Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 582
Offentligt
1746510_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
21. april 2017
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger
i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse
af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den
danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af
dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-184/16
Titel og kort sagsresumé
Petrea
Sagen vedrører: 1) Skal artikel 27 og 32 i direktiv
2004/38/EF, sammenholdt med artikel 45 TEUF og
49 TEUF samt i lyset af medlemsstaternes
procesautonomi, princippet om beskyttelse af den
berettigede forventning og princippet om god
forvaltningsskik, fortolkes således, at de pålægger
eller giver mulighed for
at ophæve et bevis for
registrering som unionsborger, der tidligere er blevet
udstedt i henhold til artikel 8, stk. 1, i præsidentdekret
nr. 106/2007 til en statsborger i en anden
medlemsstat, og at træffe en foranstaltning om
tilbagesendelse af den pågældende fra
værtsmedlemsstatens område, såfremt denne borger,
selv om den pågældende er opført på den nationale
liste over uønskede udlændinge og er genstand for et
indrejseforbud af hensyn til den offentlige orden og
sikkerhed, atter er indrejst i den pågældende
medlemsstat og her har startet en virksomhed uden at
indgive en ansøgning om ophævelse af
indrejseforbuddet efter proceduren i artikel 32 i
direktiv 2004/38, idetsidstnævnte forbud
(indrejseforbuddet) udgør et selvstændigt hensyn til
den offentlige orden, som begrunder en ophævelse af
beviset for registrering af en statsborger i en
medlemsstat? 2) Såfremt det foregående spørgsmål
besvares bekræftende, kan den omhandlede situation
da sidestilles med et ulovligt ophold for
unionsborgeren på værtsmedlemsstatens område,
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Processkridt
GA
Dato
27.04.17
1
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 582: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 21/4-17
1746510_0002.png
således at det organ, der har kompetence til at
ophæve beviset for registrering som unionsborger,
kantræffe afgørelse om tilbagesendelse i henhold til
artikel 6, stk. 1, i direktiv 2008/115/EF, og dette selv
om registreringsbeviset ikke, som der generelt er
enighed om, udgør et grundlag for lovligt ophold i
landet, og det personelle anvendelsesområde for
direktiv 2008/115 alene omfatter
tredjelandsstatsborgere?
[…]
5) Såfremt det foregående spørgsmål besvares
bekræftende, har medlemsstatens kompetente
administrative myndigheder i henhold til artikel32 i
direktiv 2004/38 da pligt til under alle
omstændigheder at meddele den pågældende
statsborger i en anden medlemsstat afgørelsen om
udsendelse på et sprog, som den pågældende forstår,
således at den pågældende effektivt kan udøve sine
processuelle rettigheder på grundlag af de
ovennævnte bestemmelser i direktivet, selv om den
pågældende ikke har indgivet en anmodning herom?
C-562/14 P
Sverige mod Kommissionen
Appel af sag T-306/12, Spirlea mod Kommissionen
Påstande: Dom afsagt den 25. september 2014 af Den
Europæiske Unions Ret i sag T-306/12 ophæves.
Kommissionens afgørelse af 21. juni 2012 om afslag
på at give ægtefællerne Spirlea aktindsigt i de
dokumenter, som de har begæret aktindsigt i,
annulleres.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale Kongeriget
Sveriges omkostninger i forbindelse med appelsagen.
Falbert
Sagen vedrører: Er der tale om en forskrift, som skal
notificeres i medfør af artikel 8, stk. 1,jf. artikel 1, stk.
1, nr, 2, nr. 5, og nr. 11, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 98/34ÆF af 22. juni 1998 om en
informationsprocedure med hensyn til tekniske
standarder og forskrifter, som ændret ved Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv af 20. juli 1998 om
ændring af direktiv 98/34ÆF om en
informationsprocedure med hensyn til tekniske
standarder og forskrifter, når følgende lægges til
grund: a) der skal gennemføres en lov om ændring af
en lov om visse spil, lotterier og væddemål, ved
hvilken ændringslov der skal gennemføres en
bestemmelse om straf bl.a. for den, der forsætligt eller
groft uagtsomt "udbyder spil, lotterier eller væddemål
her i landet uden at have bevilling efter § 1", og for
den, der forsætligt eller groft uagtsomt "reklamerer
for spil, lotterier eller væddemål, der ikke er omfattet
af en bevilling efter § 1", og b) det fremgår af
bemærkningerne til forslaget til ændringsloven, at det
med de nævnte strafbestemmelser har været
hensigten dels at præcisere eller indføre et forbud
mod spil, som på internettet udbydes af udenlandske
spilleselskaber, og som er rettet direkte mod det
danske marked, dels at forbyde reklamering bl.a. for
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Dom
11.05.17
C-255/16
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Skatteministeriet
Erhvervsministeriet
Erhvervsstyrelsen
Mundtlig
forhandling
11.05.17
2
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 582: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 21/4-17
1746510_0003.png
spil, der udbydes på internettet af udenlandske
spilleselskaber, idet det af samme lovbemærkninger
fremgår, at der efter de regler, der gjaldt før
ændringerne ikke er tvivl om, at foranstaltning af spil
er ulovligt, hvis et udenlandsk spilleselskab anvender
salgskanaler, hvor spillet rent fysisk sælges inden for
Danmarks grænser, men der er mere tvivl om,
hvorvidt udenlandske spil, der retter sig mod danske
spillere og rent fysisk er placeret uden for Danmark,
også er omfattet af bestemmelsen, og der derfor er
brug for at præcisere, at disse spil er omfattet. Videre
fremgår det af bemærkningerne, at det foreslås at
indføje et reklameforbud mod spil, lotterier og
væddemål, som ikke har bevilling efter denne lov, og
at ændringen er i overensstemmelse med det
gældende forbud i hestevæddeløbslovens § 12, stk. 3,
men er en præcisering af den gældende tips- og
lottolovs § 10, stk. 4. Det fremgår videre af
bemærkningerne, at forbudet skal sikre de
spilleudbydere, der har en bevilling fra de danske
myndigheder mod konkurrence fra selskaber, der ikke
har en sådan bevilling og dermed ikke lovligt kan
udbyde eller formidle spil i Danmark.
