NOTAT
Ændring af vurderingspraksis i forhold til ægtefællers og samleven-
des ferieboligudlejning
Sommerhusområderne er naturlige omdrejningspunkter for turismen
uden for de større byer. De understøtter butikslivet, skaber jobs og er
dermed med til at fastholde liv og udvikle lokalsamfundene.
Sommerhusloven blev indført som optakt til Danmarks indtræden i det
Europæiske Fællesskab. Man forventede, at optagelsen i fællesskabet
ville medføre en markant forøgelse af presset på det danske feriebo-
ligmarked. For at regulere efterspørgslen blev adgangen til erhvervs-
mæssig ferieboligudlejning væsentligt indskrænket ved at indføre krav
om en særlig udlejningstilladelse.
Det blev i lovens forarbejder præciseret, at privatpersoners udlejning af
1-2 sommerhuse almindeligvis er fritaget fra kravet om udlejningstil-
ladelse, forudsat at udlejningen sker som supplement til egen brug og
ikke får mere professionel karakter. Egen brug udelukker således ikke i
sig selv, at udlejningen kan have erhvervsmæssig karakter og dermed
kræve tilladelse.
I overensstemmelse med forarbejderne er sommerhusloven siden ved-
tagelsen blevet administreret særdeles restriktivt. Ægtepar og samle-
vende er i Erhvervsstyrelsens hidtidige tilladelsespraksis blevet betrag-
tet som én person i udlejningsmæssig henseende. Dette indebærer, at et
ægtepar eller samlevende pars udlejning af mere end 2 ferieboliger
efter gældende praksis pr. definition anses for erhvervsmæssig.
I takt med den generelle velstandsstigning i samfundet og ændringer i
befolkningens familiemønstre er det imidlertid blevet mere udbredt, at
enkeltpersoner og familier ejer og/eller deles om flere ferieboliger. Da
civilstand og samlivsforhold ikke i sig selv bør være afgørende for
borgernes muligheder for at udleje deres ferieboliger, ændres den hid-
tidige praksis på området, så ægtefæller og samlevende fremover lige-
stilles med andre ferieboligejere i udlejningsmæssig henseende.