Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del Bilag 101
Offentligt
1715901_0001.png
NOTAT
Orienteringsnotat: Folketingets Europaudvalg den 3. februar 2017
Den 3. februar 2017 skal Erhvervsministeren i Folketingets Europaudvalg
og forelægge to sager til forhandlingsoplæg og fem sager til orientering,
der vedrører rådsmødet (konkurrenceevne) den 20. februar 2017. Trans-
port-, Bygnings- og Boligministeren vil efterfølgende forelægge en sag på
hans område, der ligeledes er på dagsordenen for konkurrenceevneråds-
mødet den 20. februar.
Erhvervsministeren vil desuden orientere Erhvervs-, Vækst- og Eksport-
udvalg om de to sager til forhandlingsoplæg ifm. samrådet i udvalget den
2. februar 2017.
Nedenfor fremgår en kort oversigt over de sager, som Erhvervsministeren
skal fremlægge for Folketingets Europaudvalg den 3. februar 2017.
To tidlige forhandlingsoplæg:
1. Forslag om offentliggørelse af land-for-land rapporter
2. Forslag til revision af dual-use forordningen
1. Forslag om ændring af direktiv om offentliggørelse af selskabsskat-
teoplysninger for visse virksomheder og filialer –
tidlig forelæggelse.
Forslaget indeholder krav om, at multinationale koncerner med aktiviteter
inden for EU skal offentliggøre en land-for-land rapport med oplysning om
bl.a. overskud og betalt skat i hvert af de lande, hvor de har aktiviteter. For-
slaget omfatter koncerner med en omsætning over 5,6 mia. kr. Forslaget
skal være med til at fremme ansvarlig skattepraksis blandt virksomhederne,
og fremme fair skattekonkurrence i EU gennem en mere velfunderet offent-
lig debat. Forslaget ligger i forlængelse direktiv 2016/881/EU om, at multi-
nationale koncerner med en omsætning over 5,6 mia. kr. skal indsende en
land-for-land rapport til skattemyndighederne.
Regeringen ser positivt på forslaget, idet kravet om offentliggørelse vil kun-
ne medvirke til øget ansvarlighed i forhold til skattebetaling blandt virk-
somhederne. Samtidig er regeringen optaget af at sikre, at det store flertal af
virksomheder, som betaler den skat, de skal, ikke pålægges unødige byrder.
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 20. februar 2017, fra erhvervsministeren
2/5
Det er også vigtigt for regeringen at virksomhederne ikke tvinges til at
offentliggøre oplysninger, der kan volde væsentlig skade på deres forret-
ning. Regeringen kan ikke støtte, at der stilles krav om, at flere virksom-
heder skal rapportere, og som udgangspunkt heller ikke at der skal gives
flere oplysninger, end forslaget lægger op til. Tærskelværdien for hvilke
virksomheder, der skal rapportere svarer til niveauet for hvem der skal
rapportere til skattemyndighederne, og de oplysninger der kræves ifølge
forslaget er en delmængde af de oplysninger, der skal rapporteres til skat-
temyndighederne.
Med henblik på at sikre, at indsatsen koncentreres der, hvor der kan forven-
tes at være størst problemer ift. retmæssig skattebetaling, lægger regeringen
vægt på, at virksomheder med aktiviteter i ikke-samarbejdende skattejuris-
diktioner skal give de krævede oplysninger for hvert af disse lande og ikke
samlet, som det er tilfældet for andre lande uden for EU.
2. Forslag om ny forordning om eksportkontrol for produkter der
kan have både civil og militær anvendelse (dual-use produkter) –
tid-
lig forelæggelse.
Forslag til ny dual-use forordning, der regulerer EU’s eksport med dual-
use produkter, dvs. produkter med både civil og militær anvendelse. For-
målet er at modernisere og forenkle EU’s eksportkontrolsystem med hen-
blik på kunne imødegå nye teknologiske, økonomiske og sikkerhedsmæs-
sige udfordringer.
Forslaget indeholder ændringer, der vil forenkle kontrollen og lette de
administrative byrder for erhvervslivet, f.eks. gennem introduktion af nye
fælles generelle EU-tilladelser, men også ændringer, der kan føre til nye
administrative byrder, herunder øget registrering og afrapportering, hvil-
ket særligt kan være en udfordring for SMV’er.
