EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 320
Offentligt

Lovforslag nr.

L 162

Folketinget 2009-10

Fremsat den 17. marts 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse

energiprodukter og forskellige andre love

(Ændringer i elpatronordningen, udvidelse af solcelleordningen i elafgiftsloven og afgift på andre klimagasser end CO

m.v.)

§1

I lov om afgift af elektricitet (elafgiftsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 421 af 3. maj 2006, som bl.a. ændret

ved § 2 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, § 1 i lov nr. 528

af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 527 af 12. juni 2009, § 1 i lov nr.

1384 af 21. december 2009 og senest ved § 3 i lov nr. 1516 af

27. december 2009, foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 1, litra e,

affattes således:

»e.) fremstilles på elproduktionsanlæg omfattet af § 2, stk.

2 eller 3, i lov om fremme af vedvarende energi med en

installeret effekt på højst 6 kW pr. husstand, og som er

tilsluttet elinstallationen i boliger eller i ikke-erhvervs-

mæssigt benyttet bebyggelse. Der kan afregnes på års-

basis. For så vidt angår ikke-erhvervsmæssig bebyg-

gelse sidestilles 100 m

bebygget areal med en

husstand.«

§ 11, stk. 3,

indsættes som

5. og 6. pkt.:

»Tilbagebetaling kan heller ikke finde sted for elektricitet,

der er medgået til fremstilling af varme, som er leveret til

virksomheden, og som virksomheden forbruger som rumvar-

me eller varmt vand eller leverer til andre. Der ydes dog

tilbagebetaling for afgiften af varme, der forbruges i lukkede

anlæg til fremstilling eller forarbejdning af varer, og som in-

direkte bidrager til rumopvarmning, såfremt højst 10 pct. af

den energi, der er forbrugt i anlægget, bidrager til rumop-

varmning.«

§ 11, stk. 6,

indsættes som

4.-7. pkt.:

»En forholdsmæssig del af afgiften af kulde, der forbruges

til både tilbagebetalingsberettigede formål og ikke-tilbagebe-

talingsberettigede formål, kan tilbagebetales, når en sådan

forholdsmæssig fordeling kan opgøres. Den tilbagebetalings-

berettigede andel kan opgøres som forholdet mellem på den

ene side den mængde køleenergi, som forbruges til tilbage-

betalingsberettigede formål, og på den anden side energiind-

holdet i den samlede mængde fremstillede kulde. Virksom-

heden kan i stedet vælge at opgøre den ikke-

tilbagebetalingsberettigede andel som forholdet mellem på

den ene side den mængde køleenergi, som forbruges til ikke-

tilbagebetalingsberettigede formål, og på den anden side ener-

giindholdet i den samlede mængde fremstillede kulde.

Såfremt målingen af køleenergi til ikke-tilbagebetalingsbe-

rettigede formål ikke foretages i umiddelbar nærhed af det

anlæg, hvor kulden produceres, tillægges den målte ikke-til-

bagebetalingsberettigede køleenergi 10 pct.«

§ 11, stk. 17,

affattes således:

»Stk. 17.

Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer

varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive

fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebe-

talt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt

til fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet

eller lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-ka-

pacitet vedrører, hvis den momsregistrerede virksomhed er et

værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 18, eller 2)

havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 18 den 1. oktober 2005,

eller 3) er omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mine-

ralolieprodukter m.v. Den del af afgiften, der overstiger 50,1

kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 18,1 øre pr. kWh

varme ab værk (2015-niveau) tilbagebetales. Såfremt der ved

fremstillingen af varme anvendes både afgiftspligtig elektri-

citet efter denne lov og andre brændsler eller energikilder,

nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller

Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet) som

ændret ved direktiv 98/48/EF.

AN010362

Skatteministeriet, j.nr. 2009-231-0026

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

18,1 øre pr. kWh varme ab værk (2015-niveau) forholdsmæs-

sigt. I perioden 2010-2014 er satserne nævnt i 2. og 3. pkt. som

anført i bilag 5. Satserne nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres efter

§ 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Det

er en betingelse for tilbagebetalingen, at virksomheden også

udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den

samme varme efter § 7, stk. 7, i lov om kuldioxidafgift af visse

energiprodukter.«

§ 11

indsættes som

stk. 19

20:

»Stk. 19.

Virksomheder, der er momsregistrerede, kan væl-

ge at foretage særlig opgørelse af tilbagebetaling af afgift. For

elektricitet til fremstilling af varme for hvilken en varmepro-

ducent får delvis tilbagebetaling af afgift efter stk. 17, tilba-

gebetales den resterende afgift af denne elektricitet til

forbrugeren af varmen. Tilbagebetalingen af den resterende

afgift nedsættes med 25,7 pct. For perioden 2010-2012 ned-

sættes tilbagebetalingen af den resterende afgift som anført i

bilag 8. Det er en betingelse for tilbagebetaling, at virksom-

heden anvender varmen til formål nævnt i stk. 3, 6. pkt. eller

stk. 4. En forholdsmæssig del af varmen kan henregnes til an-

vendelser, som er nævnt i 5. pkt., i de tilfælde, hvor samme

anlæg forsyner såvel anvendelser, som er nævnt i 5. pkt., som

andre anvendelser i virksomheden, når en sådan fordeling kan

opgøres. Reglerne om fordeling i § 11, stk. 5, nr. 4, i lov om

energiafgift af mineralolieprodukter m.v. finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 20.

Hvis en virksomhed vælger at opgøre tilbagebeta-

ling for varme efter reglerne i stk. 19, skal virksomheden

benytte denne opgørelsesmetode for hele kalenderåret, hvor-

ved der for samme år ikke kan ske opgørelse af tilbagebetaling

for varmen efter denne lovs øvrige regler om tilbagebetaling.

I givet fald finder denne lovs øvrige regler, herunder regler

om opgørelsesperioder og overskudsvarmeafgifter, anvendel-

se, som om der ydes tilbagebetaling efter den eller de af denne

lovs forskellige andre regler om tilbagebetaling, som ville fin-

de anvendelse, hvis det ikke var valgt at bruge muligheden for

særlig opgørelse af tilbagebetaling i stk. 19.«

Efter § 11 e indsættes:

»§ 11 f.

Momsregistrerede varmeproducenter, der produ-

cerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få

tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige va-

rer anvendt til fremstilling af varme til eget forbrug i den

momsregistrerede virksomhed via interne varmesystemer, jf.

dog stk. 2, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk,

»Bilag 2. Satser for elafgiftslovens § 6, stk. 1

1. jan. - 31.

dec. 2010

dec. 2011

Energiafgift

øre/kWh

49,9

50,8

Tillægsafgift

øre/kWh

6,0

Bilag 3. Satser for elafgiftslovens § 6, stk. 2

1. jan. - 31.

dec. 2010

Energiafgift

øre/kWh

61,3

som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4, eller 2) havde

kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 den 1. oktober 2005, eller 3)

er omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolie-

produkter m.v. Andre momsregistrerede fjernvarmeprodu-

center, der producerer varme uden samtidig produktion af

elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af

afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret

til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, jf.

dog stk. 2 og 3. Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr.

GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 18,1 øre pr. kWh varme

ab værk (2015-niveau) tilbagebetales. Såfremt der ved frem-

stillingen af varme anvendes både afgiftspligtig elektricitet

efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsæt-

tes de 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 18,1

øre pr. kWh varme ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt.

Indtil år 2015 er satserne nævnt i 3. og 4. pkt. som anført i

bilag 5. Satserne nævnt i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres

efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

Stk. 2.

Det er en betingelse for tilbagebetaling af afgift for

varme efter stk. 1, at virksomheden også udnytter muligheden

for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter §

7 b i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.

Stk. 3.

Det er en betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår

efter stk. 1, 2. pkt., at 100 pct. af varmeleverancen fra de

fjernvarmenet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i

mindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er kommet fra eller

kunne være kommet fra momsregistrerede virksomheder med

kraft-varme-kapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet af bilag 1

til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. Dette skal på

forlangende kunne dokumenteres over for told- og skattefor-

valtningen.

Stk. 4.

Virksomheden har kraft-varme-kapacitet, hvis virk-

somheden leverer varme til kollektive fjernvarmenet eller

lignende fjernvarmenet, og 100 pct. af varmeleverancen i

mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden.

Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraft-

varmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal på for-

langende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvalt-

ningen.

Stk. 5.

Reglerne om særlig opgørelse af tilbagebetaling af

afgift m.v. i § 11, stk. 19 og 20, finder tilsvarende anvendelse

for elektricitet til fremstilling af varme, for hvilken en varme-

producent får delvis tilbagebetaling af afgift efter stk. 1.«

Bilag 2-7

ophæves og i stedet indsættes:

1. jan. - 31.

dec. 2012

51,7

6,1

1. jan. - 31.

dec. 2013

52,6

6,2

1. jan. - 31.

dec. 2014

53,6

6,3

1. jan. - 31.

dec. 2011

62,4

1. jan. - 31.

dec. 2012

63,5

1. jan. - 31.

dec. 2013

64,7

1. jan. - 31.

dec. 2014

65,8

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

Tillægsafgift

øre/kWh

6,0

6,1

6,2

6,3

Bilag 4. Satser for elafgiftslovens § 11, stk. 9

1. jan. - 31.

dec. 2010

Nedsættelse af til- kr./GJ

52,8

bagebetaling ved

efterfølgende nyt-

tiggørelse af vand

og varme

1. jan. - 31.

dec. 2011

53,9

1. jan. - 31.

dec. 2012

59,8

1. jan. - 31.

dec. 2013

44,7

1. jan. - 31.

dec. 2014

45,5

Bilag 5. Satser vedrørende elpatronordningen i elafgiftsloven

1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31.

dec. 2010 dec. 2011 dec. 2012 dec. 2013 dec. 2014 dec. 2015

Grænser for tilbage- kr./GJ fjernvar- 45,9

46,7

47,5

48,4

49,3

50,1

betaling til momsre- me ab værk

gistrerede varmepro-

ducenter

Grænser for tilbage- øre/kWh fjern- 16,5

16,8

17,1

17,4

17,7

18,1

betaling til momsre- varme ab værk

gistrerede varmepro-

ducenter

Bilag 6. Satser for elafgiftslovens § 11 c

Nedsættelse af tilba- øre/kWh

gebetaling

1. jan. - 31. dec. 2010 1. jan. - 31. dec. 2011 1. jan. - 31. dec. 2012

1,6

Bilag 7. Satser for elafgiftslovens § 11 d, stk. 3, og § 11 e, stk. 5

1. jan. - 31.

dec. 2010

dec. 2011

dec. 2012

Nedsættelse af til- kr./GJ

57,3

58,4

59,4

bagebetaling ved

efterfølgende nyt-

tiggørelse af vand

og varme

Bilag 8. Satser for elafgiftslovens § 11, stk. 19

2010

Nedsættelse af tilba- pct.

7,8

gebetaling

§2

I lov om afgift af naturgas og bygas (gasafgiftsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 298 af 3. april 2006, som ændret ved §

3 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, § 4 i lov nr. 524 af 17.

juni 2008, § 2 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, § 11 i lov nr. 461

af 12. juni 2009, § 2 i lov nr. 527 af 12. juni 2009 og senest

ved § 2 i lov nr. 1384 af 21. december 2009, foretages følgende

ændringer:

§ 8, stk. 2,

ændres »19,7« til: »23,3».

1. jan. - 31.

dec. 2013

60,5

1. jan. - 31.

dec. 2014

61,6

2011

7,7

2012

7,7

§ 8, stk.4,

affattes således:

»Stk. 4.

Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer

varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive

fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebe-

talt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt

til fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet

eller lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-ka-

pacitet vedrører, hvis den momsregistrerede virksomhed er et

værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 5, eller 2)

havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 5 den 1. oktober 2005,

eller 3) er omfattet af bilag 1. Den del af afgiften, der overstiger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

50,1 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau), tilbagebe-

tales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes

både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler

eller energikilder, nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ fjernvarme

(2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter

reglerne i stk. 3. I perioden 2010 – 2014 er satserne, som er

nævnt i 2. og 3. pkt., som anført i bilag 4. Satserne nævnt i 2.

og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mine-

ralolieprodukter m.v. Det er en betingelse for tilbagebetalin-

gen, at virksomheden også udnytter muligheden for at få

tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7, stk.7,

i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.«

Efter § 8 indsættes:

»§ 8 a.

Momsregistrerede varmeproducenter, der produce-

rer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få

tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige va-

rer anvendt til fremstilling af varme til eget forbrug i den

momsregistrerede virksomhed via interne varmesystemer, jf.

dog stk. 2, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk,

som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4, eller 2) havde

kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 den 1. oktober 2005, eller 3)

er omfattet af bilag 1. Andre momsregistrerede fjernvarme-

producenter, der producerer varme uden samtidig produktion

af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug

af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret

til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, jf.

dog stk. 2 og 3. Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr.

GJ varme ab værk (2015-niveau) tilbagebetales. Såfremt der

ved fremstillingen af varme anvendes både afgiftspligtige va-

rer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder,

nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau)

forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i § 8, stk.

3. Indtil år 2015 er satserne nævnt i 3. og 4. pkt. som anført i

bilag 4. Satserne nævnt i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres

efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

Stk. 2.

Det er en betingelse for tilbagebetaling af afgift for

varme efter stk. 1, at virksomheden også udnytter muligheden

for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter §

7 b i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.

Stk. 3.

Det er en betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår

efter stk. 1. 2. pkt., at 100 pct. af varmeleverancen fra de

fjernvarmenet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i

mindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er kommet fra eller

kunne være kommet fra momsregistrerede virksomheder med

kraftvarmekapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet af bilag 1.

Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told-

og skatteforvaltningen.

Stk.4. Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis virksom-

heden leverer varme til kollektive fjernvarmenet eller lignen-

de fjernvarmenet, og 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75

pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct.

af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden

skal udgøres af elektricitet. Dette skal på forlangende kunne

dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen.«

Overskriften til

bilag 4

affattes således:

»Satser for elpatronordningen i gasafgiftsloven.«

§3

I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.

(kulafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1068 af 30.

oktober 2006, som bl.a. ændret ved § 4 i lov nr. 1536 af 19.

december 2007, § 3 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, § 2 i lov nr.

461 af 12. juni 2009, § 3 i lov nr. 527 af 12. juni 2009 og senest

ved § 3 lov nr. 1384 af 21. december 2009, foretages følgende

ændringer:

§ 7, stk. 1,

ændres »19,7« til: »23,3«

§ 7, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer

varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive

fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebe-

talt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt

til fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet

eller lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-ka-

pacitet vedrører, hvis den momsregistrerede virksomhed er et

værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4, eller 2)

havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 den 1. oktober 2005,

eller 3) er omfattet af bilag 1. Den del af afgiften, der overstiger

50,1 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau), tilbagebe-

tales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes

både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler

eller energikilder, nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ fjernvarme

(2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter

reglerne i stk. 2. I perioden 2010 – 2014 er satserne som er

nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 4. Satserne nævnt i 2.

og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mine-

ralolieprodukter m.v. Det er en betingelse for tilbagebetalin-

gen, at virksomheden også udnytter muligheden for at få

tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7, stk.7,

i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.«

Efter § 7 a indsættes:

»§ 7 b.

Momsregistrerede varmeproducenter, der produce-

rer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få

tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige va-

rer anvendt til fremstilling af varme til eget forbrug i den

momsregistrerede virksomhed via interne varmesystemer, jf.

dog stk. 2, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk,

som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4, eller 2) havde

kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 den 1. oktober 2005, eller 3)

er omfattet af bilag 1. Andre momsregistrerede fjernvarme-

producenter, der producerer varme uden samtidig produktion

af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug

af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret

til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, jf.

dog stk. 2 og 3. Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr.

GJ varme ab værk (2015-niveau) tilbagebetales. Såfremt der

ved fremstillingen af varme anvendes både afgiftspligtige va-

rer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder,

nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau)

forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i § 7, stk.

2. Indtil år 2015 er satserne nævnt i 3. og 4. pkt. som anført i

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

bilag 4. Satserne nævnt i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres

efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

Stk. 2.

Det er en betingelse for tilbagebetaling af afgift for

varme efter stk. 1, at virksomheden også udnytter muligheden

for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter §

7 b i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.

Stk. 3.

Det er en betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår

efter stk. 1. 2. pkt., at 100 pct. af varmeleverancen fra de

fjernvarmenet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i

mindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er kommet fra eller

kunne være kommet fra momsregistrerede virksomheder med

kraft-varme-kapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet af bilag 1.

Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told-

og skatteforvaltningen.

Stk. 4.

Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis virk-

somheden leverer varme til kollektive fjernvarmenet eller

lignende fjernvarmenet, og 100 pct. af varmeleverancen i

mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden.

Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraft-

varmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal på for-

langende kunne dokumenteres på over for told- og skattefor-

valtningen.«

Overskriften til

bilag 4

affattes således:

»Satser for elpatronordningen i kulafgiftsloven.«

§4

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

(mineralolieafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 3.

april 2006, som bl.a. ændret ved § 1 i lov nr. 1536 af 19.

december 2007, § 2 i lov nr. 524 af 17. juni 2008, § 5 i lov nr.

528 af 17. juni 2008, § 10 i lov nr. 461 af 12. juni 2009, § 4 i

lov nr. 527 af 12. juni 2009, ved § 4 i lov nr. 1384 af 21.

december 2009 og senest ved § 1 i lov nr. 1385 af 21. december

2009, foretages følgende ændringer:

§ 3

affattes således:

»§ 3.

En autoriseret oplagshaver er en virksomhed eller

person, der som led i udøvelsen af sit erhverv har fået autori-

sation til at fremstille, forarbejde, oplægge, modtage eller

afsende varer under afgiftssuspensionsordningen i et afgifts-

oplag, jf. § 5, stk. 1.

Stk. 2.

Virksomheder, der udvinder eller fremstiller varer,

skal autoriseres som oplagshaver hos told- og skatteforvalt-

ningen.

Stk. 3.

Andre virksomheder, der afsætter, oplagrer eller for-

bruger afgiftspligtige varer, kan autoriseres som oplagshaver

hos told- og skatteforvaltningen, når virksomheden til opbe-

varing af afgiftspligtige varer råder over lagerkapacitet på

mindst 1.000 m

. Virksomheder, der afsætter afgiftspligtige

varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 17 og 18, kan dog autoriseres

som oplagshaver, når virksomheden har et årligt salg af de

nævnte varer på mindst 100.000 l. Told- og skatteforvaltnin-

gen kan i særlige tilfælde fravige det i 1. pkt., anførte kapaci-

tetskrav for virksomheder, der afsætter autogas til videresalg.

Hvis flere virksomheder råder over samme lagerkapacitet,

hæftes der forholdsmæssigt for afgift i forhold til virksomhe-

dernes faktiske anvendelse af lagerkapaciteten.

Stk. 4.

Virksomheder med et årligt forbrug på over 4.000

GJ varme, der er målt inden for samme lokalitet, og som er

direkte leveret fra et registreret kraftvarmeværk, omfattet af

bilag 1, eller en mellemhandler, registret efter stk. 5, og hvor

tilbagebetaling af afgift efter § 11 i denne lov og § 9 i lov om

kuldioxidafgift af visse energiprodukter samlet set udgør

mindst 90 pct. af afgiften efter begge love, kan registreres hos

told- og skatteforvaltningen.

Stk. 5.

Mellemhandlere, der transporterer varme, og som er

direkte leveret fra et registreret kraftvarmeværk, omfattet af

bilag 1, og hvor mindst 50 pct. af varmen i de seneste 12 må-

neder er transporteret til virksomheder, registreret efter stk. 4,

kan registreres hos told- og skatteforvaltningen.

Stk. 6.

Mellemhandlere, registreret efter stk. 5, skal stille

sikkerhed for afgiften af den varme, der transporteres til virk-

somheder, som ikke er registreret efter stk. 4. Sikkerhedens

størrelse fastsættes efter § 11, stk. 5, i lov om opkrævning af

skatter og afgifter m.v. Told- og skatteforvaltningen kan fast-

sætte nærmere regler for sikkerhedsstillelsen.

Stk. 7.

Ved ansøgning om registrering efter stk. 4 eller 5,

skal virksomheden over for told- og skatteforvaltningen do-

kumentere, at virksomheden i de seneste 12 måneder har

opfyldt betingelserne i stk. 4 eller 5, eller sandsynliggøre, at

virksomheden i de kommende 12 måneder opfylder betingel-

serne i stk. 4 eller 5. Ved opgørelsen af forbrug de seneste 12

måneder benyttes de mængder af gas eller varme, som er målt

af de autoriserede virksomheder efter stk. 2, eller de registre-

rede virksomheder efter stk. 5.

Stk. 8.

Såfremt en virksomhed ikke længere opfylder be-

tingelserne for registrering efter stk. 4 eller 5, skal virksom-

heden underrette told- og skatteforvaltningen.

Stk. 9.

Virksomheder, der på tidspunktet for ansøgning om

registrering efter stk. 4 eller 5 er i restance med skatter og

afgifter, kan ikke registreres i henhold til stk. 4 eller 5.

Stk. 10.

Såfremt virksomheden ikke har afgivet rettidig an-

givelse, har afgivet urigtig angivelse, ikke rettidigt har indbe-

talt skatter eller afgifter m.v. eller har været i restance med

skatter og afgifter, kan told- og skatteforvaltningen inddrage

registreringen efter stk. 4 eller 5. Virksomheder, der har fået

inddraget registreringen efter stk. 4 eller 5, kan tidligst anmode

om fornyet registrering efter stk. 4 eller 5 efter 12 måneder.

Told- og skatteforvaltningen skal give et registreret kraftvar-

meværk, omfattet af bilag 1 til denne lov, oplysning om

inddragelse af registreringen efter stk. 4 eller 5.

Stk. 11.

En her i landet autoriseret oplagshaver er berettiget

til under afgiftssuspensionsordningen at oplægge og modtage

varer fra andre EU-lande samt at afsende varer til andre EU-

lande. En autoriseret oplagshaver har tilsvarende adgang til at

afsende varer efter loven til andre autoriserede oplagshavere

her i landet. For at få autorisation som oplagshaver her i landet

skal oplagshaveren hos told- og skatteforvaltningen stille sik-

kerhed for betaling af afgifter af afgiftspligtige varer.

Stk. 12.

Virksomheder, der af miljømyndighederne er god-

kendt til at indsamle og forarbejde spildolie med henblik på

genbrug, skal autoriseres efter stk. 2.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

Stk. 13.

Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler

for administration af autorisation af oplagshaver her i landet

og sikkerhedsstillelse efter stk. 11.

§ 9, stk. 1, nr. 3, 4

affattes således:

»3) varer til brug om bord på skibe i udenrigsfart og fiskeri-

fartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en

bruttoregistertonnage på 5 t og derover, dog bortset fra

lystfartøjer,

4) varer til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske re-

præsentationer, internationale institutioner m.v. samt de

hertil knyttede personer, eller

5) varer til brug for udenlandske NATO-medlemslandes

væbnede styrker og deres ledsagende civile personale el-

ler til forsyning af deres messer eller kantiner, når styr-

kerne m.v. befinder sig her i landet.«

§ 9, stk. 2,

ændres »19,7« til: »23,3«.

§ 9, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer

varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive

fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebe-

talt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt

til fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet

eller lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-ka-

pacitet vedrører, hvis den momsregistrerede virksomhed er et

værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 5, eller 2)

havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 5 den 1. oktober 2005,

eller 3) er omfattet af bilag 1. Den del af afgiften, der overstiger

50,1 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau), tilbagebe-

tales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes

både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler

eller energikilder, nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ fjernvarme

(2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter

reglerne i stk. 3. I perioden 2010 – 2014 er satserne som er

nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 3. Satserne nævnt i 2.

og 3. pkt. reguleres efter § 32 a. Det er en betingelse for til-

bagebetalingen, at virksomheden også udnytter muligheden

for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter §

7, stk.7, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.«

Efter § 9 indsættes:

»§ 9 a.

Momsregistrerede varmeproducenter, der produce-

rer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få

tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige va-

rer anvendt til fremstilling af varme til eget forbrug i den

momsregistrerede virksomhed via interne varmesystemer, jf.

dog stk. 2, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk,

som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4, eller 2) havde

kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 den 1. oktober 2005, eller 3)

er omfattet af bilag 1. Andre momsregistrerede fjernvarme-

producenter, der producerer varme uden samtidig produktion

af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug

af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret

til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, jf.

dog stk. 2 og 3. Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr.

GJ varme ab værk (2015-niveau) tilbagebetales. Såfremt der

ved fremstillingen af varme anvendes både afgiftspligtige va-

rer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder,

nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau)

forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i § 9, stk.

3. Indtil år 2015 er satserne nævnt i 3. og 4. pkt. som anført i

bilag 3. Satserne nævnt i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres

efter § 32 a.

Stk. 2.

Det er en betingelse for tilbagebetaling af afgift for

varme efter stk. 1, at virksomheden også udnytter muligheden

for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter §

7 b i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.

Stk. 3.

Det er en betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår

efter stk. 1. 2. pkt., at 100 pct. af varmeleverancen fra de

fjernvarmenet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i

mindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er kommet fra eller

kunne være kommet fra momsregistrerede virksomheder med

kraft-varme-kapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet af bilag 1.

Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told-

og skatteforvaltningen.

Stk. 4.

Virksomheden har kraft-varme-kapacitet, hvis virk-

somheden leverer varme til kollektive fjernvarmenet eller

lignende fjernvarmenet, og 100 pct. af varmeleverancen i

mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden.

Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraft-

varmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal på for-

langende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvalt-

ningen.«

Overskriften til

bilag 3

affattes således:

»Satser for elpatronordningen i

mineralolieafgiftsloven.««

§5

I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter (CO2-

afgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 17. august 2006,

som bl.a. ændret ved § 5 i lov nr. 1536 af 19. december 2007,

§ 3 i lov nr. 524 af 17. juni 2008, § 4 i lov nr. 528 af 17. juni

2008, § 6 i lov nr. 461 af 12. juni 2009, § 5 i lov nr. 527 af 12.

juni 2009 og senest ved § 5 i lov nr. 1384 af 21. december

2009, foretages følgende ændringer:

§ 1

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Der svares endvidere en afgift af biogas, der an-

vendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg

med en indfyret effekt på over 1.000 kW.«

§ 2, stk. 1, nr. 12,

affattes således:

»12) Naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6

megajoule (MJ) pr. normal m

(Nm

), 38,4 øre pr.

. Naturgas med en nedre brændværdi på 39,6 me-

gajoule (MJ) pr. normal m

(Nm

), der anvendes eller

er bestemt til anvendelse som motorbrændstof i statio-

nære stempelmotoranlæg 6,6 øre pr. Nm

.«

§ 2, stk. 1,

indsættes som

nr. 17:

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

»17) Biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære

stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over

1.000 kW 1,2 kr./GJ.«

§ 2, stk. 3,

indsættes som

3. pkt.:

»Der skal dog svares afgift efter § 2, stk. 1, nr. 17 af den

andel, der anvendes som motorbrændstof i stationære stem-

pelmotoranlæg med en indfyret effekt over 1.000 kW.«

§ 3

indsættes som

nr. 5:

»5) Virksomheder, som forbruger biogas, der anvendes som

motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med en

indfyret effekt på over 1.000 kW. Til de registrerede

virksomheder udstedes et bevis for registreringen.«

§ 5, stk. 1, nr. 3,

ændres »og« til: »,«.

§ 5, stk. 1, nr. 4,

ændres »bygas. « til: »bygas og«

§ 5, stk. 1,

indsættes som

nr. 5:

»5) for varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 17, som den forbrugte

mængde af biogas. Energiindholdet i biogassen skal ve-

rificeres, og virksomheden skal på forlangende kunne

fremvise dokumentation for energiindholdet overfor

told- og skatteforvaltningen. Hvis energiindholdet ikke

kan dokumenteres, fastsættes det til 23,3 MJ/Nm3.«

§ 5

indsættes som

stk. 6:

»Stk. 6.

Skatteministeren kan fastsætte regler vedrørende

dokumentation efter stk. 1, nr. 5.«

10.

§ 7, stk. 1, nr. 2,

ændres »nr. 9-12« til: »nr. 9-11 og 12,

1. pkt.«.

11.

§ 7, stk. 4, 1. pkt.,

affattes således:

»Stk. 4.

Bortset fra varer nævnt i § 2, stk. 1, nr. 17, er bio-

brændstoffer, der anvendes som motorbrændstof, fritaget for

afgift.«

12.

§ 7, stk. 7,

affattes således:

»Stk. 7.

Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer

varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive

fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebe-

talt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt

til fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet

eller lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-ka-

pacitet vedrører, hvis den momsregistrerede virksomhed er et

værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 8, eller 2)

havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 8 den 1. oktober 2005,

eller 3) er omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mine-

ralolieprodukter m.v. Den del af afgiften, der overstiger 12,9

kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau) eller 4,6 øre pr.

kWh ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Hvis der ved

fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige va-

rer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder,

nedsættes de 12,9 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau) eller

4,6 øre pr. kWh ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. I

perioden 2010-2014 er satserne nævnt i 2. og 3. pkt. som anført

i bilag 3. Satserne nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a

i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Det er en

betingelse for tilbagebetalingen, at virksomheden også udnyt-

ter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme

varme efter § 11, stk. 17, i lov om afgift af elektricitet, § 8,

stk. 4, i lov om afgift af naturgas og bygas, § 7, stk. 3, i lov

om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. eller § 9, stk. 4, i

lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.«

13.

Efter § 7 a indsættes:

»§ 7 b.

Momsregistrerede varmeproducenter, der produce-

rer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få

tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige va-

rer anvendt til fremstilling af varme til eget forbrug i den

momsregistrerede virksomhed via interne varmesystemer, jf.

dog stk. 2, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk,

som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4, eller 2) havde

kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 den 1. oktober 2005, eller 3)

er omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolie-

produkter m.v. Andre momsregistrerede fjernvarmeprodu-

center, der producerer varme uden samtidig produktion af

elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af

afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret

til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, jf.

dog stk. 2 og 3. Den del af afgiften, der overstiger 12,9 kr. pr.

GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 4,6 øre pr. kWh varme

ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved frem-

stillingen af varme anvendes både afgiftspligtige varer efter

denne lov og andre energikilder, nedsættes de 12,9 kr. pr. GJ

varme ab værk (2015-niveau) eller 4,6 øre pr. kWh varme ab

værk (2015-niveau), forholdsmæssigt. Indtil år 2015 er sat-

serne nævnt i 3. og 4. pkt. som anført i bilag 3. Satserne nævnt

i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres efter § 32 a i lov om

energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

Stk. 2.

Det er en betingelse for tilbagebetaling af afgift for

varme efter stk. 1, at virksomheden også udnytter muligheden

for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter §

11 f i lov om afgift af elektricitet, § 8 a i lov om afgift af

naturgas og bygas, § 7 b i lov om afgift af stenkul, brunkul og

koks m.v. eller § 9 a i lov om energiafgift af mineraloliepro-

dukter m.v.

Stk. 3.

Det er en betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår

efter stk. 1. 2. pkt., at 100 pct. af varmeleverancen fra de

fjernvarmenet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i

mindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er kommet fra eller

kunne være kommet fra momsregistrerede virksomheder med

kraftvarmekapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet af bilag 1

til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. Dette skal på

forlangende kunne dokumenteres over for told- og skattefor-

valtningen.

Stk. 4.

Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis 100 pct.

af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af

kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elek-

tricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektri-

citet. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for

told- og skatteforvaltningen.«

14.

§ 9 a, stk. 1,

ændres », 9-13 og 16« til: », 9-11, 12, 1. pkt.,

13 og 16«.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

15.

§ 9 c, stk. 1,

ændres »og 9-13« til: », 9-11, 12, 1. pkt., og

13«.

16.

Efter § 9 c indsættes:

»§ 9 d.

