Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 320
Offentligt
1780659_0001.png
Lovforslag nr.
L 162
Folketinget 2009-10
Fremsat den 17. marts 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter og forskellige andre love
1
(Ændringer i elpatronordningen, udvidelse af solcelleordningen i elafgiftsloven og afgift på andre klimagasser end CO
2
m.v.)
§1
I lov om afgift af elektricitet (elafgiftsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 421 af 3. maj 2006, som bl.a. ændret
ved § 2 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, § 1 i lov nr. 528
af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 527 af 12. juni 2009, § 1 i lov nr.
1384 af 21. december 2009 og senest ved § 3 i lov nr. 1516 af
27. december 2009, foretages følgende ændringer:
1.
§ 2, stk. 1, litra e,
affattes således:
»e.) fremstilles på elproduktionsanlæg omfattet af § 2, stk.
2 eller 3, i lov om fremme af vedvarende energi med en
installeret effekt på højst 6 kW pr. husstand, og som er
tilsluttet elinstallationen i boliger eller i ikke-erhvervs-
mæssigt benyttet bebyggelse. Der kan afregnes på års-
basis. For så vidt angår ikke-erhvervsmæssig bebyg-
gelse sidestilles 100 m
2
bebygget areal med en
husstand.«
2.
I
§ 11, stk. 3,
indsættes som
5. og 6. pkt.:
»Tilbagebetaling kan heller ikke finde sted for elektricitet,
der er medgået til fremstilling af varme, som er leveret til
virksomheden, og som virksomheden forbruger som rumvar-
me eller varmt vand eller leverer til andre. Der ydes dog
tilbagebetaling for afgiften af varme, der forbruges i lukkede
anlæg til fremstilling eller forarbejdning af varer, og som in-
direkte bidrager til rumopvarmning, såfremt højst 10 pct. af
den energi, der er forbrugt i anlægget, bidrager til rumop-
varmning.«
3.
I
§ 11, stk. 6,
indsættes som
4.-7. pkt.:
»En forholdsmæssig del af afgiften af kulde, der forbruges
til både tilbagebetalingsberettigede formål og ikke-tilbagebe-
talingsberettigede formål, kan tilbagebetales, når en sådan
forholdsmæssig fordeling kan opgøres. Den tilbagebetalings-
berettigede andel kan opgøres som forholdet mellem på den
ene side den mængde køleenergi, som forbruges til tilbage-
betalingsberettigede formål, og på den anden side energiind-
holdet i den samlede mængde fremstillede kulde. Virksom-
heden kan i stedet vælge at opgøre den ikke-
tilbagebetalingsberettigede andel som forholdet mellem på
den ene side den mængde køleenergi, som forbruges til ikke-
tilbagebetalingsberettigede formål, og på den anden side ener-
giindholdet i den samlede mængde fremstillede kulde.
Såfremt målingen af køleenergi til ikke-tilbagebetalingsbe-
rettigede formål ikke foretages i umiddelbar nærhed af det
anlæg, hvor kulden produceres, tillægges den målte ikke-til-
bagebetalingsberettigede køleenergi 10 pct.«
4.
§ 11, stk. 17,
affattes således:
»Stk. 17.
Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer
varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive
fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebe-
talt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt
til fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet
eller lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-ka-
pacitet vedrører, hvis den momsregistrerede virksomhed er et
værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 18, eller 2)
havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 18 den 1. oktober 2005,
eller 3) er omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mine-
ralolieprodukter m.v. Den del af afgiften, der overstiger 50,1
kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 18,1 øre pr. kWh
varme ab værk (2015-niveau) tilbagebetales. Såfremt der ved
fremstillingen af varme anvendes både afgiftspligtig elektri-
citet efter denne lov og andre brændsler eller energikilder,
nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller
1
Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet) som
ændret ved direktiv 98/48/EF.
AN010362
Skatteministeriet, j.nr. 2009-231-0026
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0002.png
2
18,1 øre pr. kWh varme ab værk (2015-niveau) forholdsmæs-
sigt. I perioden 2010-2014 er satserne nævnt i 2. og 3. pkt. som
anført i bilag 5. Satserne nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres efter
§ 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Det
er en betingelse for tilbagebetalingen, at virksomheden også
udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den
samme varme efter § 7, stk. 7, i lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter.«
5.
I
§ 11
indsættes som
stk. 19
og
20:
»Stk. 19.
Virksomheder, der er momsregistrerede, kan væl-
ge at foretage særlig opgørelse af tilbagebetaling af afgift. For
elektricitet til fremstilling af varme for hvilken en varmepro-
ducent får delvis tilbagebetaling af afgift efter stk. 17, tilba-
gebetales den resterende afgift af denne elektricitet til
forbrugeren af varmen. Tilbagebetalingen af den resterende
afgift nedsættes med 25,7 pct. For perioden 2010-2012 ned-
sættes tilbagebetalingen af den resterende afgift som anført i
bilag 8. Det er en betingelse for tilbagebetaling, at virksom-
heden anvender varmen til formål nævnt i stk. 3, 6. pkt. eller
stk. 4. En forholdsmæssig del af varmen kan henregnes til an-
vendelser, som er nævnt i 5. pkt., i de tilfælde, hvor samme
anlæg forsyner såvel anvendelser, som er nævnt i 5. pkt., som
andre anvendelser i virksomheden, når en sådan fordeling kan
opgøres. Reglerne om fordeling i § 11, stk. 5, nr. 4, i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v. finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 20.
Hvis en virksomhed vælger at opgøre tilbagebeta-
ling for varme efter reglerne i stk. 19, skal virksomheden
benytte denne opgørelsesmetode for hele kalenderåret, hvor-
ved der for samme år ikke kan ske opgørelse af tilbagebetaling
for varmen efter denne lovs øvrige regler om tilbagebetaling.
I givet fald finder denne lovs øvrige regler, herunder regler
om opgørelsesperioder og overskudsvarmeafgifter, anvendel-
se, som om der ydes tilbagebetaling efter den eller de af denne
lovs forskellige andre regler om tilbagebetaling, som ville fin-
de anvendelse, hvis det ikke var valgt at bruge muligheden for
særlig opgørelse af tilbagebetaling i stk. 19.«
6.
Efter § 11 e indsættes:
Ȥ 11 f.
Momsregistrerede varmeproducenter, der produ-
cerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få
tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige va-
rer anvendt til fremstilling af varme til eget forbrug i den
momsregistrerede virksomhed via interne varmesystemer, jf.
dog stk. 2, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk,
»
»Bilag 2. Satser for elafgiftslovens § 6, stk. 1
1. jan. - 31.
1. jan. - 31.
dec. 2010
dec. 2011
Energiafgift
øre/kWh
49,9
50,8
Tillægsafgift
øre/kWh
6,0
Bilag 3. Satser for elafgiftslovens § 6, stk. 2
1. jan. - 31.
dec. 2010
Energiafgift
øre/kWh
61,3
som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4, eller 2) havde
kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 den 1. oktober 2005, eller 3)
er omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolie-
produkter m.v. Andre momsregistrerede fjernvarmeprodu-
center, der producerer varme uden samtidig produktion af
elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af
afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret
til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, jf.
dog stk. 2 og 3. Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr.
GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 18,1 øre pr. kWh varme
ab værk (2015-niveau) tilbagebetales. Såfremt der ved frem-
stillingen af varme anvendes både afgiftspligtig elektricitet
efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsæt-
tes de 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 18,1
øre pr. kWh varme ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt.
Indtil år 2015 er satserne nævnt i 3. og 4. pkt. som anført i
bilag 5. Satserne nævnt i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres
efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Stk. 2.
Det er en betingelse for tilbagebetaling af afgift for
varme efter stk. 1, at virksomheden også udnytter muligheden
for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter §
7 b i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.
Stk. 3.
Det er en betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår
efter stk. 1, 2. pkt., at 100 pct. af varmeleverancen fra de
fjernvarmenet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i
mindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er kommet fra eller
kunne være kommet fra momsregistrerede virksomheder med
kraft-varme-kapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet af bilag 1
til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. Dette skal på
forlangende kunne dokumenteres over for told- og skattefor-
valtningen.
Stk. 4.
Virksomheden har kraft-varme-kapacitet, hvis virk-
somheden leverer varme til kollektive fjernvarmenet eller
lignende fjernvarmenet, og 100 pct. af varmeleverancen i
mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden.
Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraft-
varmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal på for-
langende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvalt-
ningen.
Stk. 5.
Reglerne om særlig opgørelse af tilbagebetaling af
afgift m.v. i § 11, stk. 19 og 20, finder tilsvarende anvendelse
for elektricitet til fremstilling af varme, for hvilken en varme-
producent får delvis tilbagebetaling af afgift efter stk. 1.«
7.
