EU-note - 2016-17 - E 9: EU-note om reform af ophavsretten på det digitale indre marked

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del EU-note E 9
Offentligt

Europaudvalget og Kulturudvalget

EU- konsulenten

EU-note

Til:

Dato:

Udvalgenes medlemmer

3. november 2016

Reform af ophavsretten på det digitale indre marked

Kommissionen vil give europæerne bedre mulighed for at se tv og høre radio fra

andre EU-lande. Som led i strategien for det digitale indre marked foreslår Kom-

missionen nu at reformere de regler for ophavsret, som bremser tv-kiggeri på

tværs af grænserne. Debatten handler bl.a. om balancen mellem forbrugernes

adgang til indhold og kunstneres og producenters rettigheder, herunder ret til

indtjening. Forslagene er udvalgt til nærhedstjek i Folketinget.

Indledning

Med sit forslag om nye ophavsretsregler ønsker Kommissionens at:



udvide udbuddet af tv og radio på tværs af grænserne

finde en mere retfærdig balance mellem dem, der skaber kreativt ind-

hold, og dem, der tjener penge på at videreformidle det på nettet

løse problemer med digitaliseret brug af ophavsretligt beskyttet ind-

hold i forskning, uddannelse og kultur.

Ophavsret er territorialt forstået således, at rettigheder til værker tildeles og

håndhæves inden for det enkelte EU-lands geografiske område. EU-landenes

nationale regler for ophavsret er til en vis grad harmoniseret gennem EU’s ti

retsakter på området. Hovedretsakterne har nogle år på bagen og tager derfor

1/8

EU-note - 2016-17 - E 9: EU-note om reform af ophavsretten på det digitale indre marked

ikke højde for nye teknologier. Derfor har Kommissionen fremsat en lovpakke

med følgende forslag:



Broadcastingforordning

Direktiv om ophavsret på det digitale indre marked

Et direktiv og en forordning om implementering af Marrakeshtraktaten,

der handler om blinde og svagtseendes adgang til ophavsretligt be-

skyttet materiale.

Folketingets nærhedstjek og denne note omhandler de to førstnævnte forslag.

FORSLAG TIL BROADCASTINGFORORDNING

Oprindelseslandsprincip

Hvilket problem vil Kommissionen løse?

Radio- og tv-selvskaber tilbyder i stigende grad udsendelser online. Men fordi

det er svært at indhente rettigheder, er deres udsendelse ofte ikke tilgænge-

lige for lyttere og seere i andre EU-lande. Et program kan indeholde flere op-

havsretligt beskyttede værker (musik, filmklip, illustrationer). Rettighederne

skal indhentes i hvert land pga. territorialprincippet. Udsendelser via satellit el-

ler kabel er derimod omfattet af et oprindelseslandsprincip, der betyder, at ret-

tighederne indhentes i det land, hvor radio- eller tv-selskabet er etableret.

Hvad foreslår Kommissionen?

Oprindelseslandsprincippet skal udvides til også at omfatte online-udsendel-

ser. Radio- og tv-selvskaber behøver således kun at indhente rettigheder i de-

res hjemland, når de tilbyder online udsendelser, der er direkte tilknyttet til en

af deres udsendelser via kabel eller satellit, f.eks.:



Udsendelser, der sendes samtidig på nettet (simulcasting)

Udsendelser, der kan ses efterfølgende på nettet (catch-up)

Indslag der komplementerer programmerne (f.eks. reviews)

KOM (2016) 0594. Forslag til forordning om regler for udøvelse af ophavsretten og beslægtede

rettigheder, der gælder for visse af radio- og tv-selskabernes onlinetransmissioner samt retrans-

missioner af radio- og tv-programmer

KOM (2016) 0593

KOM (2016) 0596 og KOM (2016) 0595

2/8

EU-note - 2016-17 - E 9: EU-note om reform af ophavsretten på det digitale indre marked

Det skal gøre det lettere for radio- og tv-selskaberne at håndtere rettigheds-

spørgsmålet, når de vil tilbyde online udsendelser på tværs af grænser.

Når radio- og tv-selvskaber indgår aftaler med rettighedshavere, skal de tage

højde for alle aspekter af onlinetjenesten, så vederlaget afspejler tjenestens

egenskaber, publikum og sprog, dvs. hvor udbredt brug af tjenesten er.

Ved hjælp af princippet om aftalefrihed vil det forsat være muligt at begrænse

udnyttelsen af rettigheder, der berøres af oprindelseslandsprincippet, f.eks. i

fht. sprogversioner og tekniske forhold. Det er uklart, hvad det reelt betyder.

