for at nedlægge forbud. I afsnit 9.4-9.5 er indholdet og den tidsmæssige
udstrækning af forbud behandlet. Afsnit 9.6 vedrører pligtsubjektet for advarsler
og forbud. I afsnit 9.7 behandles spørgsmålet om, hvem der skal have kompeten-
ce til at nedlægge forbud. Afsnit 9.8 vedrører sagsbehandlingen og bekendtgørel-
se af advarsler og forbud over for ejere og brugere af ejendommen. Mulighederne
for klage og domstolsprøvelse er behandlet i afsnit 9.9. Afsnit 9.10 vedrører til-
syn, håndhævelse og straf for overtrædelse af forbud. Afsnit 9.11 angår adgangen
for ejeren af en ejendom, der er omfattet af et forbud, til at forlange ejendommen
overtaget af kommunen. Afsnit 9.12 vedrører adgangen for en udlejer til at op-
hæve et lejemål, hvis lejeren straffes for overtrædelse af et forbud. I afsnit 9.13
behandles spørgsmålet om dokumentation for betingelserne for nedlæggelse af
160
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
forbud. Endelig behandles i afsnit 9.14 ordningens forhold til grundloven og Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention.
9.1. Generelle overvejelser
Som beskrevet i afsnit 2 ovenfor er det ikke i medfør af den gældende lovgivning
muligt fuldt ud at imødegå de gener, som rockerborge kan give anledning til for
de omkringboende.
Efter udvalgets opfattelse kan generne ved rockerborge, som er beliggende i bo-
ligområder eller lignende, i visse tilfælde i en sådan grad overskride grænserne
for, hvad der bør accepteres i disse områder, at der bør være mulighed for, at
myndighederne kan gribe ind. Udvalget foreslår derfor, at der indføres mulighed
herfor.
Den foreslåede ordning er navnlig inspireret af arealanvendelsesreguleringen i
planloven, men med den principielle forskel, at der ved særskilt lov indføres
hjemmel til, at kommunen under nærmere betingelser kan gribe ind over for en
bestående anvendelse af en ejendom i et boligområde eller lignende område, så
ejendommen ikke længere må anvendes som samlingssted for en bestemt gruppe.
Der er foruden i arealanvendelsesreguleringen hentet inspiration fra bl.a. hash-
klubloven.
Det bemærkes, at ordningen ikke foreslås begrænset til ejendomme, der anvendes
som samlingssted for rockergrupper. Ordningen vil således eksempelvis også
kunne anvendes i forhold til ejendomme, der anvendes som samlingssted for
bandegrupper.
Ordningen vil indebære et indgreb i forsamlingsfriheden, jf. nærmere afsnit 9.14
nedenfor. Med henblik på at sikre proportionaliteten af indgreb efter ordningen
har udvalget fundet det nødvendigt at opstille nogle begrænsninger for dennes
anvendelse, så den holdes inden for rammerne af grundloven og Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention.
161
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Det forudsættes herudover, at ordningen i konkrete tilfælde administreres på en
sådan måde, at der kun gøres indgreb, hvis dette er i overensstemmelse med
grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
9.2. Mulige modeller
Udvalget har overordnet overvejet tre forskellige forbuds- eller påbudsmodeller
for ordningen.
Udvalget har således for det første overvejet en
påbudsordning,
som vil indebæ-
re, at der, hvis en ejendom anvendes som samlingssted for en gruppe, og anven-
delsen giver anledning til væsentlig ulempe og utryghed for de omkringboende,
vil kunne meddeles påbud til ejeren eller brugeren om at ophøre med denne an-
vendelse af ejendommen, men uden at forbyde selve anvendelsen af ejendommen
som samlingssted for gruppen.
For det andet har udvalget overvejet en
samlingsstedsforbudsordning,
som vil in-
debære, at der, hvis en ejendom anvendes som samlingssted for en gruppe, og
dette giver anledning til væsentlig ulempe og utryghed for de omkringboende, vil
kunne nedlægges forbud mod, at ejendommen anvendes som samlingssted for
gruppen.
For det tredje har udvalget overvejet en
besøgsforbudsordning,
som vil indebære,
at der, hvis anvendelsen af en ejendom som samlingssted for en gruppe giver an-
ledning til væsentlig ulempe og utryghed for de omkringboende, vil kunne ned-
lægges forbud mod at modtage besøgende eller at opholde sig som besøgende på
den pågældende ejendom. En sådan ordning vil indebære forbud mod enhver be-
søgende, uanset om den pågældende er medlem af eller tilknyttet gruppen eller i
øvrigt opholder sig på ejendommen som led i anvendelsen af denne som sam-
lingssted for gruppen.
Administrationen af den ovennævnte påbudsordning vil kunne give anledning til
vanskeligheder i praksis. Vurderingen af, om anvendelsen af en ejendom giver
anledning til væsentlig ulempe og utryghed for de omkringboende, vil bero på en
konkret afvejning af en række forskellige momenter. Et påbud om at ophøre med
en sådan anvendelse vil derfor have den svaghed, at det ikke vil fremgå, hvilke
162
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
handlinger der præcis skal ophøre. Det vil derfor også være vanskeligt at hånd-
hæve påbuddet effektivt.
Udvalget finder på den baggrund ikke grundlag for at gå videre med påbudsord-
ningen.
Forskellen mellem samlingsstedsforbudsordningen og besøgsforbudsordningen
er, at et samlingsstedsforbud alene vil indebære et forbud mod at anvende ejen-
dommen som samlingssted for gruppen, hvorimod et besøgsforbud vil indebære
et forbud mod enhver besøgende på ejendommen.
Samlingsstedsforbudsordningen vil således alene ramme det, som er formålet
med ordningen, nemlig at gribe ind over for de gener, som følger af, at den på-
gældende gruppe anvender ejendommen som samlingssted, hvorimod besøgsfor-
budsordningen vil ramme væsentligt bredere og dermed være mere indgribende.
Det bemærkes i den forbindelse, at der vil kunne være tilfælde, hvor ejendom-
men både anvendes som samlingssted for gruppen og som bolig for ejendom-
mens ejer eller bruger.
Udvalget har på denne baggrund valgt at gå videre med en samlingsstedsfor-
budsordning frem for en besøgsforbudsordning.
Udvalget er opmærksomt på, at det alt andet lige vil være lettere at håndhæve et
besøgsforbud end et samlingsstedsforbud, da myndighederne ved et besøgsfor-
bud ikke vil skulle godtgøre, at personerne befinder sig på ejendommen som led i
anvendelsen af denne som samlingssted, idet forbuddet vil gælde enhver besø-
gende.
9.3. Betingelserne for at nedlægge forbud
Nedenfor er betingelserne for at nedlægge forbud efter den foreslåede samlings-
stedsforbudsordning beskrevet.
163
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
9.3.1. Ejendommens beliggenhed
Udvalget foreslår, at samlingsstedsforbudsordningen skal finde anvendelse på
ejendomme, som er beliggende i områder, der i en lokalplan er udlagt til beboelse
eller offentlige formål som skoler, daginstitutioner, fritidsklubber og lignende, el-
ler i områder, der faktisk anvendes til beboelse eller offentlige formål som de
nævnte.
Det indebærer bl.a., at ejendomme i boligområder i mindre landsbyer, der ikke er
lokalplanlagte, vil være omfattet, hvorimod fritliggende ejendomme i landzone
ikke vil være omfattet.
En ejendom vil være omfattet, selv om den er beliggende i et område, der ikke
udelukkende er udlagt til eller anvendes til beboelse eller offentlige formål som
de nævnte, hvis området dog i væsentligt omfang anvendes hertil. Eksempelvis
vil ejendomme i områder, der er under byomdannelse fra industri- til boligområ-
der, være omfattet, ligesom ejendomme i områder, hvor der forekommer liberale
erhverv, dagligvareforretninger og lignende, vil være omfattet, når området har
karakter af et boligområde.
Udvalget har overvejet, om ordningen bør gælde for alle ejendomme, herunder i
landzone og områder, der er udlagt til erhvervsformål.
Hvis der er tale om en afsidesliggende ejendom, har det imidlertid formodningen
imod sig, at en gruppes anvendelse af ejendommen som samlingssted kan være
egnet til at medføre væsentlig ulempe og utryghed for omkringboende. ”Skade-
virkningen” af
den pågældende anvendelse er således større, hvis ejendommen er
beliggende i et tæt bebygget boligområde eller et område med offentlige institu-
tioner, hvor børn færdes, end hvis den f.eks. ligger i et område uden tætte naboer
eller i et erhvervsområde. På den baggrund har udvalget valgt ikke at gå videre
med overvejelserne om et bredere anvendelsesområde.
Der henvises til det foreslåede § 1, stk. 1, nr. 1, i udvalgets udkast til lov om for-
bud mod anvendelse af bestemte ejendomme som samlingssted for en gruppe og
bemærkningerne hertil i kapitel 11.
164
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
9.3.2. Ejendommen anvendes som samlingssted for en gruppe
Udvalget foreslår, at forbudsordningen skal kunne anvendes, hvis en ejendom
anvendes som samlingssted for en gruppe.
Ved ”gruppe” forstås to eller flere personer med anden tilknytning end nære fa-
miliemæssige relationer, f.eks. en forening, loge, klub eller lignende. Det vil ikke
være en forudsætning, at der er tale om en formel sammenslutning eller et for-
melt medlemskab af gruppen. Rocker- og bandegrupper vil eksempelvis være
omfattet.
En ejendom anvendes som ”samlingssted” for en gruppe,
når to eller flere perso-
ner med jævne mellemrum opholder sig på ejendommen med udgangspunkt i de-
res medlemskab af eller tilknytning til gruppen eller medlemmer af gruppen eller
som led i arrangementer, der kan henføres til gruppen, f.eks. klubaftener eller fe-
ster.
Der henvises til det foreslåede § 1, stk. 1, nr. 2, i udvalgets udkast til lov om for-
bud mod anvendelse af bestemte ejendomme som samlingssted for en gruppe og
bemærkningerne hertil i kapitel 11.
9.3.3. Anvendelsen er egnet til at medføre væsentlig ulempe og utryghed
9.3.3.1.
Udvalget foreslår, at forbud mod, at en ejendom anvendes som samlings-
sted for en gruppe, skal kunne nedlægges, hvis gruppens anvendelse af ejen-
dommen som samlingssted er egnet til at medføre væsentlig ulempe og utryghed
for de omkringboende.
Der bør efter udvalgets opfattelse foretages en objektiviseret vurdering af, om
dette er tilfældet. Det vil således ikke være tilstrækkeligt, at en omkringboende
måtte føle ulempe og utryghed.
Vurderingen af, om gruppens anvendelse af ejendommen som samlingssted er
egnet til at medføre væsentlig ulempe og utryghed for de omkringboende, bør ef-
ter udvalgets opfattelse bl.a. foretages på grundlag af nogle nærmere angivne al-
vorlige gener.
165
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Efter udvalgets oplysninger er de gener, der opleves i forbindelse med rocker-
borge, bl.a. generel utryghed, potentiel fare ved konflikt mellem rockergruppen
og en anden gruppe, støjgener, færdselsmæssige gener, rockeres generelle adfærd
og fremtoning, chikanøs adfærd over for personer i området og nabokonflikter.
Herudover er der i et vist omfang peget på rekruttering af yderligere medlemmer
og øget kriminalitet i området, herunder bl.a. hærværk, indbrud og overtrædelse
af våbenlovgivningen og lov om euforiserende stoffer. Der henvises nærmere til
kapitel 6, afsnit 3.
Om en bestemt anvendelse af en ejendom skaber ulempe og utryghed for de om-
kringboende kan i et vist omfang siges at være en subjektiv vurdering. Når der
skal knyttes retlige virkninger til konstateringen heraf
i form af et forbud
er
det imidlertid nødvendigt, at der fastlægges konkrete og objektivt konstaterbare
kriterier for vurderingen. Udvalget har derfor valgt udelukkende at tage udgangs-
punkt i de gener, som efter udvalgets opfattelse er tilstrækkeligt konkrete og ob-
jektivt konstaterbare.
Disse gener er bl.a. hyppige støjgener eller hyppige trafikale gener, eller at per-
soner, der færdes på ejendommen, begår strafbare forhold på eller i området om-
kring ejendommen eller udviser chikanøs eller truende adfærd i området.
Generel frygt hos de omkringboende for, at der kan forekomme angreb mod
ejendommen eller personer på ejendommen fra en anden gruppe, er efter udval-
gets opfattelse ikke tilstrækkeligt konkret og objektivt konstaterbart til at kunne
danne grundlag for et forbud. Har gruppens anvendelse af ejendommen imidler-
tid rent faktisk givet anledning til sådanne angreb, bør dette kunne indgå i vurde-
ringen. Det samme gælder i tilfælde, hvor risikoen for et angreb er eller har været
tilstrækkeligt konkret.
De øvrige ovennævnte gener er efter udvalgets opfattelse ikke tilstrækkeligt kon-
krete eller objektivt konstaterbare til at kunne danne grundlag for et forbud efter
ordningen. Det gælder således generel utryghed og rockeres generelle adfærd, at-
titude eller fremtoning, der kan opleves som utryghedsskabende, men hvor ad-
færden ikke har karakter af chikanøs eller truende adfærd. Herudover gælder det
frygten for rekruttering af yderligere medlemmer i området.
166
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Udvalget er opmærksomt på, at dette indebærer, at ikke alle gener, som de om-
kringboende oplever ved rockerborge, adresseres med ordningen, idet visse mere
subjektive eller uhåndgribelige gener ikke vil kunne give anledning til et forbud.
9.3.3.2.
Generne ved gruppens anvendelse af ejendommen som samlingssted bør,
for at kunne danne grundlag for et forbud, efter udvalgets opfattelse klart gå ud
over, hvad der kan forventes i et boligområde eller et lignende område, og skal
som udgangspunkt have stået på i en længere periode.
Udvalget finder således, at der bør være tale om gener, der er så alvorlige og
normalt længerevarende, at de vil kunne
sidestilles
med de gener, der kan ople-
ves, når der i tilknytning til en ejendom foregår virksomhed på en måde, som sy-
stematisk indebærer strafbare handlinger
f.eks. systematisk hashhandel
og
som er egnet til at medføre væsentlig ulempe og utryghed hos de omkringboende.
Udvalget er opmærksomt på, at ordningen ikke vil kunne benyttes til at gribe ind
over for gener, som
selv om de måtte blive opfattet som meget generende af de
omkringboende
dog ikke er egnet til at medføre væsentlig ulempe og utryghed i
den ovennævnte forstand.
Det vil bero på en samlet konkret vurdering, om der kan nedlægges forbud efter
ordningen. I vurderingen vil det bl.a. kunne indgå, om anvendelsen af ejendom-
men som samlingssted for gruppen fører til hyppige støjgener eller hyppige trafi-
kale gener. Det vil endvidere kunne indgå, om personer, der færdes på ejendom-
men, begår strafbare forhold på eller i området omkring ejendommen eller udvi-
ser chikanøs eller truende adfærd i området. Herudover vil det kunne indgå, om
gruppens anvendelse af ejendommen som samlingssted giver anledning til angreb
eller konkret risiko for angreb rettet mod ejendommen eller personer, der ophol-
der sig på ejendommen.
Der er ikke tale om en udtømmende opregning af mulige ulempe- og utrygheds-
skabende gener. De her nævnte gener er imidlertid de væsentligste af de tilstræk-
keligt konkrete og objektivt konstaterbare gener, som udvalget ud fra det oplyste
kan konstatere forekommer i forbindelse med rockerborge, og som ud fra en
gennemsnitsbetragtning kan give anledning til væsentlig ulempe og utryghed.
167
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Det bemærkes, at konstatering af blot én af disse gener som udgangspunkt ikke
alene vil kunne begrunde et forbud. Der vil normalt skulle konstateres en flerhed
af gener over en længere periode. Der vil dog kunne være tilfælde, hvor kun én
bestemt type af gener forekommer over en længere periode eller med en sådan
hyppighed eller intensitet, at dette i sig selv vil være tilstrækkeligt til at begrunde
et forbud.
9.3.3.3.
For så vidt angår hyppige
støjgener
bemærkes det, at støj ikke er særegen
for rockerborge, idet andre privates anvendelse af ejendomme også kan medføre
støjgener. Udvalget har derfor forsøgt at opstille sådanne kriterier for omfanget
og karakteren af støjgenerne, at der alene vil blive tale om at nedlægge samlings-
stedsforbud i anledning af støjgener, som er egnet til at medføre væsentlig ulem-
pe og utryghed for de omkringboende.
Efter udvalgets opfattelse vil der som udgangspunkt jævnligt skulle forekomme
støjende arrangementer eller aktiviteter. Der vil f.eks. kunne være tale om høj
musik, råben, lyden af smadrede flasker eller køretøjer, der ankommer til eller
forlader ejendommen med høj fart (med støj til følge). Det vil ikke være tilstræk-
keligt, at der forekommer støj af denne karakter i visse tilfælde ved særlige lej-
ligheder. Det må kræves, at der er tale om flere støjende arrangementer eller ak-
tiviteter over en længere periode.
Endvidere vil det som nævnt kunne indgå i vurderingen, om gruppens anvendelse
af ejendommen som samlingssted giver anledning til hyppige
trafikale gener.
Der vil således kunne lægges vægt på, om der jævnligt holder et større antal kø-
retøjer parkeret på vejen i kortere eller længere tidsrum, også selv om køretøjerne
holder lovligt parkeret, og på trafik til og fra ejendommen. Hyppig trafik på
mange forskellige tidspunkter vil i højere grad kunne betragtes som ulempe- og
utryghedsskabende end trafik, der er begrænset til nogle få bestemte tidsrum.
Det bemærkes, at der ikke vil kunne nedlægges forbud efter ordningen, hvis
ulempen og utrygheden alene udspringer af almindelig erhvervsmæssig virksom-
hed.
168
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Herudover vil det kunne indgå med betydelig vægt, om personer, der færdes på
ejendommen, begår
strafbare forhold
på ejendommen eller i området omkring
denne. Selv om dette ikke kan betegnes som en generel gene i forhold til rocker-
borge, vil det dog kunne forekomme, jf. kapitel 6, afsnit 3. Der vil som udgangs-
punkt skulle være tale om gentagne
og ikke blot enkeltstående
tilfælde af
strafbare forhold. Det er ikke afgørende, om de strafbare forhold begås af den
samme person eller forskellige personer. Desuden vil der skulle være tale om
strafbare forhold, som efter deres karakter er egnet til at skabe ulempe og utryg-
hed for de omkringboende. Som eksempler kan nævnes overtrædelser af ordens-
bekendtgørelsens regler om støjende eller voldelig adfærd, straffelovens be-
stemmelser om personfarlig kriminalitet, indbrud, hærværk eller tyveri eller over-
trædelse af våbenloven eller lov om euforiserende stoffer.
Det er ikke en forudsætning, at nogen er blevet straffet for de pågældende over-
trædelser, eller at nogen senere straffes herfor, hvilket f.eks. kan være tilfældet,
hvis den pågældende ikke har kunnet identificeres, men det skal kunne godtgø-
res, at der er begået strafbare overtrædelser. De pågældende overtrædelser vil
endvidere skulle have sammenhæng med anvendelsen af ejendommen som sam-
lingssted for gruppen. Det vil typisk være lettest at godtgøre, hvis der f.eks. kan
konstateres en tidsmæssig nærhed med, at ejendommen er blevet anvendt som
samlingssted for gruppen.
Det vil desuden kunne indgå med betydelig vægt i vurderingen, om personer, der
færdes på ejendommen, udviser
chikanøs eller truende adfærd
i området, eksem-
pelvis ved at råbe efter de omkringboende eller forbigående eller ved at virke
som såkaldte bandevagter, der udspørger eller visiterer personer, som færdes i
området. Der vil som udgangspunkt skulle foreligge gentagne
og ikke blot en-
keltstående
tilfælde. Der skal endvidere være tale om adfærd, som efter sin ka-
rakter er egnet til at skabe ulempe og utryghed. Der vil skulle foreligge en form
for aktiv chikanøs eller truende adfærd henvendt til f.eks. naboer i form af fysi-
ske handlinger eller ytringer, der objektivt vil kunne opfattes som chikanøse eller
truende. Det vil derfor f.eks. ikke være tilstrækkeligt, at medlemmerne af grup-
pen står i grupper omkring ejendommen eller på grund af f.eks. beklædningsgen-
stande eller tatoveringer virker truende. Det vil derimod ikke være en betingelse,
at der er grundlag for at rejse sigtelse eller tiltale for trusler efter straffelovens §
266.
169
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Det vil kunne indgå i vurderingen, om politiet har meddelt påbud eller forbud i
medfør af eksempelvis ordensbekendtgørelsens § 6 i området omkring ejendom-
men over for personer, der færdes på ejendommen, forudsat at de forhold, der
gav anledning til påbuddet eller forbuddet, er egnet til at medføre ulempe og
utryghed for de omkringboende. Det er i den forbindelse ikke afgørende, om no-
gen er straffet for overtrædelse af påbuddet eller forbuddet.
Det vil herudover kunne indgå med betydelig vægt i vurderingen, om gruppens
anvendelse af ejendommen som samlingssted har givet anledning til
angreb
rettet
mod ejendommen eller personer, der opholder sig på ejendommen. Det omfatter
bl.a. angreb med skydevåben eller lignende, hvor angrebet er til fare for de om-
kringboende, men også angreb, som ikke indebærer en sådan fare, men dog er
egnet til at medføre væsentlig ulempe og utryghed for de omkringboende. Der
kan f.eks. være tale om et tæskehold, der uden medbringelse af våben møder op
på ejendommen for at udøve vold mod en af de tilstedeværende. Det er ikke en
betingelse, at nogen er blevet straffet for det pågældende angreb, eller at angrebet
har givet anledning til forbud efter rockerloven.
Det vil være en betingelse, at angrebet hænger sammen med gruppens anvendel-
se af ejendommen som samlingssted, men derimod ikke, at angrebet betragtes
som et led i et gensigt opgør mellem gruppen og en anden gruppe. Et angreb vil
have den fornødne sammenhæng med gruppens anvendelse af ejendommen som
samlingssted, hvis angrebet skønnes at have været rettet mod gruppen som sådan
eller mod personer, der vurderes at have opholdt sig på ejendommen som led i
anvendelsen af denne som samlingssted for gruppen.
Må angrebet derimod anses for rettet mod en person, der befandt sig på ejen-
dommen, men ikke opholdt sig dér som led i anvendelsen af denne som sam-
lingssted for gruppen, vil betingelsen ikke være opfyldt. Der kan f.eks. være tale
om en person, der alene opholdt sig på ejendommen som gæst hos ejendommens
ejer eller bruger og ikke har noget med gruppen at gøre.
Det bemærkes i den forbindelse, at betingelsen vil kunne være opfyldt, uanset
hvad de implicerede måtte oplyse om baggrunden for angrebet, hvis det på bag-
170
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
grund af sagens øvrige omstændigheder må antages, at angrebet har den fornødne
sammenhæng med gruppens anvendelse af ejendommen som samlingssted.
Det vil også kunne indgå i vurderingen, hvis der er eller har været risiko for et
angreb som beskrevet, forudsat at der er tale om en tilstrækkeligt konkret risiko.
Risikoen vil efter omstændighederne være tilstrækkeligt konkret, hvis politiet har
nedlagt forbud i medfør af rockerloven i forhold til den pågældende ejendom.
Dette vil dog bero på en konkret vurdering af de omstændigheder, der lå til grund
for forbuddet efter rockerloven.
Der henvises til det foreslåede § 1, stk. 1, nr. 2, i udvalgets udkast til lov om for-
bud mod anvendelse af bestemte ejendomme som samlingssted for en gruppe og
bemærkningerne hertil i kapitel 11.
9.3.4. Forudgående advarsel
Udvalget foreslår, at nedlæggelse af forbud som udgangspunkt skal være betinget
af, at der forudgående er meddelt en advarsel om, at forbud kan forventes ned-
lagt, hvis gruppens anvendelse af ejendommen som samlingssted fortsætter med
at være egnet til at medføre væsentlig ulempe og utryghed for de omkringboende.
En advarsel vil kunne meddeles, hvis betingelserne for at nedlægge forbud i øv-
rigt er opfyldt.
Udvalget foreslår ikke, at der i advarslen gives en egentlig frist for, hvornår den
ulempe- og utryghedsskabende anvendelse af ejendommen skal ophøre. Det for-
udsættes dog, at der gives en reel mulighed for at ophøre med den ulempe- og
utryghedsskabende anvendelse.
Det foreslås, at en advarsel skal gælde i 2 år. Der vil derfor kunne nedlægges for-
bud, hvis gruppens anvendelse af ejendommen som samlingssted inden 2 år fra
meddelelsen af advarslen på ny bliver egnet til at medføre væsentlig ulempe og
utryghed for de omkringboende.
En advarsel vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Det betyder i for-
hold til den, der er part i sagen, at forvaltningslovens almindelige regler om
171
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
partsaktindsigt, partshøring, begrundelse og klagevejledning finder anvendelse.
Der henvises herom nærmere til afsnit 9.8 nedenfor om sagsbehandling og be-
kendtgørelse af advarsler og forbud.
Herudover foreslås det, at der skal kunne nedlægges forbud, hvis der tidligere er
blevet nedlagt forbud mod, at ejendommen anvendes som samlingssted for grup-
pen, og gruppens anvendelse af ejendommen som samlingssted på ny bliver eg-
net til at medføre væsentlig ulempe og utryghed for de omkringboende, før der er
forløbet 2 år fra udløbet eller tilbagekaldelsen af det tidligere forbud (se afsnit
9.5 nedenfor om forbuddets tidsmæssige udstrækning).
Tilbagekaldelse skal i denne forbindelse forstås som ophævelse af et gyldigt for-
bud, fordi der ikke (længere) vurderes at være grundlag for forbuddet.
Der henvises til de foreslåede bestemmelser i § 1, stk. 2 og 3, i udvalgets udkast
til lov om forbud mod anvendelse af bestemte ejendomme som samlingssted for
en gruppe og bemærkningerne hertil i kapitel 11.
9.3.5. Proportionalitet mv.
Samlingsstedsforbudsordningen forudsættes administreret på en sådan måde, at
der kun nedlægges forbud, hvis dette i det konkrete tilfælde er proportionalt og i
overensstemmelse med grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskon-
vention.
Et forbud vil således ikke kunne nedlægges, hvis der er tale om et samlingssted
for en gruppe, som mødes i et politisk eller andet meningsbefordrende øjemed.
Det forhold, at eksempelvis en rockerklub måtte begynde at kalde sig en politisk
klub, vil naturligvis ikke i sig selv indebære, at det kan lægges til grund, at der
reelt er tale om virksomhed med et meningsbefordrende øjemed.
Når det i øvrigt uden for det nævnte tilfælde overvejes at nedlægge forbud, vil
der skulle foretages en afvejning af på den ene side interessen i at sikre en vidt-
gående forsamlingsfrihed for lovlige foreninger mv. og på den anden side de
modstående hensyn til at imødegå den ulempe og utryghed for de omkringboen-
de, som gruppens anvendelse af ejendommen som samlingssted i det konkrete til-
172
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
fælde indebærer. Det betyder, at et forbud ikke vil kunne nedlægges i situationer,
hvor dette ikke vil være foreneligt med grundlovens § 79 og artikel 11 i Den Eu-
ropæiske Menneskerettighedskonvention.
Der henvises til det foreslåede § 1, stk. 1, i udvalgets udkast til lov om forbud
mod anvendelse af bestemte ejendomme som samlingssted for en gruppe og be-
mærkningerne hertil i kapitel 11.
9.4. Forbuddets indhold
Som nærmere beskrevet i afsnit 9.6 nedenfor foreslår udvalget, at et forbud skal
gælde for den til enhver tid værende ejer eller bruger af ejendommen. Et forbud
vil således indebære, at ejendommens ejere og brugere forbydes at anvende ejen-
dommen som samlingssted for den pågældende gruppe.
Forbuddet bør anses for overtrådt, hvis en person, der er medlem af eller tilknyt-
tet gruppen eller et medlem af gruppen, opholder sig på ejendommen. Det bør
imidlertid ikke være afgørende, om personen har et sådant medlemskab eller en
sådan tilknytning, hvis det i øvrigt må lægges til grund, at den pågældende op-
holder sig på ejendommen som led i anvendelsen af denne som samlingssted for
gruppen. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis den pågældende er til stede
ved et arrangement, der kan henføres til gruppen, f.eks. en klubaften eller fest.
Forbuddet bør dog uanset ovenstående ikke anses for overtrådt, hvis den person
eller de personer, der opholder sig på ejendommen, er nærmeste pårørende til en
ejer eller bruger med fast bopæl på ejendommen. Ved nærmeste pårørende for-
stås navnlig ægtefæller, slægtninge i lige linje, søskende, adoptivbørn og pleje-
børn. Også en fast kæreste anses for nærmeste pårørende.
Ejeren eller brugeren vil endvidere ikke generelt være afskåret fra at anvende
ejendommen som samlingssted eller i øvrigt modtage besøgende på ejendom-
men, hvis de besøgende ikke er medlemmer af eller tilknyttet den pågældende
gruppe eller i øvrigt kommer på ejendommen som led i anvendelsen af denne
som samlingssted for gruppen.
173
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Det bemærkes i den forbindelse, at forbuddet
uanset hvad der måtte blive op-
lyst om årsagen til, at de pågældende personer opholder sig på ejendommen
vil
være overtrådt, hvis det må lægges til grund, at personerne reelt opholder sig på
ejendommen som led i anvendelsen af denne som samlingssted for gruppen.
Forbuddet bør herudover ikke anses for overtrådt, hvis flere ejere eller brugere,
der har fast bopæl på ejendommen, opholder sig på ejendommen samtidig, forud-
sat at de reelt anvender ejendommen som bolig.
Der henvises til det foreslåede § 1, stk. 1, i udvalgets udkast til lov om forbud
mod anvendelse af bestemte ejendomme som samlingssted for en gruppe og be-
mærkningerne hertil i kapitel 11.
9.5. Forbuddets tidsmæssige udstrækning
Udvalget foreslår, at et forbud mod, at en ejendom anvendes som samlingssted
for en gruppe, i første omgang skal gælde for en periode på 3 måneder.
Forbuddet vil ikke kunne forlænges. Der vil imidlertid senere kunne nedlægges
et nyt forbud, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Hvis ejendommen i perioden,
hvor forbuddet er gældende
på trods af forbuddet
anvendes som samlingssted
for gruppen på en sådan måde, at betingelserne for at nedlægge forbud er opfyldt,
vil der kunne nedlægges et nyt forbud i umiddelbar forlængelse af det første for-
bud.
Hvis der inden 2 år fra udløbet eller tilbagekaldelsen af et tidligere forbud på ny
nedlægges forbud, foreslår udvalget, at forbuddet skal gælde, indtil det tilbage-
kaldes.
Det foreslås i den forbindelse, at en anmodning om tilbagekaldelse af et forbud
tidligst skal kunne indgives, når der er forløbet 3 måneder siden forbuddets ned-
læggelse. Er der meddelt afslag på tilbagekaldelse af forbuddet, foreslås det, at en
ny anmodning tidligst skal kunne indgives, når der er forløbet 3 måneder siden
afslaget.
174
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Tilbagekaldelse skal i denne forbindelse forstås som ophævelse af et gyldigt for-
bud, fordi der ikke (længere) vurderes at være grundlag for forbuddet.
At gruppen ikke samles på ejendommen, imens forbuddet gælder, kan ikke i sig
selv føre til, at forbuddet tilbagekaldes. Ejendommens ejer eller bruger må vise,
at der er taget initiativ til at anvende ejendommen på anden måde. Forbuddet vil
herudover normalt kunne tilbagekaldes, hvis ejendommen overtages af en person,
der ingen forbindelse har til den pågældende gruppe.
Det bemærkes, at der vil være adgang til at klage til Natur- og Miljøklagenævnet
(Planklagenævnet) over et forbud eller et afslag på at tilbagekalde et tidsube-
grænset forbud, jf. afsnit 9.9 nedenfor.
Der henvises til de foreslåede bestemmelser i § 1, stk. 5 og 6, i udvalgets udkast
til lov om forbud mod anvendelse af bestemte ejendomme som samlingssted for
en gruppe og bemærkningerne hertil i kapitel 11.
9.6. Pligtsubjektet for advarsler og forbud
Efter udvalgets opfattelse bør advarsler og forbud gælde for ejendommens ejere
og brugere. Dette svarer til, hvad der gælder med hensyn til pligten til at berigti-
ge ulovlige forhold efter planloven, når det ulovlige forhold består i ulovlig brug,
jf. planlovens § 63, stk. 1. Som nævnt i afsnit 9.1 har navnlig arealanvendelses-
reguleringen i planloven været inspiration til den foreslåede samlingsstedsfor-
budsordning.
Betegnelsen ”bruger af ejendommen” vil skulle forstås på samme måde som den
tilsvarende betegnelse i planloven. Brugeren kan eksempelvis være en person,
der har lejet ejendommen. Derimod vil den pågældende gruppes medlemmer, der
kommer på ejendommen i forbindelse med anvendelsen af ejendommen som
samlingssted, ikke af denne grund være brugere af ejendommen. Ejeren eller
brugeren kan også være en juridisk person.
Efter udvalgets opfattelse bør advarsler og forbud ikke blot gælde for aktuelle
ejere og brugere af ejendommen, men også for fremtidige ejere og brugere. Her-
ved sikres det, at en advarsel eller et forbud ikke kan omgås ved at udskifte eje-
175
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
ren eller brugeren af ejendomme, f.eks. ved at ændre navnene på lejekontrakten,
men i øvrigt fortsætte med at anvende ejendommen som samlingssted for den
pågældende gruppe.
En advarsel vil derfor kunne danne grundlag for et forbud, selv om ejeren eller
brugeren er udskiftet, siden advarslen blev meddelt. Tilsvarende vil et forbud
gælde for en ejer eller bruger, selv om forbuddet blev nedlagt, da der var en an-
den ejer eller bruger af ejendommen. Der henvises i øvrigt til afsnit 9.8 nedenfor
om bekendtgørelse af advarsler og forbud.
Udvalget har overvejet, om et forbud bør gælde for enhver, så også personer, der
måtte opholde sig på ejendommen som led i anvendelsen af denne som samlings-
sted for gruppen, overtræder forbuddet, men har ikke fundet grundlag herfor. Det
bemærkes i den forbindelse, at udvalget som nærmere beskrevet i afsnit 9.10.1
nedenfor foreslår, at et forbud skal kunne håndhæves administrativt ved, at myn-
dighederne kan kræve, at personer, der opholder sig på ejendommen som led i
anvendelsen af denne som samlingssted for gruppen, øjeblikkeligt forlader ejen-
dommen.
Der henvises til det foreslåede § 1, stk. 4, i udvalgets udkast til lov om forbud
mod anvendelse af bestemte ejendomme som samlingssted for en gruppe og be-
mærkningerne hertil i kapitel 11.
9.7. Kompetencen til at nedlægge forbud
Udvalget foreslår, at kompetencen til at nedlægge forbud skal tilkomme kommu-
nalbestyrelsen i den kommune, hvor ejendommen er beliggende.
Udvalget lægger herved vægt på, at ordningen som nævnt i afsnit 9.1 ovenfor
navnlig er inspireret af arealanvendelsesreguleringen i planloven, hvor kommu-
ne- og lokalplanlægningen er henlagt til kommunerne.
Det vil herefter være op til kommunen at vurdere, om der skal indledes en for-
budssag i forhold til en rockerborg, eventuelt efter henvendelse fra politiet eller
naboer til ejendommen.
176
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Udvalget har overvejet, om kompetencen til at administrere ordningen i stedet
burde tilkomme politidirektøren i den politikreds, hvor ejendommen er beliggen-
de, ligesom det er tilfældet med rockerloven og hashklubloven.
For en sådan løsning taler navnlig, at politiet må antages ofte at være i besiddelse
af en række af de oplysninger, der i givet fald vil kunne danne grundlag for en
advarsel og et eventuelt efterfølgende forbud. Kommunen vil dog også kunne
være i besiddelse af relevante oplysninger og kunne foretage undersøgelser.
Samlingsstedsforbudsordningen har imidlertid et andet formål end ordningerne i
rockerloven og hashklubloven. Rockerloven har således til formål at afværge fare
for personer, der bor omkring den pågældende ejendom. Hashklublovens ordning
er begrundet i hensynet til at forebygge og bekæmpe systematiske strafbare hand-
linger, som udøves fra bestemte lokaler, og som er egnet til at medføre ulempe
og utryghed hos de omkringboende. Ordningerne i rockerloven og hashklubloven
har derfor nær sammenhæng med politiets øvrige opgaver. Efter den foreslåede
samlingsstedsforbudsordning vil det bl.a. kunne indgå i vurderingen af, om der er
grundlag for et forbud, om personer, der færdes på ejendommen, begår strafbare
forhold i området, eller om gruppens anvendelse af ejendommen som samlings-
sted giver anledning til angreb mod ejendommen eller personer på denne, men
det vil eksempelvis også kunne indgå, om anvendelsen fører til hyppige støjgener
eller hyppige trafikale gener, eller om personer, der færdes på ejendommen, ud-
viser chikanøs eller truende adfærd i området.
Samlet set finder udvalget på den baggrund, at kompetencen til at nedlægge for-
bud bør tilkomme kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor ejendommen er
beliggende.
KL har i øvrigt oplyst, at man løbende afholder en del tema- og netværksdage om
vigtige lovændringer, og at KL vil undersøge behov og muligheder for at inddra-
ge samlingsstedsforbudsordningen heri, hvis det besluttes at indføre en sådan
ordning.
177
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
9.8. Sagsbehandling og bekendtgørelse af advarsler og forbud
9.8.1.
Såvel en advarsel som et forbud vil være en afgørelse i forvaltningslovens
forstand. Det betyder i forhold til den, der er part i sagen, at forvaltningslovens
almindelige regler om partsaktindsigt, partshøring, begrundelse og klagevejled-
ning finder anvendelse.