Bilag 2-7
ophæves og i stedet indsættes:
1. jan. - 31.
dec. 2012
51,7
6,1
1. jan. - 31.
dec. 2013
52,6
6,2
1. jan. - 31.
dec. 2014
53,6
6,3
1. jan. - 31.
dec. 2011
62,4
1. jan. - 31.
dec. 2012
63,5
1. jan. - 31.
dec. 2013
64,7
1. jan. - 31.
dec. 2014
65,8
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0003.png
3
Tillægsafgift
øre/kWh
6,0
6,1
6,2
6,3
Bilag 4. Satser for elafgiftslovens § 11, stk. 9
1. jan. - 31.
dec. 2010
Nedsættelse af til- kr./GJ
52,8
bagebetaling ved
efterfølgende nyt-
tiggørelse af vand
og varme
1. jan. - 31.
dec. 2011
53,9
1. jan. - 31.
dec. 2012
59,8
1. jan. - 31.
dec. 2013
44,7
1. jan. - 31.
dec. 2014
45,5
Bilag 5. Satser vedrørende elpatronordningen i elafgiftsloven
1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31.
dec. 2010 dec. 2011 dec. 2012 dec. 2013 dec. 2014 dec. 2015
Grænser for tilbage- kr./GJ fjernvar- 45,9
46,7
47,5
48,4
49,3
50,1
betaling til momsre- me ab værk
gistrerede varmepro-
ducenter
Grænser for tilbage- øre/kWh fjern- 16,5
16,8
17,1
17,4
17,7
18,1
betaling til momsre- varme ab værk
gistrerede varmepro-
ducenter
Bilag 6. Satser for elafgiftslovens § 11 c
Nedsættelse af tilba- øre/kWh
gebetaling
1. jan. - 31. dec. 2010 1. jan. - 31. dec. 2011 1. jan. - 31. dec. 2012
1,6
1,6
1,6
Bilag 7. Satser for elafgiftslovens § 11 d, stk. 3, og § 11 e, stk. 5
1. jan. - 31.
1. jan. - 31.
1. jan. - 31.
dec. 2010
dec. 2011
dec. 2012
Nedsættelse af til- kr./GJ
57,3
58,4
59,4
bagebetaling ved
efterfølgende nyt-
tiggørelse af vand
og varme
Bilag 8. Satser for elafgiftslovens § 11, stk. 19
2010
Nedsættelse af tilba- pct.
7,8
gebetaling
§2
I lov om afgift af naturgas og bygas (gasafgiftsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 298 af 3. april 2006, som ændret ved §
3 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, § 4 i lov nr. 524 af 17.
juni 2008, § 2 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, § 11 i lov nr. 461
af 12. juni 2009, § 2 i lov nr. 527 af 12. juni 2009 og senest
ved § 2 i lov nr. 1384 af 21. december 2009, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 8, stk. 2,
ændres »19,7« til: »23,3».
1. jan. - 31.
dec. 2013
60,5
1. jan. - 31.
dec. 2014
61,6
2011
7,7
2012
7,7
«
2.
§ 8, stk.4,
affattes således:
»Stk. 4.
Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer
varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive
fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebe-
talt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt
til fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet
eller lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-ka-
pacitet vedrører, hvis den momsregistrerede virksomhed er et
værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 5, eller 2)
havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 5 den 1. oktober 2005,
eller 3) er omfattet af bilag 1. Den del af afgiften, der overstiger
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0004.png
4
50,1 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau), tilbagebe-
tales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes
både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler
eller energikilder, nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ fjernvarme
(2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter
reglerne i stk. 3. I perioden 2010 – 2014 er satserne, som er
nævnt i 2. og 3. pkt., som anført i bilag 4. Satserne nævnt i 2.
og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mine-
ralolieprodukter m.v. Det er en betingelse for tilbagebetalin-
gen, at virksomheden også udnytter muligheden for at få
tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7, stk.7,
i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.«
3.
Efter § 8 indsættes:
Ȥ 8 a.
Momsregistrerede varmeproducenter, der produce-
rer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få
tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige va-
rer anvendt til fremstilling af varme til eget forbrug i den
momsregistrerede virksomhed via interne varmesystemer, jf.
dog stk. 2, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk,
som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4, eller 2) havde
kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 den 1. oktober 2005, eller 3)
er omfattet af bilag 1. Andre momsregistrerede fjernvarme-
producenter, der producerer varme uden samtidig produktion
af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug
af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret
til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, jf.
dog stk. 2 og 3. Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr.
GJ varme ab værk (2015-niveau) tilbagebetales. Såfremt der
ved fremstillingen af varme anvendes både afgiftspligtige va-
rer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder,
nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau)
forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i § 8, stk.
3. Indtil år 2015 er satserne nævnt i 3. og 4. pkt. som anført i
bilag 4. Satserne nævnt i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres
efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Stk. 2.
Det er en betingelse for tilbagebetaling af afgift for
varme efter stk. 1, at virksomheden også udnytter muligheden
for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter §
7 b i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.
Stk. 3.
Det er en betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår
efter stk. 1. 2. pkt., at 100 pct. af varmeleverancen fra de
fjernvarmenet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i
mindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er kommet fra eller
kunne være kommet fra momsregistrerede virksomheder med
kraftvarmekapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet af bilag 1.
Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told-
og skatteforvaltningen.
Stk.4. Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis virksom-
heden leverer varme til kollektive fjernvarmenet eller lignen-
de fjernvarmenet, og 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75
pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct.
af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden
skal udgøres af elektricitet. Dette skal på forlangende kunne
dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen.«
4.
Overskriften til
bilag 4
affattes således:
»Satser for elpatronordningen i gasafgiftsloven.«
§3
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.
(kulafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1068 af 30.
oktober 2006, som bl.a. ændret ved § 4 i lov nr. 1536 af 19.
december 2007, § 3 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, § 2 i lov nr.
461 af 12. juni 2009, § 3 i lov nr. 527 af 12. juni 2009 og senest
ved § 3 lov nr. 1384 af 21. december 2009, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 7, stk. 1,
ændres »19,7« til: »23,3«
2.
§ 7, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer
varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive
fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebe-
talt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt
til fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet
eller lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-ka-
pacitet vedrører, hvis den momsregistrerede virksomhed er et
værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4, eller 2)
havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 den 1. oktober 2005,
eller 3) er omfattet af bilag 1. Den del af afgiften, der overstiger
50,1 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau), tilbagebe-
tales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes
både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler
eller energikilder, nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ fjernvarme
(2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter
reglerne i stk. 2. I perioden 2010 – 2014 er satserne som er
nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 4. Satserne nævnt i 2.
og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mine-
ralolieprodukter m.v. Det er en betingelse for tilbagebetalin-
gen, at virksomheden også udnytter muligheden for at få
tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7, stk.7,
i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.«
3.
Efter § 7 a indsættes:
Ȥ 7 b.
Momsregistrerede varmeproducenter, der produce-
rer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få
tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige va-
rer anvendt til fremstilling af varme til eget forbrug i den
momsregistrerede virksomhed via interne varmesystemer, jf.
dog stk. 2, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk,
som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4, eller 2) havde
kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 den 1. oktober 2005, eller 3)
er omfattet af bilag 1. Andre momsregistrerede fjernvarme-
producenter, der producerer varme uden samtidig produktion
af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug
af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret
til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, jf.
dog stk. 2 og 3. Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr.
GJ varme ab værk (2015-niveau) tilbagebetales. Såfremt der
ved fremstillingen af varme anvendes både afgiftspligtige va-
rer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder,
nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau)
forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i § 7, stk.
2. Indtil år 2015 er satserne nævnt i 3. og 4. pkt. som anført i
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0005.png
5
bilag 4. Satserne nævnt i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres
efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Stk. 2.
Det er en betingelse for tilbagebetaling af afgift for
varme efter stk. 1, at virksomheden også udnytter muligheden
for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter §
7 b i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.
Stk. 3.
Det er en betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår
efter stk. 1. 2. pkt., at 100 pct. af varmeleverancen fra de
fjernvarmenet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i
mindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er kommet fra eller
kunne være kommet fra momsregistrerede virksomheder med
kraft-varme-kapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet af bilag 1.
Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told-
og skatteforvaltningen.
Stk. 4.
Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis virk-
somheden leverer varme til kollektive fjernvarmenet eller
lignende fjernvarmenet, og 100 pct. af varmeleverancen i
mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden.
Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraft-
varmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal på for-
langende kunne dokumenteres på over for told- og skattefor-
valtningen.«
4.
Overskriften til
bilag 4
affattes således:
»Satser for elpatronordningen i kulafgiftsloven.«
§4
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
(mineralolieafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 3.
april 2006, som bl.a. ændret ved § 1 i lov nr. 1536 af 19.
december 2007, § 2 i lov nr. 524 af 17. juni 2008, § 5 i lov nr.
528 af 17. juni 2008, § 10 i lov nr. 461 af 12. juni 2009, § 4 i
lov nr. 527 af 12. juni 2009, ved § 4 i lov nr. 1384 af 21.
december 2009 og senest ved § 1 i lov nr. 1385 af 21. december
2009, foretages følgende ændringer:
1.
§ 3
affattes således:
Ȥ 3.