T-115/15
Deza mod ECHA
Påstande: Afgørelse truffet af den administrerende
direktør for Det Europæiske Kemikalieagentur den
12. december 2014 med referencen ED/108/2014,
som ajourfører og supplerer den nuværende
bestemmelse vedrørende stoffet DEHP på listen over
stoffer, der eventuelt skal optages i bilag XIV til
forordning (EF) nr. 1907/2006 (1), annulleres.
Sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Miljø- og
Fødevareministeriet
Miljøstyrelsen
Dom
11.05.17
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Sagsnr.
Forenede
sager C-
596/15 P og
C-597/15 P
Titel og kort sagsresumé
Bionorica SE mod Europa-Kommissionen
(appel)
Påstande:
Det afholdes mundtlig forhandling.
Den kendelse, der blev afsagt af Retten (Ottende
Afdeling) den 16. september 2015 i sag T-619/14,
ophæves.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens
omkostninger
Diapharm GmbH & Co. KG mod Europa-
Kommissionen (appel)
Påstande:
Der afholdes mundtlig forhandling.
Den kendelse, der blev afsagt af Retten (Ottende
Afdeling) den 16. september 2015 i sag T-620/14,
ophæves.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens
omkostninger
3
Interessent
Miljø- og
Fødevareministeriet
Processkridt
GA
Dato
25.04.17
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 582: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 21/4-17
1746510_0004.png
C-527/15
Stichting Brein
Sagen vedrører: 1) Skal ophavsretsdirektivets artikel 3,
stk. 1, i fortolkes således, at der er tale om »en
overføring til almenheden« i denne bestemmelses
forstand, når en person sælger et produkt
(medieafspiller), hvori denne person har installeret
add-ons, der indeholder hyperlinks til netsteder, på
hvilke ophavsretligt [org. s. 15] beskyttede værker
såsom film, serier og liveudsendelser er gjort direkte
tilgængelige uden rettighedshaverens samtykke?
2) Gør det herved nogen forskel
hvis de
ophavsretligt beskyttede værker i det hele endnu ikke
tidligere eller udelukkende via et abonnement har
været offentliggjort på internettet med
rettighedshaverens samtykke?
hvis de add-ons, som
indeholder hyperlinks til netsteder, hvor ophavsretligt
beskyttede værker er gjort direkte tilgængelige uden
rettighedshaverens samtykke, er frit tilgængelige og
også af brugerne selv kan installeres i
medieafspilleren?
hvis de netsteder og således de
ophavsretligt beskyttede værker herpå, som
uden
rettighedshaverens samtykke
er gjort tilgængelige,
også kan afspilles af almenheden uden
medieafspilleren?
Robeco Hollands Bezit e.a.
Sagen vedrører: Skal et system, hvori deltager flere
fund agents og mæglere, som inden for systemet
repræsenterer henholdsvis »open end«
investeringsselskaber og investorer i
handelstransaktioner, og som faktisk kun hjælper
disse »open end« investeringsselskaber ved udførelsen
af deres pligt til at gennemføre de af investorerne
indgivne købs- og salgsordrer på deltagerrettigheder,
betragtes som et reguleret marked som omhandlet i
artikel 4, stk. 1, nr. 14), i direktiv 2004/39/EF, og
hvilke kriterier er herved i bekræftende fald
afgørende?
H.