Et forbud vil som nævnt i afsnit 9.6 ovenfor gælde for ejere og brugere af ejen-
dommen. Ejendommens ejere og brugere vil derfor være parter i sagen. Om an-
dre kan anses for at have partsstatus vil afhænge af, om den pågældende har en
væsentlig og individuel interesse i sagens udfald. Andre medlemmer af gruppen
vil i almindelighed ikke have partsstatus.
Som led i administrationen af ordningen vil der
ligesom ved administrationen
af planloven
kunne opstå det problem, at f.eks. ejendommens ejer ikke ønsker
at medvirke til sagens oplysning ved at fortælle, hvem der er bruger af ejendom-
men.
På denne baggrund foreslår udvalget, at der indføres en bestemmelse om, at
kommunen kan forlange, at en ejer eller lejer af en ejendom oplyser, hvem der er
bruger af ejendommen, hvis det er nødvendigt til brug for behandlingen af en sag
efter loven. Tilsvarende foreslår udvalget, at kommunen skal kunne forlange, at
en bruger oplyser, hvem der i øvrigt er bruger af ejendommen. Der henvises i den
forbindelse til forslaget i afsnit 7.5 ovenfor fra et flertal i udvalget om at indføre
en lignende bestemmelse i planloven.
Oplysning om, hvem der er bruger af ejendommen, vil bl.a. være relevant, når
der forud for en eventuel advarsel eller et eventuelt forbud skal foretages partshø-
ring. I den forbindelse vil kommunen eventuelt kunne anvende den foreslåede
bestemmelse om oplysningspligt. Er det imidlertid ikke uden væsentlige vanske-
ligheder muligt at finde ud af, hvem der er bruger, eller at finde frem til den på-
gældende, vil partshøring i medfør af forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 5, kunne
undlades. Dette forudsætter dog, at der er udfoldet rimelige bestræbelser på at
finde ud af, hvem der er bruger, eller på at finde frem til den pågældende.
178
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
9.8.2.
Bekendtgørelse af en advarsel eller et forbud over for ejendommens ejere
og brugere bør efter udvalgets opfattelse ske ved, at kommunen afleverer afgø-
relsen på ejendommen og tinglyser advarslen eller forbuddet på ejendommen.
Aflevering af advarslen eller forbuddet på ejendommen vil eksempelvis kunne
ske ved, at afgørelsen udleveres til en person, der opholder sig på ejendommen,
lægges i ejendommens postkasse eller slås op på eller ved indgangsdøren.
Et forbud eller en advarsel vil som nævnt i afsnit 9.6 gælde for den til enhver tid
værende ejer eller bruger af ejendommen. Tinglysning af advarslen eller forbud-
det på ejendommen vil indebære, at den indskrænkning, som advarslen eller for-
buddet indebærer i adgangen til at anvende ejendommen, kommer til at fremgå af
tingbogen. Tinglysning vil således
ud over bekendtgørelse over for ejendom-
mens nuværende ejere og brugere
tjene som en måde, hvorpå kommende ejere
og brugere af ejendommen kan blive bekendt med advarslen eller forbuddet.
Efter udvalgets opfattelse bør advarslen eller forbuddet anses for gyldigt be-
kendtgjort over for ejendommens ejere og brugere, når aflevering og tinglysning
har fundet sted.
Når aflevering og tinglysning er foretaget, vil et forbud således kunne håndhæves
administrativt, jf. herom afsnit 9.10.1 nedenfor, ligesom en ejer eller bruger, der
overtræder forbuddet, vil kunne straffes, jf. herom afsnit 9.10.3, hvis betingelser-
ne for et sådant strafansvar i øvrigt er opfyldt. Det gælder, uanset om ejendom-
mens ejer eller bruger er udskiftet siden nedlæggelsen af forbuddet.
Tilsvarende vil en advarsel, der er afleveret og tinglyst på ejendommen, kunne
danne grundlag for nedlæggelse af et forbud mod at anvende ejendommen som
samlingssted for gruppen, selv om ejeren eller brugeren efterfølgende er udskif-
tet.
9.8.3.
En advarsel eller et forbud vil som nævnt være gyldigt bekendtgjort over
for ejendommens ejere og brugere, når advarslen eller forbuddet er afleveret og
tinglyst på ejendommen. Udvalget foreslår imidlertid herudover, at kommunen
skal underrette ejendommens ejere og brugere om afgørelsen. Underretning bør
dog kunne undlades, hvis det vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder.
179
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Det forudsættes, at kommunen udfolder rimelige bestræbelser på at underrette al-
le ejere og brugere. I den forbindelse vil kommunen eventuelt kunne anvende den
ovenfor i afsnit 9.8.1 nævnte bestemmelse om pligt til at oplyse om ejendom-
mens brugere.
Det vil imidlertid ikke være en gyldighedsbetingelse for advarslen eller forbud-
det, at underretning har fundet sted. Et forbud vil således kunne håndhæves ad-
ministrativt, og ejeren eller brugeren vil efter omstændighederne kunne straffes
for at overtræde forbuddet, selv om den pågældende ejer eller bruger ikke har
modtaget underretning, forudsat at forbuddet er bekendtgjort ved aflevering og
tinglysning på ejendommen. Tilsvarende vil en advarsel, der er afleveret og ting-
lyst på ejendommen, kunne danne grundlag for nedlæggelse af forbud, selv om
den pågældende ejer eller bruger ikke har modtaget underretning.
Der henvises til de foreslåede bestemmelser i §§ 2 og 4 i udvalgets udkast til lov
om forbud mod anvendelse af bestemte ejendomme som samlingssted for en
gruppe og bemærkningerne hertil i kapitel 11.
9.9. Klage og domstolsprøvelse
9.9.1.
Samlingsstedsforbudsordningen er som nævnt i afsnit 9.1 ovenfor navnlig
inspireret af arealanvendelsesreguleringen i planloven. Udvalget foreslår derfor,
at der skal være adgang til at klage til det samme klageorgan, som behandler kla-
ger over kommunernes afgørelser efter planloven, det vil sige for tiden Natur- og
Miljøklagenævnet som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og Mil-
jøklagenævnet, jf. planlovens § 58, stk. 1.
Det bemærkes imidlertid, at det følger af den aftale, som regeringen (Venstre),
Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti indgik i
juni 2016 om ”Danmark i bedre balance –
Bedre rammer for kommuner, borgere
og virksomheder i hele landet”, at Natur-
og Miljøklagenævnet vil blive nedlagt,
og at der vil blive etableret et nyt klagenævn på planområdet. Den 26. oktober
2016 fremsatte erhvervs- og vækstministeren i overensstemmelse hermed forslag
til lov om Planklagenævnet (lovforslag nr. L 42).
180
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Planklagenævnet bør, hvis lovforslaget herom vedtages, efter udvalgets opfattel-
se også være klageinstans efter samlingsstedsforbudsordningen.
Klageadgangen bør gælde for kommunernes afgørelser om forbud og afslag på at
tilbagekalde tidsubegrænsede forbud. Derimod bør bl.a. afgørelser om advarsler
og om ikke at meddele advarsel eller nedlægge forbud efter udvalgets opfattelse
ikke kunne påklages.
Klageadgangen bør, ligesom i plansager efter planloven, begrænses til retlige
spørgsmål, det vil sige, om der er retlige mangler ved et forbud eller et afslag på
tilbagekaldelse. Nævnet vil i den forbindelse kunne prøve, om der er retlige
mangler ved kommunens skønsudøvelse, herunder i forhold til de kriterier, som
er opstillet for skønnet, men vil som udgangspunkt ikke i øvrigt kunne prøve
kommunens skøn. Det bemærkes, at betingelserne for at nedlægge forbud til en
vis grad er skønsprægede, ligesom det som udgangspunkt er en skønsmæssig af-
gørelse, om der, hvis betingelserne er opfyldt, bør nedlægges forbud, eller om et
forbud bør tilbagekaldes.
Udvalget foreslår, at der skal gælde en klagefrist på 4 uger, og at klage ikke skal
have opsættende virkning, medmindre nævnet bestemmer andet. Udvalget har
ikke herudover udarbejdet forslag til regler om fremgangsmåden mv. ved klage.
Hvis det besluttes at indføre samlingsstedsforbudsordningen, vil der således skul-
le udarbejdes supplerende regler herom.
Det bemærkes i den forbindelse, at der efter udvalgets opfattelse som udgangs-
punkt bør gælde samme regler om fremgangsmåden mv. ved klage efter ordnin-
gen som ved klage i plansager efter planloven. Reglerne vil i øvrigt skulle udar-
bejdes under hensyntagen til lov om Planklagenævnet, hvis det ovennævnte lov-
forslag herom vedtages.
9.9.2.
Advarsler, forbud mv. vil herudover kunne prøves ved et søgsmål i medfør
af grundlovens § 63, ligesom prøvelse vil kunne ske under en eventuel straffesag
om overtrædelse af et forbud. Sagsanlæg i medfør af grundlovens § 63 vil ikke
have opsættende virkning.
181
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
I hashklubloven er der fastsat en særlig adgang til domstolsprøvelse, som inde-
bærer, at den, der råder over de pågældende lokaler, kan kræve, at afgørelsen om
besøgsforbud indbringes for domstolene af den myndighed, der har truffet afgø-
relsen (se herom kapitel 3, afsnit 3.4).
Udvalget har overvejet, om der efter samlingsstedsforbudsordningen også bør
være en sådan særlig adgang til domstolsprøvelse, men finder ikke grundlag her-
for.
Udvalget lægger i den forbindelse vægt på, at forbud efter ordningen vil kunne
påklages til Natur- og Miljøklagenævnet (Planklagenævnet), der er et uafhængigt
organ. Endvidere har udvalget lagt vægt på, at et besøgsforbud efter hashklublo-
ven er mere indgribende, end et samlingsstedsforbud vil være. Et samlingssteds-
forbud indebærer således udelukkende, at ejendommen ikke må anvendes som
samlingssted for gruppen, mens et besøgsforbud efter hashklubloven indebærer
et generelt forbud mod at modtage besøgende eller opholde sig som besøgende i
lokalerne.
Der henvises til den foreslåede § 6 i udvalgets udkast til lov om forbud mod an-
vendelse af bestemte ejendomme som samlingssted for en gruppe og bemærk-
ningerne hertil i kapitel 11.
9.10. Tilsyn, håndhævelse mv.
Udvalget foreslår, at håndhævelsen af forbudsordningen dels skal bestå af admi-
nistrativ håndhævelse, jf. afsnit 9.10.1-9.10.2 nedenfor, dels straf for ejendom-
mens ejer eller bruger ved overtrædelse af et forbud, jf. afsnit 9.10.3.
9.10.1. Tilsyn og administrativ håndhævelse
Udvalget foreslår, at kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med, at forbud over-
holdes.
Forbud bør efter udvalgets opfattelse kunne håndhæves administrativt ved, at
kommunens personale får adgang til at kræve, at personer, som vurderes at op-
182
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
holde sig på ejendommen som led i anvendelsen af denne som samlingssted for
gruppen, øjeblikkeligt forlader ejendommen.
Der vil kunne være tilfælde, hvor politiet bliver opmærksomt på, at en eller flere
personer opholder sig på ejendommen som led i anvendelse af denne som sam-
lingssted for gruppen, under omstændigheder, hvor kommunens personale ikke
har mulighed for at være til stede, f.eks. fordi forholdet konstateres om natten.
Det foreslås derfor, at politiet også skal have adgang til at håndhæve forbuddet
administrativt ved at kræve, at den eller de pågældende øjeblikkeligt forlader
ejendommen.
En person opholder sig på ejendommen som led i anvendelsen af denne som
samlingssted for gruppen, hvis den pågældende er medlem af eller tilknyttet
gruppen eller medlemmer af gruppen eller i øvrigt opholder sig på ejendommen
som led i anvendelsen af denne som samlingssted for gruppen, eksempelvis fordi
den pågældende er til stede ved et arrangement, der kan henføres til gruppen,
f.eks. en klubaften eller fest. Det afgørende vil i den forbindelse ikke være, hvad
personen måtte oplyse til kommunens personale eller politiet om årsagen til sin
tilstedeværelse, men derimod om den pågældende reelt opholder sig på ejen-
dommen som led i anvendelsen af denne som samlingssted for gruppen.
At den foreslåede adgang til at kræve, at en person forlader ejendommen, kan
anvendes, hvis den pågældende ”vurderes”
at opholde sig på ejendommen som
led i anvendelsen af denne som samlingssted for gruppen, indebærer, at kommu-
nens personale eller politiet har et vist skøn, herunder med hensyn til, hvorfor
personen reelt opholder sig på ejendommen. Hvis der eksempelvis opholder sig
flere personer på ejendommen, og der ikke er tvivl om, at i hvert fald nogle af
personerne opholder sig på ejendommen som led i anvendelsen af denne som
samlingssted for gruppen, vil kommunens personale eller politiet som udgangs-
punkt kunne lægge til grund, at alle personerne opholder sig på ejendommen som
led i anvendelsen af denne som samlingssted for gruppen. Denne formodning vil
dog kunne afkræftes i det enkelte tilfælde.
Anvendelsen af den foreslåede adgang til at kræve, at en person forlader ejen-
dommen, vil være udtryk for faktisk forvaltningsvirksomhed og vil således ikke
183
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
indebære, at der træffes en afgørelse i forhold til de personer, som kommunens
personale eller politiet kræver forlader ejendommen.
Adgangen til administrativ håndhævelse vil kunne anvendes, uanset om den ak-
tuelle ejer eller bruger er den samme, som da forbuddet blev nedlagt, da et for-
bud, når det er bekendtgjort ved tinglysning og aflevering på ejendommen, jf. af-
snit 9.8 ovenfor, vil gælde for den til enhver tid værende ejer eller bruger af ejen-
dommen, jf. afsnit 9.6.
Hvis en person ikke frivilligt forlader ejendommen, når kommunens personale el-
ler politiet kræver det, foreslår udvalget, at politiet under anvendelse af den for-
nødne magt skal kunne sikre, at den pågældende forlader ejendommen. Herved
får politiet hjemmel til umiddelbart at gennemtvinge beslutninger om, at en per-
son øjeblikkeligt skal forlade ejendommen.
Politiets eventuelle anvendelse af magt i den forbindelse vil skulle ske i overens-
stemmelse med bestemmelserne i politiloven, der i kapitel 4 indeholder regler om
politiets magtanvendelse.
Det indebærer bl.a., at politiets magtanvendelse skal være nødvendig og forsvar-
lig og alene må ske med midler og i en udstrækning, der står i rimeligt forhold til
den interesse, der søges beskyttet, jf. politilovens § 16, stk. 1, 1. pkt. Det skal
indgå i vurderingen af forsvarligheden, om magtanvendelsen indebærer risiko
for, at udenforstående kan komme til skade, jf. § 16, stk. 1, 2. pkt. Magt skal
ifølge § 16, stk. 2, anvendes så skånsomt, som omstændighederne tillader, og så-
ledes at eventuelle skader begrænses til et minimum.
Rigspolitiet har givet udtryk for, at der som supplement til den beskrevne admi-
nistrative håndhævelse muligvis kan vise sig behov for et redskab til at sikre, at
personer, som kommunens personale eller politiet har krævet skal forlade ejen-
dommen, ikke gentagne gange vender tilbage til ejendommen, imens samlings-
stedsforbuddet gælder, eller efter at have forladt ejendommen opholder sig i
umiddelbar nærhed af denne med henblik på senere på ny at indfinde sig på ejen-
dommen.
184
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Udvalget har ikke fundet anledning til at stille forslag om et sådant redskab, idet
det må bero på de praktiske erfaringer, om der er behov herfor. Udvalget bemær-
ker dog, at redskabet i givet fald eksempelvis kan udformes som en forbudsord-
ning, hvorefter politiet kan meddele en person, som politiet eller kommunens
personale tidligere har krævet skal forlade ejendommen, forbud mod at opholde
sig på ejendommen, hvis den pågældende på ny indfinder sig på ejendommen i
samlingsstedsforbuddets gyldighedsperiode, eller hvis der er en begrundet for-
modning om, at dette vil ske. Forbuddet kan eventuelt udstrækkes til ikke blot at
gælde for ophold på selve ejendommen, men også i området omkring ejendom-
men. Der vil endvidere skulle indføres regler om straf for overtrædelse af et så-
dant forbud.
Der henvises til de foreslåede bestemmelser i § 5, stk. 1-3, i udvalgets udkast til
lov om forbud mod anvendelse af bestemte ejendomme som samlingssted for en
gruppe og bemærkningerne hertil i kapitel 11.
9.10.2. Adgang til ejendommen uden retskendelse
Når der er nedlagt forbud efter ordningen, bør kommunens personale efter udval-
gets opfattelse til enhver tid mod behørig legitimation have adgang til ejendom-
men uden retskendelse, hvis det er nødvendigt for at påse, om forbuddet overhol-
des. Endvidere bør kommunens personale og politiet have adgang ejendommen
uden retskendelse, hvis det er nødvendigt for at anvende beføjelsen til at kræve,
at personer, som vurderes at opholde sig på ejendommen som led i anvendelsen
af denne som samlingssted for gruppen, øjeblikkeligt forlader ejendommen, eller
for at gennemtvinge sådanne beslutninger.
Indgreb efter en sådan bestemmelse vil skulle foretages under iagttagelse af reg-
lerne i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og
oplysningspligter (retssikkerhedsloven). Der skal særligt peges på retssikkerheds-
lovens § 9, da det som beskrevet i afsnit 9.10.3 nedenfor foreslås, at ejendom-
mens ejer eller bruger skal kunne straffes for overtrædelse af et forbud.
Det fremgår af retssikkerhedslovens § 9, stk. 1, at hvis en enkeltperson eller juri-
disk person med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovover-
trædelse, kan tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på at tilveje-
185
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
bringe oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene gen-
nemføres efter reglerne i retsplejeloven. Dette gælder dog ifølge § 9, stk. 2, ikke,
hvis tvangsindgrebet gennemføres med henblik på at tilvejebringe oplysninger til
brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf.
Kommunens personale vil kunne få adgang til ejendommen, hvis formålet er at
afklare, om der foreligger en overtrædelse af et forbud. I sådanne tilfælde vil der
således som udgangspunkt ikke foreligge en sådan mistanke, at retssikkerhedslo-
vens § 9 finder anvendelse.
Hvis ejeren eller brugeren af ejendommen på grund af de konkrete omstændighe-
der i sagen med rimelig grund er mistænkt for en strafbar overtrædelse af forbud-
det, vil kommunens personale eller politiet ikke i medfør af den foreslåede ord-
ning kunne få adgang til ejendommen for at skaffe oplysninger om det strafbare
forhold. I stedet vil politiet kunne gå videre med sagen som en straffesag, og
kommunens personale vil kunne anmelde forholdet til politiet. Politiet vil heref-
ter kunne foretage ransagning efter reglerne i retsplejeloven, hvis betingelserne
herfor er opfyldt.
Uanset om ejeren eller brugeren med rimelig grund mistænkes for en strafbar
overtrædelse af et forbud, vil kommunens personale eller politiet kunne få ad-
gang til ejendommen, hvis dette sker med henblik på anvendelse af beføjelsen til
at kræve, at personer, som vurderes at opholde sig på ejendommen som led i an-
vendelsen af denne som samlingssted for gruppen, øjeblikkeligt forlader ejen-
dommen, eller hvis det sker med henblik på politiets gennemtvingelse af sådanne
beslutninger.
Der henvises til de foreslåede bestemmelser § 5, stk. 4 og 5, i udvalgets udkast til
lov om forbud mod anvendelse af bestemte ejendomme som samlingssted for en
gruppe og bemærkningerne hertil i kapitel 11.
9.10.3. Straf for overtrædelse af forbud
Udvalget foreslår, at en ejer eller bruger, der overtræder et forbud, skal kunne
straffes med bøde. I gentagelsestilfælde bør der kunne idømmes fængselsstraf.
186
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Dette indebærer, at en ejer eller bruger, der i strid med et forbud uagtsomt eller
forsætligt anvender ejendommen som samlingssted for den pågældende gruppe,
vil kunne straffes. Det vil bero på en konkret vurdering, om den pågældende har
den fornødne tilregnelse i form af uagtsomhed eller forsæt.
Det må antages, at en ejer eller bruger som altovervejende udgangspunkt vil have
den fornødne tilregnelse med hensyn til forbuddets eksistens, hvis der er sket be-
kendtgørelse og underretning om forbuddet som beskrevet ovenfor i afsnit 9.8.
Under alle omstændigheder må den fornødne tilregnelse antages at foreligge,
hvis en ejer eller bruger anvender ejendommen som samlingssted for gruppen,
efter at kommunen eller politiet har gjort den pågældende opmærksom på for-
buddet.
Et forbud vil ikke kun gælde for nuværende ejere og brugere, men også for sene-
re ejere og brugere, jf. afsnit 9.6 ovenfor. Det må antages, at en senere ejer af
ejendommen i almindelighed vil have den fornødne tilregnelse med hensyn til
forbuddets eksistens, da forbuddet vil skulle tinglyses på ejendommen. Under al-
le omstændigheder må den fornødne tilregnelse antages at foreligge, hvis en se-
nere ejer eller bruger anvender ejendommen som samlingssted for gruppen, efter
at kommunen eller politiet har gjort den pågældende opmærksom på forbuddet.
Ejeren eller brugeren vil efter omstændighederne kunne straffes, selv om det ikke
er vedkommende selv, der har givet personerne adgang til ejendommen, men det
er sket med den pågældendes accept.
En eventuel klage over et forbud vil ikke have opsættende virkning, medmindre
Natur- og Miljøklagenævnet (Planklagenævnet) bestemmer andet, jf. afsnit 9.9
ovenfor, og der vil således som udgangspunkt kunne idømmes straf for overtræ-
delse af forbuddet, selv om forbuddet er påklaget. En ejer eller bruger, der mener,
at lovens betingelser for nedlæggelse af forbud ikke er opfyldt, vil kunne gøre
dette gældende under straffesagen.
Der henvises til de foreslåede bestemmelser i § 7, stk. 1 og 3, i udvalgets udkast
til lov om forbud mod anvendelse af bestemte ejendomme som samlingssted for
en gruppe og bemærkningerne hertil i kapitel 11.
187
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
9.11. Adgang til at forlange ejendommen overtaget af kommunen
Udvalget foreslår, at ejeren af en ejendom, som er omfattet af et forbud, skal
kunne forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning, hvis for-
buddet indebærer, at ejendommen ikke kan udnyttes på en økonomisk rimelig
måde i overensstemmelse med den faktiske udnyttelse af de omkringliggende
ejendomme.
Det vil indebære, at der indføres overtagelsespligt svarende til planlovens § 48
om overtagelsespligt, når en ejendom ved lokalplan eller byplanvedtægt er forbe-
holdt offentlige formål. For så vidt angår planlovens § 48 henvises der til kapitel
4, afsnit 2.4.4.
Det bemærkes, at betingelserne for overtagelsespligtens indtræden formentlig
kun helt undtagelsesvis vil være til stede, da de ejendomme, der vil kunne ram-
mes af et forbud, typisk vil være beliggende i boligområder og vil kunne anven-
des som boliger, også selv om de ikke må benyttes som samlingssted for den på-
gældende gruppe.
Der henvises til den foreslåede § 3 i udvalgets udkast til lov om forbud mod an-
vendelse af bestemte ejendomme som samlingssted for en gruppe og bemærk-
ningerne hertil i kapitel 11.
9.12. Ophævelse af lejemål
Som nævnt i kapitel 3, afsnit 3.6, følger det af lejelovgivningen, at det er en op-
hævelsesgrund i et lejeforhold, hvis lejeren eller andre straffes for at have modta-
get besøgende i strid med et forbud efter hashklubloven. Dette fremgår af lejelo-
vens § 93, stk. 1, litra i, almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 9, og erhvervslejelovens
§ 69, stk. 1, nr. 8.
Det følger herudover af lejelovens § 27, stk. 1, 1. pkt., almenlejelovens § 80, stk.
1, 1. pkt., og erhvervslejelovens § 35, stk. 1, 1. pkt., at udlejeren skal sørge for, at
der hersker god orden i en udlejningsejendom, og om fornødent ophæve lejemå-
let, bl.a. hvis lejeren eller andre straffes for at have modtaget besøgende i strid
med et forbud efter hashklubloven.
188
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Udvalget foreslår, at der i lejelovgivningen indføres tilsvarende regler for så vidt
angår tilfælde, hvor en lejer straffes for i strid med et samlingsstedsforbud at ha-
ve anvendt det lejede som samlingssted for en gruppe.
For at give udlejeren mulighed for at anvende disse beføjelser i lejelovgivningen
foreslås det, at der indføres en bestemmelse om, at politiet skal underrette udleje-
ren, når en lejer straffes for overtrædelse af et samlingsstedsforbud. Det foreslås
endvidere, at der indføres en bestemmelse om, at udlejeren kan behandle oplys-
ninger, der modtages som led i en sådan underretning, i det omfang det er nød-
vendigt for, at oplysningerne kan tjene som dokumentation i en sag om ophævel-
se af lejemålet.
Dette vil indebære, at spørgsmålet om berettigelsen af politiets videregivelse af
oplysningerne til udlejeren og udlejerens efterfølgende behandling af oplysnin-
gerne skal vurderes efter disse bestemmelser og ikke reglerne i persondataloven.
Ordningen vil således indebære en fravigelse af behandlingsreglerne i personda-
talovens §§ 6-8, i det omfang disse har relevans for politiets videregivelse og den
efterfølgende behandling af oplysningerne.
Det foreslås endvidere, at udlejeren og dennes ansatte skal have tavshedspligt
med hensyn til de oplysninger, som modtages fra politiet om lejerens strafbare
overtrædelse af samlingsstedsforbuddet.
Det bemærkes, at den således foreslåede ordning må antages at ligge inden for
rammerne af databeskyttelsesdirektivet (direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995).
Der henvises til den foreslåede § 8 i udvalgets udkast til lov om forbud mod an-
vendelse af bestemte ejendomme som samlingssted for en gruppe og de foreslåe-
de ændringer af lejelovens § 93, stk. 1, litra i, erhvervslejelovens § 69, stk. 1, nr.
8, og almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 9, jf. lovudkastets §§ 10-12, samt bemærk-
ningerne hertil i kapitel 11.
189
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
9.13. Dokumentation for betingelsen om væsentlig ulempe og utryghed
9.13.1.
Som det fremgår af afsnit 9.3.3 ovenfor, vil det bl.a. være en betingelse
for at nedlægge forbud, at den pågældende gruppes anvendelse af ejendommen
som samlingssted er egnet til at medføre væsentlig ulempe og utryghed for de
omkringboende.
Der vil skulle være tale om gener, der er så alvorlige og normalt længerevarende,
at de vil kunne
sidestilles
med de gener, der kan opleves, når der i tilknytning til
en ejendom foregår virksomhed på en måde, som systematisk indebærer strafbare
handlinger
f.eks. systematisk hashhandel
og som er egnet til at medføre væ-
sentlig ulempe og utryghed for de omkringboende. Om dette er tilfældet vil bero
på en samlet konkret vurdering. Ved vurderingen vil det bl.a. kunne indgå, om
anvendelsen af ejendommen som samlingssted for gruppen fører til hyppige støj-
gener eller hyppige trafikale gener. Det vil endvidere kunne indgå, om personer,
der færdes på ejendommen, begår strafbare forhold på eller i området omkring
ejendommen eller udviser chikanøs eller truende adfærd i området. Herudover vil
det kunne indgå, om gruppens anvendelse af ejendommen som samlingssted gi-
ver anledning til angreb eller konkret risiko for angreb rettet mod ejendommen
eller personer, der opholder sig på ejendommen.
Kommunen vil før meddelelse af advarsel eller nedlæggelse af forbud efter ord-
ningen skulle sikre, at der foreligger den fornødne dokumentation for, at betin-
gelserne herfor er opfyldt.
Det er efter udvalgets opfattelse ikke muligt at opstille præcise kriterier for,
hvornår der foreligger en sådan fornøden dokumentation. Nedenfor følger imid-
lertid nogle bemærkninger om, hvordan dokumentationen eksempelvis kan frem-
skaffes.
Det bemærkes generelt, at fremskaffelsen af dokumentationen vil forudsætte et
nært samarbejde mellem kommunen og politiet, og at det er afgørende, at mulig-
hederne for at udveksle oplysninger mellem myndighederne benyttes. Der henvi-
ses i den forbindelse til udvalgets udkast til vejledning om offentlige myndighe-
ders udveksling af personoplysninger som led i den koordinerede myndigheds-
190
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
indsats over for organiseret og alvorlig kriminalitet, herunder særligt rocker- og
bandekriminalitet (bilag 2).
9.13.2.
En stor del af dokumentationen vil i praksis skulle bestå af materiale fra
politiet. Politiet vil derfor som led i indsatsen på rocker- og bandeområdet frem-
over også skulle have fokus på dokumentation, der kan have betydning for kom-
munernes behandling af sager efter samlingsstedsforbudsordningen.
Politiets observationer vedrørende støj og trafik i forbindelse med fester og andre
arrangementer i en rockerborg eller et lignende tilholdssted vil således eksempel-
vis kunne få betydning som dokumentation i en sag om et samlingsstedsforbud.
Oplysninger fra sager om mulige strafbare forhold begået på eller i området om-
kring ejendommen vil også kunne få betydning som dokumentation i kommu-
nens sag. Det gælder, uanset om sagen fører til, at nogen straffes. At der er begå-
et et strafbart forhold på eller i området omkring ejendommen vil således kunne
tjene som dokumentation, selv om gerningsmanden eksempelvis ikke kan identi-
ficeres, hvis det kan godtgøres, at overtrædelsen har sammenhæng med anven-
delsen af ejendommen som samlingssted for gruppen. Det vil typisk være lettest
at godtgøre, hvis der f.eks. kan konstateres en tidsmæssig nærhed med, at ejen-
dommen er blevet anvendt som samlingssted for gruppen.
Også oplysninger fra politiets straffesager, der opgives, fordi der ikke er rimelig
formodning om, at der er begået et strafbart forhold, vil kunne have betydning
som dokumentation i kommunens sag. Det kan eksempelvis være relevant, hvis
det efter oplysningerne i en sådan sag må lægges til grund, at en person, der fær-
des på ejendommen
selv om der f.eks. ikke er grundlag for en sigtelse for over-
trædelse af straffelovens § 266 om trusler eller ordensbekendtgørelsen
har ud-
vist chikanøs eller truende adfærd i området.
Endvidere vil oplysninger fra politiets eventuelle sager om påbud eller forbud i
medfør af eksempelvis ordensbekendtgørelsens § 6 i området omkring ejendom-
men over for personer, der færdes på ejendommen, kunne have betydning som
dokumentation i kommunens sag.
191
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Herudover vil oplysninger fra politiets sager om angreb mod ejendommen eller
personer, der opholder sig på ejendommen, kunne have betydning som dokumen-
tation i kommunens sag. Det bemærkes, at oplysninger om sådanne angreb kan
have betydning, selv om ingen er blevet straffet for det pågældende angreb. Det
er en betingelse, at angrebet hænger sammen med ejendommens anvendelse som
samlingssted for gruppen, men derimod ikke, at angrebet er et led i et gensigt op-
gør mellem gruppen og en anden gruppe. Denne betingelse vil være opfyldt, hvis
angrebet skønnes at have været rettet mod gruppen som sådan eller mod perso-
ner, der vurderes at have opholdt sig på ejendommen som led i anvendelsen af
denne som samlingssted for gruppen.
Oplysninger fra politiets eventuelle sager om forbud i medfør af rockerloven i
forhold til den pågældende ejendom vil desuden kunne have betydning som do-
kumentation i kommunens sag.
9.13.3.
Kommunen vil som led i behandlingen af en sag efter samlingsstedsfor-
budsordningen også selv kunne foretage undersøgelser, f.eks. ved at foretage
iagttagelser af mulige støjgener og trafikale gener, med henblik på at skaffe do-
kumentation, eksempelvis i form af billeder og notater om iagttagelserne.
Kommunen vil også som led i behandlingen af andre sager, eksempelvis admini-
strationen af parkeringsregler, kunne være kommet i besiddelse af relevant do-
kumentation.
Dokumentationen vil foruden materiale, som myndighederne selv har tilveje-
bragt, kunne bestå af beskrivelser og billeder mv., som modtages fra beboerne i
området omkring den pågældende ejendom. Omfanget af henvendelser fra de
omkringboende vil også i sig selv kunne have betydning som dokumentation i
sagen.
9.13.4.
Kommunernes afgørelser om samlingsstedsforbud vil som beskrevet i af-
snit 9.9 ovenfor kunne påklages til Natur- og Miljøklagenævnet (Planklagenæv-
net), ligesom forbud vil kunne prøves i forbindelse med f.eks. en straffesag om
overtrædelse af forbuddet.
192
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Det bemærkes i den forbindelse, at en eventuel underkendelse af et forbud ikke
nødvendigvis udelukker, at kommunen senere på ny nedlægger forbud. Skyldes
underkendelsen således eksempelvis, at det ikke er godtgjort, at gruppens anven-
delse af ejendommen som samlingssted er egnet til at medføre væsentlig ulempe
og utryghed for de omkringboende, vil kommunen kunne forsøge at skaffe yder-
ligere dokumentation og eventuelt på ny nedlægge forbud, hvis det på baggrund
af de nye oplysninger anses for godtgjort, at betingelserne er opfyldt.
9.14. Forholdet til grundlovens § 79 og Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonventions artikel 11
Som det fremgår af afsnit 9.4 ovenfor, indebærer et forbud efter samlingssteds-
forbudsordningen bl.a., at det ikke længere vil være lovligt, at personer, der er
medlemmer af eller tilknyttet en bestemt gruppe, forsamler sig på en bestemt
ejendom med udgangspunkt i deres medlemskab af eller tilknytning til gruppen.
Et forbud vil derfor udgøre et indgreb i forsamlingsfriheden.
Udvalget har derfor vurderet samlingsstedsforbudsordningen i forhold til grund-
lovens § 79 om forsamlingsfrihed og Den Europæiske Menneskerettighedskon-
ventions artikel 11 om forsamlings- og foreningsfrihed.
Det er som nævnt i kapitel 2, afsnit 3.1, almindeligt antaget i den forfatningsret-
lige litteratur, at grundlovens § 79, 3. pkt. (forbud mod forsamlinger, der befryg-
tes til fare for den offentlige fred), ikke udtømmende gør op med de indgrebsmu-
ligheder, der er over for forsamlinger. Det er således bl.a. antaget, at der
i det
omfang der er hjemmel hertil i anden lovgivning
uafhængigt af § 79, 3. pkt.,
kan foretages indgreb af hensyn til andre væsentlige offentlige eller private inte-
resser, forudsat at der ikke dermed er tilsigtet et indgreb i forsamlingens ytrings-
tilkendegivelse som sådan, jf. bl.a. Poul Andersen, Dansk Statsforfatningsret
(1954), side 700 ff. og 706 ff., Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret, 3. udgave ved
Ole Espersen (1980), side 773 ff., og Henrik Zahle, Dansk Forfatningsret 3, 3.
udgave (2003), side 127 f og 131 f.
Ved vurderingen af, om et indgreb i forsamlingsfriheden er berettiget, må man
foretage en afvejning af på den ene side interessen i at sikre en vidtgående for-
samlingsfrihed (særligt for så vidt angår politiske emner og andre holdningspræ-
193
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
gede spørgsmål) og på den anden side de modstående hensyn, der taler for at be-
grænse forsamlingsfriheden (f.eks. trafikale hensyn, beskyttelse af ejendomsret-
ten og sikring af den offentlige orden). Forsamlingsfrihedens karakter af en
grundlæggende politisk frihedsrettighed medfører endvidere, at hensynet til at
tilgodese forsamlingsfriheden er udgangspunktet i denne afvejning, og at der der-
for skal være tungtvejende grunde til at begrænse forsamlingsfriheden, jf. Jens
Peter Christensen m.fl., Grundloven med kommentarer (2015), side 534.
Der er endvidere en tæt sammenhæng mellem forenings- og forsamlingsfriheden.
En række foreninger, hvis formål ikke er at deltage i den offentlige debat, har
som deres vigtigste aktiviteter at holde møder for medlemmerne (f.eks. hobbybe-
tonede klubber og kulturelle foreninger), og forsamlingsfriheden er i disse tilfæl-
de med til at sikre en reel foreningsfrihed, jf. Jens Peter Christensen m.fl., a.st.,
side 527.
I overensstemmelse med dette fremgår det af Højesterets dom trykt i UfR 1999,
side 1798, at grundlovens § 79 ikke hindrer, at der ved lov fastsættes regler, som
uden at være rettet mod en forsamlings meningstilkendegivelser
begrænser
forsamlingsfriheden, når dette sker til beskyttelse af andre væsentlige interesser,
herunder andres liv og velfærd. Sådanne begrænsninger må dog ikke gå videre
end, hvad der er nødvendigt for en sådan beskyttelse.
Rockerloven og hashklubloven, jf. kapitel 3, afsnit 2 og 3, indeholder ordninger,
der udgør indgreb i forsamlingsfriheden. Rockerlovens ordning er begrundet i fa-
reafværgelses- og beskyttelseshensyn i forhold til de omkringboende, mens
hashklublovens ordning er begrundet i hensynet til at forebygge og bekæmpe sy-
stematiske strafbare handlinger, som udøves fra bestemte lokaler, og som er eg-
net til at medføre ulempe og utryghed hos omkringboende. Besøgsforbud efter
hashklubloven gælder (af hensyn til forsamlingsfriheden) ikke personer, som
modtages eller opholder sig i lokalerne alene for at deltage i en forsamling med
et politisk eller andet meningsbefordrende øjemed, hvis lokalerne også forud for,
at forbuddet blev nedlagt, anvendtes til en sådan forsamlingsvirksomhed.
Udvalget har på denne baggrund overvejet, om samlingsstedsforbudsordningen
kan antages at være forenelig med grundlovens § 79 og Den Europæiske Menne-
skerettighedskonventions artikel 11 om forsamlings- og foreningsfrihed.