En autoriseret oplagshaver er en virksomhed eller
person, der som led i udøvelsen af sit erhverv har fået autori-
sation til at fremstille, forarbejde, oplægge, modtage eller
afsende varer under afgiftssuspensionsordningen i et afgifts-
oplag, jf. § 5, stk. 1.
Stk. 2.
Virksomheder, der udvinder eller fremstiller varer,
skal autoriseres som oplagshaver hos told- og skatteforvalt-
ningen.
Stk. 3.
Andre virksomheder, der afsætter, oplagrer eller for-
bruger afgiftspligtige varer, kan autoriseres som oplagshaver
hos told- og skatteforvaltningen, når virksomheden til opbe-
varing af afgiftspligtige varer råder over lagerkapacitet på
mindst 1.000 m
3
. Virksomheder, der afsætter afgiftspligtige
varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 17 og 18, kan dog autoriseres
som oplagshaver, når virksomheden har et årligt salg af de
nævnte varer på mindst 100.000 l. Told- og skatteforvaltnin-
gen kan i særlige tilfælde fravige det i 1. pkt., anførte kapaci-
tetskrav for virksomheder, der afsætter autogas til videresalg.
Hvis flere virksomheder råder over samme lagerkapacitet,
hæftes der forholdsmæssigt for afgift i forhold til virksomhe-
dernes faktiske anvendelse af lagerkapaciteten.
Stk. 4.
Virksomheder med et årligt forbrug på over 4.000
GJ varme, der er målt inden for samme lokalitet, og som er
direkte leveret fra et registreret kraftvarmeværk, omfattet af
bilag 1, eller en mellemhandler, registret efter stk. 5, og hvor
tilbagebetaling af afgift efter § 11 i denne lov og § 9 i lov om
kuldioxidafgift af visse energiprodukter samlet set udgør
mindst 90 pct. af afgiften efter begge love, kan registreres hos
told- og skatteforvaltningen.
Stk. 5.
Mellemhandlere, der transporterer varme, og som er
direkte leveret fra et registreret kraftvarmeværk, omfattet af
bilag 1, og hvor mindst 50 pct. af varmen i de seneste 12 må-
neder er transporteret til virksomheder, registreret efter stk. 4,
kan registreres hos told- og skatteforvaltningen.
Stk. 6.
Mellemhandlere, registreret efter stk. 5, skal stille
sikkerhed for afgiften af den varme, der transporteres til virk-
somheder, som ikke er registreret efter stk. 4. Sikkerhedens
størrelse fastsættes efter § 11, stk. 5, i lov om opkrævning af
skatter og afgifter m.v. Told- og skatteforvaltningen kan fast-
sætte nærmere regler for sikkerhedsstillelsen.
Stk. 7.
Ved ansøgning om registrering efter stk. 4 eller 5,
skal virksomheden over for told- og skatteforvaltningen do-
kumentere, at virksomheden i de seneste 12 måneder har
opfyldt betingelserne i stk. 4 eller 5, eller sandsynliggøre, at
virksomheden i de kommende 12 måneder opfylder betingel-
serne i stk. 4 eller 5. Ved opgørelsen af forbrug de seneste 12
måneder benyttes de mængder af gas eller varme, som er målt
af de autoriserede virksomheder efter stk. 2, eller de registre-
rede virksomheder efter stk. 5.
Stk. 8.
Såfremt en virksomhed ikke længere opfylder be-
tingelserne for registrering efter stk. 4 eller 5, skal virksom-
heden underrette told- og skatteforvaltningen.
Stk. 9.
Virksomheder, der på tidspunktet for ansøgning om
registrering efter stk. 4 eller 5 er i restance med skatter og
afgifter, kan ikke registreres i henhold til stk. 4 eller 5.
Stk. 10.
Såfremt virksomheden ikke har afgivet rettidig an-
givelse, har afgivet urigtig angivelse, ikke rettidigt har indbe-
talt skatter eller afgifter m.v. eller har været i restance med
skatter og afgifter, kan told- og skatteforvaltningen inddrage
registreringen efter stk. 4 eller 5. Virksomheder, der har fået
inddraget registreringen efter stk. 4 eller 5, kan tidligst anmode
om fornyet registrering efter stk. 4 eller 5 efter 12 måneder.
Told- og skatteforvaltningen skal give et registreret kraftvar-
meværk, omfattet af bilag 1 til denne lov, oplysning om
inddragelse af registreringen efter stk. 4 eller 5.
Stk. 11.
En her i landet autoriseret oplagshaver er berettiget
til under afgiftssuspensionsordningen at oplægge og modtage
varer fra andre EU-lande samt at afsende varer til andre EU-
lande. En autoriseret oplagshaver har tilsvarende adgang til at
afsende varer efter loven til andre autoriserede oplagshavere
her i landet. For at få autorisation som oplagshaver her i landet
skal oplagshaveren hos told- og skatteforvaltningen stille sik-
kerhed for betaling af afgifter af afgiftspligtige varer.
Stk. 12.
Virksomheder, der af miljømyndighederne er god-
kendt til at indsamle og forarbejde spildolie med henblik på
genbrug, skal autoriseres efter stk. 2.
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0006.png
6
Stk. 13.
Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler
for administration af autorisation af oplagshaver her i landet
og sikkerhedsstillelse efter stk. 11.
2.
§ 9, stk. 1, nr. 3, 4
og
5,
affattes således:
»3) varer til brug om bord på skibe i udenrigsfart og fiskeri-
fartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en
bruttoregistertonnage på 5 t og derover, dog bortset fra
lystfartøjer,
4) varer til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske re-
præsentationer, internationale institutioner m.v. samt de
hertil knyttede personer, eller
5) varer til brug for udenlandske NATO-medlemslandes
væbnede styrker og deres ledsagende civile personale el-
ler til forsyning af deres messer eller kantiner, når styr-
kerne m.v. befinder sig her i landet.«
3.
I
§ 9, stk. 2,
ændres »19,7« til: »23,3«.
4.
§ 9, stk. 4,
affattes således:
»Stk. 4.
Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer
varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive
fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebe-
talt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt
til fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet
eller lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-ka-
pacitet vedrører, hvis den momsregistrerede virksomhed er et
værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 5, eller 2)
havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 5 den 1. oktober 2005,
eller 3) er omfattet af bilag 1. Den del af afgiften, der overstiger
50,1 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau), tilbagebe-
tales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes
både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler
eller energikilder, nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ fjernvarme
(2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter
reglerne i stk. 3. I perioden 2010 – 2014 er satserne som er
nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 3. Satserne nævnt i 2.
og 3. pkt. reguleres efter § 32 a. Det er en betingelse for til-
bagebetalingen, at virksomheden også udnytter muligheden
for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter §
7, stk.7, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.«
5.
Efter § 9 indsættes:
Ȥ 9 a.
Momsregistrerede varmeproducenter, der produce-
rer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få
tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige va-
rer anvendt til fremstilling af varme til eget forbrug i den
momsregistrerede virksomhed via interne varmesystemer, jf.
dog stk. 2, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk,
som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4, eller 2) havde
kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 den 1. oktober 2005, eller 3)
er omfattet af bilag 1. Andre momsregistrerede fjernvarme-
producenter, der producerer varme uden samtidig produktion
af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug
af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret
til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, jf.
dog stk. 2 og 3. Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr.
GJ varme ab værk (2015-niveau) tilbagebetales. Såfremt der
ved fremstillingen af varme anvendes både afgiftspligtige va-
rer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder,
nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau)
forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i § 9, stk.
3. Indtil år 2015 er satserne nævnt i 3. og 4. pkt. som anført i
bilag 3. Satserne nævnt i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres
efter § 32 a.
Stk. 2.
Det er en betingelse for tilbagebetaling af afgift for
varme efter stk. 1, at virksomheden også udnytter muligheden
for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter §
7 b i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.
Stk. 3.
Det er en betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår
efter stk. 1. 2. pkt., at 100 pct. af varmeleverancen fra de
fjernvarmenet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i
mindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er kommet fra eller
kunne være kommet fra momsregistrerede virksomheder med
kraft-varme-kapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet af bilag 1.
Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told-
og skatteforvaltningen.
Stk. 4.
Virksomheden har kraft-varme-kapacitet, hvis virk-
somheden leverer varme til kollektive fjernvarmenet eller
lignende fjernvarmenet, og 100 pct. af varmeleverancen i
mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden.
Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraft-
varmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal på for-
langende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvalt-
ningen.«
6.
Overskriften til
bilag 3
affattes således:
»Satser for elpatronordningen i
mineralolieafgiftsloven.««
§5
I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter (CO2-
afgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 17. august 2006,
som bl.a. ændret ved § 5 i lov nr. 1536 af 19. december 2007,
§ 3 i lov nr. 524 af 17. juni 2008, § 4 i lov nr. 528 af 17. juni
2008, § 6 i lov nr. 461 af 12. juni 2009, § 5 i lov nr. 527 af 12.
juni 2009 og senest ved § 5 i lov nr. 1384 af 21. december
2009, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Der svares endvidere en afgift af biogas, der an-
vendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg
med en indfyret effekt på over 1.000 kW.«
2.