For nye eller for eksisterende stempelmotoranlæg i

registrerede virksomheder, der enten har eller fremadrettet får

foretaget tiltag, hvorved udledningen af andre klimagasser

end CO

begrænses, kan der ydes godtgørelse. Godtgørelsen

af afgift beregnes som den målte procentvise reduktion i ud-

ledningen af uforbrændt metan i forhold til en udledning af

uforbrændt metan på 465 g/GJ indfyret naturgas og/eller 323

g/GJ indfyret biogas. Godtgørelsen kan ikke overstige afgifts-

betalingen.

Stk. 2.

Der ydes kun godtgørelse af afgift efter stk. 1, hvis

der sker måling af den udledte mængde af uforbrændt metan.

Stk. 3.

Godtgørelsen efter stk. 1 skal for hver afgiftsperiode

opgøres for hvert brændsel og for hvert motoranlæg for sig.

Hvis der anvendes flere typer brændsler i samme motoranlæg

samtidig, fordeles den mindre udledte mængde af metan for

hvert brændsel på hvert motoranlæg for sig i forhold til ener-

gimængden af hvert af de indfyrede brændsler i hvert motor-

anlæg.

Stk. 4.

Afgiftsgodtgørelser under 500 kr. udbetales ikke.

Afgiftsgodtgørelse kan dog, uanset beløbets størrelse, mod-

regnes i skyldig afgift.

»»

12)

øre/Nm

Naturgas og bygas med en nedre brænd-

værdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal

(Nm

Naturgas med en nedre brændværdi på øre/Nm

39,6 mega-joule (MJ) pr. normal m

(Nm

), der anvendes eller er bestemt til

anvendelse som motorbrændstof i statio-

nære stempelmotoranlæg.

23.

bilag 2

indsættes som

nr. 17:

»»

17)

kr./GJ

Biogas, der anvendes som motorbrænd-

stof i stationære stempelmotoranlæg med

en indfyret på effekt på over 1.000 kW.

24.

Overskriften til

bilag 3

affattes således:

»Satser for elpatronordningen i kuldioxidafgiftsloven.«

§6

I lov nr. 472 af 17. juni 2008 om afgift af kvælstofoxider,

som ændret ved § 7 i lov nr. 527 af 12. juni 2009 og § 6 i lov

nr. 1384 af 21. december 2009, foretages følgende ændring:

§ 3, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.:

Stk. 5.

Skatteministeren kan fastsætte regnskabs- og kon-

trolforskrifter og regler om dokumentation for afgiftsfritagel-

se og godtgørelse. Endvidere kan skatteministeren fastsætte

regler, der angiver de nærmere retningslinjer for, hvilke tiltag,

der efter stk. 1 begrunder godtgørelse af afgiften. Endelig kan

skatteministeren fastsætte regler for opgørelse og udbetaling

af godtgørelsen efter stk. 1.«

17.

§ 12, stk. 1, nr. 4,

indsættes efter »nr. 12«: »og nr. 17«.

18.

§ 13, stk. 2, nr. 2,

ændres »mv. og« til: »m.v.,«.

19.

§ 13, stk. 2, nr. 3,

ændres »bygas. « til: »bygas og«.

20.

§ 13, stk. 2,

indsættes som

nr. 4:

»4) for de af § 2, stk. 1, nr. 17, omfattede varer bestemmel-

serne i § 17 i lov om afgift af naturgas og bygas.«

21.

§ 14, nr. 4,

indsættes efter »nr. 12: « »og 17«.

22.

bilag 2

affattes

nr. 12

således:

35,7

36,4

37,0

37,7

6,1

6,2

6,3

6,5

1,1

»Virksomheder, der leverer varer omfattet af bilag 1, nr. 11

og 12, skal registreres hos told- og skatteforvaltningen.«

§7

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 8.

november 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 549 af 6.

juni 2007, § 78 i lov nr. 1392 af 27. december 2008, § 1 i lov

nr. 386 af 20. maj 2009 og senest ved § 14 i lov nr. 1384 af

21. december 2009, foretages følgende ændringer:

§ 9 a, stk. 1. 2. pkt.,

affattes således:

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

»En virksomhed, som producerer fjernvarme, betaler ikke

beløb til dækning af omkostninger til offentlige forpligtelser

efter § 8, stk. 2 og 3, for det elforbrug, som medgår til at pro-

ducere fjernvarme til forbrugere ved hjælp af elektricitet, og

for hvilket der sker tilbagebetaling af elafgift ifølge lov om

elafgift.«

§ 9 a, stk. 2, 2. pkt.,

ophæves.

§ 9 a, stk. 3,

ophæves.

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.

§8

I lov om afgift af spiritus m.m. (spiritusafgiftsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 1239 af 22. oktober 2007, som ændret

ved § 92 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 27 i lov nr.

1344 af 19. december 2008 og senest ved § 2 i lov nr. 1385 af

21. december 2009, foretages følgende ændringer:

§ 15, stk. 1, nr. 3, 4

affattes således:

»3) anvendes til fremstilling af varer, som ikke er afgifts-

pligtige efter loven,

4) leveres til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske

repræsentationer, internationale institutioner m.v. samt

de hertil knyttede personer, eller

5) leveres til brug for udenlandske NATO-medlemslandes

væbnede styrker og deres ledsagende civile personale el-

ler til forsyning af deres messer eller kantiner, når styr-

kerne m.v. befinder sig her i landet.«

§9

I lov om tobaksafgifter (tobaksafgiftsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 635 af 21. august 1998, som ændret bl.a.

ved § 3 i lov nr. 962 af 2. december 2003 og senest ved § 3 i

lov nr. 1385 af 21. december 2009, foretages følgende

ændringer:

§ 29, stk. 1, nr. 4, 5

affattes således:

»4) varer, der hos en autoriseret oplagshaver eller fremstil-

lingsvirksomhed eller under transport til og fra virksom-

heden er gået tabt som følge af varernes art eller ved

brand, brækage eller lignende, jf. § 33,

5) varer til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske re-

præsentationer, internationale institutioner m.v. samt de

hertil knyttede personer, eller

6) varer til brug for udenlandske NATO-medlemslandes

væbnede styrker og deres ledsagende civile personale el-

ler til forsyning af deres messer eller kantiner, når styr-

kerne m.v. befinder sig her i landet.«

§ 10

I lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. (øl- og

vinafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 890 af 17. august

2006, som ændret ved § 97 i lov nr. 1336 af 19. december

2008, § 30 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, § 5 i lov nr.

524 af 12. juni 2009 og senest ved § 4 i lov nr. 1385 af 21.

december 2009, foretages følgende ændring:

§ 11, stk. 1, nr. 3, 4

affattes således:

»3) anvendes til fremstilling af varer, som ikke er afgifts-

pligtige efter loven,

4) leveres til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske

repræsentationer, internationale institutioner m.v. samt

de hertil knyttede personer, eller

5) leveres til brug for udenlandske NATO-medlemslandes

væbnede styrker og deres ledsagende civile personale el-

ler til forsyning af deres messer eller kantiner, når styr-

kerne m.v. befinder sig her i landet.«

§ 11

I lov nr. 520 af 7. juni 2006 om ændring af lov om

elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om

varmeforsyning, lov om Energinet Danmark, lov om

planlægning, lov om kommunal udligning og generelle tilskud

til kommuner og amtskommuner og lov om kuldioxidafgift af

visse energiprodukter foretages følgende ændring:

§ 9, stk. 2, 2. pkt.,

ophæves.

§ 12

Stk. 1.

Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræ-

den af loven. Ministeren kan herunder fastsætte, at bestem-

melserne træder i kraft på forskellige tidspunkter, jf. dog stk.

2-4.

Stk. 2.

§ 2, stk. 1, litra e, i lov om afgift af elektricitet, som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, træder i kraft den 1. juli 2010.

Stk. 3.

§ 1, stk. 2, § 2, stk. 1, nr. 12 og 17, § 2, stk. 3, 3. pkt.,

§ 3, nr. 5, § 5, stk. 1, nr. 3-5, § 5, stk. 6, § 7, stk. 1, nr. 2, § 7,

stk. 4, 1. pkt., § 9 a, stk. 1, § 9 c, stk. 1, § 9 d, § 12, stk. 1, nr.

4, § 13, stk. 2, nr. 2-4, § 14, nr. 4 og bilag 2, nr. 12 og 17 i lov

om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, som affattet eller

ændret ved denne lovs § 5, nr. 1-11 og 14-23, træder i kraft

den 1. januar 2011.

Stk. 4.

§ 11, stk. 3, 5. og 6. pkt., og § 11, stk. 6, 4.-7. pkt., i

lov om afgift af elektricitet, som affattet eller ændret ved den-

ne lovs § 1, nr. 2 og 3, § 8, stk. 2, i lov om afgift af naturgas

og bygas, som affattet eller ændret ved denne lovs § 2, nr. 1,

§ 7, stk. 1, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.,

som affattet eller ændret ved denne lovs § 3, nr. 1, § 3, § 9,

stk. 1, nr. 3-5 og § 9, stk. 2, i lov om energiafgift af mineral-

olieprodukter m.v., som affattet eller ændret ved denne lovs §

4, nr. 1-3, § 3, stk. 3, 2. pkt., i lov om afgift af kvælstofoxider,

som affattet eller ændret ved denne lovs § 6, nr. 1, § 15, stk.

1, nr. 3-5, i lov om afgift af spiritus m.m., som affattet eller

ændret ved denne lovs § 8, nr. 1, § 29, stk. 1, nr. 4-6, i lov om

tobaksafgifter, som affattet eller ændret ved denne lovs § 9,

nr. 1, og § 11, stk. 1, nr. 3-5, i lov om afgift af øl, vin og frugtvin

m.m., som affattet eller ændret ved denne lovs § 10, nr. 1,

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 5.

§ 3 og § 9, stk. 1, nr. 3-5, i lov om energiafgift af

minerealolieprodukter m.v., som affattet eller ændret ved den-

ne lovs § 4, nr. 1 og 2, samt § 15, stk. 1, nr. 3-5, i lov om afgift

af spiritus m.m, som affattet eller ændret ved denne lovs § 8,

nr. 1, § 29, stk. 1, nr. 4-6, i lov om tobaksafgifter, som affattet

eller ændret ved denne lovs § 9, nr. 1, og § 11, stk. 1, nr. 3-5,

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

i lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m, som affattet eller

ændret ved denne lovs § 10, nr. 1, har virkning fra den 1. april

2010.

Stk.6. Loven finder anvendelse på afgiftspligtige varer, der

fra lovens ikrafttræden udleveres til forbrug fra registrerede

virksomheder, forbruges af registrerede virksomheder, angi-

ves til fortoldning, modtages fra udlandet eller medtages fra

udlandet.

Stk. 7.

For løbende leverancer, for hvilke afregningsperio-

den påbegyndes inden lovens ikrafttræden og afsluttes efter

dette tidspunkt, beregnes den ændrede afgift af så stor en del

af leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttræden til af-

regningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede

afregningsperiode. Med told- og skatteforvaltningens tilladel-

se kan der foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel

af leverancen, hvoraf der skal betales afgift.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

1.1. Ændringer i elpatronordningen

1.2. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning

1.3. Afgift på andre klimagasser end CO

1.4. Øvrige mindre præciseringer og tilpasninger

2. Forslagets formål og baggrund

2.1 Elpatronordningen

2.2 Solcelleordning

2.3. Afgift på andre klimagasser end CO

3. Lovforslagets indhold

3.1. Ændringer i elpatronordningen

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Forslagets baggrund

3.1.3. Forslagets indhold

3.2. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning

3.2.1. Gældende ret

3.2.1.1. Vindmøller

3.2.1.2. Solceller

3.2.1.3 Andre VE-anlæg

3.2.2. Forslagets baggrund

3.2.3. Forslagets indhold

3.3. Afgift på andre klimagasser end CO

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Forslagets baggrund

3.3.3. Forslagets indhold

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4.1. Skatteudgifter

4.2. Ændringer i elpatronordningen

4.2.1. Baggrund

4.2.2. Samlet provenuvirkning

4.2.2.1. Permanent ordning for el

4.2.2.2. Fjernvarmeværkerne og intern varme

4.3. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning

4.4. Afgift på andre klimagasser end CO

4.4.1. Adfærdseffekter

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

5.1. Ændringer i elpatronordningen.

5.2. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning

5.3. Afgift på andre klimagasser end CO

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

6.1. Ændringer i elpatronordningen.

6.2. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning

6.3. Afgift på andre klimagasser end CO

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

7.1. Ændringer i elpatronordningen

7.2. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning

7.3. Afgift på andre klimagasser end CO

8. Administrative konsekvenser for borgerne

9. Miljømæssige konsekvenser

9.1. Ændringer i elpatronordningen.

9.2. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning

9.3. Afgift på andre klimagasser end CO

10. Forholdet til EU-retten

10.1. Ændringer i elpatronordningen

10.2. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning

10.3. Afgift på andre klimagasser end CO

11. Hørte myndigheder og organisationer

12. Sammenfattende skema

1. Indledning

1.1. Ændringer i elpatronordningen

Forslaget udmønter ændringer i elpatronordningen

med baggrund i den politiske aftale om bedre integration

af vind mellem regeringen (Venstre og Det Konservative

Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, So-

cialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre fra oktober

2009. I den forbindelse foreslås justeringer af reglerne

om godtgørelse af elafgift.

1.2. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning

Forslaget udmønter ændringer i el-afgiftens solcelle-

ordning med baggrund i den energipolitiske aftale af 21.

februar 2008 mellem regeringen (Venstre og Det Kon-

servative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Fol-

keparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og

Liberal Alliance.

1.3. Afgift på andre klimagasser end CO

Forslaget om afgift på andre klimagasser end CO

har

baggrund i aftale mellem regeringen (Venstre og Det

Konservative Folkeparti) og Dansk Folkepartis om For-

årspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skat. Med forslaget

øges incitamentet til at udlede mindre CO

1.4. Øvrigt, mindre præciseringer og tilpasninger

Forslaget indeholder herudover mindre præciseringer

af registreringsbestemmelserne i lov om afgift af kvæl-

stofoxider (hjemmel til om registreringspligt for virk-

somheder, der leverer afgiftspligtig naturgas), præcise-

ringer i elafgiftslovens bestemmelser om opgørelse af

energiforbruget til komfortkøling, tilpasninger af ener-

giafgiftslovenes angivelse af standardenergiindholdet i

biogas, samt visse konsekvensrettelser og præciseringer

i mineralolieafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, tobaksaf-

giftsloven samt øl- og vinafgiftsloven, der skulle have

været foretaget i den vedtagne lov nr. 1385 af 21. de-

cember 2009 (Gennemførelse af EU-cirkulationsdirek-

tiv), som endnu ikke vil være trådt i kraft på tidspunktet

for lovforslagets fremsættelse.

2. Forslagets formål og baggrund

2.1. Elpatronordningen

For bedre at kunne udnytte elektriciteten fra landets

vindmøller, når det blæser meget, og på tidspunkter i

døgnet, hvor der hidtil ikke er blevet brugt megen elek-

tricitet, har regeringen (Venstre og Det Konservative

Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, So-

cialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre indgået en

aftale vedrørende bl.a. den såkaldte elpatronlov. Aftalen

indebærer bl.a., at de særligt lave afgiftssatser for brug

af elektricitet i elpatroner (store dyppekogere) i forbin-

delse med fjernvarmeproduktion skal gælde permanent.

På den måde sikres det, at klimavenlig elektricitet fra

vindmøller bruges til opvarmning med fjernvarme i de

danske husholdninger frem for at blive eksporteret som

billig elektricitet til udlandet. Med dette lovforslag ud-

møntes de dele af aftalen, som kræver ændringer i ener-

giafgiftslovene og CO

-afgiftsloven.

Med lov nr. 1417 af 21. december 2005 (elpatronlo-

ven) blev der vedtaget en ordning med nedsættelse af

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

afgifterne for kraftvarmeværkers produktion af varme-

leverancer uden samtidig el-produktion, uanset om var-

men produceres på basis af el, kul, olie eller gas. Det

bemærkes, at ligesom loven kaldes for elpatronloven,

benævnes selve ordningen elpatronordningen, selvom

loven og ordningen gælder for andre varmeproduceren-

de anlæg end elpatroner, og uanset om der bruges el, eller

de afgiftspligtige brændsler er kul, olie eller gas.

For kul, olie og gas er ordningen permanent, mens den

har været tidsbegrænset for el. For el til varmeproduk-

tion skulle ordningen således foreløbig kun gælde i fire

år, idet partierne bag aftalen om ordningen ville tage

stilling til en eventuel forlængelse på baggrund af en

uafhængig analyse. Elpatronloven trådte i kraft den 1.

januar 2008. Den foreløbige elpatronordning for el ud-

løber således ultimo 2011.

Elpatronordningen er nærmere beskrevet i forslaget til

elpatronloven, Forslag til Lov om ændring af forskellige

miljø- og energiafgiftslove (Afgiftslempelser på fjern-

varme m.v. som led i finanslovsaftalen for 2006, afgifts-

lempelser på kvælstof i lastbilers miljøfiltre samt

mikrokraftvarme samt justeringer af forbrugsregistre-

ring m.v.). Forslaget blev fremsat af skatteministeren

den 16. november 2005.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger, afsnit

2.1., til forslaget til elpatronloven fra 2005 (L 81 fremsat

den 16. november 2005 af skatteministeren), at energi-

og CO

-afgifterne på el og brændsler til fjernvarmepro-

duktion uden samtidig elproduktion ved forslaget

reduceres ned mod niveauet for brændselsbaseret kraft-

varme for fjernvarmeleverandører med kraftvarmeka-

pacitet. Det fremgår videre, at med elpatronordningen

rettes der op på tidligere uhensigtsmæssigheder, og at

der opnås både en væsentlig samfundsøkonomisk ge-

vinst og væsentlige miljømæssige fordele i form af la-

vere emission af CO

, SO

og NO

. Det skyldes

reduktion af de tidligere afgiftsmæssige incitamenter til

en for stor elproduktion på kraftvarmeværkerne samt

øget incitament til fornuftig indenlandsk anvendelse af

elproduktionen frem for uøkonomisk eksport af el. Der

henvises til den nærmere gennemgang af elpatronord-

ningen i nævnte forslag til elpatronloven.

EA Energianalyse og Risø DTU har den 9. juni 2009

færdiggjort ovennævnte uafhængige analyse i form af

rapporten: Bedre integration af vind. Analyse af elpa-

tronloven, treledstariffen for mindre kraftvarmeanlæg,

afgifter og andre væsentlige rammebetingelser.

På baggrund af analysens anbefalinger og med henblik

på bedre at integrere vind i energisystemerne har rege-

ringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), So-

cialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folke-

parti og Det Radikale Venstre indgået nævnte aftale, som

bl.a. vedrører ordningen i elpatronloven. Denne aftale

har følgende indhold:

1. Elpatronloven gøres permanent.

2. Krav om ejerskab lempes så ordningen også gælder:

– Fjernvarmeværker uden egen kraftvarmekapacitet,

der leverer til fjernvarmenet, hvor hovedparten af

varmen kan forsynes fra kraftvarmeenheder.

– Virksomheder med kraftvarmekapacitet, hvor var-

men bruges i samme interne varmesystemer.

3. Skatteministeren fremlægger inden den 1. juni 2010

en redegørelse om muligheder for og virkninger af æn-

drede afgifter på elektricitet med særlig henblik på bedre

integration af VE (dynamiske afgifter).

4. Klima- og energiministeren fremlægger inden den 1.

juni 2010 en redegørelse om muligheder for og virknin-

ger af ændrede tariffer for elektricitet med særlig henblik

på bedre integration af VE (dynamiske tariffer).

5. Energiaftalepartierne orienteres årligt om udviklingen

i mindre kraftvarmeværkers overgang til markedsvilkår

på baggrund af opgørelser fra Energinet.dk, første gang

i juni 2010. De små værker kan dog fortsat anvende tre-

ledstariffen, hvis de måtte ønske det.

6. Energinet.dk undersøger mulighederne for at udvikle

rammerne for regulerkraftmarkedet, således at elforbrug

og andre mindre enheder kan indgå i regulerkraftmar-

kedet. Energinet.dk rapporterer herom inden den 1. juni

2010.

Med dette lovforslag udmøntes punkt 1 og 2 i denne

aftale.

Det foreslås således, at ordningen med de særligt lave

afgiftssatser for brug af elektricitet i elpatroner og even-

tuelle andre anlæg i forbindelse med varmeleverancer,

som blev indført med elpatronloven, skal gælde perma-

nent.

Endvidere foreslås at ordningens krav om ejerskab

lempes på to områder. Det betyder for det første, at de

lave afgiftssatser for el og brændsler også skal gælde for

varme, som momsregistrerede fjernvarmeværker uden

kraftvarmekapacitet leverer til fjernvarmenet. Det kræ-

ves dog, at hovedparten af varmen i fjernvarmenettet kan

forsynes fra momsregistrerede virksomheder med kraft-

varmekapacitet. For det andet skal ordningen også gæl-

de, hvis momsregistrerede virksomheder med kraftvar-

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

mekapacitet vælger at bruge den relevante varme direkte

i deres interne varmesystemer.

Efter den gældende ordning har det bl.a. været en be-

tingelse, at de omfattede varmeleverancer skulle leveres

til de kollektive fjernvarmenet. Der findes imidlertid og-

så separate fjernvarmenet i forbindelse med større be-

byggelser, som ligner de kollektive fjernvarmenet. Med

dette lovforslag foreslås, at elpatronordningen, udover

varmeleverancer til de kollektive fjernvarmenet, også

kan gælde for varmeleverancer til andre lignende fjern-

varmenet. Det stemmer med elpatronordningens karak-

ter, at disse andre fjernvarmenet sidestilles med de

kollektive fjernvarmenet. Endvidere foreslås justeringer

af reglerne om godtgørelse af elafgift.

2.2 Solcelleordning

I den energipolitiske aftale af 21. februar 2008 mellem

regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti),

Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Fol-

keparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance indgik

en analyse af vilkår for husstandsmøller uden for områ-

der med kollektiv varmeforsyning. Analysen blev gen-

nemført af Skatteministeriet og efterfølgende blev det

aftalt mellem skatteministeren og aftaleparternes ener-

gipolitiske ordførere, at der skulle etableres en teknolo-

gineutral ordning, således at ejere af anlæg baseret på

vedvarende energi (VE- anlæg) med en eleffekt på 6 kW

eller derunder får mulighed for at »lagre« elektricitet på

elnettet i lighed med den gældende ordning for små sol-

celleanlæg.

2.3. Afgift på andre klimagasser end CO

Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti)

og Dansk Folkeparti indgik den 1. marts 2009 en aftale

om Forårspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skat.

I aftaledelen »Et grønnere skatte- og afgiftssystem« er

det bl.a. aftalt, at:

»Der indføres en afgift på andre klimagasser end

ved energianvendelse. Satsen ækvivalerer CO

-af-

giften på 150 kr. pr. ton CO

. Med forslaget sidestilles

den afgiftsmæssige behandling af andre klimagasser

med CO

-udledningen. Det øger incitamentet til at ud-

lede mindre CO

. Initiativet træder i kraft den 1. januar

2011.«

Nærværende lovforslag udmønter denne del af aftalen.

3. Lovforslagets Indhold

3.1. Ændringer i elpatronordningen

3.1.1. Gældende ret

Elpatronordningen indebærer, at afgifterne i energiaf-

giftslovene og CO

-afgiftsloven på el og brændsler til

fjernvarmeproduktion uden samtidig elproduktion er re-

duceret ned mod niveauet for brændselsbaseret kraft-

varme for fjernvarmeleverandører med kraftvarmeka-

pacitet.

Afgiftsnedsættelsen omfatter kun momsregistrerede

fjernvarmeproducenter, der leverer fjernvarme til de

kollektive fjernvarmenet.

Det er en betingelse, at varmeproducenten har eller den

1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet, eller at der

er tale om et centralt værk, jf. listen over centrale værker

i bilag 1 til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v.

Efter energiafgiftslovene og CO

-afgiftsloven har en

momsregistreret varmeproducent kraftvarmekapacitet,

hvis virksomheden leverer varme til kollektive fjernvar-

menet, og 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct.

af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Endvidere

skal mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og

varme i kraftvarmeenheden udgøres af elektricitet.

Elpatronordningen gælder dermed ikke for almindeli-

ge fjernvarmeværker, dvs. værker uden kraftvarmeka-

pacitet. Ordningen gælder heller ikke for de omfattede

varmeproducenters eget forbrug af varme.

For så vidt angår el, men ikke brændsler, blev ordnin-

gen gjort forsøgsvis i en 4-årig periode fra tidspunktet

for elpatronlovens ikrafttrædelse, som var den 1. januar

2008. Efter elpatronloven udløber ordningen for el så-

ledes ved udgangen af 2011.

Samtidig med elpatronordningen i elafgiftsloven er

der ved en ændring af elforsyningsloven indført en fri-

tagelse for PSO-bidrag af brug af elektricitet i elpatroner

og lignende i forbindelse med varmeleverancer. Også

fritagelsen for PSO-bidrag er begrænset til 4 år.

I forbindelse med, at CO2-afgiften er nedsat i 4 år for

forbrug af elektricitet til egenproduktion af varme til

nærmere angivne tunge processer, er der tillige ved en

ændring af elforsyningsloven indført en fritagelse i 4 år

for PSO-bidrag af dette elforbrug. PSO-bidrag er et be-

løb, som betales af elforbrugerne, når de køber el, til

dækning af omkostninger til fremme af miljøvenlig elek-

tricitet m.v., som påhviler Energinet.dk i medfør af

elforsyningsloven.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

3.1.2. Forslagets baggrund

Forslaget om ændringer i elpatronordningen har som

nævnt under 1.1. baggrund i den politiske aftale om bed-

re integration af vind. I den forbindelse foreslås juste-

ringer af reglerne om godtgørelse af elafgift.

3.1.3. Forslagets indhold

Det foreslås, at elpatronordningen med de særligt lave

afgiftssatser for brug af elektricitet i elpatroner og lig-

nende i forbindelse med varmeleverancer i en 4-årig

periode, som blev indført med elpatronloven, skal gælde

permanent, ligesom ordningen allerede gælder perma-

nent for afgiftspligtige brændsler.

Det foreslås, at elpatronordningens lave afgiftssatser

for både el og brændsler også skal gælde for varme, som

almindelige fjernvarmeværker leverer til fjernvarmenet.

Det stilles dog som betingelse, at hovedparten af varmen

i det pågældende fjernvarmenet kan forsynes fra moms-

registrerede virksomheder med kraftvarmekapacitet og

centrale værker.

Det foreslås at ordningen også skal gælde, hvis de al-

lerede omfattede momsregistrerede varmeproducenter,

men ikke de almindelige fjernvarmeværker, bruger var-

me direkte i deres interne varmesystemer.

Endvidere foreslås, at elpatronordningen, udover var-

meleverancer til de kollektive fjernvarmenet, også kan

gælde for varmeleverancer til andre lignende fjernvar-

menet.

Det foreslås også, at reglerne om godtgørelse af elaf-

gift justeres med henblik på, dels at reglerne skal stemme

overens med de almindelige principper og regler for af-

giftsgodtgørelse i energiafgiftslovene, og dels at der ikke

opstår væsentlig afgiftsmæssig forskel på, om der bruges

el eller brændsel i forbindelse med benyttelse af elpa-

tronordningen.

-afgiften er blevet nedsat i 4 år for forbrug af elek-

tricitet til egenproduktion af varme til nærmere angivne

tunge processer. Denne begrænsning på 4 år foreslås

ophævet. Tillige foreslås ændringer af elforsyningslo-

ven, hvorved fritagelsen for betaling af PSO-bidrag af

brug af elektricitet i elpatroner og lignende i forbindelse

med varmeleverancer og i egenproduktion af varme til

nærmere angivne tunge processer gøres permanent.

3.2. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning

3.2.1. Gældende ret

3.2.1.1. Vindmøller

Elektricitet fremstillet ved vedvarende energi, herun-

der vindkraft, og som forbruges direkte af producenten

er fritaget for den almindelige afgift på elektricitet. For

overskydende elektricitet, der tilføres det kollektive el-

net, forfalder der afgift ved forbrug, uanset hvem det er,

der forbruger den pågældende elektricitet.

3.2.1.2. Solceller

El, der fremstilles ved vedvarende energi, og som for-

bruges direkte af producenten selv, er fritaget for el-

afgift. El, der leveres fra det kollektive elnet, er pålagt

elafgift.

Elektricitet fremstillet på et solcelleanlæg er under

visse betingelser undtaget fra den almindelige afgift på

elektricitet af hele den producerede mængde. Når pro-

duktionen er mindre end forbruget leveres den manglen-

de el fra det kollektive net, og når produktionen er større

end forbruget, leveres overskudsproduktionen ud på net-

tet. En solcelleanlægsejer kan dermed populært sagt

»lagre« overskydende produktion på nettet. Med den

eksisterende solcelleordning opgøres det efter et år, hvor

meget der netto er leveret fra eller til nettet, svarende til

den normale forbrugsaflæsningsperiode.

Da solceller har langt størstedelen af produktionen i

sommerperioden, mens elforbruget er nogenlunde kon-

stant over året, gør ordningen det muligt at modregne

overskudsproduktionen om sommeren i forbruget om

vinteren. Langt de fleste solcelleanlæg er dog relativt

små, hvorfor de kun producerer el svarende til en del af

det årlige elforbrug.

Den årlige opgørelse sker enten ved anvendelse af en

elmåler, der kan »løbe baglæns», når der er overskud-

produktion, eller ved en separat måling af henholdsvis

den el som leveres fra nettet og til nettet, hvorefter net-

toforbruget er forskellen mellem de to målte værdier.

Med solcelleordningen er ejeren altså i modsætning til

alle andre fritaget for at betale energiafgifter af den el

som leveres til nettet og som efterfølgende modregnes i

forbruget, hvorfor der kun betales afgifter mv. af netto-

forbruget. Værdien af produktionen svarer således til de

sparede omkostninger inklusiv afgifter, tariffer mv. til

køb af en tilsvarende elmængde. Værdien af solcelle-

produktionen er således også afhængig af producentens

eget elforbrug.

Betingelserne er, at solcelleanlægget har en installeret

effekt på højst 6 kW pr. husstand, og at anlægget er til-

sluttet elinstallationen i boliger eller i anden ikke-er-

hvervsmæssig benyttet bebyggelse. Det er en forudsæt-

ning for, at måleren kan løbe baglæns, at elselskabet

afregner solcelleproduceret elektricitet fra el-producen-

ten og leverer elektricitet til el-producenten til samme

pris pr. kWh. Endelig må der ikke være tilsluttet elin-

stallationen anden form for el-produktionsanlæg.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

Solcelleordningen for husstandsanlæg kræver, at hus-

standens elmåler skal kunne måle og registrere el mod-

taget fra det kollektive elnet og el leveret til det

kollektive elnet. Måleren kan enten indeholde to tællere,

som registrerer el henholdsvis modtaget fra nettet og le-

veret til nettet, eller den kan indeholde en tæller, der

registrer den samlede el leveret til og fra nettet (en måler

som kan løbe begge veje).

Solcelleordningen blev indført ved lov nr. 437 af 26.

juni 1997 og trådte i kraft d. 1. januar 1998. Formålet var

at fremme anvendelsen af mindre solcelle-anlæg med en

maksimal effekt på 6 kW. Afgiftsfritagelsen blev ved sin

indførelse oprindeligt begrænset til alene at gælde i 4 år.

Tidsbegrænsningen blev efterfølgende forlænget ad

flere omgange, og den blev helt ophævet fra og med 1.

januar 2006.

Ordningen giver en markant bedre afregning til sol-

celle-kunden end den almindelige afregning af over-

skudsproduktion fra solceller. Med skattereformen øges

fordelen.