194
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Samlingsstedsforbudsordningen vil i lighed med ordningerne i rockerloven og
hashklubloven reelt indebære et forbud mod at forsamle sig på den pågældende
ejendom for medlemmer af den pågældende gruppe, jf. afsnit 9.4 ovenfor. Dette
gælder, uanset om de enkelte personer, der ønsker at forsamle sig på ejendom-
men, tidligere har optrådt ulempe- og utryghedsskabende i forbindelse med den
pågældende ejendom. Der vil således være tale om et forbud, som direkte tager
sigte på retten til at forsamle sig på den pågældende ejendom, og som f.eks. vil
udelukke fortsættelse af eksisterende foreningsaktiviteter på ejendommen i strid
med forbuddet.
Et sådant indgreb i forsamlingsfriheden kan alene ske til beskyttelse af væsentli-
ge interesser, herunder andres liv og velfærd, og sådanne begrænsninger må ikke
gå videre end, hvad der er nødvendigt for en sådan beskyttelse, jf. Højesterets
dom trykt i UfR 1999, side 1798.
Udvalget bemærker, at samlingsstedsforbudsordningen er udformet på en sådan
måde, at nedlæggelse af forbud forudsætter, at der foreligger gener, som er så al-
vorlige, at de kan sidestilles med de gener, der kan opleves, når der i tilknytning
til en ejendom systematisk begås strafbare handlinger
f.eks. systematisk hash-
handel
og som er egnet til at medføre væsentlig ulempe og utryghed for de om-
kringboende, jf. afsnit 9.3.3 ovenfor.
De hensyn, der begrunder indgrebet i forsamlingsfriheden efter samlingssteds-
forbudsordningen, må således anses for at være tilsvarende tungtvejende som de
hensyn, der begrunder den gældende besøgsforbudsordning i hashklubloven, jf.
nærmere herom kapitel 3, afsnit 3.7.
Samlingsstedsforbudsordningen må på denne baggrund anses for at beskytte væ-
sentlige interesser, som kan begrunde et indgreb i forsamlingsfriheden.
Udvalget lægger endvidere vægt på, at indgrebet i forsamlingsfriheden som følge
af et samlingsstedsforbud er begrænset til en konkret ejendom, og at et forbud så-
ledes ikke vil være til hinder for, at de personer, der ønsker at forsamles på ejen-
dommen, i stedet forsamles andetsteds.
195
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Samlingsstedsforbudsordningen vil i øvrigt være begrænset til ejendomme, der er
beliggende i områder, som i en lokalplan er udlagt til beboelse eller offentlige
formål som skoler, daginstitutioner, fritidsklubber og lignende, eller i områder,
der faktisk anvendes til disse formål, jf. nærmere herom afsnit 9.3.1 ovenfor. An-
dre ejendomme, herunder ejendomme i landzone og erhvervsområder, er derimod
som udgangspunkt ikke omfattet af ordningen. Ordningen er således begrænset
til de områder, hvor generne fra ulempe- og utryghedsskabende adfærd må anses
for størst.
Et samlingsstedsforbud vil endvidere medføre, at generne og utrygheden for na-
boerne begrænses væsentligt eller helt fjernes. Samlingsstedsforbudsordningen
må derfor anses for egnet til at opnå det formål, som ordningen forfølger. Det
bemærkes i den forbindelse, at det i praksis har vist sig vanskeligt at imødegå ge-
nerne ved f.eks. rockerborge på anden vis, og som overvejelserne i det foregåen-
de også viser, er det er vanskeligt at pege på alternative måder at imødegå de ge-
ner, som f.eks. rockerborge kan give anledning til i form af væsentlig ulempe og
utryghed. Det bemærkes endvidere, at et samlingsstedsforbud forudsætter, at der
først er meddelt en advarsel, hvorefter ejeren eller brugeren af ejendommen får
mulighed for at rette for sig, jf. afsnit 9.3.4 ovenfor. Der kan således alene ned-
lægges forbud, hvis en advarsel tilsidesættes. Herudover vil nye ejere og brugere
af ejendommen kunne blive bekendt med en meddelt advarsel eller et nedlagt
forbud som følge af tinglysningen heraf på ejendommen, jf. afsnit 9.8 ovenfor.
Et forbud efter samlingsstedsforbudsordningen vil endvidere som udgangspunkt
være tidsmæssigt begrænset til 3 måneder i førstegangstilfælde, hvilket svarer til
varigheden af et besøgsforbud efter hashklubloven. Hvis der træffes afgørelse om
nedlæggelse af et nyt forbud inden 2 år fra udløbet eller tilbagekaldelsen af et tid-
ligere forbud, vil forbuddet dog gælde, indtil det tilbagekaldes. Der henvises til
afsnit 9.5 ovenfor.
Desuden vil et samlingsstedsforbud ikke kunne nedlægges, hvis der er tale et
samlingssted for en gruppe, der mødes i et politisk eller andet meningsbefordren-
de øjemed, jf. afsnit 9.3.5 ovenfor. Dette svarer til den undtagelsesbestemmelse,
der findes i hashklubloven.
196
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Endelig har udvalget lagt vægt på, at nedlæggelse af samlingsstedsforbud som
nævnt i afsnit 9.3.5 ovenfor forudsætter, at kommunen foretager en konkret vur-
dering i det enkelte tilfælde af, om forbuddet er proportionalt, og i den forbindel-
se foretager en afvejning af på den ene side interessen i at sikre en vidtgående
forsamlingsfrihed for lovlige foreninger mv. og på den anden side de modstående
hensyn til at imødegå den ulempe og utryghed for de omkringboende, som an-
vendelsen af ejendommen som samlingssted for gruppen i det konkrete tilfælde
indebærer. Et samlingsstedsforbud vil således ikke kunne nedlægges i situationer,
hvor dette ikke vil være foreneligt med grundlovens § 79 og artikel 11 i Den Eu-
ropæiske Menneskerettighedskonvention.
På denne baggrund er det udvalgets opfattelse, at de begrænsninger, som sam-
lingsstedsforbudsordningen indebærer i forhold til at forsamle sig på ejendomme,
forfølger væsentlige interesser og ikke går videre end nødvendigt. Udvalget fin-
der derfor, at den foreslåede samlingsstedsforbudsordning er forenelig med
grundlovens § 79. Af samme grunde vurderer udvalget, at ordningen er forenelig
med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 11.
197
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
198
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Kapitel 11
Lovudkast med bemærkninger
1. Indledning
I dette kapitel findes et lovudkast med bemærkninger, der gennemfører de anbe-
falinger fra udvalget, som kræver lovændringer.
I lovudkastet er der medtaget en ændring af planloven, hvorved der indføres pligt
for bl.a. en ejendoms ejer til efter anmodning fra tilsynsmyndigheden at oplyse,
hvem der er bruger af ejendommen (lovudkastets § 13). Det bemærkes i den for-
bindelse, at en sådan ændring alene foreslås af 9 af udvalgets medlemmer. Er-
hvervsministeriets og Justitsministeriets 2 medlemmer af udvalget har oplyst, at
regeringen efter afslutningen af udvalgets arbejde vil tage stilling til, om der bør
indføres en bestemmelse om oplysningspligt i planloven, og hvad indholdet af en
sådan bestemmelse i givet fald bør være. Rigsadvokatens og Rigspolitiets 2 med-
lemmer af udvalget har tilsluttet sig dette. Der henvises nærmere til kapitel 10,
afsnit 7.5.
I lovudkastet lægges der op til, at Natur- og Miljøklagenævnet skal være klagein-
stans efter samlingsstedsforbudsordningen.
Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af den aftale, som regeringen (Ven-
stre), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti ind-
gik i juni 2016 om ”Danmark i bedre balance –
Bedre rammer for kommuner,
borgere og virksomheder i hele landet”, at Natur-
og Miljøklagenævnet vil blive
nedlagt, og at der vil blive etableret et nyt klagenævn på planområdet. Den 26.
oktober 2016 fremsatte erhvervs- og vækstministeren i overensstemmelse her-
med forslag til lov om Planklagenævnet (lovforslag nr. L 42).
Planklagenævnet bør, hvis lovforslaget herom vedtages, efter udvalgets opfattel-
se også være klageinstans efter samlingsstedsforbudsordningen.
199
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
I lovudkastet er der medtaget bestemmelser om klagefrist og opsættende virkning
ved klage over forbud mv. efter samlingsstedsforbudsordningen, men ikke i øv-
rigt regler om fremgangsmåden mv. ved klage. Hvis det besluttes at indføre ord-
ningen, vil udvalgets lovudkast derfor skulle suppleres med regler herom.
Det bemærkes i den forbindelse, at der efter udvalgets opfattelse som udgangs-
punkt bør gælde samme regler om fremgangsmåden mv. ved klage efter ordnin-
gen som ved klage i plansager efter planloven. Reglerne vil i øvrigt skulle udar-
bejdes under hensyntagen til lov om Planklagenævnet, hvis det ovennævnte lov-
forslag herom vedtages.
2. Lovudkast
Lov om forbud mod anvendelse af bestemte ejendomme som samlingssted for en
gruppe
§ 1.
Kommunalbestyrelsen kan efter forudgående advarsel, jf. stk. 2, nedlægge
forbud mod, at en ejendom anvendes som samlingssted for en bestemt gruppe,
hvis
1) ejendommen er beliggende i et område, der i en lokalplan er udlagt til be-
boelse eller offentlige formål som skoler, daginstitutioner, fritidsklubber
og lignende, eller i et område, der faktisk anvendes til beboelse eller of-
fentlige formål som de nævnte, og
2) gruppens anvendelse af ejendommen som samlingssted er egnet til at med-
føre væsentlig ulempe og utryghed for de omkringboende.
Stk. 2.
Inden der nedlægges forbud efter stk. 1, skal der være meddelt advarsel
om, at forbud kan forventes nedlagt, hvis gruppens anvendelse af ejendommen
som samlingssted fortsætter med at være egnet til at medføre væsentlig ulempe
og utryghed for de omkringboende, jf. dog stk. 3. En advarsel gælder i 2 år.
Stk. 3.
Der kan uanset stk. 2 nedlægges forbud i medfør af stk. 1, hvis der er
forløbet mindre end 2 år siden udløbet eller tilbagekaldelsen af et tidligere for-
bud.
Stk. 4.
En advarsel meddelt i medfør af stk. 2 eller et forbud nedlagt i medfør af
stk. 1 gælder for den til enhver tid værende ejer eller bruger af ejendommen.
200
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Stk. 5.
Et forbud nedlagt i medfør af stk. 1 gælder i 3 måneder. Er der forløbet
mindre end 2 år siden udløbet eller tilbagekaldelsen af et tidligere forbud, gælder
forbuddet, indtil kommunalbestyrelsen tilbagekalder det.
Stk. 6.
Anmodning om tilbagekaldelse af et forbud nedlagt i medfør af stk. 1
kan tidligst indgives, når der er forløbet 3 måneder siden forbuddets nedlæggelse.
Er der meddelt afslag på tilbagekaldelse, kan ny anmodning tidligst indgives, når
der er forløbet 3 måneder siden afslaget.
§ 2.
Kommunalbestyrelsen afleverer en advarsel meddelt i medfør af § 1, stk. 2,
eller et forbud nedlagt i medfør af § 1, stk. 1, på ejendommen og tinglyser ad-
varslen eller forbuddet på ejendommen. Når aflevering og tinglysning har fundet
sted, anses advarslen eller forbuddet for gyldigt bekendtgjort for ejendommens
ejere og brugere.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen underretter endvidere ejendommens ejere og bru-
gere om en advarsel meddelt i medfør af § 1, stk. 2, eller et forbud nedlagt i med-
før af § 1, stk. 1. Underretning kan dog undlades, hvis det vil være forbundet med
væsentlige vanskeligheder.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen tinglyser en afgørelse om tilbagekaldelse af et
forbud nedlagt i medfør af § 1, stk. 1, på ejendommen.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen aflyser en advarsel eller et forbud, der i medfør af
stk. 1 er tinglyst på en ejendom, når advarslen eller forbuddet ikke længere har
retsvirkninger. Endvidere aflyser kommunalbestyrelsen en afgørelse om tilbage-
kaldelse af et forbud, der i medfør af stk. 3 er tinglyst på en ejendom, når afgørel-
sen ikke længere har retsvirkninger.
§ 3.
Er der nedlagt forbud i medfør af § 1, stk. 1, kan ejeren forlange ejendom-
men overtaget af kommunen mod erstatning, hvis forbuddet indebærer, at ejen-
dommen ikke kan udnyttes på en økonomisk rimelig måde i overensstemmelse
med den faktiske udnyttelse af de omkringliggende ejendomme.
Stk. 2.
Taksationsmyndighederne efter §§ 105 og 106 i lov om offentlige veje
afgør spørgsmål om berettigelsen af krav efter stk. 1. Om sagernes behandling
for taksationsmyndighederne og erstatningens fastsættelse og udbetaling m.v.
finder §§ 103, 104 og 107-122 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse.
§ 4.
Kommunalbestyrelsen kan, hvis det er nødvendigt til brug for behandlingen
af en sag efter denne lov, af enhver ejer eller lejer af en ejendom forlange oplyst,
201
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
hvem der er bruger af ejendommen. Tilsvarende kan kommunalbestyrelsen af
enhver bruger af en ejendom forlange oplyst, hvem der i øvrigt bruger ejendom-
men.
§ 5.
Kommunalbestyrelsen påser, at forbud nedlagt i medfør af § 1, stk. 1, over-
holdes.
Stk. 2.
Når der er nedlagt forbud i medfør af § 1, stk. 1, kan kommunalbestyrel-
sens personale kræve, at enhver person, som vurderes at opholde sig på ejen-
dommen som led i anvendelsen af denne som samlingssted for gruppen, øjeblik-
keligt forlader ejendommen. En tilsvarende adgang tilkommer politiet.
Stk. 3.
Forlader en person ikke frivilligt ejendommen, når kommunalbestyrel-
sens personale eller politiet i medfør af stk. 2 kræver det, kan politiet under an-
vendelse af den fornødne magt sikre, at den pågældende forlader ejendommen.
Stk. 4.
Når der er nedlagt forbud i medfør af § 1, stk. 1, har kommunalbestyrel-
sens personale til enhver tid mod behørig legitimation adgang til ejendommen
uden retskendelse, hvis det er nødvendigt for at påse, om forbuddet overholdes,
eller for at anvende beføjelsen i stk. 2, 1. pkt. Politiet har endvidere mod behørig
legitimation adgang til ejendommen uden retskendelse, hvis det er nødvendigt for
at anvende beføjelserne i stk. 2, 2. pkt., og stk. 3.
Stk. 5.
Politiet yder kommunalbestyrelsens personale nødvendig bistand ved
anvendelsen af beføjelsen i stk. 4, 1. pkt.
§ 6.
Kommunalbestyrelsens afgørelse om at nedlægge forbud i medfør af § 1, stk.
1, kan, for så vidt angår retlige spørgsmål, påklages til Natur- og Miljøklagenæv-
net som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet.
Tilsvarende gælder for kommunalbestyrelsens afgørelse om afslag på at tilbage-
kalde et forbud.
Stk. 2.
Klage over en afgørelse om at nedlægge forbud i medfør af § 1, stk. 1,
skal være indgivet senest 4 uger efter, at forbuddet i medfør af § 2, stk. 1, er afle-
veret og tinglyst på ejendommen. Klage over en afgørelse om afslag på at tilba-
gekalde et forbud skal være indgivet senest 4 uger efter, at klager har modtaget
underretning om afgørelsen.
Stk. 3.
Klage har ikke opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklage-
nævnet bestemmer andet.
202
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
§ 7.
En ejer eller bruger, der overtræder et forbud nedlagt i medfør af § 1, stk. 1,
straffes med bøde. I gentagelsestilfælde kan straffen stige til fængsel i indtil 4
måneder.
Stk. 2.
Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes
med bøde den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller undlader at
give oplysninger, som den pågældende ifølge § 4 er forpligtet til at give.
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 8.
Straffes en lejer for overtrædelse af § 7, stk. 1, underretter politiet udlejeren.
Stk. 2.
Udlejeren kan behandle oplysninger, der modtages efter stk. 1, i det om-
fang det er nødvendigt for, at oplysningerne kan tjene som dokumentation i en
sag om ophævelse af lejemålet efter lejeloven, erhvervslejeloven eller lov om leje
af almene boliger.
Stk. 3.
Udlejeren og dennes ansatte har tavshedspligt med hensyn til oplysnin-
ger modtaget i medfør af stk. 1. Straffelovens §§ 152 og 152 c-152 f finder tilsva-
rende anvendelse på udlejeren og dennes ansatte.
§ 9.
Loven træder i kraft den […].
§ 10.
I lejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. […], foretages følgende ændring:
1.
I
§ 93, stk. 1, litra i,
indsættes efter ”i medfør af loven”: ”, eller når lejeren er
straffet i medfør af § 7, stk. 1, i lov om forbud mod anvendelse af bestemte ejen-
domme som samlingssted for en gruppe for at have anvendt det lejede som sam-
lingssted i strid med et forbud nedlagt i medfør af loven”.
§ 11.
I erhvervslejeloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. […], foretages følgende æn-
dring:
1.
I
§ 69, stk. 1, nr. 8,
indsættes efter ”i medfør af loven”: ”, eller når lejeren er
straffet i medfør af § 7, stk. 1, i lov om forbud mod anvendelse af bestemte ejen-
domme som samlingssted for en gruppe for at have anvendt det lejede som sam-
lingssted i strid med et forbud nedlagt i medfør af loven”.
203
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
§ 12.
I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr. […], foretages
følgende ændring:
1.
I
§ 90, stk. 1, nr. 9,
indsættes efter ”i medfør af loven”: ”, eller når lejeren er
straffet i medfør af § 7, stk. 1, i lov om forbud mod anvendelse af bestemte ejen-
domme som samlingssted for en gruppe for at have anvendt det lejede som sam-
lingssted i strid med et forbud nedlagt i medfør af loven”.
§ 13.
I lov
om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. […], foretages følgende
ændringer:
1.
Efter § 56 indsættes:
Ӥ
56 a.
Tilsynsmyndigheden kan, hvis det er nødvendigt til brug for behandlin-
gen af en sag om tilsyn efter denne lov, af enhver ejer eller lejer af en ejendom
forlange oplyst, hvem der er bruger af ejendommen. Tilsvarende kan tilsynsmyn-
digheden af enhver bruger af en ejendom forlange oplyst, hvem der i øvrigt bru-
ger ejendommen.”
2.
I
§ 64, stk. 1, nr. 3,
ændres ”§
37, stk. 2, eller”
til: Ӥ
37, stk. 2,”
og i
nr. 4
ind-
sættes efter ”ulovligt forhold”: ”, eller”.
3.
I
§ 64, stk. 1,
indsættes som
nr. 5:
”5) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller
undlader at give oplysnin-
ger, som den pågældende ifølge § 56 a er forpligtet til at give.”
3. Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser
Til § 1
Den foreslåede § 1 fastsætter indholdet af og betingelserne for at nedlægge for-
bud mod, at en ejendom anvendes som samlingssted for en bestemt gruppe, f.eks.
en rocker- eller bandegruppe, og regulerer adgangen til at anmode om tilbagekal-
delse af forbuddet.
204
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
De foreslåede stk. 1, nr. 1 og 2, opstiller betingelserne for at nedlægge forbud.
Det vil herudover være en betingelse, at der forudgående er meddelt advarsel, el-
ler at der tidligere er blevet nedlagt forbud, jf. nærmere de foreslåede stk. 2 og 3.
Efter det foreslåede
stk. 1, nr. 1,
er det en betingelse, at ejendommen er beliggen-
de i et område, der i en lokalplan er udlagt til beboelse eller offentlige formål
som skoler, daginstitutioner, fritidsklubber og lignende, eller i et område, der fak-
tisk anvendes til beboelse eller offentlige formål som de nævnte.
Den foreslåede bestemmelse indebærer bl.a., at ejendomme i boligområder i
mindre landsbyer, der ikke er lokalplanlagte, vil være omfattet, hvorimod fritlig-
gende ejendomme i landzone ikke vil være omfattet.
En ejendom vil være omfattet, selv om den er beliggende i et område, der ikke
udelukkende er udlagt til eller anvendes til beboelse eller offentlige formål som
de nævnte, hvis området dog i væsentligt omfang anvendes hertil. Eksempelvis
vil ejendomme i områder, der er under byomdannelse fra industri- til boligområ-
der, være omfattet, ligesom ejendomme i områder, hvor der forekommer liberale
erhverv, dagligvareforretninger og lignende, vil være omfattet, når området har
karakter af et boligområde.
Efter det foreslåede
stk. 1, nr. 2,
er det en betingelse, at gruppens anvendelse af
ejendommen som samlingssted er egnet til at medføre væsentlig ulempe og
utryghed for de omkringboende.
Ved
”gruppe” forstås to eller flere personer med anden tilknytning end nære fa-
miliemæssige relationer, f.eks. en forening, loge, klub eller lignende. Det vil ikke
være en forudsætning, at der er tale om en formel sammenslutning eller et for-
melt medlemskab af gruppen. Rocker- og bandegrupper vil eksempelvis være
omfattet.
En ejendom anvendes som ”samlingssted” for en gruppe, når to eller flere perso-
ner med jævne mellemrum opholder sig på ejendommen med udgangspunkt i de-
res medlemskab af eller tilknytning til gruppen eller medlemmer af gruppen eller
som led i arrangementer, der kan henføres til gruppen, f.eks. klubaftener eller fe-
ster.
205
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
At gruppens anvendelse af ejendommen som samlingssted
skal være ”egnet” til
at medføre væsentlig ulempe og utryghed for de omkringboende indebærer, at
der skal foretages en objektiviseret bedømmelse. Det vil således ikke være til-
strækkeligt, at en omkringboende måtte føle ulempe og utryghed.
Med ”væsentlig ulempe og utryghed” sigtes til gener, der er så alvorlige
og nor-
malt længerevarende, at de vil kunne sidestilles med de gener, der kan opleves,
når der i tilknytning til en ejendom foregår virksomhed på en måde, som syste-
matisk indebærer strafbare handlinger
f.eks. systematisk hashhandel
og som
er egnet til at medføre væsentlig ulempe og utryghed hos de omkringboende.
Om dette er tilfældet vil bero på en samlet konkret vurdering. I vurderingen vil
det bl.a. kunne indgå, om anvendelsen af ejendommen som samlingssted for
gruppen fører til hyppige støjgener eller hyppige trafikale gener. Det vil endvide-
re kunne indgå, om personer, der færdes på ejendommen, begår strafbare forhold
på eller i området omkring ejendommen eller udviser chikanøs eller truende ad-
færd i området. Herudover vil det kunne indgå, om anvendelsen af ejendommen
som samlingssted for gruppen giver anledning til angreb eller konkret risiko for
angreb rettet mod ejendommen eller personer, der opholder sig på ejendommen.
Der er imidlertid ikke tale om en udtømmende opregning af mulige ulempe- og
utryghedsskabende gener.
Det bemærkes, at konstatering af blot én af disse gener som udgangspunkt ikke
alene vil kunne begrunde et forbud. Der vil normalt skulle konstateres en flerhed
af gener over en længere periode. Der vil dog kunne være tilfælde, hvor kun én
bestemt type af gener forekommer over en længere periode eller med en sådan
hyppighed eller intensitet, at dette i sig selv vil være tilstrækkeligt til at begrunde
et forbud.
Hyppige
støjgener
vil som nævnt kunne indgå i vurderingen. Der vil som ud-
gangspunkt jævnligt skulle forekomme støjende arrangementer eller aktiviteter.
Der vil f.eks. kunne være tale om høj musik, råben, lyden af smadrede flasker el-
ler køretøjer, der ankommer til eller forlader ejendommen med høj fart (med støj
til følge). Det vil ikke være tilstrækkeligt, at der forekommer støj af denne karak-
206
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
ter i visse tilfælde ved særlige lejligheder. Det må kræves, at der er tale om flere
støjende arrangementer eller aktiviteter over en længere periode.
Endvidere vil det som nævnt kunne indgå i vurderingen, om gruppens anvendelse
af ejendommen som samlingssted giver anledning til hyppige
trafikale gener.
Der vil således kunne lægges vægt på, om der jævnligt holder et større antal kø-
retøjer parkeret på vejen i kortere eller længere tidsrum, også selv om køretøjerne
holder lovligt parkeret, og på trafik til og fra ejendommen. Hyppig trafik på
mange forskellige tidspunkter vil i højere grad kunne betragtes som ulempe- og
utryghedsskabende end trafik, der er begrænset til nogle få bestemte tidsrum.
Det bemærkes, at der ikke vil kunne nedlægges forbud, hvis ulempen og utryg-
heden alene udspringer af almindelig erhvervsmæssig virksomhed.
Herudover vil det kunne indgå med betydelig vægt, om personer, der færdes på
ejendommen, begår
strafbare forhold
på ejendommen eller i området omkring
denne. Der vil som udgangspunkt skulle være tale om gentagne
og ikke blot
enkeltstående
tilfælde af strafbare forhold. Det er ikke afgørende, om de straf-
bare forhold begås af den samme person eller forskellige personer. Desuden vil
der skulle være tale om strafbare forhold, som efter deres karakter er egnet til at
skabe ulempe og utryghed for de omkringboende. Som eksempler kan nævnes
overtrædelser af ordensbekendtgørelsens regler om støjende eller voldelig ad-
færd, straffelovens bestemmelser om personfarlig kriminalitet, indbrud, hærværk
eller tyveri eller overtrædelse af våbenloven eller lov om euforiserende stoffer.
Det er ikke en forudsætning, at nogen er blevet straffet for de pågældende over-
trædelser, eller at nogen senere straffes herfor, hvilket f.eks. kan være tilfældet,
hvis den pågældende ikke har kunnet identificeres, men det skal kunne godtgø-
res, at der er begået strafbare overtrædelser. De pågældende overtrædelser vil
endvidere skulle have sammenhæng med anvendelsen af ejendommen som sam-
lingssted for gruppen. Det vil typisk være lettest at godtgøre, hvis der f.eks. kan
konstateres en tidsmæssig nærhed med, at ejendommen er blevet anvendt som
samlingssted for gruppen.
Det vil desuden kunne indgå med betydelig vægt i vurderingen, om personer, der
færdes på ejendommen, udviser
chikanøs eller truende adfærd
i området, eksem-
207
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
pelvis ved at råbe efter omkringboende eller forbigående eller ved at virke som
såkaldte bandevagter, der udspørger eller visiterer personer, som færdes i områ-
det. Der vil som udgangspunkt skulle foreligge gentagne
og ikke blot enkeltstå-
ende
tilfælde. Der skal endvidere være tale om adfærd, som efter sin karakter er
egnet til at skabe ulempe og utryghed. Der vil skulle foreligge en form for aktiv
chikanøs eller truende adfærd henvendt til f.eks. naboer i form af fysiske hand-
linger eller ytringer, der objektivt vil kunne opfattes som chikanøse eller truende.
Det vil derfor f.eks. ikke være tilstrækkeligt, at medlemmerne af gruppen står i
grupper omkring ejendommen eller på grund af f.eks. beklædningsgenstande el-
ler tatoveringer virker truende. Det vil derimod ikke være en betingelse, at der er
grundlag for at rejse sigtelse eller tiltale for trusler efter straffelovens § 266.
Det vil kunne indgå i vurderingen, om politiet har meddelt påbud eller forbud i
medfør af ordensbekendtgørelsens § 6 i området omkring ejendommen over for
personer, der færdes på ejendommen, forudsat at de forhold, der gav anledning til
påbuddet eller forbuddet, er egnet til at medføre ulempe og utryghed for de om-
kringboende. Det er i den forbindelse ikke afgørende, om nogen er straffet for
overtrædelse af påbuddet eller forbuddet.
Det vil herudover kunne indgå med betydelig vægt i vurderingen, om gruppens
anvendelse af ejendommen som samlingssted har givet anledning til
angreb
rettet
mod ejendommen eller personer, der opholder sig på ejendommen. Det omfatter
bl.a. angreb med skydevåben eller lignende, hvor angrebet er til fare for de om-
kringboende, men også angreb, som ikke indebærer en sådan fare, men dog er
egnet til at medføre væsentlig ulempe og utryghed for de omkringboende. Der
kan f.eks. være tale om et tæskehold, der uden medbringelse af våben møder op
på ejendommen for at udøve vold mod en af de tilstedeværende. Det er ikke en
betingelse, at nogen er blevet straffet for det pågældende angreb, eller at angrebet
har givet anledning til forbud efter rockerloven.
Det vil være en betingelse, at angrebet hænger sammen med gruppens anvendel-
se af ejendommen som samlingssted, men derimod ikke, at angrebet betragtes
som et led i et gensigt opgør mellem gruppen og en anden gruppe. Et angreb vil
have den fornødne sammenhæng med gruppens anvendelse af ejendommen som
samlingssted, hvis angrebet skønnes at have været rettet mod gruppen som sådan
208
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
eller mod personer, der vurderes at have opholdt sig på ejendommen som led i
anvendelsen af denne som samlingssted for gruppen.
Må angrebet derimod anses for rettet mod en person, der befandt sig på ejen-
dommen, men ikke opholdt sig dér som led i anvendelsen af denne som sam-
lingssted for gruppen, vil betingelsen ikke være opfyldt. Der kan f.eks. være tale
om en person, der alene opholdt sig på ejendommen som gæst hos ejendommens
ejer eller bruger og ikke har noget med gruppen at gøre.
Det bemærkes i den forbindelse, at betingelsen vil kunne være opfyldt, uanset
hvad de implicerede måtte oplyse om baggrunden for angrebet, hvis det på bag-
grund af sagens øvrige omstændigheder må antages, at angrebet har den fornødne
sammenhæng med gruppens anvendelse af ejendommen som samlingssted.
Det vil også kunne indgå i vurderingen, hvis der er eller har været risiko for et
angreb som beskrevet, forudsat at der er tale om en tilstrækkeligt konkret risiko.
Risikoen vil efter omstændighederne være tilstrækkeligt konkret, hvis politiet har
nedlagt forbud i medfør af rockerloven i forhold til den pågældende ejendom.
Dette vil dog bero på en konkret vurdering af de omstændigheder, der lå til grund
for forbuddet efter rockerloven.
Der henvises for så vidt angår spørgsmålet om dokumentation for, at betingelser-
ne i det foreslåede stk. 1, nr. 2, er opfyldt, til kapitel 10, afsnit 9.13.
Det forudsættes, at der, selv om betingelserne i de foreslåede stk. 1, nr. 1 og 2, og
stk. 2 eller 3, er opfyldt, kun nedlægges forbud, hvis dette er proportionalt og i
overensstemmelse med grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskon-
vention.
Et forbud vil således ikke kunne nedlægges, hvis der er tale om et samlingssted
for en gruppe, som mødes i et politisk eller andet meningsbefordrende øjemed.
Det forhold, at eksempelvis en rockerklub måtte begynde at kalde sig en politisk
klub, vil naturligvis ikke i sig selv indebære, at det kan lægges til grund, at der
reelt er tale om virksomhed med et meningsbefordrende øjemed.
209
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Når det i øvrigt uden for det nævnte tilfælde overvejes at nedlægge forbud, vil
der skulle foretages en afvejning af på den ene side interessen i at sikre en vidt-
gående forsamlingsfrihed for lovlige foreninger mv. og på den anden side de
modstående hensyn til at imødegå den ulempe og utryghed for de omkringboen-
de, som gruppens anvendelse af ejendommen som samlingssted i det konkrete til-
fælde indebærer. Det betyder, at et forbud ikke vil kunne nedlægges i situationer,
hvor dette ikke vil være foreneligt med grundlovens § 79 og artikel 11 i Den Eu-
ropæiske Menneskerettighedskonvention.
Et forbud i medfør af det foreslåede stk. 1 vil være en afgørelse i forvaltningslo-
vens forstand. Det betyder i forhold til den, der er part i sagen, at forvaltningslo-
vens almindelige regler om partsaktindsigt, partshøring, begrundelse og klagevej-
ledning finder anvendelse.
Et forbud vil gælde for ejere og brugere af ejendommen, jf. det foreslåede stk. 4.
Ejendommens ejere og brugere vil derfor være parter i sagen. Om andre kan an-
ses for at have partsstatus vil afhænge af, om den pågældende har en væsentlig
og individuel interesse i sagens udfald. Andre medlemmer af gruppen vil i al-
mindelighed ikke have partsstatus.
Med henblik på at foretage partshøring har kommunen behov for oplysninger om
ejendommens ejere og brugere. I den forbindelse vil kommunen eventuelt kunne
anvende den foreslåede § 4 om pligt til at oplyse om ejendommens brugere. Er
det imidlertid ikke uden væsentlige vanskeligheder muligt at finde ud af, hvem
der er bruger, eller at finde frem til den pågældende, vil kommunen i medfør af
forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 5, kunne undlade at foretage partshøring. Det-
te forudsætter dog, at kommunen har udfoldet rimelige bestræbelser på at finde
ud af, hvem der er bruger, eller på at finde frem til den pågældende.
Når et forbud er nedlagt, vil det indebære, at ejendommens ejere og brugere, jf.
det foreslåede stk. 4, ikke må anvende ejendommen som samlingssted for den
pågældende gruppe. Forbuddet vil være overtrådt, hvis en person, der er medlem
af eller tilknyttet gruppen eller et medlem af gruppen, opholder sig på ejendom-
men. Det vil imidlertid ikke være afgørende, om personen har et sådant medlem-
skab eller en sådan tilknytning, hvis det i øvrigt må lægges til grund, at den på-
gældende opholder sig på ejendommen som led i anvendelsen af denne som sam-
210
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
lingssted for gruppen. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis den pågældende
er til stede ved et arrangement, der kan henføres til gruppen, f.eks. en klubaften
eller fest.
Forbuddet vil dog uanset ovenstående ikke være overtrådt, hvis den person eller
de personer, der opholder sig på ejendommen, er nærmeste pårørende til en ejer
eller bruger med fast bopæl på ejendommen. Ved nærmeste pårørende forstås
navnlig ægtefæller, slægtninge i lige linje, søskende, adoptivbørn og plejebørn.
Også en fast kæreste anses for nærmeste pårørende.
Ejeren eller brugeren vil endvidere ikke generelt være afskåret fra at anvende
ejendommen som samlingssted eller i øvrigt modtage besøgende på ejendom-
men, hvis de besøgende ikke er medlemmer af eller tilknyttet den pågældende
gruppe eller i øvrigt kommer på ejendommen som led i anvendelsen af denne
som samlingssted for gruppen.
Det bemærkes i den forbindelse, at forbuddet
uanset hvad der måtte blive op-
lyst om årsagen til, at de pågældende personer opholder sig på ejendommen
vil
være overtrådt, hvis det må lægges til grund, at personerne reelt opholder sig på
ejendommen som led i anvendelsen af denne som samlingssted for gruppen.
Forbuddet vil herudover ikke være overtrådt, hvis flere ejere eller brugere, der
har fast bopæl på ejendommen, opholder sig på ejendommen samtidig, forudsat
at de reelt anvender ejendommen som bolig.
Efter det foreslåede
stk. 2, 1. pkt.,
skal der, inden forbud nedlægges, være med-
delt en advarsel om, at forbud kan forventes nedlagt, hvis gruppens anvendelse af
ejendommen som samlingssted fortsætter med at være egnet til at medføre væ-
sentlig ulempe og utryghed for de omkringboende, jf. dog stk. 3.
En advarsel vil kunne meddeles, hvis betingelserne for at nedlægge forbud i øv-
rigt er til stede.
Der vil ikke i advarslen skulle gives en egentlig frist for, hvornår ejeren eller
brugeren skal ophøre med den ulempe- og utryghedsskabende anvendelse af
211
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
ejendommen. Det forudsættes dog, at ejeren eller brugeren gives en reel mulig-
hed for at ophøre med den ulempe- og utryghedsskabende anvendelse.
En advarsel efter den foreslåede bestemmelse vil være en afgørelse i forvalt-
ningslovens forstand. Det betyder i forhold til den, der er part i sagen, at forvalt-
ningslovens almindelige regler om partsaktindsigt, partshøring, begrundelse og
klagevejledning finder anvendelse.
Ejendommens ejere og brugere vil være parter i sagen. Om andre kan anses for at
have partsstatus vil afhænge af, om den pågældende har en væsentlig og indivi-
duel interesse i sagens udfald. Andre medlemmer af gruppen vil i almindelighed
ikke have partsstatus.
Med henblik på at foretage partshøring har kommunen behov for oplysninger om
ejendommens ejere og brugere. I den forbindelse vil kommunen eventuelt kunne
anvende den foreslåede § 4 om pligt til at oplyse om ejendommens brugere. Er
det imidlertid ikke uden væsentlige vanskeligheder muligt at finde ud af, hvem
der er bruger, eller at finde frem til den pågældende, vil kommunen i medfør af
forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 5, kunne undlade at foretage partshøring. Det-
te forudsætter dog, at kommunen har udfoldet rimelige bestræbelser på at finde
ud af, hvem der er bruger, eller på at finde frem til den pågældende.
Efter det foreslåede stk. 2, 2. pkt., gælder en advarsel i 2 år. Der vil derfor kunne
nedlægges forbud, hvis gruppens anvendelse af ejendommen som samlingssted
inden 2 år fra meddelelsen af advarslen på ny bliver egnet til at medføre væsent-
lig ulempe og utryghed for de omkringboende.
Efter det foreslåede
stk. 3
kan der uanset stk. 2 nedlægges forbud i medfør af stk.
1, hvis der er forløbet mindre end 2 år siden udløbet eller tilbagekaldelsen af et
tidligere forbud.
Bestemmelsen indebærer, at der
uden forudgående advarsel efter det foreslåede
stk. 2
vil kunne nedlægges forbud, hvis der tidligere har været nedlagt forbud
mod, at ejendommen anvendes som samlingssted for gruppen. Det gælder dog
kun, hvis der er forløbet mindre end 2 år siden udløbet af det tidligere forbud,
212
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
hvis dette var tidsbegrænset, eller mindre end 2 år siden tilbagekaldelsen af det
tidligere forbud, hvis dette var tidsubegrænset.