Forslaget gælder ikke for:



Online udsendelser, der ikke er tilknyttet en tv-udsendelse (webcasts).

Kommissionen mener, det vil være let for operatørerne at etablere sig

uden for EU og dermed undgå at blive underlagt reglerne.

Video on demand-tjenester (f.eks. Netflix). I stedet er de omfattet af

en blødere bestemmelse i direktivet (se nedenfor). Den siger, at EU-

landene skal sørge for, at et uafhængigt organ kan give bistand til par-

ter, der ønsker at indgå aftaler, hvor film og serier stilles til rådighed

på video on demand-platforme. Kommissionen henviser også til sit

forslag om en kvote på 20 pct. europæiske film hos disse tjenester.

Desuden har Kommissionen i et særskilt forslag lagt op til, at forbru-

gerne skal kunne tage deres abonnement på f.eks. Netflix med, når

de opholder sig midlertidigt i et andet EU-land.

Hvad er reaktionerne?

Der foreligger endnu ikke danske høringssvar. Kommissionens offentlige hø-

ring

forud for forslaget viste, at interessenterne deler sig i to:

1) Forbrugerrepræsentanter, public service tv-selskaber og kommercielle ra-

diostationer er positive over for at udvide oprindelseslandsprincippet til online

udsendeler. De mener, det giver et større udbud på tværs af grænser, større

juridisk klarhed og færre administrative byrder.

2) Rettighedshavere, rettighedsorganisationer og kommercielle tv-selskaber er

imod at udvide oprindelseslandsprincippet til online udsendelser. De mener,



Kvoten ligger i Forslag om revision af AVMS-direktivet, KOM (2016) 0287, se note herom:

Note 50, EUU (samling 2015-16), 3. juni 2015.

Portabilitetsforslaget, KOM (2015) 0627, se EU

Note 24, EUU (Samling 2015-16), 13. januar 2016

Synopsis Report on the responses to the public consultation on the review of the Satellite and Ca-

ble Directive.

4. maj 2016.

3/8

EU-note - 2016-17 - E 9: EU-note om reform af ophavsretten på det digitale indre marked

det vil forringe mulighederne for at finansiere film, fordi man ikke kan sælge

rettigheder på territorial basis. De er særligt imod at inkludere alle tjenesteud-

bydere og alle udsendelser, hvilket Kommissionen til en vis grad har taget

højde for ved at undtage video on demand-platforme og webcasts.

Retransmission af radio- og tv-udsendelser via nettet

Hvilket problem vil Kommissionen løse?

Retransmission er, når et selvskab samtidigt og i uændret form sender andre

radio- og tv-selskabers udsendelser. Ofte udbyder operatører en pakke med

flere tv- og radiokanaler. Det kan ske via kabel, satellit, det åbne internet eller

lukkede ip-baserede net (IPTV). Hvis en tv-pakke udbydes via internettet, er

den ikke omfattet af de regler i satellit eller kabeldirektivet, der betyder obliga-

torisk kollektiv forvaltning af rettigheder. Derfor kan det være svært for opera-

tører at indhente rettigheder, hvilket bremser udbud af digitale retransmissio-

ner på tværs af grænser.

Hvad foreslår Kommissionen?

Obligatorisk kollektiv forvaltning af rettigheder (som i reglerne for satellit og

kabel-tv), skal også gælde for retransmission af udsendelser via lukkede ip-

baserede net (IPTV). Det vil sige, at rettighedshavere skal kun kunne gøre de-

res rettigheder gældende gennem en kollektiv forvaltningsorganisation. Hvis

en rettighedshaver ikke har overdraget forvaltningen af sin rettighed til en or-

ganisation, vil den organisation, som forvalter tilsvarende rettigheder, også

have mandat til at forvalte på denne rettighedshavers vegne. Det gælder dog

ikke for:



Radio- og tv-selvskabernes egne udsendelser



Retransmissionstjenester, der udbydes på det åbne internet.

Et eksempel på IPTV er

ScandinavianIP.TV, der

udbyder kanalpakker med

DR, TV2, TV3 m.fl. via net-

tet til danskere i udlandet.

DIREKTIV OM OPHAVSRET PÅ DET DIGITALE INDRE MARKED

Ophavsretligt beskyttet indhold på digitale platforme

Hvilket problem vil Kommissionen løse?