Solcelleanlæggene under ordningen er kun sjældent

over 2 kW. Et anlæg på 1 kW giver typisk en årspro-

duktion på 800 kWh. Med et årsforbrug på 4000 kWh

vil der på årsbasis kun være overskudsproduktion i eks-

treme tilfælde, fx hvis huset står ubeboet hovedparten af

året. Dette er – sammen med det beskedne antal anlæg -

årsagen til, at ordningen hidtil ikke har givet større

problemer, idet problemerne hovedsageligt opstår ved

overskudsproduktion.

De få og små solcelle-anlæg skyldes, at solceller indtil

videre er ret investeringstunge. Med en årsproduktion på

800 kWh pr. kW og en elpris på 150 øre/kWh er den

simple tilbagebetalingstid 20-30 år uden hensyn til drift

og vedligehold. En stor del af anlæggene er da også

etableret i forsøgsprojekter med betydelige anlægstil-

skud.

3.2.1.3 Andre VE-anlæg

Fritaget for el-afgift er elektricitet, som fremstilles ved

vandkraft, biogas eller anden vedvarende energi, og som

forbruges af producenten direkte fra anlægget. Oversky-

dende produktion der tilføres elnettet afgiftsbelægges,

uanset hvem forbrugeren af den pågældende elektricitet

er.

3.2.2. Forslagets baggrund

Forslaget om ændringer i el-afgiftens solcelleordning

har som nævnt under 1.2. baggrund i den energipolitiske

aftale af 21. februar 2008 mellem regeringen (Venstre

og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,

Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale

Venstre og Liberal Alliance.

3.2.3. Forslagets indhold

Det foreslås, at der gennemføres generelle regler for

den afgiftsmæssige behandling af egenproducenters for-

brug af elektricitet produceret på små husstandsanlæg.

Efter forslaget sondres der mellem mindre og større

vedvarende energianlæg. Samtidig knytter forslaget sig

til de gældende ordninger, der allerede i dag gælder for

mindre solcelleanlæg.

De foreslåede ordninger omfatter de vedvarende ener-

gianlæg, der er omfattet af § 2, stk. 2 og stk. 3, i lov nr.

192 af 27. december 2008 om fremme af vedvarende

energi. Efter § 2, stk. 2, forstås ved vedvarende energi-

kilder bl.a. vindkraft, vandkraft, biogas, biomasse, sol-

energi, bølge- og tidevandsenergi samt geotermisk

varme.

Efter § 2, stk. 3, kan klima- og energiministeren fast-

sætte nærmere regler om, hvilke energiformer, der kan

betegnes som vedvarende energi. Ved at henvise til § 2,

stk. 3, fremtidssikres ordningen, så også vedvarende

energikilder, der efterfølgende bliver omfattet af lov om

vedvarende energi, automatisk bliver omfattet af de fore-

slåede ordninger.

Efter forslaget sondres mellem anlæg med en kapacitet

på over eller under 6 kW. Grænsen på 6 kW installeret

effekt pr. husstand uanset teknologi er aftalt, fordi dette

er den gældende grænse for solcelle-ordningen i dag.

Dermed udbredes den nuværende solcelle-ordning til

andre VE-teknologier. Anlægget skal være tilsluttet el-

installationen i boliger eller i ikke-erhvervsmæssig be-

nyttet bebyggelse. Ordningen omfatter ikke anlæg som

den fysiske person alene ejer en andel i. Det har dog ikke

i praksis den store betydning, da bl.a. de vindmøller, der

ejes af vindmøllelaug har en væsentlig større effekt end

6 kW.

Herudover åbnes der i elafgiftsloven mulighed for, at

en husstand kan have tilsluttet flere VE-anlæg, fortsat

med en samlet effekt på 6 kW, hvilket er en lempelse i

forhold til de nuværende solcelleregler, hvor husstanden

ikke må have tilsluttet flere elproducerende anlæg end

solcellen.

Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducen-

ter af elektricitet (Nettoafregnings-bekendtgørelsen), jf.

bekendtgørelse nr. 1366 af 15. december 2004, ændres

i forlængelse af dette forslag. Det vil være en forudsæt-

ning for afgiftsfritagelsen i elafgiftslovens § 2, stk. 1,

litra e, at der afregnes efter reglerne i den nye bekendt-

gørelse.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

3.2.3.1. Baggrund for krav om afregning efter

nettoafregningsbekendtgørelsen

3.2.3.1.1. Elmarkedet

Solcelleordningen blev indført i 1998 før elmarkedet

blev liberaliseret. Dengang blev elpriserne fastsat for

perioder på op til et år på baggrund af forventede om-

kostninger. Efter overgangen til markedsvilkår fastsæt-

tes elprisen nu time for time på baggrund af udbud og

efterspørgsel. Der er stor variation i priserne fra time til

time samt over tid.

Hele elhandelssystemet er nu baseret på, at elforbrug

og -produktion håndteres på timebasis. Der er derfor hos

forbrugere med et stort årligt forbrug installeret fjernaf-

læste målere, som registrerer forbruget time for time.

Tilsvarende måles produktionen fra produktionsanlæg

på timebasis.

For de mindre forbrugere uden timeaflæsning opgøres

time-for-time-forbruget efter skabeloner, og afregnin-

gen sker ud fra dette i stedet for ud fra en måling af

forbruget.

På engrosmarkedet for el er der en række elhandels-

selskaber (balanceansvarlige aktører, der sikrer at der er

balance mellem udbud og forbrug af elektricitet), som,

på vegne af producenter og forbrugere, køber og sælger

el på timebasis samt sørger for betaling, herunder også

for en løbende betaling til dækning af de ubalancer, som

opstår, når faktisk forbrug eller produktion afviger fra

det angivne ved markedsprisfastsættelsen.

For andre små VE-anlæg end solcelleanlæg vil det ty-

pisk være Energinet.dk, der, som balanceansvarlig,

håndterer elproduktionen, afsætter den på spotmarkedet,

og udbetaler pristillæg efter VE-lovens bestemmelser.

For de forbrugere, som afregnes efter markedspriser,

vil der være en økonomisk tilskyndelse til at flytte for-

bruget fra timer med høje priser til timer med lave priser

eller gennemføre besparelsesforanstaltninger med sigte

på at reducere det dyreste forbrug.

Selvom der er frit leverandørvalg med mulighed for at

skifte ved et månedsskift, så får langt den overvejende

del af husholdningerne elektricitet fra den virksomhed,

der har forsyningspligten i det konkrete område. Elpri-

sen i forsyningspligtselskaberne fastsættes forud for

hvert kvartal som en konstant pris baseret på markedets

forventninger til de fremtidige priser. Da forbrugerne

således ikke får et varierende prissignal, har de ingen

tilskyndelse til at udnytte prisvariationer eller på anden

måde agere "intelligent" i forhold til elmarkedet.

3.2.3.1.2. Markedsudvikling

En række netvirksomheder med tilsammen omkring

1,6 mio. forbrugere er i gang med eller har besluttet at

installere nye fjernaflæste elmålere. Overslagsmæssigt

kunne omkring 600.000 danske elforbrugere fjernaflæ-

ses ved udgangen af 2009. I de kommende år er der

planlagt installation af yderligere over 800.000 fjernaf-

læste målere.

Med de nye målere bliver det muligt at fjernaflæse el-

forbruget med korte tidsintervaller, og det bliver attrak-

tivt at lade forbrugerne betale efter faktisk elforbrug på

månedsbasis frem for efter en skabelon og én årlig af-

læsning. Samtidig giver målerne mulighed for, at for-

brugerne på sigt kan få afregning på timebasis og dermed

få øget opmærksomhed på sammenhængen mellem el-

forbrug og -pris og de tilhørende muligheder for at agere

prisfleksibelt, herunder flytte forbrug fra perioder med

høje priser til perioder med lavere priser, spare på ener-

gien i de perioder, hvor forbruget generelt er størst, samt

medvirke til bedre indpasning af mere vedvarende ener-

gi.

Solcelleordningen, hvor forbruget ikke opgøres på ti-

mebasis, giver ikke mulighed for at forbrugeren kan

agere på timepriserne, da der alene afregnes for den

samlede produktion og forbrug på årsbasis. Det er såle-

des ikke muligt for forbrugeren at være prisfleksibel,

herunder at få økonomiske fordel af at flytte forbruget,

hvorfor en stor udbredelse af ordningen kan hæmme den

tilstræbte øgede fleksibilitet i elmarkedet.

3.2.3.1.3. Tidligere forslag (høringsforslaget) med

nettoafregning på månedsbasis

En uændret udvidelse af solcelleordningen med net-

toafregning af flere VE-anlæg på årsbasis er, som nævnt,

ikke i overensstemmelse med den tilstræbte øgede flek-

sibilitet i elmarkedet. Hertil kommer at vindmøller og

biomasseanlæg mv. på op til 6 kW typisk har en større

elproduktion end den tilsvarende størrelse solcellean-

læg, hvorfor der er øget sandsynlighed for, at der på

årsbasis vil være en nettoproduktion, som ingen umid-

delbart er ansvarlig for.

I stedet for en uændret udvidelse af den nuværende

solcelleordning blev der derfor udarbejdet et lovforslag

(høringsforslaget), som i en vis grad blev tilpasset de

nuværende og forventede markedsvilkår.

Forslaget indebar, at anvendelsen af den VE-baserede

elproduktion blev målt og opgjort på månedsbasis efter

samme princip, som gælder for den eksisterende netto-

afregning på timebasis. Dette ville medføre, at solcelle-

anlæggene fik begrænset muligheden for at "lagre" på

nettet til en måned, mens de øvrige VE-anlæg ikke hidtil

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

har haft en så gunstig ordning. Forslaget indebar des-

uden, at anlæggene skulle registreres hos Energinet.dk

og få den i VE-loven gældende afregning med støtte (60

øre/kWh) for nettoleverancer til nettet for hver måned.

Med forslaget blev nettoproduktionen fra de små an-

læg kendt og kunne afsættes i elmarkedet efter de gæl-

dende regler, og der kunne foretages leverandørskift og

afregning af faktisk forbrug hver måned. Det gav dog

ikke mulighed for, at forbrugerne med tiden kan få en

forbrugsafregning baseret på timepriserne.

For nogle af de eksisterende solcelleanlæg ville der ske

et fald i værdien af egenproduktionen, fordi anlæggene

producerer meget om sommeren og lidt om vinteren.

Dette forhold medførte en række kritiske høringssvar,

hvorfor det efterfølgende blev besluttet at udarbejde et

nyt forslag svarende til den gældende solcelleordning.

3.2.3.1.4. Nyt forslag med nettoafregning på årsbasis

I det fremsatte lovforslag sker nettoafregningen på

årsbasis, og som følge heraf er der ikke krav om fjern-

aflæst måler. Hermed er kritikken af det forslag, der blev

sendt på høring, imødekommet.

I dette forslag er nettoafregning på årsbasis underlagt

nogle betingelser, som vil fremgå af en ændring af be-

kendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af

elektricitet (Nettoafregningsbekendtgørelsen). Betin-

gelserne vil være at anlægget eller anlæggene er:

– tilsluttet det kollektive elforsyningsnet i egen for-

brugsinstallation

– 100 pct. ejet af forbrugeren

– beliggende på forbrugsstedet

– alene anvender vedvarende energikilder i et eller

flere elproduktionsanlæg, som har en samlet nominel

effekt på eller under 6 kW pr husstand

– forsyner boliger eller anden ikke erhvervsmæssigt

benyttet bebyggelse med elektricitet eller varme og

elektricitet. For ikke-erhvervsmæssigt benyttet be-

byggelse svarer 100 m2 bebygget areal til en hus-

stand

– registeret i stamdataregisteret

I forbindelse med ændringen af nettoafregningsbe-

kendtgørelsen sikres Energinet.dk hjemmel til at fast-

sætte retningslinjer for opgørelse af egenproducentens

køb og salg af elektricitet på elmarkedet.

Desuden sikres der en rimelig periode på 1 år, inden

for hvilken netvirksomheder har pligt til at indberette de

eksisterende anlæg til stamdataregisteret (anlægs- og

ejeroplysninger mv.). For nye anlæg forventes indberet-

ningen at ske automatisk som led i nettilslutningen.

Energinet.dk opkøber evt. overskudsproduktion ved

årsaflæsningen samt på skæringstidspunktet, hvis der

skiftes elleverandør i løbet af året. Der udbetales pristil-

læg for overskudsproduktionen efter VE-lovens bestem-

melser. Pristillægget indsættes på ejerens nemkonto.

Da det ikke er muligt at håndtere et produktionsbalan-

ceansvar på årsbasis, vil en evt. overskudsproduktion

ikke blive solgt i elmarkedet, men blive foræret til net-

virksomheden til dækning af nettab og således blive

håndteret rent finansielt (betalt over PSO-tariffen) uden

om elmarkedet.

Registreringen i stamdataregisteret medfører, at ud-

bredelsen af denne type anlæg kan følges og analyseres,

at elleverandører får mulighed for at se, at kunden er

egenproducent, samt at Energinet.dk i samarbejde med

netvirksomhederne sikrer korrekte måledata og udbeta-

ling af pristillæg.

Der er ikke skærpede målekrav.

For de eksisterende og nye solcelleanlæg medfører

forslaget således kun den ændring i forhold til den gæl-

dende solcelleordning, at de skal registreres, samt at de

får udbetalt pristillæg for en evt. overskudsproduktion

på årsbasis og ved et evt. leverandørskift.

For de øvrige VE-anlæg vil ordningen medføre en be-

tydelig forbedring af støtten, idet en større del af pro-

duktionen nu får en ca. 3 gange så høj værdi som

tidligere.

Det skal desuden bemærkes, at Planlovgivningen i regi

af Miljøministeriet skal overholdes i forbindelse med

opsætning af nye vindmøller o.lign.

3.2.4. Virkning af »solcellereglerne«

Ejerne af små VE-anlæg, herunder husstandsmøller,

vil opnå økonomiske fordele, fordi de ikke skal købe den

andel af deres forbrug af elektricitet, som VE-anlægget

producerer indenfor året, til almindelige elpriser. Bag-

grunden herfor er, at man ved at bruge elektriciteten selv

sparer både elpris, afgift og moms, hvilket er mere, end

man tjener ved salg af elektriciteten, hvor man kun får

elprisen inkl. pristillæg, der dog er mindre end afgifter-

ne.

3.3. Afgift på andre klimagasser end CO

3.3.1. Gældende ret

Udledninger af metan indgår i opgørelsen af de sam-

lede udledninger af drivhusgasser fra Danmark, men er

hverken kvotebelagt eller pålagt afgift. Udledninger af

metan er ikke reguleret. Emissionen af uforbrændt kul-

brinte er imidlertid reguleret ved bekendtgørelse nr. 621

af 23. juni 2005 om begrænsning af emission af nitro-

genoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmo-

nooxid mv. fra motorer og turbiner. Alt afhængig af

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

brændselskvaliteten vil emissionen af metan udgøre en

større eller mindre del af emissionen af uforbrændt kul-

brinte.

3.3.2. Forslagets baggrund

Forslaget om afgift på andre klimagasser end CO

har

som anført ovenfor under 1.3. baggrund i regeringens og

Dansk Folkepartis aftale Forårspakke 2.0 – Vækst, kli-

ma, lavere skat.

En af de væsentlige kilder til udledningen af ufor-

brændt metan er produktion af el og varme. Udledningen

af uforbrændt metan fra produktion af el og varme udgør

ca. 0,7 mio. tons CO

-ækvivalenter

I kraftvarmeværker udleder de pågældende stempel-

motorer en lagt større del af den indfyrede gas end andre

kraftvarmeværker. I praksis bør en afgift på andre kli-

magasser end CO

(uforbrændt metan) ved energian-

vendelse være en afgift på gas brugt i stationære

stempelmotoranlæg. Der kommer ca. 11 kg CO

-ækvi-

valenter pr. GJ naturgas brugt i motoranlæg.

For at tilskynde til reduktion i udledningen af ufor-

brændt metan bør det være muligt at få nedsat eller

godtgjort afgiften, i det omfang anlægget er forsynet

med en eller flere foranstaltninger, der reducerer udled-

ningerne af uforbrændt metan. Udledningen er imidler-

tid både afhængig af den konkrete motorteknologi og

eventuelle foranstaltninger til reduktion af udledningen.

En godtgørelse af afgift bør derfor være betinget af en

måling af den konkrete udledning.

3.3.3. Forslagets indhold

Forslaget går ud på, at indføre afgift på andre klima-

gasser end CO

(uforbrændt metan) ved energianven-

delse, der udledes fra stationære stempelmotorer, f.eks.

til kraftvarmeformål eller som drivmiddel i en mekanisk

proces. Afgiften opkræves af den mængde naturgas og

biogas, der anvendes i de pågældende stempelmotoran-

Lovforslagets samlede provenuvirkning

Varig

2010 2011 2012

Mio kr.

virkning

Provenuvirkning -

af ændringerne i

elpatronordningen

Provenuvirkning -

af udvidelsen af

solcelleordningen

Provenuvirkning 20

af den nye afgift på

læg. Ved stationære stempelmotoranlæg forstås ikke

gasturbiner. Medens stempelmotoranlæg rummer me-

kanisk fungerende stempler, indgår disse ikke i en ga-

sturbine.

Afgiftssatsen for udledningen af uforbrændt metan

fastsættes ud fra den forventede pris for CO

-kvoter

sammenholdt med det forhold, at metan er en 21 gange

kraftigere drivhusgas end CO

, når virkningen beregnes

over en periode på 100 år.

Energiprodukter, der anvendes som motorbrændstof,

er i medfør af gældende lovgivning ikke omfattet af af-

giftsfritagelsen for energiprodukter, der direkte medgår

til produktion af et tilsvarende energiprodukt, som er

produceret på virksomhedens område. Forbruget af bio-

gas der anvendes, (og for naturgas’ vedkommende an-

vendes eller er bestemt til anvendelse) som motorbrænd-

stof i stempelmotoranlæg, er således ikke omfattes af

den pågældende afgiftsfritagelse.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Dette lovforslag er dels en udløber af

Energiaftalen

fra

februar 2008 (solcelleordningen) og

Aftale om bedre in-

tegration af vind

(ændringer i elpatronordningen) og

desuden et element af

Forårspakke 2.0

– vækst, klima

og lavere skat (afgift af metan).

Ændringerne i elpatronordningen og udvidelsen af

solcelleordningen medfører ingen nævneværdige pro-

venumæssige konsekvenser, hverken for stat eller kom-

muner.

Den nye afgift af metan ved energianvendelse skønnes

at medføre et varigt finansieringsbidrag til Forårspakke

2.0 – vækst, klima, lavere skat på ca. 20 mio. kr. i for-

brugerpriser efter tilbageløb i 2009-niveau. Der skønnes

ingen umiddelbare konsekvenser for kommuner.

Lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser for

det offentligt fremgår af tabellen nedenfor:

2013

2014

2015

…

2019

Konsekvens

for erhverv,

pct.

…

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

andre klimagasser

end CO

4.1. Skatteudgifter

Hverken ændringen af elpatronordningen eller den nye

afgift af metan medfører nye skatteudgifter. Udvidelse

af tilbageløbsordningen vil øge skatteudgifterne i et om-

fang svarende til provenueffekterne, hvilket vil sige i

ikke nævneværdigt omfang. Ved en skatteudgift forstås

en afvigelse fra det generelt accepterede eller normale

skattesystem, der indebærer en positiv særbehandling af

bestemte typer af aktiviteter eller grupper af skatteydere.

4.2. Ændringer i elpatronordningen

I det følgende behandles provenuvirkninger som følge

af den foreslåede forlængelse af elpatronordningen for

elektricitet og de nye muligheder for at benytte ordnin-

gen.

4.2.1. Baggrund

Ved elpatronordningen, der blev vedtaget i slutningen

af 2005, og som trådte i kraft 1. januar 2008, fastsættes

en lavere afgift end den sædvanlige for fjernvarme. Den

særlige sats er dog højere end eller lig afgiften på kraft-

varme.

Blandt andet på grund af, at der er lavere afgift på

kraftvarme end på fjernvarme, blev langt hovedparten af

varmen i kraftvarmeområder fremstillet sammen med el

som kraftvarme og kun en mindre del alene som ren

fjernvarme.

Derfor var der et forholdsvis lille umiddelbart prove-

nutab, når satsen for fjernvarme blev sat ned alene i

kraftvarmeområder. Og det umiddelbare provenutab

blev i betydeligt omfang neutraliseret ved, at mindre

kraftvarme med den laveste sats blev erstattet af fjern-

varme med en højere sats, som dog ikke var så høj som

før.

Regeringen foreslog oprindelig, at ordningen skulle

gælde permanent for både el og brændsler, og at PSO

afgiften i den forbindelse skulle afskaffes for el til varme

i kraftvarmeområder.

Oppositionen havde dog forlig om PSO afgiften. Kom-

promisset blev, at hele regeringens forslag blev vedtaget,

men dog således at ordningen for el skulle gælde i en

forsøgsperiode på 4 år, hvilket blev vedtaget ved et æn-

dringsforslag. Ordningen for el kunne eventuelt forlæn-

ges efter gennemførelse af en uafhængig undersøgelse.

Nu er den uafhængige undersøgelse gennemført. Her

anbefales blandt andet, at ordningen gøres permanent

også for el, og at visse ejerskabsbegrænsninger lempes.

Det er på baggrund af analysens anbefalinger og med

henblik på bedre at integrere vind i energisystemerne, at

regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti),

Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Fol-

keparti og Det Radikale Venstre har indgået en aftale,

som vedrører ordningen i elpatronloven. Der henvises til

ovenstående afsnit 1.1. og 2.1.

4.2.2. Samlet provenuvirkning

Samlet set vil forslaget om at gøre elpatronordningen

permanent for el og slække på ejerskabskrav m.v. næppe

medføre nogen nævneværdig provenumæssige effekter.

Nedenfor omtales de enkelte elementer i forslaget ve-

drørende elpatronordningen.

4.2.2.1. Permanent ordning for el

For så vidt de foreslåede ændringer af elpatronordnin-

gen er der størst effekt af, at ordningen gøres permanent

for el. I det oprindelige lovforslag (L 81 fremsat den 16.

november 2005 af skatteministeren), hvor ordningen

blev introduceret, blev der udførligt gjort rede for pro-

venu-, miljø-, og erhvervsvirkninger under forudsæt-

ning af, at ordningen var permanent. Efter fremsættelsen

foregik der politiske drøftelser. De mundede ud i, at ord-

ningen vedrørende el i første omgang blev vedtaget som

gældende i en periode af 4 år. Men samtidig blev aftalt,

at ordningen vedrørende el skulle gøres permanent under

visse forudsætninger. Der var ikke knyttet provenube-

mærkninger til ændringsforslaget, der gjorde ordningen

midlertidig. Det skyldtes den underliggende aftale om,

at ordningen senere ville blive gjort permanent under

visse forudsætninger. Der blev regnet med, at disse for-

udsætninger ville blive opfyldt. Forslaget om at gøre

ordningen permanent vil således genskabe forudsætnin-

gerne for de oprindelige provenubemærkninger.

Isoleret set vil forslaget føre til et merprovenu, selv om

satserne sættes ned. Det skyldes, at afgifterne på el før

lempelserne ved ordningen er så høje, at de med kraft-

varmekapacitet kun i begrænset omfang eller i sjældne

tilfælde vil benytte elvarme til fremstilling af fjernvar-

me. Ved ordningen sættes afgifterne ned til et niveau,

der er lig med eller lidt over de afgifter, der gælder for

kraftvarme fremstillet ved brændsel. Det vil føre til et

vist forbrug af el og således til en større afgiftsindtægt

ved en given varmemængde. Dette er under forudsæt-

ning af, at der ikke ved de permanente afgifter for el vil

komme eldrevne varmepumper i kraftvarmeområder i

større udstrækning.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

Størrelsen af merprovenuet – og det samtidige fald i

varmeprisen – vil afhænge af, hvor ofte det vil kunne

betale sig at fremstille fjernvarme ved el i forhold til at

fremstille fjernvarmen ved brændsel (kul eller gas). Det

afhænger af, hvor høj prisen inklusive afgifter og kvo-

teomkostninger er for el henholdsvis gas og kul.

Hvis elselskaberne vil belaste el anvendt til elvarme i

områder med kraftvarmekapacitet med normale eltarif-

fer, vil elvarme alene blive anvendt sporadisk i forbin-

delse med ekstrem lave elpriser eller som led i levering

af balanceydelser. Ekstremt lave elpriser opstår ved en

kombination af forskellige forudsætninger, herunder of-

te stor dansk vindkraftproduktion, samtidig med be-

grænsninger i mulighederne for udenrigshandel med el.

I takt med, at der kommer flere vindmøller, vil disse si-

tuationer oftere opstå. Modsat vil udbygning af interna-

tionale transmissionsledninger mindske hyppigheden.

Ligeledes vil der blive anvendt el til varme som led i

visse værkers deltagelse i det såkaldte regulerkraftmar-

ked. Det vil dog alene ske sporadisk.

Måtte det derimod gælde, at elselskaberne i visse si-

tuationer vil belaste brug af el til fjernvarme med en

lavere tarif end den normale under henvisning til, at el-

varmen i disse situationer snarere end at påføre eldistri-

bution ekstra omkostninger ikke påfører distributionen

omkostningerne eller endog aflaster distributionen for

omkostninger, vil der kunne komme længere perioder,

hvor elvarme vil være konkurrencedygtig med brænd-

selsvarme. Der vil f.eks. opstå sådanne perioder, når

nedbørsmængderne i Norge er særligt store, og når gas-

prisen, der i en vis udstrækning følger olieprisen, er

særlig høj.

En sådan ændring i tarifpolitikken kan næppe forven-

tes overalt, men eventuelt alene i visse områder, og i

givet fald vil det tage tid at ændre elselskabernes tarif-

politik. Det vil i praksis også kræve, at der er udsigt til

at tarifændringen vil have en betydelig effekt.

Selv om der i sådanne tilfælde kan blive tale om et stort

forbrug af el, vil det dog isoleret ikke have nogen større

provenuvirkning, jf. at elvarmen da i praksis vil erstatte

varme fremstillet ved brændsel på en kedel, der alene

fremstiller el.

Selv om afgiftsindtægterne stort set vil være identiske,

vil staten dog få et merprovenu i det omfang elvarme

erstatter brændselsvarme uden for CO

kvotesektoren,

jf. at varmen da vil blive fremstillet med færre udled-

ninger af CO

, og staten derfor ikke vil have behov for

køb af helt så mange CO

kvoter/kreditter. For hver gang

der måtte blive fremstillet 1 PJ = knap 0,3 mia. kWh

fjernvarme ved el i stedet for 1 PJ fjernvarme ved na-

turgas udenfor kvotesektoren, vil der blive udledt ca.

0,06 mio. ton mindre CO

udenfor kvotesektoren. Ved

en kvotepris svarende til CO

afgiftssatsen på ca. 155

kr./t vil gevinsten være på ca. 10 mio. kr. Aktuelt er

kvoteprisen dog under 100 kr./t.

Modsat vil et større forbrug af el end ellers føre til hø-

jere priser på el, hvilket reducerer det almindelige for-

brug af el med normal afgift. Indirekte vil fravær af

perioder med særligt lave elpriser særligt komme dem,

der har vindmøller, til gode. Det vil indirekte komme

statens finanser til gode, at det ved givne tilskud bliver

lettere at opfylde VE forpligtelser.

Ser man bort fra virkningen af højere elpriser på over-

skuddet i elselskaber, der delvist er ejet af staten og andre

tilsvarende afledte indirekte virkninger, vil nettoeffek-

ten på statens finanser formentlig være begrænset om

end positiv.

4.2.2.2. Fjernvarmeværkerne og intern varme

Det andet element i forslaget er, at ordningen udvides,

således at den kan benyttes af flere. Udvidelsen af ejer-

kredsen gælder såvel el som brændsel. Ordningen udvi-

des på to måder.

For det første vil ordningen nu også kunne benyttes af

selskaber, der ikke selv har kraftvarmekapacitet, men

dog fortsat under forudsætning af, at fjernvarmen leveres

til net, der hovedsagligt forsynes af selskaber med kraft-

varmekapacitet. Det vil normalt gælde, at selskaberne

med kraftvarmekapacitet, der forsyner fjernvarmenettet

også har en betydelig fjernvarmekapacitet eller mulig-

hed for såkaldt bypass. I det omfang fjernvarmeværker

uden kraftvarmekapacitet vil benytte ordningen vil det

derfor gælde, at den fjernvarme, de producerer, hoved-

sagligt vil erstatte ren fjernvarme fremstillet af selska-

berne med egen kraftvarmekapacitet. Netto vil ordnin-

gen derfor næppe blive brugt ret meget mere. Da

afgiftssatserne bliver identisk for fjernvarme fra virk-

somheder med kraftvarmekapacitet og virksomheder

uden kraftvarmekapacitet har det ikke nogen virkning på

statens afgiftsindtægter. Der er dog sandsynligvis i et

meget begrænset omfang fremstillet fjernvarme på vær-

ker, der ikke selv har kraftvarmekapacitet. Derfor kan

man ved uændret adfærd forvente et meget lille prove-

nutab.

For det andet vil ordningen blive udbredt til produkti-

onsvirksomheder med kraftvarmekapacitet. Der var ikke

behov for særlige regler her tidligere, jf. at afgifterne i

praksis var næsten identiske hvad enten virksomheder-

nes varmeforbrug blev fremstillet på den ene eller den

anden måde. Det var fordi det almindelige afgiftsniveau

for virksomheder var lavt både for kraftvarme og for ke-

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

delvarme, når der var tale om tung proces. Og de fleste

virksomheder med kraftvarme samtidig har tung proces.

Fra 1. januar 2010 øges afgifterne imidlertid for virk-

somhederne, særligt for dem udenfor kvotesektoren. Og

afgiftstrykket øges yderligere i 2013 som følge af

For-

årspakke 2.0.

Det er derfor relevant at udvide ordningen.

Udvidelsen af ordningen genskaber basalt incitaments-

strukturerne til fremstilling af procesvarme ved brænd-

sel på henholdsvis virksomhedernes kraftvarmeanlæg

og virksomhedernes kedelanlæg fra før 2010.

Afgiftstrykket i procesvirksomheder vil fortsat være

en del lavere end for dem, der fremstiller fjernvarme til

rumvarme. Derfor vil der heller ikke uden ordningen

være helt så stor forskel i afgiftsbelastningen af kraft-

varme til proces og fjernvarme til proces. Ordningen vil

derfor betyde relativt mindre for procesvirksomheder

med egen kraftvarmekapacitet sammenlignet med dem,

der fremstiller rumvarme.

For dem med egen kraftvarmekapacitet vil procesvar-

men oftest blive fremstillet som kraftvarme, men i visse

tilfælde som kedelvarme, når elprisen er lav i forhold til

gasprisen.

Alt andet lige kommer der derfor et vist provenutab

ved uændret adfærd. Måtte der ved uændrede adfærd

blive fremstillet 1 PJ procesvarme på naturgaskedler til

proces, vil provenutabet ved uændret adfærd være på ca.

2,8 mio. kr.

Hvis afgiftsændringerne fører til, at der bliver frem-

stillet 1 PJ ekstra naturgaskedelvarme i stedet 1 PJ

kraftvarme, vil provenugevinsten være ca. 4,7 mio. kr.

Formentlig vil ændringen derfor ikke netto have nogen

større provenuvirkning.

4.3. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning

Under antagelse af, at der installeres i alt ca. 2500 6

kW husstandsvindmøller eller lign i boliger og i anden

ikke-erhvervsmæssig bebyggelse med en gennemsnitlig

årlig egenproduktion på ca. 7000 kWh, vil der ikke være

nogen nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

Provenuvirkning af ny afgift på uforbrændt metan

Mio kr.

Varig

2010 2011 2012 2013

virkning

Provenu på metan-af-25

giftskontoen

Provenu inkl. virk- 30

ning på andre konti

(momskonto)

Baggrunden herfor er, at grænsen for tilbageløbsord-

ningen på 6 kW, begrænser antallet af VE-anlæg, bl.a.

husstandsmøller, der vil falde ind under tilbageløbsord-

ning. I dag er ca. 15 møller ud af 190 husstandsmøller

på 6 kW og derunder. Det skal dog bemærkes, at poten-

tialet er stort, og en markant større udbredelse af små

VE-anlæg end ventet vil selvsagt også øge provenutabet

markant.