Sagen vedrører: 1) Skal bestemmelserne i Rådets
direktiv 2010/18/EU af 8. marts 2010 om
iværksættelse af den reviderede rammeaftale
vedrørende forældreorlov, der er indgået af
BUSINESSEUROPE, UEAPME, CEEP og EFS, og
om ophævelse af direktiv 96/34/EF og
bestemmelserne i rammeaftalen vedrørende
forældreorlov, der er offentliggjort i bilaget, fortolkes
således, at de er til hinder for en ordning i national
ret, hvorefter prøvetiden, hvori en stilling med
ledelsesfunktion er overdraget til en tjenestemand på
prøve, i henhold til loven og uden mulighed for
forlængelse udløber, selv om den pågældende
tjenestemand i hovedparten af denne prøvetid var og
fortsat er på forældreorlov? 2) Skal bestemmelserne i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF
af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om
lige muligheder for og ligebehandling af mænd og
kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv,
Kulturministeriet
Dom
26.04.17
C-658/15
Finanstilsynet
GA
26.04.17
C-174/16
Beskæftigelsesministe-
riet
GA
26.04.17
4
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 582: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 21/4-17
1746510_0005.png
navnlig direktivets artikel 14, stk. 1, litra a) og litra c),
artikel 15 eller artikel 16, fortolkes således, at en
ordning i national ret med det i spørgsmål 1 anførte
indhold udgør en indirekte forskelsbehandling på
grund af køn, såfremt langt flere kvinder end mænd
er berørt af eller kan berøres af denne ordning? 3)
Såfremt spørgsmål 1 eller 2 besvares bekræftende: Er
fortolkningen af de nævnte EU-retlige bestemmelser
også til hinder for en sådan ordning i national ret,
såfremt ordningen begrundes med, at egnetheden til
at bestride en stilling med ledelsesfunktion, hvori der
skal ske fastansættelse, kun kan fastslås, når
opgaverne varetages over en længere periode i
prøvetiden? 4) Såfremt spørgsmål 3 også besvares
bekræftende: Tillader fortolkningen af EU-retten en
anden retsvirkning end en fortsættelse af prøvetiden i
umiddelbar fortsættelse af forældreorlovens ophør
for en periode svarende til den ved forældreorlovens
begyndelse resterende del af prøvetiden
i den
samme eller en lignende stilling, f.eks. når en sådan
stilling eller en tilsvarende stilling ikke længere står til
rådighed? 5) Kræver fortolkningen af EU-retten, at
det i et sådant tilfælde med henblik på besættelse af
en anden stilling eller en anden stilling med
ledelsesfunktion skal undlades at gennemføre en ny
udvælgelsesprocedure under inddragelse af andre
ansøgere i henhold til bestemmelserne i national ret?
C-249/16
Kareda
Sagen vedrører: 1. Skal artikel 7, nr. 1), i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1215/2012 af 12. december 2012 om retternes
kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af
retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område
fortolkes således, at en skyldners tilbagebetalingskrav
(udlignings-/regreskrav) på grundlag af en (fælles)
låneaftale med en bank, som den pågældende
skyldner alene har betalt ydelserne på, mod den
anden debitor på grundlag af samme låneaftale, er et
afledt (sekundært) krav i henhold til låneaftalen? 2.
Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:
Fastsættes opfyldelsesstedet for en skyldners
tilbagebetalingskrav (udlignings- /regreskrav) mod
den anden skyldner på grundlag af den
tilgrundliggende låneaftale a. i henhold til artikel 7, nr.
1), litra b), andet led, i forordning nr. 1215/2012
(»levering af tjenesteydelser«) eller b. i henhold til
artikel 7, nr. 1), litra c), sammenholdt med litra a), i
forordning nr. 1215/2012 i henhold til lex causae? 3.
Såfremt spørgsmål 2.a. besvares bekræftende: Er
bankens ydelse af lånet den karakteristiske
tjenesteydelse i henhold til låneaftalen, og er
opfyldelsesstedet for levering af denne tjenesteydelse
derfor i henhold til artikel 7, nr. 1), litra b), andet led,
i forordning nr. 1215/2012 bankens hjemsted, hvis
lånet udelukkende er blevet leveret der? 4. Såfremt
spørgsmål 2.b. besvares bekræftende: [Org. s. 3] Er
det afgørende kriterium for fastsættelsen af
opfyldelsesstedet for den misligholdte ydelse i
Finanstilsynet
GA
26.04.17
5
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 582: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 21/4-17
1746510_0006.png
henhold til kontrakten i henhold til artikel 7, nr. 1),
litra a), i forordning nr. 1215/2012 a. det tidspunkt,
hvor de to skyldnere optog lånet (marts 2007) eller b.
det tidspunkt, hvor den regresberettigede skyldner
foretog de betalinger, hvoraf han afleder regreskravet,
til banken (juni 2012 til juni 2014)?
C-535/15
Pinckernelle
Sagen vedrører: Skal REACH-forordningens artikel 5
fortolkes således, at stoffer, med forbehold af
REACH-forordningens artikel 6, 7, 21 og 23, kun må
eksporteres fra Unionens område, hvis de, i det
omfang dette kræves, er blevet registreret i henhold til
de relevante bestemmelser i REACH-forordningens
afsnit II?