§ 2, stk. 1, nr. 12,
affattes således:
»12) Naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6
megajoule (MJ) pr. normal m
3
(Nm
3
), 38,4 øre pr.
Nm
3
. Naturgas med en nedre brændværdi på 39,6 me-
gajoule (MJ) pr. normal m
3
(Nm
3
), der anvendes eller
er bestemt til anvendelse som motorbrændstof i statio-
nære stempelmotoranlæg 6,6 øre pr. Nm
3
3.
I
§ 2, stk. 1,
indsættes som
nr. 17:
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0007.png
7
»17) Biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære
stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over
1.000 kW 1,2 kr./GJ.«
4.
I
§ 2, stk. 3,
indsættes som
3. pkt.:
»Der skal dog svares afgift efter § 2, stk. 1, nr. 17 af den
andel, der anvendes som motorbrændstof i stationære stem-
pelmotoranlæg med en indfyret effekt over 1.000 kW.«
5.
I
§ 3
indsættes som
nr. 5:
»5) Virksomheder, som forbruger biogas, der anvendes som
motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med en
indfyret effekt på over 1.000 kW. Til de registrerede
virksomheder udstedes et bevis for registreringen.«
6.
I
§ 5, stk. 1, nr. 3,
ændres »og« til: »,«.
7.
I
§ 5, stk. 1, nr. 4,
ændres »bygas. « til: »bygas og«
8.
I
§ 5, stk. 1,
indsættes som
nr. 5:
»5) for varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 17, som den forbrugte
mængde af biogas. Energiindholdet i biogassen skal ve-
rificeres, og virksomheden skal på forlangende kunne
fremvise dokumentation for energiindholdet overfor
told- og skatteforvaltningen. Hvis energiindholdet ikke
kan dokumenteres, fastsættes det til 23,3 MJ/Nm3.«
9.
I
§ 5
indsættes som
stk. 6:
»Stk. 6.
Skatteministeren kan fastsætte regler vedrørende
dokumentation efter stk. 1, nr. 5.«
10.
I
§ 7, stk. 1, nr. 2,
ændres »nr. 9-12« til: »nr. 9-11 og 12,
1. pkt.«.
11.
§ 7, stk. 4, 1. pkt.,
affattes således:
»Stk. 4.
Bortset fra varer nævnt i § 2, stk. 1, nr. 17, er bio-
brændstoffer, der anvendes som motorbrændstof, fritaget for
afgift.«
12.
§ 7, stk. 7,
affattes således:
»Stk. 7.
Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer
varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive
fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebe-
talt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt
til fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet
eller lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-ka-
pacitet vedrører, hvis den momsregistrerede virksomhed er et
værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 8, eller 2)
havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 8 den 1. oktober 2005,
eller 3) er omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mine-
ralolieprodukter m.v. Den del af afgiften, der overstiger 12,9
kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau) eller 4,6 øre pr.
kWh ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Hvis der ved
fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige va-
rer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder,
nedsættes de 12,9 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau) eller
4,6 øre pr. kWh ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. I
perioden 2010-2014 er satserne nævnt i 2. og 3. pkt. som anført
i bilag 3. Satserne nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a
i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Det er en
betingelse for tilbagebetalingen, at virksomheden også udnyt-
ter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme
varme efter § 11, stk. 17, i lov om afgift af elektricitet, § 8,
stk. 4, i lov om afgift af naturgas og bygas, § 7, stk. 3, i lov
om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. eller § 9, stk. 4, i
lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.«
13.
Efter § 7 a indsættes:
Ȥ 7 b.
Momsregistrerede varmeproducenter, der produce-
rer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få
tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige va-
rer anvendt til fremstilling af varme til eget forbrug i den
momsregistrerede virksomhed via interne varmesystemer, jf.
dog stk. 2, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk,
som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4, eller 2) havde
kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 den 1. oktober 2005, eller 3)
er omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolie-
produkter m.v. Andre momsregistrerede fjernvarmeprodu-
center, der producerer varme uden samtidig produktion af
elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af
afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret
til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, jf.
dog stk. 2 og 3. Den del af afgiften, der overstiger 12,9 kr. pr.
GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 4,6 øre pr. kWh varme
ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved frem-
stillingen af varme anvendes både afgiftspligtige varer efter
denne lov og andre energikilder, nedsættes de 12,9 kr. pr. GJ
varme ab værk (2015-niveau) eller 4,6 øre pr. kWh varme ab
værk (2015-niveau), forholdsmæssigt. Indtil år 2015 er sat-
serne nævnt i 3. og 4. pkt. som anført i bilag 3. Satserne nævnt
i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres efter § 32 a i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Stk. 2.
Det er en betingelse for tilbagebetaling af afgift for
varme efter stk. 1, at virksomheden også udnytter muligheden
for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter §
11 f i lov om afgift af elektricitet, § 8 a i lov om afgift af
naturgas og bygas, § 7 b i lov om afgift af stenkul, brunkul og
koks m.v. eller § 9 a i lov om energiafgift af mineraloliepro-
dukter m.v.
Stk. 3.
Det er en betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår
efter stk. 1. 2. pkt., at 100 pct. af varmeleverancen fra de
fjernvarmenet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i
mindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er kommet fra eller
kunne være kommet fra momsregistrerede virksomheder med
kraftvarmekapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet af bilag 1
til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. Dette skal på
forlangende kunne dokumenteres over for told- og skattefor-
valtningen.
Stk. 4.
Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis 100 pct.
af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af
kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elek-
tricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektri-
citet. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for
told- og skatteforvaltningen.«
14.
I
§ 9 a, stk. 1,
ændres », 9-13 og 16« til: », 9-11, 12, 1. pkt.,
13 og 16«.
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0008.png
8
15.
I
§ 9 c, stk. 1,
ændres »og 9-13« til: », 9-11, 12, 1. pkt., og
13«.
16.
Efter § 9 c indsættes:
Ȥ 9 d.
For nye eller for eksisterende stempelmotoranlæg i
registrerede virksomheder, der enten har eller fremadrettet får
foretaget tiltag, hvorved udledningen af andre klimagasser
end CO
2
begrænses, kan der ydes godtgørelse. Godtgørelsen
af afgift beregnes som den målte procentvise reduktion i ud-
ledningen af uforbrændt metan i forhold til en udledning af
uforbrændt metan på 465 g/GJ indfyret naturgas og/eller 323
g/GJ indfyret biogas. Godtgørelsen kan ikke overstige afgifts-
betalingen.
Stk. 2.
Der ydes kun godtgørelse af afgift efter stk. 1, hvis
der sker måling af den udledte mængde af uforbrændt metan.
Stk. 3.
Godtgørelsen efter stk. 1 skal for hver afgiftsperiode
opgøres for hvert brændsel og for hvert motoranlæg for sig.
Hvis der anvendes flere typer brændsler i samme motoranlæg
samtidig, fordeles den mindre udledte mængde af metan for
hvert brændsel på hvert motoranlæg for sig i forhold til ener-
gimængden af hvert af de indfyrede brændsler i hvert motor-
anlæg.
Stk. 4.
Afgiftsgodtgørelser under 500 kr. udbetales ikke.
Afgiftsgodtgørelse kan dog, uanset beløbets størrelse, mod-
regnes i skyldig afgift.
»»
12)
øre/Nm
3
Naturgas og bygas med en nedre brænd-
værdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal
m
3
(Nm
3
).
Naturgas med en nedre brændværdi på øre/Nm
3
39,6 mega-joule (MJ) pr. normal m
3
(Nm
3
), der anvendes eller er bestemt til
anvendelse som motorbrændstof i statio-
nære stempelmotoranlæg.
23.
I
bilag 2
indsættes som
nr. 17:
»»
17)
kr./GJ
Biogas, der anvendes som motorbrænd-
stof i stationære stempelmotoranlæg med
en indfyret på effekt på over 1.000 kW.
24.
Overskriften til
bilag 3
affattes således:
»Satser for elpatronordningen i kuldioxidafgiftsloven.«
§6
I lov nr. 472 af 17. juni 2008 om afgift af kvælstofoxider,
som ændret ved § 7 i lov nr. 527 af 12. juni 2009 og § 6 i lov
nr. 1384 af 21. december 2009, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 3, stk. 3,
indsættes som
2. pkt.:
Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte regnskabs- og kon-
trolforskrifter og regler om dokumentation for afgiftsfritagel-
se og godtgørelse. Endvidere kan skatteministeren fastsætte
regler, der angiver de nærmere retningslinjer for, hvilke tiltag,
der efter stk. 1 begrunder godtgørelse af afgiften. Endelig kan
skatteministeren fastsætte regler for opgørelse og udbetaling
af godtgørelsen efter stk. 1.«
17.
I
§ 12, stk. 1, nr. 4,
indsættes efter »nr. 12«: »og nr. 17«.
18.
I
§ 13, stk. 2, nr. 2,
ændres »mv. og« til: »m.v.,«.
19.
I
§ 13, stk. 2, nr. 3,
ændres »bygas. « til: »bygas og«.
