HOK INFORMATION
2/94/2
HOK INFORMATION
2/94/3
l
(
Kampen
Fredag den 29. april1994 omkring
kl. 22.50 blev en svensk observa-
tionspost i NORDBAT 2's an-
svarsområde ved Tuzla beskudt to
gange. Da besætningen på posten
var i alvorlig fare besluttede den
svenske bataljonschef, oberst
Christer Svensson at iværksætte en
undsætningsplan.
Den danske kampvogns-
eskadron fik under ledelse af
eskadronchefen, major Carsten
Rasmussen, ordre til at indsætte to
kampvognsdelinger og rykke frem
i retning mod observationsposten.
Forskydningen skete med stor ha-
stighed og med kørelys for at mar-
kere, at her kom NORDBAT 2.
Klokken 23.15 blev delingerne be-
skudt af serbisk artilleri, men træf-
ningen var dårlig. Fremrykningen
skete herefter med slukkede lyg-
ter.
Den fremrykkende kamp-
vognsstyrke blev nu beskudt med
panserværnsmissiler, morterer og
maskinkanoner; ilden over kamp-
vognene og en nærliggende ruinby
blev efterhånden så kraftig, at der
var lyst nok til, at man kunne læse
avis. Kampvognene måtte hele ti-
den skifte position for derved at
forsøge at undgå at blive ramt. Da
kampvognene ikke kunne bevæge
sig uden overhængende fare for
personellet, var det nødvendigt at
benytte sig af FN-styrkers ret til
selvforsvar, og der blev givet ordre
til at beskyde området, hvorfra il-
den kom. Afstanden til målområ-
det var 4200 m, hvilket er uden for
den afstand, hvorpå kampvogns-
kanonen normalt kan træffe med
brisant ammunition.
Klokken 00.35 (lørdag) var
der ro omkring observationspos-
ten, og der blev givet ordre om
tilbagetrækning. Da tilbagetræk-
ningen blev indledt, blev der igen
åbnet ild fra de serbiske stillinger.
Stillingerne blev derfor holdt nede
med ild fra kampvognene, således
at delingerne kunne dække hinan-
den under tilbagetrækningen, der
blev afsluttet kl. 01.00. Herefter
blev der ro. Der blev affyret i alt 72
skud.
D
Kampvogn Leopard lAS
Kampvogn Leopard
l
AS blev indført
i
hæren
i
efteråret 1992. Det var
en markant forbedring af kampvognsenhedernes kampkraft
-
især
i
mørke og
i
tåget og diset vej1: Sandsynligheden for at træffe målet
i
første skud er så stor, at det praktisk taget er næsten umuligt at ramme
ved siden af!
7.62 mm ma-
skingevær der
skyder parallelt
med kamp-
vognskanonen.
Sigteperiskop
med dagsigte,
termisk sigte og
laserafstands-
måler.
Panoramakik-
kert. Kikkerten
kan dreje 360
grader og fast-
låses på et mål
når tårnet
drejes manuelt.
Kommandø1:
Hjælpe!:
7.62 mm
Forsvarsviljen
Aldrig har der
i
den danske befolkning
i
nyere
tid været så mange som nu, der mener, at for-
svaret bidrager til at bevare freden, og at for-
svaret skal anvendes, hvis Danmark bliver an-
grebet. Landsforeningen Værn om Danmark
har
i
1994 udgivet en pjece om Danmarks for-
svarsvilje og Forsvarets Center for Lederskab
har
i
1994udsendt en undersøgelsesrapport om
samme emne. HOK Information har resume-
ret de
to
publikationer.
Der har op igennem historien været meget divergerende hold-
ninger i den danske befolkning til begrebet forsvarsvilje. Lige
siden slutningen af 1700-tallet og praktisk talt til i dag har
specielt to strømninger gjort sig gældende. Den ene som fortaler
for et effektivt dansk forsvar, den anden som fortaler for det
modsatte, nemlig at ressourcerne kan finde bedre anvendelse
andetsteds. Disse strømninger har naturligvis en udviklingsbe-
stemt baggrund.
Forsvarsvilje
Først om begrebet forsvarsvilje. Hvad er det egentlig? Forsvars-
viljen kan udtrykkes som en nations vilje til at sikre sin integri-
tet; ved integritet forstås nationens ukrænkelighed med hensyn
til andre staters indblanding i nationens anliggender.
Forsvarsviljen hænger altså sammen med ønsket om ikke
at blive domineret af andre og med ønsket om at klare og tage
ansvaret for egne affærer. Forsvarsviljen har derfor også sam-
menhæng med selvbestemmelse, frihed og fædrelandskærlig-
hed. Det er imidlertid værd at bemærke, at begrebet forsvars-
vilje udelukkende dækker over en defensiv holdning
-
og ikke
en misforstået trang til national selvhævdelse på bekostning af
andre nationer og andre folk, også kaldet chauvinisme. Forsvars-
viljen kan da også udtrykkes som viljen til at forsvare sin kultur.
sin egenart og sine værdier.
(
Vikingetidens stærke forsvarere
Forsvarsviljen hos den danske befolkning, og undertiden mang-
len på samme, har gjort sig gældende på mange fronter. Går
man tilbage til Vikingetiden omkring 800-1050 var forsvars-
viljen blandt det folk, der beboede det danske område, både
stærk og nødvendig; således deltog alle uden undtagelse i for-
svaret, hvis der var fjender på færde. I årene frem mod 1400- og
1500-tallet institutionaliseredes forsvarsviljen i den såkaldte le-
dingsordning, hvor alle frie mænd efter visse regler stillede folk
til rådighed for det fælles forsvar. Men herefter medførte den
fremskredne våbenteknologi og krigsførelse et behov for pro-
fessionelle soldater. Den almene befolkning skulle så blot betale
skatter og afgifter til kongen, der brugte dem til at anskaffe sig
en hær udefra. Det medførte, at befolkningens forsvarsvilje
faldt betydeligt!
Fædrelandskærlighed og forsvarsvilje
I 1700-tallet forstærkedes interessen imidlertid for den kultur
og det område, man tilhørte. Forsvarsviljen og fædrelandskær-
Leopard lAS
Besætning: 4 soldater
Egenvægt: 42,4 t
Længde: 9,54 m inkl. kanon
Bredde: 3,25 m
Højde: 2,61 m
Tophastighed: 65 km/t på vej
Bevæbning: 2 stk. 7.62 mm
maskingeværer
Foto: Orjan Bjorkdahl.
Hjælpe1: Hjælperen lader og betjener kampvognens våben
og passer radioen.
Kommandør
Kommandøren har kommandoen over og ansvaret for besæt-
.......
ning og vogn og holder forbindelse til de øvrige
i
delingen.
-~ou~
....
@~~~~~
Kører
Køreren har ansvaret for at
placere kampvognen rigtigt på
vejen og
i
terrænet.
Skytte
Skytten har ansvaret for betjening af kampvognens sigtemidler.
Bemærkninger til HOK INFORMATION rettes til redaktionen, telefon 97 1O 15 50- 7030
Bemærkninger til HOK INFORMATION rettes til redaktionen, telefon 97 1O 15 50- 7030