LitSpecMet
Sagen vedrører: Skal artikel 1, stk. 9, i direktiv
2004/18/EF fortolkes således, at et selskab:
der er
stiftet af en ordregivende myndighed, der driver
virksomhed på jernbanetransportområdet navnlig ved
drift af offentlig jernbaneinfrastruktur, person- og
godstransport
der uafhængigt udøver en
erhvervsmæssig virksomhed, hvor den fastsætter en
forretningsstrategi, træffer beslutninger vedrørende
vilkårene for virksomhedens aktivitet
(produktmarked, kundesegment osv.), handler på et
konkurrencepræget marked i hele Den Europæiske
Union og uden for EU’s marked, leverer
tjenesteydelser i form af fremstilling og reparation af
rullende materiel og deltager i offentlige udbud, der er
forbundet med denne virksomhed og søger at få
ordrer fra tredjemand (andre end moderselskabet)
der leverer tjenesteydelser i form af reparation af
rullende materiel til sin stifter på grundlag af interne
transaktioner, og hvor værdien af disse tjenesteydelser
udgør 90% af virksomhedens samlede virksomhed
hvis levering af tjenesteydelser til stifteren tager sigte
på at sikre stifterens person- og
godstransportvirksomhed, ikke skal betragtes som en
ordregivende myndighed? Såfremt Domstolen
fastslår, at selskabet skal betragtes som en
ordregivende myndighed under de ovennævnte
omstændigheder, skal artikel 1, stk. 9, i direktiv
2004/18/EF da fortolkes således, at et selskab mister
sin status som ordregivende myndighed, såfremt
værdien af reparationer af rullende materiel, der ydes
på baggrund af interne transaktioner med den
ordregivende myndighed, som er selskabets stifter,
falder og udgør mindre end 90% eller ikke udgør
hovedparten af den samlede omsætning fra selskabets
virksomhed?
Noria Distribution
Sagen vedrører: Det første spørgsmål: Er direktiv
2002/46/EF og de fællesskabsretlige principper
vedrørende varernes frie bevægelighed og gensidig
anerkendelse til hinder for indførelse af en procedure
vedrørende gensidig anerkendelse af kosttilskud
baseret på vitaminer og mineraler fra en anden
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
27.04.17
C-567/15
Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet
GA
27.04.17
C-672/15
Miljø- og
Fødevareministeriet
Erhvervsstyrelsen
Dom
27.04.17
6
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 582: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 21/4-17
1746510_0007.png
medlemsstat, idet den udelukker, at der iværksættes
en forenklet procedure for produkter, som lovligt er
markedsført i en anden medlemsstat, og som er
baseret på næringsstoffer, hvis værdier overskrider de
grænseværdier, der er fastsat ved bekendtgørelse af 9.
maj 2006?
Det andet spørgsmål: Tillader direktiv 2002/46/EF,
navnlig direktivets artikel 5, tillige med de principper,
der følger af EU-Domstolens retspraksis vedrørende
bestemmelserne om varernes frie bevægelighed, at
der fastsættes maksimale daglige doser af vitaminer
og mineraler, der er proportionale med den
anbefalede daglige tilførsel, idet der lægges en værdi
til grund svarende til tre gange den anbefalede daglige
tilførsel af de næringsstoffer, der indebærer de
mindste risici, en værdi svarende til den anbefalede
daglige tilførsel af de næringsstoffer, der indebærer en
risiko for overskridelse af den sikre
maksimumgrænse, samt en lavere værdi end den
anbefalede daglige tilførsel, eller sågar nul, for de
næringsmidler, der indebærer de største risici?
Det tredje spørgsmål: Tillader direktiv 2002/46/EF,
tillige med de principper, der følger af EU-
Domstolens retspraksis vedrørende bestemmelserne
om varernes frie bevægelighed, at der fastsættes doser
alene under hensyn til indenlandske videnskabelige
anbefalinger, uanset at konklusionen i nyere,
internationale videnskabelige anbefalinger under
tilsvarende betingelser er højere doser? Det er
utvivlsomt, at denne usikkerhed ikke gælder samtlige
de produkter, der er nævnt i anklageskriftet, men en
opdeling af sagen vil medføre inkohærens, og under
alle omstændigheder er vurderingen og
gennemførelsen af en eventuel sanktion kun mulig,
såfremt samtlige retlige og materielle grundlag
vedrørende overtrædelsen er til stede. Den
præjudicielle forelæggelse indebærer umiddelbart, at
det ligeledes er nødvendigt at udsætte sagen for så
vidt angår samtlige øvrige påstande vedrørende
sagens realitet samt for så vidt angår de påstande,
som sagens civile parter har nedlagt.
Forenede
sager C-
168/16 og
C-169/16
Miguel José Moreno Osacar mod Ryanair Ltd
Sagen vedrører: Henset til:
de krav om løsningernes
forudsigelighed og om retssikkerhed, som lå til grund
for vedtagelsen af reglerne om retternes kompetence
og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og
handelsretlige område, som er fastsat i konventionen
af 27. september 1968 om retternes kompetence og
om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager,
herunder handelssager (EFT 1972, L 299, s. 32), som
ændret ved konventionen af 29. november 1996 om
Republikken Østrigs, Republikken Finlands og
Kongeriget Sveriges tiltrædelse (EFT 1997, [C] 15, s.