Ved tilbagekaldelse forstås kommunens ophævelse af et gyldigt forbud, fordi der
ikke (længere) vurderes at være grundlag for forbuddet.
Er et tidligere forbud blevet fundet ugyldigt, vil et nyt forbud forudsætte en for-
udgående advarsel efter det foreslåede § 1, stk. 2.
Efter det foreslåede stk.
4
gælder en advarsel meddelt i medfør af stk. 2 eller et
forbud nedlagt i medfør af stk. 1 for den til enhver tid værende ejer eller bruger
af ejendommen.
Betegnelsen ”bruger af ejendommen” vil skulle forstås på samme måde som den
tilsvarende betegnelse i planloven. Brugeren kan eksempelvis være en person,
der har lejet ejendommen. Derimod vil den pågældende gruppes medlemmer, der
kommer på ejendommen i forbindelse med anvendelsen af ejendommen som
samlingssted, ikke af denne grund være brugere af ejendommen i bestemmelsens
forstand. Ejeren eller brugeren kan også være en juridisk person.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en advarsel eller et forbud ikke alene
vil gælde for nuværende ejere og brugere af ejendommen, men også for fremtidi-
ge ejere og brugere.
En advarsel vil derfor kunne danne grundlag for et forbud, selv om ejeren eller
brugeren er udskiftet, siden advarslen blev meddelt. Tilsvarende vil et forbud
gælde for en ejer eller bruger, selv om forbuddet blev nedlagt, da der var en an-
den ejer eller bruger af ejendommen.
Efter det foreslåede
stk. 5
gælder et forbud nedlagt i medfør af stk. 1 i 3 måneder.
Er der forløbet mindre end 2 år siden udløbet eller tilbagekaldelsen af et tidligere
forbud, gælder forbuddet, indtil kommunalbestyrelsen tilbagekalder det.
Bestemmelsen indebærer, at et forbud i første omgang vil gælde for en periode
på 3 måneder.
213
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Forbuddet vil ikke kunne forlænges. Der vil imidlertid senere kunne nedlægges
et nyt forbud, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Hvis ejendommen i perioden,
hvor forbuddet er gældende
på trods af forbuddet
anvendes som samlingssted
for gruppen på en sådan måde, at betingelserne for at nedlægge forbud er opfyldt,
vil der kunne nedlægges et nyt forbud i umiddelbar forlængelse af det første for-
bud.
Hvis der på ny nedlægges forbud mindre end 2 år efter, at et tidligere tidsbegræn-
set forbud er udløbet, eller et tidligere forbud er tilbagekaldt, vil forbuddet gælde,
indtil kommunalbestyrelsen tilbagekalder det.
Ved tilbagekaldelse forstås kommunens ophævelse af et gyldigt forbud, fordi der
ikke (længere) vurderes at være grundlag for forbuddet.
Er et tidligere forbud blevet fundet ugyldigt, vil et nyt forbud alene gælde for en
periode på 3 måneder.
Efter det foreslåede
stk. 6
kan en anmodning om tilbagekaldelse af et forbud ned-
lagt i medfør af stk. 1 tidligst indgives, når der er forløbet 3 måneder siden for-
buddets nedlæggelse. Er der meddelt afslag på tilbagekaldelse af forbuddet, kan
ny anmodning tidligst indgives, når der er forløbet 3 måneder siden afslaget.
Bestemmelsen vedrører alene adgangen til at anmode om tilbagekaldelse. Der vil
således uanset bestemmelsen kunne klages til Natur- og Miljøklagenævnet i
overensstemmelse med den foreslåede § 6.
At gruppen ikke samles på ejendommen, imens forbuddet gælder, kan ikke i sig
selv føre til, at forbuddet tilbagekaldes. Ejendommens ejer eller bruger må vise,
at der er taget initiativ til at anvende ejendommen på anden måde. Forbuddet vil
herudover normalt kunne tilbagekaldes, hvis ejendommen overtages af en person,
der ingen forbindelse har til den pågældende gruppe.
Der henvises i øvrigt til kapitel 10, afsnit 9.3-9.8.
214
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Til § 2
Den foreslåede § 2 fastsætter fremgangsmåden, når der skal foretages bekendtgø-
relse og underretning om advarsler og forbud over for ejendommens ejere og
brugere.
Efter det foreslåede
stk. 1, 1. pkt.,
afleverer kommunalbestyrelsen en advarsel
meddelt i medfør af § 1, stk. 2, eller et forbud nedlagt i medfør af § 1, stk. 1, på
ejendommen og tinglyser advarslen eller forbuddet på ejendommen.
Aflevering på ejendommen vil eksempelvis kunne ske ved, at advarslen eller for-
buddet udleveres til en person, der opholder sig på ejendommen, lægges i ejen-
dommens postkasse eller slås op på eller ved indgangsdøren.
Herudover indebærer den foreslåede bestemmelse, at advarslen eller forbuddet
skal tinglyses på ejendommen. Hvis advarslen eller forbuddet angår eksempelvis
en leje- eller andelslejlighed, der ikke har et selvstændigt blad i tingbogen, vil
tinglysningen skulle ske på den samlede faste ejendom, hvori lejligheden er be-
liggende, og med henvisning til den pågældende lejlighed. Det forudsættes, at
tinglysningen foretages således, at alene afgørelsens retsvirkninger fremgår af
tingbogen. Selve afgørelsen skal således ikke være tilgængelig som bilag i ting-
bogen.
For så vidt angår advarsler vil det skulle fremgå af tingbogen, at kommunalbesty-
relsen i medfør af § 1, stk. 2, i lov om forbud mod anvendelse af bestemte ejen-
domme som samlingssted for en gruppe har meddelt advarsel om, at forbud kan
forventes nedlagt, hvis den pågældende gruppes anvendelse af ejendommen som
samlingssted fortsætter med at være egnet til at medføre væsentlig ulempe og
utryghed for de omkringboende. Det vil endvidere skulle fremgå, at advarslen
gælder for den til enhver tid værende ejer eller bruger af ejendommen, jf. § 1, stk.
4. Herudover vil det skulle fremgå, at advarslen gælder i 2 år, jf. § 1, stk. 2, 2.
pkt.
For så vidt angår forbud vil det skulle fremgå af tingbogen, at kommunalbesty-
relsen har nedlagt forbud efter § 1, stk. 1, i lov om forbud mod anvendelse af be-
stemte ejendomme som samlingssted for en gruppe mod, at ejendommen anven-
215
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
des som samlingssted for den pågældende gruppe. Det vil endvidere skulle frem-
gå, at forbuddet gælder for den til enhver tid værende ejer eller bruger af ejen-
dommen, jf. § 1, stk. 4. Ved tidsbegrænsede forbud vil det skulle fremgå, at for-
buddet gælder i 3 måneder, jf. § 1, stk. 5, 1. pkt. Ved tidsubegrænsede forbud vil
det skulle fremgå, at forbuddet gælder, indtil kommunalbestyrelsen tilbagekalder
det, jf. § 1, stk. 5, 2. pkt. Herudover vil det ved både tidsbegrænsede og tidsube-
grænsede forbud skulle fremgå, at der på ny kan nedlægges forbud, hvis den på-
gældende gruppes anvendelse af ejendommen som samlingssted inden for en pe-
riode på 2 år fra forbuddets udløb eller tilbagekaldelse på ny bliver egnet til at
medføre væsentlig ulempe og utryghed for de omkringboende, jf. § 1, stk. 2 og 3.
Efter det foreslåede stk. 1, 2. pkt., anses advarslen eller forbuddet for gyldigt be-
kendtgjort for ejendommens ejere og brugere, når aflevering og tinglysning har
fundet sted.
Når aflevering og tinglysning har fundet sted, vil et forbud således kunne hånd-
hæves administrativt i medfør af den foreslåede § 5, ligesom en ejer eller bruger,
der overtræder forbuddet, vil kunne straffes efter det foreslåede § 7, stk. 1, hvis
betingelserne for et sådant strafansvar i øvrigt er opfyldt. Det gælder, uanset om
ejendommens ejer eller bruger er udskiftet siden nedlæggelsen af forbuddet.
Tilsvarende vil en advarsel, der er afleveret og tinglyst på ejendommen, kunne
danne grundlag for nedlæggelse af et forbud mod at anvende ejendommen som
samlingssted for gruppen, selv om ejeren eller brugeren efterfølgende er udskif-
tet.
Efter det foreslåede
stk. 2
underretter kommunalbestyrelsen ejendommens ejere
og brugere om en advarsel meddelt i medfør af § 1, stk. 2, eller et forbud nedlagt
i medfør af § 1, stk. 1. Underretning kan dog undlades, hvis det vil være forbun-
det med væsentlige vanskeligheder.
Kommunen vil således have pligt til at underrette alle ejere og brugere om ad-
varslen eller forbuddet, medmindre det vil være forbundet med væsentlige van-
skeligheder. Det forudsættes, at kommunen udfolder rimelige bestræbelser på at
underrette alle ejere og brugere. I den forbindelse vil kommunen eventuelt kunne
anvende den foreslåede § 4 om pligt til at oplyse om ejendommens brugere.
216
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Det vil imidlertid ikke være en gyldighedsbetingelse for advarslen eller forbud-
det, at underretning efter det foreslåede stk. 2 har fundet sted. Et forbud vil såle-
des kunne håndhæves administrativt i medfør af den foreslåede § 5, og en ejer el-
ler bruger vil efter omstændighederne kunne straffes i medfør af det foreslåede §
7, stk. 1, for at overtræde forbuddet, selv om den pågældende ejer eller bruger
ikke har modtaget underretning efter stk. 2, forudsat at forbuddet er bekendtgjort
i overensstemmelse med stk. 1, det vil sige afleveret og tinglyst på ejendommen.
Tilsvarende vil en advarsel, der er afleveret og tinglyst på ejendommen, kunne
danne grundlag for nedlæggelse af forbud, selv om den pågældende ejer eller
bruger ikke har modtaget underretning efter stk. 2.
Hvis en advarsel eller et forbud bliver fundet ugyldig, eller hvis et forbud tilba-
gekaldes, forudsættes det, at kommunen tilsvarende underretter samtlige ejere og
brugere, medmindre det vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder.
Efter det foreslåede
stk. 3
tinglyser kommunalbestyrelsen en afgørelse om tilba-
gekaldelse af et forbud nedlagt i medfør af § 1, stk. 1, på ejendommen.
Ved tilbagekaldelse forstås kommunens ophævelse af et gyldigt forbud, fordi der
ikke (længere) vurderes at være grundlag for forbuddet.
Det forudsættes, at tinglysningen foretages således, at alene tilbagekaldelsens
retsvirkninger fremgår af tingbogen. Det vil således skulle fremgå af tingbogen,
at der tidligere har været nedlagt forbud efter § 1, stk. 1, i lov om forbud mod an-
vendelse af bestemte ejendomme som samlingssted for en gruppe mod, at ejen-
dommen anvendes som samlingssted for den pågældende gruppe, men at dette
forbud er tilbagekaldt. Derudover vil det skulle fremgå, at der på ny kan nedlæg-
ges forbud, hvis den pågældende gruppes anvendelse af ejendommen som sam-
lingssted inden for en periode på 2 år fra tilbagekaldelsen på ny bliver egnet til at
medføre væsentlig ulempe og utryghed for de omkringboende, jf. § 1, stk. 2 og 3.
Det vil tillige skulle fremgå, at dette gælder for den til enhver tid værende ejer el-
ler bruger af ejendommen, jf. § 1, stk. 4. I forbindelse med tinglysningen af afgø-
relsen om tilbagekaldelse aflyses det tilbagekaldte forbud, jf. det foreslåede stk.
4, 1. pkt.
217
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Der henvises i øvrigt til det, der er anført ovenfor under bemærkningerne til stk.
1 om fremgangsmåden ved tinglysning.
Efter det foreslåede
stk. 4, 1. pkt.,
aflyser kommunalbestyrelsen en advarsel eller
et forbud, der i medfør af stk. 1 er tinglyst på en ejendom, når advarslen eller for-
buddet ikke længere har retsvirkninger.
Kommunen vil skulle aflyse en advarsel, når der er forløbet 2 år fra advarslens
meddelelse, idet advarslen herefter ikke længere kan danne grundlag for et for-
bud, jf. det foreslåede § 1, stk. 2, 2. pkt. Et tidsbegrænset forbud vil skulle afly-
ses, når der er forløbet 2 år siden forbuddets udløb, da forbuddet herefter ikke
længere kan danne grundlag for et nyt forbud, jf. det foreslåede § 1, stk. 3.
Tidsubegrænsede forbud vil skulle aflyses, når de tilbagekaldes. Det skyldes, at
kommunen i sådanne tilfælde vil skulle tinglyse afgørelsen om tilbagekaldelse,
jf. det foreslåede stk. 3, hvoraf det vil skulle fremgå, at der tidligere har været
nedlagt et forbud, som nu er tilbagekaldt, og at det indebærer, at der på ny kan
nedlægges forbud, hvis den pågældende gruppes anvendelse af ejendommen som
samlingssted inden for en periode på 2 år fra tilbagekaldelsen på ny bliver egnet
til at medføre væsentlig ulempe og utryghed for de omkringboende, jf. de fore-
slåede § 1, stk. 2 og 3.
Hvis en advarsel eller et forbud bliver fundet ugyldig, vil forbuddet eller advars-
len ikke have retsvirkninger og vil ikke kunne danne grundlag for et senere for-
bud. Kommunen vil derfor skulle aflyse advarslen eller forbuddet.
Efter det foreslåede stk. 4, 2. pkt., aflyser kommunalbestyrelsen en afgørelse om
tilbagekaldelse af et forbud, der i medfør af stk. 3 er tinglyst på en ejendom, når
afgørelsen ikke længere har retsvirkninger.
En afgørelse om tilbagekaldelse af et forbud vil skulle aflyses, når der er forløbet
2 år siden tilbagekaldelsen, da det tilbagekaldte forbud herefter ikke længere kan
danne grundlag for et forbud, jf. de foreslåede § 1, stk. 2 og 3.
Der henvises i øvrigt til kapitel 10, afsnit 9.8.
218
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Til § 3
Den foreslåede § 3 fastsætter en pligt for kommunen til under nærmere betingel-
ser at overtage ejendomme, der er omfattet af et forbud.
Efter det foreslåede
stk. 1
kan ejeren af en ejendom forlange ejendommen over-
taget af kommunen mod erstatning, hvis der er nedlagt forbud i medfør af § 1,
stk. 1, og forbuddet indebærer, at ejendommen ikke kan udnyttes på en økono-
misk rimelig måde i overensstemmelse med den faktiske udnyttelse af de om-
kringliggende ejendomme.
Med bestemmelsen indføres der en regel om overtagelsespligt svarende til plan-
lovens § 48 om overtagelsespligt, når en ejendom ved lokalplan eller byplanved-
tægt er forbeholdt offentlige formål.
Det bemærkes, at betingelserne for overtagelsespligtens indtræden formentlig
kun helt undtagelsesvis vil være til stede, da de ejendomme, der vil kunne ram-
mes af et forbud, typisk vil være beliggende i boligområder og vil kunne anven-
des som boliger, også selv om de ikke må benyttes som samlingssted for den på-
gældende gruppe.
Efter det foreslåede
stk. 2
afgør taksationsmyndighederne efter §§ 105 og 106 i
lov om offentlige veje spørgsmål om berettigelsen af krav efter stk. 1. Om sager-
nes behandling for taksationsmyndighederne og erstatningens fastsættelse og ud-
betaling mv. finder §§ 103, 104 og 107-122 i lov om offentlige veje tilsvarende
anvendelse.
Det foreslåede stk. 2 svarer til planlovens § 50, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, og inde-
bærer, at der kommer til at gælde samme regler for behandlingen mv. af sager
om overtagelse i anledning af et forbud efter loven som ved behandlingen af sa-
ger om overtagelse efter planlovens § 48.
Der henvises i øvrigt til kapitel 10, afsnit 9.11.
219
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Til § 4
Den foreslåede § 4 fastsætter en pligt for bl.a. ejere og lejere af en ejendom til at
oplyse, hvem der er ejendommens bruger.
Betegnelsen ”bruger af ejendommen” vil
som nævnt under bemærkningerne til
det foreslåede § 1, stk. 4, skulle forstås på samme måde som den tilsvarende be-
tegnelse i planloven. Brugeren kan eksempelvis være en person, der har lejet
ejendommen. Derimod vil den pågældende gruppes medlemmer, der kommer på
ejendommen i forbindelse med anvendelsen af denne som samlingssted, ikke af
denne grund være brugere af ejendommen i bestemmelsens forstand. Ejeren eller
brugeren kan også være en juridisk person.
Efter det foreslåede § 4, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen, hvis det er nødven-
digt til brug for behandlingen af en sag efter loven, af enhver ejer eller lejer af en
ejendom forlange oplyst, hvem der er bruger af ejendommen.
Oplysning om, hvem der er ejendommens bruger, har bl.a. betydning, når kom-
munen skal foretage partshøring forud for en eventuel meddelelse af advarsel i
medfør af § 1, stk. 2, eller nedlæggelse af forbud i medfør af § 1, stk. 1, og når
ejendommens ejere og brugere efterfølgende skal underrettes om advarslen eller
forbuddet.
At det foreslåede § 4, 1. pkt., også omfatter enhver lejer af en ejendom indebæ-
rer, at kommunen af en lejer, der har fremlejet ejendommen, vil kunne forlange
oplyst, hvem ejendommen er fremlejet til.
Det følger herudover af det foreslåede § 4, 2. pkt., at kommunen af enhver bruger
af ejendommen kan forlange oplyst, hvem der i øvrigt bruger ejendommen. Det
vil kunne være relevant, hvis der er flere brugere af ejendommen.
Den foreslåede § 4 vil skulle administreres i overensstemmelse med § 10 i lov
om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysnings-
pligter.
Der henvises i øvrigt til kapitel 10, afsnit 9.8.
220
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Til § 5
Den foreslåede § 5 vedrører tilsyn og håndhævelse af forbud.
Efter det foreslåede
stk. 1
påser kommunalbestyrelsen, at forbud nedlagt i medfør
af § 1, stk. 1, overholdes. Det indebærer, at kommunen, når der er nedlagt forbud,
vil have pligt til at påse, at forbuddet overholdes.
Efter det foreslåede
stk. 2, 1. pkt.,
kan kommunalbestyrelsens personale, når der
er nedlagt forbud i medfør af § 1, stk. 1, kræve, at enhver person, som vurderes at
opholde sig på ejendommen som led i anvendelsen af denne som samlingssted
for gruppen, øjeblikkeligt forlader ejendommen.
En person opholder sig på ejendommen som led i anvendelsen af denne som
samlingssted for gruppen, hvis den pågældende er medlem af eller tilknyttet
gruppen eller medlemmer af gruppen eller i øvrigt opholder sig på ejendommen
som led i anvendelsen af denne som samlingssted for gruppen, eksempelvis fordi
den pågældende er til stede ved et arrangement, der kan henføres til gruppen,
f.eks. en klubaften eller fest. Det afgørende vil i den forbindelse ikke være, hvad
personen måtte oplyse til kommunens personale om årsagen til sin tilstedeværel-
se, men derimod om den pågældende reelt opholder sig på ejendommen som led i
anvendelsen af denne som samlingssted for gruppen.
At den foreslåede bestemmelse kan anvendes over for en
person, som ”vurderes”
at opholde sig på ejendommen som led i anvendelsen af denne som samlingssted
for gruppen, indebærer, at kommunens personale har et vist skøn, herunder med
hensyn til, hvorfor personen reelt opholder sig på ejendommen. Hvis der eksem-
pelvis opholder sig flere personer på ejendommen, og der ikke er tvivl om, at i
hvert fald nogle af personerne opholder sig på ejendommen som led i anvendel-
sen af denne som samlingssted for gruppen, vil kommunens personale som ud-
gangspunkt kunne lægge til grund, at alle personerne opholder sig på ejendom-
men som led i anvendelsen af denne som samlingssted. Denne formodning vil
dog kunne afkræftes i det enkelte tilfælde.
221
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Anvendelsen af den foreslåede bestemmelse vil være udtryk for faktisk forvalt-
ningsvirksomhed og vil således ikke indebære, at der træffes en afgørelse i for-
hold til de personer, som kommunens personale kræver forlader ejendommen.
Bestemmelsen vil kunne anvendes, uanset om den aktuelle ejer eller bruger er
den samme, som da forbuddet blev nedlagt, da et forbud, når det er bekendtgjort i
overensstemmelse med § 2, stk. 1, vil gælde for den til enhver tid værende ejer
eller bruger af ejendommen, jf. det foreslåede § 1, stk. 4.
Efter det foreslåede stk. 2, 2. pkt., tilkommer der politiet en tilsvarende adgang til
at kræve, at enhver person, som vurderes at opholde sig på ejendommen som led
i anvendelsen af denne som samlingssted for gruppen, øjeblikkeligt forlader
ejendommen.
Hvis en person ikke frivilligt forlader ejendommen, når kommunens personale el-
ler politiet i medfør af stk. 2 kræver det, kan politiet efter det foreslåede
stk. 3
under anvendelse af den fornødne magt sikre, at den pågældende forlader ejen-
dommen.
Den foreslåede bestemmelse giver hjemmel til, at politiet umiddelbart kan gen-
nemtvinge beslutninger om, at en person øjeblikkeligt skal forlade ejendommen.
Politiets eventuelle anvendelse af magt i den forbindelse vil skulle ske i overens-
stemmelse med bestemmelserne i politiloven, der i kapitel 4 indeholder regler om
politiets magtanvendelse.
Det indebærer bl.a., at politiets magtanvendelse skal være nødvendig og forsvar-
lig og alene må ske med midler og i en udstrækning, der står i rimeligt forhold til
den interesse, der søges beskyttet, jf. politilovens § 16, stk. 1, 1. pkt. Det skal
indgå i vurderingen af forsvarligheden, om magtanvendelsen indebærer risiko
for, at udenforstående kan komme til skade, jf. § 16, stk. 1, 2. pkt. Magt skal
ifølge § 16, stk. 2, anvendes så skånsomt, som omstændighederne tillader, og så-
ledes at eventuelle skader begrænses til et minimum.
Efter det foreslåede
stk. 4, 1. pkt.,
har kommunalbestyrelsens personale, når der
er nedlagt forbud i medfør af § 1, stk. 1, til enhver tid mod behørig legitimation
222
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
adgang til ejendommen uden retskendelse, hvis det er nødvendigt for at påse, om
forbuddet overholdes, eller for at anvende beføjelsen i stk. 2, 1. pkt.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kommunens personale vil kunne få
adgang til ejendommen uden retskendelse, hvis det er nødvendigt som led i tilsy-
net med, at forbuddet overholdes, eller for at anvende beføjelsen til at kræve, at
personer, som vurderes at opholde sig på ejendommen som led i anvendelsen af
denne som samlingssted for gruppen, øjeblikkeligt forlader ejendommen.
Efter det foreslåede stk. 4, 2. pkt., har politiet mod behørig legitimation adgang
til ejendommen uden retskendelse, hvis det er nødvendigt for at anvende beføjel-
serne i stk. 2, 2. pkt., og stk. 3.
Bestemmelsen indebærer, at politiet vil kunne få adgang til ejendommen uden
retskendelse, hvis det er nødvendigt for, at politiet kan anvende beføjelsen til at
kræve, at personer, som vurderes at opholde sig på ejendommen som led i an-
vendelsen af denne som samlingssted for gruppen, øjeblikkeligt forlader ejen-
dommen, eller hvis det er nødvendigt for at gennemtvinge politiets eller kommu-
nens personales beslutninger herom.
Indgreb efter det foreslåede stk. 4 vil skulle foretages under iagttagelse af regler-
ne i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og op-
lysningspligter (retssikkerhedsloven). Der skal særligt peges på retssikkerhedslo-
vens § 9. Det fremgår af § 9, stk. 1, at hvis en enkeltperson eller juridisk person
med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse, kan
tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe oplysnin-
ger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene gennemføres efter
reglerne i retsplejeloven. Dette gælder dog ifølge § 9, stk. 2, ikke, hvis tvangs-
indgrebet gennemføres med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for
behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf.
Kommunens personale vil kunne få adgang til ejendommen efter det foreslåede
stk. 4, hvis formålet er at afklare, om der foreligger en overtrædelse af et forbud.
I sådanne tilfælde vil der således som udgangspunkt ikke foreligge en sådan mis-
tanke, at retssikkerhedslovens § 9 finder anvendelse.
223
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Hvis ejeren eller brugeren af ejendommen på grund af de konkrete omstændighe-
der i sagen med rimelig grund er mistænkt for overtrædelse af det foreslåede § 7,
stk. 1, hvorefter det er strafbart at overtræde et forbud, vil kommunens personale
eller politiet ikke i medfør af den foreslåede bestemmelse kunne få adgang til
ejendommen for at skaffe oplysninger om det strafbare forhold. I stedet vil politi-
et kunne gå videre med sagen som en straffesag, og kommunens personale vil
kunne anmelde forholdet til politiet. Politiet vil herefter kunne foretage ransag-
ning efter reglerne i retsplejeloven, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Uanset om ejeren eller brugeren med rimelig grund mistænkes for at have over-
trådt det foreslåede § 7, stk. 1, vil kommunens personale eller politiet kunne få
adgang til ejendommen, hvis dette sker med henblik på anvendelse af beføjelsen
efter det foreslåede stk. 2 til at kræve, at personer, som vurderes at opholde sig på
ejendommen som led i anvendelsen af denne som samlingssted for gruppen, øje-
blikkeligt forlader ejendommen, eller hvis det sker med henblik på politiets gen-
nemtvingelse af sådanne beslutninger i medfør af det foreslåede stk. 3.
Efter det foreslåede
stk. 5
yder politiet kommunalbestyrelsens personale nødven-
dig bistand ved anvendelsen af beføjelsen i stk. 4, 1. pkt.
Dette vil f.eks. kunne være relevant, hvis kommunens personale nægtes adgang
til ejendommen i medfør af det foreslåede stk. 4, 1. pkt.
Der henvises i øvrigt til kapitel 10, afsnit 9.10.1-9.10.2.
Til § 6
Den foreslåede § 6 vedrører adgangen til at klage over forbud.
Efter det foreslåede
stk. 1
kan kommunalbestyrelsens afgørelse om at nedlægge
forbud i medfør af § 1, stk. 1, for så vidt angår retlige spørgsmål, påklages til Na-
tur- og Miljøklagenævnet som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur-
og Miljøklagenævnet. Tilsvarende gælder for kommunalbestyrelsens afgørelse
om afslag på at tilbagekalde et forbud.
224
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Efter bestemmelsen vil alene kommunens afgørelser om at nedlægge forbud eller
om afslag på at tilbagekalde forbud kunne påklages til Natur- og Miljøklagenæv-
net. Det bemærkes, at det følger af det foreslåede § 1, stk. 6, at en anmodning om
tilbagekaldelse af et forbud tidligst kan indgives til kommunen, når der er forlø-
bet 3 måneder siden forbuddets nedlæggelse eller det seneste afslag på at tilbage-
kalde.
Derimod vil bl.a. afgørelser om advarsler og om ikke at meddele advarsel eller
nedlægge forbud ikke kunne påklages.
Nævnet vil kun kunne prøve retlige spørgsmål, det vil sige, om der er retlige
mangler ved et forbud eller et afslag på tilbagekaldelse. Nævnet vil i den forbin-
delse kunne prøve, om der er retlige mangler ved kommunens skønsudøvelse,
herunder i forhold til de kriterier, som er opstillet for skønnet, men vil som ud-
gangspunkt ikke i øvrigt kunne prøve kommunens skøn. Det bemærkes, at betin-
gelserne for at nedlægge forbud til en vis grad er skønsprægede, ligesom det som
udgangspunkt er en skønsmæssig afgørelse, om der, hvis betingelserne er op-
fyldt, bør nedlægges forbud, eller om et forbud bør tilbagekaldes.
Advarsler, forbud mv. vil i øvrigt kunne prøves ved et søgsmål i medfør af
grundlovens § 63, ligesom prøvelse vil kunne ske under en eventuel straffesag
om overtrædelse af forbuddet.
Efter det foreslåede
stk. 2
skal klage over en afgørelse om at nedlægge forbud i
medfør af § 1, stk. 1, være indgivet senest 4 uger efter, at forbuddet i medfør af §
2, stk. 1, er afleveret og tinglyst på ejendommen. Klage over en afgørelse om af-
slag på at tilbagekalde et forbud skal være indgivet senest 4 uger efter, at klager
har modtaget underretning om afgørelsen.
Efter det foreslåede
stk. 3
har klage ikke opsættende virkning, medmindre Natur-
og Miljøklagenævnet bestemmer andet.
Der henvises i øvrigt til kapitel 10, afsnit 9.9.
225
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Til § 7
Den foreslåede § 7 indeholder straffebestemmelser.
Efter det foreslåede
stk. 1
straffes en ejer eller bruger, der overtræder et forbud
nedlagt i medfør af § 1, stk. 1, med bøde. I gentagelsestilfælde kan straffen stige
til fængsel i indtil 4 måneder.
Det foreslåede stk. 1 indebærer, at en ejer eller bruger, der i strid med et forbud
uagtsomt eller forsætligt anvender ejendommen som samlingssted for den pågæl-
dende gruppe, kan straffes. Det vil bero på en konkret vurdering, om ejeren eller
brugeren har den fornødne tilregnelse i form af uagtsomhed eller forsæt.
Det må antages, at en ejer eller bruger som altovervejende udgangspunkt vil have
den fornødne tilregnelse med hensyn til forbuddets eksistens, hvis der er sket be-
kendtgørelse og underretning om forbuddet i overensstemmelse med den foreslå-
ede § 2. Under alle omstændigheder må den fornødne tilregnelse antages at fore-
ligge, hvis en ejer eller bruger anvender ejendommen som samlingssted for grup-
pen, efter at kommunen eller politiet har gjort den pågældende opmærksom på
forbuddet.
Et forbud vil ikke kun gælde for nuværende ejere og brugere af ejendommen,
men også for senere ejere og brugere, jf. det foreslåede § 1, stk. 4. Det må anta-
ges, at en senere ejer af ejendommen i almindelighed vil have den fornødne til-
regnelse med hensyn til forbuddets eksistens, da forbuddet ifølge § 2, stk. 1, vil
skulle tinglyses på ejendommen. Under alle omstændigheder må den fornødne
tilregnelse antages at foreligge, hvis en senere ejer eller bruger anvender ejen-
dommen som samlingssted for gruppen, efter at kommunen eller politiet har gjort
den pågældende opmærksom på forbuddet.
Ejeren eller brugeren af en ejendom vil efter omstændighederne kunne straffes,
selv om det ikke er vedkommende selv, der har givet personerne adgang til ejen-
dommen, men det er sket med vedkommendes accept.
En eventuel klage over et forbud vil ikke have opsættende virkning, medmindre
Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet, jf. det foreslåede § 6, stk. 3, og
226
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
der vil således som udgangspunkt kunne idømmes straf for overtrædelse af for-
buddet, selv om det er påklaget. En ejer eller bruger, der mener, at lovens betin-
gelser for nedlæggelse af forbud ikke er opfyldt, vil kunne gøre dette gældende
under straffesagen.
Efter det foreslåede
stk. 2
straffes den, der afgiver urigtige eller vildledende op-
lysninger eller undlader at give oplysninger, som den pågældende ifølge § 4 er
forpligtet til at give, med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øv-
rige lovgivning.
En ejer, lejer eller bruger, der ikke har opfyldt oplysningspligten efter § 4, vil
endvidere efter omstændighederne kunne pålægges tvangsbøder i medfør af rets-
plejelovens § 997, stk. 3, indtil den pågældende opfylder pligten.
Efter det foreslåede
stk. 3
kan der pålægges selskaber mv. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Bestemmelsen vil f.eks. have betydning, hvis en forening er ejer eller bruger af
ejendommen. I sådanne tilfælde vil foreningen som sådan kunne straffes. Om der
herudover rejses tiltale mod enkeltpersoner vil skulle afgøres efter de almindelige
retningslinjer herom.
Der henvises i øvrigt til kapitel 10, afsnit 9.10.3.
Til § 8
Den foreslåede bestemmelse vedrører politiets videregivelse til en eventuel udle-
jer af oplysninger om, at lejeren er straffet for overtrædelse af et forbud, til brug
for udlejerens eventuelle ophævelse af lejemålet.
Bestemmelsen indebærer, at spørgsmålet om berettigelsen af politiets videregi-
velse af oplysningerne til udlejeren og udlejerens efterfølgende behandling af op-
lysningerne skal vurderes efter den foreslåede bestemmelse og ikke reglerne i
persondataloven.
227
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse ikke indebærer en fravigelse af
andre dele af persondatalovens regulering, herunder grundprincipperne vedrø-
rende behandling af oplysninger i § 5, reglerne om den registreredes rettigheder
og om den dataansvarliges anmeldelsespligt. Den foreslåede bestemmelse inde-
bærer således alene en fravigelse af §§ 6-8, i det omfang disse har relevans for
politiets videregivelse og den efterfølgende behandling af oplysningerne.
Efter det foreslåede
stk. 1
underretter politiet udlejeren, hvis en lejer straffes for
overtrædelse af § 7, stk. 1, det vil sige for at overtræde et forbud nedlagt i medfør
af § 1, stk. 1.
Politiet vil således i alle tilfælde, hvor en lejer straffes for at overtræde et forbud,
skulle underrette udlejeren. Det forudsættes, at politiet som led i denne underret-
ning sender udlejeren en udskrift af doms- og retsbogen i straffesagen eller af en
eventuel bødevedtagelse i sagen. Det forudsættes i den forbindelse, at der i for-
nødent omfang sker anonymisering i forhold til oplysninger om andre personer
end lejeren, f.eks. vidner, ligesom eventuelle oplysninger om andre strafbare for-
hold end overtrædelsen af forbuddet forudsættes fjernet.
Som følge af, at grundprincipperne i persondatalovens § 5, herunder betingelser-
ne om ajourføring og sletning i § 5, stk. 4 og 5, ikke fraviges, vil politiet for at
leve op til disse betingelser i tilfælde, hvor der er blevet videregivet oplysninger
til en udlejer om en strafferetlig afgørelse, som efterfølgende er blevet ændret,
skulle meddele udlejeren, at den pågældende afgørelse er blevet ændret.
Efter det foreslåede
stk. 2
kan udlejeren behandle oplysninger, der modtages efter
stk. 1, i det omfang det er nødvendigt for, at oplysningerne kan tjene som doku-
mentation i en sag om ophævelse af lejemålet efter lejeloven, erhvervslejeloven
eller almenlejeloven.
Der henvises herved navnlig til de foreslåede ændringer af lejelovens § 93, stk. 1,
litra i, erhvervslejelovens § 69, stk. 1, nr. 8, og almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 9
(lovudkastets §§ 10-12).
228
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Da persondatalovens regler om anmeldelsespligt ikke fraviges, vil udlejeren skul-
le anmelde behandling af oplysninger modtaget fra politiet til Datatilsynet efter
reglerne i persondatalovens kapitel 13.
Oplysningerne vil i visse tilfælde skulle slettes, eksempelvis hvis lejeren fraflyt-
ter lejemålet, eller oplysningerne af andre grunde ikke længere er nødvendige i
forhold til en eventuel sag om ophævelse af lejemålet.
Efter det foreslåede
stk. 3
har udlejeren og dennes ansatte tavshedspligt med hen-
syn til oplysninger modtaget i medfør af stk. 1. Straffelovens §§ 152 og 152 c-
152 f finder tilsvarende anvendelse på udlejeren og dennes eventuelle ansatte.
Der henvises i øvrigt til kapitel 10, afsnit 9.12.
Til § 9
Det foreslås,
at loven træder i kraft den […].
En kommune vil efter dette tidspunkt, hvis lovens betingelser er opfyldt, kunne
meddele advarsel og herefter eventuelt nedlægge forbud mod, at en ejendom an-
vendes som samlingssted for en bestemt gruppe. Afgørelsen vil skulle basere sig
på forholdene på afgørelsestidspunktet, det vil sige, at kommunen på dette tids-
punkt bl.a. skal vurdere, om gruppens anvendelse af ejendommen som samlings-
sted er egnet til at medføre væsentlig ulempe og utryghed for de omkringboende.
Som led i denne vurdering vil kommunen imidlertid også kunne lægge vægt på
oplysninger om forhold og hændelser, der har fundet sted før lovens ikrafttræden,
forudsat at disse oplysninger har betydning for forholdene på afgørelsestidspunk-
tet.
Til § 10 (lejeloven)
Efter den gældende bestemmelse i lejelovens § 93, stk. 1, litra i, kan udlejeren
hæve lejeaftalen, når nogen er straffet i medfør af § 4 i lov om forbud mod besø-
gende i bestemte lokaler (hashklubloven) for at have modtaget besøgende i eller
ved det lejede i strid med et forbud nedlagt i medfør af loven.
229
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Det foreslås, at der indføres en tilsvarende adgang til at hæve lejeaftalen, når leje-
ren er straffet i medfør af § 7, stk. 1, i lov om forbud mod anvendelse af bestemte
ejendomme som samlingssted for en gruppe for at have anvendt det lejede som
samlingssted i strid med et forbud nedlagt i medfør af loven.
Ifølge lejelovens § 94, stk. 1, kan udlejeren ikke hæve lejeaftalen, hvis det for-
hold, der lægges lejeren til last, skønnes at være af uvæsentlig betydning. Det
bemærkes i den forbindelse, at det forhold, at lejeren straffes for at overtræde § 7,
stk. 1, i lov om forbud mod anvendelse af bestemte ejendomme som samlings-
sted for en gruppe, altid vil skulle betragtes som væsentligt og dermed kunne
danne grundlag for en ophævelse.