20.
I
§ 13, stk. 2,
indsættes som
nr. 4:
»4) for de af § 2, stk. 1, nr. 17, omfattede varer bestemmel-
serne i § 17 i lov om afgift af naturgas og bygas.«
21.
I
§ 14, nr. 4,
indsættes efter »nr. 12: « »og 17«.
22.
I
bilag 2
affattes
nr. 12
således:
35,7
36,4
37,0
37,7
6,1
6,2
6,3
6,5
«
«
1,1
1,1
1,1
1,1
«
«
»Virksomheder, der leverer varer omfattet af bilag 1, nr. 11
og 12, skal registreres hos told- og skatteforvaltningen.«
§7
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 8.
november 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 549 af 6.
juni 2007, § 78 i lov nr. 1392 af 27. december 2008, § 1 i lov
nr. 386 af 20. maj 2009 og senest ved § 14 i lov nr. 1384 af
21. december 2009, foretages følgende ændringer:
1.
§ 9 a, stk. 1. 2. pkt.,
affattes således:
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0009.png
9
»En virksomhed, som producerer fjernvarme, betaler ikke
beløb til dækning af omkostninger til offentlige forpligtelser
efter § 8, stk. 2 og 3, for det elforbrug, som medgår til at pro-
ducere fjernvarme til forbrugere ved hjælp af elektricitet, og
for hvilket der sker tilbagebetaling af elafgift ifølge lov om
elafgift.«
2.
§ 9 a, stk. 2, 2. pkt.,
ophæves.
3.
§ 9 a, stk. 3,
ophæves.
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.
§8
I lov om afgift af spiritus m.m. (spiritusafgiftsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1239 af 22. oktober 2007, som ændret
ved § 92 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 27 i lov nr.
1344 af 19. december 2008 og senest ved § 2 i lov nr. 1385 af
21. december 2009, foretages følgende ændringer:
1.
§ 15, stk. 1, nr. 3, 4
og
5,
affattes således:
»3) anvendes til fremstilling af varer, som ikke er afgifts-
pligtige efter loven,
4) leveres til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske
repræsentationer, internationale institutioner m.v. samt
de hertil knyttede personer, eller
5) leveres til brug for udenlandske NATO-medlemslandes
væbnede styrker og deres ledsagende civile personale el-
ler til forsyning af deres messer eller kantiner, når styr-
kerne m.v. befinder sig her i landet.«
§9
I lov om tobaksafgifter (tobaksafgiftsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 635 af 21. august 1998, som ændret bl.a.
ved § 3 i lov nr. 962 af 2. december 2003 og senest ved § 3 i
lov nr. 1385 af 21. december 2009, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 29, stk. 1, nr. 4, 5
og
6,
affattes således:
»4) varer, der hos en autoriseret oplagshaver eller fremstil-
lingsvirksomhed eller under transport til og fra virksom-
heden er gået tabt som følge af varernes art eller ved
brand, brækage eller lignende, jf. § 33,
5) varer til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske re-
præsentationer, internationale institutioner m.v. samt de
hertil knyttede personer, eller
6) varer til brug for udenlandske NATO-medlemslandes
væbnede styrker og deres ledsagende civile personale el-
ler til forsyning af deres messer eller kantiner, når styr-
kerne m.v. befinder sig her i landet.«
§ 10
I lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. (øl- og
vinafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 890 af 17. august
2006, som ændret ved § 97 i lov nr. 1336 af 19. december
2008, § 30 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, § 5 i lov nr.
524 af 12. juni 2009 og senest ved § 4 i lov nr. 1385 af 21.
december 2009, foretages følgende ændring:
1.
§ 11, stk. 1, nr. 3, 4
og
5,
affattes således:
»3) anvendes til fremstilling af varer, som ikke er afgifts-
pligtige efter loven,
4) leveres til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske
repræsentationer, internationale institutioner m.v. samt
de hertil knyttede personer, eller
5) leveres til brug for udenlandske NATO-medlemslandes
væbnede styrker og deres ledsagende civile personale el-
ler til forsyning af deres messer eller kantiner, når styr-
kerne m.v. befinder sig her i landet.«
§ 11
I lov nr. 520 af 7. juni 2006 om ændring af lov om
elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om
varmeforsyning, lov om Energinet Danmark, lov om
planlægning, lov om kommunal udligning og generelle tilskud
til kommuner og amtskommuner og lov om kuldioxidafgift af
visse energiprodukter foretages følgende ændring:
1.
§ 9, stk. 2, 2. pkt.,
ophæves.
§ 12
Stk. 1.
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræ-
den af loven. Ministeren kan herunder fastsætte, at bestem-
melserne træder i kraft på forskellige tidspunkter, jf. dog stk.
2-4.
Stk. 2.
§ 2, stk. 1, litra e, i lov om afgift af elektricitet, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, træder i kraft den 1. juli 2010.
Stk. 3.
§ 1, stk. 2, § 2, stk. 1, nr. 12 og 17, § 2, stk. 3, 3. pkt.,
§ 3, nr. 5, § 5, stk. 1, nr. 3-5, § 5, stk. 6, § 7, stk. 1, nr. 2, § 7,
stk. 4, 1. pkt., § 9 a, stk. 1, § 9 c, stk. 1, § 9 d, § 12, stk. 1, nr.
4, § 13, stk. 2, nr. 2-4, § 14, nr. 4 og bilag 2, nr. 12 og 17 i lov
om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, som affattet eller
ændret ved denne lovs § 5, nr. 1-11 og 14-23, træder i kraft
den 1. januar 2011.
Stk. 4.
§ 11, stk. 3, 5. og 6. pkt., og § 11, stk. 6, 4.-7. pkt., i
lov om afgift af elektricitet, som affattet eller ændret ved den-
ne lovs § 1, nr. 2 og 3, § 8, stk. 2, i lov om afgift af naturgas
og bygas, som affattet eller ændret ved denne lovs § 2, nr. 1,
§ 7, stk. 1, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.,
som affattet eller ændret ved denne lovs § 3, nr. 1, § 3, § 9,
stk. 1, nr. 3-5 og § 9, stk. 2, i lov om energiafgift af mineral-
olieprodukter m.v., som affattet eller ændret ved denne lovs §
4, nr. 1-3, § 3, stk. 3, 2. pkt., i lov om afgift af kvælstofoxider,
som affattet eller ændret ved denne lovs § 6, nr. 1, § 15, stk.
1, nr. 3-5, i lov om afgift af spiritus m.m., som affattet eller
ændret ved denne lovs § 8, nr. 1, § 29, stk. 1, nr. 4-6, i lov om
tobaksafgifter, som affattet eller ændret ved denne lovs § 9,
nr. 1, og § 11, stk. 1, nr. 3-5, i lov om afgift af øl, vin og frugtvin
m.m., som affattet eller ændret ved denne lovs § 10, nr. 1,
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 5.
§ 3 og § 9, stk. 1, nr. 3-5, i lov om energiafgift af
minerealolieprodukter m.v., som affattet eller ændret ved den-
ne lovs § 4, nr. 1 og 2, samt § 15, stk. 1, nr. 3-5, i lov om afgift
af spiritus m.m, som affattet eller ændret ved denne lovs § 8,
nr. 1, § 29, stk. 1, nr. 4-6, i lov om tobaksafgifter, som affattet
eller ændret ved denne lovs § 9, nr. 1, og § 11, stk. 1, nr. 3-5,
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0010.png
10
i lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m, som affattet eller
ændret ved denne lovs § 10, nr. 1, har virkning fra den 1. april
2010.
Stk.6. Loven finder anvendelse på afgiftspligtige varer, der
fra lovens ikrafttræden udleveres til forbrug fra registrerede
virksomheder, forbruges af registrerede virksomheder, angi-
ves til fortoldning, modtages fra udlandet eller medtages fra
udlandet.
Stk. 7.
For løbende leverancer, for hvilke afregningsperio-
den påbegyndes inden lovens ikrafttræden og afsluttes efter
dette tidspunkt, beregnes den ændrede afgift af så stor en del
af leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttræden til af-
regningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede
afregningsperiode. Med told- og skatteforvaltningens tilladel-
se kan der foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel
af leverancen, hvoraf der skal betales afgift.
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0011.png
11
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
1.1. Ændringer i elpatronordningen
1.2. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning
1.3. Afgift på andre klimagasser end CO
2
1.4. Øvrige mindre præciseringer og tilpasninger
2. Forslagets formål og baggrund
2.1 Elpatronordningen
2.2 Solcelleordning
2.3. Afgift på andre klimagasser end CO
2
3. Lovforslagets indhold
3.1. Ændringer i elpatronordningen
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Forslagets baggrund
3.1.3. Forslagets indhold
3.2. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning
3.2.1. Gældende ret
3.2.1.1. Vindmøller
3.2.1.2. Solceller
3.2.1.3 Andre VE-anlæg
3.2.2. Forslagets baggrund
3.2.3. Forslagets indhold
3.3. Afgift på andre klimagasser end CO
2
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Forslagets baggrund
3.3.3. Forslagets indhold
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4.1. Skatteudgifter
4.2. Ændringer i elpatronordningen
4.2.1. Baggrund
4.2.2. Samlet provenuvirkning
4.2.2.1. Permanent ordning for el
4.2.2.2. Fjernvarmeværkerne og intern varme
4.3. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning
4.4. Afgift på andre klimagasser end CO
2
4.4.1. Adfærdseffekter
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
5.1. Ændringer i elpatronordningen.