Ophavsretten udfordres af digitale platforme som f.eks. YouTube, der på inter-

nettet gør andres digitale materiale tilgængeligt ved, at brugerne selv uploader

uden at inddrage rettighedshaverne. I dag er de digitale platforme ifølge e-

handelsdirektivet ikke ansvarlige for eventuelle krænkelser af ophavsretten,

4/8

EU-note - 2016-17 - E 9: EU-note om reform af ophavsretten på det digitale indre marked

som deres brugere gør sig skyldige i (med mindre den digitale platform har

spillet en aktiv rolle f.eks. ved at optimere eller reklamere for indholdet).

Hvad foreslår Kommissionen?

Kommissionen har valgt ikke at ændre e-handelsdirektivet, men i stedet foku-

sere på håndhævelse af reglerne. Ifølge forslaget skal digitale platforme

”træffe passende og forholdsmæssige foranstaltninger til at sikre beskyttelsen

af værker”. Det er ikke klart, hvad dette indebærer. Men digitale platforme skal

bl.a. bruge genkendelsesteknologier, der kan identificere rettighedshaveres

indhold (f.eks. musik eller film), så rettighederne ikke krænkes.

Kommissionen foreslår også øget transparens og tvistbilæggelse, som med-

lemslandene bliver ansvarlige for at sikre. Gennemsigtighed skal skabe mere

viden om værdien af værkerne til brug for kunstnerne, når de indgår aftaler.

Hvad er reaktionerne?

Både KODA og den europæiske paraplyorganisation for rettighedshavere,

GESAC, finder, at forslaget er et rigtigt - men ikke tilstrækkeligt - skridt på ve-

jen mod at løse rettighedsproblemet med digitale platformes fortjenester på

kreative erhvervs frembringelser.

Ny ophavsret for pressen

Hvilket problem vil Kommissionen løse?

Kommissionen konstaterer, at med overgangen fra trykte til digitale udgivel-

ser, har pressen problemer med, at andre tjenester bruger deres publikationer

online uden at betale for det. Mens danske medier har været gode til at hånd-

hæve, at deres indhold ikke udnyttes, har eksempelvis Google News i andre

lande brugt nyhedsmediers indhold uden aftale og betaling.

Hvad foreslår Kommissionen?

Forslaget indeholder en ny eksklusivrettighed for pressepublikationer, f.eks.

dagblade, magasiner og nyhedshjemmesider. Der har ikke tidligere været op-

havsret for journalistiske publikationer.

GESAC Pressemeddelelse 15. september 2016. KODA nyheder, 14. september 2016.

5/8

EU-note - 2016-17 - E 9: EU-note om reform af ophavsretten på det digitale indre marked

Hvad er reaktionerne?

Danske Medier mener, den nye ret vil gøre det lettere for medier at skride ind

overfor kommerciel udnyttelse af indhold på nettet. Ifølge Danske Medier fjer-

ner den nye ret tvivl om, hvorvidt store spillere som Google kan lave nyheds-

tjenester med uddrag af mediernes indhold uden deres accept.

Harmoniserede undtagelser for forskning, undervisning og kultur

Hvilket problem vil Kommissionen løse?

I EU’s lovgivning om ophavsret (InfoSoc-direktivet)

findes der muligheder for

at undtage brug af ophavsretligt beskyttet materiale, når det gælder handikap-

pede, biblioteker, arkiver, museer, forsknings- og uddannelsesinstitutioner.

Undtagelserne er imidlertid valgfrie, og der er forskelle på undtagelserne i EU-

landene. Det begrænser innovation og skaber juridisk uklarhed ifølge Kom-

missionen. Hvilket lands regler for ophavsretlige undtagelser gælder i virtuelle

læringsmiljøer og for universiteter med afdelinger i flere lande?

Hvad foreslår Kommissionen?

EU-landene skal indføre undtagelser for reglerne om ophavsret, der tillader

brug af digitale værker uden betaling til rettighedshaver på disse tre områder:

1. Forskning:

Brug af digitale værker til tekst- og dataminering i forskning på

ikke-kommercielle forskningsinstitutioner.

2. Uddannelse:

Brug af digitale værker, der udelukkende sker som led i un-

dervisning. Kommissionens forslag giver dog også EU-landene mulighed for

ikke at anvende undtagelsen, hvis uddannelsesinstitutionerne har let adgang

til passende licenser på dette område.

Dette tager i et vist omfang højde for den danske model, hvor uddannelsesin-

stitutioner indgår aftalelicenser med ophavsretlige organisationer, som bety-

der, at institutionerne - til en favorabel pris - betaler rettighedshaverne og der-

med er med til at sikre finansiering af nye undervisningsmaterialer.

