Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 327
Offentligt
1782395_0001.png
24. august 2017
Ny ordning for landvind, åben-dør havvind og
solceller: Behov for en reel overgangsordning for
igangværende projekter og perspektiver for mindre
projekter og lokal forankring efter 2020
Der er et klart behov for en overgangsordning i Danmark, som reelt vil
kunne modvirke, at en række vindmølleprojekter bliver fanget i et
lovgivningsmæssigt tomrum pga. de udflytningsramte klagenævn
(Planklagenævnet samt Miljø- og Fødevareklagenævnet).
Det er muligt at tage hensyn til en stor del af de projekter, som har
modtaget en lokalplan i 2017, da der i EU Kommissionens
statsstøtteretningslinjer for vedvarende energi er en undtagelse for det
generelle udbudskrav for tildeling af støtte til projekter på 6 eller færre
møller.
1
Danmarks Vindmølleforenings og Landbrug & Fødevarers opgørelse
viser, at ud af 12 projekter (ca. 255 MW i alt), der har fået en
godkendt lokalplan i 2017, er 8 projekter (ca. 130 MW) på 6 eller færre
møller. De resterende 4 projekter på flere end 6 møller har en samlet
kapacitet på ca. 125 MW.
Regeringen foreslår i sit udspil til en ny ordning for landvind, åben-dør
havvind og solceller, at overgangsordningen kun skal gælde projekter,
der har opnået en godkendt lokalplan før 1. januar 2017, og at
afregningen skal fastsættes ud fra det højeste vindende bud i et udbud.
Idet udbuddet ikke ventes afsluttet før tidligst december 2018, vil den
foreslåede overgangsordning ikke reelt kunne redde igangværende
projekter. Det skyldes, at disse projekter ikke kan forventes etableret
uden kendskab til det fremadrettede indtægtsgrundlag.
Derudover har de igangværende projekter været planlagt i årevis og er
baseret på fabrikant- og lodsejeraftaler indenfor den nuværende
støtteordning med det nuværende støtteniveau. Ændres
støtteniveauet, vil projekterne skulle genforhandle alle aftaler med
1
EU-kommissionens meddelelse om Retningslinjer for statstøtte til miljøbeskyttelse og
energi 2014-2020
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 24/8-17 fra Danmarks Vindmølleforening og Landbrug & Fødevarer om en overgangs- og undtagelsesordning ifm. mindre vindmølleprojekter
1782395_0002.png
leverandører, hvilket som minimum vil forsinke projekterne betydeligt
og for enkelte projekter ikke være muligt.
I perioden 1. januar til d. 15. juli 2017 er der 8 projekter med 6 møller
eller færre, som har modtaget en lokalplan og disse projekter udgør i
alt omtrent 130 MW. Den årlige støtteomkostning, såfremt disse
inddrages i en overgangsordning, udgør omkring 100 mio. kr.
2
eller
totalt ca. 700 mio. kr.
3
over den 7 årige støtteperiode.
Lægger man de 73 MW landmøller, som allerede er opstillet i 2017, til
de 130 MW projekter med en godkendt lokalplan i 2017, forventes en
samlet udbygning med 203 MW i 2017. I Energistyrelsens seneste
basisfremskrivning forudsættes en udbygning med vindkraft på ca. 250
MW i 2017
4
, som er indeholdt i den seneste fremskrivning af PSO-
udgifterne.
Finansieringen af de 130 MW projekter på 6 møller eller færre med
lokalplan fra 2017 er inkluderet i basisfremskrivningen og dermed også
i den seneste fremskrivning af PSO-udgifterne. Den foreslåede
overgangsordning burde derfor ikke nødvendiggøre yderligere
finansiering. Desuden vil en række af de mindre projekter blive
realiseret i løbet af 2017 og vil derfor ikke være nødvendige at
inkludere i en overgangsordning.
Generel undtagelse for mindre projekter efter 2020
Efter inkluderingen af mølleprojekter på 6 eller færre møller i en
overgangsordning vil det være muligt at opsamle erfaringerne med
dette til en evaluering, som vil kunne indgå som baggrundsmateriale til
forhandlingerne om energiforliget for perioden efter 2020.
En evaluering af de mindre projekter vil være relevant for at sikre en
fortsat folkelig opbakning til den grønne omstilling gennem mindre,
lokale projekter på 6 møller eller færre. Uden en folkelig forankret lokal
opbakning til den grønne omstilling og landvindmøller, som er den
mest omkostningseffektive form for vedvarende energi, vil der blive
skabt usikkerhed om anvendelse af den mest omkostningseffektive
form for vedvarende energi.
Der bør derfor sikres mulighed for en udbredt lokal forankring af
opstillingen af vindmøller på samme måde som f.eks. i Tyskland i den
såkaldte ”EEG 2017”, hvor man
har indført lempeligere vilkår for
borgerprojekter, der deltager i et udbud
5
. Der er endvidere et krav om
minimum 50 % lokalt ejerskab, og at ingen juridisk person kan eje
mere end 10 % af projektet.
Danmarks Vindmølleforening og Landbrug & Fødevare foreslår på
denne baggrund, at undtagelsen i EU Kommissionens statsstøtteregler
for mindre projekter anvendes i en permanent ordning efter 2020 for
landvind, åben-dør havvind og solceller. Dette vil kunne sikre den
brede folkelige opbakning til den grønne omstilling fremadrettet.
Anvendelsen af undtagelsesbestemmelsen for mindre projekter i en
permanent ordning vil desuden forhindre et muligt oligopol og sikre
hårdere konkurrence på markedet på længere sigt ved at understøtte
3100 årlige fuldlasttimer og 25 øre/kWh (uden balanceringsgodtgørelse).
Løbende priser
4
Basisfremskrivning 2017:
Link
5
Ved det seneste udbud i Tyskland i august 2017 vandt borgerprojekter 96 % af volumen
i udbuddet
3
2
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 327: Henvendelse af 24/8-17 fra Danmarks Vindmølleforening og Landbrug & Fødevarer om en overgangs- og undtagelsesordning ifm. mindre vindmølleprojekter
et forretningsområde for de mindre projektudviklere, som oftest har
stået for de lokale projekter i Danmark. Uden de mindre
projektudviklere kan det forventes, at markedet vil blive præget af få
store aktører til skade for konkurrencen og til ugunst for forbrugerne
og skatteyderne på længere sigt.