Bestemmelsen i lejelovens § 27, stk. 1, 1. pkt., hvorefter udlejeren skal sørge for,
at der hersker god orden i ejendommen, og om fornødent ophæve lejeforhold i de
i § 93, stk. 1, litra g-i og l, nævnte tilfælde, vil også finde anvendelse, når lejeren
straffes for i strid med et forbud at have anvendt det lejede som samlingssted.
Det betyder, at udlejeren vil skulle vurdere, om det er nødvendigt at skride til op-
hævelse af lejemålet for at skabe orden i ejendommen, hvis lejeren straffes for
overtrædelse af et samlingsstedsforbud.
Der henvises i øvrigt til kapitel 10, afsnit 9.12.
Til § 11 (erhvervslejeloven)
Efter den gældende bestemmelse i erhvervslejelovens § 69, stk. 1, nr. 8, kan ud-
lejeren hæve lejeaftalen, når nogen er straffet i medfør af § 4 i lov om forbud
mod besøgende i bestemte lokaler (hashklubloven) for at have modtaget besø-
gende i eller ved det lejede i strid med et forbud nedlagt i medfør af loven.
Det foreslås, at der indføres en tilsvarende adgang til at hæve lejeaftalen, når leje-
ren er straffet i medfør af § 7, stk. 1, i lov om forbud mod anvendelse af bestemte
ejendomme som samlingssted for en gruppe for at have anvendt det lejede som
samlingssted i strid med et forbud nedlagt i medfør af loven.
230
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Ifølge erhvervslejelovens § 70, stk. 1, kan udlejeren ikke hæve lejeaftalen, hvis
det forhold, der lægges lejeren til last, skønnes at være af uvæsentlig betydning.
Det bemærkes i den forbindelse, at det forhold, at lejeren straffes for at overtræde
§ 7, stk. 1, i lov om forbud mod anvendelse af bestemte ejendomme som sam-
lingssted for en gruppe, altid vil skulle betragtes som væsentligt og dermed kun-
ne danne grundlag for en ophævelse.
Bestemmelsen i erhvervslejelovens § 35, stk. 1, 1. pkt., hvorefter udlejeren skal
sørge for, at der hersker god orden i ejendommen, og om fornødent ophæve leje-
forhold i de i § 69, stk. 1, nr. 7, 8 og 11, nævnte tilfælde, vil også finde anvendel-
se, når lejeren straffes for i strid med et forbud at have anvendt det lejede som
samlingssted.
Det betyder, at udlejeren vil skulle vurdere, om det er nødvendigt at skride til op-
hævelse af lejemålet for at skabe orden i ejendommen, hvis lejeren straffes for
overtrædelse af et samlingsstedsforbud.
Der henvises i øvrigt til kapitel 10, afsnit 9.12.
Til § 12 (lov om leje af almene boliger)
Efter den gældende bestemmelse i § 90, stk. 1, nr. 9, i lov om leje af almene bo-
liger kan udlejeren hæve lejeaftalen, når nogen er straffet i medfør af § 4 i lov om
forbud mod besøgende i bestemte lokaler (hashklubloven) for at have modtaget
besøgende i eller ved det lejede i strid med et forbud nedlagt i medfør af loven.
Det foreslås, at der indføres en tilsvarende adgang til at hæve lejeaftalen, når leje-
ren er straffet i medfør af § 7, stk. 1, i lov om forbud mod anvendelse af bestemte
ejendomme som samlingssted for en gruppe for at have anvendt det lejede som
samlingssted i strid med et forbud nedlagt i medfør af loven.
Ifølge § 91, stk. 1, i lov om leje af almene boliger kan udlejeren ikke hæve lejeaf-
talen, hvis det forhold, der lægges lejeren til last, skønnes at være af uvæsentlig
betydning. Det bemærkes i den forbindelse, at det forhold, at lejeren straffes for
at overtræde § 7, stk. 1, i lov om forbud mod anvendelse af bestemte ejendomme
231
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
som samlingssted for en gruppe, altid vil skulle betragtes som væsentligt og der-
med kunne danne grundlag for en ophævelse.
Bestemmelsen i § 80, stk. 1, 1. pkt., i lov om leje af almene boliger, hvorefter ud-
lejeren skal sørge for, at der hersker god orden i ejendommen, og om fornødent
ophæve lejeforhold i de i § 90, stk. 1, nr. 7, 9 og 12, nævnte tilfælde, vil også fin-
de anvendelse, når lejeren straffes for i strid med et forbud at have anvendt det
lejede som samlingssted.
Det betyder, at udlejeren vil skulle vurdere, om det er nødvendigt at skride til op-
hævelse af lejemålet for at skabe orden i ejendommen, hvis lejeren straffes for
overtrædelse af et samlingsstedsforbud.
Der henvises i øvrigt til kapitel 10, afsnit 9.12.
Til § 13 (planloven)
Til nr. 1 (§ 56 a)
Efter det foreslåede § 56 a, 1. pkt., kan tilsynsmyndigheden, hvis det er nødven-
digt til brug for behandlingen af en sag om tilsyn efter loven, af enhver ejer eller
lejer af en ejendom forlange oplyst, hvem der er bruger af ejendommen.
Oplysning om, hvem der er ejendommens bruger, har bl.a. betydning, når til-
synsmyndigheden skal foretage varsling om et eventuelt lovliggørelsespåbud ef-
ter planloven, og når et påbud efterfølgende skal bekendtgøres for den pågælden-
de.
At det foreslåede § 56 a, 1. pkt., også omfatter enhver lejer af en ejendom inde-
bærer, at tilsynsmyndigheden af en lejer, der har fremlejet ejendommen, vil kun-
ne forlange oplyst, hvem ejendommen er fremlejet til.
Det følger herudover af det foreslåede § 56 a, 2. pkt., at tilsynsmyndigheden af
enhver bruger af ejendommen kan forlange oplyst, hvem der i øvrigt bruger ejen-
dommen. Det vil kunne være relevant, hvis der er flere brugere af ejendommen.
232
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Den foreslåede § 56 a vil skulle administreres i overensstemmelse med § 10 i lov
om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysnings-
pligter.
Der henvises i øvrigt til kapitel 10, afsnit 7.5.
Til nr. 2 (§ 64, stk. 1, nr. 3 og 4):
Der er tale om en konsekvensændring som følge af det foreslåede § 64, stk. 1, nr.
5, jf. lovudkastets § 13, nr. 3.
Til nr. 3 (§ 64, stk. 1, nr. 5):
Efter den foreslåede bestemmelse straffes den, der afgiver urigtige eller vildle-
dende oplysninger eller undlader at give oplysninger, som den pågældende ifølge
§ 56 a er forpligtet til at give, med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter
den øvrige lovgivning.
En ejer eller bruger, der ikke har opfyldt oplysningspligten efter § 4, vil endvide-
re efter omstændighederne kunne pålægges tvangsbøder i medfør af retsplejelo-
vens § 997, stk. 3, indtil den pågældende opfylder pligten.
Der henvises i øvrigt til kapitel 10, afsnit 7.5.
233
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
234
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Bilag 1
UDKAST
Vejledning om anvendelse af planloven i sager om rockerborge
235
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Indholdsfortegnelse
1. Indledning ..................................................................................................................237
2. Lokalplanbestemmelser som rockerborge navnlig kan tænkes at være i strid med .. 238
3. Privatretlige servitutter .............................................................................................. 241
4. Adgang til at modsætte sig en påtænkt rockerborg eller forhold på en rockerborg ..242
4.1. Midlertidigt forbud (§ 14-forbud) ..................................................................... 243
4.2. Forbud i henhold til kommuneplanens rammebestemmelser? ......................... 244
5. Allerede etablerede rockerborge ................................................................................245
6. Ekspropriation til virkeliggørelse af en lokalplan?....................................................248
7. Rockerborge i landzone ............................................................................................. 248
7.1. Kravet om landzonetilladelse............................................................................ 249
7.2. Overflødiggjorte landbrugsbygninger............................................................... 249
8. Rockerborge i sommerhusområder ............................................................................251
9. Tilsyn, besigtigelse og håndhævelse .........................................................................251
9.1. Tilsyn ................................................................................................................ 251
9.2. Besigtigelse ....................................................................................................... 252
9.3. Standsningsmeddelelse mv. .............................................................................. 253
9.4. Lovliggørelsespåbud. ........................................................................................ 253
9.5. Politianmeldelse ................................................................................................ 254
236
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
1. Indledning
Denne vejledning har til formål at beskrive, hvilke muligheder kommunerne har
for at anvende planloven som grundlag for dels at bringe anvendelsen af ejen-
domme som rockerborge til ophør, dels at undgå etablering af nye rockerborge.
Ved
”rockerborg”
forstås i denne sammenhæng en ejendom, der tjener som fast
tilholdssted for medlemmer af en rockergruppe, og hvor der typisk er foretaget en
række særlige bygningsmæssige foranstaltninger for at sikre bygningen mod
f.eks. angreb. Vejledningen kan imidlertid også anvendes i sager om ejendomme,
der på lignende måde anvendes som tilholdssteder for andre grupper.
Der kan ikke optages bestemmelser i en lokalplan, som indeholder et direkte for-
bud mod rockerborge, men rockerborge kan være i strid med andre lokalplanbe-
stemmelser, eksempelvis om anvendelse af ejendomme eller bygningers udseen-
de og hegnsforhold.
Vejledningen er struktureret således, at der under pkt. 2 er givet eksempler på lo-
kalplanbestemmelser, som rockerborge eller forhold på rockerborge navnlig kan
tænkes at være i strid med, ligesom betingelserne for at indføre sådanne bestem-
melser er omtalt. Under pkt. 3 er adgangen til at håndhæve privatretlige servitut-
ter beskrevet. Kommunernes adgang til at modsætte sig en påtænkt rockerborg
eller forhold på en rockerborg er beskrevet under pkt. 4. Under pkt. 5 behandles
nogle spørgsmål, der kan opstå i forhold til allerede etablerede rockerborge. Pkt.
6 vedrører mulighederne for at foretage ekspropriation til virkeliggørelse af en
lokalplan. Under pkt. 7 og 8 behandles rockerborge i henholdsvis landzone og
sommerhusområder. Under pkt. 9 er spørgsmålet om tilsyn, besigtigelse og
håndhævelse omtalt.
Vejledningen skal ses i sammenhæng med de vejledninger, der i øvrigt er ud-
sendt på planlovsområdet, herunder vejledning nr. 9922 af 28. september 2009
om lokalplanlægning, vejledning nr. 9563 af 16. oktober 2002 om landzonead-
ministration og vejledning nr. 9392 af 1. maj 2007 om håndhævelse af naturbe-
skyttelsesloven, planloven og byggeloven.
237
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Der henvises desuden til betænkningens kapitel 4, afsnit 2, som indeholder en
mere udførlig beskrivelse af de regler i planloven, som har betydning i sager om
rockerborge.
2. Lokalplanbestemmelser som rockerborge navnlig kan tænkes at væ-
re i strid med
En lokalplan har umiddelbare retsvirkninger for borgerne, jf. planlovens § 18,
hvorefter der ikke retligt eller faktisk må etableres forhold i strid med planens be-
stemmelser, når der er foretaget offentlig bekendtgørelse af planen, medmindre
der meddeles dispensation.
En rockerborg eller forhold på en rockerborg kan bl.a. være i strid med lokal-
planbestemmelser om følgende:
-
Forbud mod faste hegn eller faste hegn over en bestemt højde eller krav
om, at der kun må etableres levende beplantning i skel.
Forbud mod afskærmning af vinduer mod gaden.
Forbud mod placering af skilte på bygningers facade.
Udlægning til beboelse. Sådanne bestemmelser indebærer, at den pågæl-
dende ejendom ikke må anvendes til andre formål end beboelse, f.eks. er-
hverv eller klubaktiviteter. Anvendes ejendommen faktisk til beboelse,
kan beboeren eller beboerne imidlertid lovligt udøve erhverv uden med-
hjælp og visse klubaktiviteter, men ejendommen må ikke herved ændre
karakter af bolig, det vil sige, at ejendommen ikke må anvendes på en så-
dan måde, at den ikke længere kan anses for en beboelsesejendom. Der
henvises nærmere til pkt. 5 nedenfor.
Forbud mod at anvende ejendomme som
”samlingssted
for motorcykel-
klub eller lignende”, hvor dette er planlægningsmæssigt begrundet med et
ønske om at undgå for meget motortrafik i eksempelvis et stille boligom-
råde. Det er dog næppe muligt at indføre en sådan bestemmelse i områder
-
-
-
-
238
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
med dagligvareforretninger eller institutioner, som i forvejen skaber trafik
og parkeringsproblemer.
-
Udlægning til erhverv, hvis anvendelse som rockerborg er uforenelig med
de erhvervsmæssige aktiviteter, som området i lokalplanen er udlagt til,
hvilket beror på lokalplanens præcisering af erhvervsmæssige aktiviteter.
Efter planlovens § 13, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen på ethvert tidspunkt be-
slutte at udarbejde et lokalplanforslag.
Indførelse af lokalplanbestemmelser som de nævnte kan være relevant, hvis
kommunen bliver bekendt med, at en rockerborg påtænkes etableret på en be-
stemt ejendom, jf. nærmere pkt. 4 nedenfor. Selv om der ikke er oplysninger om
en påtænkt rockerborg, kan det imidlertid også være relevant at indføre en eller
flere af bestemmelserne i f.eks. bestemte boligområder, hvis kommunen ønsker
at forhindre de pågældende forhold, f.eks. faste hegn over en bestemt højde, i
området. I begge tilfælde forudsætter dette, at betingelserne for at indføre be-
stemmelserne er opfyldt. Disse betingelser er omtalt nedenfor.
Lokalplanbestemmelser skal have hjemmel i lokalplankataloget i planlovens §
15, stk. 2. Denne betingelse er opfyldt for alle de ovennævnte lokalplanbestem-
melser.
Derimod er der eksempelvis ikke hjemmel til at stille krav til indretningen inde i
en bygning eller til direkte at regulere adfærd på og omkring en ejendom.
Endvidere kan erhverv, der udøves af beboeren eller beboerne uden medhjælp på
en ejendom, der er udlagt til beboelse, ikke hindres. Tilsvarende er visse klubak-
tiviteter lovlige i et område, der er udlagt til beboelse. I begge tilfælde gælder
dette dog kun, hvis ejendommen ikke herved ændrer karakter af bolig, jf. nærme-
re pkt. 5 nedenfor.
En lokalplanbestemmelse skal endvidere i det enkelte tilfælde have en planlæg-
ningsmæssigt relevant begrundelse og må ikke være baseret på usaglige hensyn
eller være i strid med bl.a. proportionalitetsprincippet.
239
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Lokalplanen skal ifølge planlovens § 15, stk. 1, indeholde oplysninger om pla-
nens formål og retsvirkninger. Formålet skal fastlægge den planlægningsmæssige
begrundelse.
Begrundelsen for lokalplanbestemmelser om hegn, beplantning, afskærmning af
vinduer og skilte på facader kan f.eks. være æstetiske hensyn. Begrundelsen for
et forbud mod at anvende ejendomme som
”samlingssted
for motorcykelklub el-
ler lignende” kan som også nævnt ovenfor være at undgå for meget motortrafik i
eksempelvis et stille boligområde. Det er dog som nævnt næppe muligt at indføre
en sådan bestemmelse i områder med dagligvareforretninger eller institutioner,
som i forvejen skaber trafik og parkeringsproblemer.
Det bemærkes endvidere, at der skal være en saglig, planlægningsmæssigt rele-
vant begrundelse for i et område, der udlægges til erhverv, at skelne mellem for-
skellige typer af erhverv.
Det er ikke et sagligt, planlægningsmæssigt relevant hensyn at regulere, hvor
mange gæster der må komme på besøg i en bolig, eller hvilke bestemte grupper
af mennesker, f.eks. med hensyn til alder, køn, nationalitet eller politisk eller re-
ligiøst tilhørsforhold, der må besøge eller anvende en ejendom. Der kan heller
ikke optages bestemmelser i en lokalplan, som indeholder et direkte forbud mod
rockerborge.
Der er også grænser for, hvor detaljeret en lokalplan kan regulere anvendelsen af
en bygning eller et område. En lokalplanbestemmelse skal på den anden side væ-
re så entydig og præcis, at grænsen for borgernes dispositionsret umiddelbart
fremgår af planen. Er en bestemmelse upræcis, kan det endvidere blive vanske-
ligt at håndhæve den.
Herudover bemærkes det, at en lokalplan ikke i sig selv kan gennemtvinge æn-
dringer i en eksisterende, lovlig anvendelse af en ejendom eller forhold på ejen-
dommen. Hvis en ejendom således allerede lovligt er taget i brug til eksempelvis
klubaktiviteter, kan klubaktiviteterne fortsætte som hidtil, selv om kommunalbe-
styrelsen vedtager en lokalplan, der er til hinder for sådanne aktiviteter. Det gæl-
der også efter et eventuelt ejerskifte.
240
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Medmindre der er særlig hjemmel i planloven, kan der desuden ikke i en lokal-
plan pålægges en handlepligt.
3. Privatretlige servitutter
Nogle ejendomme er omfattet af privatretlige servitutter, der fastsætter rådig-
hedsbegrænsninger for ejendommen.
Overtrædelse af sådanne rådighedsbegrænsninger kan påtales ved civilt søgsmål
af den eller de påtaleberettigede efter servitutten, hvilket også kan være kommu-
nen.
En kommune har herudover adgang til at håndhæve visse servitutter, uanset om
kommunen har påtaleret. Det følger således af planlovens § 43, at kommunalbe-
styrelsen ved påbud eller forbud kan sikre overholdelsen af servitutbestemmelser
om forhold, hvorom der kan optages bestemmelser i en lokalplan.
Det er op til kommunen, om den i det enkelte tilfælde ønsker at bruge beføjelsen
i planlovens § 43. Påtale efter bestemmelsen er imidlertid en forvaltningsretlig
afgørelse, hvorfor forvaltningslovens regler og almindelige forvaltningsretlige
principper om bl.a. lighed, saglighed mv. skal iagttages.
Påbud eller forbud efter planlovens § 43 kan kun angå forhold, som kan reguleres
ved lokalplan, jf. herom pkt. 2 ovenfor. Det indebærer bl.a., at kommunen i det
enkelte tilfælde skal have en aktuel planlægningsmæssig interesse i servituttens
overholdelse. Det er endvidere en forudsætning for et påbud, at der er tale om en
servitutbestemmelse, hvis overholdelse utvivlsomt er i det offentliges interesse.
Det er herudover en forudsætning for et påbud, at der ikke er rimelig tvivl om, at
servitutten er tilsidesat. Bestemmelsen i § 43 kan således kun anvendes til at
håndhæve en servitutbestemmelse, hvis den er klart og præcist formuleret. Et til-
svarende krav om klarhed og præcision gælder i forhold til selve påbuddet.
Som eksempler på servitutbestemmelser, der kan tænkes overtrådt som følge af
etablering af en rockerborg, kan bl.a. nævnes bestemmelser om hegnsforhold og
bygningers udseende og krav om anvendelse af ejendommen til beboelse.
241
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Et påbud efter planlovens § 43 om at ophøre med f.eks. klubaktiviteter på grund-
lag af en servitutbestemmelse om anvendelse af ejendommen til beboelse forud-
sætter, ligesom når en ejendom ved lokalplan er udlagt til beboelse, at kommu-
nen kan påvise, at ejendommen ikke anvendes til beboelse, men derimod til klub-
formål, eller at ejendommen, selv om den anvendes til beboelse, har ændret ka-
rakter af bolig på grund af klubaktiviteterne, jf. nærmere pkt. 5 nedenfor.
Generelle servitutfastsatte forbud mod ulemper vil derimod som udgangspunkt
ikke have en sådan klarhed og præcision, at de kan danne grundlag for et påbud
eller forbud efter planlovens § 43 i forhold til rockerborge.
4. Adgang til at modsætte sig en påtænkt rockerborg eller forhold på
en rockerborg
En lokalplan retter sig alene mod fremtidige forhold og kan derfor ikke i sig selv
gennemtvinge ændringer i en eksisterende, lovlig anvendelse af en ejendom eller
forhold på ejendommen. En kommunes muligheder for at modsætte sig en rock-
erborg afhænger derfor i et vist omfang af, om kommunen bliver opmærksom på
rockerborgen, før den er etableret.
Hvis kommunen er i tvivl om, hvorvidt en rockerborg påtænkes etableret, kan der
rettes henvendelse til politiet. Politiet vil i mange tilfælde ligge inde med eller
kunne skaffe oplysninger herom. Sådanne oplysninger vil i almindelighed kunne
videregives af politiet til kommunen, jf. nærmere vejledning om offentlige myn-
digheders udveksling af personoplysninger som led i den koordinerede myndig-
hedsindsats over for organiseret og alvorlig kriminalitet, herunder særligt rocker-
og bandekriminalitet (bilag 2).
Nedenfor behandles indledningsvis muligheden for at nedlægge midlertidigt for-
bud efter planlovens § 14 (pkt. 4.1) og derefter muligheden for at nedlægge for-
bud i henhold til kommuneplanens rammebestemmelser (pkt. 4.2).
242
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
4.1. Midlertidigt forbud (§ 14-forbud)
Hvis en kommune bliver opmærksom på, at en rockerborg påtænkes etableret,
kan kommunen overveje, hvordan dette forholder sig til kommunens planer for
det pågældende område, og om der bør indføres lokalplanbestemmelser, eksem-
pelvis om de forhold, der er nævnt ovenfor under pkt. 2.
I givet fald kan kommunalbestyrelsen efter planlovens § 14 nedlægge forbud
mod, at der faktisk eller retligt etableres forhold, som kan hindres ved sådanne
lokalplanbestemmelser. Dette giver kommunen mulighed for at gribe ind med det
samme, så muligheden for at indføre bestemmelserne ikke fortabes, fordi de på-
gældende forhold etableres, før et lokalplanforslag offentliggøres og får retsvirk-
ninger efter § 17.
Den disposition, der forbydes ved et § 14-forbud, skal kunne opretholdes som
forbudt ved en senere lokalplan, det vil sige, at betingelserne for at indføre en lo-
kalplanbestemmelse om forholdet skal være opfyldt, herunder kravet om en plan-
lægningsmæssig begrundelse. Der henvises om disse betingelser til pkt. 2 oven-
for. I forbuddet skal det beskrives, hvilke planlægningsmæssigt relevante forhold
der betinger forbuddet, og hvad forbuddet mere præcist indebærer.
Hvis kommunen f.eks. ønsker at indføre en lokalplanbestemmelse, som udlægger
et område til beboelse, eventuelt kombineret med et forbud mod anvendelse af
ejendomme i området som
”samlingssted
for motorcykelklub eller lignende”, kan
det efter omstændighederne ved § 14-forbud forhindres, at den ejendom, der på-
tænkes anvendt som rockerborg, anvendes til andet formål end beboelse, herun-
der som samlingssted for en motorcykelklub eller lignende.
Et § 14-forbud kan også være relevant, når en rockerborg delvis er etableret. Selv
om en ejendom således eksempelvis lovligt er taget i brug til klubformål for
rockergruppen, og en sådan anvendelse derfor ikke kan forhindres ved lokalplan,
vil det efter omstændighederne være muligt at forhindre, at der f.eks. etableres
faste hegn eller foretages afskærmning af vinduer, hvis sådanne forhold endnu
ikke er etableret, og kommunen ønsker at indføre lokalplanbestemmelser herom.
243
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Et § 14-forbud kan højst nedlægges for ét år og skal tinglyses på den pågældende
ejendom. Tinglysning er dog uden betydning for forbuddets gyldighed. Inden §
14-forbuddets udløb kan der offentliggøres forslag til lokalplan, som indfører de
lokalplanbestemmelser, der var baggrunden for § 14-forbuddet. Lokalplanforsla-
get vil herefter have foreløbige retsvirkninger efter planlovens § 17, indtil den
endelige lokalplan offentliggøres, dog højst i et år.
Det bemærkes, at det ikke er en betingelse for at nedlægge § 14-forbud, at der ef-
terfølgende vedtages en lokalplan. Det er imidlertid en betingelse, at kommunen
har til hensigt at udarbejde en lokalplan, når § 14-forbuddet nedlægges.
De almindelige forvaltningsretlige krav om bl.a. begrundelse og partshøring skal
iagttages ved behandlingen af sager om § 14-forbud.
4.2. Forbud i henhold til kommuneplanens rammebestemmelser?
I medfør af planlovens § 12, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen inden for byzoner
og sommerhusområder modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anven-
delse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen
er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke
nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentligt
formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt.
Et forbud skal være nedlagt, før der er meddelt tilladelse mv. til bebyggelsen el-
ler anvendelsen, eller før denne i øvrigt er lovligt etableret. Endvidere forudsæt-
ter et forbud, at de pågældende rammebestemmelser i kommuneplanen er så præ-
cise, at der ikke kan være tvivl om, at der er tale om en foranstaltning, som er i
strid med planens retningslinjer.
Disse krav indebærer, at et forbud i henhold til kommuneplanens rammebestem-
melser i praksis sjældent vil være relevant i en sag om en rockerborg.
Kommunen kan i stedet overveje, om der bør indføres lokalplanbestemmelser,
eksempelvis om de forhold, der er nævnt ovenfor under pkt. 2, og i givet fald
nedlægge § 14-forbud mod, at der faktisk eller retligt etableres forhold, som kan
hindres ved sådanne lokalplanbestemmelser, jf. nærmere pkt. 4.1 ovenfor.
244
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
5. Allerede etablerede rockerborge
Som beskrevet ovenfor under pkt. 2 og 3 kan rockerborge eller forhold på rock-
erborge være i strid med en række lokalplanbestemmelser eller privatretlige ser-
vitutter, som kommunen kan håndhæve efter planlovens § 43.
Opmærksomheden henledes særligt på, at rockerborge på grund af deres særlige
karakteristika
der bl.a. kan omfatte høje hegn mod gaden og afskærmning af
vinduer
kan være i strid med lokalplanbestemmelser eller servitutter om ek-
sempelvis hegnsforhold og udseende af bygninger.
Herudover kan anvendelsen af en ejendom som rockerborg være i strid med bl.a.
lokalplanbestemmelser eller servitutter om anvendelse af ejendommen til beboel-
se. Det er således tilfældet, hvis ejendommen ikke anvendes som bolig, men der-
imod til klubformål.
Det bemærkes i den forbindelse, at kommunen ikke nødvendigvis skal lægge til
grund, at ejendommen anvendes som bolig, blot fordi ejeren eller brugeren oply-
ser dette til kommunen. Kommunen skal heller ikke nødvendigvis lægge til
grund, at ejendommen anvendes som bolig, fordi den pågældende er tilmeldt i
CPR-registeret med ejendommen som sin bolig. Det afgørende er de reelle for-
hold.
Ved vurderingen af, om ejendommen (reelt) anvendes til bolig eller klubformål,
må det antages, at der
foruden de ovennævnte oplysninger fra ejeren eller bru-
geren og CPR-registeret
bl.a. kan lægges vægt på indretningen inde i bygnin-
gen, herunder om denne bærer præg af beboelse eller klubaktiviteter. Endvidere
må det antages, at der kan lægges vægt på ejendommens ydre fremtræden, her-
under om der er opsat høje hegn, afblændet vinduer, opsat skilte med klublogo
mv.
Det er kommunen, som har bevisbyrden for, at ejendommen ikke (reelt) anven-
des som bolig, men derimod til klubaktiviteter.
245
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Hvis en ejendom, der ifølge en lokalplan eller servitut skal anvendes til beboelse,
faktisk anvendes som bolig, kan visse klubaktiviteter lovligt udøves af beboeren
eller beboerne i ejendommen, men ejendommen må ikke herved ændre karakter
af bolig, det vil sige, at ejendommen ikke må anvendes på en sådan måde, at den
ikke længere kan anses for en beboelsesejendom. Der kan således eksempelvis
afholdes klubmøder på ejendommen, hvis de aktiviteter, der i den forbindelse fo-
regår, ikke ændrer ejendommens karakter af bolig.
Det beror på en konkret vurdering, om en ejendom har ændret karakter af bolig
som følge af klubaktiviteter. Ved vurderingen kan bl.a. følgende momenter efter
praksis indgå:
-
-
Beboelsens omfang. Anvendes hele ejendommen eller kun enkelte værel-
ser til beboelse?
Har klubaktiviteterne et omfang, så ejendommens anvendelse som bolig
har accessorisk karakter, hvilket bl.a. hænger sammen med, hvor ofte der
er klubaktiviteter, og hvor mange besøgende klubaktiviteterne giver an-
ledning til?
Ejendommens ydre fremtræden, det vil sige bygningers udformning, ind-
retning af ubebyggede arealer, hegnsforhold, skiltning mv. Er der f.eks.
opsat høje hegn, afblændet vinduer, opsat skilte med klublogo mv.? Det
bemærkes, at sådanne forhold som nævnt ovenfor også i sig selv kan væ-
re i strid med bl.a. lokalplanbestemmelser om hegnsforhold og udseende
af bygninger.
Trafikmængde og parkeringsbehov. Er der f.eks. jævnlig motorcykeltrafik
til og fra ejendommen, og holder der ofte et stort antal køretøjer parkeret
ved ejendommen?
Indretningen inde i bygningen. Bærer indretningen præg af beboelse eller
klubaktiviteter?
-
-
-
Der kan derimod ikke lægges vægt på klubmedlemmernes eller andre besøgendes
tilhørsforhold, herunder om disse måtte være medlemmer af en rockergruppe. Et
sådant tilhørsforhold kan dog have bevismæssig betydning, f.eks. når det skal
vurderes, om de pågældende personer kommer på ejendommen som følge af an-
vendelsen af denne til klubaktiviteter eller af andre grunde.
246
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Det er kommunen, der har bevisbyrden for, at ejendommen har ændret karakter
af bolig, og det kan være særdeles vanskeligt at løfte denne bevisbyrde. Det er
derfor nødvendigt, at kommunen inddrager alle tilgængelige oplysninger, der kan
belyse de ovennævnte momenter.
I alle tilfælde vil det være nødvendigt at foretage en konkret undersøgelse og
vurdering af de fysiske forhold og aktiviteter på og omkring ejendommen. Der
kan i den forbindelse eventuelt foretages besigtigelse af ejendommen i medfør af
planlovens § 57, jf. pkt. 9.2 nedenfor.
Det er vigtigt, at kommunen tager billeder og foretager bevissikring i øvrigt af al-
le forhold, der belyser de ovennævnte momenter, navnlig ejendommens indven-
dige indretning, men også øvrige forhold vedrørende omfanget af henholdsvis
beboelse og klubaktiviteter, herunder forhold omkring ejendommen, f.eks.
mængden af trafik til og fra ejendommen og parkerede køretøjer på og omkring
ejendommen.
Kommunen kan endvidere undersøge, om kommunen i forbindelse med behand-
lingen af andre sager vedrørende ejendommen, navnlig byggesager, er kommet i
besiddelse af relevante oplysninger.
Herudover kan det undersøges, om politiet er i besiddelse af relevante oplysnin-
ger, herunder om ejendommens anvendelse til klubaktiviteter, f.eks. hvor ofte der
holdes klubfester på ejendommen, og hvor mange deltagere der er til sådanne fe-
ster. Politiet kan også være i besiddelse af f.eks. oplysninger om ejendommens
indretning, der kan supplere kommunen egne oplysninger herom. Sådanne oplys-
ninger vil i almindelighed kunne videregives af politiet til kommunen, jf. nærme-
re vejledning om offentlige myndigheders udveksling af personoplysninger som
led i den koordinerede myndighedsindsats over for organiseret og alvorlig krimi-
nalitet, herunder særligt rocker- og bandekriminalitet (bilag 2).
Der henvises i øvrigt til pkt. 9 nedenfor om tilsyn, besigtigelse og håndhævelse.
247
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
6. Ekspropriation til virkeliggørelse af en lokalplan?
En lokalplan retter sig som nævnt alene mod fremtidige forhold og kan derfor ik-
ke i sig selv gennemtvinge ændringer i en eksisterende, lovlig anvendelse af en
ejendom eller forhold på ejendommen.
Det følger imidlertid af planlovens § 47, stk. 1, at kommunalbestyrelsen kan eks-
propriere fast ejendom, der tilhører private, eller private rettigheder over fast
ejendom, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørel-
sen af en lokalplan eller en byplanvedtægt.
I praksis har bestemmelsen begrænset betydning i sager om rockerborge, men
kan være relevant, hvis en rockerborg er placeret eller påtænkes placeret på en
ejendom, som kommunen har behov for at anvende til institution eller offentlig
forsyningsvirksomhed, veje eller lignende. Det skal dog understreges, at formålet
med ekspropriationen ikke må være at forhindre etableringen af eller fjerne rock-
erborgen, men derimod skal være at etablere de pågældende offentlige anlæg, og
at der ikke må findes egnede alternativer, som ikke kræver ekspropriation.
7. Rockerborge i landzone
Landzonen er områder, der ikke er udlagt til byzone eller sommerhusområde, jf.
planlovens § 34, stk. 4. Zonen omfatter både det åbne land og mindre landsbyer,
som ikke er udlagt til byzone.
I landzone gælder der efter planlovens § 35 som udgangspunkt et krav om land-
zonetilladelse fra kommunen ved bl.a. ny bebyggelse og ændret anvendelse af
bestående bebyggelse, medmindre en af undtagelserne i §§ 36-38 finder anven-
delse.
Nedenfor er der redegjort nærmere for betydningen i sager om rockerborge af
kravet om landzonetilladelse (pkt. 7.1) og undtagelsen i planlovens § 37 om
overflødiggjorte landbrugsbygninger (pkt. 7.2).
248
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
7.1. Kravet om landzonetilladelse
I landzonen må der ifølge planlovens § 35, stk. 1, 1. pkt., ikke uden landzonetil-
ladelse fra kommunalbestyrelsen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse el-
ler ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse eller ubebyggede arealer,
medmindre det ansøgte er omfattet af en af undtagelserne fra tilladelseskravet i
§§ 36-38.
Hvis en ejendom, der hidtil er blevet anvendt til beboelse, ønskes anvendt som
klublokaler for en rockerklub, gælder der krav om landzonetilladelse.
Hvis en ejendom, der hidtil er blevet anvendt til beboelse, nu anvendes til klub-
aktiviteter, og det over for kommunen oplyses, at ejendommen fortsat anvendes
til beboelse, beror det på en konkret vurdering, om anvendelsen af ejendommen
er ændret fra beboelse til klubformål, så der gælder krav om landzonetilladelse.
Ved vurderingen kan der lægges vægt på de momenter, der er nævnt ovenfor un-
der pkt. 5.
Hvis etablering af en rockerborg indebærer opførelse af ny bebyggelse, gælder
der endvidere krav om landzonetilladelse.
7.2. Overflødiggjorte landbrugsbygninger
Det følger af planlovens § 37, stk. 1, at bygninger, der ikke længere er nødvendi-
ge for driften af en landbrugsejendom, uden tilladelse efter § 35, stk. 1, kan tages
i brug til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker og en bolig samt
lager- og kontorformål mv. på betingelse af, at virksomheden eller boligen etab-
leres i bestående bygninger, der ikke om- eller tilbygges i væsentligt omfang, og
at bygningerne ikke er opført inden for de seneste 5 år.
Bestemmelsen giver bl.a. mulighed for uden landzonetilladelse at tage en over-
flødiggjort landbrugsbygning i brug til forenings- og fritidsformål i bred forstand
og dermed efter omstændighederne også mulighed for, at en motorcykelklub kan
anvende bygningen som klubhus.
249
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Derimod gælder der krav om landzonetilladelse efter § 35, hvis etableringen af
en rockerborg indebærer opførelse af ny bebyggelse, eller at bestående bygninger
om- eller tilbygges i væsentligt omfang.
Anvendelse af bygninger til den virksomhed, der er nævnt i planlovens § 37, må
kun ske efter forudgående anmeldelse til kommunalbestyrelsen, jf. § 38. Kom-
munalbestyrelsen skal påse, om betingelserne efter § 37 er opfyldt. Hvis kommu-
nalbestyrelsen ikke har gjort indsigelse inden 2 uger fra den dag, anmeldelsen er
modtaget, kan bygningerne tages i brug.
I forbindelse med behandlingen af sådanne forudgående anmeldelser kan kom-
munen nedlægge § 14-forbud (se herom pkt. 4.1 ovenfor) mod den pågældende
anvendelse, hvis kommunen finder, at der er saglige planlægningsmæssige grun-
de hertil, og ønsker at udarbejde et lokalplanforslag.
Der kan f.eks. indføres lokalplanbestemmelser om forhold som beskrevet ovenfor
under pkt. 2, når der er en saglig, planlægningsmæssig begrundelse herfor. Der
vil imidlertid sjældent være en saglig, planlægningsmæssigt relevant begrundelse
for en lokalplan for et afgrænset område i landzone, der udelukkende indeholder
regler om forbud mod faste hegn eller faste hegn over en bestemt højde, krav om,
at der kun må etableres levende beplantning i skel, eller forbud mod afskærmning
af vinduer mod gaden eller placering af skilte på bygningers facade. Tilsvarende
gælder bestemmelser, der forbyder at anvende en ejendom i landzone som sam-
lingssted for forskellige formål ud fra trafikale og parkeringsmæssige overvejel-
ser.
Derimod kan sådanne bestemmelser være relevante i tilknytning til bestemmelser
om, at området udlægges til beboelse eller til erhverv. Dette vil imidlertid grund-
læggende forandre områdets karakter af landzone og forudsætter derfor, at kom-
munen ønsker at udvikle området fra landzone til byzone.
Dette indebærer samlet set, at et § 14-forbud formentlig kun i begrænset omfang
vil være relevant i forbindelse med en påtænkt etablering af en rockerborg i land-
zone.
250
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
8. Rockerborge i sommerhusområder
Sommerhusområder er områder, der er udlagt hertil i en lokalplan mv., jf. plan-
lovens § 34, stk. 3.