Ejerne af små VE-anlæg vil opnå økonomiske fordele,

fordi de ikke skal købe den andel af deres forbrug af

elektricitet, som VE-anlægget producerer indenfor året,

til almindelige elpriser. Baggrunden herfor er, at man

ved at bruge elektriciteten selv sparer både elpris, afgift

og moms, hvilket er mere, end man tjener ved salg af

elektriciteten, hvor man kun får elprisen inkl. pristillæg,

der dog er mindre end afgifterne.

4.4. Afgift på andre klimagasser end CO

ved

energianvendelse

Den foreslåede afgift på metan (uforbrændt naturgas),

der udledes fra stationære stempelmotorer, er en del af

aftalen om

Forårspakke 2.0 – vækst, klima, lavere

skat,

som indebærer nedsættelse af personskatterne. En

del af finansieringen heraf, kommer fra et merprovenu

fra forhøjelse af de grønne afgifter. For en nærmere be-

skrivelse af konsekvenserne for den samlede pakke hen-

vises der til forarbejderne til lov nr. 459 af 12. juni 2009

om ændring af personskatterne og forskellige andre love,

jf. kapitel 4 i lovforslag nr. 195 af 22. april 2009, fremsat

af skatteministeren

(Forårspakke 2.0 – Vækst, klima, la-

vere skat).

Den foreslåede afgift på metan vil medføre et umid-

delbart merprovenu på 30 mio. kr. opgjort i faktorpriser

på helårsbasis uden adfærdsændringer. I forbrugerpriser,

dvs. inkl. moms, svarer det til 35 mio. kr. i 2011, i 2009-

niveau.

2014

2015

…

2019

…

Konsekvens

for erhverv,

pct.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

Provenu efter tilba- 20

geløb (finansierings-

bidrag)

Provenu efter tilba- 5

geløb og adfærd

Anm. : 2009-niveau

…

Finansieringsbidraget til lavere skatter i Forårspakke

2.0 udgør efter tilbageløb ca. 20 mio. kr. opgjort i for-

brugerpriser.

For finansåret 2011, hvor lovforslaget forventes at

træde i kraft, er finansårseffekten på CO2-afgiftskon-

toen en indtægt ca. 20 mio. kr. og på naturgaskontoen et

provenutab på ca. 10 mio. kr. i årets priser.

4.4.1. Adfærdseffekter

Før adfærdseffekter vil afgiftsforhøjelsen medføre et

merprovenu i 2011 på ca. 35 mio. kr. i faktorpriser (dvs.

uden moms). Den nye afgift af metan vil imidlertid med-

føre nogle adfærdsændringer i form af skift fra motor-

drift til kedeldrift, at der installeres rensningsforanstalt-

ninger, samt at forbruget af varme vil falde, da prisen på

dette vil stige. Disse adfærdsændringer vil medføre, at

udslippet af uforbrændt metan fra kraftvarmeværker vil

falde. Derudover vil CO

-udslippet falde, og forbruget

af naturgas vil falde (bl.a. som følge af skift til mere

Ved uændret adfærd

Ved ændret adfærd – mindre metan

Ved mindre CO

(udenfor kvotesektoren)

Ved mindre energiafgift og CO

afgift

Indenfor kvotesektoren

Mere VE

Netto afgiftskassen

Værdi mindre CO

for statskassen (155,4 kr./t)

I alt statskassen

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

5.1. Ændringer i elpatronordningen.

SKATs engangsomkostninger skønnes at udgøre ca.

100.000 kr. til udsendelse af nyhedsbreve. SKATs lø-

bende omkostninger skønnes at udgøre ca. 1 årsværk i

implementeringsåret og op til 2 årsværk pr. år de efter-

følgende år til drift, vejledning og indsats. Det vurderes,

at den hidtidige ordning har været underbudgetteret, idet

der har været mange flere henvendelser end tidligere an-

taget. En udvidelse af ordningen vil derfor indebære

højere administrative end tidligere antaget.

vedvarende energi). Dette vil medføre fald i forhold til

den umiddelbare provenugevinst. Dog vil det lavere ud-

slip af klimagasser (CO

og metan) have en værdi for

statskassen, i form af lavere omkostninger til køb af

-kvoter mv.

I alt falder udledningerne af klimagasser uden for kvo-

tesektoren med ca. 0,06 mio. tons CO

-ækvivalenter på

kort sigt, hvoraf halvdelen er fald i metanudledningen.

Dette medfører fald i provenuet på i alt 10 mio. kr. i 2011.

Derudover vil det mindre forbrug af naturgas og mere

vedvarende energi betyde et yderligere fald i det umid-

delbare provenu på ca. 10 mio. kr. på kort sigt. Dog vil

det lavere udslip af CO

udenfor kvotesektoren have en

værdi for statskassen svarende til 150 kr. pr. ton CO

(158,2 kr. pr. ton i 2011-niveau) – i alt svarende til ca.

10 mio. kr.

Målt i 2011-niveau vil konsekvenserne for afgiftskas-

sen og statskassen se ud som følger:

35 mio. kr.

-5 mio. kr.

- 0 mio. kr.

-10 mio. kr.

= 15 mio. kr.

10 mio. kr.

= 25 mio. kr.

5.2. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning

Det eksisterende energiafgiftssystem er indrettet så-

dan, at elnetselskaberne opkræver afgifter hos forbru-

gerne og efterfølgende afregner afgiften med SKAT.

Dermed kan SKAT nøjes med at have kontakt til ca. 60

virksomheder i denne anledning frem for alle energifor-

brugere. SKAT har ansvaret for kontrol m.v. af alle

energiforbrugere, der kan opnå godtgørelse af energiaf-

gifter, men dette omfatter kun momsregistrerede virk-

somheder. SKAT har dog et særligt kontrolansvar

overfor alle solcelleejerne. Solcelleejerne er ikke regi-

streret hos SKAT og kendes derfor ikke af SKAT. SKAT

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

kontrollerer, at elnetselskaberne administrerer elafgifts-

lovens bestemmelser korrekt.

Idet nye VE-anlæg, ligesom de små solcelleanlæg, ik-

ke skal registreres hos SKAT, men hos Energinet.dk og

elnetselskabet, vil SKAT fortsat kunne nøjes med at ha-

ve kontakt til de ca. 60 elnetselskaber og Energinet.dk.

SKAT vil dog alligevel have en øget kontrolforpligtelse

overfor ejerne af VE-anlæg. Kontrollen udøves igennem

Energinet.dk og elnetselskaberne. Dette betyder, at

SKAT vil have kontrolforpligtelse overfor et større antal

elforbrugere/producenter, end det ellers ville have været

tilfældet. Denne øgede kontrolforpligtelse vurderes som

værende begrænset.

Til gengæld vil Energinet.dk opleve øgede admini-

strative omkostninger som følge af, at det er dem, der

fremover skal afregne for den eventuelle merproduktion

fra solceller, husstandsmøllerne mv. Det vil også være

dem, der som hidtil skal stå for håndtering og salg af den

producerede elektricitet fra husstandsmøllerne mv. i

ordningen, og jo flere anlæg desto større administrative

omkostninger.

SKAT vurderer, at ændringen medfører engangsud-

gifter på op 50.000 kr. til udsendelse af nyhedsbreve til

relevante virksomheder og ajourføring af punktafgifts-

vejledning. Derudover 2 årsværk i løbende omkostnin-

ger – det første år til implementering af lovændringerne

til vejledning, sagsbehandling mv., og efterfølgende til

løbende vejledning og indsats.

5.3. Afgift på andre klimagasser end CO

SKATs engangsomkostninger skønnes at udgøre mel-

lem ca. 300.000 og 400.000 kr. til systemtilretning samt

eventuel udsendelse af nyhedsbreve.

SKATs løbende omkostninger skønnes at udgøre ca.

2 årsværk i 2010 til forudgående vejledning og imple-

mentering i henhold til indsatsplan, ca. 3 årsværk i

implementeringsåret 2011 til drift, vejledning og indsats

i form af service- og kontrolbesøg og ca. 1,5 årsværk pr.

år de efterfølgende år til løbende drift, vejledning og

indsats.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

6.1. Ændringer i elpatronordningen.

I det oprindelige lovforslag (L 81 fremsat den 16. no-

vember 2005 af skatteministeren), hvor ordningen blev

introduceret, blev der udførligt gjort rede for provenu-,

miljø-, og erhvervsvirkninger under forudsætning af, at

elpatronordningen for el var permanent. Efter fremsæt-

telsen foregik der politiske drøftelser. De mundede ud i,

at ordningen vedrørende el i første omgang blev vedtaget

som gældende i en periode af 4 år. Men samtidig blev

det aftalt, at ordningen vedrørende el skulle gøres per-

manent under visse forudsætninger. Der var ikke knyttet

provenubemærkninger til ændringsforslaget, der gjorde

ordningen midlertidig. Det skyldtes den underliggende

aftale om, at ordningen senere ville blive gjort perma-

nent under visse forudsætninger. Der blev regnet med,

at disse forudsætninger ville blive opfyldt. Forslaget om

at gøre ordningen permanent for el vil således genskabe

forudsætningerne for de oprindelige lovbemærkninger

om erhvervsvirkninger m.v.

Det foreslås bl.a., at elpatronordningen udvides til at

gælde for fjernvarmeværker uden egen kraftvarmeka-

pacitet, der leverer til fjernvarmenet, hvor hovedparten

af varmen kan forsynes fra kraftvarmeenheder. En af

grundene til, at disse fjernvarmeværker oprindeligt ikke

kom med under elpatronordningen var, at det blev anty-

det fra fjernvarmeværkerne, at der kunne være nogle

overraskende virkninger på prisen for kraftvarme.

Prisen eller snarere principperne for beregningen af

prisen på kraftvarme er fastsat i nogle varmekontrakter

mellem typisk DONG/Vattenfall og det lokale fjernvar-

medistributionsselskab. Prisen skal efter varmeforsy-

ningslovens regler ikke være mere end det, som det vil

koste varmeselskabet selv at fremstille varmen på ked-

ler.

Derfor indgår der en omkostningskalkule bag prisen

både for et kraftvarmeværk, hvor det forudsættes, at det

normalt kan betale sig også at fremstille el, og for et

fjernvarmeværk.

Normalt er det prisen uden afgift, der er bestemt i kon-

trakten. Afgiften lægges da blot over på varmekunden.

Men i visse tilfælde kan det af den ene eller anden grund

være prisen med afgift, for det værk distributionsselska-

bet fra tidligere har stående, der indgår i den aftale, der

nu er indgået. Derfor kunne man ikke udelukke, at hvis

dette værk kom med i elpatronordningen, ville det føre

til et prisfald for kraftvarmen.

Ved forslaget om ændringerne i elpatronordningen for

fjernvarmeværker er det forudsat, at ændringerne ikke

vil føre til lavere priser på kraftvarme som følge af kon-

traktlige forhold. Forudsætningen om, at ændringerne

ikke vil føre til lavere priser, omfatter ikke varmeforsy-

ningslovens almindeligt gældende regler og principper

for prisfastsættelse. Målet er alene at undgå, at regelæn-

dringerne får en afsmittende effekt på prissætningen

efter varmekontrakter, der er indgået mellem kraftvar-

meværker og fjernvarmedistributionsselskaber.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

6.2. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning

Ordningen retter sig mod husstande, så der er ingen

direkte erhvervsmæssige konsekvenser. Men som afledt

konsekvens vil netselskaberne opleve et tab på salg og

transport af elektricitet på op til det øgede omfang af

egenproduceret el hos forbrugerne.

Derudover betyder kvoteordningen, at den øgede

-neutrale elproduktion fra det øgede omfang af små

VE-anlæg på husstandsniveau medfører, at der er brug

for færre CO

-kvoter til at dække det danske elforbrug.

Dertil kommer, at producenter og importører af små

VE-anlæg ville kunne opnå en gevinst, når eller hvis ef-

terspørgslen efter sådanne anlæg, som følge af lovæn-

dringen, stiger.

6.3. Afgift på andre klimagasser end CO

Det forventes, at ca. en tredjedel af afgiften ligesom

for andre energiafgifter bæres af erhvervslivet. Dette

sker via øgede afgifter på varme. Det forventes dermed,

at erhvervslivet umiddelbart belastes med ca. 10 mio. kr.

i 2011.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabssty-

relsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR)

med henblik på en vurdering af, om forslaget skal fore-

lægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksom-

hedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder

administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger,

at lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. For-

slaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Er-

hvervsministeriets virksomhedspanel.

7.1. Ændringer i elpatronordningen

Da forslaget indebærer en permanentgørelse af en i

forvejen eksisterende ordning, vil omstillingsomkost-

ningerne for de hidtil berørte virksomheder være relativt

få. Da kravet om ejerskab lempes og omfanget af ind-

befattede varmeleverancer udvides, kan der være om-

stillingsomkostninger for de »nye« virksomheder, som

dette berører. De vurderes at være i en størrelsesorden,

der omfatter tilpasning af økonomistyringssystemer og

evt. opsætning af målere. Det er desuden oplyst til CKR,

at det primært vil være reserveværker, som dette vedrø-

rer, og det må således dreje sig om ganske få virksom-

heder.

CKR vurderer, at der vil være få løbende administra-

tive byrder for de berørte virksomheder, idet afgiftsbe-

regning og -afregning foregår relativt automatisk, når

først omstillingen er gennemført. Dog vil der være lø-

bende administrative byrder forbundet med godtgørel-

sen af afgift. CKR kan oplyse, at omkostningerne ved

godtgørelse af elafgift afhænger af, hvor hyppigt virk-

somheden afregner moms, da godtgørelsen afregnes via

momsafregningen. Den godtgørelsesordning, der er

målt i AMVAB-databasen under elafgiftsloven, koster

henholdsvis 29, 83 eller 81 kr. pr. virksomhed om året,

afhængig af om virksomheden afregner moms 2, 4 eller

12 gange om året.

7.2. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning

Solcelleordningen medfører øgede administrative om-

kostninger for elnetselskaber.

7.3. Afgift på andre klimagasser end CO

Der vil være omstillingsomkostninger for de berørte

virksomheder, men de vurderes at være i en størrelses-

orden, der omfatter tilpasning af økonomistyringssyste-

mer og evt. opsætning af målere.

De løbende administrative byrder vurderes at være

meget sammenlignelige med de ovenfor beskrevne un-

der elpatronordningen.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Der forventes ingen administrative konsekvenser for

borgerne.

9. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslagets samlede miljømæssige konsekvenser

fremgår af tabellen nedenfor:

Lovforslagets samlede miljømæssige konsekvenser

Bruttoenergiforbrug

Ændring af elpatronord- 0

- 0,1 mio. tons CO

- 0

ningen

ækvivalenter

Udvidelse af solcelleord- + 0,06 PJ 0

ningen

Afgift på andre klimagas- + 0,2 PJ

- 0,06 mio. tons CO

- + 0,7 PJ

ser end CO

ækvivalenter på kort

sigt

NOx

– 1.000 tons

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

9.1. Ændringer i elpatronordningen

I det oprindelige forslag til elpatronloven fra 2005 (L

81 fremsat den 16. november 2005 af skatteministeren),

foreslog regeringen, at elpatronordningen skulle gælde

permanent for både el og brændsler, og at PSO afgiften

i den forbindelse skulle afskaffes for el til varme i kraft-

varmeområder. Oppositionen havde dog forlig om PSO

afgiften. Kompromisset blev, at regeringens forslag blev

vedtaget, men dog således at ordningen i relation til el

skulle gælde i en forsøgsperiode på 4 år. Ordningen for

el kunne eventuelt forlænges efter gennemførelse af en

uafhængig undersøgelse.

Denne forsøgsperiode for el på 4 år blev vedtaget ved

et ændringsforslag til forslaget til elpatronloven. I dette

ændringsforslag var der ikke bemærkninger om de mil-

jømæssige konsekvenser af denne forsøgsperiode på 4

år for el. Af de almindelige bemærkninger i afsnit 8.1 i

det oprindelige forslag til elpatronloven fra 2005 frem-

går de miljømæssige konsekvenser af en permanent

elpatronordning for el svarende til den, som nu foreslås

med dette lovforslag. Det fremgår, at der er væsentlige

miljømæssige fordele i form af lavere emission af CO

og SO

af en permanent elpatronordning for el.

I de oprindelige miljøbemærkninger blev det med

usikkerhed skønnet, at virkningen af, at elektricitet var

med i ordningen i forhold til, at ordningen alene omfat-

tede brændsel, var i alt 0,64 mio. t. CO

ækvivalenter fra

dansk område. Hovedparten vedrørte dog kvotesekto-

ren, således at udvidelsen af ordningen med el alene førte

til, at effekten udenfor kvotesektoren var henholdsvis

0,33 mio. t. CO

ækvivalenter, når el er udenfor ordnin-

gen, og 0,42 mio. t. CO

ækvivalenter, når el var med i

ordningen. Tilsvarende var effekten på NO

ca. 1.000

tons og på SO

ca. 200 tons. Effekten var beregnet for

et gennemsnit af år under forskellige forudsætninger. En

af forudsætningerne var, at de forskellige tariffer på el

blev reduceret, når elektriciteten brugtes til varmefrem-

stilling i kraftvarmeområder, og elforbruget ikke påførte

eldistributionen nye omkostninger, men i visse tilfælde

snarere virkede aflastende for omkostningerne. Sådanne

tarifændringer vil ikke automatisk finde sted.

De hidtidige erfaringer er, at elproduktion ved kraft-

varmeværker ved lave elpriser nu finder sted i mindre

omfang end før. Varmen fremstilles i stedet for ved ked-

ler. Det har alene i få tilfælde været ved elkedler. Og

brugen af elkedler har særligt været aktuelt på det så-

kaldte reguler kraftmarked. En af grundene til, at el ikke

er blevet brugt så meget, som det blev forventet i de op-

rindelige bemærkninger, er, at ordningen har været mid-

lertidig. Det har gjort det uinteressant for en del

virksomheder at investere i varmekapacitet baseret på el.

Og det har ikke været fremmende for arbejdet med at

tilpasse tariffer til den nye kundegruppe.

Det kan således forventes, at lovforslagets ændringer

vedrørende elpatronordningen vil bidrage til en årlig re-

duktion af udledningerne af klimagasser udenfor kvote-

sektoren med ca. 0,1 mio. t. CO

ækvivalenter på lidt

længere sigt, efterhånden som forudsætningerne om

blandt andet tarifændringer virkeliggøres. Endvidere

skønnes som nævnt, at der opnås bl.a. ca. 1.000 t. mindre

udledning af NO

9.2. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning

Der forventes flere anlæg til produktion af vedvarende

energi på husstandsniveau, hvilket vil have en positiv

effekt på andelen af VE (der med betydelig usikkerhed

skønnes til + 0,06 PJ), dvs. at ændringen begunstiger

mulighederne for vedvarende energi. Modellen påvirker

dog ikke CO

-udslippet, idet elproduktion er omfattet af

EU’s kvotehandelssystem, hvormed lavere udslip af

et sted i systemet medfører øget udslip af CO

andet sted i systemet.

9.3. Afgift på andre klimagasser end CO

I alt falder udledningerne af klimagasser uden for kvo-

tesektoren med 0,06 mio. tons CO

-ækvivalenter på kort

sigt, hvoraf halvdelen er fald i udledningen af metan.

Faldet i udslippet af metan svarer til ca. 15 pct. Brutto-

energiforbruget stiger med ca. 0,7 PJ, men forbruget af

vedvarende energi siger med ca. 0,2 PJ.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget i sin helhed notificeres for EU Kommis-

sionen ifølge informationsproceduredirektivet.

10.1. Ændringer i elpatronordningen

Den gældende elpatronordning er godkendt af EU-

Kommissionen efter statsstøttereglerne.

Skatteministeriet er i dialog med EU-Kommissionen

om, hvorvidt de foreslåede ændringer vedrørende elpa-

tronordningen helt eller delvis skal statsstøttenotificeres.

Eventuelle ændringer, som skal statsstøttenotificeres,

kan først træde i kraft, når EU-Kommissionens godken-

delse foreligger.

10.2. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning

En udvidelse af muligheden for, at måleren kan løbe

baglæns til at omfatte andre teknologier, vil ikke skulle

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

statsstøttenotificeres, så længe det er husholdninger, der

alene tilgodeses.

10.3. Afgift på andre klimagasser end CO

Ændringerne i energiafgiftslovene meddeles EU-

Kommissionen i henhold til energibeskatningsdirektivet

(direktiv 2003/96/EF).

11. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget er sendt i høring til følgende myndighe-

der, organisationer m.v.:

Advokatrådet, Aalborg Portland, Affald Danmark, Ar-

bejderbevægelsens Erhvervsråd, Blik- og Rørarbejder-

forbundet, Brancheforeningen for biogas, Branchefor-

eningen for Decentral kraftvarme, Brancheforeningen

for husstandsvindmøller, CEPOS, DAKOFA, Dan-

marks Miljøundersøgelser, Danmarks JordbrugsForsk-

ning, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks

Rederiforening, Danmarks Vindmølleforening, Dani-

sco, Danish Operators, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Gasteknisk Center

(Per Kristensen), Dansk Erhverv, Dansk Gartneri,

Dansk Fjernevarme, Dansk Funktionærforbund, DI,

Dansk Metal, Dansk solcelleforening, Dansk tekstil og

beklædning, Dansk Transport og Logistik, Danske Re-

gioner, Danske Speditører, Danske Sælgere, DANVA,

De Danske Landboforeninger, Den Danske Landinspek-

tørforening, Den Danske Skatteborgerforening, Det

Økologiske Råd, DK-Teknik og Miljø, DONG, EC-Po-

wer, Ejendomsforeningen Danmark, Elsam, Energi

Danmark, Energiforum Danmark, Energi- og Oliefo-

rum.dk, Energinet.dk, Energiklagenævnet, Energisty-

relsen, Energitilsynet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,

Ernst og Young, 3F, Finansrådet, Frie Funktionærer,

Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark, Foreningen

Danske kraftvarmeværker, Foreningen Danske Reviso-

rer, Foreningen for Danske Biogasanlæg, Foreningen for

Slutbrugere af Energi, Foreningen af Registrerede Re-

visorer, Foreningen af rådgivende ingeniører, Forenin-

gen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen for

energi og miljø, Forsikring & Pension, Forskningscenter

Risø, Frederiksberg Kommune, Færdselsstyrelsen,

Greenpeace Danmark, Håndværksrådet, International

Transport Danmark, Kommunekemi a/s, Kommunernes

Landsforening, Kommunernes Revision, Konkurrence-

styrelsen, KPMG, Københavns Kommune, Landbrug &

Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes

Hovedorganisation, Marius Pedersen A/S, Miljøstyrel-

sen, Mærsk Olie og Gas, Noah, Nordvestjysk Folkecen-

ter for Vedvarende Energi, Organisationen for Vedva-

rende Energi (OVE), Pantefogedforeningen, Plantedi-

rektoratet, RenoSam, Retssikkerhedschefen, Sammen-

slutningen af Danske elforbrugere, SDE, Sammenslut-

ningen af Landbrugets Arbejdsgiverforening, Samvir-

kende Energi- og Miljøkontorer, Sikkerhedsstyrelsen,

Skatterevisorforeningen, Skov- og Naturstyrelsen,

SKAT, Vattenfall A/S – Heat Nordic, Vindmølleindu-

strien, WWF, Ældresagen, Økologisk Landsforening.

12. Sammenfattende skema

Negative konsekvenser/

merudgifter

Elpatronordningen:

Ordningen har ingen nævneværdig

nettoprovenuvirkning

Positive konsekvenser/

mindre udgifter

Økonomiske konsekvenser for det of- Elpatronordningen:

fentlige

Ordningen har ingen nævneværdig

nettoprovenuvirkning.

Solcelleordningen har ingen nævne- Solcelleordningen har ingen nævne-

værdige konsekvenser .

værdige konsekvenser.

Forslaget om afgift af andre klima-

gasser end CO

skønnes at give et

umiddelbart merprovenu på ca. 30

mio. kr.

Administrative konsekvenser for det Elpatronordningen har ingen konse- Elpatronordningen:

offentlige

kvenser.

Engangsomkostninger på 100.000 kr.

Løbende omkostninger skønnes at ud-

gøre 3 årsværk det første år og efter-

følgende 2 årsværk.

Solcelleordningen har ingen konse- Solcelleordningen: Øgede admini-

kvenser.

strative omkostninger for SKAT og

Energinet.dk

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

Økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet

Afgift af andre klimagasser end CO

har ingen konsekvenser.

skønnes at medføre 300.000 –

400.000 kr. i engangsomkostninger. 2

årsværk i 2010, 3 årsværk i imple-

menteringsåret 2011 og 1,5 årsværk

efterfølgende.

Elpatronordningen:

Forudsætningerne genskabes for det Ingen

oprindelige forslag til elpatronloven

Solcelleordningen: Øgede mulighe- Solcelleordningen medfører et redu-

der for salg af små husstandsvindmøl- ceret salg og transport af elektricitet

ler.

til ejere af husstandsanlæg.

Afgift af andre klimagasser end CO

: Afgift af andre klimagasser end CO

Det forventes, at erhvervslivet umid- har ingen konsekvenser.

delbart belastes med ca. 10 mio. kr. i

2011.

Administrative konsekvenser for er- Forslaget har ingen konsekvenser. Elpatronordningen:

hvervslivet

Der vil være visse mindre omstillings-

omkostninger til tilpasning af økono-

mistyringssystemer og opsætning af

målere.

Der vil desuden være få løbende ad-

ministrative byrder for de berørte

virksomheder.

Afgift af andre klimagasser end CO

Der vil være visse mindre omstillings-

omkostninger til tilpasning af økono-

mistyringssystemer og opsætning af

målere. De løbende administrative

byrder vurderes at være meget sam-

menlignelige med de ovenfor beskr-

evne under elpatronordningen.

Solcelleordningen medfører øgede

administrative omkostninger for el-

netselskaber.

Forslaget har ingen konsekvenser.

Administrative konsekvenser for bor- Forslaget har ingen konsekvenser.

gerne

Miljømæssige konsekvenser

Elpatronordningen:

Elpatronordningen har ingen konse-

Mindre udledning af drivhusgasser kvenser.

med ca. 0,1 mio. t. CO

-ækvivalenter

og mindre udledning af NO

med ca.

1.000 t.

Solcelleordningen: Forbruget af ved- Solcelleordningen har ingen konse-

varende energi skønnes med betyde- kvenser.

lig usikkerhed at stige med 0,06 PJ

Afgift af andre klimagasser end CO

medfører et fald i udledningerne af har ingen konsekvenser.

klimagasser uden for kvotesektoren

med 0,06 mio. tons CO

-ækvivalenter

på kort sigt. Bruttoenergiforbruget

stiger med ca. 0,7 PJ, medens forbru-

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

Forholdet til EU-retten

get af vedvarende energi siger med ca.

0,2 PJ.

Lovforslaget notificeres ifølge informationsproceduredirektivet.

Elpatronordningen:

Skatteministeriet er i dialog med EU-Kommissionen om, hvorvidt ændrin-

gerne vedrørende elpatronordningen helt eller delvis skal statsstøttenotifi-

ceres. Eventuelle ændringer, som skal statsstøttenotificeres, kan først træde

i kraft, når EU-Kommissionens godkendelse foreligger.

Solcelleordningen indebærer ikke EU-retlige aspekter.

Afgift af andre klimagasser end CO

Ændringerne i energiafgiftslovene meddeles EU-Kommissionen i henhold

til energibeskatningsdirektivet (direktiv 2003/96/EF).

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med henblik på at fremme udbredelsen og anvendel-

sen af andre mindre anlæg til produktion af vedvarende

energi end solceller foreslås den eksisterende solcelle-

ordning udvidet til at omfatte alle VE-teknologier om-

fattet af § 2, stk. 2 eller stk. 3, i lov om fremme af

vedvarende energi op til en kapacitet på 6 kW (der er den

gældende grænse for solcelle-ordningen i dag), som er

tilsluttet elinstallationen i boliger eller i anden ikke er-

hvervsmæssigt benyttet bebyggelse. Ved anden ikke

erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse forstås i det fore-

liggende tilfælde børneinstitutioner, skoler o. lign. For

så vidt angår institutioner, skoler o.lign. sidestilles 100

m2 bebygget institutionsareal med 1 husstand. De nær-

mere betingelser for afregning, vil komme til at fremgå

af en ændring af bekendtgørelse om nettoafregning for

egenproducenter af elektricitet (Nettoafregnings-be-

kendtgørelsen), jf. bekendtgørelse nr. 1366 af 15. de-

cember 2004, med kommende ændringer.

Boligforeningers fællesarealer anses ikke for at være

erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse, og dermed kan

reglerne benyttes i sådanne tilfælde.

Det vil være muligt for ejendomme med blandet privat

og erhvervsmæssig anvendelse at bruge reglerne fsva.

den private del af elforbruget. Kravet er, at der sker en

opgørelse af det private hhv. erhvervsmæssige forbrug.

Dette kan ske enten efter måling eller efter en anden form

for opgørelse.

Ordningen omfatter ikke anlæg som den fysiske per-

son alene ejer en andel i. Det har i praksis ikke den store

betydning, da bl.a. de vindmøller, der ejes af vindmøl-

lelaug har en væsentlig større effekt end 6 kW.

Herudover åbnes der med ændringen mulighed for, at

en husstand kan have tilsluttet flere VE-anlæg, dog fort-

sat med en samlet effekt på 6 kW, hvilket er en lempelse

i forhold til de nuværende solcelleregler, hvor husstan-

den ikke må have tilsluttet flere elproducerende anlæg

end solcellen.

Til nr. 2

For afgiftspligtig el, der er medgået til en momsregi-

streret varmeproducents fremstilling af varme, hvor var-

men leveres til en momsregistreret virksomhed, gælder

det ifølge elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 2, at elafgiften

vedrørende varmen delvis kan fradrages hos den virk-

somhed, som modtager varmen. Virksomheder indenfor

liberale erhverv, som er nævnt i bilag 1 til elafgiftsloven,

er dog udelukket fra at få godtgørelse af elafgift, jf. elaf-

giftslovens § 11, stk. 2.

Herudover fremgår det af elafgiftslovens § 11, stk. 3,

at godtgørelse ikke kan finde sted for elektricitet og var-

me, som bruges i visse elektriske apparater til opvarm-

ning af brugsvand eller visse elektriske anlæg, der

anvendes til fremstilling af rumvarme, herunder varme,

som leveres fra virksomheden.

Der foreslås en bestemmelse for at undgå tvivl om,

hvorvidt en momsregistreret virksomhed, som fra en

varmeproducent får leveret elbaseret rumvarme m.v., er

afskåret fra at få delvis godtgørelse af elafgiften vedrø-

rende varmeleverancen efter sidstnævnte bestemmelse i

11, stk. 3, i elafgiftsloven. Det foreslås, at en virksomhed

ikke kan få godtgørelse for elektricitet, der er medgået

til fremstilling af varme, som er leveret til virksomhe-

den, hvis denne varme forbruges som almindelig rum-

varme eller varmt brugsvand i virksomheden eller

leveres videre til andre. I denne forbindelse foreslås og-

så, at visse lukkede produktionsanlæg til varefremstil-

ling ved lave temperaturer ikke afskæres fra godtgørelse.

Forslaget gennemfører hermed de almindelige regler om

godtgørelse i de andre energiafgiftslove, hvorefter virk-

somhederne helt eller delvis kan få godtgjort energiaf-

gifter vedrørende energi til proces, men ikke til

almindelig rumvarme mv.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

Til nr. 3

Som led i Skattereformen,

Forårspakke 2.0

blev ad-

gangen til tilbagebetaling af energiafgift af energifor-

bruget til køling af hensyn til personers komfort i

indendørs lokaler ophævet, jf. lov nr. 527 af 12. juni

2009 om ændring af lov om afgift af elektricitet og for-

skellige andre love. Afgift på energi til køling af kom-

fortmæssige hensyn blev således ligestillet med energi

til opvarmning af rum.