1), »Bruxelleskonventionen«, samt i Rådets
forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000
om retternes kompetence og om anerkendelse af
retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område
(EFT L 12, s. 1) (jf. bl.a. dom af 19.7.2012,
Justitsministeriet
Beskæftigelsesministe-
riet
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet
GA
27.04.17
7
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 582: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 21/4-17
1746510_0008.png
Mahamdia, C-154/11, [EU:C:2012:491,] præmis 44
og 46)
de særlige forhold i tilknytning til den
europæiske luftfartssektor, hvor kabinepersonalet i
luftfartsselskaber, som har hjemsted i en af Unionens
medlemsstater, dagligt flyver over Den Europæiske
Unions område med udgangspunkt i en hjemmebase,
der, som i den foreliggende sag, kan være beliggende i
en anden af Unionens medlemsstater
de specifikke
omstændigheder i den foreliggende tvist, som der er
gjort rede for i nærværende doms præmisser
det
kriterium vedrørende begrebet »hjemmebase« (som
defineret i bilag III til forordning (EØF) nr.
3922/91), der i forordning nr. 883/2004 er anvendt
til at fastlægge den sociale sikringslovgivning, som
finder anvendelse på flyve- og
kabinebesætningsmedlemmer fra den 28. juni 2012
de principper, som følger af Den Europæiske Unions
Domstols praksis ifølge de domme, der er anført i
nærværende afgørelses præmisser kan udtrykket »det
sted, hvor arbejdsaftalen sædvanligvis opfyldes«, som
omhandlet i artikel 19, stk. 2, i Rådets forordning nr.
44/2001 af 22. december 2000, ikke fortolkes således,
at det svarer til udtrykket »hjemmebase«, som er
defineret i bilag III til Rådets forordning nr. 3922/91
af 16. december 1991, dvs. »en af
luftfartsforetagendet angivet lokalitet, hvor
besætningsmedlemmet normalt påbegynder og
afslutter en tjenesteperiode eller en række af
tjenesteperioder, og hvor luftfartsforetagendet under
normale omstændigheder ikke er ansvarligt for
indkvartering af det pågældende besætningsmedlem«,
med henblik på fastlæggelsen af den kontraherende
stat (og følgelig dens jurisdiktion), på hvis område en
arbejdstager sædvanligvis udfører sit arbejde, når den
pågældende arbejdstager er ansat som medlem af
kabinepersonalet i et selskab, der er underlagt
lovgivningen i en af Unionens medlemsstater og
udfører international passagertransport med fly i hele
Unionens område, når dette tilknytningskriterium
vedrørende »hjemmebasen«, forstået som det
»faktiske midtpunkt for arbejdsforholdet«, for så vidt
som arbejdstageren systematisk påbegynder og
afslutter sin arbejdsdag på dette sted, tilrettelægger sit
daglige arbejde dér og i den periode, hvor
arbejdsforholdet er gældende, har sin faktiske bopæl i
nærheden, er det sted, som både har den tætteste
tilknytning til en kontraherende stat og sikrer den
mest passende beskyttelse af den svageste part i
aftaleforholdet?«
C-202/16
Europa-Kommissionen mod Den Hellenske
Republik
Påstande:
Det fastslås, at Den Hellenske Republik
har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 13 i
direktiv 2008/98/EF (1) om affald og om ophævelse
af visse direktiver, artikel 8, litra a), og artikel 11, stk.
1, i direktiv 1999/31/EF (2) om deponering af affald
samt bilag I dertil, idet den har tolereret den
problematiske drift af affaldsdeponeringsanlægget i
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
27.04.17
8
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 582: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 21/4-17
1746510_0009.png
Temploni, der ikke opfylder de betingelser og krav i
EU’s miljølovgivning, som er fastsat i de ovenfor
nævnte bestemmelser.
Den Hellenske Republik
tilpligtes at betale sagens omkostninger.
T-375/15
Germanwings mod Kommissionen
Påstande:
Kommissionens afgørelse af 1. oktober
2014 i sag SA.27339 (2012/C) (ex 2011/NN)
Zweibrücken lufthavn og de luftfartsselskaber, som
benytter denne lufthavn
annulleres, navnlig
artikel 1, stk. 2, for så vidt som den henviser til
aftalen med Germanwings GmbH fra 2006, og
artikel 3, stk. 3, litra e).
Kommissionens afgørelse af 11. maj 2015
GESTDEM 2015/1288 annulleres.