Der gælder en række begrænsninger i sommerhusområder. Efter planlovens § 38
a, 1. pkt., må en ejendom i et sommerhusområde, medmindre andet er fastsat i en
lokalplan mv., ikke benyttes til anden anvendelse end boligformål, jf. §§ 40 og
41. Det følger endvidere af § 40, stk. 1, at en bolig i et sommerhusområde bortset
fra kortvarige ferieophold mv. ikke må anvendes til overnatning i perioden fra 1.
oktober til 31. marts, medmindre boligen blev anvendt til helårsbeboelse, da om-
rådet blev udlagt til sommerhusområde, og retten til helårsbeboelse ikke senere
er bortfaldet.
Det må antages, at disse begrænsninger i praksis vil betyde, at rockerborge nor-
malt ikke kan etableres i sommerhusområder.
9. Tilsyn, besigtigelse og håndhævelse
9.1. Tilsyn
Kommunalbestyrelsen påser ifølge planlovens § 51, stk. 1, overholdelsen af lo-
ven og bestemmelser i lokalplaner mv. Endvidere påser kommunalbestyrelsen
bl.a., at de påbud og forbud, som kommunalbestyrelsen meddeler, efterkommes,
jf. § 51, stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmin-
dre forholdet er af underordnet betydning, jf. planlovens § 51, stk. 5. Lovliggø-
relsen kan enten ske som fysisk lovliggørelse, det vil sige fjernelse eller ophør af
det ulovlige forhold, eller som retlig lovliggørelse, det vil sige efterfølgende lov-
liggørelse af forholdet, f.eks. ved meddelelse af dispensation eller tilladelse.
Ifølge planlovens § 63, stk. 1, påhviler det den til enhver tid værende ejer af en
ejendom at berigtige et ulovligt forhold. Består forholdet i en ulovlig brug af
ejendommen, påhviler pligten tillige brugeren.
251
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Kommunen har som udgangspunkt pligt til at reagere, når den bliver opmærksom
på ulovlige forhold. Dette gælder, uanset hvordan kommunen får kendskab til
forholdet. Der er således pligt til at reagere, når kommunen ved henvendelser,
klager eller på anden måde bliver opmærksom på, at der på eksempelvis en ejen-
dom, der anvendes som rockerborg, kan foreligge et ulovligt forhold, medmindre
henvendelsen er åbenbart grundløs.
Der henvises om tilsyn nærmere til pkt. 2.1 i vejledning nr. 9392 af 1. maj 2007
om håndhævelse af naturbeskyttelsesloven, planloven og byggeloven.
9.2. Besigtigelse
Ifølge planlovens § 57, stk. 1, har kommunalbestyrelsens personale og personer
med bemyndigelse fra kommunalbestyrelsen uden retskendelse adgang til enhver
ejendom i tilsynsøjemed, jf. § 51, og efter forudgående underretning til ejeren el-
ler brugeren for at foretage tekniske forarbejder til forberedelse af beslutninger
efter planloven.
Politiet yder ifølge planlovens § 57, stk. 3, nødvendig bistand til at opnå den ad-
gang, der er nævnt i stk. 1. Det kan f.eks. være relevant, hvis ejeren eller bruge-
ren af ejendommen forhindrer adgang eller optræder truende.
Det er vigtigt, at der under besigtigelsen tages billeder og foretages bevissikring i
øvrigt af ulovlige forhold.
Besigtigelsen skal foretages i overensstemmelse med reglerne i lov om retssik-
kerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter
(retssikkerhedsloven), der bl.a. indeholder regler om fremgangsmåden, herunder
varsling, og forholdet til strafferetsplejen.
Om retssikkerhedsloven og fremgangsmåden i øvrigt ved gennemførelse af be-
sigtigelse henvises nærmere til pkt. 2.2 i vejledning nr. 9392 af 1. maj 2007 om
håndhævelse af naturbeskyttelsesloven, planloven og byggeloven.
252
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
9.3. Standsningsmeddelelse mv.
Hvis ejeren eller brugeren af en ejendom, der påtænkes anvendt som rockerborg
eller allerede anvendes som rockerborg, påbegynder eller forbereder etablering af
et ulovligt forhold, kan kommunen udstede en standsningsmeddelelse.
En standsningsmeddelelse kan f.eks. være relevant, hvis ejeren eller brugeren af
en ejendom forbereder eller har påbegyndt etablering af et forhold i strid med et
§ 14-forbud eller en lokalplanbestemmelse. Det samme gælder, hvis ejeren eller
brugeren påbegynder eller forbereder etablering af et forhold uden den fornødne
landzonetilladelse eller i strid med reglerne om sommerhusområder.
Hvis den pågældende ikke frivilligt retablerer det, der allerede måtte være ulov-
ligt etableret, eller søger om dispensation eller tilladelse, må kommunen meddele
lovliggørelsespåbud, jf. pkt. 9.4 nedenfor.
Om standsningsmeddelelse henvises nærmere til pkt. 3.3.5 i vejledning nr. 9392
af 1. maj 2007 om håndhævelse af naturbeskyttelsesloven, planloven og bygge-
loven.
Kommunen kan efter omstændighederne også søge det forberedte eller iværksatte
arbejdet standset ved at anmode retten om at nedlægge et midlertidigt forbud ef-
ter reglerne i retsplejelovens kapitel 40. Der er tale om et foreløbigt retsmiddel,
og forbuddet skal derfor følges op af et søgsmål, hvor der tages endelig stilling til
spørgsmålet.
9.4. Lovliggørelsespåbud
Hvis anvendelse af en ejendom som rockerborg eller et forhold på ejendommen
er i strid med f.eks. et § 14-forbud eller en lokalplanbestemmelse, og der ikke sø-
ges om dispensation, kan kommunen i medfør af planlovens § 51 meddele ejeren
og/eller brugeren lovliggørelsespåbud. Det samme gælder, hvis rockerborgen er
etableret uden den fornødne landzonetilladelse eller er i strid med reglerne om
sommerhusområder. Et lovliggørelsespåbud går ud på at konstatere, hvad det
ulovlige forhold består i, og stille krav om lovliggørelse, det vil sige at bringe
den ulovlige anvendelse til ophør og fjerne ulovlige indretninger.
253
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Et lovliggørelsespåbud kan f.eks. være relevant, hvis der i strid med en lokal-
planbestemmelse er etableret faste hegn eller foretaget afskærmning af vinduer.
Et påbud kan også være relevant, hvis en ejendom, der ifølge en lokalplan skal
anvendes til beboelse, ikke anvendes som bolig, men derimod til klubformål, el-
ler hvis en ejendom, der anvendes til bolig, har ændret karakter af bolig på grund
af klubaktiviteter. Der henvises i øvrigt til pkt. 5 ovenfor.
Hvis ejendommen er lejet ud, og det ulovlige forhold består i ulovlig brug, skal
påbud meddeles til lejeren og eventuelt ejeren. Hvis det ulovlige forhold består af
bygningsmæssige ændringer eller f.eks. hegn, skal påbud alene meddeles til eje-
ren.
Der henvises om lovliggørelsespåbud nærmere til pkt. 3.3 i vejledning nr. 9392
af 1. maj 2007 om håndhævelse af naturbeskyttelsesloven, planloven og bygge-
loven.
Lovliggørelsespåbud kan efter reglerne i planlovens kapitel 14 påklages til Na-
tur- og Miljøklagenævnet. Opmærksomheden henledes i den forbindelse på, at
nævnets eventuelle underkendelse af et lovliggørelsespåbud ikke nødvendigvis
udelukker, at kommunen senere på ny meddeler lovliggørelsespåbud. Skyldes
underkendelsen således eksempelvis, at det ikke er godtgjort, at betingelserne for
at meddele påbud er opfyldt, kan kommunen forsøge at skaffe yderligere doku-
mentation og eventuelt på ny meddele påbud, hvis det på baggrund af de nye op-
lysninger anses for godtgjort, at betingelserne er opfyldt.
9.5. Politianmeldelse
Ifølge planlovens § 64 straffes den, der overtræder bl.a. bestemmelser i en lokal-
plan, landzone- eller sommerhusreglerne i § 35, stk. 1, § 39 eller § 40, stk. 1, el-
ler undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i medfør af lo-
ven, med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Politianmeldelse kommer bl.a. på tale, hvis ejeren eller brugeren ikke reagerer på
en standsningsmeddelelse eller et lovliggørelsespåbud. Det samme gælder bl.a.
ved grove ulovlige forhold, uanset om der først er anvendt administrative hånd-
254
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
hævelsesmidler. I politianmeldelsen kan det oplyses, at der er tale om en rocker-
borg.
I dommen i en eventuel straffesag kan ejeren eller brugeren efter omstændighe-
derne pålægges tvangsbøder i medfør af retsplejelovens § 997, stk. 3, indtil det
ulovligt etablerede forhold er lovliggjort. Hvis kommunen vurderer, at der under
en eventuel straffesag bør idømmes tvangsbøder, bør der gøres en bemærkning
herom i politianmeldelsen.
Der henvises for så vidt angår politianmeldelse nærmere til pkt. 4 i vejledning nr.
9392 af 1. maj 2007 om håndhævelse af naturbeskyttelsesloven, planloven og
byggeloven.
255
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
256
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Bilag 2
UDKAST
Vejledning om offentlige myndigheders udveksling af personoplysnin-
ger som led i den koordinerede myndighedsindsats over for organiseret
og alvorlig kriminalitet, herunder særligt rocker- og bandekriminalitet
257
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Indholdsfortegnelse
1. Indledning ..................................................................................................................259
2. Regler om udveksling af personoplysninger mv. ......................................................260
2.1. Indledning ......................................................................................................... 260
2.1.1. Hvornår gælder persondataloven for offentlige myndigheder? .............. 260
2.1.2. Hvad regulerer persondataloven? ........................................................... 262
2.1.3. Relevante regler i forvaltningsloven og offentlighedsloven ................... 263
2.2. Persondatalovens behandlingsregler ................................................................. 263
2.2.1. Generelle regler om behandling af personoplysninger ........................... 263
2.2.2. Hvornår må personoplysninger udveksles? ............................................ 264
2.2.3. Samkøring af oplysninger ....................................................................... 268
2.2.4. Intern anvendelse af indsamlede oplysninger ......................................... 269
2.2.5. Oplysningspligt ....................................................................................... 270
2.2.6. Indsigtsret ............................................................................................... 272
2.3. Forvaltningsloven og offentlighedsloven ......................................................... 274
2.4. Sammenfatning ................................................................................................. 276
3. Oversigt over relevante myndigheders opgaver, beføjelser, centrale regler mv. ......277
3.1. Indledning ......................................................................................................... 277
3.2. Politiet ............................................................................................................... 278
3.3. Kriminalforsorgen ............................................................................................. 280
3.4. Skatte- og afgiftsmyndighederne ...................................................................... 281
3.5. Kommunernes og Udbetaling Danmarks administration af sociale ydelser ..... 285
3.6. Arbejdsløshedskasserne og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ...... 290
3.7. Kommunernes folkeregistrering (i CPR) .......................................................... 291
3.8. Kommunernes administration af plan- og byggelovgivningen mv. ................. 293
4. Udveksling af personoplysninger som led i den koordinerede myndighedsindsats ..296
4.1. Indledning ......................................................................................................... 296
4.2. Videregivelse af oplysninger fra politiet til andre myndigheder ...................... 296
4.3. Videregivelse af oplysninger til politiet............................................................ 306
4.4. Videregivelse mellem andre myndigheder end politiet .................................... 308
258
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
1. Indledning
Som led i bekæmpelsen af rockerkriminalitet udsendte Justitsministeriet i 2002
en plan for en intensiveret indsats mod den kriminalitet og de ordensmæssige
problemer mv., der udspringer af rockermiljøet.
I forlængelse heraf nedsatte justitsministeren i 2003 efter drøftelser med Kom-
munernes Landsforening en tværgående arbejdsgruppe, der bl.a. fik til opgave at
udarbejde udkast til en vejledning om adgangen til at udveksle personoplysninger
som led i den koordinerede myndighedsindsats over for rockernes kriminalitet.
Justitsministeriet udsendte på baggrund af arbejdsgruppens oplæg den 12. no-
vember 2003 ”Vejledning om offentlige myndigheders udveksling af personop-
lysninger som led i den koordinerede myndighedsindsats over for rockeres kri-
minalitet”.
Det retlige grundlag, som vejledningen fra 2003 er baseret på, er siden blevet
ændret, og der har været ændringer i de relevante myndigheders opgaver, lige-
som den koordinerede myndighedsindsats bl.a. er blevet udvidet til at omfatte or-
ganiseret og alvorlig kriminalitet.
Disse ændringer er indarbejdet i denne vejledning.
Vejledningen vedrører offentlige myndigheders udveksling af personoplysninger
som led i den koordinerede myndighedsindsats over for organiseret og alvorlig
kriminalitet, herunder særligt rocker- og bandekriminalitet.
I vejledningen redegøres for de generelle regler i persondataloven, som har be-
tydning for myndighedernes adgang til at udveksle personoplysninger på dette
område (pkt. 2). Vejledningen indeholder endvidere en oversigt over de involve-
rede myndigheders opgaver og beføjelser på området, samt hvilke relevante op-
lysninger de pågældende myndigheder normalt vil være i besiddelse af og har
behov for (pkt. 3). Desuden illustreres de generelle videregivelsesreglers anven-
delse på ovennævnte områder med nogle relevante praktiske eksempler (pkt. 4).
259
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
2. Regler om udveksling af personoplysninger mv.
2.1. Indledning
Offentlige myndigheders udveksling af personoplysninger er hovedsageligt regu-
leret af persondataloven.
Persondataloven gennemfører bl.a. et EF-direktiv fra 1995 om beskyttelse af fy-
siske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri ud-
veksling af sådanne oplysninger
det såkaldte databeskyttelsesdirektiv.
Ud over persondataloven er der bl.a. regler i forvaltningsloven, som skal iagtta-
ges i forbindelse med, at offentlige forvaltningsmyndigheder udveksler personop-
lysninger.
2.1.1. Hvornår gælder persondataloven for offentlige myndigheder?
Persondataloven gælder for offentlige myndigheders behandling af personoplys-
ninger, hvis behandlingen helt eller delvis sker elektronisk. Endvidere gælder lo-
ven ved ikke-elektronisk (manuel) behandling af personoplysninger, hvis person-
oplysningerne er eller vil blive indeholdt i et register. Herudover gælder lovens
centrale bestemmelser, hvis der er tale om udveksling af personoplysninger mel-
lem forskellige forvaltningsmyndigheder. Dog gælder persondataloven ikke, hvis
regler i anden lovgivning går forud for reglerne i persondataloven.
Behandling af personoplysninger
For at persondataloven skal finde anvendelse, skal der således først og fremmest
være tale om behandling af personoplysninger.
Ved ”personoplysninger” forstås enhver form for information, der kan henføres
til en bestemt fysisk person. Det omfatter således eksempelvis ikke oplysninger
om foreninger.
Behandling af personoplysninger omfatter bl.a. udveksling af personoplysninger
mellem myndigheder som omhandlet i denne vejledning. Udveksling af oplys-
260
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
ninger forstås som videregivelse af oplysninger fra en myndighed til en anden
myndighed og dertilhørende indsamling og registrering af oplysningerne for den
modtagende myndighed.
Hel eller delvis elektronisk behandling af personoplysninger
Persondataloven gælder, hvis behandlingen sker helt eller delvis elektronisk. Det
er således f.eks. tilstrækkeligt, at en oplysning sendes på e-mail eller udskrives
fra en computer. Det betyder, at persondataloven stort set altid finder anvendelse
på myndighedernes behandling af personoplysninger.
Manuel behandling af personoplysninger
Persondataloven finder også anvendelse på rent manuelle behandlinger af per-
sonoplysninger, hvis oplysningerne er eller vil blive indeholdt i et register. Det
kan f.eks. være, hvis personoplysninger er systematiseret i et ringbind, og formå-
let er at finde frem til personer.
Endvidere gælder de centrale bestemmelser i persondataloven (bl.a. § 5, stk. 1-3,
og §§ 6-8) for videregivelse af oplysninger mellem forvaltningsmyndigheder,
selv om der helt undtagelsesvis ikke måtte være tale om helt eller delvis elektro-
nisk behandling eller manuel behandling af oplysninger, som er eller vil blive in-
deholdt i et register. Det følger af persondatalovens § 1, stk. 3. Persondatalovens
centrale bestemmelser vil således altid gælde for videregivelse af oplysninger
mellem forvaltningsmyndigheder.
Regler i andre love kan gå forud for reglerne i persondataloven
Regler i andre love går forud for reglerne i persondataloven, hvis de giver den
registrerede en bedre retsstilling, jf. persondatalovens § 2, stk. 1, eller almindeli-
ge fortolkningsprincipper medfører, at regler i andre love skal iagttages forud for
persondataloven. Sidstnævnte vil eksempelvis være tilfældet, hvor den samme
behandling af personoplysninger er omfattet af såvel en mere specifik regel i an-
den lovgivning som persondatalovens generelle regler.
261
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Som eksempler på regler, som går forud for reglerne i persondataloven, kan
nævnes retsplejelovens § 115, den sociale retssikkerhedslovs § 11 a og Udbeta-
ling Danmark-lovens §§ 9-12.
Persondataloven vil som regel gælde, når myndigheder udveksler personoplys-
ninger
Det ovenfor anførte betyder, at persondataloven som altovervejende hovedregel
vil finde anvendelse på offentlige myndigheders behandling, herunder udveks-
ling, af personoplysninger, medmindre regler i andre love går forud herfor.
2.1.2. Hvad regulerer persondataloven?
Persondatalovens behandlingsregler
Persondatalovens §§ 5-8 og § 11 indeholder generelle regler om behandling
herunder bl.a. offentlige myndigheders udveksling
af personoplysninger. Disse
regler opstiller nogle generelle krav for behandling af personoplysninger og be-
tingelser for, hvornår personoplysninger må behandles. Det bemærkes, at det i
vidt omfang beror på et konkret skøn, om videregivelse og indsamling af person-
oplysninger kan ske i det enkelte tilfælde. Der henvises nærmere til pkt. 2.2.1-
2.2.4 nedenfor.
Den registreredes rettigheder
Endvidere indeholder persondatalovens §§ 28-34 regler om oplysningspligt over
for den registrerede ved indsamling af oplysninger og regler om ret til indsigt for
den registrerede i oplysninger om sig selv, som behandles af dataansvarlige
myndigheder. Hvis der er tale om manuel udveksling af personoplysninger mel-
lem myndigheder, f.eks. ved forsendelse med et almindeligt brev, og de pågæl-
dende oplysninger i øvrigt alene behandles manuelt af myndighederne og ikke er
eller vil blive indeholdt i et register, gælder bestemmelserne i §§ 28-34 imidlertid
ikke. Der henvises nærmere til pkt. 2.2.5 og 2.2.6 nedenfor.
262
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
2.1.3. Relevante regler i forvaltningsloven og offentlighedsloven
Forvaltningsloven indeholder bl.a. regler om adgangen til at indhente følsomme
personoplysninger i ansøgningssager og om myndigheders pligt til at videregive
oplysninger til andre myndigheder.
Herudover indeholder forvaltningsloven regler om partshøring og partsaktindsigt,
og offentlighedsloven indeholder generelle regler om aktindsigt for enhver. Disse
regler spiller også en rolle, når myndigheder udveksler oplysninger som led i den
koordinerede myndighedsindsats over for organiseret og alvorlig kriminalitet.
Der henvises nærmere til pkt. 2.3 nedenfor.
2.2. Persondatalovens behandlingsregler
2.2.1. Generelle regler om behandling af personoplysninger
I persondatalovens § 5 fastsættes en række grundlæggende principper for den da-
taansvarliges behandling af personoplysninger.
Krav om god databehandlingsskik
Efter bestemmelsen gælder der et generelt krav om, at behandling af personop-
lysninger
herunder videregivelse og indsamling af oplysninger
skal være ri-
melig og lovlig (”god databehandlingsskik”).
Krav om klare og saglige formål samt kun forenelig viderebehandling
Den myndighed, som modtager oplysninger fra en anden myndighed, skal have
et klart og sagligt formål med indsamlingen, og oplysningerne må ikke senere
bruges til andre formål, der er uforenelige hermed.
263
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Krav om proportionalitet og god datakvalitet
Endvidere må myndighederne ikke behandle, herunder indsamle og videregive,
flere oplysninger, end formålet hermed tilsiger, og myndighederne skal sikre sig,
at oplysningerne ikke er urigtige eller vildledende.
2.2.2. Hvornår må personoplysninger udveksles?
Overordnet om persondatalovens behandlingsbetingelser
Persondatalovens §§ 6-8 indeholder generelle regler om, hvornår en myndighed
må behandle
herunder udveksle
personoplysninger. Lovens § 11, stk. 1, regu-
lerer, hvornår en myndighed må behandle oplysninger om personnummer.
Herudover skal de ovenfor under pkt. 2.2.1 nævnte grundlæggende principper i
persondatalovens § 5 altid iagttages.
Hvilke regler i persondatalovens §§ 6-8, myndighederne skal følge i det enkelte
tilfælde, afhænger af oplysningernes karakter og formålet med udvekslingen.
Det er den myndighed, der vil videregive oplysninger, som skal vurdere, om be-
tingelserne for videregivelse er opfyldt i det konkrete tilfælde. Den myndighed,
der indsamler oplysninger, skal vurdere, om betingelserne for indsamlingen er
opfyldt.
Persondatalovens behandlingsbetingelser regulerer alene, hvornår en myndighed
er berettiget til at behandle, herunder videregive, de pågældende oplysninger.
Spørgsmålet om, hvorvidt myndigheden er forpligtet til at videregive oplysnin-
gerne til en anden myndighed, er reguleret i forvaltningslovens § 31 (se herom
pkt. 2.3 nedenfor).
Almindelige ikke-følsomme oplysninger
Persondatalovens § 6 regulerer udveksling af ikke-følsomme oplysninger
det
vil sige alle andre oplysninger end oplysninger om personnummer, der er regule-
ret af § 11, og følsomme oplysninger omfattet af §§ 7 og 8.
264
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Som eksempler på ikke-følsomme oplysninger kan nævnes identifikationsoplys-
ninger, almindelige adresseoplysninger og oplysninger om opholdssted samt al-
mindelige oplysninger om en persons økonomiske forhold.
Betingelser for behandling af almindelige ikke-følsomme oplysninger
Efter persondatalovens § 6 kan ikke-følsomme oplysninger bl.a. udveksles, hvis
det er nødvendigt for at overholde en retlig forpligtelse for myndigheden
f.eks.
en lovbestemt oplysnings-, underretnings- eller indberetningspligt
eller hvis det
er nødvendigt som led i myndighedsudøvelse.
Det beror på de konkrete omstændigheder, om en videregivelse og indsamling af
ikke-følsomme personoplysninger må anses for at være nødvendig, men ved vur-
deringen heraf er der overladt et skøn til den pågældende myndighed, og der må
anses for at være vide muligheder for at videregive og indsamle oplysninger i
forbindelse med den koordinerede myndighedsindsats over for organiseret og al-
vorlig kriminalitet.
En myndighed vil eksempelvis kunne videregive oplysninger, som den er kom-
met i besiddelse af, til en anden myndighed, hvis oplysningerne må anses for at
have betydning for den anden myndigheds udøvelse af sin myndighed.
To typer af følsomme oplysninger
Videregivelse af oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold (følsomme
personoplysninger) er reguleret i persondatalovens §§ 7 og 8, som sondrer mel-
lem to typer af følsomme oplysninger: For det første oplysninger, som efter data-
beskyttelsesdirektivet skal anses som følsomme (lovens § 7). For det andet nogle
yderligere oplysninger, som i øvrigt skal anses som følsomme (lovens § 8).
Følsomme oplysninger efter databeskyttelsesdirektivet
De oplysninger, der efter databeskyttelsesdirektivet skal anses som følsomme, er
oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filoso-
265
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
fisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold samt helbredsmæssige og
seksuelle forhold, jf. persondatalovens § 7, stk. 1.
Det vil i de færreste tilfælde være relevant at udveksle sådanne oplysninger som
led i den koordinerede myndighedsindsats. Dog kan det f.eks. være relevant at
videregive sådanne oplysninger i forbindelse med udveksling af oplysninger om
personer med tilknytning til radikaliserede eller ekstremistiske miljøer.
Andre følsomme oplysninger
De øvrige oplysninger, som efter persondatalovens § 8 skal anses som følsomme,
er oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent
private forhold end dem, der er nævnt i § 7, stk. 1. Som oplysninger om ”andre
rent private forhold” anses bl.a. oplysninger om andre foreningsmæssige tilhørs-
forhold end fagforeningsmæssige, separationsansøgning og -bevilling, skilsmis-
sebegæring, visse særlige familiemæssige forhold, herunder familiestridigheder,
opdragelsesmåde og adoption, samt selvmord og selvmordsforsøg.
Betingelser for behandling af følsomme oplysninger efter databeskyttelsesdirekti-
vet og andre følsomme oplysninger
Efter persondataloven kan følsomme oplysninger omfattet af § 7 eller § 8 bl.a.
udveksles, hvis det er nødvendigt for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gæl-
dende eller forsvares. Denne betingelse er f.eks. opfyldt, hvis udveksling af en
oplysning er nødvendig for, at det kan afgøres, om den berørte person har et be-
rettiget krav mod det offentlige, eller om myndigheden har et krav (eksempelvis
et tilbagebetalingskrav) mod den pågældende person.
Udveksling kan også ske, hvis det er nødvendigt af hensyn til en offentlig myn-
digheds varetagelse af opgaver på det strafferetlige område. Omfattet er bl.a. po-
litiets og anklagemyndighedens straffesagsbehandling samt kriminalforsorgens
sager om fuldbyrdelse af straffedomme. Dette gælder også for andre myndighe-
der, som administrerer lovgivning, hvor overtrædelse af reglerne er strafsanktio-
neret, f.eks. SKAT’s undersøgelse af en konkret mistanke om skatteunddragelse.
266
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Yderligere behandlingsmuligheder for andre følsomme oplysninger
Følsomme oplysninger omfattet af persondatalovens § 8, eksempelvis oplysnin-
ger om strafbare forhold, kan herudover bl.a. udveksles mellem offentlige myn-
digheder, hvis det er nødvendigt for, at en myndighed kan udføre sine opgaver,
eller er påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe. Bestemmelsen
gælder, uanset om udvekslingen er nødvendig af hensyn til den myndighed, som
videregiver oplysningerne, eller af hensyn til den myndighed, som modtager op-
lysningerne.
Særlige regler i persondataloven om sociale myndigheders videregivelse af føl-
somme oplysninger
Særligt for de sociale myndigheder gælder, at følsomme oplysninger omfattet af
persondatalovens § 7, stk. 1, eller § 8 kun må videregives, hvis den berørte per-
son enten har givet udtrykkeligt samtykke hertil, hvis videregivelsen sker til va-
retagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de
interesser, der begrunder hemmeligholdelse, eller hvis videregivelse er et nød-
vendigt led i myndighedens sagsbehandling eller er nødvendig for, at en myndig-
hed kan gennemføre sine tilsyns- eller kontrolopgaver, jf. § 8, stk. 3.
Det bemærkes i den forbindelse, at den koordinerede myndighedsindsats over for
organiseret og alvorlig kriminalitet, herunder den systematiske, politimæssige
indsats, generelt må kunne betragtes som varetagelse af en meget tungtvejende
offentlig interesse. Det vil således i almindelighed klart overstige hensynet til de
interesser, der begrunder hemmeligholdelse, når videregivelsen af oplysninger er
nødvendig for indsatsen over for organiseret og alvorlig kriminalitet.
Det vil sige, at også de sociale myndigheder normalt vil kunne videregive andre
følsomme oplysninger, f.eks. oplysninger om strafbare forhold, omfattet af per-
sondatalovens § 8, stk. 1, til andre myndigheder, når det er nødvendigt for denne
indsats. Følsomme oplysninger omfattet af § 7, stk. 1, kan videregives under de
samme betingelser.
267
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Særlige regler i anden lovgivning, der fraviger persondatalovens § 8, stk. 3
Herudover indeholder den sociale retssikkerhedslov og Udbetaling Danmark-
loven særlige regler om de sociale myndigheders udveksling af personoplysnin-
ger i kontroløjemed, som går forud for reglerne i persondataloven, og som bl.a.
fraviger persondatalovens § 8, stk. 3. Relevante regler i den sociale retssikker-
hedslov og Udbetaling Danmark-loven er nærmere omtalt nedenfor under pkt.
3.5.
Endvidere er der i lov om arbejdsløshedsforsikring fastsat tilsvarende regler om
videregivelse af oplysninger i kontroløjemed til a-kasserne. Se nærmere herom
nedenfor under pkt. 3.6.
2.2.3. Samkøring af oplysninger
I visse tilfælde kan udveksling af personoplysninger mellem forskellige offentli-
ge myndigheder tage karakter af samkøring.
Hvad er samkøring?
Samkøring er en fælles betegnelse for forskellige tekniske løsninger, som vedrø-
rer sammenkobling af oplysninger, der kommer fra forskellige registersystemer.
Der kan bl.a. være tale om maskinelle overførsler, hvorved et register tilføres op-
lysninger fra et andet register, så det modtagne register udvides med disse oplys-
ninger, eller maskinelle sammenstillinger af oplysninger fra forskellige registre,
hvorved der dannes et nyt uddataprodukt, eksempelvis et nyt register.
Persondatalovens almindelige krav til samkøring af personoplysninger
Samkøring af oplysninger fra forskellige myndigheder er en behandlingsform,
der indebærer udveksling af oplysninger, og som skal overholde persondatalo-
vens ovennævnte behandlingsprincipper og behandlingsbetingelser. Persondata-
lovens regler om oplysningspligt skal endvidere iagttages ved den omfattede ind-
samling (se herom nedenfor under pkt. 2.2.5).
268
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Krav om særskilt lovhjemmel ved samkøring i kontroløjemed
Samkøring af personoplysninger i kontroløjemed kræver særskilt lovhjemmel.
Samkøring i kontroløjemed kan bl.a. ske løbende og præventivt eller efterfølgen-
de. Løbende og præventiv samkøring kan f.eks. ske med henblik på at sikre det
korrekte oplysningsgrundlag til brug for en administrativ afgørelse, mens efter-
følgende samkøring kan ske for generelt at kontrollere eksempelvis rigtigheden
af afgivne oplysninger fra borgerne eller afsløre ulovlige boligforhold eller ube-
rettiget modtagelse af sociale ydelser. Som eksempler på lovhjemler til samkø-
ring i kontroløjemed kan nævnes § 11 a, stk. 2, i den sociale retssikkerhedslov og
§ 12 i Udbetaling Danmark-loven.
Samkøring i efterforskningsøjemed
Samkøring af oplysninger mellem politiet og en anden myndighed til brug for
politiets efterforskning kan ikke betragtes som samkøring i kontroløjemed, hvor-
for dette ikke kræver særskilt lovhjemmel. Det er således tilstrækkeligt, hvis de
almindelige betingelser i persondataloven er opfyldt.
2.2.4. Intern anvendelse af indsamlede oplysninger
Intern anvendelse af indsamlede oplysninger inden for den samme myndighed er
i langt de fleste tilfælde omfattet af persondataloven og skal derfor ske under
iagttagelse af lovens grundlæggende behandlingsprincipper og behandlingsbetin-
gelser, jf. ovenfor under pkt. 2.2.1 og 2.2.2. Udveksling af oplysninger mellem
forskellige dele af samme myndighed forudsætter således, at betingelserne i per-
sondataloven er opfyldt, og kan eksempelvis i en kommune ikke ske alene med
henvisning til det forhold, at en kommune betragtes som én samlet myndighed
(den kommunale enhedsforvaltning).
269
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
2.2.5. Oplysningspligt
Oplysningspligt ved indsamling af personoplysninger
Efter persondataloven har de berørte personer som udgangspunkt krav på at blive
underrettet, hvis der udveksles oplysninger om dem mellem myndigheder. For-
pligtelsen påhviler den myndighed, der modtager og indsamler oplysningerne.
Reglerne herom findes i persondatalovens § 29. Reglerne om oplysningspligt er
nærmere beskrevet under pkt. 2 i vejledning nr. 126 af 10. juli 2000 om registre-
redes rettigheder efter reglerne i kapitel 8-10 i lov om behandling af personop-
lysninger (rettighedsvejledningen).
Gælder ikke for udelukkende manuel videregivelse
Det bemærkes, at oplysningspligten i persondatalovens § 29 som anført ovenfor
under pkt. 2.1.2 ikke gælder, hvis der er tale om manuel udveksling af personop-
lysninger mellem myndigheder, f.eks. ved forsendelse med et almindeligt brev,
og de pågældende oplysninger i øvrigt alene behandles manuelt af myndigheder-
ne og ikke er eller vil blive indeholdt i et register.
Gælder ikke for politiets og anklagemyndighedens virksomhed på det strafferetli-
ge område
Oplysningspligten gælder heller ikke for politiets og anklagemyndighedens virk-
somhed på det strafferetlige område.
Det vil sige, at politiet og anklagemyndigheden ikke er forpligtet efter personda-
talovens § 29 til at underrette personer, som disse myndigheder modtager oplys-
ninger om, når oplysningerne indsamles som led i deres virksomhed på det straf-
feretlige område. Det vil være tilfældet, når disse myndigheder indsamler oplys-
ninger som led i den koordinerede myndighedsindsats over for organiseret og al-
vorlig kriminalitet.
270
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Konkrete grunde til at gøre undtagelse fra oplysningspligten
I andre tilfælde kan myndighederne ifølge persondatalovens § 30 undlade at un-
derrette den registrerede, hvis dennes interesse i at få kendskab til indsamlingen
af oplysningerne efter en konkret afvejning bør vige for afgørende hensyn til pri-
vate eller offentlige interesser. Underretning kan således bl.a. undlades, hvis af-
gørende hensyn til forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning i
straffesager eller til udførelsen af en myndigheds kontrol-, tilsyns- eller regule-
ringsopgaver begrunder det. Det er en betingelse for at undlade underretning, at
der er nærliggende fare for, at underretningen vil skade det offentliges interesser
væsentligt. Der vil således ofte kunne gøres undtagelse fra oplysningspligten i
forbindelse med udveksling af oplysninger som led i den koordinerede myndig-
hedsindsats over for organiseret og alvorlig kriminalitet. Det må eksempelvis an-
tages at være tilfældet for de fleste oplysninger om rockere og bandemedlemmer,
som samtidig anvendes af politiet som led i politiets monitering af rocker- og
bandemiljøet. Det gælder i særdeleshed, hvis det på baggrund af oplysningerne
kan sluttes, at den pågældende moniteres af politiet.
Oplysningspligten vil imidlertid indtræde på et senere tidspunkt, når eller hvis
hensynene for at gøre undtagelse ikke længere gør sig gældende.
Der henvises om undtagelserne til oplysningspligten nærmere til rettighedsvej-
ledningens pkt. 2.3.
Inddragelse af den myndighed, som har afgivet oplysningerne
Er oplysningerne modtaget fra en anden myndighed som led i den koordinerede
myndighedsindsats over for organiseret og alvorlig kriminalitet, er det som regel
relevant at høre denne myndighed, før der foretages underretning. Dette med
henblik på afklaring af, om der efter myndighedens opfattelse skal gøres undta-
gelse fra oplysningspligten af de ovennævnte grunde. Hvis oplysningerne er
modtaget fra politiet som led i den koordinerede myndighedsindsats, bør politiet
altid inddrages, før der foretages underretning.
271
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Oplysninger om bipersoner
Såkaldte bipersoner
det vil sige personer, der ikke er den egentlige genstand for
en videregivelse af personoplysninger, men som alene optræder i tilknytning til
oplysninger om den registrerede, f.eks. pårørende til den registrerede
har som
udgangspunkt samme rettigheder som hovedpersoner. I det omfang, der sker be-
handling af oplysninger om bipersoner, vil der således skulle tages stilling til
spørgsmålet om oplysningspligt i forhold til disse personer. Det gælder dog ikke
personer med kun en meget perifer tilknytning, såsom oplysninger om navn på
egen læge og tidligere sagsbehandlere mv. Der henvises om bipersoner nærmere
til rettighedsvejledningens pkt. 1.5 og 2.3.3.
Hvem har pligt til at underrette og hvornår?
Hvis der konkret er pligt til at underrette den berørte person om en videregivelse,
skal underretningen gives af den myndighed, der indsamler oplysningen, når op-
lysningen bliver registreret hos den pågældende myndighed. Er oplysningen ind-
samlet til brug for videregivelse, skal underretningen gives senest, når videregi-
velsen finder sted.
Hvis myndigheden allerede på selve registreringstidspunktet ved, at der i løbet af
ganske kort tid herefter skal rettes henvendelse til den registrerede, f.eks. fordi
den dataansvarlige skal forelægge sagens dokumenter for den registrerede, eller
der skal foretages andre sagsbehandlingsskridt, vil oplysningspligten som alt-
overvejende hovedregel kunne opfyldes samtidig med denne senere henvendelse.
I øvrigt vil oplysningspligten i almindelighed skulle opfyldes inden for 10 dage
efter registreringen.
2.2.6. Indsigtsret
Indsigtsret efter anmodning
Efter persondataloven har de personer, som en myndighed behandler oplysninger
om, efter anmodning krav på at få indsigt i (ved kopi af) oplysninger om sig selv.
De nærmere regler herom findes i §§ 31-34. Reglerne om indsigtsret er nærmere
beskrevet under pkt. 3 i vejledning nr. 126 af 10. juli 2000 om registreredes ret-
272
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
tigheder efter reglerne i kapitel 8-10 i lov om behandling af personoplysninger
(rettighedsvejledningen).
Gælder også for politiets og anklagemyndighedens virksomhed på det strafferet-
lige område
Til forskel fra reglerne om oplysningspligt gælder reglerne om indsigtsret også
for politiets og anklagemyndighedens virksomhed på det strafferetlige område,
medmindre der er gjort fravigelse herfra i en bekendtgørelse udstedt af justitsmi-
nisteren, jf. persondatalovens § 32, stk. 5. Denne mulighed er der gjort brug af i
bekendtgørelse om politiets anvendelse af automatisk nummerpladegenkendelse
(ANPG), bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale
Kriminalregister (Kriminalregisteret) og bekendtgørelse om behandling af per-
sonoplysninger i Politiets Efterforskningsstøtte Database (PED).