Det primære fokus i forslaget er dog på øget kontrol med cyberovervåg-
ningsteknologi, der bl.a. kan misbruges til at krænke menneskerettighe-
derne. Det foreslås, at kontrollen med cyberovervågningsteknologi udvi-
des på fire områder:
1. Definition på et dual-use produkt udvides til at omfatte cyberovervåg-
ningsteknologi.
2. Hensynet til menneskerettigheder ved behandling af eksportansøgnin-
ger skrives direkte ind i forordningen.
3. Der indføres en autonom EU-kontrolliste vedr. cyberovervågnings-
teknologi, som ikke er vedtaget i eksportkontrolregimerne, men kun
på EU-niveau.
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 20. februar 2017, fra erhvervsministeren
3/5
4. De såkaldte catch-all bestemmelser udvides til at omfatte situationer,
hvor der er risiko for krænkelser af menneskerettigheder
De første to områder er en videreførelse af den nuværende praksis i EU.
Således er cyberovervågningsteknologi allerede i praksis indført i EU’s ek-
sportkontrolsystem, og hensynet til menneskerettigheder ved behandling af
eksportansøgninger er i dag indirekte gældende i den nuværende forordning.
Derimod udgør område 3 og 4 en reel udvidelse af kontrollen og ændring af
den nuværende praksis. Forslaget om en selvstændig EU-kontrolliste inde-
holdende specifikke cyberovervågningssystemer (såkaldte overvågningscen-
tre og datalagringssystemer) vil forringe konkurrencevilkårene for europæi-
ske virksomheder, idet kontrollen i EU vil være mere omfattende end i en
række andre lande udenfor EU, f.eks. USA og Japan. Desuden foreslås det,
at Kommissionen gives bemyndigelse (via en delegeret retsakt) til at kunne
opdatere kontrollisten over cyberovervågningsteknologi, herunder eventuelt
tilføje og slette produkter til listen. Det konkrete forslag til udvidelse af kon-
trollisten vurderes ikke at have direkte konsekvenser for danske virksomhe-
der. Men det vil være et brud med den hidtidige praksis, hvor EU’s kontrol-
liste implementeres direkte fra de internationale eksportkontrolregimer, lige-
som Kommissionen fremadrettet, hvis de opnår bemyndigelse gennem en
delegeret retsakt, vil kunne opdatere kontrollisten egenhændigt.
Forslaget om udvidelse af den såkaldte catch-all bestemmelse vil betyde, at
virksomhederne skal indhente en eksporttilladelse til produkter, der ikke står
på EU’s kontrolliste, hvis der er risiko for, at produkterne helt eller delvist
skal anvendes i forbindelse med alvorlige krænkelser af menneskerettighe-
der eller den humanitære folkeret.
Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag og intentionen om at
sikre lige konkurrencevilkår i EU og reducere de administrative byrder
for erhvervslivet gennem en harmoniseret og forenklet EU-
eksportkontrollovgivning. Det er positivt, at der indføres nye generelle
EU-tilladelser, der vil sikre ensartede rammevilkår for erhvervslivet i EU
og lette handlen for EU-eksportører på de globale markeder. Det vil dog
være vigtigt at arbejde for, at vilkår og afrapporteringskrav for tilladelser
afbalanceres ud fra en risikobaseret tilgang, således at erhvervslivet ikke
påføres unødvendige administrative byrder.
Det er overordnet set vigtigt at sikre, at eksport af cyberovervågningstek-
nologi ikke misbruges til at krænke menneskerettigheder i autoritære re-
gimer. Det mest effektive vil være, at kontrollen indføres globalt via det
internationale eksportkontrolsamarbejde, og efterfølgende implementeres
i EU. Afhængig af forhandlingssituationen vil en selvstændig EU-kontrol
på området kunne støttes mod, at der arbejdes for, at EU-listen målrettes
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 20. februar 2017, fra erhvervsministeren
4/5
til alene at omfatte det mest kritiske udstyr, samt at opdatering af den au-
tonome EU-kontrolliste sker i form af en basisretsakt eller gennemførel-
sesretsakt for at sikre medlemsstaternes størst mulige indflydelse.
En udvidelse af catch-all klausulen vil stille virksomhederne i en uklar
juridisk situation, vanskeliggøre håndhævelsen, øge de administrative
byrder og ikke være proportionalt med hensigten. Regeringen er derfor
imod en udvidelse af catch-all klausulen. Skulle et flertal ønske en udvi-
delse, vil regeringen arbejde for en præcisering af, hvilke konkrete situa-
tioner der vil kunne være omfattet af det udvidede regelsæt.