Med hensyn til fordelingen af energiforbruget i hen-

holdsvis procesenergi og komfortkøling blev det ved lov

nr. 1384 af 21. december 2009 om ændring af lov om

afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse ener-

giprodukter og forskellige andre love præciseret, at ener-

giafgiftslovenes bestemmelser om anvendelse af stan-

dardafgifter kan finde anvendelse. For virksomheder,

der bruger energi til såvel proces (med godtgørelse) som

komfortkøling (ikke-procesformål uden godtgørelse),

skal der som udgangspunkt ske måling (fordeling) af

energien, for at der kan opnås godtgørelse for delfor-

bruget af energi til proces. I stedet for at basere forde-

lingen af energiforbruget mellem energi til procesformål

og ikke-procesformål på måling, kan virksomhederne

vælge at betale en standardafgift pr. m

relevant lokale.

En indbetaling på 10 kr. pr. m

pr. måned dækker således

både opvarmning og komfortkøling af samme lokale,

også hvis der anvendes flere forskellige energikilder fx

elektricitet til komfortkøling og brændsel til opvarm-

ning.

Ved vandbåren køling er det teknisk muligt at måle

energiindholdet i den fremstillede kulde. For en forde-

ling af energiforbruget, der anvendes til fremstilling af

kulde, er det som udgangspunkt nødvendigt at foretage

følgende to målinger:

– Måling af den samlede energi (kulde) anvendt til

komfortkøling og proceskøling ved en energimåling.

– Måling af energi (kulde) anvendt til proceskøling ved

en energimåling.

Målingen af energi anvendt til proceskøling (kulde)

skal ske på det sted, hvor energien overgår til proces-

formål.

I praksis har der været tilfælde, hvor det for virksom-

heden vil være mest hensigtsmæssigt at måle energien

anvendt til komfortkøling, idet der så skal installeres

langt færre energimålere.

Det foreslås derfor, at virksomhederne gives mulighed

for at vælge en opgørelsesmetode, der måler på komfor-

tkøledelen således:

– Måling af den samlede energi (kulde) anvendt til

komfortkøling og proceskøling ved en energimåling

– Måling af energi (kulde) anvendt til komfortkøling

ved en energimåling.

Eksempel:

Samlet produceret køleenergi måles til 10 enheder

Samlet produceret køleenergi komfortkøling måles til

3 enheder

Køleanlægget har haft et energiforbrug på 5000 KWh.

Opgøres energiforbruget til komfortkøling som = kø-

leanlæggets energiforbrug * produceret køleenergi kom-

fortkøling/samlet produceret køleenergi = 5000 KWh *

3 enheder/10 enheder = 1500 KWh.

Målingen af energi anvendt til komfortkøling (kulde)

skal ske på det sted, hvor energien overgår til komfor-

tkøling. Hvis målingen af køleenergi til ikke-tilbagebe-

talingsberettigede formål ikke foretages i umiddelbar

nærhed af det anlæg, hvor kulden produceres, tillægges

den målte ikke-tilbagebetalingsberettigede køleenergi

10 pct. Ved begrebet "umiddelbar nærhed" forstås, at

målingen, set i forhold til de faktiske og installations-

mæssige forhold i virksomheden, foretages så tilstræk-

keligt tæt på anlægget, at målingen giver et realistisk

billede af, hvor meget køleenergi der er medgået til ikke-

tilbagebetalingsberettigede formål.

Til nr. 4

Det foreslås at nyaffatte elafgiftslovens § 11, stk. 17.

Det foreslås at ændre den eksisterende elpatronord-

ning, så den udover varmeleverancer til de kollektive

fjernvarmenet, også gælder for varmeleverancer til an-

dre lignende fjernvarmenet. Det foreslås desuden, at det

er en betingelse for tilbagebetalingen af afgift, at den

ydes sammen med tilbagebetaling for samme varme ef-

ter elpatronordningen i CO

-afgiftsloven.

Indførelsen af elpatronordningen var en del af finans-

lovsaftalen for 2006 mellem regeringen og Dansk Fol-

keparti. Ordningen indebærer nedsættelse af afgifterne

for visse kraftvarmeværkers produktion af varme uden

samtidig el-produktion, uanset om varmen produceres

ved el, kul, olie eller gas. For så vidt angår el blev ord-

ningen dog gjort forsøgsvis i en 4-årig periode. Nyaf-

fattelsen af elafgiftslovens § 11, stk. 17, indebærer, at

denne 4-årige tidsbegrænsning, jf. ikrafttrædelsesbe-

stemmelsen i § 11, stk. 3, 2. pkt., i lov nr. 1417 af 21.

december 2005 (elpatronloven), ikke finder anvendelse.

Til nr. 5

Der foreslås nogle nye bestemmelser indsat som § 11,

stk. 19-20, i elafgiftsloven. Ifølge de nye bestemmelser

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

kan momsregistrerede virksomheder vælge at foretage

en særlig opgørelse af godtgørelse af elafgift for proce-

svarme, når varmen er omfattet af elpatronordningen.

På baggrund af

Forårspakke 2.0

fra 2009 er der ener-

giafgift på erhvervenes procesenergi fra den 1. januar

2010. Denne afgift gennemføres som en reduktion i er-

hvervenes godtgørelse af energiafgift for procesenergi.

Efter elafgiftsloven reduceres godtgørelsen af elafgift

for proces med et beløb pr. kWh, mens godtgørelsen re-

duceres med en procentandel for brændsler til proces

efter gasafgiftsloven, kulafgiftsloven og mineralolieaf-

giftsloven. For varme omfattet af elpatronordningen be-

tyder de vedtagne regler, at afgiftsbelastningen for el til

procesvarme kan blive mærkbart højere end afgiftsbe-

lastningen for brændsler til procesvarme. Det er imid-

lertid ikke hensigtsmæssigt.

Med henblik på at afhjælpe denne forskelsbehandling

foreslås de nye bestemmelser indsat som § 11, stk.

19-20, i elafgiftsloven.

Ifølge de nye regler i stk. 19 kan momsregistrerede

virksomheder vælge at foretage en særlig opgørelse af

godtgørelse af elafgift for procesvarme, når varmen er

omfattet af elpatronordningen. Bestemmelserne inde-

bærer, at virksomhederne kan vælge at reducere godt-

gørelsen for procesvarmen fra el med de samme

procentsatser, som gælder, når der skal opgøres reduce-

ret godtgørelse for brændsler til proces.

Hvis en virksomhed vælger at foretage særlig opgø-

relse af godtgørelse af elafgift for procesvarme, når

varmen er omfattet af elpatronordningen, skal opgørel-

sesmetoden ifølge stk. 20 anvendes for hele kalender-

året. Det foreslåede stk. 20 indebærer endvidere, at

uanset om virksomhederne vælger at foretage den sær-

lige opgørelse af godtgørelse eller ej, vil de være om-

fattet af de samme regler med hensyn til opgørelsespe-

rioder og overskudsvarmeafgift m.v., da det med de

foreslåede nye bestemmelser alene sikres, at virksom-

hederne kan vælge at foretage den særlige opgørelse af

godtgørelse af elafgift.

Til nr. 6

Der foreslås indsat en ny § 11 f i elafgiftsloven, hvor-

med elpatronordningens krav om ejerskab lempes, såle-

des som det fremgår af aftalen mellem regeringen

(Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemo-

kraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og

Det Radikale Venstre. Der henvises til afsnit 2.1 i de

almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås således, at elpatronordningen også kan

gælde, hvis momsregistrerede virksomheder med kraft-

varmekapacitet og de centrale værker vælger at bruge

den relevante varme i deres interne varmesystemer.

Endvidere foreslås, at elpatronordningen tillige kan

gælde for varme, som momsregistrerede fjernvarme-

værker uden kraftvarmekapacitet leverer til fjernvarme-

net. Det fremgår af ovennævnte aftale, at der her skal

gælde den særlige betingelse, at hovedparten af varmen

i fjernvarmenettet kan forsynes fra momsregistrerede

virksomheder med kraftvarmekapacitet. Denne betin-

gelse foreslås udmøntet som en betingelse om, at 100

pct. af varmeleverancen fra det pågældende fjernvarme-

net til forbrugerne i mindst 75 pct. af kalenderåret eller

2008 er kommet fra eller kunne være kommet fra moms-

registrerede virksomheder med den definerede kraftvar-

mekapacitet eller de centrale værker. Det skal kunne

dokumenteres på forlangende over for told- og skatte-

forvaltningen, at betingelsen er opfyldt.

Endvidere foreslås vedrørende ordningen i den nye §

11 f, at der skal gælde tilsvarende betingelser og afgifts-

satser m.v., som gælder for den øvrige elpatronordning

i elafgiftsloven, herunder at ordningen i den nye § 11 f,

udover varmeleverancer til de kollektive fjernvarmenet,

også kan gælde for varmeleverancer til lignende fjern-

varmenet. Der henvises til bemærkningerne til nr. 3.

Endelig foreslås med stk. 5 i § 11 f, at de nye regler

om særlig godtgørelse m.v., som foreslås indsat som §

11, stk. 19-20, i elafgiftsloven, også skal kunne anvendes

for varme for hvilken en varmeproducent får delvis til-

bagebetaling efter den udvidede elpatronordning i oven-

nævnte nye § 11 f. Der henvises til bemærkningerne til

nr. 4.

Til nr. 7

Der er tale om ændringer vedrørende afgiftssatser som

følge af ændringen af elpatronordningen m.v. Der hen-

vises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 4-6.

Til § 2

Til nr. 1.

Det foreslås, at der anvendes en standardværdi for

energiindholdet i biogas på 23,3 MJ/NM

svarende til et

metanindhold på ca. 65 pct., som anses for bedst at stem-

me overens med de faktiske forhold.

Til nr. 2

Det foreslås at nyaffatte § 8, stk. 4, i gasafgiftsloven.

Ved nyaffattelsen ændres elpatronordningen for brænd-

sler, så den udover varmeleverancer til de kollektive

fjernvarmenet, også gælder for varmeleverancer til an-

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

dre lignende fjernvarmenet. Det fastslås desuden, at det

er en betingelse for tilbagebetalingen, at den ydes sam-

men med tilbagebetaling for samme varme efter den

parallelle elpatronordning i CO

-afgiftsloven.

Til nr. 3 og 4

Der foreslås indsat en ny § 8 a i kulafgiftsloven, hvor-

efter elpatronordningen i kulafgiftsloven udvides. Der

henvises til afsnit 1 i de almindelige bemærkninger og

til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, vedrø-

rende de nye bestemmelser i elafgiftslovens § 11 f, stk.

1-4, om udvidelsen af elpatronordningen.

Til § 3

Til nr. 1

Det foreslås, at der anvendes en standardværdi for

energiindholdet i biogas på 23,3 MJ/NM

svarende til et

metanindhold på ca. 65 pct., som anses for bedst at stem-

me overens med de faktiske forhold.

Til nr. 2

Det foreslås at nyaffatte § 7, stk. 3, i kulafgiftsloven.

Ved nyaffattelsen ændres elpatronordningen for brænd-

sler, så den udover varmeleverancer til de kollektive

fjernvarmenet, også gælder for varmeleverancer til an-

dre lignende fjernvarmenet. Det fastslås desuden, at det

er en betingelse for tilbagebetalingen, at den ydes sam-

men med tilbagebetaling for samme varme efter den

parallelle elpatronordning i CO

-afgiftsloven.

Til nr. 3 og 4

Der foreslås en ny § 7 b i kulafgiftsloven, hvorefter

elpatronordningen i kulafgiftsloven udvides. Der henvi-

ses til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger og til

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, vedrørende

de nye bestemmelser i elafgiftslovens § 11 f, stk. 1-4,

om udvidelsen af elpatronordningen.

Til § 4

Til nr. 1

Bestemmelserne om autorisation og registrering af

virksomheder efter mineralolieafgiftslovens § 3 omfat-

ter både før og efter lov nr. 1385 af 21. december 2009

13 stykker, idet den pågældende ændringslov indsætter

et nyt stk. 1, og ophæver det hidtidige stk. 11, i mine-

ralolieafgiftslovens § 3. I lov nr. 1385 af 21. december

2009 er der ikke foretaget de fornødne konsekvensret-

telser af indbyrdes henvisninger til stykker i de mellem-

liggende bestemmelser om registrering af virksomhed

på kraftvarme-området efter § 3, stk. 3-9, der ved lov nr.

1385 af 21. december 2009 bliver til stk. 4-10.

Det foreslås i § 4, nr. 1, at foretage de fornødne kon-

sekvensrettelser i form af en nyaffattelse af mineraloli-

eafgiftslovens § 3, stk. 1-13, idet der er tale om

ændringer i den vedtagne lov nr. 1385 af 21. december

2009, som på tidspunktet for fremsættelsen af lovforsla-

get endnu ikke er trådt i kraft. Derudover foreslås der

mindre sproglige præciseringer og redaktionelle ændrin-

ger i mineralolieafgiftslovens § 3, stk. 3-9, der bliver til

stk. 4-10.

Til nr. 2

I mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 1, er der fastsat en

række selvstændige grundlag for afgiftsfritagelser. I lov

nr. 1385 af 21. december 2009 er det fastsat, at der i

mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 1, nr. 4, skal anføres et

"og" i det sidstnævnte grundlag for afgiftsfritagelse. I

sammenhæng med, at den vedtagne lov nr. 1385 af 21.

december 2009 endnu ikke er trådt i kraft på tidspunktet

for fremsættelsen af lovforslaget, foreslås det i § 4, nr.

2, at nyaffatte mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 1, nr. 3,

4 og 5, og herunder anføre et "eller" i det sidstnævnte

grundlag for afgiftsfritagelse efter § 9, stk. 1, nr. 4. Der-

med bliver det præciseret, at der er tale om indbyrdes

selvstændige grundlag for afgiftsfritagelser.

Til nr. 3

Det foreslås, at der anvendes en standardværdi for

energiindholdet i biogas på 23,3 MJ/NM

svarende til et

metanindhold på ca. 65 pct., som anses for bedst at stem-

me overens med de faktiske forhold.

Til nr. 4

Det foreslås at nyaffatte § 9, stk. 4, i mineralolieaf-

giftsloven. Ved nyaffattelsen ændres elpatronordningen

for brændsler, så den udover varmeleverancer til de kol-

lektive fjernvarmenet, også gælder for varmeleverancer

til andre lignende fjernvarmenet. Det fastslås desuden,

at det er en betingelse for tilbagebetalingen, at den ydes

sammen med tilbagebetaling for samme varme efter den

parallelle elpatronordning i CO

-afgiftsloven.

Til nr. 5 og 6

Der foreslås en ny § 9 a i mineralolieafgiftsloven,

hvorefter elpatronordningen i mineralolieafgiftsloven

udvides. Der henvises til afsnit 2.1 i de almindelige be-

mærkninger og til bemærkningerne til lovforslagets § 1,

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

nr. 5, vedrørende de nye bestemmelser i elafgiftslovens

§ 11 f, stk. 1-4, om udvidelsen af elpatronordningen.

Til § 5

Til nr. 1

Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter an-

giver det afgiftspligtige vareområde, som er varer der er

afgiftspligtige efter:

– lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv.,

– lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., bortser

fra varer omfattet af denne lovs § 1, nr. 4,

– lov om afgift af elektricitet og

– lov om afgift af naturgas og bygas.

Forslaget går ud på at indføre afgift på uforbrændt me-

tan, der udledes fra stempelmotorer, og opkræves af

henholdsvis den leverede mængde af naturgas og af for-

bruget af biogas som motorbrændstof. Forbrug af natur-

gas er i dag afgiftsbelagt som en energiafgift i medfør af

lov om afgift af naturgas og bygas og afgiftsbelagt som

en CO

-afgift i medfør af kuldioxidafgiftsloven.

Biogas er imidlertid ikke afgiftsbelagt som vareområ-

de i medfør af nogle af de angive energiafgiftslove. I

tillæg til ovennævnte angivelse af det afgiftspligtige va-

reområde foreslås derfor en udvidelse, således at det

afgiftspligtige vareområde også omfatter biogas, der an-

vendes som motorbrændstof i stempelmotoranlæg.

Ved biogas forstås en gas, der fremkommer ved en

gæringsproces i organisk materiale.

Til nr. 2

Forbrug af naturgas er i dag afgiftsbelagt som en ener-

giafgift i medfør af lov om afgift af naturgas og bygas

og afgiftsbelagt som en CO

-afgift i medfør af CO

-af-

giftsloven. Med forslaget afgiftsbelægges i tillæg hertil

visse former for forbrug af naturgas som en afgift på

andre klimagasser end CO

ved energianvendelse i til-

læg til afgiften på kvælstofoxider, jf. lov nr. 472 af 17.

juni 2008.

Det foreslås således, at der indsættes en ny afgiftssats

i CO

-afgiftslovens liste over varer, der er afgiftspligtige

efter loven, således at leverancer af naturgas, der anven-

des eller er bestemt til anvendelse som motorbrændstof

i stempelmotoranlæg, afgiftsbelægges som en afgift på

andre klimagasser end CO

. Den afgiftspligtige vare-

mængde i dette tilfælde svarer således til den afgifts-

pligtige mængde af naturgas i medfør af lov om afgift af

naturgas og bygas med den modifikation, at den afgifts-

pligtige mængde her alene omfatter leverancer af natur-

gas, der anvendes eller er bestemt til anvendelse som

motorbrændstof i stempelmotoranlæg.

Afgiftssatserne for udledningen af uforbrændt metan

er beregnet på grundlag af oplysninger om udledningen

af metan givet den forbrændte mængde naturgas målt

efter energiindhold, når energifremstillingen foregår på

et stempelmotoranlæg, metans klimapåvirkning målt i

-ækvivalenter og den forventede pris for CO

-kvo-

ter. Endvidere reguleres med den forventede udvikling i

nettoprisindekset på 1,8 pct. årligt i forhold til niveauet

for 2008, jf. § 32 a i mineralolieafgiftsloven.

Efter de aktuelle opgørelser af emissionsfaktorer for

metan fra DMU kommer der 465 g/GJ naturgas brugt i

stempelmotorer.

Metan er en kraftigt virkende klimagas. Klimavirk-

ningen regnes for 21 gange kraftigere pr. ton end CO

De 465 g/GJ metan fra naturgas svarer således til 9,765

kg CO

/GJ (21 x 0,465 kg/GJ).

For 2008 er CO

afgiftssatsen 150 kr./t. Den forhøjes

med 1,8 pct. årligt til og med 2015, hvorefter den regu-

leres med nettoprisindekset, jf. § 32 a i mineralolieaf-

giftsloven.

Ved 150 kr./t (2008 niveau) vil afgiften på andre kli-

magasser end CO

udgøre 1,465 kr./GJ for naturgas (150

kr./t x 0,009765 t/GJ).

I en Nm

naturgas er der 0,0396 GJ energi. Metanaf-

giften for naturgas til stempelmotorer bliver således 5,8

øre/Nm3 for 2008 (1,465 kr./GJ ganget med 0,0396 GJ/

Nm3).

I 2011 bliver satsen for naturgas 6,1 øre/ Nm

, og i

2012 6,2, i 2013 6,3 i 2014 6,5 og i 2015 6,6 øre/ Nm

Til nr. 3

Det foreslås, at der indsættes en ny afgiftssats i CO

afgiftslovens liste over varer, der er afgiftspligtige efter

loven, således at forbrug af biogas, der anvendes som

motorbrændstof i stempelmotoranlæg, afgiftsbelægges

som en afgift på andre klimagasser end CO

. Med for-

slaget afgiftsbelægges således visse former for forbrug

af biogas som en afgift på andre klimagasser end CO

ved energianvendelse.

Afgiften opkræves af den forbrugte mængde biogas.

Afgiftssatserne for udledningen af uforbrændt metan er

beregnet på grundlag af oplysninger om udledningen af

metan givet den forbrændte mængde biogas målt efter

energiindhold, når energifremstillingen foregår på et

stempelmotoranlæg, metans klimapåvirkning målt i

-ækvivalenter og den forventede pris for CO

-kvo-

ter. Endvidere reguleres med den forventede udvikling i

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

nettoprisindekset på 1,8 pct. årligt i forhold til niveauet

for 2008, jf. § 32 a i mineralolieafgiftsloven.

Tilsvarende som ved afgift af kvælstofoxider foreslås

det, at der af administrative hensyn indsættes en baga-

telgrænse på anlæg, således at anlæg med en indfyret

effekt på under 1.000 kW ikke omfattes af afgiften.

Efter de aktuelle opgørelser af emissionsfaktorer for

metan fra DMU kommer der 323 g/GJ biogas brugt i

stempelmotor.

Metan er en kraftigt virkende klimagas. Klimavirk-

ningen regnes for 21 gange kraftigere pr. ton end CO

De 323g/GJ metan fra biogas svarer således til 6,783 kg

/GJ (21 x 0,323 kg/GJ)

For 2008 er CO

afgiftssatsen 150 kr./t. Den forhøjes

med 1,8 pct. årligt til og med 2015, hvorefter den regu-

leres med nettoprisindekset, jf. § 32 a i mineralolieaf-

giftsloven.

Ved 150 kr./t (2008 niveau) vil biogasafgiftssatsen

udgøre 1,017 kr./GJ (150 kr./t x 0,006783 t/GJ).

I 2011 bliver satsen for biogas 1,1 kr./GJ, og i 2012

1,1, i 2012 1,1, i 2013 1,1 i 2014 1,1 og i 2015 1,2 kr./

Til nr. 4

-afgiftsloven indeholder den såkaldte blandings-

bestemmelse om indbyrdes blandinger af forskellige

afgiftspligtige produkter efter loven eller blandinger af

disse produkter med andre produkter, hvorefter der skal

svares afgift efter satsen på det produkt, der har den hø-

jeste afgiftssats efter loven, såfremt blandingen er an-

vendelig til fyringsformål eller som drivmiddel i

motorkøretøjer. Der skal dog ikke svares afgift af ande-

len af biobrændstoffer, som anvendes som motorbrænd-

stof.

I tillæg til indførelsen af en afgift på andre klimagasser

end CO

ved biogas, der anvendes som motorbrændstof

i stationære stempelmotoranlæg, forslås det at tilrette

blandingsbestemmelsen, derved at biogas, der anvendes

til dette formål, ikke fritages for afgift, når forbruget

indgår i de angivne blandinger.

Til nr. 5.

Som angivet ovenfor er forbrug af naturgas i dag af-

giftsbelagt som en energiafgift i medfør af lov om afgift

af naturgas og bygas og afgiftsbelagt som en CO

-afgift

i medfør af kuldioxidafgiftsloven. Der er derfor i dag en

registreringspligt ved indvinding, fremstilling eller le-

verancer af naturgas i lov om afgift af naturgas og bygas.

For leverandører af naturgas er der tale om distributi-

onsselskaber og transmissionsselskaber, der er omfattet

af gasforsyningslovens § 10. Centrale kraft- og kraft-

varmeværker omfattet af bilag 1 til gasafgiftsloven kan

få leveret gas uden afgift på andre klimagasser end

. Det samme gælder virksomheder, der er registreret

efter gasafgiftsloven og kuldioxidafgiftsloven for for-

brug af gas efter gasafgiftslovens § 3, stk. 3 og 5.

Biogas er imidlertid helt fritaget for energiafgift og

-afgift, når gassen anvendes til el- og varmefrem-

stilling på stationære anlæg, jf. mineralolieafgiftslovens

§ 1, stk. 2, sidste punktum. Der findes derfor ikke nogen

regler om registreringspligt for leverancer eller forbrug

af biogas i den gældende energi- eller CO

-afgiftslov-

givning.

Det forslås derfor, at der indsættes en bestemmelse i

-afgiftsloven om registreringspligt for forbrug af

biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære

stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over 1.000

kW. Der findes i dag ca. 140 biogasanlæg, fordelt på ca.

20 biogasfællesanlæg, ca. 60 gårdbiogasanlæg og ca. 60

kommunale rensningsanlæg, samt 25 lossepladser, hvor

der sker udvinding af metan. Disse anlæg er omfattet af

forslaget om registrering, hvis de selv forbruger biogas

i stempelmotoranlæg med en kapacitet på mere end 1000

kW. Forslaget til registrering omfatter også andre virk-

somheder, der forbruger biogas til brug som motor-

brændstof i stempelmotoranlæg med en indfyret effekt

på mere end 1000 kW.

Til nr. 6 og 7

Forslagets nr. § 5, nr. 6 og 7, er en konsekvens af for-

slagets § 5, nr. 8.

Der bemærkes, at den gældende henvisning i CO

-af-

giftslovens bestemmelse om opgørelse af den afgifts-

pligtige mængde af naturgas, (§ 5, stk. 1, nr. 4) til lovens

bestemmelser om afgiftssatserne for varer, der er af-

giftspligtige efter loven, med dette forslag bibeholder

den gældende henvisning til vareområdet i den gældende

§ 2, stk. 1, nr. 12 (der med forslaget bliver til § 2, stk. 1,

nr. 12 a), hvorefter naturgas i dag er afgiftsbelagt som

en CO

-afgift i medfør af kuldioxidafgiftsloven. I tillæg

hertil indebærer henvisningen i § 5, stk. 1, nr. 4, at der

også henvises til den nye afgiftssatslinje (§ 2, stk. 1, nr.

12 b) i lovens liste over varer, der er afgiftspligtige efter

loven, hvorefter leverancer af naturgas, der anvendes el-

ler er bestemt til anvendelse som motorbrændstof i stem-

pelmotoranlæg, afgiftsbelægges som en afgift på andre

klimagasser end CO

. Den afgiftspligtige varemængde

i det sidste tilfælde (§ 2, stk. 1, nr. 12 b) svarer således

til den afgiftspligtige mængde af naturgas i medfør af

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

lov om afgift af naturgas og bygas med den modifikati-

on, at den afgiftspligtige mængde her alene omfatter

leverancer af naturgas, der anvendes eller er bestemt til

anvendelse som motorbrændstof i stempelmotoranlæg.

Til nr. 8

Det foreslås i § 5, nr. 8, at der ved pålæggelse af afgift

på andre klimagasser end CO

ved forbrug af biogas som

motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg ind-

sættes en bestemmelse i loven om den afgiftspligtige

mængde, således at der i dette tilfælde beregnes afgift af

den forbrugte mængde af biogas, der anvendes som mo-

torbrændstof i stationære stempelmotoranlæg. Herud-

over foreslås det, at energiindholdet i biogassen skal

verificeres, og at virksomheden på forlangende skal kun-

ne dokumentere energiindholdet overfor told- og skat-

teforvaltningen. Kan energiindholdet ikke dokumente-

res foreslås det, at der anvendes en standardværdi for

energiindholdet i biogas på 23,3 MJ/NM

svarende til et

metanindhold på ca. 65 pct., som anses for bedst at stem-

me overens med de faktiske forhold.

Til nr. 9

Det foreslås at bemyndige skatteministeren til at fast-

sætte regler, der nærmere angiver, hvorledes virksom-

hederne skal dokumentere energiindholdet i biogassen

med henblik på at få angivet en række objektive kriterier

for fastlæggelse af energiforbruget. Dette kan f.eks. ske

ved energiomsætning via elproduktionen på gasmotoren

eller ved en råmåling i en eller anden form.

Til nr. 10

Det følger bl.a. af forarbejderne til § 2, nr. 6, til L 207,

fremsat af skatteministeren den 22. april 2009, lov nr.

527 af 12. juni 2009 (Forårspakke 2.0), at:

»Ved ændringsforslag til lov nr. 443 af 10. juni 1997

fik de decentrale kraft-varme-værker mulighed for at få

leveret gas til elfremstilling afgiftsfrit. Ordningen, der

videreføres, forudsætter, at der er indgået en nærmere

aftale om administrationen af ordningen mellem natur-

gasselskabet og kraftvarmeværket. «

I praksis har denne ordning hidtil omfattet både ener-

giafgiften og CO

-afgiften af gas til elfremstilling. Fra

1. januar 2010 er det kun de kvoteomfattede virksom-

heder, der har adgang til afgiftsfrihed for CO

-afgift af

afgiftspligtigt brændsel til elfremstilling.

Kraft- og kraftvarmeværker/elproducenter, der er re-

gistreret efter gasafgiftsloven og CO

-afgiftsloven, kan

få gassen leveret uden afgift, dvs. uden energiafgift,

-afgift og afgift på andre klimagasser end CO

. Det

samme gælder øvrige virksomheder, der er registreret

efter de pågældende love (forbrugsregistrerede virksom-

heder, der anvender gas til procesformål).

Kvoteomfattede elproducenter, der ikke er registreret

efter gasafgiftsloven og CO

-afgiftsloven, har hidtil haft

mulighed for at få leveret naturgas til elfremstilling uden

gasafgift og CO

-afgift. Denne ordning fremgår af oven-

nævnte ændringsforslag til lov nr. 443 af 10. juni 1997.

Denne mulighed består fortsat for gasafgiften og for

-afgiften af gas (gas omfattet af CO

-afgiftslovens

§ 2, stk. 1, nr. 12 a).

Ikke-kvoteomfattede elproducenter, der ikke er regi-

streret efter gasafgiftsloven og CO

-afgiftsloven, har

indtil 1. januar 2010 haft mulighed for at for at få leveret

naturgas til elfremstilling uden gasafgift og CO

-afgift,

jf. ovennævnte lov nr. 443 af 10. juni 1997.

Adgangen til at få leveret gas uden CO

-afgift ophørte

pr. 1. januar 2010 som en konsekvens af, at de ikke-

kvoteomfattede elproducenter ikke længere har adgang

til afgiftsfrihed for gas, der anvendes til elfremstilling.

Det foreslås, at afgiftsfri levering af gas til elfremstil-

ling ikke skal omfatte metanafgift af naturgas (gas om-

fattet af CO

-afgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 12, 2. pkt.).

Til nr. 11

Det foreslås at modificere lovens bestemmelse om af-

giftsfritagelse for biobrændstoffer, der anvendes som

motorbrændstof, således at biogas, der anvendes som

motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med en

indfyret effekt på over 1.000 kW, ikke fritages for afgift.

Til nr. 12

Det foreslås at nyaffatte CO

-afgiftslovens § 7, stk. 7.

I forhold til energispareafgiften (CO

-afgiften) på el

foreslås det hermed at ophæve tidsbegrænsningen på 4

år for den eksisterende elpatronordning i CO

-afgiftslo-

ven. Indførelsen af elpatronordningen var en del af fi-

nanslovsaftalen for 2006 mellem regeringen og Dansk

Folkeparti. Ordningen indebærer nedsættelse af afgif-

terne for visse kraftvarmeværkers produktion af varme

uden samtidig el-produktion, uanset om varmen produ-

ceres ved el, kul, olie eller gas. For så vidt angår el blev

ordningen dog gjort forsøgsvis i en 4-årig periode. Med

forslaget gøres der op med ikrafttrædelsesbestemmelsen

i § 11, stk. 3, 3. pkt., i lov nr. 1417 af 21. december 2005

(elpatronloven), hvorefter elpatronordningen for afgif-

ten på el i CO

-afgiftsloven kun har gyldighed i 4 år fra

ikrafttrædelsestidspunktet.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

Det foreslås i denne forbindelse at ændre den eksister-

ende elpatronordning i CO

-afgiftsloven, så ordningen

udover varmeleverancer til de kollektive fjernvarmenet,

også gælder for varmeleverancer til andre lignende

fjernvarmenet. Det foreslås desuden, at det er en betin-

gelse for tilbagebetalingen, at den ydes sammen med

tilbagebetaling for samme varme efter den parallelle el-

patronordning i energiafgiftslovene.