Konkrete grunde til at gøre undtagelse fra indsigtsretten
Endvidere kan der i medfør af persondatalovens § 32, jf. § 30, konkret gøres und-
tagelse fra indsigtsretten på baggrund af de samme hensyn, som er nævnt ovenfor
under pkt. 2.2.5 om undtagelser fra oplysningspligten.
Derudover kan indsigtsretten begrænses i samme omfang, som det vil være mu-
ligt at undtage sager og dokumenter fra aktindsigt efter offentlighedsloven i med-
før af denne lovs §§ 19-29 og 35. Der henvises om undtagelserne til indsigtsret-
ten nærmere til rettighedsvejledningens pkt. 3.6.
Inddragelse af den myndighed, som oplysningerne er modtaget fra
Er oplysninger om en person, som anmoder om indsigt, modtaget fra en anden
myndighed som led i den koordinerede myndighedsindsats over for organiseret
og alvorlig kriminalitet, er det som regel relevant at høre denne myndighed forud
for afgørelsen af indsigtsspørgsmålet. Dette med henblik på afklaring af, om der
efter myndighedens opfattelse skal gøres undtagelse fra indsigtsretten af de
ovennævnte grunde. Hvis oplysningerne er modtaget fra politiet som led i den
koordinerede myndighedsindsats, bør politiet altid høres forud for afgørelsen.
273
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
1710718_0276.png
2.3. Forvaltningsloven og offentlighedsloven
Indhentning af følsomme personoplysninger i ansøgningssager
I sager, der rejses ved ansøgning, må oplysninger om ansøgerens rent private
forhold som udgangspunkt ikke indhentes fra andre dele af forvaltningen eller en
anden forvaltningsmyndighed, jf. forvaltningslovens § 29, stk. 1.
Bestemmelsen omfatter kun ansøgningssager, hvori der skal træffes afgørelse.
Derimod er sager, der rejses af en myndighed, f.eks. som led i tilsynet på områ-
det, ikke omfattet. Betegnelsen ”rent private forhold”
skal forstås som de oplys-
ningstyper, der er omfattet af persondatalovens §§ 7 og 8, jf. herom pkt. 2.2.2
ovenfor.
Forbuddet mod at indhente oplysninger om ansøgerens rent private forhold gæl-
der ikke, hvis ansøgeren har givet samtykke hertil, hvis andet følger af lov eller
bestemmelser fastsat i henhold til lov, eller hvis særlige hensyn til ansøgeren el-
ler tredjemand klart overstiger ansøgerens interesse i, at oplysningen ikke ind-
hentes, jf. forvaltningslovens § 29, stk. 2.
Pligt til at videregive
Hvis en forvaltningsmyndighed er berettiget til at videregive en oplysning til en
anden forvaltningsmyndighed, er den også forpligtet til at videregive oplysnin-
gen, hvis den anden forvaltningsmyndighed anmoder om det, og oplysningen er
af betydning for den rekvirerende myndigheds varetagelse af sine opgaver, jf.
forvaltningslovens § 31, stk. 1.
Om en myndighed er berettiget til at videregive personoplysninger skal afgøres
efter reglerne i persondataloven, jf. herom pkt. 2.2.2 ovenfor, medmindre
spørgsmålet om berettigelsen er reguleret af regler, der går forud for reglerne i
persondataloven.
Pligten til at videregive gælder dog ifølge forvaltningslovens § 31, stk. 2, ikke,
hvis videregivelsen påfører myndigheden et merarbejde, der væsentligt overstiger
den interesse, som den rekvirerende myndighed har i at få oplysningerne.
274
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Partshøring og aktindsigt
Ved udveksling af oplysninger mellem myndigheder bør man være opmærksom
på, at indsamling af oplysninger til en sag, hvori der skal træffes afgørelse, kan
forpligte den indsamlende myndighed til at foretage partshøring efter forvalt-
ningslovens § 19, ligesom oplysningerne vil kunne blive omfattet af partens ad-
gang til aktindsigt efter lovens kapitel 4.
Oplysninger, der tilgår en myndighed, kan endvidere blive omfattet af en aktind-
sigtsanmodning efter offentlighedslovens regler, herunder retten til egenaccess i
lovens § 8.
Konkrete grunde til at gøre undtagelse fra partshøring og aktindsigt
Det bør i forbindelse med partshøring eller aktindsigtsanmodninger altid overve-
jes nøje, om oplysninger bør undtages herfra.
Oplysninger kan undtages fra partsaktindsigt og partshøring, i det omfang partens
interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit
tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til bl.a. forebyggelse, opklaring og
forfølgning af lovovertrædelser, straffuldbyrdelse og lignende samt beskyttelse af
sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning el-
ler gennemførelse af offentlig kontrolvirksomhed, jf. forvaltningslovens § 15 b,
stk. 1, nr. 1 og 2, og § 19, stk. 2, nr. 4. Det samme gælder ved anmodninger om
egenaccess efter offentlighedsloven, jf. offentlighedslovens § 8, jf. § 33, nr. 1 og
2.
Når der ikke er tale om egenaccess, kan retten til aktindsigt i oplysninger efter of-
fentlighedsloven begrænses, i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væ-
sentlige hensyn til bl.a. forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovover-
trædelser, straffuldbyrdelse og lignende og beskyttelse af sigtede, vidner eller
andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning eller gennemførelse af
offentlig kontrol, jf. offentlighedslovens § 33, nr. 1 og 2.
275
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Der vil ofte være grundlag for efter de ovennævnte regler at undtage oplysninger,
der er udvekslet som led i den koordinerede myndighedsindsats over for organi-
seret og alvorlig kriminalitet, fra aktindsigt eller partshøring.
Inddragelse af den myndighed, som oplysningerne er modtaget fra
Er oplysningerne modtaget fra en anden myndighed som led i den koordinerede
myndighedsindsats over for organiseret og alvorlig kriminalitet, er det som regel
relevant at høre denne myndighed, før der tages stilling til, om der skal foretages
partshøring, eller om oplysningerne skal udleveres i anledning af en anmodning
om aktindsigt. Dette med henblik på afklaring af, om der efter myndighedens op-
fattelse skal gøres undtagelse herfra af de ovennævnte grunde. Hvis oplysninger-
ne er modtaget fra politiet som led i den koordinerede myndighedsindsats, bør
politiet altid høres forud for afgørelsen.
2.4. Sammenfatning
Vide muligheder for at videregive personoplysninger til en anden myndighed
Reglerne i persondataloven indebærer samlet set, at forvaltningsmyndigheder i
praksis har vide muligheder for at videregive personoplysninger som led i den
koordinerede myndighedsindsats over for organiseret og alvorlig kriminalitet.
Det gælder også for videregivelse af relevante følsomme oplysninger, herunder
særligt oplysninger om strafbare forhold.
Videregivelse af oplysninger om eksempelvis strafbare forhold og om tilknytning
til et kriminelt miljø kan således bl.a. ske, når det efter en konkret vurdering
skønnes at være nødvendigt for varetagelsen af en forvaltningsmyndigheds opga-
ver inden for den koordinerede myndighedsindsats over for organiseret og alvor-
lig kriminalitet.
F.eks. kan en oplysning om, at en person har tilknytning til en rockergruppe eller
bandegruppering, videregives til politiet til brug for politiets monitering og efter-
forskning af rocker- og bandemiljøet. Det samme gælder oplysninger om eksem-
276
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
pelvis rockeres og bandemedlemmers boligforhold og økonomiske forhold, her-
under oplysninger om privatforbrug og modtagelse af sociale ydelser.
Politiet vil endvidere kunne videregive oplysninger om reelle bopæls- og sam-
livsforhold eller oplysninger om økonomiske forhold til de sociale myndigheder i
kommunerne til brug for kontrol af berettigelsen til modtagelse af sociale ydel-
ser.
Oplysningspligt, indsigtsret, ret til partshøring og ret til aktindsigt
Pligter for den modtagende og indsamlende myndighed til at underrette den regi-
strerede om indsamlingen, pligt til partshøring og adgang til indsigt og aktindsigt
vil ofte kunne begrænses eller helt undtages, når der er tale om oplysninger, der
er modtaget som led i den koordinerede myndighedsindsats over for organiseret
og alvorlig kriminalitet. Er oplysningerne modtaget fra en anden myndighed, er
det som regel relevant at høre denne myndighed forud for eventuel underretning,
indsigt, partshøring eller aktindsigt. Hvis oplysninger modtages fra politiet som
led i den koordinerede myndighedsindsats, bør politiet altid høres forinden.
3. Oversigt over relevante myndigheders opgaver, beføjelser, centrale
regler mv.
3.1. Indledning
I dette afsnit beskrives de relevante opgaver for forvaltningsmyndigheder, som
ofte vil være inddraget i det praktiske myndighedssamarbejde om bekæmpelse af
de omhandlede kriminalitetsområder. Beskrivelsen vedrører hovedsagligt de op-
lysninger, som forvaltningsmyndighederne har behov for, herunder fra andre
myndigheder, til brug for den koordinerede myndighedsindsats og udførelsen af
deres opgaver på området, samt de oplysninger, som de enkelte myndigheder ty-
pisk vil være i besiddelse af, og som kan være relevante for andre myndigheder i
forbindelse med den koordinerede myndighedsindsats. Endvidere beskrives cen-
trale regler, der særskilt regulerer de pågældende myndigheders udveksling af
oplysninger.
277
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
3.2. Politiet
Politiets monitering af rocker- og bandemiljøet
Rocker- og bandemiljøet har på grund af den kriminalitet og de ordensmæssige
problemer, der udspringer heraf, i flere år været undergivet en omfattende syste-
matisk, politimæssig overvågning (monitering).
I hver af landets 12 politikredse er der etableret efterretnings- og analyseenheder
(EAE’er), som bl.a. foretager indsamling og analyse af oplysninger vedrørende
organiseret og alvorlig kriminalitet i de enkelte politikredse.
Politiets Efterforskningsstøtte Database (PED)
Politikredsenes EAE’er og Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenters
(NEC’s) behandling af oplysningerne sker ved hjælp af en særlig IT-struktur,
Po-
litiets Efterforskningsstøtte Database (PED).
Som led i moniteringen foretages der registrering og opdatering i PED af alle op-
lysninger af relevans for politiets indsats på de kriminalitetsområder, som er un-
dergivet systematisk, politimæssig monitering. NEC forestår på nationalt niveau
den systematiske indsamling, bearbejdning og analyse af oplysningerne og udar-
bejder konkrete efterforskningsoplæg i samarbejde med de berørte politikredse.
NEC supplerer oplysningerne i PED fra politikredsene med oplysninger, der ind-
hentes og modtages fra andre tilgængelige kilder, herunder ”åbne kilder”, andre
offentlige myndigheder og internationale samarbejdspartnere m.fl.
NEC’s øvrige opgaver
NEC varetager herudover koordineringen af den politimæssige indsats på tværs
af politikredsene og i forhold til nationale myndigheder og internationale samar-
bejdspartnere, herunder udenlandske politimyndigheder.
I forbindelse med større og mere komplicerede sager tilbyder NEC endvidere
visse former for specialiseret efterforskningsmæssig bistand til politikredsene.
278
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Politiets oplysninger om personer i de kriminelle miljøer
NEC og politikredsenes EAE’er er som følge af den intensiverede
indsats over
for de omhandlede kriminalitetsområder i besiddelse af et omfattende materiale
om navnlig de centrale personer i de kriminelle miljøer, herunder om de pågæl-
dendes personlige forhold. Oplysningerne vedrører således bl.a. de pågældende
personers tilknytning til og status i miljøerne, deres opholdssteder, eventuelle rej-
seaktiviteter, brug af transportmidler (navnlig biler og motorcykler) og økonomi-
ske forhold, herunder privatforbrug.
Politiets adgang til at udveksle oplysninger
Politiets adgang til at udveksle oplysninger med andre forvaltningsmyndigheder
er reguleret af de almindelige regler i persondataloven, som er omtalt under pkt.
2.2 ovenfor, og
for så vidt angår oplysninger i PED
bekendtgørelse nr. 921 af
2. juli 2010 om behandling af personoplysninger i Politiets Efterforskningsstøtte
Database (PED), der er udstedt i medfør af persondatalovens § 72. Bekendtgørel-
sen præciserer persondatalovens regler i forhold til behandling af personoplys-
ninger i PED.
Efter PED-bekendtgørelsens § 16 gælder der som udgangspunkt et forbud mod
videregivelse af oplysninger fra PED, der kan henføres til bestemte personer,
uanset om oplysningerne betragtes som følsomme eller ej. Efter § 17 kan Rigspo-
litiet imidlertid bl.a. videregive oplysninger til en anden offentlig myndighed fra
PED, hvis 1) videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interes-
ser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdel-
se, herunder hensynet til den, oplysningerne angår, eller 2) videregivelsen er
nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en af-
gørelse, som myndigheden skal træffe.
Herudover indeholder retsplejelovens § 115 særlige bestemmelser om videregi-
velse af oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold
det vil sige føl-
somme personoplysninger omfattet af persondatalovens §§ 7 og 8
som led i det
kriminalitetsforebyggende samarbejde (SSP-samarbejdet), samarbejdet mellem
politiet, de sociale myndigheder og social- og behandlingspsykiatrien (PSP-
samarbejdet) og samarbejdet mellem kriminalforsorgen, de sociale myndigheder
279
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
og politiet (KSP-samarbejdet). Bestemmelsen gælder forud for behandlingsbe-
tingelserne i persondatalovens §§ 6-8, som er omtalt ovenfor under pkt. 2.2.2.
Efter retsplejelovens § 115 kan der mellem de involverede myndigheder som led
i disse samarbejder udveksles følsomme personoplysninger, når det er nødven-
digt for en konkret indsats, herunder som led i drøftelser mellem myndighederne
om, hvorvidt der er behov for en konkret indsats over for en bestemt person.
Reglerne er nærmere beskrevet i vejledning nr. 163 af 17. august 1990 (om det
kriminalitetsforebyggende samarbejde), vejledning nr. 60 af 10. juli 2009 (om
PSP-samarbejdet) og vejledning nr. 90 af 17. november 2011 (om KSP-
samarbejdet).
3.3. Kriminalforsorgen
Kriminalforsorgens opgave
Kriminalforsorgens opgave er at fuldbyrde de straffe, som domstolene har fast-
sat. Det gælder både frihedsstraffe og andre straffe som f.eks. betingede domme
og domme om samfundstjeneste. Desuden administrerer kriminalforsorgen vare-
tægtsfængsling mv.
Kriminalforsorgen skal fuldbyrde straffene med den nødvendige kontrol og sik-
kerhed, men skal samtidig støtte og motivere de dømte til at leve en kriminali-
tetsfri tilværelse.
Håndtering af indsatte med relation til rocker- eller bandemiljøet
Kriminalforsorgen håndterer indsatte med relation til rocker- eller bandemiljøet i
forbindelse med både varetægtsfængsling og afsoning af frihedsstraf, og der vil i
sådanne forløb forekomme flere forskellige sagstyper, hvor kriminalforsorgen
har brug for oplysninger fra andre myndigheder, herunder særligt politiet.
I relation til straffuldbyrdelse vil der typisk være brug for oplysninger om bl.a.
tilknytning til en bestemt rocker- eller bandegruppering i forbindelse med sager
om udsættelse af straffuldbyrdelsen og/eller benådning, ansøgning om afsoning i
280
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
fodlænke, anbringelse/placering af den dømte, udgang, prøveløsladelse eller gen-
indsættelse af prøveløsladte.
I relation til varetægtsfængslede har kriminalforsorgen typisk behov for oplys-
ninger til brug for beslutningen om placering af den pågældende.
Da der i de ovennævnte sagstyper gælder særlige regler, som indsatte med til-
knytning til rocker- eller bandemiljøet ofte vil være omfattet af, er det af væsent-
lig betydning for kriminalforsorgens sagsbehandling, at kriminalforsorgen får op-
lysninger fra politiet om, hvorvidt en indsat har en sådan tilknytning.
Da konfliktbillederne i rocker- og bandemiljøet hurtigt ændrer sig
og da disse
er af stor betydning for forholdene i institutionerne
er det vigtigt med en konti-
nuerlig og tæt monitering. Denne foretages på baggrund af observationer og lig-
nende i institutionerne samt på baggrund af oplysninger fra bl.a. politiet.
Ud over tilhørsforholdet kan der være behov for oplysninger om en indsat straf-
afsoners status i grupperingen
herunder ikke mindst i forhold til personer, som
er i ”good standing” eller ”bad standing” –
ligesom der kan være behov for op-
lysninger om konfliktscenarier både på grupperings- og personniveau.
Der er en aftale om, at politiet orienterer kriminalforsorgen ved konflikter i rock-
er- og bandemiljøet med henblik på, at kriminalforsorgen kan foretage høring af
politiet om afskæring af udgang og prøveløsladelse.
3.4. Skatte- og afgiftsmyndighederne
SKAT’s kompetence
SKAT’s kompetence omfatter bl.a. skatteansættelse, opkrævning, kontrol og be-
svarelse af forespørgsler, herunder bindende svar vedrørende skattelovgivningen,
samt restanceinddrivelse.
Begrebet ”skat” omfatter ikke kun indkomstskat,
herunder dødsboskat og ejen-
domsværdiskat, men også gaveafgift, moms, registreringsafgift, told, arbejds-
markedsbidrag, kirkeskat, afgift efter pensionsbeskatningsloven og lignende.
281
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Selvangivelses- og oplysningspligter
Enhver fysisk person, der er skattepligtig her til landet, har pligt til at selvangive
sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ. Selvstændigt erhvervsdri-
vende, selskaber og fonde samt foreninger er også selvangivelsespligtige.
Angivelse af moms og afgifter
Virksomheder, der er momsregistreret, skal for hver afgiftsperiode opgøre den
udgående og den indgående afgift. Forskellen mellem den udgående og den ind-
gående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar.
Tilsvarende skal virksomheder, der er registreret efter punktafgiftslovene mv.,
for hver afgiftsperiode opgøre og angive afgiften for den pågældende periode.
Indberetningspligt for tredjemand og erklæringspligt
Der er i skattekontrolloven fastsat pligt for tredjemand til at indberette oplysnin-
ger om indkomster, fradrag, formue og ansættelsesforhold mv. Indberetningsplig-
tige er navnlig arbejdsgivere, finansielle institutioner mv., der skal indberette om
deres kunders finansielle formue, herunder pensionsordninger, og afkastet heraf,
foreninger mv., der modtager gaver, og offentlige myndigheder, der udbetaler
overførselsindkomster eller tilskud.
Den skattepligtige person, som indberetningen vedrører, skal meddele den indbe-
retningspligtige de oplysninger, som er nødvendige for, at den indberetningsplig-
tige kan foretage indberetningen.
Den indberetningspligtige skal efter SKAT’s anmodning sende det materiale, der
udgør grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes, til SKAT.
En fysisk eller juridisk person, der er skattepligtig til Danmark, skal afgive op-
lysninger om konti i udlandet. Herudover skal der gives oplysninger om ind-
skudsbeviser, hvis disse har en oprindelig løbetid på til og med et år, og hvis der
oprettes en konto hos udstederen, hvorpå bevisernes værdi, forrentning og indfri-
282
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
elsesprovenu fremgår. Erklæringspligten gælder alle konti i udlandet, også konti,
der ikke føres hos andre end et pengeinstitut.
SKAT’s kontrolbeføjelser
SKAT kan som led i udøvelsen af sine almindelige forvaltnings- og kontrolopga-
ver anmode om oplysninger hos borgeren (den almindelige lønmodtager) til brug
for skatteansættelsen, herunder kontrol af de selvangivne oplysninger. Der er ik-
ke hjemmel til at anvende tvang for at få borgeren til at afgive oplysninger. Hvis
oplysninger har væsentlig betydning for skattekontrollen, kan SKAT rette hen-
vendelse til tredjemand, hvis denne har oplysningspligt. SKAT kan dog anmode
borgeren om en formueforklaring.
SKAT’s arbejdsgiverkontrol omfatter administration af, vejledning om og kon-
trol af virksomhedernes indeholdelse og afregning af A-skat, AM-bidrag samt
opfyldelse af de dertil hørende indberetningspligter. Kontrollen kan gennemføres
ved gennemgang af indhentet regnskabsmateriale mv., ved besøg i virksomheden
og/eller på dennes arbejdssteder, herunder transportmidler, der anvendes er-
hvervsmæssigt.
Erhvervsdrivende har efter anmodning fra SKAT pligt til at indsende regnskabs-
materiale mv. og andre dokumenter, der kan have betydning for skattekontrollen.
Da alle erhvervsdrivende
med få undtagelser
er bogføringspligtige, er hoved-
reglen, at erhvervsdrivende skal føre et regnskab, og de bliver dermed umiddel-
bart omfattet af indsendelsespligten. Pligten til at indsende regnskabsmateriale
mv. omfatter også erhvervsdrivende, som faktisk fører regnskab uden at være
bogføringspligtige. Ud over det egentlige regnskabsmateriale med bilag kan der
også kræves indsendt andre dokumenter, der kan have betydning for skattelig-
ningen, herunder for afgørelsen af skattepligt.
Udover den direkte hjemmel til tvangsindgreb ved gennemførelse af kontrol af
erhvervsdrivende, der fører regnskab, indeholder skattekontrolloven en lang ræk-
ke oplysningspligter for tredjemand, hvor tredjemand er forpligtet til at meddele
oplysninger om en navngiven skattepligtig på SKAT’s anmodning herom.
283
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Herudover har SKAT mulighed for at foretage kontrol i virksomhederne, når der
er tale om momsregistrerede virksomheder. Kontrollen foretages med udgangs-
punkt i momslovens bestemmelser.
Hvis det skønnes nødvendigt, kan SKAT uden retskendelse, men med forevis-
ning af legitimation, foretage kontrol i lokaler, der benyttes af virksomheden.
Samarbejdet mellem SKAT og andre myndigheder
Formålet med SKAT’s behandling af oplysninger, herunder personoplysninger,
er bl.a. at sikre en korrekt opgørelse af skatte- og afgiftsgrundlaget.
SKAT kontrollerer bl.a., at personer med tilknytning til kriminelle miljøer og sel-
skaber tilknyttet disse personer eller personer i deres omgangskreds betaler den
skat og de afgifter, som de skal.
Rocker- og bandemiljøet er kendetegnet ved, at deres indtægter ofte stammer fra
økonomisk kriminalitet (kontanter) og derfor ikke er indberettet til SKAT.
SKAT samarbejder med andre myndigheder med henblik på at indhente oplys-
ninger til brug for SKAT’s intensiverede kontrol af personer i kriminelle miljøer
og bibringe andre myndigheder oplysninger til brug for udførelse af deres myn-
dighedsopgaver.
Fra politiet indhenter SKAT bl.a. regnskabsmateriale fra ransagninger og oplys-
ninger om værdier, f.eks. dyrt indbo, smykker, kontanter, både mv., om anmel-
delser fra forsikringsselskaber (svig, hvor værdierne er anskaffet for sort økono-
mi), om domme (skattepligtige indtægter fra salg af doping, narko, designmøbler,
hæleri mv.) og om observationer (biler, sort arbejde mv.) med henblik på at vur-
dere, om de pågældendes angivne skatte- og afgiftsgrundlag er korrekt opgjort.
I konkrete tilfælde kan SKAT endvidere indhente oplysninger fra kriminalforsor-
gen om udgang og prøveløsladelse til brug for korrekt opgørelse af beregnet pri-
vatforbrug.
284
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Derudover er der på politiets foranledning et samarbejde mellem SKAT og de
sociale myndigheder, herunder kontrolteams, som en del af det såkaldte Al Ca-
pone-samarbejde.
3.5. Kommunernes og Udbetaling Danmarks administration af sociale ydel-
ser
Kommunernes og Udbetaling Danmarks opgaver
Kommunerne og Udbetaling Danmark administrerer udbetaling af en række
ydelser og økonomiske tilskud.
Udbetaling Danmark varetager administrationen af en række ydelser og økono-
miske tilskud, herunder børnetilskud, delpension, fleksydelse, boligstøtte, folke-
pension, udbetaling af førtidspension samt udbetaling og beregning af en række
tillæg til pension.
Kommunerne udbetaler eksempelvis uddannelses- og kontanthjælp, revalide-
ringsydelse, sygedagpenge, helbredstillæg og personligt tillæg til pension.
For både kommunerne og Udbetaling Danmark gælder det, at hvis forudsætnin-
gerne for at udbetale en ydelse ikke længere er til stede, skal kommunen eller
Udbetaling Danmark ophøre med at udbetale ydelsen og eventuelt kræve tilbage-
betaling af ydelser, der er udbetalt med urette og mod bedre vidende.
Mistanke om uberettiget modtagelse af ydelse
Hvis Udbetaling Danmark eller kommunerne kommer i besiddelse af oplysnin-
ger, som f.eks. tyder på, at en person ikke længere opfylder betingelserne for at
modtage en ydelse, har de pligt til at undersøge sagen nærmere. Det kan være op-
lysninger om, at en person, der modtager økonomisk fripladstilskud eller børne-
tilskud, ikke længere skal betragtes som reelt enlig.
Kommunerne og Udbetaling Danmark har en ubetinget pligt til at rejse tilbagebe-
talingskrav, hvis en ydelse er modtaget med urette, og modtageren af ydelsen har
været vidende om dette.
285
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Der kan endvidere være grundlag for at indgive anmeldelse til politiet om socialt
bedrageri efter den sociale retssikkerhedslov eller efter straffeloven.
Nødvendige oplysninger i den konkrete sag
Spørgsmålet om, hvilke oplysninger der er nødvendige for at behandle en kon-
kret sag, vil være afhængig af, hvilken ydelse der ansøges om, og hvilke betin-
gelser der fremgår af de relevante bestemmelser i lovgivningen på området.
Hvis der eksempelvis er tale om en sag, som skal forelægges rehabiliteringstea-
met, vil kommunen normalt skulle indhente oplysninger om bl.a. borgerens erfa-
ringer og ressourcer i forhold til job og uddannelse, personlige ressourcer, herun-
der familie- og samlivsforhold, de beskæftigelsesmæssige og sociale udfordrin-
ger, som borgeren har for at komme i job eller uddannelse, og borgerens hel-
bredssituation.
I forbindelse med en ansøgning om børnetilskud vil det derimod som udgangs-
punkt være tilstrækkeligt, at ansøgeren bekræfter over for Udbetaling Danmark,
at vedkommende er enlig forsørger, medmindre Udbetaling Danmark i den kon-
krete sag vurderer, at sagen bør undersøges nærmere.
Forhold af betydning for berettigelse af sociale ydelser og størrelsen heraf
Størrelsen af de forskellige ydelser efter den sociale lovgivning mv. afhænger for
en stor dels vedkommende af husstandsindkomstens samlede størrelse eller af
ansøgerens civile status. De oplysninger, der normalt indhentes i forbindelse med
myndighedens behandling af en ansøgning om en social ydelse, vedrører derfor i
hovedsagen ansøgerens indtægts- og formueforhold samt bolig- og samlivsfor-
hold.
En række økonomiske sociale ydelser udbetales som kompensation for manglen-
de arbejdsindtægt på grund af arbejdsløshed, sygdom eller alder.
286
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Herudover gives der tilskud i form af f.eks. boligstøtte til personer med lav ind-
komst og høj husleje eller i form af børnetilskud til enlige som kompensation for
de udgifter, der er forbundet med barnets forsørgelse.
Formueoplysninger har kun betydning ved udbetaling af nogle af de sociale ydel-
ser. Det gælder bl.a. uddannelses- og kontanthjælp, førtidspension og tildeling af
friplads i daginstitutioner. Formueoplysninger kan også have betydning for vur-
deringen af, om ikke-gifte personer lever i et økonomisk fællesskab, jf. nærmere
nedenfor.
Størrelsen af en række ydelser er betinget af, at ansøgeren er enlig forsørger, det
vil sige, at den pågældende ikke er gift eller lever i et registreret partnerskab eller
et ægteskabslignende forhold. Det kan eksempelvis være børnetilskud til enlige
forsørgere eller friplads i dagsinstitution.
Ud over oplysninger om indtægts- og formueforhold samt oplysninger om bolig-
og samlivsforhold behandler Udbetaling Danmark og kommunerne oplysninger
om arbejdsforhold, om private lån, helbredsoplysninger, oplysninger om eventu-
elle børns forhold, indberetninger via arbejdsløshedskasser, SU mv.
Hvor indhentes oplysningerne fra?
De oplysninger, som Udbetaling Danmark og kommunerne har brug for til vare-
tagelse af deres opgaver efter den sociale lovgivning mv., indhentes som ud-
gangspunkt hos den person, der søger om eller modtager en ydelse. Herudover
indhentes efter omstændighederne også oplysninger hos andre myndigheder og
private.
Personer, der modtager hjælp, har efter den sociale retssikkerhedslov og Udbeta-
ling Danmark-loven pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for
hjælpen.
Særlige regler om indhentning af oplysninger
Efter den sociale retssikkerhedslovs § 11 a, stk. 1, kan kommunen og Udbetaling
Danmark
efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får hjælp
287
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
forlange, at bl.a. andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehu-
se, sundhedspersoner, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere samt
private, som udfører opgaver for det offentlige, giver oplysninger om den pågæl-
dende, der er nødvendige for at behandle sagen. Dette gælder også følsomme op-
lysninger og andre fortrolige oplysninger. Bestemmelsen gælder forud for be-
handlingsbetingelserne i persondatalovens §§ 6-8.
Hvis det er nødvendigt for sagens behandling, kan kravet om samtykke fraviges i
bl.a. visse sager om førtidspension, jf. den sociale retssikkerhedslovs § 11 c, stk.
1, nr. 2 og 3, og i sager om tilbagebetaling af sociale ydelser, jf. § 11 c, stk. 1, nr.
4.
Endvidere kan oplysninger om økonomiske forhold og ferieforhold for den, der
søger om eller får hjælp, samt dennes ægtefælle, samlever og andre husstands-
medlemmer indhentes hos andre myndigheder og arbejdsløshedskasser uden
samtykke, hvis det er nødvendigt for en konkret sag eller generel kontrol, jf. her-
ved den sociale retssikkerhedslovs § 11 a, stk. 2.
I det omfang indhentelse af oplysninger ikke er reguleret i den sociale retssikker-
hedslov, vil muligheden for at indhente oplysninger hovedsageligt være reguleret
af persondatalovens regler om udveksling af oplysninger. Det gælder således op-
lysninger om personer, der ikke er nævnt i den sociale retssikkerhedslovs be-
stemmelser, f.eks. oplysninger om en formodet samlever, og oplysninger fra an-
dre end de myndigheder m.fl., der er nævnt i den sociale retssikkerhedslov.
Adgang for kommunen til kontroleftersyn i virksomheder af løn- og ansættelses-
forhold
Kommunen kan herudover i medfør af den sociale retssikkerhedslovs § 12 a
uden retskendelse
foretage eftersyn i virksomheder med henblik på at kontrol-
lere løn- og ansættelsesforhold for personer, der søger om eller får en ydelse, der
er omfattet af den sociale retssikkerhedslov, eller en ydelse, som beregnes på
grundlag af ægtefællernes samlede indtægter. Personer, der ved kontrollen skøn-
nes at udføre beskæftigelse i virksomheden, kan anmodes om at oplyse navn,
adresse, fødselsdato, ansættelsesperiode og løn- og ansættelsesvilkår, samt om de
aktuelt modtager sociale eller beskæftigelsesmæssige ydelser.
288
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark om indsatsen mod
fejludbetalinger og socialt bedrageri
Samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark om indsatsen mod
fejludbetalinger og socialt bedrageri er særskilt reguleret i Udbetaling Danmark-
loven. I lovens §§ 9-10, § 11, stk. 1, og § 11 b findes en række særregler om ud-
veksling af oplysninger mellem kommunerne og Udbetaling Danmark. Efter be-
stemmelserne kan kommunerne og Udbetaling Danmark uden samtykke udveks-
le personoplysninger, herunder følsomme oplysninger, som led i kontrolsamar-
bejdet om den, der får hjælp eller har fået hjælp, dennes ægtefælle eller samlever
og andre husstandsmedlemmer og om formodede samlevere og formodede hus-
standsmedlemmer.
Typiske oplysninger, der udveksles mellem kommunen og Udbetaling Danmark
De oplysninger, der typisk udveksles mellem kommunen og Udbetaling Dan-
mark, er oplysninger, der tyder på, at en borger har uoplyst indtægt, bor i udlan-
det eller ikke længere er reelt enlig.
Hvis borgeren f.eks. i forbindelse med den årlige erklæring om sin samlivsstatus
oplyser ikke længere at være enlig forsørger, skal Udbetaling Danmark undersø-
ge, om denne oplysning er relevant for borgerens opholdskommune, og i givet
fald
af egen drift
sende oplysningen til kommunen.
Samarbejde om registersamkøringer
Udbetaling Danmark og bl.a. kommunerne samarbejder også om registersamkø-
ringer og kontrol.
Udbetaling Danmark kan foretage registersamkøring af ikke-følsomme oplysnin-
ger efter § 12 i lov om Udbetaling Danmark på sit eget myndighedsområde og på
en række kommunale ydelsesområder. Herudover kan Udbetaling Danmark sam-
køre ikke-følsomme oplysninger efter § 12 a for kommunerne og for en række
andre myndigheder efter §§ 12 b-12 c.
289
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Herudover kan Udbetaling Danmark efter anmodning fra kommunen foretage
sagsoplysning ved at indhente oplysninger fra udenlandske myndigheder, jf. § 12
e i Udbetaling Danmark-loven.
3.6. Arbejdsløshedskasserne og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring
Opgaver
Arbejdsløshedskasserne træffer afgørelser om ret til arbejdsløshedsdagpenge, fe-
riedagpenge, efterløn mv. og forestår den løbende udbetaling.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings overordnede funktion er i den
sammenhæng at bistå Beskæftigelsesministeriets departement og a-kasserne i
forbindelse med administrationen af reglerne om arbejdsløshedsforsikring mv.
Desuden varetager styrelsen administrationen af ferieloven. Det er i den forbin-
delse en hovedopgave for styrelsen at behandle klager over a-kassernes afgørel-
ser om bl.a. ret til dagpenge, efterløn mv., at føre tilsyn med a-kassernes admini-
stration og regnskaber og at hindre misbrug af dagpengesystemet.
Indhentning af oplysninger
Forvaltningslovens regler om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger gæl-
der ikke for arbejdsløshedskasserne, der er private foreninger. Derimod finder
persondataloven anvendelse på privates, herunder arbejdsløshedskassernes, elek-
troniske behandling af personoplysninger, behandling af personoplysninger, der
er eller vil blive indeholdt i et register, eller systematiske behandling af fortrolige
oplysninger.
Udveksling af oplysninger foregår via styrelsen, der kan pålægge a-kasserne
tavshedspligt med hensyn til oplysninger modtaget fra styrelsen og kræve oplys-
ninger fra a-kasserne om medlemmer.
Til brug for beregning af ydelser efter arbejdsløshedsforsikringsloven skal ansø-
geren fremlægge dokumentation for bl.a. arbejdsindtægt og arbejdsperioder.
Selvstændigt erhvervsdrivende skal fremlægge dokumentation for start og ophør
290
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
med selvstændig virksomhed, indtjeningsgrundlag, overdragelsesdokumenter,
forpagtningskontrakter mv.
Denne dokumentation kan være forskellig fra de oplysninger, som f.eks. er afgi-
vet til kommunen. Det hænger sammen med, at der i forhold til a-kassen kan væ-
re en interesse i at dokumentere så høj en indtægt som mulig med henblik på at få
det maksimale beregningsgrundlag for udbetaling af dagpenge mv. A-kasserne
vil således kunne være i besiddelse af oplysninger, som kan være relevante for
andre myndigheder. Det gælder oplysninger om indkomst, overskud af virksom-
hed, ejerforhold, adresse/ophold, overdragelsesvilkår, ansatte mv.
Kontrol
Styrelsen kontrollerer, at a-kasserne udbetaler dagpenge og andre ydelser på kor-
rekt grundlag, herunder om medlemmernes oplysninger om arbejde og indtægt
under ledighedsperioder er korrekte. Kontrollen sker både elektronisk og manu-
elt. Hvis der opstår en formodning om, at en person har modtaget ydelser med
urette, sendes sagen til a-kassen til behandling som 1. instans. A-kassen kan træf-
fe afgørelse om tilbagebetaling af dagpenge mv. og om karantæne. I gentagelses-
tilfælde kan medlemmet fratages retten til at være medlem af a-kassen. I svigstil-
fælde, hvor tilbagebetalingskravet udgør et større beløb, indgives der endvidere
politianmeldelse.
3.7. Kommunernes folkeregistrering (i CPR)
CPR’s formål
Lov om Det Centrale Personregister (CPR) har bl.a. til formål at sikre, at CPR
indeholder grundlæggende personoplysninger om enhver, der har et personnum-
mer, og at enhver folkeregistreres på den adresse, hvor vedkommende faktisk bor
eller opholder sig. Herudover skal loven sikre, at oplysningerne i CPR på en hen-
sigtsmæssig måde kan videregives til bl.a. offentlige myndigheder og private
med en berettiget interesse heri.
291
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Kommunernes ansvar
Kommunerne har efter CPR-loven ansvaret for at sikre, at enhver borger folkere-
gistreres på den pågældendes bopæl. Ved bopæl forstås det sted (bolig), hvor en
person regelmæssigt sover, når denne ikke midlertidigt er fraværende på grund af
ferie, forretningsrejse, sygdom eller lignende, og hvor den pågældende har sine
ejendele.
En kommune, der får formodning om, at en person ikke er korrekt bopælsregi-
streret, skal undersøge sagen for at rette eventuelle fejl, jf. CPR-lovens § 10, stk.
1, 1. pkt. Som anført ovenfor indgår oplysningerne fra CPR i andre myndighe-
ders administration af lovgivningen, f.eks. afgørelser om udbetaling af sociale
ydelser.