Pressemeddelelse

fra Danske Medier, 15. september 2016

InfoSoc direktiv 2001/29/EF

6/8

EU-note - 2016-17 - E 9: EU-note om reform af ophavsretten på det digitale indre marked

3. Kultur:

Når kulturarvsinstitutioner (biblioteker, museer, arkiver) vil digitali-

sere værker med henblik på bevarelse af kulturarven. Det kan f.eks. være bø-

ger, fotografier eller plakater.

Det ligner lidt en dansk ordning, hvor det er tilladt for kulturarvsinstitutioner at

lave sikkerhedseksemplarer.

Ingen harmoniseret panoramaundtagelse

Der har været tale om at indføre en obligatorisk panoramaundtagelse (i dag er

den frivillig). Den tillader at fotografere, filme eller tegne ophavsretligt beskyt-

tede bygninger eller kunstværker, som er placeret i det offentlige rum (f.eks.

Eiffeltårnets lysshow) – og derefter publicere resultatet. Men Kommissionen

valgte efter en offentlig høring at bibeholde den frivillige model.

Værker der ikke længere forhandles

Hvilket problem vil Kommissionen løse?

Det er svært for kulturarvsinstitutioner at indhente rettighedshavers samtykke

til at offentliggøre værker, som ikke længere forhandles. Det kan skyldes, at

de er gamle, eller at de ikke er fremstillet til kommerciel brug. Det bør ifølge

Kommissionen være lettere at udstede licensrettigheder til disse værker, hvis

kulturarvsinstitutionerne har dem i deres samlinger.

Kommissionen foreslår?

EU-landene skal sikre, at når en kulturarvsinstitution indgår en aftale med en

kollektiv forvaltningsorganisation, så skal denne aftale også gælde for dem,

der ikke er medlem af forvaltningsinstitutionen. Medlemslandene får en vis

fleksibilitet til at indrette dette. Forslaget indeholder også regler om bred re-

præsentation i de kollektive forvaltningsinstitutioner. Kulturarvsinstitutionerne

får mulighed for at anvende værkerne på tværs af grænserne.

Grund- og nærhedsnotat. Forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked.

EUU,

KOM (2016) 0593 Bilag 1.

7/8

EU-note - 2016-17 - E 9: EU-note om reform af ophavsretten på det digitale indre marked

Overholder forslagene nærhedsprincippet?

Folketinget skal i forbindelse med nærhedstjekket tage stilling til, om de områ-

der, der behandles i de to forslag bedst reguleres på EU-niveau eller på natio-

nalt niveau. Såfremt Folketinget finder, at dette område bedst reguleres på na-

tionalt niveau, og at forslagene dermed strider mod nærhedsprincippet, skal

Folketinget inden for en frist på otte uger sende en såkaldt begrundet udta-

lelse til Kommissionen.

Fristen udløber den 30. november 2016.

Folketinget

har også mulighed for at afgive politiske bemærkninger til forslagets indhold

over for Kommissionen – her gælder ingen tidsfrist.

Kommissionen argumenterer for, at nærhedsprincippet er overholdt, fordi for-

slagene søger at løse problemer med håndhævelse af ophavsret på tværs af

grænser, som ikke kan løses af medlemsstaterne.

Den danske regering finder også, at nærhedsprincippet er overholdt. I regerin-

gens grund- og nærhedsnotater er der en længere begrundelse for dette.

Næste skridt

Nærhedsprincippet

Foreløbigt har ti andre parlamenter indledt behandling af direktivforslaget, otte

af disse behandler også forordningsforslaget. Der foreligger endnu ingen udta-

lelser fra parlamenterne. Hvis en tredjedel af de nationale parlamenter finder,

at forslaget strider mod nærhedsprincippet, får Kommissionen et såkaldt gult

kort, der betyder, at Kommissionen skal genoverveje forslaget, og enten

trække det tilbage, ændre det eller begrunde, hvorfor det fastholdes.

Indholdsmæssigt

Forslagene vil nu blive behandlet af EU’s lovgivere: Europa-Parlamentet og de

nationale regeringer i Rådet. Når de hver især har fundet frem til en holdning,

vil de indlede forhandlinger med hinanden for at finde et kompromis, der kan

samle flertal begge steder. Forud for behandlingen i Rådet vil den danske re-

gering forelægge sagerne til orientering eller forhandlingsoplæg i Folketingets

Europaudvalg. Det forventes første gang på Europaudvalgets dagsorden den

18. november 2016.

Venlig hilsen

Lotte Rickers Olesen (3330)

Grund- og nærhedsnotat. Forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked.

EUU,

KOM (2016) 0593 Bilag 1. Side 4.

Grund- og nærhedsnotat. Broadcastingforordning.

EUU,

KOM (2016) 0594. Bilag 1. Side4.

8/8