Til nr. 13

Der foreslås en ny § 7 b i CO

-afgiftsloven, hvorefter

elpatronordningen i CO

-afgiftsloven udvides. Der hen-

vises til afsnit 1 i de almindelige bemærkninger og til

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, vedrørende

de nye bestemmelser i elafgiftslovens § 11 f, stk. 1-4,

om udvidelsen af elpatronordningen.

Til nr. 14

Det foreslås, at CO

-afgiftsfritagelsen for industriens

kvoteomfattede brændselsforbrug, der blev indført med

lov nr. 464 af 9. juni 2004 og trådte i kraft den 1. januar

2010, ikke skal omfatte afgiften på andre klimagasser

end CO

af naturgas, der anvendes eller er bestemt til

anvendelse som motorbrændstof i stationære stempel-

motoranlæg, (og ej heller biogas der anvendes som

motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg).

Til nr. 15

Med lov nr. 528 af 17. juni 2008 blev der indført en

-afgiftsmæssig ligestilling mellem det kvoteomfat-

tede brændselsforbrug og brændselsforbruget i de virk-

somheder, der er udenfor kvotesystemet, således at

-udledningen udenfor kvotesystemet belastes med

en CO

-afgift svarende til den forventede kvotepris via

et bundfradrag.

Det foreslås, at bundfradraget ikke finder anvendelse

for mentanafgiften af naturgas, der anvendes eller er be-

stemt til anvendelse som motorbrændstof i stationære

stempelmotoranlæg, (og ej heller biogas der anvendes

som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg).

Til nr. 16

Det foreslås, at der åbnes mulighed for godtgørelse af

afgiften til registrerede virksomheder, der betaler afgift

efter CO

-afgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 12, 2. pkt., og 17

og enten ved eksisterende tiltag eller fremadrettet be-

grænser udledningen af andre klimagasser end CO

(uforbrændt metan) til luften ved tiltag, der reducerer

udledningen. Godtgørelsen svarer til den mængde af

uforbrændt metan, der i afgiftsperioden bortrenses eller

ved tekniske tiltag mindsker udslippet og beregnes som

den målte procentvise reduktion i udledningen af ufor-

brændt metan i forhold til en udledning af uforbrændt

metan på 465 g/GJ indfyret naturgas og/eller 323 g/GJ

indfyret biogas. Godtgørelsen kan ikke overstige afgifts-

betalingen.

Det foreslås at betinge godtgørelse af afgiften af, at der

foretages måling af den udledte mængde af uforbrændt

metan.

Det forslås endvidere at indsætte en bagatelgrænse for

afgiftsgodtgørelsen, således at afgiftsgodtgørelser under

500 kr. ikke udbetales. Det foreslås dog, at afgiftsgodt-

gørelser – uanset størrelsen – kan modregnes i skyldig

afgift efter loven.

Endvidere foreslås det at give skatteministeren hjem-

mel til at fastsætte regnskabs- og kontrolforskrifter og

bestemmelser om dokumentation for afgiftsfritagelse og

-godtgørelse m.v. samt regler for opgørelse. Dette kan

bl.a. være krav om udstedelse af fakturaer ved salg uden

afgift. Det foreslås tillige at skatteministeren bemyndi-

ges til at fastsætte regler, der angiver de nærmere ret-

ningslinjer for, hvilke tiltag der kan begrunde godtgø-

relse af afgiften, herunder bl.a. hvilke teknologier, der i

den forbindelse kan anvendes, hvilken form for kontrol,

der finder anvendelse, for at sikre at den reduktion i

emissionen, der medfører godtgørelsen, reelt forekom-

mer, og videre en eventuel bagatelgrænse for, hvilke

tiltag for begrænsning af udledningen, der giver mulig-

hed for at opnå godtgørelse. Endelig foreslås det at give

skatteministeren mulighed for at fastsætte de nærmere

regler for opgørelse og udbetaling af godtgørelsen efter

bestemmelsen.

Til nr. 17

Det foreslås, at der i CO

-afgiftslovens regnskabsbe-

stemmelser indsættes en henvisning til varegruppen bio-

gas, der anvendes som motorbrændstof i stationære

stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over 1.000

kW, hvorved gasafgiftslovens regnskabsbestemmelser

herefter finder anvendelse.

Til 18 og 19

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af nr. 20

nedenfor.

Til nr. 20

Det foreslås, at der i CO

-afgiftslovens bestemmelser

om afregning af afgiften indsættes en henvisning til an-

vendelsen af biogas som motorbrændstof i stationære

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over 1.000

kW, hvorved § 17 i gasafgiftsloven om inddragelse af

virksomhedens registrering, i fald virksomheden ikke

rettidigt efterkommer et pålæg om at stille sikkerhed,

finder anvendelse.

Til nr. 21

Det foreslås, at der i CO

-afgiftslovens kontrolbe-

stemmelser indsættes en henvisning til anvendelsen af

biogas som motorbrændstof i stationære stempelmotor-

anlæg i anlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW,

hvorved de relevante kontrolbestemmelser i gasafgifts-

loven finder anvendelse i dette tilfælde.

Til nr. 22 og 23

Når der sker ændringer i de gældende energiafgifter i

form af nye satser eller nye energiafgifter, er det nød-

vendigt at tilpasse bilagene i energiafgiftslovene, der

indeholder de indekserede afgiftssatser. Der henvises til

lov nr. 1536 af 19. december 2007 om ændring af for-

skellige energiafgiftslove m.v., jf. forslag L 8 fremsat af

skatteministeren den 28. november 2007.

Der henvises her til aftalen

Lavere skat på arbejde,

som er indgået mellem regeringen (Venstre og Det Kon-

servative Folkeparti) og Dansk Folkeparti den 3. sep-

tember 2007, hvoraf det fremgår, at energiafgifterne skal

indekseres. Aftalen er udmøntet i lov nr. 1536 af 19. de-

cember 2007.

Det foreslås derfor at indeksere afgiften på andre kli-

magasser end CO

i årene 2010-2014. Det foreslås end-

videre at videreføre indekseringen af energiafgifter efter

2015, jf. aftalen om

Forårspakke 2.0.

Til nr. 24

Der foreslås en ny § 7 b i CO

-afgiftsloven, hvorefter

elpatronordningen i CO

-afgiftsloven udvides. Der hen-

vises til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger og til

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, vedrørende

de nye bestemmelser i elafgiftslovens § 11 f, stk. 1-4,

om udvidelsen af elpatronordningen. Som følge af den

nye § 7 b foreslås, at overskriften i lovens bilag 3 om

satser for elpatronordningen tilpasses svarende til det

nye.

Til § 6

Til nr. 1

Det foreslås at registreringsbestemmelsen i lov om af-

gift af kvælstofoxider forsynes med en hjemmel om

registreringspligt for virksomheder, der leverer afgifts-

pligtig naturgas.

Ved den, der leverer afgiftspligtig gas, omfattet af bi-

lag 1, nr. 11 og 12, forstås i denne lov distributionssel-

skaber og transmissionsselskaber, der er omfattet af § 10

i lov om naturgasforsyning, og selskaber, der driver sær-

lige bygasnet.

Til § 7

Til nr. 1

Ved forslaget ophæves tidsbegrænsningen på 4 år for

fritagelsen for betaling af PSO-bidrag ved brug af elek-

tricitet i elpatroner og lignende i forbindelse med var-

meleverancer, jf. elforsyningslovens § 9 a, stk. 1. Tillige

ændres fritagelsen til at omfatte det elforbrug, som med-

går til at producere fjernvarme til forbrugere ved hjælp

af elektricitet, og for hvilket der sker tilbagebetaling af

elafgift ifølge lov om elafgift. Med PSO-bidrag menes

beløb, som elforbrugerne betaler over eltarifferne til

dækning af omkostninger til fremme af miljøvenlig elek-

tricitet m.v., som påhviler Energinet.dk i medfør af

elforsyningsloven.

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring

af elafgiftsloven, hvorved elafgiften tilbageføres til en

bredere kreds af fjernvarmeproducenter end hidtil og

den tilsvarende tidsbegrænsning for afgiftsnedsættelser-

ne i elafgiftsloven ophæves.

Den nuværende bestemmelse om PSO-fritagelse er

indført sammen med nedsættelsen af elafgiften ved lov

nr. 1417 af 21. december 2005 og vedrører forbrug af

elektricitet til fremstilling af fjernvarme på et kraft-var-

me-værk eller på et fjernvarmeværk, som den 1. oktober

2005 var indrettet til kraft-varme-produktion. Der er

fastsat nærmere bestemmelser om adgangen til PSO-fri-

tagelse ved bekendtgørelse nr. 324 af 28. april 2009 om

fritagelse for betaling til dækning af offentlige forplig-

telser for forbrug af elektricitet til produktion af varme

i medfør af § 9 a i elforsyningsloven.

Til nr. 2

Ved forslaget ophæves endvidere tidsbegrænsningen

på 4 år for fritagelsen for betaling af PSO-bidrag som

nævnt i elforsyningslovens § 9 a, stk. 2. Ifølge denne

bestemmelse fritages en egenproducent af varme fra et

kraft-varme-værk for PSO-bidrag af det elforbrug, som

medgår til at producere varme i det varmeproduce-rende

anlæg ved hjælp af elektricitet.

Fritagelsen i medfør af § 9 a, stk. 2, er indført ved lov

nr. 529 af 16. juni 2006 samtidig med en nedsættelse af

CO2-afgift af elektricitet, der medgår til fremstilling af

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

varme i elpatroner og lignende til brug ved nærme-re

angivne tunge processer. Det fremgår af bekendtgørelse

nr. 324 af 28. april 2009 om fritagelse for betaling til

dækning af offentlige forpligtelser for forbrug af elek-

tricitet til produktion af varme i medfør af § 9 a i

elforsyningsloven, at elforbrug, som fritages for PSO-

betaling, svarer til elforbrug omfattet af CO

-afgiftsned-

sættelsen. Ophævelsen af tidsbegrænsningen er en

konsekvens af, at den tilsvarende tidsbegrænsning for

afgiftsnedsættelserne i afgiftsloven foreslås ophævet.

Til nr. 3

Ifølge elforsyningslovens § 9 a, stk. 3, som er indsat

ved lov nr. 1417 af 21. december 2005, betales der ik-ke

PSO-bidrag for elektricitet, som fremstilles på solcelle-

anlæg med en installeret effekt på højst 6 kW pr. hus-

stand, og som er undtaget fra elafgift ifølge lov om afgift

af elektricitet. Bestemmelsen er indsat i sam-menhæng

med, at elafgiftsfritagelsen for elektricitet fra solcelle-

anlæg på højst 6 kW blev gjort permanent.

Bestemmelsen foreslås ophævet, da den ikke kan anses

for at have en praktisk funktion på grund af senere æn-

dringer i regelsættet, som indebærer en bedre stilling for

elektricitet fra solcelleanlæg. Med hjemmel i elforsy-

ningslovens § 8 b, som er indsat ved lov nr. 549 af 6. juni

2007, er der fastsat regler om, at der ikke betales noget

PSO-bidrag af elektricitet produceret på solcelleanlæg

med en effekt på 50 kW og derunder, uanset om der er

tale om anlæg i husholdninger, institutioner eller virk-

somheder, jfr. bekendtgørelse nr. 275 af 23. april 2008.

Til § 8

Til nr. 1

I spiritusafgiftslovens § 15, stk. 1, er der fastsat en

række selvstændige grundlag for afgiftsfritagelser. I lov

nr. 1385 af 21. december 2009 er det fastsat, at der i

spiritusafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 4, skal anføres et

"og" i det sidstnævnte grundlag for afgiftsfritagelse. I

sammenhæng med, at den vedtagne lov nr. 1385 af 21.

december 2009 endnu ikke er trådt i kraft på tidspunktet

for fremsættelsen af lovforslaget, foreslås det i lovfor-

slagets § 8, at nyaffatte spiritusafgiftslovens § 15, stk. 1,

nr. 3, 4 og 5, og herunder anføre et »eller« i det sidst-

nævnte grundlag for afgiftsfritagelse efter § 15, stk. 1,

nr. 4. Dermed bliver det præciseret, at der er tale om

indbyrdes selvstændige grundlag for afgiftsfritagelser.

Til § 9

Til nr. 1

I tobaksafgiftslovens § 29, stk. 1, er der fastsat en ræk-

ke selvstændige grundlag for afgiftsfritagelser. I lov nr.

1385 af 21. december 2009 er det fastsat, at der i to-

baksafgiftslovens § 29, stk. 1, nr. 5, skal anføres et »og«

i det sidstnævnte grundlag for afgiftsfritagelse.

Efter lov nr. 1385 af 21. december 2009 er det endvi-

dere fastsat, at "registreret oplagshaver" efter mineral-

olieafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftslo-

ven samt øl- og vinafgiftsloven fremover betegnes

"autoriseret oplagshaver". Et enkelt sted, i tobaksafgifts-

lovens § 29, stk. 1, nr. 4, er der ved lov nr. 1385 af 21.

december 2009 ikke foretaget den fornødne konsekvens-

rettelse.

I sammenhæng med, at den vedtagne lov nr. 1385 af

21. december 2009 endnu ikke er trådt i kraft på tids-

punktet for fremsættelsen af lovforslaget, foreslås det i

lovforslagets § 9 at nyaffatte tobaksafgiftslovens § 29,

stk. 1, nr. 4, 5 og 6. Herunder foreslås det at ændre "re-

gistreret" til "autoriseret" i stk. 1, nr. 4 samt foreslås at

anføre et "eller" i det sidstnævnte grundlag for afgifts-

fritagelse efter § 29, stk. 1, nr. 5. Dermed bliver det

præciseret, at der er tale om indbyrdes selvstændige

grundlag for afgiftsfritagelser.

Til § 10

Til nr. 1

I øl- og vinafgiftslovens § 11 stk. 1, er der fastsat en

række selvstændige grundlag for afgiftsfritagelser. I lov

nr. 1385 af 21. december 2009 er det fastsat, at der i øl-

og vinafgiftslovens § 11 stk. 1, nr. 4, skal anføres et "og"

i det sidstnævnte grundlag for afgiftsfritagelse. I sam-

menhæng med, at den vedtagne lov nr. 1385 af 21.

december 2009 endnu ikke er trådt i kraft på tidspunktet

for fremsættelsen af lovforslaget, foreslås det i lovfor-

slagets § 10, at nyaffatte øl- og vinafgiftslovens § 11,

stk. 1, nr. 3, 4 og 5, og herunder anføre et "eller" i det

sidstnævnte grundlag for afgiftsfritagelse efter § 11, stk.

1, nr. 4. Dermed bliver det præciseret, at der er tale om

indbyrdes selvstændige grundlag for afgiftsfritagelser.

Til § 11

Til nr. 1

-afgiften er tidligere nedsat i 4 år for forbrug af

elektricitet til egenproduktion af varme til nærmere an-

givne tunge processer. Denne begrænsning på 4 år fore-

slås ophævet svarende til, at den 4-årige begrænsning

ophæves for el til fremstilling af varme under elpatron-

ordningen.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

Ovennævnte nedsættelse af CO

-afgiften blev indsat i

CO2-afgiftsloven ved § 7, nr. 1, i lov nr. 520 af 7. juni

2006. Den 4-årige begrænsning for nedsættelsen af

-afgiften blev indsat i samme lovs § 9, stk. 2, 2. pkt.

med henvisning til den 4-årige tidsbegrænsning for bl.a.

el til fremstilling af varme under elpatronordningen.

Til § 12

Til stk. 1

Skatteministeriet er i dialog med EU-Kommissionen

om, hvorvidt ændringerne vedrørende elpatronordnin-

gen i energiafgiftslovene, CO

-afgiftsloven og elforsy-

ningsloven helt eller delvis skal statsstøttenotificeres

efter statsstøttereglerne. Eventuelle ændringer vedrø-

rende elpatronordningen, som skal statsstøttenotificeres,

kan først træde i kraft, når EU-Kommissionens godken-

delse foreligger.

Det foreslås derfor, at skatteministeren bemyndiges til

at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for de forskellige

ændringer vedrørende elpatronordningen i energiaf-

giftslovene, CO

-afgiftsloven og elforsyningsloven.

Til stk. 2

Det foreslås, at reglerne om udvidelse af solcelleord-

ningen træder i kraft 1. juli 2010.

Til stk. 3

I overensstemmelse med aftalen

Forårspakke 2.0

mel-

lem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkepar-

ti) og Dansk Folkeparti foreslås det, at forslaget om at

indføre en afgift på andre klimagasser end CO

(som

indebærer forslag til ændringer af bestemmelser i CO

afgiftsloven) træder i kraft den 1. januar 2011.

Til stk. 4

Det foreslås, at lade en række nærmere angivne dele

af loven træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lov-

tidende. Det drejer sig om forslaget om den isolerede

justering af reglerne om godtgørelse af elafgift, tilpas-

ninger af elafgiftslovens opgørelsesregler af energifor-

bruget til komfortkøling, ændringen af energiafgiftslo-

venes angivelse af standardenergiindholdet i biogas,

forslaget om ændringer til registreringsbestemmelsen i

lov om afgift af kvælstofoxider samt konsekvensrettel-

serne og præciseringerne i mineralolieafgiftsloven, spi-

ritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven samt øl- og vinaf-

giftsloven.

Til stk. 5

Eftersom lov nr. 1385 af 21. december 200 om ændring

af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov

om afgift af spiritus m.m., lov om tobaksafgifter, lov om

afgift af øl, vin og frugtvin m.m. og forskellige andre

love for størstedelens vedkommende træder i kraft den

1. april 2010, foreslås det, at ændringerne i mineraloli-

eafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven

samt øl- og vinafgiftsloven, der udelukkende har karak-

ter af konsekvensrettelser og præciseringer, der er fuld-

stændig neutrale i såvel bebyrdende som begunstigende

retning, skal have virkning fra 1. april 2010.

Til stk. 6

Det foreslås, at lovens bestemmelser finder anvendel-

se på varer, der udleveres til forbrug fra registrerede

virksomheder etc. fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt.

Til stk. 7

Det foreslås, at lovens bestemmelser finder anvendel-

se på løbende leverancer på en så stor andel af leveran-

cerne, der er sket, fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt og

indtil afregningstidspunktet.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om afgift af elektricitet (elafgiftsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af 3. maj 2006,

som ændret ved § 2 i lov nr. 1536 af 19. de-

cember 2007, § 1 i lov nr. 528 af 17. juni 2008,

§ 79 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 1

i lov nr. 527 af 12. juni 2009, § 1 i lov nr. 1384

af 21. december 2009 og senest ved § 3 i lov

nr. 1516 af 27. december 2009, foretages føl-

gende ændringer:

§ 2.

Undtaget fra afgiften er elektricitet,

som:

a. - - -

b. - - -

c. - - -

d. - - -

e.fremstilles på solcelleanlæg med en instal-

leret effekt på højst 6 kW pr. husstand, og som

er tilsluttet elinstallationen i boliger eller i an-

den ikke-erhvervsmæssigt benyttet bebyggel-

se. Det er en forudsætning for afgiftsfriheden,

at elselskabet afregner solcelleproduceret

elektricitet fra elproducenten og leveret elek-

tricitet til elproducenten til samme pris pr.

kWh, og at der ikke er tilsluttet elinstallatio-

nen anden form for elproduktionsanlæg.

Stk. 2.

- - -

§ 11.

- - -

Stk. 2.

- - -

Stk. 3.

Tilbagebetalingen kan ikke finde sted

for afgiftspligtig elektricitet og varme, som

forbruges i vandvarmere, varmepumper til

opvarmning af brugsvand, elektriske radiato-

rer, strålevarmeanlæg, varmeblæsere, kon-

vektionsovne, varmepumper og lignende an-

læg, der anvendes til fremstilling af

rumvarme, herunder varme, som leveres fra

virksomheden. Undtaget er dog forbrug af

elektricitet i rumvarmeaggregater, der mid-

lertidigt placeres i et lokale for at dække et

§ 2, stk. 1,

litra e, affattes således:

»e.fremstilles på elproduktionsanlæg omfat-

tet af § 2, stk. 2 eller 3, i lov om fremme af

vedvarende energi med en installeret effekt på

højst 6 kW pr. husstand, og som er tilsluttet

elinstallationen i boliger eller i ikke-erhvervs-

mæssigt benyttet bebyggelse. Der kan afreg-

nes på årsbasis. For så vidt angår ikke-

erhvervsmæssig bebyggelse sidestilles 100

bebygget areal med en husstand. «

§ 11, stk. 3,

indsættes som 5. og 6. pkt.:

Tilbagebetaling kan heller ikke finde sted

for elektricitet, der er medgået til fremstilling

af varme, som er leveret til virksomheden, og

som virksomheden forbruger som rumvarme

eller varmt vand eller leverer til andre. Der

ydes dog tilbagebetaling for afgiften af var-

me, der forbruges i lukkede anlæg til frem-

stilling eller forarbejdning af varer, og som

indirekte bidrager til rumopvarmning, så-

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

kortvarigt rumvarmebehov. Endvidere ydes

der ikke tilbagebetaling af afgiften af elektri-

citet og varme, der direkte eller indirekte an-

vendes til fremstilling af kulde, som leveres

fra virksomheden. Tilbagebetaling kan heller

ikke finde sted for elektricitet og varme, der

direkte eller indirekte anvendes til fremstil-

ling af kulde, eller af kulde leveret til virk-

somheden til køling af rum, hvor kølingen

sker af komfortmæssige hensyn.

Stk. 4-5.

- - -

Stk. 6.

Der kan ydes fuld tilbagebetaling i

det omfang, en måling af det faktiske forbrug

vedrører et areal under 100 m², såfremt der

indbetales en afgift af de pågældende rum på

10 kr. pr. m² pr. måned. Afgiften erlægges

ved, at den samlede tilbagebetaling efter lov

om energiafgift af mineralolieprodukter mv.,

lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv.,

lov om afgift af naturgas og bygas og denne

lov nedsættes. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende

anvendelse for kulde.

Stk. 7-16.

- - -

fremt højst 10 pct. af den energi, der er for-

brugt i anlægget, bidrager til rumopvarmning.

§ 11, stk. 6,

indsættes som 4-7 pkt.:

»En forholdsmæssig del af afgiften af kulde,

der forbruges til både tilbagebetalingsberetti-

gede formål og ikke-tilbagebetalingsberetti-

gede formål, kan tilbagebetales, når en sådan

forholdsmæssig fordeling kan opgøres. Den

tilbagebetalingsberettigede andel kan opgø-

res som forholdet mellem på den ene side den

mængde køleenergi, som forbruges til tilba-

gebetalingsberettigede formål, og på den an-

den side energiindholdet i den samlede

mængde fremstillede kulde. Virksomheden

kan i stedet vælge at opgøre den ikke-tilba-

gebetalingsberettigede andel som forholdet

mellem på den ene side den mængde køle-

energi, som forbruges til ikke-tilbagebeta-

lingsberettigede formål, og på den anden side

energiindholdet i den samlede mængde frem-

stillede kulde. Såfremt målingen af køleener-

gi til ikke-tilbagebetalingsberettigede formål

ikke foretages i umiddelbar nærhed af det an-

læg, hvor kulden produceres, tillægges den

målte ikke-tilbagebetalingsberettigede køle-

energi 10 pct.«

§ 11, stk. 17,

affattes således:

»Stk. 17.

Momsregistrerede varmeprodu-

center, der leverer varme uden samtidig pro-

duktion af elektricitet til de kollektive fjern-

varmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få

tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af

afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af

varme til de samme kollektive fjernvarmenet

eller lignende fjernvarmenet, som værkernes

kraft-varme-kapacitet vedrører, hvis den

momsregistrerede virksomhed er et værk,

Stk. 17.

Momsregistrerede varmeproducen-

ter, der leverer varme uden samtidig produk-

tion af elektricitet til de kollektive fjernvar-

menet, og som har kraft-varme-kapacitet efter

stk. 18, eller som den 1. oktober 2005 havde

kraft-varme-kapacitet efter stk. 18, samt vær-

ker omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift

af mineralolieprodukter m.v. kan få tilbage-

betalt en del af afgiften af forbrug af afgifts-

pligtige varer anvendt til fremstilling af varme

leveret til de samme kollektive fjernvarmenet,

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

som kraft-varme-kapaciteten vedrører. Den

del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr. GJ

fjernvarme ab værk (2015-niveau) eller 18,1

øre pr. kWh fjernvarme ab værk (2015-ni-

veau), tilbagebetales. Såfremt der ved frem-

stillingen af fjernvarme anvendes både af-

giftspligtig elektricitet efter denne lov og

andre brændsler eller energikilder, nedsættes

de 50,1 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau)

eller 18,1 øre pr. KWh fjernvarme (2015-ni-

veau) forholdsmæssigt. I perioden 2010-2014

er satserne nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i

bilag 5. Satserne nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres

efter § 32 a i lov om energiafgift af mineral-

olieprodukter m.v.

Stk. 18.

- - -

som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 18,

eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter

stk. 18 den 1. oktober 2005, eller 3) er omfat-

tet af bilag 1 til lov om energiafgift af mine-

ralolieprodukter m.v. Den del af afgiften, der

overstiger 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk

(2015-niveau) eller 18,1 øre pr. kWh varme

ab værk (2015-niveau) tilbagebetales. Så-

fremt der ved fremstillingen af varme anven-

des både afgiftspligtig elektricitet efter denne

lov og andre brændsler eller energikilder,

nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk

(2015-niveau) eller 18,1 øre pr. kWh varme

ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. I pe-

rioden 2010-2014 er satserne nævnt i 2. og 3.

pkt. som anført i bilag 5. Satserne nævnt i 2.

og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om ener-

giafgift af mineralolieprodukter m.v. Det er

en betingelse for tilbagebetalingen, at virk-

somheden også udnytter muligheden for at få

tilbagebetaling af afgift for den samme varme

efter § 7, stk. 7, i lov om kuldioxidafgift af

visse energiprodukter. «

§ 11

indsættes som stk. 19 og 20:

»Stk. 19.

Virksomheder, der er momsregi-

strerede, kan vælge at foretage særlig opgø-

relse af tilbagebetaling af afgift. For elektri-

citet til fremstilling af varme for hvilken en

varmeproducent får delvis tilbagebetaling af

afgift efter stk. 17, tilbagebetales den rester-

ende afgift af denne elektricitet til forbrugeren

af varmen. Tilbagebetalingen af den resteren-

de afgift nedsættes med 25,7 pct. For perioden

2010-2012 nedsættes tilbagebetalingen af den

resterende afgift som anført i bilag 8. Det er

en betingelse for tilbagebetaling, at virksom-

heden anvender varmen til formål nævnt i

stk. 3, 6. pkt. eller stk. 4. En forholdsmæssig

del af varmen kan henregnes til anvendelser,

som er nævnt i 5. pkt., i de tilfælde, hvor sam-

me anlæg forsyner såvel anvendelser, som er

nævnt i 5. pkt., som andre anvendelser i virk-

somheden, når en sådan fordeling kan opgø-

res. Reglerne om fordeling i § 11, stk. 5, nr.

4, i lov om energiafgift af mineralolieproduk-

ter m.v. finder tilsvarende anvendelse.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

Stk. 20.

Hvis en virksomhed vælger at op-

gøre tilbagebetaling for varme efter reglerne

i stk. 19, skal virksomheden benytte denne

opgørelsesmetode for hele kalenderåret,

hvorved der for samme år ikke kan ske opgø-

relse af tilbagebetaling for varmen efter denne

lovs øvrige regler om tilbagebetaling. I givet

fald finder denne lovs øvrige regler, herunder

regler om opgørelsesperioder og overskud-

svarmeafgifter, anvendelse, som om der ydes

tilbagebetaling efter den eller de af denne lovs

forskellige andre regler om tilbagebetaling,

som ville finde anvendelse, hvis det ikke var

valgt at bruge muligheden for særlig opgørel-

se af tilbagebetaling i stk. 19.«

Efter § 11 e indsættes:

»§ 11 f.Momsregistrerede

varmeproducen-

ter, der producerer varme uden samtidig pro-

duktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en

del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige va-

rer anvendt til fremstilling af varme til eget

forbrug i den momsregistrerede virksomhed

via interne varmesystemer, jf. dog stk. 2, hvis

den momsregistrerede virksomhed er et værk,

som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4,

eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter

stk. 4 den 1. oktober 2005, eller 3) er omfattet

af bilag 1 til lov om energiafgift af mineral-

olieprodukter m.v. Andre momsregistrerede

fjernvarmeproducenter, der producerer var-

me uden samtidig produktion af elektricitet,

kan få tilbagebetalt en del af afgiften af for-

brug af afgiftspligtige varer anvendt til frem-

stilling af varme leveret til kollektive fjern-

varmenet eller lignende fjernvarmenet, jf. dog

stk. 2 og 3. Den del af afgiften, der overstiger

50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau)

eller 18,1 øre pr. kWh varme ab værk (2015-

niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved frem-

stillingen af varme anvendes både afgiftsplig-

tig elektricitet efter denne lov og andre

brændsler eller energikilder, nedsættes de

50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau)

eller 18,1 øre pr. kWh varme ab værk (2015-

niveau) forholdsmæssigt. Indtil år 2015 er

satserne nævnt i 3. og 4. pkt. som anført i bilag

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

5. Satserne nævnt i 3. og 4. pkt. (2015-niveau)

reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af

mineralolieprodukter m.v.

Stk. 2.

Det er en betingelse for tilbagebeta-

ling af afgift for varme efter stk. 1, at virk-

somheden også udnytter muligheden for at få

tilbagebetaling af afgift for den samme varme

efter § 7 b i lov om kuldioxidafgift af visse

energiprodukter.

Stk. 3.

Det er en betingelse for tilbagebeta-

ling i et kalenderår efter stk. 1, 2. pkt., at 100

pct. af varmeleverancen fra de fjernvarmenet,

som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i

mindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er

kommet fra eller kunne være kommet fra

momsregistrerede virksomheder med kraft-

varme-kapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet

af bilag 1 til lov om afgift af mineraloliepro-

dukter m.v. Dette skal på forlangende kunne

dokumenteres over for told- og skatteforvalt-

ningen.

Stk. 4.

Virksomheden har kraft-varme-ka-

pacitet, hvis virksomheden leverer varme til

kollektive fjernvarmenet eller lignende fjern-

varmenet, og 100 pct. af varmeleverancen i

mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvar-

meenheden. Mindst 25 pct. af produktionen

af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden

skal udgøres af elektricitet. Dette skal på for-

langende kunne dokumenteres over for told-

og skatteforvaltningen.

Stk. 5.

Reglerne om særlig opgørelse af til-

bagebetaling af afgift m.v. i § 11, stk. 19 og

20, finder tilsvarende anvendelse for elektri-

citet til fremstilling af varme, for hvilken en

varmeproducent får delvis tilbagebetaling af

afgift efter stk. 1.«

Bilag 2-7

ophæves og i stedet indsættes:

Se tabel 1 a

Se tabel 1 b

§2

I lov om afgift af naturgas og bygas (gasaf-

giftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 298 af 3.

april 2006, som ændret ved § 3 i lov nr. 1536

af 19. december 2007, § 4 i lov nr. 524 af 17.

juni 2008, § 2 i lov nr. 528 af 17. juni 2008,

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

§ 87 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 11

i lov nr. 461 af 12. juni 2009, § 2 i lov nr. 527

af 12. juni 2009 og senest ved § 2 i lov nr.

1384 af 21. december 2009, foretages følgen-

de ændringer:

§ 8, stk. 2,

ændres »19,7« til: »23,3«.

§ 8.

- - -

Stk. 2.