Pešková et Peška
Sagen vedrører: 1. Udgør en kollision mellem et fly
og en fugl en begivenhed som omhandlet i præmis 22
i Domstolens dom Wallentin-Hermann, C-549/07
[EU:C:2008:771] (herefter »Wallentin-Hermann-
dommen«, eller udgør den en usædvanlig
omstændighed som omhandlet i 14. betragtning til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser
om kompensation og bistand til luftfartspassagerer
ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange
forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF)
nr. 295/91 (herefter »forordningen«), eller er den ikke
omfattet af nogen af de nævnte begreber? 2. Såfremt
en kollision mellem et fly og en fugl udgør en
usædvanlig omstændighed som omhandlet i
forordningens 14. betragtning, kan præventive
kontrolforanstaltninger navnlig i området omkring
lufthavnene (f.eks. bortjagning af fugle ved hjælp af
støj, samarbejde med ornitologer,
eliminering af steder, der udgør typiske samlepladser
eller trækruter for fugle, bortjagning ved hjælp af lys
osv.), anses for at udgøre rimelige foranstaltninger
som luftfartsselskabet kan træffe for at undgå en
sådan kollision? Hvad udgør i dette tilfælde en
begivenhed som omhandlet i præmis 22 i Wallentin-
Hermann-dommen? 3. Såfremt en kollision mellem et
fly og en fugl udgør en begivenhed som omhandlet i
præmis 22 i Wallentin-Hermann-dommen, kan den
da samtidig anses for en begivenhed som omhandlet i
14. betragtning til forordningen, og kan de samlede
tekniske og administrative forholdsregler, som
luftfartsselskabet skal træffe efter en kollision mellem
et fly og en fugl, hvorved der imidlertid ikke er sket
skade på flyet, i så fald anses for usædvanlige
omstændigheder som omhandlet i 14. betragtning til
forordningen? 4. Såfremt de samlede tekniske og
administrative forholdsregler, der træffes efter en
kollision mellem et fly og en fugl, hvorved der
imidlertid ikke er sket skade på flyet, udgør
usædvanlige omstændigheder som omhandlet i 14.
betragtning til forordningen, kan det da kræves, at
luftfartsselskabet allerede ved planlægningen af
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
27.04.17
C-315/15
Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet
Dom
04.05.17
9
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 582: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 21/4-17
1746510_0010.png
flyvninger tager hensyn til risikoen for, at det efter en
kollision mellem et fly og et fugl er nødvendigt at
træffe sådanne tekniske og administrative
forholdsregler, og at selskabet som en rimelig
foranstaltning tager hensyn hertil allerede ved
udarbejdelsen af
flyveplanerne? [Org. s. 2] 5. Hvorledes skal
luftfartsselskabets pligt til at yde kompensation i
henhold til forordningens artikel 7 vurderes for det
tilfælde, at forsinkelsen ikke alene skyldes de
administrative og tekniske forholdsregler, der er
blevet truffet efter en kollision mellem et fly og en
fugl, hvorved flyet ikke blev beskadiget, men ligeledes
i vidt omfang skyldes reparation af en teknisk fejl,
som opstod uafhængigt af den nævnte kollision
mellem flyet og en fugl?
C-339/15
Vanderborght
Sagen vedrører: 1. Skal Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om
virksomheders urimelige handelspraksis over for
forbrugerne på det indre marked fortolkes således, at
det er til hinder for en national lov, der absolut og
uden undtagelse forbyder enhver reklame, uanset i
hvilken form, for mund- og tandpleje, således som
det er tilfældet med den belgiske lov af 15. april 1958
om reklame vedrørende tandpleje? 2. Skal et
reklameforbud for mund- og tandpleje anses for en
»bestemmelse vedrørende produkters sundheds- og
sikkerhedsmæssige aspekter« som omhandlet i artikel
3, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders
urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det
indre marked? 3. Skal Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om
virksomheders urimelige handelspraksis over for
forbrugerne på det indre marked fortolkes således, at
det er til hinder for [org. s. 17] en national
bestemmelse som artikel 8d i kongelig bekendtgørelse
af 1. juni 1934 om udøvelse af tandlægevirksomhed, i
hvilken det detaljeret er anført, hvilken grad af
beskedenhed der kræves af et skilt ved en tandlæges
praksis, som er rettet til offentligheden? 4. Skal
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF
af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af
informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk
handel, i det indre marked, fortolkes således, at det er
til hinder for en national lov, der absolut og uden
undtagelse forbyder enhver reklame, uanset i hvilken
form, for mund- og tandpleje, og som også forbyder
reklame ad elektronisk vej (websted), således som det
er tilfældet med artikel 1 i den belgiske lov af 15. april
1958 om reklame vedrørende tandpleje? 5. Hvordan
skal man fortolke begrebet
»informationssamfundstjenester« som defineret i
artikel 2, litra a), i direktiv 2000/31/EF med
henvisning til artikel 1, nr. 2), i direktiv 98/34/EF
som ændret ved direktiv 98/48/EF)? 6. Skal artikel
49 og 56 TEUF fortolkes således, at de til hinder for
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Dom
04.05.17
10
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 582: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 21/4-17
1746510_0011.png
en national lovgivning som den i hovedsagen
omhandlede, der af hensyn til beskyttelse af den
offentlige sundhed indeholder et totalt forbud mod
reklame for tandpleje?