5.2. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning
5.3. Afgift på andre klimagasser end CO
2
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
6.1. Ændringer i elpatronordningen.
6.2. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning
6.3. Afgift på andre klimagasser end CO
2
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0012.png
12
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
7.1. Ændringer i elpatronordningen
7.2. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning
7.3. Afgift på andre klimagasser end CO
2
8. Administrative konsekvenser for borgerne
9. Miljømæssige konsekvenser
9.1. Ændringer i elpatronordningen.
9.2. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning
9.3. Afgift på andre klimagasser end CO
2
10. Forholdet til EU-retten
10.1. Ændringer i elpatronordningen
10.2. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning
10.3. Afgift på andre klimagasser end CO
2
11. Hørte myndigheder og organisationer
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
1.1. Ændringer i elpatronordningen
Forslaget udmønter ændringer i elpatronordningen
med baggrund i den politiske aftale om bedre integration
af vind mellem regeringen (Venstre og Det Konservative
Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, So-
cialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre fra oktober
2009. I den forbindelse foreslås justeringer af reglerne
om godtgørelse af elafgift.
1.2. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning
Forslaget udmønter ændringer i el-afgiftens solcelle-
ordning med baggrund i den energipolitiske aftale af 21.
februar 2008 mellem regeringen (Venstre og Det Kon-
servative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Fol-
keparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og
Liberal Alliance.
1.3. Afgift på andre klimagasser end CO
2
Forslaget om afgift på andre klimagasser end CO
2
har
baggrund i aftale mellem regeringen (Venstre og Det
Konservative Folkeparti) og Dansk Folkepartis om For-
årspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skat. Med forslaget
øges incitamentet til at udlede mindre CO
2
.
1.4. Øvrigt, mindre præciseringer og tilpasninger
Forslaget indeholder herudover mindre præciseringer
af registreringsbestemmelserne i lov om afgift af kvæl-
stofoxider (hjemmel til om registreringspligt for virk-
somheder, der leverer afgiftspligtig naturgas), præcise-
ringer i elafgiftslovens bestemmelser om opgørelse af
energiforbruget til komfortkøling, tilpasninger af ener-
giafgiftslovenes angivelse af standardenergiindholdet i
biogas, samt visse konsekvensrettelser og præciseringer
i mineralolieafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, tobaksaf-
giftsloven samt øl- og vinafgiftsloven, der skulle have
været foretaget i den vedtagne lov nr. 1385 af 21. de-
cember 2009 (Gennemførelse af EU-cirkulationsdirek-
tiv), som endnu ikke vil være trådt i kraft på tidspunktet
for lovforslagets fremsættelse.
2. Forslagets formål og baggrund
2.1. Elpatronordningen
For bedre at kunne udnytte elektriciteten fra landets
vindmøller, når det blæser meget, og på tidspunkter i
døgnet, hvor der hidtil ikke er blevet brugt megen elek-
tricitet, har regeringen (Venstre og Det Konservative
Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, So-
cialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre indgået en
aftale vedrørende bl.a. den såkaldte elpatronlov. Aftalen
indebærer bl.a., at de særligt lave afgiftssatser for brug
af elektricitet i elpatroner (store dyppekogere) i forbin-
delse med fjernvarmeproduktion skal gælde permanent.
På den måde sikres det, at klimavenlig elektricitet fra
vindmøller bruges til opvarmning med fjernvarme i de
danske husholdninger frem for at blive eksporteret som
billig elektricitet til udlandet. Med dette lovforslag ud-
møntes de dele af aftalen, som kræver ændringer i ener-
giafgiftslovene og CO
2
-afgiftsloven.
Med lov nr. 1417 af 21. december 2005 (elpatronlo-
ven) blev der vedtaget en ordning med nedsættelse af
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0013.png
13
afgifterne for kraftvarmeværkers produktion af varme-
leverancer uden samtidig el-produktion, uanset om var-
men produceres på basis af el, kul, olie eller gas. Det
bemærkes, at ligesom loven kaldes for elpatronloven,
benævnes selve ordningen elpatronordningen, selvom
loven og ordningen gælder for andre varmeproduceren-
de anlæg end elpatroner, og uanset om der bruges el, eller
de afgiftspligtige brændsler er kul, olie eller gas.
For kul, olie og gas er ordningen permanent, mens den
har været tidsbegrænset for el. For el til varmeproduk-
tion skulle ordningen således foreløbig kun gælde i fire
år, idet partierne bag aftalen om ordningen ville tage
stilling til en eventuel forlængelse på baggrund af en
uafhængig analyse. Elpatronloven trådte i kraft den 1.
januar 2008. Den foreløbige elpatronordning for el ud-
løber således ultimo 2011.
Elpatronordningen er nærmere beskrevet i forslaget til
elpatronloven, Forslag til Lov om ændring af forskellige
miljø- og energiafgiftslove (Afgiftslempelser på fjern-
varme m.v. som led i finanslovsaftalen for 2006, afgifts-
lempelser på kvælstof i lastbilers miljøfiltre samt
mikrokraftvarme samt justeringer af forbrugsregistre-
ring m.v.). Forslaget blev fremsat af skatteministeren
den 16. november 2005.
Det fremgår af de almindelige bemærkninger, afsnit
2.1., til forslaget til elpatronloven fra 2005 (L 81 fremsat
den 16. november 2005 af skatteministeren), at energi-
og CO
2
-afgifterne på el og brændsler til fjernvarmepro-
duktion uden samtidig elproduktion ved forslaget
reduceres ned mod niveauet for brændselsbaseret kraft-
varme for fjernvarmeleverandører med kraftvarmeka-
pacitet. Det fremgår videre, at med elpatronordningen
rettes der op på tidligere uhensigtsmæssigheder, og at
der opnås både en væsentlig samfundsøkonomisk ge-
vinst og væsentlige miljømæssige fordele i form af la-
vere emission af CO
2
, SO
2
og NO
x
. Det skyldes
reduktion af de tidligere afgiftsmæssige incitamenter til
en for stor elproduktion på kraftvarmeværkerne samt
øget incitament til fornuftig indenlandsk anvendelse af
elproduktionen frem for uøkonomisk eksport af el. Der
henvises til den nærmere gennemgang af elpatronord-
ningen i nævnte forslag til elpatronloven.
EA Energianalyse og Risø DTU har den 9. juni 2009
færdiggjort ovennævnte uafhængige analyse i form af
rapporten: Bedre integration af vind. Analyse af elpa-
tronloven, treledstariffen for mindre kraftvarmeanlæg,
afgifter og andre væsentlige rammebetingelser.
På baggrund af analysens anbefalinger og med henblik
på bedre at integrere vind i energisystemerne har rege-
ringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), So-
cialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folke-
parti og Det Radikale Venstre indgået nævnte aftale, som
bl.a. vedrører ordningen i elpatronloven. Denne aftale
har følgende indhold:
1. Elpatronloven gøres permanent.
2. Krav om ejerskab lempes så ordningen også gælder:
– Fjernvarmeværker uden egen kraftvarmekapacitet,
der leverer til fjernvarmenet, hvor hovedparten af
varmen kan forsynes fra kraftvarmeenheder.
– Virksomheder med kraftvarmekapacitet, hvor var-
men bruges i samme interne varmesystemer.
3. Skatteministeren fremlægger inden den 1. juni 2010
en redegørelse om muligheder for og virkninger af æn-
drede afgifter på elektricitet med særlig henblik på bedre
integration af VE (dynamiske afgifter).
4. Klima- og energiministeren fremlægger inden den 1.
juni 2010 en redegørelse om muligheder for og virknin-
ger af ændrede tariffer for elektricitet med særlig henblik
på bedre integration af VE (dynamiske tariffer).
5. Energiaftalepartierne orienteres årligt om udviklingen
i mindre kraftvarmeværkers overgang til markedsvilkår
på baggrund af opgørelser fra Energinet.dk, første gang
i juni 2010. De små værker kan dog fortsat anvende tre-
ledstariffen, hvis de måtte ønske det.
6. Energinet.dk undersøger mulighederne for at udvikle
rammerne for regulerkraftmarkedet, således at elforbrug
og andre mindre enheder kan indgå i regulerkraftmar-
kedet. Energinet.dk rapporterer herom inden den 1. juni
2010.
Med dette lovforslag udmøntes punkt 1 og 2 i denne
aftale.
Det foreslås således, at ordningen med de særligt lave
afgiftssatser for brug af elektricitet i elpatroner og even-
tuelle andre anlæg i forbindelse med varmeleverancer,
som blev indført med elpatronloven, skal gælde perma-
nent.