Der ydes afgiftsfritagelse eller -godt-

gørelse af varer, der medgår til fremstilling af

elektricitet i kraftværker og kraft-varme-vær-

ker omfattet af bilag 1 og i andre kraftværker

og kraft-varme-værker, når der skal betales

afgift efter lov om afgift af elektricitet. An-

delen af varer til fremstilling af elektricitet

ved kraft-varme-produktion beregnes enten

som det samlede forbrug af varer fratrukket

kraft-varme-produktionen divideret med

1,25, idet der dog højst kan opnås friholdelse

for afgift efter denne lov svarende til elektri-

citetsproduktionen divideret med 0,35, eller

som forholdet mellem på den ene side ener-

giindholdet i den fremstillede mængde elek-

tricitet divideret med 0,65 og på den anden

side det totale energiindhold i de indfyrede

brændsler. Den metode, som virksomhederne

vælger, skal benyttes i hele kalenderåret. Hvis

energiindholdet i brændsler ikke kan doku-

menteres, anvendes energiindholdet som an-

ført i denne bestemmelse. Virksomheder, der

foretager opgørelse af energiindholdet i

brændsler efter faktisk brændværdi, skal kon-

statere eller verificere brændværdien og på

forlangende fremvise dokumentation herfor

over for told- og skatteforvaltningen. Den

producerede varme skal måles. Endvidere

skal al den producerede elektricitet måles.

Energiindholdet udgør:

–- - - -

Biogas 19,7 MJ/Nm3

–- - -

Energiindholdet i slam og gødning udgør dog

henholdsvis 10 GJ/t og 14 GJ/t fratrukket 1,2 pct.

pr. procentpoint vandindhold. Virksomhederne

skal konstatere eller verificere vandindholdet og

på forlangende kunne fremvise dokumentation

herfor over for told- og skatteforvaltningen.

MJ = megajoule

GJ = gigajoule.

Stk.-3.

- - -

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

Stk. 4.

Momsregistrerede varmeproducen-

ter, der leverer varme uden samtidig produk-

tion af elektricitet til de kollektive fjernvar-

menet, og som har kraft-varme-kapacitet efter

stk. 5, eller som den 1. oktober 2005 havde

kraft-varme-kapacitet efter stk. 5, samt vær-

ker omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift

af mineralolieprodukter m.v. kan få tilbage-

betalt en del af afgiften af forbrug af afgifts-

pligtige varer anvendt til fremstilling af varme

leveret til de samme kollektive fjernvarmenet,

som kraft-varme-kapaciteten vedrører. Den

del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr. GJ

fjernvarme ab værk (2015-niveau), tilbage-

betales. Såfremt der ved fremstillingen af

fjernvarme anvendes både afgiftspligtige va-

rer efter denne lov og andre brændsler eller

energikilder, nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ

fjernvarme (2015-niveau) forholdsmæssigt. I

perioden 2010-2014 er satserne som nævnt i

2. og 3. pkt. som anført i bilag 4. Satserne

nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i

lov om energiafgift af mineralolieprodukter

m.v.

Stk. 5.

- - -

§ 8, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Momsregistrerede varmeproducenter,

der leverer varme uden samtidig produktion af

elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller

lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del

af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer an-

vendt til fremstilling af varme til de samme kol-

lektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarme-

net, som værkernes kraft-varme-kapacitet

vedrører, hvis den momsregistrerede virksomhed

er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter

stk. 5, eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter

stk. 5 den 1. oktober 2005, eller 3) er omfattet af

bilag 1. Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr.

pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau), tilba-

gebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjern-

varme anvendes både afgiftspligtige varer efter

denne lov og andre brændsler eller energikilder,

nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-ni-

veau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter

reglerne i stk. 3. I perioden 2010 – 2014 er sat-

serne, som er nævnt i 2. og 3. pkt., som anført i

bilag 4. Satserne nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres

efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolie-

produkter m.v. Det er en betingelse for tilbagebe-

talingen, at virksomheden også udnytter mulig-

heden for at få tilbagebetaling af afgift for den

samme varme efter § 7, stk.7, i lov om kuldioxid-

afgift af visse energiprodukter. «

Efter § 8 indsættes:

»§ 8 a.Momsregistrerede

varmeproducen-

ter, der producerer varme uden samtidig pro-

duktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en

del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige va-

rer anvendt til fremstilling af varme til eget

forbrug i den momsregistrerede virksomhed

via interne varmesystemer, jf. dog stk. 2, hvis

den momsregistrerede virksomhed er et værk,

som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4,

eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter

stk. 4 den 1. oktober 2005, eller 3) er omfattet

af bilag 1. Andre momsregistrerede fjernvar-

meproducenter, der producerer varme uden

samtidig produktion af elektricitet, kan få til-

bagebetalt en del af afgiften af forbrug af

afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af

varme leveret til kollektive fjernvarmenet el-

ler lignende fjernvarmenet, jf. dog stk. 2 og 3.

Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

GJ varme ab værk (2015-niveau) tilbagebe-

tales. Såfremt der ved fremstillingen af varme

anvendes både afgiftspligtige varer efter den-

ne lov og andre brændsler eller energikilder,

nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk

(2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebeta-

ling sker efter reglerne i § 8, stk. 3. Indtil år

2015 er satserne nævnt i 3. og 4. pkt. som an-

ført i bilag 4. Satserne nævnt i 3. og 4. pkt.

(2015-niveau) reguleres efter § 32 a i lov om

energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

Stk. 2.

Det er en betingelse for tilbagebeta-

ling af afgift for varme efter stk. 1, at virk-

somheden også udnytter muligheden for at få

tilbagebetaling af afgift for den samme varme

efter § 7 b i lov om kuldioxidafgift af visse

energiprodukter.

Stk. 3.

Det er en betingelse for tilbagebeta-

ling i et kalenderår efter stk. 1. 2. pkt., at 100

pct. af varmeleverancen fra de fjernvarmenet,

som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i

mindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er

kommet fra eller kunne være kommet fra

momsregistrerede virksomheder med kraft-

varmekapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet

af bilag 1. Dette skal på forlangende kunne

dokumenteres over for told- og skatteforvalt-

ningen.

Stk. 4.

Virksomheden har kraftvarmekapa-

citet, hvis virksomheden leverer varme til kol-

lektive fjernvarmenet eller lignende fjernvar-

menet, og 100 pct. af varmeleverancen i

mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvar-

meenheden. Mindst 25 pct. af produktionen

af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden

skal udgøres af elektricitet. Dette skal på for-

langende kunne dokumenteres over for told-

og skatteforvaltningen. «

Overskriften til

bilag 4

affattes således:

»Satser for elpatronordningen i gasafgifts-

loven«

§3

I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks

m.v. (kulafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse

nr. 1068 af 30. oktober 2006, som ændret ved

Satser for gasafgiftslovens § 8, stk. 4

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

§ 4 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, § 3 i

lov nr. 528 af 17. juni 2008, § 2 i lov nr. 461

af 12. juni 2009, § 3 i lov nr. 527 af 12. juni

2009 og senest ved § 3 lov nr. 1384 af 21.

december 2009, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 7, stk. 1,

ændres »19,7« til: »23,3«

§ 7.

Der ydes afgiftsfritagelse eller -godt-

gørelse af varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5,

der medgår til fremstilling af elektricitet i

kraftværker og kraft-varme-værker omfattet

af bilag 1 og i andre kraftværker og kraft-var-

me-værker, når der skal betales afgift efter lov

om afgift af elektricitet. Andelen af varer til

fremstilling af elektricitet ved kraft-varme-

produktion beregnes enten som det samlede

forbrug af varer fratrukket kraft-varme-pro-

duktionen divideret med 1,25, idet der dog

højst kan opnås friholdelse for afgift efter

denne lov svarende til elektricitetsproduktio-

nen divideret med 0,35, eller som forholdet

mellem på den ene side energiindholdet i den

fremstillede mængde elektricitet divideret

med 0,65 og på den anden side det totale ener-

giindhold i de indfyrede brændsler. Den me-

tode, som virksomhederne vælger, skal be-

nyttes i hele kalenderåret. Hvis energiindhol-

det i brændsler ikke kan dokumenteres,

anvendes energiindholdet som anført i denne

bestemmelse. Virksomheder, der foretager

opgørelse af energiindholdet i brændsler efter

faktisk brændværdi, skal konstatere eller ve-

rificere brændværdien og på forlangende

fremvise dokumentation herfor over for told-

og skatteforvaltningen. Den producerede var-

me skal måles. Endvidere skal al den produ-

cerede elektricitet måles.

Energiindholdet udgør: - - -

Biogas 19,7

---

Energiindholdet i slam og gødning udgør

dog henholdsvis 10 GJ/t og 14 GJ/t fratrukket

1,2 pct. pr. procentpoint vandindhold. Virk-

somhederne skal konstatere eller verificere

vandindholdet og på forlangende kunne frem-

vise dokumentation herfor over for told- og

skatteforvaltningen.

MJ = megajoule

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

GJ = gigajoule.

Stk. 2.

- - -

Stk. 3.

Momsregistrerede varmeproducen-

ter, der leverer varme uden samtidig produk-

tion af elektricitet til de kollektive fjernvar-

menet, og som har kraft-varme-kapacitet efter

stk. 4, eller som den 1. oktober 2005 havde

kraft-varme-kapacitet efter stk. 4, samt vær-

ker omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift

af mineralolieprodukter m.v. kan få tilbage-

betalt en del af afgiften af forbrug af afgifts-

pligtige varer anvendt til fremstilling af varme

leveret til de samme kollektive fjernvarmenet,

som kraft-varme-kapaciteten vedrører. Den

del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr. GJ

fjernvarme ab værk (2015-niveau), tilbage-

betales. Såfremt der ved fremstillingen af

fjernvarme anvendes både afgiftspligtige va-

rer efter denne lov og andre brændsler eller

energikilder, nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ

(2015-niveau) fjernvarme forholdsmæssigt.

Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 2. I

perioden 2010-2014 er satserne i 2. og 3. pkt.

som anført i bilag 4. Satserne nævnt i 2. og 3.

pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift

af mineralolieprodukter m.v.

Stk. 4-8.

- - -

§ 7, stk. 3,

affattes således:

»Stk.

Momsregistrerede varmeproducen-

ter, der leverer varme uden samtidig produk-

tion af elektricitet til de kollektive fjernvar-

menet eller lignende fjernvarmenet, og som er

værker med kraft-varme-kapacitet efter stk. 4,

eller som er værker som den 1. oktober 2005

havde kraft-varmekapacitet efter stk. 4, eller

som er værker omfattet af bilag 1, kan få til-

bagebetalt en del af afgiften af forbrug af

afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af

varme leveret til de samme kollektive fjern-

varmenet eller lignende fjernvarmenet, som

værkernes kraft-varme-kapacitet vedrører.

Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr.

GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau), tilba-

gebetales. Såfremt der ved fremstillingen af

fjernvarme anvendes både afgiftspligtige va-

rer efter denne lov og andre brændsler eller

energikilder, nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ

fjernvarme (2015-niveau) forholdsmæssigt.

Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 2. I

perioden 2010 – 2014 er satserne som er

nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 4. Sat-

serne nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32

a i lov om energiafgift af mineralolieproduk-

ter m.v. Det er en betingelse for tilbagebeta-

lingen, at den ydes sammen med tilbagebeta-

ling af afgift for den samme varme efter § 7,

stk.7, i lov om kuldioxidafgift af visse ener-

giprodukter. «

Efter § 7 a indsættes:

»§ 7 b.Momsregistrerede

varmeproducen-

ter, der producerer varme uden samtidig pro-

duktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en

del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige va-

rer anvendt til fremstilling af varme til eget

forbrug i den momsregistrerede virksomhed

via interne varmesystemer, jf. dog stk. 2, hvis

den momsregistrerede virksomhed er et værk,

som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4,

eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter

stk. 4 den 1. oktober 2005, eller 3) er omfattet

af bilag 1. Andre momsregistrerede fjernvar-

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

meproducenter, der producerer varme uden

samtidig produktion af elektricitet, kan få til-

bagebetalt en del af afgiften af forbrug af

afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af

varme leveret til kollektive fjernvarmenet el-

ler lignende fjernvarmenet, jf. dog stk. 2 og 3.

Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr.

GJ varme ab værk (2015-niveau) tilbagebe-

tales. Såfremt der ved fremstillingen af varme

anvendes både afgiftspligtige varer efter den-

ne lov og andre brændsler eller energikilder,

nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk

(2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebeta-

ling sker efter reglerne i § 7, stk. 2. Indtil år

2015 er satserne nævnt i 3. og 4. pkt. som an-

ført i bilag 4. Satserne nævnt i 3. og 4. pkt.

(2015-niveau) reguleres efter § 32 a i lov om

energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

Stk. 2.

Det er en betingelse for tilbagebeta-

ling af afgift for varme efter stk. 1, at virk-

somheden også udnytter muligheden for at få

tilbagebetaling af afgift for den samme varme

efter § 7 b i lov om kuldioxidafgift af visse

energiprodukter.

Stk. 3.

Det er en betingelse for tilbagebeta-

ling i et kalenderår efter stk. 1. 2. pkt., at 100

pct. af varmeleverancen fra de fjernvarmenet,

som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i

mindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er

kommet fra eller kunne være kommet fra

momsregistrerede virksomheder med kraft-

varme-kapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet

af bilag 1. Dette skal på forlangende kunne

dokumenteres over for told- og skatteforvalt-

ningen.

Stk. 4.

Virksomheden har kraftvarmekapa-

citet, hvis virksomheden leverer varme til kol-

lektive fjernvarmenet eller lignende fjernvar-

menet, og 100 pct. af varmeleverancen i

mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvar-

meenheden. Mindst 25 pct. af produktionen

af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden

skal udgøres af elektricitet. Dette skal på for-

langende kunne dokumenteres på over for

told- og skatteforvaltningen. «

Overskriften til

bilag 4

affattes således:

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

Satser for kulafgiftslovens § 7, stk. 3

»Satser for elpatronordningen i

kulafgiftsloven«

§4

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter

m.v. (mineralolieafgiftsloven), jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 297 af 3. april 2006, som

ændret ved § 1 i lov nr. 1536 af 19. december

2007, § 2 i lov nr. 524 af 17. juni 2008, § 5 i

lov nr. 528 af 17. juni 2008, § 10 i lov nr. 461

af 12. juni 2009, § 4 i lov nr. 527 af 12. juni

2009, ved § 4 i lov nr. 1384 af 21. december

2009 og senest ved § 1 i lov nr. 1385 af 21.

december 2009, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 3.

Virksomheder, der udvinder eller frem-

stiller afgiftspligtige varer, skal registreres

som oplagshaver hos told- og skatteforvalt-

ningen.

Stk. 2.

Andre virksomheder, der afsætter,

oplagrer eller forbruger afgiftspligtige varer,

kan registreres som oplagshaver hos told- og

skatteforvaltningen, når virksomheden til op-

bevaring af afgiftspligtige varer råder over

lagerkapacitet på mindst 1.000 m³. Virksom-

heder, der afsætter afgiftspligtige varer om-

fattet af § 1, stk. 1, nr. 17 og 18, kan dog

registreres som oplagshaver, når virksomhe-

den har et årligt salg af de nævnte varer på

mindst 100.000 l. Told- og skatteforvaltnin-

gen kan i særlige tilfælde fravige det i 1. pkt.

anførte kapacitetskrav for virksomheder, der

afsætter autogas til videresalg. Hvis flere

virksomheder råder over samme lagerkapaci-

tet, hæftes der forholdsmæssigt for afgift i

forhold til virksomhedernes faktiske anven-

delse af lagerkapaciteten.

Stk. 3.

Virksomheder med et årligt forbrug

på over 4.000 GJ varme målt inden for samme

lokalitet direkte leveret fra et registreret kraft-

varmeværk omfattet af bilag 1 til denne lov

eller en mellemhandler registreret efter stk. 4,

hvor tilbagebetaling af afgift efter § 11 i denne

lov og § 9 i lov om kuldioxidafgift af visse

energiprodukter samlet set udgør mindst 90

pct. af afgiften efter begge love, kan registre-

res hos told- og skatteforvaltningen.

§ 3

affattes således:

»§ 3.

En autoriseret oplagshaver er en virk-

somhed eller person, der som led i udøvelsen

af sit erhverv har fået autorisation til at frem-

stille, forarbejde, oplægge, modtage eller af-

sende varer under afgiftssuspensionsordnin-

gen i et afgiftsoplag, jf. § 5, stk. 1.

Stk. 2.

Virksomheder, der udvinder eller

fremstiller varer, skal autoriseres som oplags-

haver hos told- og skatteforvaltningen.

Stk. 3.

Andre virksomheder, der afsætter,

oplagrer eller forbruger afgiftspligtige varer,

kan autoriseres som oplagshaver hos told- og

skatteforvaltningen, når virksomheden til op-

bevaring af afgiftspligtige varer råder over

lagerkapacitet på mindst 1.000 m

. Virksom-

heder, der afsætter afgiftspligtige varer om-

fattet af § 1, stk. 1, nr. 17 og 18, kan dog

autoriseres som oplagshaver, når virksomhe-

den har et årligt salg af de nævnte varer på

mindst 100.000 l. Told- og skatteforvaltnin-

gen kan i særlige tilfælde fravige det i 1. pkt.,

anførte kapacitetskrav for virksomheder, der

afsætter autogas til videresalg. Hvis flere

virksomheder råder over samme lagerkapaci-

tet, hæftes der forholdsmæssigt for afgift i

forhold til virksomhedernes faktiske anven-

delse af lagerkapaciteten.

Stk. 4.

Virksomheder med et årligt forbrug

på over 4.000 GJ varme, der er målt inden for

samme lokalitet, og som er direkte leveret fra

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

Stk. 4.

Mellemhandlere, som transporterer

varme direkte leveret fra et registreret kraft-

varmeværk omfattet af bilag 1 til denne lov,

hvor mindst 50 pct. af varmen i de seneste 12

måneder er transporteret til virksomheder re-

gistreret efter stk. 3, kan registreres hos told-

og skatteforvaltningen.

Stk. 5.

Mellemhandlere, der registreres efter

stk. 4, skal stille sikkerhed for afgiften af den

varme, som transporteres til andre end de efter

stk. 3 registrerede virksomheder. Sikkerhe-

dens størrelse fastsættes efter § 11, stk. 5, i lov

om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte

nærmere regler for sikkerhedsstillelsen.

Stk. 6.

Ved anmodning om registrering efter

stk. 3 eller 4 skal virksomheden over for told-

og skatteforvaltningen dokumentere, at virk-

somheden i de seneste 12 måneder har opfyldt

betingelserne i stk. 3 eller 4, eller sandsynlig-

gøre, at virksomheden i de kommende 12

måneder opfylder betingelserne i stk. 3 eller

stk. 4. Ved opgørelsen af forbrug de seneste

12 måneder benyttes de mængder gas eller

varme, som er målt af de efter stk. 1 eller 4

registrerede virksomheder.

Stk. 7.

Såfremt en virksomhed registreret

efter stk. 3 eller 4 ikke længere opfylder be-

tingelserne for registrering efter stk. 3 eller 4,

skal virksomheden underrette told- og skatte-

forvaltningen.

Stk. 8.

Virksomheder, der på tidspunktet for

ansøgning om registrering efter stk. 3 eller 4

er i restance med skatter og afgifter, kan ikke

registreres i henhold til stk. 3 eller 4.

Stk. 9.

Såfremt virksomheden ikke har afgi-

vet rettidig angivelse, har afgivet urigtig an-

givelse, ikke rettidigt har indbetalt skatter

eller afgifter m.v. eller har været i restance

med skatter og afgifter, kan told- og skatte-

forvaltningen inddrage registreringen efter

stk. 3 eller 4. Virksomheder, der har fået ind-

draget registreringen efter stk. 3 eller 4, kan

tidligst anmode om fornyet registrering efter

stk. 3 eller 4 efter 12 måneder. Told- og skat-

teforvaltningen skal give et registreret kraft-

varmeværk omfattet af bilag 1 til denne lov

et registreret kraftvarmeværk, omfattet af bi-

lag 1, eller en mellemhandler, registret efter

stk. 5, og hvor tilbagebetaling af afgift efter

§ 11 i denne lov og § 9 i lov om kuldioxidafgift

af visse energiprodukter samlet set udgør

mindst 90 pct. af afgiften efter begge love, kan

registreres hos told- og skatteforvaltningen.

Stk. 5.

Mellemhandlere, der transporterer

varme, og som er direkte leveret fra et regi-

streret kraftvarmeværk, omfattet af bilag 1, og

hvor mindst 50 pct. af varmen i de seneste 12

måneder er transporteret til virksomheder, re-

gistreret efter stk. 4, kan registreres hos told-

og skatteforvaltningen.

Stk. 6.

Mellemhandlere, registreret efter

stk. 5, skal stille sikkerhed for afgiften af den

varme, der transporteres til virksomheder,

som ikke er registreret efter stk. 4. Sikkerhe-

dens størrelse fastsættes efter § 11, stk. 5, i lov

om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte

nærmere regler for sikkerhedsstillelsen.

Stk. 7.

Ved ansøgning om registrering efter

stk. 4 eller 5, skal virksomheden over for told-

og skatteforvaltningen dokumentere, at virk-

somheden i de seneste 12 måneder har opfyldt

betingelserne i stk. 4 eller 5, eller sandsynlig-

gøre, at virksomheden i de kommende 12

måneder opfylder betingelserne i stk. 4 eller

5. Ved opgørelsen af forbrug de seneste 12

måneder benyttes de mængder af gas eller

varme, som er målt af de autoriserede virk-

somheder efter stk. 2, eller de registrerede

virksomheder efter stk. 5.

Stk. 8.

Såfremt en virksomhed ikke længere

opfylder betingelserne for registrering efter

stk. 4 eller 5, skal virksomheden underrette

told- og skatteforvaltningen.

Stk. 9.

Virksomheder, der på tidspunktet for

ansøgning om registrering efter stk. 4 eller 5

er i restance med skatter og afgifter, kan ikke

registreres i henhold til stk. 4 eller 5.

Stk. 10.

Såfremt virksomheden ikke har af-

givet rettidig angivelse, har afgivet urigtig

angivelse, ikke rettidigt har indbetalt skatter

eller afgifter m.v. eller har været i restance

med skatter og afgifter, kan told- og skatte-

forvaltningen inddrage registreringen efter

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

oplysninger om inddragelse af registreringen

efter stk. 3 eller 4.

Stk. 10.

Registrerede oplagshavere er beret-

tiget til at modtage og oplægge afgiftspligtige

varer under suspension af afgiften. Tilsvaren-

de kan de levere varer til virksomheder i andre

EU-lande og til andre oplagshavere her i lan-

det.

Stk. 11.

Registrering som oplagshaver er be-

tinget af, at der stilles sikkerhed for betaling

af afgifter i EU på mindst 10.000 kr. efter reg-

ler, der fastsættes af skatteministeren, såfremt

virksomheden leverer varer under suspension

af afgiften.

Stk. 12.

Virksomheder, der af miljømyndig-

hederne er godkendt til at indsamle og forar-

bejde spildolie med henblik på genbrug, skal

registreres efter stk. 1.

Stk. 13.

Til de registrerede oplagshavere ud-

stedes et bevis for registreringen.

stk. 4 eller 5. Virksomheder, der har fået ind-

draget registreringen efter stk. 4 eller 5, kan

tidligst anmode om fornyet registrering efter

stk. 4 eller 5 efter 12 måneder. Told- og skat-

teforvaltningen skal give et registreret kraft-

varmeværk, omfattet af bilag 1, oplysning om

inddragelse af registreringen efter stk. 4 eller

Stk. 11.

En her i landet autoriseret oplags-

haver er berettiget til under afgiftssuspensi-

onsordningen at oplægge og modtage varer

fra andre EU-lande samt at afsende varer til

andre EU-lande. En autoriseret oplagshaver

har tilsvarende adgang til at afsende varer ef-

ter loven til andre autoriserede oplagshavere

her i landet. For at få autorisation som op-

lagshaver her i landet skal oplagshaveren hos

told- og skatteforvaltningen stille sikkerhed

for betaling af afgifter af afgiftspligtige varer.

Stk. 12.

Virksomheder, der af miljømyndig-

hederne er godkendt til at indsamle og forar-

bejde spildolie med henblik på genbrug, skal

autoriseres efter stk. 2.

Stk. 13.

Skatteministeren kan fastsætte de

nærmere regler for administration af autori-

sation af oplagshaver her i landet og sikker-

hedsstillelse efter stk. 11.«

§ 9, stk. 1, nr. 3, 4

og 5, affattes således:

»3)varer til brug om bord på skibe i udenrigs-

fart og fiskerifartøjer med en bruttotonnage på

5 t og derover eller en bruttoregistertonnage

på 5 t og derover, dog bortset fra lystfartøjer,

4)varer til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske

repræsentationer, internationale institutioner m.v. samt

de hertil knyttede personer, eller

5)varer til brug for udenlandske NATO-medlemslan-

des væbnede styrker og deres ledsagende civile perso-

nale eller til forsyning af deres messer eller kantiner,

når styrkerne m.v. befinder sig her i landet. «

§ 9.

Der sker afgiftsfritagelse, når en op-

lagshaver leverer

1)benzin til anden teknisk brug end motor-

drift,

2)jetfuel til brug i luftfartøjer, der anvendes

erhvervsmæssigt,

3)varer til brug om bord på skibe i udenrigs-

fart og fiskerfartøjer med en bruttotonnage på

5 t og derover eller en bruttoregistertonnage

på 5 t og derover, dog bortset fra lystfartøjer,

4)varer til de i toldlovens § 4 omhandlede di-

plomatiske repræsentationer, internationale

institutioner mv. samt de hertil knyttede per-

soner.

Stk. 2.

- - -

---

§ 9, stk. 2,

ændres »19,7« til: »23,3«.

Biogas 19,7 MJ/Nm3

---

Stk. 3.

- - -

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

Stk. 4.

Momsregistrerede varmeproducen-

ter, der leverer varme uden samtidig produk-

tion af elektricitet til de kollektive fjernvar-

menet, og som har kraft-varme-kapacitet efter

stk. 5, eller som den 1. oktober 2005 havde

kraft-varme-kapacitet efter stk. 5, samt vær-

ker omfattet af bilag 1 kan få tilbagebetalt en

del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige va-

rer anvendt til fremstilling af varme leveret til

de samme kollektive fjernvarmenet, som

kraft-varme-kapaciteten vedrører. Den del af

afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr. GJ fjern-

varme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales.

Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme

anvendes både afgiftspligtige varer efter den-

ne lov og andre brændsler eller energikilder,

nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-

niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetalingen

sker efter reglerne i stk. 3. I perioden

2010-2014 er satserne nævnt i 2. og 3. pkt.

som anført i bilag 3. Satserne nævnt i 2. og 3.

pkt. reguleres efter § 32 a.

Stk. 5-17.

- - -

§ 9, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Momsregistrerede varmeproducen-

ter, der leverer varme uden samtidig produk-

tion af elektricitet til de kollektive fjernvar-

menet eller lignende fjernvarmenet, kan få

tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af

afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af

varme til de samme kollektive fjernvarmenet

eller lignende fjernvarmenet, som værkernes

kraft-varme-kapacitet vedrører, hvis den

momsregistrerede virksomhed er et værk,

som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 5,

eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter

stk. 5 den 1. oktober 2005, eller 3) er omfattet

af bilag 1. Den del af afgiften, der overstiger

50,1 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-ni-

veau), tilbagebetales. Såfremt der ved frem-

stillingen af fjernvarme anvendes både af-

giftspligtige varer efter denne lov og andre

brændsler eller energikilder, nedsættes de

50,1 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau) for-

holdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reg-

lerne i stk. 3. I perioden 2010 – 2014 er

satserne som er nævnt i 2. og 3. pkt. som an-

ført i bilag 3. Satserne nævnt i 2. og 3. pkt.

reguleres efter § 32 a. Det er en betingelse for

tilbagebetalingen, at virksomheden også ud-

nytter muligheden for at få tilbagebetaling af

afgift for den samme varme efter § 7, stk.7, i

lov om kuldioxidafgift af visse energiproduk-

ter. «

Efter § 9 indsættes:

»§ 9 a.Momsregistrerede

varmeproducen-

ter, der producerer varme uden samtidig pro-

duktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en

del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige va-

rer anvendt til fremstilling af varme til eget

forbrug i den momsregistrerede virksomhed

via interne varmesystemer, jf. dog stk. 2, hvis

den momsregistrerede virksomhed er et værk,

som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4,

eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter

stk. 4 den 1. oktober 2005, eller 3) er omfattet

af bilag 1. Andre momsregistrerede fjernvar-

meproducenter, der producerer varme uden

samtidig produktion af elektricitet, kan få til-

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

bagebetalt en del af afgiften af forbrug af

afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af

varme leveret til kollektive fjernvarmenet el-

ler lignende fjernvarmenet, jf. dog stk. 2 og 3.

Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr.

GJ varme ab værk (2015-niveau) tilbagebe-

tales. Såfremt der ved fremstillingen af varme

anvendes både afgiftspligtige varer efter den-

ne lov og andre brændsler eller energikilder,

nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk

(2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebeta-

ling sker efter reglerne i § 9, stk. 3. Indtil år

2015 er satserne nævnt i 3. og 4. pkt. som an-

ført i bilag 3. Satserne nævnt i 3. og 4. pkt.

(2015-niveau) reguleres efter § 32 a.

Stk. 2.

Det er en betingelse for tilbagebeta-

ling af afgift for varme efter stk. 1, at virk-

somheden også udnytter muligheden for at få

tilbagebetaling af afgift for den samme varme

efter § 7 b i lov om kuldioxidafgift af visse

energiprodukter.

Stk. 3.

Det er en betingelse for tilbagebeta-

ling i et kalenderår efter stk. 1. 2. pkt., at 100

pct. af varmeleverancen fra de fjernvarmenet,

som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i

mindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er

kommet fra eller kunne være kommet fra

momsregistrerede virksomheder med kraft-

varme-kapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet

af bilag 1. Dette skal på forlangende kunne

dokumenteres over for told- og skatteforvalt-

ningen.

Stk. 4.

Virksomheden har kraft-varme-ka-

pacitet, hvis virksomheden leverer varme til

kollektive fjernvarmenet eller lignende fjern-

varmenet, og 100 pct. af varmeleverancen i

mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvar-

meenheden. Mindst 25 pct. af produktionen

af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden

skal udgøres af elektricitet. Dette skal på for-

langende kunne dokumenteres over for told-

og skatteforvaltningen. «

Stk. 2.

Det er en betingelse for tilbagebeta-

ling af afgift for varme efter stk. 1, at virk-

somheden også udnytter muligheden for at få

tilbagebetaling af afgift for den samme varme

efter § 7 b i lov om kuldioxidafgift af visse

energiprodukter.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

Overskriften til

bilag 3

affattes således:

Satser for mineralolieafgiftslovens § 9,

stk. 4.

»Satser for elpatronordningen i mineral-

olieafgiftsloven«.

§5

I lov om kuldioxidafgift af visse energipro-

dukter (CO

-afgiftsloven), jf. lovbekendtgø-

relse nr. 889 af 17. august 2006, som ændret

ved § 5 i lov nr. 1536 af 19. december 2007,

§ 3 i lov nr. 524 af 17. juni 2008, § 4 i lov nr.

528 af 17. juni 2008, § 6 i lov nr. 461 af 12.

juni 2009, § 5 i lov nr. 527 af 12. juni 2009 og

senest ved § 5 i lov nr. 1384 af 21. december

2009, foretages følgende ændringer:

§ 1.

- - -

§ 1

indsættes som stk. 2:

»Stk. 2.

Der svares endvidere en afgift af

biogas, der anvendes som motorbrændstof i

stationære stempelmotoranlæg med en indfy-

ret effekt på over 1.000 kW. Afgiften benæv-

nes metanafgift.

§ 2, stk. 1, nr. 12,

affattes således:

»12)naturgas og bygas med en nedre brænd-

værdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal m3

(Nm3), 38,4 øre pr. Nm3. Naturgas med en

nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ) pr.

normal m3 (Nm3), der anvendes eller er be-

stemt til anvendelse som motorbrændstof i

stationære stempelmotoranlæg 6,6 øre pr.

. «

§ 2.

I perioden 2010-2014 er afgiftssatserne

for de enkelte år som anført i bilag 2. For 2015

udgør afgiften for følgende energiprodukter:

1)-11) - - -

12)Naturgas og bygas med en nedre brænd-

værdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal m3

(Nm3), 38,4 øre pr. Nm3.

