Prioriterede energi-, klima- og telesager i EU, 2. halvår 2017
Prioriterede sager under det estiske EU-formandskab
Generelt
Estland har den 1. juli 2017 overtaget EU-formandskabet. Én af formandskabets
fire hovedprioriteter for det kommende halve år er at stræbe efter et mere bæredyg-
tigt Europa, og under formandskabet vil man bl.a. have fokus på at reducere
EU’s
drivhusgasudledninger og fremme energieffektiviteten. En anden hovedprioritet for
det estiske formandskab er det digitale Europa og fri bevægelighed af data, som
esterne promoverer som den femte frihed på det indre marked.
Der vil under estisk formandskab blive afholdt miljørådsmøde den 13. oktober 2017
og den 19. december 2017, energirådsmøde den 24. oktober 2017 (evt.) og den
18. december 2017 samt telekommunikationsrådsmøde den 4. december 2017.
Rådet
–
Energi
Arbejdet i energirådsformationen under det estiske formandskab vil være centreret
om forhandlingerne
af ”Ren
energi-pakken”
(også kaldet ”Vinterpakken”)
fra no-
vember 2016 og den videre implementering af Energiunionsstrategien.
Det estiske formandskab vil i forlængelse af de generelle indstillinger, som blev
opnået under det maltesiske formandskab for forslagene om revision af energief-
fektivitetsdirektivet og bygningsdirektivet,
prioritere de øvrige seks forslag i ”Ren
energi-pakken”, dvs. elmarkedsdesign-forslagene, revisionen af direktivet om ved-
varende energi og forslaget om et forvaltningssystem for Energiunionen. Formand-
skabet har tilkendegivet, at de vil give særlig prioritet til markedsdesignforslagene.
Formandskabet har desuden indikeret, at de vil forsøge at opnå delvise/generelle
indstillinger på forslagene om elmarkedsdesign, direktivet om vedvarende energi
samt forvaltningssystem-forslaget på energirådsmødet den 18. december 2017.
Det estiske formandskab ventes at indlede trilogforhandlinger med Europa-
Parlamentet og Kommissionen om forslagene til revision af energieffektivitetsdirek-
tivet og bygningsdirektivet, så snart Europa-Parlamentet har afsluttet sin behand-
ling af de to forslag i løbet af efteråret.
Formandskabet forventes desuden at fortsætte forhandlingerne af Kommissionens
forslag til forhandlingsmandat med Rusland fsva. NS2-gasrørføringen.
Det estiske formandskab afholder den 19. september en højniveaukonference i
Tallinn om forskellige aspekter af elmarkedsdesign samt et uformelt energimini-
stermøde den 20. september, hvor hovedfokus er på elmarkedsdesign og infra-
struktur.
1