Kommunens indhentning af oplysninger om bopælsforhold
Til brug for undersøgelsen af en persons bopælsforhold kan kommunen
ud over
de oplysninger, som kommunen har adgang til efter anden lovgivning
indhente
oplysninger hos bl.a. Post Nord, private tele- og forsyningsselskaber, private bo-
ligselskaber og foreninger, arbejdsløshedskasser, fagforeninger og pengeinstitut-
ter med henblik på at fastlægge vedkommendes bopælsforhold, jf. CPR-lovens §
10, stk. 2, nr. 3. Herudover kan kommunen til brug for undersøgelsen af en per-
sons bopælsforhold indhente oplysninger i elektronisk form fra andre myndighe-
der. Oplysninger kan indhentes både som led i behandlingen af en enkelt sag og
som led i en generel søgning til brug for kontrol.
De oplysninger, der kan belyse en bopælssag, kan bl.a. være oplysninger om,
hvilken adresse den pågældende har oplyst at bo på til andre af kommunens for-
valtninger, f.eks. socialforvaltningen, eller andre offentlige myndigheder. Kom-
munens forsyningsafdeling kan endvidere give oplysning om regningsadresse og
om forbrug af f.eks. el, gas, vand og varme. Oplysninger om boligens størrelse,
indretning og kvalitet set i forhold til antallet af beboere er også væsentlige op-
lysninger i bopælssager.
292
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Forkert registrering
Hvis kommunen efter foretagne undersøgelser af en sag mener, at en person er
forkert registreret, skal kommunen skriftligt opfordre vedkommende til at melde
flytning, jf. CPR-lovens § 11, stk. 1. Hvis den pågældende ikke inden 14 dage ef-
terkommer denne opfordring eller fremkommer med bemærkninger, som ændrer
kommunens opfattelse af den korrekte adresse, sørger kommunen for at registrere
den korrekte adresse i CPR.
3.8. Kommunernes administration af plan- og byggelovgivningen mv.
Planloven
Efter planloven kan kommunerne bl.a. tilvejebringe lokalplaner, som regulerer
anvendelsen af ejendomme i bestemte områder, udformningen af bygninger mv.
En lokalplan retter sig alene mod fremtidige forhold og kan derfor ikke i sig selv
gennemtvinge ændringer i en eksisterende, lovlig anvendelse af en ejendom eller
forhold på ejendommen.
Hvis en kommune bliver opmærksom på, at en rockerborg eller lignende påtæn-
kes etableret i kommunen, kan kommunen overveje, hvordan dette forholder sig
til kommunens planer for det pågældende område, og om der bør indføres lokal-
planbestemmelser, eksempelvis om forbud mod faste hegn, afskærmning af vin-
duer mod gaden eller udlægning af området til beboelse. Sådanne bestemmelser
kan indebære, at rockerborgen eller forhold på rockerborgen ikke lovligt kan
etableres.
Hvis kommunen ønsker at indføre sådanne lokalplanbestemmelser, kan kommu-
nen ifølge planloven nedlægge midlertidigt forbud (§ 14-forbud) mod, at der fak-
tisk eller retligt etableres forhold, som kan hindres ved de pågældende bestem-
melser. Dette giver kommunen mulighed for at gribe ind med det samme, så mu-
ligheden for at indføre bestemmelserne ikke fortabes, fordi de pågældende for-
hold allerede er etableret.
293
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Det er på den baggrund relevant for en kommune at modtage oplysninger om, at
en rockerborg eller lignende påtænkes etableret, så kommunen kan tage stilling
til, om sådanne initiativer skal iværksættes.
Kommunerne påser, at bestemmelser fastsat i en lokalplan overholdes, og har
uden retskendelse adgang til enhver ejendom, når dette sker i tilsynsøjemed. Hvis
en kommune konstaterer, at et ulovligt forhold er under etablering eller forbere-
delse, kan kommunen give en administrativ standsningsmeddelelse. Kommunen
kan endvidere udstede et administrativt lovliggørelsespåbud, det vil sige påbud
om at bringe den ulovlige anvendelse til ophør og fjerne ulovlige indretninger.
Det er desuden strafbart at overtræde bestemmelser i en lokalplan eller at undlade
at efterkomme et forbud eller påbud. Kommunen kan derfor også indgive politi-
anmeldelse.
Hvis der er tale om en rockerborg eller lignende på en ejendom, som ifølge en
lokalplan kun må anvendes til beboelse, kan kommunen have behov for oplys-
ninger, som viser omfanget af henholdsvis beboelse og klubaktiviteter, herunder
oplysninger, som måtte indikere, at ejendommen ikke reelt anvendes som bolig.
Det drejer sig bl.a. om oplysninger om, hvor ofte der er klubaktiviteter på ejen-
dommen, og hvor mange besøgende klubaktiviteten giver anledning til, samt op-
lysninger om trafikmængde og parkeringsbehov. Endvidere drejer det sig om op-
lysninger om indretningen inde i bygningen, herunder om denne bærer præg af
beboelse eller klubaktiviteter.
Byggeloven
Byggeloven stiller som udgangspunkt krav om byggetilladelse, før byggearbejder
må igangsættes, og fastsætter en række krav vedrørende byggeri. Krav til udfø-
relse, indretning og brug af bebyggelse følger af bygningsreglementet.
Kommunerne påser overholdelsen af byggeloven og har uden retskendelse ad-
gang til private ejendomme for at undersøge, om der er sket overtrædelse af lo-
ven. Et ulovligt forhold kan eksempelvis bestå i, at et byggeri er påbegyndt uden
tilladelse, at et byggeri ikke lever op til de tekniske krav i bygningsreglementet,
eller at et byggeri ikke anvendes i overensstemmelse med en tilladelse.
294
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Kommunerne kan
ligesom med hensyn til planloven
bl.a. udstede stands-
ningsmeddelelse og meddele lovliggørelsespåbud. Der kan herudover være tale
om en strafbar lovovertrædelse, som kan anmeldes til politiet.
Kommunerne kan som led i tilsynet med byggeloven bl.a. have behov for oplys-
ninger om byggearbejder på rockerborge eller lignende, som kan være udført
uden tilladelse fra kommunen eller i strid med bygningsreglementet, eller om, at
bebyggelsen anvendes i strid med reglerne.
Lov om forbud mod anvendelse af bestemte ejendomme som samlingssted for en
gruppe
Lov om forbud mod anvendelse af bestemte ejendomme som samlingssted for en
gruppe (se lovudkastet i betænkningens kapitel 11) giver kommunerne adgang til
under nærmere betingelser at nedlægge forbud mod, at en bestemt ejendom be-
liggende i et boligområde eller lignende anvendes som samlingssted for f.eks. en
rocker- eller bandegruppe.
Det er bl.a. en betingelse for at nedlægge forbud, at gruppens anvendelse af ejen-
dommen som samlingssted er egnet til at medføre væsentlig ulempe og utryghed
for de omkringboende. Med henblik på at vurdere, om dette er tilfældet, har
kommunen bl.a. behov for oplysninger om støjgener, trafikale gener, strafbare
forhold og chikanøs eller truende adfærd udvist i området af personer, der færdes
på ejendommen, og angreb eller konkret risiko for angreb mod ejendommen eller
personer, der opholder sig på ejendommen.
Et forbud indebærer, at den til enhver tid værende ejer eller bruger af ejendom-
men får forbud mod at anvende ejendommen som samlingssted for gruppen.
Kommunen eller politiet kan endvidere kræve, at personer, der opholder sig på
ejendommen som led i anvendelsen af denne som samlingssted for gruppen, øje-
blikkeligt forlader ejendommen.
295
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
4. Udveksling af personoplysninger som led i den koordinerede myn-
dighedsindsats
4.1. Indledning
I dette afsnit beskrives de retlige muligheder for udveksling af personoplysninger
mellem forvaltningsmyndigheder på grundlag af konkrete eksempler på situatio-
ner, hvor det i praksis vil kunne være særligt relevant at udveksle oplysninger
som led i den koordinerede myndighedsindsats over for organiseret og alvorlig
kriminalitet.
Persondatalovens behandlingsregler finder ensartet anvendelse, uanset om oplys-
ningerne videregives af myndigheden på dennes eget initiativ eller efter anmod-
ning fra en anden myndighed.
4.2. Videregivelse af oplysninger fra politiet til andre myndigheder
Politiet som omdrejningspunkt for den koordinerede myndighedsindsats
Som det fremgår under pkt. 3.2 ovenfor, er den generelle politimæssige indsats
over for organiseret og alvorlig kriminalitet tilrettelagt på en sådan måde, at poli-
tiet løbende får kendskab til en række fortrolige oplysninger om personer, der har
tilknytning til de kriminelle miljøer. Derfor vil politiet i vidt omfang være det na-
turlige ”omdrejningspunkt” for den koordinerede
myndighedsindsats.
Personoplysninger, som politiet ofte kommer i besiddelse af
De oplysninger om relevante enkeltpersoner, som politiet ofte kommer i besid-
delse af, er f.eks. oplysninger om de pågældende personers tilknytning til og sta-
tus i de kriminelle miljøer, deres reelle opholdssteder, eventuelle rejseaktiviteter,
brug af transportmidler (navnlig biler og motorcykler) og økonomiske forhold,
herunder privatforbrug.
Sådanne oplysninger vil efter omstændighederne kunne have betydning for andre
forvaltningsmyndigheders administration af den lovgivning, som de pågældende
296
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
myndigheder har til opgave at administrere, herunder for myndighedernes mulig-
hed for at gribe ind over for eventuelle overtrædelser af denne lovgivning.
Generelt om politiets muligheder for at videregive personoplysninger
Politiet vil normalt kunne videregive personoplysninger til andre myndigheder,
hvis oplysningerne må antages at have betydning for den pågældende myndig-
heds udøvelse af sine opgaver som led i den koordinerede myndighedsindsats
over for organiseret og alvorlig kriminalitet.
Politiet vil således i vidt omfang kunne videregive oplysninger til andre myndig-
heder til brug for løsningen af deres opgaver, herunder f.eks. til kontrol med be-
rettigelsen til at modtage sociale ydelser eller kontrol af skattemæssige forhold.
Kriminalforsorgens behov for oplysninger fra politiet
Kriminalforsorgen har som anført ovenfor under pkt. 3.3 brug for oplysninger fra
politiet om indsattes tilhørsforhold til rocker- og bandemiljøet, både i forbindelse
med sager om udsættelse af straffuldbyrdelse og/eller benådning, ansøgning om
afsoning i fodlænke, anbringelse/placering af den dømte, udgang, prøveløsladelse
eller genindsættelse efter prøveløsladelse.
Kommunernes, Udbetaling Danmarks og SKAT’s behov for oplysninger fra poli-
tiet
For kommunerne, Udbetaling Danmark og SKAT vil det navnlig være oplysnin-
ger om personers reelle økonomiske forhold og reelle bopælsforhold samt oplys-
ninger om udlandsophold, der kan have betydning for varetagelsen af myndig-
hedsopgaverne.
Oplysninger om disse forhold vil således efter omstændighederne kunne begrun-
de, at udbetaling af sociale ydelser bringes til ophør, at sociale ydelser, der er
modtaget med urette, kan kræves tilbagebetalt, at der kan stilles krav om aktive-
ring, og at der kan foretages en skønsmæssig forhøjelse af den skattepligtige ind-
komst. Oplysningerne vil i visse tilfælde også kunne give grundlag for at indgive
anmeldelse til politiet for socialt bedrageri mv.
297
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Herudover vil det i forhold til det kriminalitetsforebyggende arbejde være rele-
vant for de kommunale socialforvaltninger at modtage oplysninger fra politiet
om f.eks. enkeltpersoners tilknytning til en rockerklub eller anden gruppe eller
netværk, der begår alvorligere kriminalitet. Politiet skal endvidere underrette
kommunerne skriftligt, når der er mistanke om, at unge under 18 år har begået
kriminalitet, og derudover skal politiet snarest muligt underrette kommunen, når
de tilbageholder unge under 15 år, jf. retsplejelovens § 821 d, stk. 1.
Det vil også være relevant for en kommune at få oplysning om, at en rockerborg
eller lignende påtænkes etableret i kommunen, så kommunen kan overveje,
hvordan dette forholder sig til kommunens planer for det pågældende område, og
om der bør meddeles midlertidigt forbud og indføres lokalplanbestemmelser, jf.
nærmere pkt. 3.8 ovenfor.
Efter etablering af en rockerborg eller lignende på en ejendom, der ifølge en lo-
kalplan kun må anvendes til beboelse, kan kommunen have behov for oplysnin-
ger om omfanget af henholdsvis klubaktiviteter og beboelse på ejendommen.
Kommunen kan også have behov for bl.a. oplysninger om byggearbejder på en
rockerborg, der kan være udført uden tilladelse efter byggeloven eller i strid med
bygningsreglementet. Der henvises nærmere til pkt. 3.8 ovenfor.
Ifølge lov om forbud mod anvendelse af bestemte ejendomme som samlingssted
for en gruppe (se lovudkastet i betænkningens kapitel 11) kan en kommune ned-
lægge forbud mod, at en bestemt ejendom beliggende i et boligområde eller lig-
nende anvendes som samlingssted for eksempelvis en rocker- eller bandegruppe-
ring. Med henblik på at vurdere, om der er grundlag for et forbud, kan kommu-
nen have behov for en række oplysninger. Det drejer sig bl.a. om oplysninger om
støjgener, trafikale gener, strafbare forhold og chikanøs eller truende adfærd ud-
vist i området af personer, der færdes på ejendommen, og angreb eller konkret ri-
siko for angreb mod ejendommen eller personer, der opholder sig på ejendom-
men.
298
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Konkrete eksempler på lovlig videregivelse af personoplysninger
Nedenfor gennemgås en række konkrete tilfælde, hvor der som led i den koordi-
nerede myndighedsindsats vil kunne videregives oplysninger fra politiet til de re-
levante myndigheder
enten på politiets eget initiativ eller efter begæring fra den
relevante myndighed.
Eksempel: Oplysning om tilknytning til et kriminelt miljø med personer, der be-
går alvorlig eller organiseret kriminalitet
En oplysning om en persons tilknytning til et kriminelt miljø, der begår alvorlig
og organiseret kriminalitet, kan eksempelvis være en oplysning om, at en person
er medlem af en rocker- eller bandegruppering.
Som led i den koordinerede myndighedsindsats over for organiseret og alvorlig
kriminalitet vil videregivelse af sådanne oplysninger normalt ske sammen med
andre oplysninger om den pågældende, som politiet måtte være i besiddelse af,
f.eks. oplysninger om den pågældendes reelle bopælsforhold, økonomiske for-
hold mv., jf. nedenfor.
Videregivelse af sådanne oplysninger vil normalt være berettiget
uden samtyk-
ke fra den pågældende
efter persondataloven og PED-bekendtgørelsen, når det
er relevant og nødvendigt for den koordinerede myndighedsindsats over for or-
ganiseret og alvorlig kriminalitet. Der henvises i den forbindelse til pkt. 2.2.2 og
3.2 ovenfor.
Politiet vil bl.a. løbende kunne videregive oplysninger til kriminalforsorgen om
tilhørsforhold til en bestemt rocker- eller bandegruppering for en person, som af-
soner eller skal afsone en straf, til brug for kriminalforsorgens tilrettelæggelse af
den pågældendes afsoning og en eventuel resocialiseringsindsats.
Det må også antages, at politiet efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde
vil kunne videregive sådanne oplysninger til skattemyndighederne til brug for
skattemyndighedernes skærpede kontrol af den pågældendes økonomiske aktivi-
teter og skattemæssige forhold, som vil kunne føre til en forhøjelse af den pågæl-
299
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
dendes skattepligtige indkomst eller afsløring af skatteunddragelse bl.a. som led i
den såkaldte Al Capone-metode.
Det må endvidere antages, at politiet kan videregive relevante oplysninger bl.a.
til en kommune om, at en bestemt person har tilknytning til et bestemt kriminelt
miljø, som led i den forebyggende indsats med henblik på at forhindre, at unge
rekrutteres til at blive en del af de kriminelle miljøer.
Derudover vil politiet i visse tilfælde, når de f.eks. anmoder andre myndigheder
om oplysninger om personer som led i den systematiske, politimæssige monite-
ring, indirekte videregive oplysninger om, at de personer, der indsamles oplys-
ninger om, har tilknytning til et kriminelt miljø, der begår alvorlig eller organise-
ret kriminalitet, idet sådanne oplysninger vil kunne udledes af selve den omstæn-
dighed, at politiet anmoder om oplysninger i den konkrete sammenhæng. En så-
dan indirekte videregivelse af oplysninger, der finder sted som led i politiets sy-
stematiske, politimæssige monitering af rocker- og bandeområdet, og som der-
med er nødvendig for indsamling af oplysninger på området, vil som udgangs-
punkt kunne ske efter reglerne i persondataloven.
Eksempel: Oplysning om bopælsforhold
En bestemt person er eksempelvis registreret i CPR på en anden adresse end den,
som den pågældende ifølge politiets oplysninger
på grundlag af observation af
den pågældende
faktisk bor eller opholder sig på. Der kan f.eks. være tale om,
at den pågældende person gennem det seneste år reelt har opholdt sig på den
adresse, hvor hans tidligere ægtefælle har bopæl med deres fælles børn, som hun
har forældremyndigheden over. Den pågældende person og dennes tidligere æg-
tefælle lever tilsyneladende under ægteskabslignende forhold, selv om den tidli-
gere ægtefælle i hele perioden har modtaget børnetilskud som enlig forsørger og
eventuelt friplads i daginstitution, boligsikring mv.
Politiets oplysninger om denne persons reelle bopælsforhold vil bl.a. kunne være
relevante for kommunen til brug for en nærmere undersøgelse med henblik på
registrering af den korrekte adresse i CPR.
300
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Kommunen (den del af kommunens forvaltning, der varetager opgaver vedrøren-
de bopælsregistrering i CPR) vil i almindelighed have et sagligt formål med at
indsamle oplysninger om bestemte personers rette bopæl, ligesom det vil være
nødvendigt at behandle sådanne oplysninger til brug for korrekt registrering her-
af.
Endvidere må en oplysning om den reelle bopæl for en person, der modtager so-
ciale ydelser, i almindelighed formodes at være relevant, saglig og nødvendig for
enten kommunen eller Udbetaling Danmark at indsamle til brug for afgørelse om
(fortsat) tildeling eller ophør af udbetaling af sociale ydelser, f.eks. udbetaling af
børnetilskud som enlig forsørger til dennes tidligere ægtefælle. Hvis der er tale
om et par, som har genoptaget samlivet og lever i et ægteskabslignende forhold,
vil Udbetaling Danmark også kunne have et krav mod ægtefællen på tilbagebeta-
ling af uberettiget modtaget børnetilskud i den pågældende periode. Uberettiget
modtagelse af sociale ydelser kan medføre, at der indgives politianmeldelse for
socialt bedrageri.
På den baggrund vil det i almindelighed være berettiget for politiet at videregive
oplysninger om en bestemt persons reelle bopælsforhold til kommunen og
i det
omfang den pågældende modtager sociale ydelser
tillige til Udbetaling Dan-
mark.
Eksempel: Oplysning om udenlandsk registreret bopæl og køretøj
En bestemt person er eksempelvis registreret som udrejst i CPR med aktuel ud-
landsadresse i Malmø og har i den forbindelse erhvervet et køretøj, som er indre-
gistreret i Sverige. Personen har i et par år ikke haft lønindkomst i Danmark. Den
pågældende bliver jævnligt antruffet i sit køretøj af politipatruljer i København.
Herudover tilgår der
i forbindelse med moniteringen af et kriminelt miljø
lø-
bende politiet oplysninger om, at den pågældende person reelt har bopæl hos sin
familie i Danmark.
Politiets oplysninger om den pågældende persons reelle bopælsforhold vil også i
dette eksempel bl.a. kunne være relevante for kommunen til brug for en nærmere
undersøgelse med henblik på registrering af den korrekte adresse i CPR.
301
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Politiets oplysninger om personens reelle bopælsforhold og om, at den pågæl-
dende er indehaver af et svensk indregistreret køretøj, som reelt bruges i Dan-
mark, vil endvidere være relevante for SKAT bl.a. med henblik på vurdering af,
om der er grundlag for at træffe afgørelse om opkrævning af dansk registrerings-
afgift for den pågældendes køretøj. Oplysningerne vil endvidere kunne være re-
levante i forbindelse med en nærmere undersøgelse af dennes indkomstforhold.
På den baggrund vil det i almindelighed være berettiget for politiet at videregive
oplysninger om den pågældende persons reelle bopælsforhold til kommunen. Det
vil endvidere i almindelighed være berettiget at videregive oplysninger om et
udenlandsk registreret køretøj til SKAT.
Eksempel: Oplysning om privatforbrug
Politiets
oplysninger om en bestemt persons ”reelle” privatforbrug vil som led i
den koordinerede myndighedsindsats kunne være relevante for både kommuner-
ne og SKAT.
Dette kunne eksempelvis være oplysninger om, at den pågældende person flere
gange om året rejser til udlandet med fly på businessclass, hvor den pågældende
indlogerer sig på dyre hoteller og jævnligt spiser på dyre restauranter, samt at
personen i øvrigt har et meget højt privatforbrug, f.eks. fordi den pågældende fo-
retager indkøb af særligt værdifuldt indbo.
Det kunne også være oplysninger om, at den pågældende person ikke har nogen
indtægt, eller at den pågældende er uden arbejde og modtager kontanthjælp.
Politiets oplysninger om den pågældende persons reelle privatforbrug vil kunne
være relevante for SKAT’s vurdering af, om der er grundlag for at træffe afgørel-
se om en skattemæssig forhøjelse af personens skattepligtige indkomst. Oplys-
ningerne vil herudover kunne være relevante for bopælskommunen til brug for en
nærmere vurdering af, om den pågældende er berettiget til kontanthjælp mv.
Oplysningerne om den pågældende persons reelle privatforbrug, herunder oplys-
ninger om udlandsrejser, indkøb af særligt værdifuldt indbo mv., må anses for en
oplysning om den pågældendes økonomiske forhold.
302
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Da kommunen, Udbetaling Danmark og SKAT i almindelighed vil have et sag-
ligt behov for sådanne oplysninger om den pågældendes økonomiske forhold til
brug for udøvelsen af deres virksomhed, jf. ovenfor, vil politiet i almindelighed
kunne videregive sådanne oplysninger til disse myndigheder.
Eksempel: Oplysninger om familiemedlemmer mv. til personer med tilknytning til
kriminelle miljøer
Oplysninger om familiemedlemmers/fokusfamiliers tilknytning til rocker- og
bandemedlemmer kan ligeledes som led i det koordinerede myndighedssamar-
bejde være relevante og nødvendige at videregive til kommunerne og SKAT. Op-
lysninger herom kan være nødvendige for kommunernes sociale indsats over for
disse personer. Endvidere kan oplysningerne være nødvendige for SKAT til brug
for nærmere kontrol af virksomheder og ejendomme, som disse personer f.eks. er
registreret som ejere af eller lignende.
Der er i flere sager set eksempler på, at rocker-
og bandemedlemmer som ”strå-
mænd”, ”rådgivere” og partnere mv. anvender personer, der ikke selv
er rockere
eller bandemedlemmer, til bl.a. at være registreret som ejere af ejendomme, gen-
stande eller virksomheder.
Det drejer sig f.eks. om familiemedlemmer, der står som ejere af en række lejlig-
heder og ejendomme, men hvor det reelle ejerskab er et andet. Ligeledes ses fa-
miliemedlemmer i sager om hvidvask af penge at være registreret som ejere af
eksempelvis slikbutikker, rengøringsfirmaer, nedrivningsfirmaer mv., som penge
overføres til og fra, hvorved pengene vaskes hvide mv.
Det samme kan være tilfældet i forhold til andre personer, der ikke selv er rocke-
re eller bandemedlemmer, men som har en særlig tilknytning til en rocker eller et
bandemedlem.
303
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Eksempel: Ulovlig ombygning af klublokaler
Politiet kan f.eks. i forbindelse med ransagning af et tilholdssted for en rocker-
eller bandegruppering blive opmærksom på, at der er foretaget ombygninger
uden byggetilladelse fra kommunen eller i strid med bygningsreglementet.
Oplysninger herom vil normalt kunne videregives af politiet til kommunen med
henblik på, at denne kan undersøge, om der er grundlag for at meddele påbud om
lovliggørelse af det ulovlige byggeri.
Eksempel: Rockerborg påtænkes etableret i en kommune
Politiet kan gennem sin virksomhed komme i besiddelse af oplysninger om, at en
rockergruppe påtænker at etablere en rockerborg på en bestemt ejendom eller i et
bestemt område.
Denne oplysning er relevant for den kommune, som rockerborgen påtænkes etab-
leret i, da oplysningen vil give kommunen mulighed for at overveje, hvordan en
rockerborg på det pågældende sted forholder sig til kommunens planer for områ-
det, og om der bør meddeles midlertidigt forbud og indføres lokalplanbestem-
melser, jf. nærmere pkt. 3.8 ovenfor.
Oplysningen om, at en rockerborg påtænkes etableret, vil i almindelighed kunne
videregives af politiet til kommunen med henblik på, at kommunen kan tage stil-
ling til, om sådanne initiativer skal iværksættes.
Eksempel: En rockergruppe har klubaktiviteter i en beboelsesejendom
Hvis en ejendom, der ifølge en lokalplan skal anvendes til beboelse, ikke reelt
anvendes som bolig, men derimod til klubformål, kan dette være i strid med lo-
kalplanen. Anvendes ejendommen til beboelse, er det ikke i strid med en sådan
lokalplanbestemmelse at udøve visse klubaktiviteter, men ejendommen må ikke
herved ændre karakter af bolig, det vil sige, at ejendommen ikke må anvendes på
en sådan måde, at den ikke længere kan anses for en beboelsesejendom. Det be-
ror på en konkret vurdering, om anvendelsen af ejendommen er i strid med lo-
kalplanen, og det er kommunen, der har bevisbyrden herfor.
304
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Herudover kan en ændret anvendelse af bebyggelsen være i strid med byggelov-
givningen.
Politiet kan være i besiddelse af en række oplysninger, som har betydning for
ovenstående, bl.a. fordi de belyser omfanget af henholdsvis beboelse og klubak-
tiviteter på ejendommen, herunder om ejendommen reelt anvendes som bolig.
Politiet kan således f.eks. i forbindelse med en ransagning være kommet i besid-
delse af oplysninger om ejendommens indretning, herunder i hvilket omfang
denne bærer præg af beboelse eller klubaktiviteter.
Desuden kan politiet være i besiddelse af oplysninger om, hvor ofte der afholdes
klubarrangementer på ejendommen, og hvor mange personer der kommer til så-
danne arrangementer.
Sådanne oplysninger vil i almindelighed kunne videregives af politiet til kom-
munen med henblik på, at kommunen kan undersøge, om der er grundlag for at
meddele påbud om at bringe en ulovlig anvendelse af ejendommen til ophør.
Eksempel: Forbud mod at anvende en ejendom som samlingssted for en rocker-
eller bandegruppe
Lov om forbud mod anvendelse af bestemte ejendomme som samlingssted for en
gruppe (se lovudkastet i betænkningens kapitel 11) giver kommunerne adgang til
under nærmere betingelser at nedlægge forbud mod, at en bestemt ejendom be-
liggende i et boligområde eller lignende anvendes som samlingssted for f.eks. en
rocker- eller bandegruppe.
Det er bl.a. en betingelse for at nedlægge forbud, at gruppens anvendelse af ejen-
dommen som samlingssted er egnet til at medføre væsentlig ulempe og utryghed
for de omkringboende. Om dette er tilfældet beror på en konkret vurdering af sa-
gens samlede omstændigheder.
Politiet kan være i besiddelse af en række oplysninger, som kan have betydning
for denne vurdering.
305
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
Politiets observationer vedrørende støj og trafik i forbindelse med fester og andre
arrangementer på ejendommen vil således eksempelvis kunne få betydning som
dokumentation i en sag hos kommunen om forbud efter loven.
Oplysninger fra sager om mulige strafbare forhold på eller i området omkring
ejendommen begået af personer, der kommer på ejendommen, vil også kunne
have betydning som dokumentation i kommunens sag. Det samme gælder oplys-
ninger om, at personer, som kommer på ejendommen, har udvist chikanøs eller
truende adfærd i området, også selv om der ikke er tale om strafbare forhold.
Herudover kan bl.a. oplysninger om angreb mod ejendommen eller personer, der
opholder sig på ejendommen, have betydning for kommunens sag. Det samme
gælder oplysninger fra sager om forbud efter rockerloven i forhold til den pågæl-
dende ejendom.
Sådanne oplysninger vil i almindelighed kunne videregives af politiet til kom-
munen med henblik på, at kommunen kan vurdere, om der er grundlag for at ned-
lægge forbud mod, at ejendommen anvendes som samlingssted for den pågæl-
dende gruppe.
4.3. Videregivelse af oplysninger til politiet
Som det fremgår af pkt. 3.2 ovenfor, suppleres de oplysninger, der indberettes til
NEC som led i politiets monitering af rocker- og bandemiljøet samt andre grup-
per eller netværk, der begår alvorligere kriminalitet, bl.a. med oplysninger, som
indhentes fra andre offentlige myndigheder.
Det vil særligt være de oplysninger om enkeltpersoners økonomiske forhold,
herunder om ansættelsesforhold samt indtægts- og formueforhold, tilknyttede
CVR-numre og SE-numre samt om selvstændig virksomhed mv., som SKAT er i
besiddelse af, der kan være relevante for politiets monitering. Oplysningerne bi-
drager til at skabe et samlet overblik over de aktiviteter, som relevante personer
eller virksomheder er involveret i. Dette kan bl.a. føre til, at der afsløres socialt
bedrageri eller virksomheder, som anvendes til hvidvaskning af penge, skatte-
306
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
unddragelse mv. Oplysningerne anvendes endvidere til brug for udarbejdelse af
konkrete efterforskningsoplæg mod specifikke personer.
Ved eksempelvis at indhente oplysninger om indtægts- og ansættelsesforhold
samt om selvstændig virksomhed mv. har politiet som led i monitering af områ-
det i videre omfang mulighed for at skabe et overblik over relationer og penge-
strømme.
Ligeledes vil kriminalforsorgen kunne videregive oplysninger til politiet, herun-
der oplysninger om pengeoverførsler til og fra kriminalforsorgens institutioner,
der relaterer sig til rocker- og bandemedlemmer. Sådanne oplysninger vil bidrage
til politiets moniteringsindsats ved at give et reelt billede af indtægts- og tilknyt-
ningsforhold.
Kriminalforsorgen vil endvidere kunne videregive oplysninger til politiet om, at
en afsoner har tilknytning til en rocker- eller bandegruppering mv., herunder hvis
den pågældende under afsoningen får en sådan tilknytning. Kriminalforsorgen vil
også kunne videregive oplysninger til politiet om, at en indsat ikke under afso-
ningen ses at have den tilknytning til en rocker- eller bandegruppering, som poli-
tiet har oplyst kriminalforsorgen om.
Det kunne eksempelvis være oplysninger om, hvem en indsat omgås eller får be-
søg af, og om der indbetales penge til den pågældende af personer relateret til en
bestemt gruppering.
Derudover vil det f.eks. kunne være oplysninger fra de kommunale myndigheder
om tilknytning til et kriminelt miljø mv., som er nødvendige for politiets udøvel-
se af sin virksomhed, herunder til brug for politiets moniteringsindsats.
Sådanne oplysninger vil de kommunale myndigheder i almindelighed kunne vi-
deregive til politiet.
Desuden kan der i tilfælde, hvor offentlige myndigheder anmoder politiet om at
undersøge et formodet strafbart forhold, f.eks. socialt bedrageri eller skatteund-
dragelse, i almindelighed i forbindelse hermed videregives alle fornødne oplys-
307
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
ninger, herunder følsomme oplysninger, til brug for politiets efterforskning af,
om der foreligger et strafbart forhold.
4.4. Videregivelse mellem andre myndigheder end politiet
Som det er anført ovenfor under pkt. 4.2, vil politiet være det naturlige omdrej-
ningspunkt for udveksling af oplysninger i den koordinerede myndighedsindsats
over for organiseret og alvorlig kriminalitet, herunder rocker- og bandekriminali-
tet.
Det vil dog i visse tilfælde også kunne være relevant at udveksle oplysninger
mellem andre forvaltningsmyndigheder end politiet.
I tilfælde, hvor en myndighed, der er i besiddelse af oplysninger, i medfør af den
sociale retssikkerhedslov, lov om Udbetaling Danmark eller serviceloven er på-
lagt en pligt til at videregive oplysninger til de sociale myndigheder, vil myndig-
heden være berettiget til at videregive oplysningerne, herunder følsomme oplys-
ninger.
Myndigheder, der er indberetningspligtige efter skattekontrolloven, vil ligeledes i
et vist omfang skulle videregive oplysninger.
I de tilfælde, hvor der ikke er særlige regler om oplysnings- eller underretnings-
pligt i anden lovgivning, må spørgsmålet om videregivelse normalt afgøres efter
de almindelige regler om videregivelse i persondataloven.
Udveksling af oplysninger mellem andre myndigheder end politiet vil typisk ved-
røre ikke-følsomme oplysninger, herunder oplysninger om økonomiske forhold,
beskæftigelsesmæssige forhold og bopælsforhold. Videregivelse af sådanne op-
lysninger er reguleret af persondatalovens § 6 om ikke-følsomme oplysninger og
kan således bl.a. ske, hvis det er nødvendigt for en opgave, som henhører under
offentlig myndighedsudøvelse.
Som eksempel vil oplysninger om en bestemt persons reelle privatforbrug, her-
under oplysninger om udlandsrejser, indkøb af særligt værdifuldt indbo mv.,
kunne være relevante for skattemyndighedernes vurdering af, om der er grundlag
308
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
for at træffe afgørelse om en skattemæssig forhøjelse af den pågældendes skatte-
pligtige indkomst. Sådanne oplysninger vil også kunne være relevante for kom-
munen til brug for en nærmere vurdering af, om den pågældende person er beret-
tiget til kontanthjælp mv. SKAT vil i almindelighed kunne videregive sådanne
oplysninger til en kommune og omvendt.
Oplysninger om en bestemt persons udlandsrejser vil også kunne være relevante
for a-kassernes vurdering af, om personen, hvis denne er dagpengemodtager, står
til rådighed for arbejdsmarkedet, og sådanne oplysninger vil således i alminde-
lighed kunne videregives til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Der
vil på samme måde kunne videregives oplysninger om en bestemt persons reelle
bopælsforhold.
Det kan endvidere være relevant og nødvendigt for myndighederne at behandle
oplysninger om ”sort arbejde”. Sådanne oplysninger vil kunne være oplysninger
om strafbare forhold omfattet af betingelserne i persondatalovens § 8. Oplysnin-
ger, der er nødvendige at behandle som led i den koordinerede myndighedsind-
sats over for organiseret og alvorlig kriminalitet, vil normalt kunne videregives
til de myndigheder, de er nødvendige for.
Oplysninger om, at en bestemt person har udført sort arbejde, vil kunne være re-
levante og nødvendige for kommunernes og a-kassernes vurdering af, om den
pågældende fortsat er berettiget til at modtage kontanthjælp eller dagpenge. Så-
danne oplysninger vil også være relevante og nødvendige for de ydelser, der ud-
betales af Udbetaling Danmark, og som indtægtsreguleres, f.eks. boligstøtte. Så-
danne oplysninger vil kunne videregives fra eksempelvis SKAT til kommunerne
eller Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, idet de pågældende oplysnin-
ger vil være nødvendige at behandle som led i deres myndighedsudøvelse.
Kriminalforsorgen vil kunne videregive oplysninger til andre relevante myndig-
heder, f.eks. kommuner eller Udbetaling Danmark, om mulige strafbare forhold,
herunder socialt bedrageri eller lignende.
Desuden kan videregivelse af oplysninger fra kriminalforsorgen til kommunerne
f.eks. finde sted i forbindelse med en løsladelse, hvis udvekslingen er nødvendig
af hensyn til kommunens sociale og kriminalpræventive indsats. Dette kan ske
309
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
som led i samarbejdet mellem kriminalforsorgen, de sociale myndigheder og po-
litiet som led i indsatsen over for dømte, der løslades fra institutioner under kri-
minalforsorgen, og dømte under 18 år, der løslades fra institutioner mv. uden for
kriminalforsorgen, hvor de er anbragt i henhold til straffuldbyrdelseslovens § 78,
stk. 2 (KSP-samarbejdet). Dette følger af retsplejelovens § 115, stk. 2, jf. stk. 1.
Kriminalforsorgen kan således i KSP-regi udveksle personoplysninger, herunder
om anholdelser, detentionsanbringelser, strafbare forhold, sociale og psykiske
problemer samt alkohol- eller narkotikamisbrug, med kommunen med henblik på
at finde målrettede og sammenhængende løsninger for den enkelte borger efter
endt afsoning, så den pågældende ikke udvikler (eller fortsætter) en kriminel ad-
færd, og så den pågældende hjælpes på en ordentlig måde i forbindelse med ud-
slusning fra fængsel mv.
Det kan f.eks. være oplysninger til kommunens gadeplansmedarbejdere om, at
den dømte ved løsladelsen forventes at genoptage en rekruttering af andre til
kriminelle handlinger.
I det omfang der ikke efter retsplejelovens § 115, stk. 2, kan videregives relevan-
te oplysninger fra kriminalforsorgen til brug for kommunens sociale og kriminal-
præventive indsats, kan det ske efter persondatalovens regler, hvis det er nødven-
digt af hensyn til kommunens indsats. Dette gælder dog ikke nødvendigvis for
følsomme oplysninger omfattet af persondatalovens § 7. Se nærmere om betin-
gelserne for at videregive sådanne oplysninger under pkt. 2.2.2 ovenfor.
310
REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Betænkning om indsatsen over for rockerborge m.v. (Betænkning nr. 1562), fra justitsministeren
1710718_0316.png