C-502/15
Europa-Kommissionen mod Det Forenede
Kongerige Storbritannien og Nordirland
Påstande:
Det fastslås, at Det Forenede Kongerige
har tilsidesat de forpligtelser, der følger af artikel 3, 4,
5 og 10 i Rådets direktiv 91/271/EØF om rensning
af byspildevand (1), med hensyn til Gowerton og
Llanelli, Gibraltar og 11 byområder, idet det ikke har
anvendt direktiv 91/271/EØF korrekt.
Det Forenede Kongerige Storbritannien og
Nordirland tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Rigas satiksme
Sagen vedrører: Skal formuleringen »behandlingen er
nødvendig, for at [...] den tredjemand eller de
tredjemænd, til hvem oplysningerne videregives, kan
forfølge en legitim interesse« som omhandlet i artikel
7, litra f), i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv
95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger fortolkes således, at det nationale politi
skal videregive de personoplysninger til Rīgas
satiksme, som sidstnævnte har anmodet om, idet de
er nødvendige for at kunne anlægge et civilt søgsmål?
Berøres besvarelsen af dette spørgsmål af den
omstændighed, således som det fremgår af
sagsakterne, at den taxapassager, hvis
personoplysninger forsøges indhentet af Rīgas
satiksme, var mindreårig på ulykkestidspunktet?
A
Sagen vedrører: 1) Skal artikel 148, litra d), i Rådets
direktiv 2006/112/EF om det fælles
merværdiafgiftssystem fortolkes således, at lastning
og losning af et fartøj er ydelser i denne bestemmelses
forstand, der er bestemt til at dække et direkte behov
i forbindelse med søgående fartøjers ladning som
omhandlet i dette direktivs artikel 148, litra a)?
2) Skal artikel 148, litra d), i direktiv 2006/112/EF
henset til præmis 24 i Domstolens dom Elmeka,
forenede sager C-181/04
C-183/04, hvorefter
afgiftsfritagelsen i henhold til denne bestemmelse
ikke kan udvides til at omfatte levering af
tjenesteydelser i et forudgående handelsled, fortolkes
således, at dette også gælder for den i nærværende sag
omtvistede tjenesteydelse, hvor den tjenesteydelse,
der i første handelsled leveres af en af A Oys
underentreprenører, omfatter en tjenesteydelse, som
direkte fysisk vedrører ladningen, og som A Oy
viderefakturerer til speditøren eller transportøren?
[Org. s. 9]
3) Skal artikel 148, litra d), i direktiv 2006/112/EF
henset til præmis 24 i Domstolens ovennævnte dom,
hvorefter afgiftsfritagelsen i henhold til denne
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
04.05.17
C-13/16
Justitsministeriet
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
04.05.17
C-33/16
SKAT
Dom
04.05.17
11
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 582: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 21/4-17
1746510_0012.png
bestemmelse kun gælder for tjenesteydelser, der
leveres direkte til rederiet, fortolkes således, at denne
afgiftsfritagelse ikke kan finde anvendelse, såfremt
tjenesteydelsen leveres til den, der har råderet over
ladningen, f.eks. eksportøren eller importøren af
varerne?
C-434/15
Asociación Profesional Elite Taxi
Sagen vedrører: 1) For så vidt som artikel 2, stk. 2,
litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/123/EF af 12. december 2006 om
tjenesteydelser i det indre marked udelukker
transportvirksomhed fra sit anvendelsesområde, skal
den formidlingsvirksomhed, som sagsøgte udøver
med gevinst for øje, og som består i administrering af
elektroniske midler
en grænseflade og en
softwareapplikation til »smartphones og en
teknologiplatform« efter sagsøgtes eget udsagn
hvorved indehaveren af et køretøj og den person, der
har behov for at foretage en køretur i en by, sættes i
forbindelse med hinanden, da anses for alene at være
transportvirksomhed, eller skal den anses for at være
en elektronisk formidlingsydelse eller en
informationssamfundsydelse, som defineret i artikel
1, nr. 2), i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv
98/34/EF af 22. juni 1998 om en
informationsprocedure med hensyn til tekniske
standarder og forskrifter og om reglerne for
informationssamfundstjenester?
2) Skal denne virksomhed, alt efter hvilken retlig
karakter, den antages at have, anses for delvist at være
en informationssamfundstjeneste, og, såfremt dette er
tilfældet, er den elektroniske formidlingsydelse
omfattet af princippet om fri udveksling af
tjenesteydelser i artikel 56 TEUF, i direktiv
2006/123/EF og i direktiv 2000/31/EF?