Endvidere foreslås at ordningens krav om ejerskab
lempes på to områder. Det betyder for det første, at de
lave afgiftssatser for el og brændsler også skal gælde for
varme, som momsregistrerede fjernvarmeværker uden
kraftvarmekapacitet leverer til fjernvarmenet. Det kræ-
ves dog, at hovedparten af varmen i fjernvarmenettet kan
forsynes fra momsregistrerede virksomheder med kraft-
varmekapacitet. For det andet skal ordningen også gæl-
de, hvis momsregistrerede virksomheder med kraftvar-
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0014.png
14
mekapacitet vælger at bruge den relevante varme direkte
i deres interne varmesystemer.
Efter den gældende ordning har det bl.a. været en be-
tingelse, at de omfattede varmeleverancer skulle leveres
til de kollektive fjernvarmenet. Der findes imidlertid og-
så separate fjernvarmenet i forbindelse med større be-
byggelser, som ligner de kollektive fjernvarmenet. Med
dette lovforslag foreslås, at elpatronordningen, udover
varmeleverancer til de kollektive fjernvarmenet, også
kan gælde for varmeleverancer til andre lignende fjern-
varmenet. Det stemmer med elpatronordningens karak-
ter, at disse andre fjernvarmenet sidestilles med de
kollektive fjernvarmenet. Endvidere foreslås justeringer
af reglerne om godtgørelse af elafgift.
2.2 Solcelleordning
I den energipolitiske aftale af 21. februar 2008 mellem
regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti),
Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Fol-
keparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance indgik
en analyse af vilkår for husstandsmøller uden for områ-
der med kollektiv varmeforsyning. Analysen blev gen-
nemført af Skatteministeriet og efterfølgende blev det
aftalt mellem skatteministeren og aftaleparternes ener-
gipolitiske ordførere, at der skulle etableres en teknolo-
gineutral ordning, således at ejere af anlæg baseret på
vedvarende energi (VE- anlæg) med en eleffekt på 6 kW
eller derunder får mulighed for at »lagre« elektricitet på
elnettet i lighed med den gældende ordning for små sol-
celleanlæg.
2.3. Afgift på andre klimagasser end CO
2
Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti)
og Dansk Folkeparti indgik den 1. marts 2009 en aftale
om Forårspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skat.
I aftaledelen »Et grønnere skatte- og afgiftssystem« er
det bl.a. aftalt, at:
»Der indføres en afgift på andre klimagasser end
CO
2
ved energianvendelse. Satsen ækvivalerer CO
2
-af-
giften på 150 kr. pr. ton CO
2
. Med forslaget sidestilles
den afgiftsmæssige behandling af andre klimagasser
med CO
2
-udledningen. Det øger incitamentet til at ud-
lede mindre CO
2
. Initiativet træder i kraft den 1. januar
2011.«
Nærværende lovforslag udmønter denne del af aftalen.
3. Lovforslagets Indhold
3.1. Ændringer i elpatronordningen
3.1.1. Gældende ret
Elpatronordningen indebærer, at afgifterne i energiaf-
giftslovene og CO
2
-afgiftsloven på el og brændsler til
fjernvarmeproduktion uden samtidig elproduktion er re-
duceret ned mod niveauet for brændselsbaseret kraft-
varme for fjernvarmeleverandører med kraftvarmeka-
pacitet.
Afgiftsnedsættelsen omfatter kun momsregistrerede
fjernvarmeproducenter, der leverer fjernvarme til de
kollektive fjernvarmenet.
Det er en betingelse, at varmeproducenten har eller den
1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet, eller at der
er tale om et centralt værk, jf. listen over centrale værker
i bilag 1 til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v.
Efter energiafgiftslovene og CO
2
-afgiftsloven har en
momsregistreret varmeproducent kraftvarmekapacitet,
hvis virksomheden leverer varme til kollektive fjernvar-
menet, og 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct.
af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Endvidere
skal mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og
varme i kraftvarmeenheden udgøres af elektricitet.
Elpatronordningen gælder dermed ikke for almindeli-
ge fjernvarmeværker, dvs. værker uden kraftvarmeka-
pacitet. Ordningen gælder heller ikke for de omfattede
varmeproducenters eget forbrug af varme.
For så vidt angår el, men ikke brændsler, blev ordnin-
gen gjort forsøgsvis i en 4-årig periode fra tidspunktet
for elpatronlovens ikrafttrædelse, som var den 1. januar
2008. Efter elpatronloven udløber ordningen for el så-
ledes ved udgangen af 2011.
Samtidig med elpatronordningen i elafgiftsloven er
der ved en ændring af elforsyningsloven indført en fri-
tagelse for PSO-bidrag af brug af elektricitet i elpatroner
og lignende i forbindelse med varmeleverancer. Også
fritagelsen for PSO-bidrag er begrænset til 4 år.
I forbindelse med, at CO2-afgiften er nedsat i 4 år for
forbrug af elektricitet til egenproduktion af varme til
nærmere angivne tunge processer, er der tillige ved en
ændring af elforsyningsloven indført en fritagelse i 4 år
for PSO-bidrag af dette elforbrug. PSO-bidrag er et be-
løb, som betales af elforbrugerne, når de køber el, til
dækning af omkostninger til fremme af miljøvenlig elek-
tricitet m.v., som påhviler Energinet.dk i medfør af
elforsyningsloven.
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0015.png
15
3.1.2. Forslagets baggrund
Forslaget om ændringer i elpatronordningen har som
nævnt under 1.1. baggrund i den politiske aftale om bed-
re integration af vind. I den forbindelse foreslås juste-
ringer af reglerne om godtgørelse af elafgift.
3.1.3. Forslagets indhold
Det foreslås, at elpatronordningen med de særligt lave
afgiftssatser for brug af elektricitet i elpatroner og lig-
nende i forbindelse med varmeleverancer i en 4-årig
periode, som blev indført med elpatronloven, skal gælde
permanent, ligesom ordningen allerede gælder perma-
nent for afgiftspligtige brændsler.
Det foreslås, at elpatronordningens lave afgiftssatser
for både el og brændsler også skal gælde for varme, som
almindelige fjernvarmeværker leverer til fjernvarmenet.
Det stilles dog som betingelse, at hovedparten af varmen
i det pågældende fjernvarmenet kan forsynes fra moms-
registrerede virksomheder med kraftvarmekapacitet og
centrale værker.
Det foreslås at ordningen også skal gælde, hvis de al-
lerede omfattede momsregistrerede varmeproducenter,
men ikke de almindelige fjernvarmeværker, bruger var-
me direkte i deres interne varmesystemer.
Endvidere foreslås, at elpatronordningen, udover var-
meleverancer til de kollektive fjernvarmenet, også kan
gælde for varmeleverancer til andre lignende fjernvar-
menet.
Det foreslås også, at reglerne om godtgørelse af elaf-
gift justeres med henblik på, dels at reglerne skal stemme
overens med de almindelige principper og regler for af-
giftsgodtgørelse i energiafgiftslovene, og dels at der ikke
opstår væsentlig afgiftsmæssig forskel på, om der bruges
el eller brændsel i forbindelse med benyttelse af elpa-
tronordningen.
CO
2
-afgiften er blevet nedsat i 4 år for forbrug af elek-
tricitet til egenproduktion af varme til nærmere angivne
tunge processer. Denne begrænsning på 4 år foreslås
ophævet. Tillige foreslås ændringer af elforsyningslo-
ven, hvorved fritagelsen for betaling af PSO-bidrag af
brug af elektricitet i elpatroner og lignende i forbindelse
med varmeleverancer og i egenproduktion af varme til
nærmere angivne tunge processer gøres permanent.
3.2. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning
3.2.1. Gældende ret
3.2.1.1. Vindmøller
Elektricitet fremstillet ved vedvarende energi, herun-
der vindkraft, og som forbruges direkte af producenten
er fritaget for den almindelige afgift på elektricitet. For
overskydende elektricitet, der tilføres det kollektive el-
net, forfalder der afgift ved forbrug, uanset hvem det er,
der forbruger den pågældende elektricitet.
3.2.1.2. Solceller
El, der fremstilles ved vedvarende energi, og som for-
bruges direkte af producenten selv, er fritaget for el-
afgift. El, der leveres fra det kollektive elnet, er pålagt
elafgift.
Elektricitet fremstillet på et solcelleanlæg er under
visse betingelser undtaget fra den almindelige afgift på
elektricitet af hele den producerede mængde. Når pro-
duktionen er mindre end forbruget leveres den manglen-
de el fra det kollektive net, og når produktionen er større
end forbruget, leveres overskudsproduktionen ud på net-
tet. En solcelleanlægsejer kan dermed populært sagt
»lagre« overskydende produktion på nettet. Med den
eksisterende solcelleordning opgøres det efter et år, hvor
meget der netto er leveret fra eller til nettet, svarende til
den normale forbrugsaflæsningsperiode.