Herudover indeholder forslaget en række uklarheder bl.a. vedrørende de-
finitioner og de kriterier, som medlemsstaterne skal lægge til grund ved
vurderingen af, om der kan gives tilladelse til eksport. Der kan med fordel
arbejdes på at afklare disse undervejs i forhandlingerne.
Til orientering:
1. Revision af forordning om forbrugerbeskyttelsessamarbejde.
2. Servicepakken.
3. Konkurrenceevnetjek: Status for realøkonomien.
4. Kommissionens årlige vækstundersøgelse.
5. Kommissionens opstarts- og opskaleringsinitiativ.
1. Forslag til forordning om forbrugerbeskyttelsessamarbejde
Formandskabet har sat forslag til revision af forordningen om samarbejde
mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning
om forbrugerbeskyttelse på dagsordenen. Forslaget er sat på til generel ind-
stilling.
Formålet med forslaget er at sikre en styrket og ensartet håndhævelse af
forbrugerlovgivningen ved at udvikle moderne og effektive håndhævelses-
mekanismer, der vil reducere tabet for forbrugerne som følge af erhvervs-
drivendes grænseoverskridende og udbredte overtrædelser af EU’s forbru-
ger-lovgivning.
Status for forhandlinger er, at det maltesiske formandskabs målsætning er
at vedtage en generel indstilling på rådsmødet. Drøftelserne i forhandlin-
gerne har særligt omhandlet de foreslåede bestemmelser vedr. mini-
mumsbeføjelser, koordinerende foranstaltninger samt harmonisering af
forældelsesfrister.
2. Servicepakken
Formandsskabet har sat en overordnet drøftelse af servicepakken på dagsor-
denen. Servicepakken blev præsenteret den 10. januar. Regeringen er ved at
analysere de enkelte forslag nærmere, men er overordnet positiv overfor
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 20. februar 2017, fra erhvervsministeren
5/5
formålet med pakken, der har til formål at skabe et bedre indre marked for
tjenesteydelser.
Pakken indeholder fire initiativer. Det drejer sig om et forslag til styrkelse af
notifikationsproceduren på serviceområdet, introduktionen af et elektronisk
e-tjenesteydelseskort, indførelse af en proportionalitetsvurdering ifm. indfø-
relsen af nye krav, der begrænser adgangen til udøvelsen af bestemte er-
hverv samt en meddelelse med reformanbefalinger indenfor lovregulerede
erhverv.
3. Konkurrenceevnetjek: Status for realøkonomien
Formandsskabet har sat en statusdrøftelse af konkurrenceevnetjekket på
dagsordenen. Konkurrenceevnetjekket er en relativt ny debatform, som har
form af en åben og spontan politisk drøftelse af den generelle økonomiske
udvikling i EU og konkurrenceevnen på tværs af alle politikområder. Emnet
for drøftelsen oplyses ikke forud for mødet, og der vil ikke være noget
skriftligt diskussionsoplæg. Konkurrenceevnetjekket blev første gang intro-
duceret på rådsmødet (konkurrenceevne) i september 2015.
Formålet med konkurrenceevnetjekket er dels at skabe en mere åben og
spontan debat i Konkurrenceevnerådet og dels at give møderne et mere hori-
sontalt og tværgående præg.
4. Kommissionens årlige vækstundersøgelse
Formandskabet har herudover sat en drøftelse af Kommissionens årlige
vækstundersøgelse på dagsordenen. Der ventes en politisk drøftelse, der
fokuserer på de tre elementer i Kommissionens undersøgelse; 1) fremme af
investeringer, 2) gennemførelse af strukturreformer og 3) ansvarlig finans-
politik.
Forhandlinger og drøftelser i relation til det europæiske semester foregår
primært i Rådet for Økonomi og Finans (ECOFIN), der varetages af fi-
nansministeren, som tidligere har forelagt sagen for FEU.
5. Meddelelse om Europas næste ledere: opstarts- og opskaleringsini-
tiativet
Endelig har formandskabet sat en politisk drøftelse af meddelelsen om
Kommissionens opstarts- og opskaleringsinitiativ på dagsordenen.
Meddelelsen følger op på Kommissionens strategi for det indre marked
og sætter fokus på vilkårene for nystartede virksomheder (start-ups) og
vækstvirksomheder (scale-ups). Fokus er særligt på at fjerne barrierer,
skabe muligheder samt adgang til finansiering. Kommissionen beskriver i
meddelelsen en række initiativer, som forventes fremsat af Kommissionen
i de kommende år.