3) Såfremt den tjenesteydelse, som Uber Systems
Spain, S.L., leverer, ikke anses for at være en
transportydelse, og den derfor anses for at være
omfattet af de tilfælde, der er beskyttet i direktiv
2006/123/EF, er artikel 15 i Ley de Competencia
Desleal, der vedrører tilsidesættelse af regler om
konkurrencevirksomhed, da uforenelig med direktiv
2006/123/EF, nærmere bestemt artikel 9 om
etableringsfrihed og tilladelsesordninger, når der
henvises til nationale love eller retsregler uden
hensyntagen til, at reglerne for opnåelse af licenser
eller tilladelser ikke må være restriktive eller
uforholdsmæssige, dvs. at de ikke på ubehørig vis må
være til hinder for princippet om etableringsfrihed?
4) Såfremt det fastslås, at direktiv 2000/31/EF finder
anvendelse på den tjenesteydelse, som Uber Systems
Spain, S.L., leverer, udgør en medlemsstats
restriktioner [hvad angår] fri udveksling af den
elektroniske formidlingsydelse fra en anden
medlemsstat, enten i form af, at levering af
tjenesteydelsen er underlagt en tilladelse eller licens,
eller i form af en retskendelse med påbud om ophør
Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet
Erhvervsministeriet
Erhvervsstyrelsen
Justitsministeriet
GA
11.05.17
12
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 582: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 21/4-17
1746510_0013.png
med levering af den elektroniske formidlingsydelse i
henhold til nationale regler om illoyal konkurrence,
da gyldige foranstaltninger til fravigelse af artikel 3,
stk. 2, idet de opfylder betingelserne i artikel 3, stk. 4,
i direktiv 2000/31/EF?
C-131/16
Archus et Gama
Sagen vedrører: Spørgsmål 1: Skal artikel 10 i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31.
marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne
ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og
energiforsyning, transport samt posttjenester
fortolkes således, at den ordregivende myndighed kan
være forpligtet til at opfordre de økonomiske aktører,
som ikke inden for en fastsat frist (dvs. fristen for
afgivelse af tilbud) har fremlagt de af den
ordregivende myndighed krævede »erklæringer eller
dokumenter«, der bekræfter, at de tilbudte leverancer,
tjenesteydelser eller arbejder opfylder de af den
ordregivende myndighed fastsatte krav (idet begrebet
»erklæringer eller dokumentation« også omfatter
prøver af kontraktens genstand), eller som har
indsendt de krævede »erklæringer eller dokumenter«
behæftet med fejl, til at fremlægge de manglende eller
berigtigede »erklæringer eller dokumenter« (prøver)
inden for en fastsat yderligere frist, uden at forbyde,
at de supplerende »erklæringer eller dokumenter«
(prøver) ændrer indholdet af tilbuddet? Spørgsmål 2:
Skal artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om
samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af
kontrakter inden for vand- og energiforsyning,
transport samt posttjenester fortolkes således, at den
ordregivende myndighed må beholde den
økonomiske aktørs sikkerhedsstillelse, når denne efter
opfordring fra den ordregivende myndighed ikke har
fremlagt de »erklæringer eller dokumenter« (prøver),
der bekræfter, at de tilbudte leverancer,
tjenesteydelser eller arbejder opfylder de af den
ordregivende myndighed definerede krav, såfremt en
sådan supplering ville føre til en ændring af tilbuddets
indhold eller den økonomiske aktør ikke var enig i
den ordregivende myndigheds rettelse af tilbuddet,
hvilket havde til følge, at den økonomiske aktørs
tilbud ikke kunne vælges som det mest fordelagtige
tilbud? Spørgsmål 3: Skal artikel 1, stk. 3, i Rådets
direktiv 92/13/EØF af 25. februar 1992 om
samordning af love og administrative bestemmelser
vedrørende anvendelse af EF-reglerne for
fremgangsmåden ved tilbudsgivning inden for vand-
og energiforsyning samt transport og
telekommunikation, ændret ved Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2007/66/EF af 11. december 2007
om ændring af Rådets direktiv 89/665/EØF og
92/13/EØF for så vidt angår forbedring af
effektiviteten af klageprocedurerne i forbindelse med
indgåelse af offentlige kontrakter fortolkes således, at
der ved en »bestemt kontrakt«, som indgår i denne
bestemmelse i passagen »interesse i at opnå en
Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet
Energistyrelsen
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Dom
11.05.17
13
EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 582: Liste over judicielle aktiviteter i sager af danske interesse pr. 21/4-17
1746510_0014.png
bestemt kontrakt«, skal forstås en »bestemt procedure
for tildeling af en offentlig kontrakt« (her:
offentliggjort ved bekendtgørelse af 3.6.2015), eller
således, at der herved skal forstås en »bestemt
kontraktgenstand« (her: tjenesteydelse bestående i
digitalisering af skriftligt materiale fra den
ordregivende myndigheds arkiv), uanset om den
ordregivende myndighed som følge af, at en klage
tages til følge, vil være forpligtet til at annullere den
igangværende procedure for tildeling af en offentlig
kontrakt og eventuelt iværksætte en ny procedure for
tildeling af en offentlig kontrakt?
14