13)-16) - - -

§ 2, stk. 1,

indsættes som nr. 17:

»17)biogas, der anvendes som motorbrænd-

stof i stationære stempelmotoranlæg med en

indfyret effekt på over 1.000 kW 1,2 kr./GJ.

Stk. 3.

Af en blanding af de i stk. 1 nævnte

§ 2, stk. 3,

indsættes som

3. pkt.:

produkter eller disse produkter og andre varer »Der skal dog svares afgift efter § 2, stk. 1, nr.

svares der afgift af hele blandingen efter sat- 17 af den andel, der anvendes som motor-

sen på det produkt, der har den højeste af-

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

giftssats efter denne lov, såfremt blandingen brændstof i stationære stempelmotoranlæg

er anvendelig til fyringsformål eller som driv- med en indfyret effekt over 1.000 kW«.

middel i motorkøretøjer. Der skal ikke svares

afgift af andelen af biobrændstoffer, som an-

vendes som motorbrændstof.

Stk. 4-7.

- - -

§ 3.

Følgende virksomheder skal registreres

hos told- og skatteforvaltningen:

1)Virksomheder, der registreres efter lov om

energiafgift af mineralolieprodukter mv. Be-

stemmelserne i §§ 3-5 i lov om energiafgift af

mineralolieprodukter mv. finder tilsvarende

anvendelse.

2)Virksomheder, der registreres efter lov om

afgift af stenkul, brunkul og koks mv. Be-

stemmelserne i §§ 2 og 3 i lov om afgift af

stenkul, brunkul og koks mv. finder tilsvaren-

de anvendelse.

3)Virksomheder, der registreres efter lov om

afgift af elektricitet. Bestemmelserne i §§ 3

og 4 i lov om afgift af elektricitet finder til-

svarende anvendelse.

4)Virksomheder, der registreres efter lov om

afgift af naturgas og bygas. Bestemmelserne

i §§ 3 og 4 i lov om afgift af naturgas og bygas

finder tilsvarende anvendelse.

§ 3

indsættes som nr. 5:

»5) Virksomheder, der forbruger biogas, der

anvendes som motorbrændstof i stationære

stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på

over 1.000 kW, skal registreres hos told- og

skatteforvaltningen. Til de registrerede virk-

somheder udstedes et bevis for registreringen.

§ 5.

Den afgiftspligtige mængde for en af-

giftsperiode opgøres

1)for varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 9-11,

14 og 16, efter bestemmelserne i § 7 i lov om

energiafgift af mineralolieprodukter mv.,

2)for varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 5-7 og

13, efter bestemmelserne i § 5 i lov om afgift

af stenkul, brunkul og koks mv.,

3)for varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 8, efter

§ 5, stk. 1, nr. 3,

ændres » og« til »,«.

bestemmelserne i § 8, stk. 2-5, i lov om afgift

af elektricitet og

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

4)for varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 12, efter

§ 5, stk. 1, nr. 4,

ændres »bygas. « til:

bestemmelserne i § 6 i lov om afgift af natur- »bygas og«

gas og bygas.

§ 5, stk. 1,

indsættes som nr. 5:

»5)for varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 17, som

den forbrugte mængde af biogas. Energiind-

holdet i biogassen skal verificeres, og virk-

somheden skal på forlangende kunne fremvi-

se dokumentation for energiindholdet overfor

told- og skatteforvaltningen. Hvis energiind-

holdet ikke kan dokumenteres, anvendes et

energiindhold på 23,3 MJ/Nm3. «

Stk. 2-5.

- - -

§ 5

indsættes som stk. 6:

»Stk. 6.

Skatteministeren kan fastsætte reg-

ler vedrørende dokumentation efter stk. 1, nr.

5.«

§ 7.

Fritaget for afgift er

1) - - -

2)afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1,

nr. 1-4 og nr. 9-12, der anvendes til fremstil-

ling af elektricitet i kraftværker og kraftvar-

meværker, som har tilladelse til udledning af

, jf. § 9 i lov om CO

-kvoter, og der af-

sætter elektricitet, efter bestemmelserne i

henholdsvis § 9, stk. 2, i lov om energiafgift

af mineralolieprodukter mv. og § 8, stk. 2, i

lov om afgift af naturgas og bygas,

3)- - -

4)- - -

Stk. 2-3.

- - -

Stk. 4.

Fritaget for afgift er biobrændstoffer,

der anvendes som motorbrændstof. Bio-

brændstoffer er flydende eller gasformige

brændstoffer, der anvendes som motorbrænd-

stof, fremstillet på grundlag af biomasse.

Stk. 5-6.

- - -

10.

§ 7, stk. 1, nr. 2,

ændres »nr. 9-12« til:

»nr. 9-11 og 12, 1. pkt.«.

11.

§ 7, stk. 4, 1. pkt.,

affattes således:

»Stk. 4.

Bortset fra varer nævnt under § 2,

stk. 1, nr. 17, er biobrændstoffer, der anvendes

som motorbrændstof, fritaget for afgift. «

12.

§ 7, stk. 7,

affattes således:

»Stk. 7.

Momsregistrerede varmeproducen-

Stk. 7.

Momsregistrerede varmeproducen-

ter, der leverer varme uden samtidig produk- ter, der leverer varme uden samtidig produk-

tion af elektricitet til de kollektive fjernvar-

menet, og som har kraft-varme-kapacitet efter menet eller lignende fjernvarmenet, kan få

tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af

stk. 8, eller som den 1. oktober 2005 havde

kraft-varme-kapacitet efter stk. 8, samt vær- afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af

ker omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift varme til de samme kollektive fjernvarmenet

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

af mineralolieprodukter m.v. kan få tilbage-

betalt en del af afgiften af forbrug af afgifts-

pligtige varer anvendt til fremstilling af varme

leveret til de samme kollektive fjernvarmenet,

som kraft-varme-kapaciteten vedrører. Den

del af afgiften, der overstiger 12,9 kr. pr. GJ

fjernvarme ab værk (2015-niveau) eller 4,6

øre pr. kWh ab værk (2015-niveau), tilbage-

betales. Hvis der ved fremstillingen af fjern-

varme anvendes både afgiftspligtige varer

efter denne lov og andre brændsler eller ener-

gikilder, nedsættes de 12,9 kr. pr. GJ fjern-

varme (2015-niveau) eller 4,6 øre pr. kWh ab

værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. I perio-

den 2010-2014 er satserne nævnt i 2. og 3. pkt.

som anført i bilag 3. Satserne nævnt i 2. og 3.

pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift

af mineralolier m.v.

Stk. 8.

- - -

eller lignende fjernvarmenet, som værkernes

kraft-varme-kapacitet vedrører, hvis den

momsregistrerede virksomhed er et værk,

som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 8,

eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter

stk. 8 den 1. oktober 2005, eller 3) er omfattet

af bilag 1 til lov om energiafgift af mineral-

olieprodukter m.v. Den del af afgiften, der

overstiger 12,9 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk

(2015-niveau) eller 4,6 øre pr. kWh ab værk

(2015-niveau), tilbagebetales. Hvis der ved

fremstillingen af fjernvarme anvendes både

afgiftspligtige varer efter denne lov og andre

brændsler eller energikilder, nedsættes de

12,9 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau) eller

4,6 øre pr. kWh ab værk (2015-niveau) for-

holdsmæssigt. I perioden 2010-2014 er sat-

serne nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i bilag

3. Satserne nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres efter

§ 32 a i lov om energiafgift af mineralolie-

produkter m.v. Det er en betingelse for tilba-

gebetalingen, at virksomheden også udnytter

muligheden for at få tilbagebetaling af afgift

for den samme varme efter § 11, stk. 17, i lov

om afgift af elektricitet, § 8, stk. 4, i lov om

afgift af naturgas og bygas, § 7, stk. 3, i lov

om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. el-

ler § 9, stk. 4, i lov om energiafgift af mine-

ralolieprodukter m.v.«

13.

Efter § 7 a indsættes:

»§ 7 b.Momsregistrerede

varmeproducen-

ter, der producerer varme uden samtidig pro-

duktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en

del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige va-

rer anvendt til fremstilling af varme til eget

forbrug i den momsregistrerede virksomhed

via interne varmesystemer, jf. dog stk. 2, hvis

den momsregistrerede virksomhed er et værk,

som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4,

eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter

stk. 4 den 1. oktober 2005, eller 3) er omfattet

af bilag 1 til lov om energiafgift af mineral-

olieprodukter m.v. Andre momsregistrerede

fjernvarmeproducenter, der producerer var-

me uden samtidig produktion af elektricitet,

kan få tilbagebetalt en del af afgiften af for-

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

brug af afgiftspligtige varer anvendt til frem-

stilling af varme leveret til kollektive fjern-

varmenet eller lignende fjernvarmenet, jf. dog

stk. 2 og 3. Den del af afgiften, der overstiger

12,9 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau)

eller 4,6 øre pr. kWh varme ab værk (2015-

niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved frem-

stillingen af varme anvendes både afgiftsplig-

tige varer efter denne lov og andre

energikilder, nedsættes de 12,9 kr. pr. GJ var-

me ab værk (2015-niveau) eller 4,6 øre pr.

kWh varme ab værk (2015-niveau), forholds-

mæssigt. Indtil år 2015 er satserne nævnt i 3.

og 4. pkt. som anført i bilag 3. Satserne nævnt

i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres efter

§ 32 a i lov om energiafgift af mineralolie-

produkter m.v.

Stk. 2.

Det er en betingelse for tilbagebeta-

ling af afgift for varme efter stk. 1, at virk-

somheden også udnytter muligheden for at få

tilbagebetaling af afgift for den samme varme

efter § 11 f i lov om afgift af elektricitet, § 8

a i lov om afgift af naturgas og bygas, § 7 b i

lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.

eller § 9 a i lov om energiafgift af mineraloli-

eprodukter m.v.

Stk. 3.

Det er en betingelse for tilbagebeta-

ling i et kalenderår efter stk. 1. 2. pkt., at 100

pct. af varmeleverancen fra de fjernvarmenet,

som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i

mindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er

kommet fra eller kunne være kommet fra

momsregistrerede virksomheder med kraft-

varmekapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet

af bilag 1 til lov om afgift af mineraloliepro-

dukter m.v. Dette skal på forlangende kunne

dokumenteres over for told- og skatteforvalt-

ningen.

Stk. 4.

Virksomheden har kraftvarmekapa-

citet, hvis 100 pct. af varmeleverancen i

mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvar-

meenheden. Mindst 25 pct. af produktionen

af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden

skal udgøres af elektricitet. Dette skal på for-

langende kunne dokumenteres over for told-

og skatteforvaltningen. «

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

§ 9 a.Der

ydes fuld tilbagebetaling for afgift

§ 9 a, stk. 1,

ændres », 9-13 og 16« til: »,

af varme og af afgiftspligtige varer omfattet 9-11, 12, 1. pkt., 13 og 16«.

af § 2, stk. 1, nr. 1-7, 9-13 og 16, der anvendes

i momsregistrerede virksomheders produkti-

onsenheder med en tilladelse til udledning af

, jf. § 9 i lov om CO

-kvoter, til aktiviteter

omfattet af §§ 5-8 i lov om CO

-kvoter, bort-

set fra produktionsenheder omfattet af § 17,

stk. 1, i lov om CO

-kvoter, jf. dog stk. 2. På

de samme betingelser ydes der fuld tilbage-

betaling af afgift af varme fra ikkebionedbry-

deligt affald anvendt som brændsel, jf. § 2,

stk. 1, nr. 15. Endvidere kan momsregistrere-

de virksomheder, som har en tæt driftsmæssig

og fysisk sammenhæng inden for samme lo-

kalitet med en produktionsenhed med tilla-

delse til udledning af CO

, jf. 1. pkt., opnå fuld

tilbagebetaling af afgift af varme, der leveres

direkte fra produktionsenheden med tilladelse

til udledning af CO

til den forbundne virk-

somhed, jf. dog stk. 2. Der ydes dog ikke

tilbagebetaling for afgift af varme fra en pro-

duktionsenhed uden tilladelse til udledning af

, jf. § 9 i lov om CO

-kvoter.

Stk. 2-6.

- - -

§ 9 c.Momsregistrerede

virksomheder uden

15.

§ 9 c, stk. 1,

ændres » og 9-13« til: »,

tilladelse til udledning af CO

efter lov om

9-11, 12, 1. pkt., og 13«.

-kvoter, som anvender afgiftspligtige

brændsler omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7 og

9-13, bortset fra brændsler til fjernvarme i

denne lov til formål nævnt i bilag 1 til loven,

kan opnå et bundfradrag i virksomhedens be-

taling af afgifter af førnævnte brændsler samt

elektricitet omfattet af § 2, stk. 1, nr. 8, der

anvendes til procesformål, og som er tilbage-

betalingsberettigede efter § 11 i lov om ener-

giafgift af mineralolieprodukter m.v., § 10 i

lov om afgift af naturgas og bygas, § 8 i lov

om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. el-

ler § 11 i lov om afgift af elektricitet. Såfremt

virksomheden ønsker at benytte bundfradrag

efter denne lov, skal virksomheden anmelde

dette til told- og skatteforvaltningen, inden

udnyttelse af bundfradrag kan ske.

Stk. 2-9.

- - -

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

16.

Efter § 9 c indsættes

»§ 9 d.

For nye eller for eksisterende stem-

pelmotoranlæg i registrerede virksomheder,

der enten har eller fremadrettet får foretaget

tiltag, hvorved udledningen af andre klima-

gasser end CO

begrænses, kan der ydes godt-

gørelse. Godtgørelsen af afgift beregnes som

den målte procentvise reduktion i udlednin-

gen af uforbrændt metan i forhold til en ud-

ledning af uforbrændt metan på 465 g/GJ

indfyret naturgas og/eller 323 g/GJ indfyret

biogas. Godtgørelsen kan ikke overstige af-

giftsbetalingen.

Stk. 2.

Der ydes kun godtgørelse af afgift

efter stk. 1, hvis der sker måling af den udledte

mængde af uforbrændt metan.

Stk. 3.

Godtgørelsen efter stk. 1 skal for hver

afgiftsperiode opgøres for hvert brændsel og

for hvert motoranlæg for sig. Hvis der anven-

des flere typer brændsler i samme motoranlæg

samtidig, fordeles den mindre udledte mæng-

de af metan for hvert brændsel på hvert mo-

toranlæg for sig i forhold til energimængden

af hvert af de indfyrede brændsler i hvert mo-

toranlæg.

Stk. 4.

Afgiftsgodtgørelser under 500 kr. ud-

betales ikke. Afgiftsgodtgørelse kan dog,

uanset beløbets størrelse, modregnes i skyldig

afgift.

Stk. 5.

Skatteministeren kan fastsætte regn-

skabs- og kontrolforskrifter og regler om do-

kumentation for afgiftsfritagelse og godtgø-

relse. Endvidere kan skatteministeren

fastsætte regler, der angiver de nærmere ret-

ningslinjer for, hvilke tiltag, der efter stk. 1

begrunder godtgørelse af afgiften. Endelig

kan skatteministeren fastsætte regler for op-

gørelse og udbetaling af godtgørelsen efter

stk. 1.«

§ 12.

Virksomheder, der er registreret efter

17.

§ 12, stk. 1, nr. 4,

indsættes efter »nr.

12«: » og nr. 17«.

§ 3, skal føre regnskab

1)over de af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 9-11, 14 og 16

omfattede varer efter bestemmelserne i §§ 14

og 15 i lov om energiafgift af mineraloliepro-

dukter mv.,

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

2)over de af § 2, stk. 1, nr. 5-7, 13 og 15, om-

fattede varer efter bestemmelserne i § 11 i lov

om afgift af stenkul, brunkul og koks mv.,

3)over de af § 2, stk. 1, nr. 8, omfattede varer

efter bestemmelserne i § 7 i lov om afgift af

elektricitet og

4)over de af § 2, stk. 1, nr. 12, omfattede varer

efter bestemmelserne i § 14 i lov om afgift af

naturgas og bygas.

Stk. 2-3.

- - -

§ 13.

- - -

Stk. 2.

For afregning af afgiften gælder i øv-

rigt

1)for de af § 2, stk. 1, nr. 1-4 og, 9-11, 14 og

16 omfattede varer bestemmelserne i § 16,

stk. 2, § 18 og § 19 i lov om energiafgift af

mineralolieprodukter mv.,

2)for de af § 2, stk. 1, nr. 5-7, 13 og 15, om-

fattede varer bestemmelserne i § 10 a, § 12,

stk. 2, og § 15 i lov om afgift af stenkul, brun-

kul og koks mv. og

3)for de af § 2, stk. 1, nr. 12, omfattede varer

bestemmelserne i § 13, stk. 1, og § 17 i lov om

afgift af naturgas og bygas.

Stk. 3.

- - -

18.

§ 13, stk. 2, nr. 2,

ændres »mv. og« til:

»mv. ,«.

19.

§ 13, stk. 2, nr. 3,

ændres » bygas. « til:

»bygas og«.

20.

§ 13, stk. 2,

indsættes som nr. 4:

»4)for de af § 2, stk. 1, nr. 17 omfattede varer

bestemmelserne i § 17 i lov om afgift af na-

turgas og bygas. «

§ 14.

Told- og skatteforvaltningen har, hvis

det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod

behørig legitimation uden retskendelse ad-

gang til at foretage eftersyn mv. i de virksom-

heder, der omfattes af loven,

1)for de af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 9-11, 14 og 16

omfattede varer efter bestemmelserne i

§§ 22-24 i lov om energiafgift af mineraloli-

eprodukter mv.,

2)for de af § 2, stk. 1, nr. 5-7, 13 og 15, om-

fattede varer efter bestemmelserne i §§ 17-19

i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks

mv.,

3)for de af § 2, stk. 1, nr. 8, omfattede varer

efter bestemmelserne i §§ 12 og 13 i lov om

afgift af elektricitet og

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

4)for de af § 2, stk. 1, nr. 12, omfattede varer

21.

§ 14, nr. 4,

indsættes efter »nr. 12«: » og

efter bestemmelserne i §§ 19 og 20 i lov om nr. 17«.

afgift af naturgas og bygas.

22.

I bilag 2 affattes

nr. 12

således:

23.

I bilag 2 indsætttes som

nr. 17:

24.

Overskriften til bilag 3 affattes således:

»Satser for elpatronordningen i kuldioxi-

dafgiftsloven«.

§6

I lov nr. 472 af 17. juni 2008 om afgift af

kvælstofoxider (NOx-afgiftsloven), som

ændret ved § 7 i lov nr. 527 af 12. juni 2009

og § 6 i lov nr. 1384 af 21. december 2009,

foretages følgende ændringer:

§ 3.

- - -

Stk. 2.

- - -

§ 3, stk. 3,

indsættes som 2. pkt.:

Stk. 3.

Virksomheder, der udvinder eller

»Virksomheder, der leverer varer omfattet

fremstiller varer omfattet af bilag 1, nr. 1-16,

af bilag 1, nr. 11 og 12, skal registreres hos

og virksomheder, der forbrænder varer om-

fattet af bilag 1, nr. 17-20, skal registreres hos told- og skatteforvaltningen. «

told- og skatteforvaltningen.

Stk. 4-6.

- - -

§7

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr.

1115 af 8. november 2006, som ændret bl.a.

ved § 1 i lov nr. 549 af 6. juni 2007, § 78 i lov

nr. 1392 af 27. december 2008, § 1 i lov nr.

386 af 20. maj 2009 og senest ved § 14 i lov

nr. 1384 af 21. december 2009, foretages føl-

gende ændringer:

§ 9 a.En

virksomhed, som producerer fjern-

varme på et kraft-varme-værk eller på et fjern-

varmeværk, som den 1. oktober 2005 var

indrettet til kraft-varme-produktion, betaler

ikke beløb til dækning af omkostninger til of-

fentlige forpligtelser efter § 8, stk. 2 og 3, for

det elforbrug, som medgår til at producere

fjernvarme til forbrugere ved hjælp af elek-

tricitet. Fritagelsen gælder i 4 år fra ikrafttræ-

delsen af denne bestemmelse.

§ 9 a, stk. 1. 2. pkt.

affattes således:

»En virksomhed, som producerer fjernvar-

me, betaler ikke beløb til dækning af omkost-

ninger til offentlige forpligtelser efter § 8, stk.

2 og 3, for det elforbrug, som medgår til at

producere fjernvarme til forbrugere ved hjælp

af elektricitet og for hvilket der sker tilbage-

betaling af elafgift ifølge lov om elafgift. «

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

Stk. 2. En elforbruger, der producerer varme

§ 9 a, stk. 2, 2. pkt.

ophæves.

på et kraft-varme-værk med henblik på at

dække sit eget varmeforbrug, betaler ikke be-

løb til dækning af omkostninger til offentlige

forpligtelser efter § 8, stk. 2 og 3, for det el-

forbrug, som medgår til at producere varme i

det varmeproducerende anlæg ved hjælp af

elektricitet. Fritagelsen gælder i 4 år fra ikraft-

trædelsen af denne bestemmelse.

Stk. 3. Der betales ikke beløb til dækning af

§ 9 a, stk. 3,

ophæves.

omkostninger til offentlige forpligtelser efter

§ 8, stk. 2 og 3, for elektricitet, som fremstilles

på solcelleanlæg med en installeret effekt på

højst 6 kW pr. husstand, og som er undtaget

fra elafgift ifølge lov om afgift af elektricitet.

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.

Stk. 4-6.

- - -

§8

I lov om afgift af spiritus m.m. (spiritusaf-

giftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1239 af

22. oktober 2007, som ændret ved § 92 i lov

nr. 1336 af 19. december 2008, § 27 i lov nr.

1344 af 19. december 2008 og senest ved § 2

i lov nr. 1385 af 21. december 2009, foretages

følgende ændringer:

§ 15.

Der sker afgiftsfritagelse efter EU's

bestemmelser herom af varer, der

1)er denaturerede,

2)anvendes til teknisk, videnskabeligt, under-

visningsmæssigt, medicinsk formål og lig-

nende,

3)anvendes til fremstilling af varer, som ikke

er afgiftspligtige efter loven, eller

4)leveres til de i toldlovens § 4 omhandlede

diplomatiske repræsentationer, internationale

institutioner mv., og de hertil knyttede perso-

ner.

Stk. 2-5.

- -

§ 15, stk. 1, nr.3, 4

og 5, affattes således:

»3)anvendes til fremstilling af varer, som ikke

er afgiftspligtige efter loven,

4)leveres til de i toldlovens § 4 omhandlede

diplomatiske repræsentationer, internationale

institutioner m.v. samt de hertil knyttede per-

soner, eller

5)leveres til brug for udenlandske NATO-

medlemslandes væbnede styrker og deres led-

sagende civile personale eller til forsyning af

deres messer eller kantiner, når styrkerne m.v.

befinder sig her i landet. «

§9

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

I lov om tobaksafgifter (tobaksafgiftsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 21. august

1998, som ændret bl.a. ved § 24 i lov nr. 380

af 2. juni 1999, § 3 i lov nr. 947 af 20. decem-

ber 1999, § 10 i lov nr. 165 af 15. marts 2000,

§ 6 i lov nr. 1059 af 17. december 2002, § 3 i

lov nr. 962 af 2. december 2003, § 1 i lov nr.

424 af 6. juni 2005, § 71 i lov nr. 428 af 6. juni

2005, § 9 i lov nr. 408 af 8. maj 2006, § 7 i lov

nr. 509 af 7. juni 2006, § 122 i lov nr. 1336 af

19. december 2008, § 28 i lov nr. 1344 af 19.

december 2008, § 4 i lov nr. 524 af 12. juni

2009 og senest ved § 3 i lov nr. 1385 af 21.

december 2009, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 29.

Der svares ikke afgift af

1)varer, der tilføres en anden registreret op-

lagshaver, jf. § 9,

2)varer, der tilføres en virksomhed, der i an-

dre EU-lande er berettiget til at få dem tilført

under suspension af afgiften,

3)varer, der udføres til steder uden for EU,

4)varer, der hos en registreret oplagshaver el-

ler fremstillingsvirksomhed eller under trans-

port til og fra virksomheden er gået tabt som

følge af varernes art eller ved brand, brækage

eller lignende, og

5)varer til de i toldlovens § 4 omhandlede di-

plomatiske repræsentationer, internationale

institutioner mv. samt de hertil knyttede per-

soner.

Stk. 2-5.

- - -

§ 29, stk. 1, nr. 4, 5 og 6,

affattes således:

»4)varer, der hos en autoriseret oplagshaver

eller fremstillingsvirksomhed eller under

transport til og fra virksomheden er gået tabt

som følge af varernes art eller ved brand,

brækage eller lignende, jf. § 33,

5)varer til de i toldlovens § 4 omhandlede di-

plomatiske repræsentationer, internationale

institutioner m.v. samt de hertil knyttede per-

soner, eller

6)varer til brug for udenlandske NATO-med-

lemslandes væbnede styrker og deres ledsa-

gende civile personale eller til forsyning af

deres messer eller kantiner, når styrkerne m.v.

befinder sig her i landet. «

§ 10

I lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. (øl-

og vinafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.

890 af 17. august 2006, som ændret ved § 97

i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 30 i lov

nr. 1344 af 19. december 2008, § 5 i lov nr.

524 af 12. juni 2009 og senest ved § 4 i lov nr.

1385 af 21. december 2009, foretages følgen-

de ændring:

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

§ 11.

Der sker afgiftsfritagelse efter EU's

bestemmelser herom af varer, der

1)er denaturerede,

2)anvendes til teknisk, videnskabeligt, under-

visningsmæssigt, medicinsk formål og lig-

nende,

3)anvendes til fremstilling af varer, som ikke

er afgiftspligtige efter loven, eller

4)leveres til de i toldlovens § 4 omhandlede

diplomatiske repræsentationer, internationale

institutioner m.v. og de hertil knyttede perso-

ner.

Stk. 2-5.

- - -

§ 11, stk. 1, nr. 3, 4

og 5, affattes således:

»3)anvendes til fremstilling af varer, som ikke

er afgiftspligtige efter loven,

4)leveres til de i toldlovens § 4 omhandlede

diplomatiske repræsentationer, internationale

institutioner m.v. samt de hertil knyttede per-

soner, eller

5)leveres til brug for udenlandske NATO-

medlemslandes væbnede styrker og deres led-

sagende civile personale eller til forsyning af

deres messer eller kantiner, når styrkerne m.v.

befinder sig her i landet. «

§ 11

I lov nr. 520 af 7. juni 2006 om ændring af lov

om elforsyning, lov om naturgasforsyning,

lov om varmeforsyning, lov om Energinet

Danmark, lov om planlægning, lov om kom-

munal udligning og generelle tilskud til kom-

muner og amtskommuner og lov om kuldi-

oxidafgift af visse energiprodukter foretages

følgende ændring:

§ 9.

- - -

Stk. 2.

Skatteministeren fastsætter tidspunk-

§ 9, stk. 2, 2. pkt.,

ophæves.

tet for ikrafttrædelsen af lovens § 7. Bestem-

melsen i § 7 har kun gyldighed i 4 år fra

ikrafttrædelsestidspunktet.

Stk. 3-6.

- - -

Tabel 1a

Bilag 2

Satser for elafgiftslovens § 6, stk. 1

1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31.

dec. 2010 dec. 2011 dec. 2012 dec. 2013 dec. 2014

Energiafgift

øre/kWh

49,9

50,8

51,7

52,6

53,6

Tillægsafgift øre/kWh

6,0

6,1

6,2

6,3

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

Bilag 3

Satser for elafgiftslovens § 6, stk. 2

1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31.

dec. 2010 dec. 2011 dec. 2012 dec. 2013 dec. 2014

Energiafgift

øre/kWh

61,3

62,4

63,5

64,7

65,8

Tillægsafgift øre/kWh

6,0

6,1

6,2

6,3

Bilag 4

Satser for elafgiftslovens § 11, stk. 9

1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31.

dec. 2010 dec. 2011 dec. 2012 dec. 2013 dec. 2014

Nedsættelse af kr./GJ

52,8

53,9

59,8

44,7

45,5

tilbagebetaling

ved efterfølgen-

de nyttiggørelse

af vand og var-

Bilag 5

Satser for elafgiftslovens § 11, stk. 17

1. jan. - 1. jan. - 1. jan. - 1. jan. - 1. jan. - 1. jan. -

31. dec. 31. dec. 31. dec. 31. dec. 31. dec. 31. dec.

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Grænser for tilba- kr./GJ fjern-

45,9

46,7

47,5

48,4

49,3

50,1

gebetaling til

varme ab værk

momsregistrere-

de varmeprodu-

center

øre/kWh

16,5

16,8

17,1

17,4

17,7

18,1

fjernvarme ab

værk

Bilag 6

Satser for elafgiftslovens § 11 c

1. jan. - 31. dec. 1. jan. - 31. dec. 1. jan. - 31. dec.

2010

2011

2012

1,6

Nedsættelse af til- øre/kWh

bagebetaling

Bilag 7.

Satser for elafgiftslovens § 11 d, stk. 3, og § 11 e, stk. 6

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

Nedsættelse af kr./GJ

tilbagebetaling

ved efterfølgen-

de nyttiggørelse

af vand og var-

Tabel 1 b

1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31.

dec. 2010 dec. 2011 dec. 2012 dec. 2013 dec. 2014

57,3

58,4

59,4

60,5

61,6

»Bilag 2. Satser for elafgiftslovens § 6, stk. 1

1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31.

dec. 2010 dec. 2011 dec. 2012 dec. 2013 dec. 2014

Energiafgift

øre/kWh

49,9

50,8

51,7

52,6

53,6

Tillægsafgift øre/kWh

6,0

6,1

6,2

6,3

Bilag 3. Satser for elafgiftslovens § 6, stk. 2

1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31.

dec. 2010 dec. 2011 dec. 2012 dec. 2013 dec. 2014

Energiafgift

øre/kWh

61,3

62,4

63,5

64,7

65,8

Tillægsafgift øre/kWh

6,0

6,1

6,2

6,3

Bilag 4. Satser for elafgiftslovens § 11, stk. 9

1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31.

dec. 2010 dec. 2011 dec. 2012 dec. 2013 dec. 2014

Nedsættelse af kr./GJ

52,8

53,9

59,8

44,7

45,5

tilbagebetaling

ved efterfølgen-

de nyttiggørelse

af vand og var-

Bilag 5. Satser vedrørende elpatronordningen i elafgiftsloven

1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31.

dec. 2010 dec. 2011 dec. 2012 dec. 2013 dec. 2014 dec. 2015

Grænser for tilbage- kr./GJ fjernvar-

45,9

46,7

47,5

48,4

49,3

50,1

betaling til momsre- me ab værk

gistrerede varmepro-

ducenter

Grænser for tilbage- øre/kWh fjern-

16,5

16,8

17,1

17,4

17,7

18,1

betaling til momsre- varme ab værk

gistrerede varmepro-

ducenter

Bilag 6. Satser for elafgiftslovens § 11 c

Nedsættelse af tilba- øre/kWh

gebetaling

1. jan. - 31. dec. 2010 1. jan. - 31. dec. 2011 1. jan. - 31. dec. 2012

1,6

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17

Bilag 7. Satser for elafgiftslovens § 11 d, stk. 3, og § 11 e, stk. 5

1. jan. - 31.

dec. 2010

dec. 2011

Nedsættelse af til- kr./GJ

57,3

58,4

bagebetaling ved

efterfølgende nyt-

tiggørelse af vand

og varme

1. jan. - 31.

dec. 2012

59,4

1. jan. - 31.

dec. 2013

60,5

1. jan. - 31.

dec. 2014

61,6

Bilag 8. Satser for elafgiftslovens § 11, stk. 19

1. jan. - 31. dec. 20101. jan. - 31. dec. 2011 1. jan. - 31. dec. 2012

Nedsættelse af tilba- pct.

7,8

7,7

gebetaling