Da solceller har langt størstedelen af produktionen i
sommerperioden, mens elforbruget er nogenlunde kon-
stant over året, gør ordningen det muligt at modregne
overskudsproduktionen om sommeren i forbruget om
vinteren. Langt de fleste solcelleanlæg er dog relativt
små, hvorfor de kun producerer el svarende til en del af
det årlige elforbrug.
Den årlige opgørelse sker enten ved anvendelse af en
elmåler, der kan »løbe baglæns», når der er overskud-
produktion, eller ved en separat måling af henholdsvis
den el som leveres fra nettet og til nettet, hvorefter net-
toforbruget er forskellen mellem de to målte værdier.
Med solcelleordningen er ejeren altså i modsætning til
alle andre fritaget for at betale energiafgifter af den el
som leveres til nettet og som efterfølgende modregnes i
forbruget, hvorfor der kun betales afgifter mv. af netto-
forbruget. Værdien af produktionen svarer således til de
sparede omkostninger inklusiv afgifter, tariffer mv. til
køb af en tilsvarende elmængde. Værdien af solcelle-
produktionen er således også afhængig af producentens
eget elforbrug.
Betingelserne er, at solcelleanlægget har en installeret
effekt på højst 6 kW pr. husstand, og at anlægget er til-
sluttet elinstallationen i boliger eller i anden ikke-er-
hvervsmæssig benyttet bebyggelse. Det er en forudsæt-
ning for, at måleren kan løbe baglæns, at elselskabet
afregner solcelleproduceret elektricitet fra el-producen-
ten og leverer elektricitet til el-producenten til samme
pris pr. kWh. Endelig må der ikke være tilsluttet elin-
stallationen anden form for el-produktionsanlæg.
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0016.png
16
Solcelleordningen for husstandsanlæg kræver, at hus-
standens elmåler skal kunne måle og registrere el mod-
taget fra det kollektive elnet og el leveret til det
kollektive elnet. Måleren kan enten indeholde to tællere,
som registrerer el henholdsvis modtaget fra nettet og le-
veret til nettet, eller den kan indeholde en tæller, der
registrer den samlede el leveret til og fra nettet (en måler
som kan løbe begge veje).
Solcelleordningen blev indført ved lov nr. 437 af 26.
juni 1997 og trådte i kraft d. 1. januar 1998. Formålet var
at fremme anvendelsen af mindre solcelle-anlæg med en
maksimal effekt på 6 kW. Afgiftsfritagelsen blev ved sin
indførelse oprindeligt begrænset til alene at gælde i 4 år.
Tidsbegrænsningen blev efterfølgende forlænget ad
flere omgange, og den blev helt ophævet fra og med 1.
januar 2006.
Ordningen giver en markant bedre afregning til sol-
celle-kunden end den almindelige afregning af over-
skudsproduktion fra solceller. Med skattereformen øges
fordelen.
Solcelleanlæggene under ordningen er kun sjældent
over 2 kW. Et anlæg på 1 kW giver typisk en årspro-
duktion på 800 kWh. Med et årsforbrug på 4000 kWh
vil der på årsbasis kun være overskudsproduktion i eks-
treme tilfælde, fx hvis huset står ubeboet hovedparten af
året. Dette er – sammen med det beskedne antal anlæg -
årsagen til, at ordningen hidtil ikke har givet større
problemer, idet problemerne hovedsageligt opstår ved
overskudsproduktion.
De få og små solcelle-anlæg skyldes, at solceller indtil
videre er ret investeringstunge. Med en årsproduktion på
800 kWh pr. kW og en elpris på 150 øre/kWh er den
simple tilbagebetalingstid 20-30 år uden hensyn til drift
og vedligehold. En stor del af anlæggene er da også
etableret i forsøgsprojekter med betydelige anlægstil-
skud.
3.2.1.3 Andre VE-anlæg
Fritaget for el-afgift er elektricitet, som fremstilles ved
vandkraft, biogas eller anden vedvarende energi, og som
forbruges af producenten direkte fra anlægget. Oversky-
dende produktion der tilføres elnettet afgiftsbelægges,
uanset hvem forbrugeren af den pågældende elektricitet
er.
3.2.2. Forslagets baggrund
Forslaget om ændringer i el-afgiftens solcelleordning
har som nævnt under 1.2. baggrund i den energipolitiske
aftale af 21. februar 2008 mellem regeringen (Venstre
og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale
Venstre og Liberal Alliance.
3.2.3. Forslagets indhold
Det foreslås, at der gennemføres generelle regler for
den afgiftsmæssige behandling af egenproducenters for-
brug af elektricitet produceret på små husstandsanlæg.
Efter forslaget sondres der mellem mindre og større
vedvarende energianlæg. Samtidig knytter forslaget sig
til de gældende ordninger, der allerede i dag gælder for
mindre solcelleanlæg.
De foreslåede ordninger omfatter de vedvarende ener-
gianlæg, der er omfattet af § 2, stk. 2 og stk. 3, i lov nr.
192 af 27. december 2008 om fremme af vedvarende
energi. Efter § 2, stk. 2, forstås ved vedvarende energi-
kilder bl.a. vindkraft, vandkraft, biogas, biomasse, sol-
energi, bølge- og tidevandsenergi samt geotermisk
varme.
Efter § 2, stk. 3, kan klima- og energiministeren fast-
sætte nærmere regler om, hvilke energiformer, der kan
betegnes som vedvarende energi. Ved at henvise til § 2,
stk. 3, fremtidssikres ordningen, så også vedvarende
energikilder, der efterfølgende bliver omfattet af lov om
vedvarende energi, automatisk bliver omfattet af de fore-
slåede ordninger.
Efter forslaget sondres mellem anlæg med en kapacitet
på over eller under 6 kW. Grænsen på 6 kW installeret
effekt pr. husstand uanset teknologi er aftalt, fordi dette
er den gældende grænse for solcelle-ordningen i dag.
Dermed udbredes den nuværende solcelle-ordning til
andre VE-teknologier. Anlægget skal være tilsluttet el-
installationen i boliger eller i ikke-erhvervsmæssig be-
nyttet bebyggelse. Ordningen omfatter ikke anlæg som
den fysiske person alene ejer en andel i. Det har dog ikke
i praksis den store betydning, da bl.a. de vindmøller, der
ejes af vindmøllelaug har en væsentlig større effekt end
6 kW.
Herudover åbnes der i elafgiftsloven mulighed for, at
en husstand kan have tilsluttet flere VE-anlæg, fortsat
med en samlet effekt på 6 kW, hvilket er en lempelse i
forhold til de nuværende solcelleregler, hvor husstanden
ikke må have tilsluttet flere elproducerende anlæg end
solcellen.
Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducen-
ter af elektricitet (Nettoafregnings-bekendtgørelsen), jf.
bekendtgørelse nr. 1366 af 15. december 2004, ændres
i forlængelse af dette forslag. Det vil være en forudsæt-
ning for afgiftsfritagelsen i elafgiftslovens § 2, stk. 1,
litra e, at der afregnes efter reglerne i den nye bekendt-
gørelse.
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0017.png
17
3.2.3.1. Baggrund for krav om afregning efter
nettoafregningsbekendtgørelsen
3.2.3.1.1. Elmarkedet
Solcelleordningen blev indført i 1998 før elmarkedet
blev liberaliseret. Dengang blev elpriserne fastsat for
perioder på op til et år på baggrund af forventede om-
kostninger. Efter overgangen til markedsvilkår fastsæt-
tes elprisen nu time for time på baggrund af udbud og
efterspørgsel. Der er stor variation i priserne fra time til
time samt over tid.
Hele elhandelssystemet er nu baseret på, at elforbrug
og -produktion håndteres på timebasis. Der er derfor hos
forbrugere med et stort årligt forbrug installeret fjernaf-
læste målere, som registrerer forbruget time for time.
Tilsvarende måles produktionen fra produktionsanlæg
på timebasis.
For de mindre forbrugere uden timeaflæsning opgøres
time-for-time-forbruget efter skabeloner, og afregnin-
gen sker ud fra dette i stedet for ud fra en måling af
forbruget.
På engrosmarkedet for el er der en række elhandels-
selskaber (balanceansvarlige aktører, der sikrer at der er
balance mellem udbud og forbrug af elektricitet), som,
på vegne af producenter og forbrugere, køber og sælger
el på timebasis samt sørger for betaling, herunder også
for en løbende betaling til dækning af de ubalancer, som
opstår, når faktisk forbrug eller produktion afviger fra
det angivne ved markedsprisfastsættelsen.
For andre små VE-anlæg end solcelleanlæg vil det ty-
pisk være Energinet.dk, der, som balanceansvarlig,
håndterer elproduktionen, afsætter den på spotmarkedet,
og udbetaler pristillæg efter VE-lovens bestemmelser.
For de forbrugere, som afregnes efter markedspriser,
vil der være en økonomisk tilskyndelse til at flytte for-
bruget fra timer med høje priser til timer med lave priser
eller gennemføre besparelsesforanstaltninger med sigte
på at reducere det dyreste forbrug.
Selvom der er frit leverandørvalg med mulighed for at
skifte ved et månedsskift, så får langt den overvejende
del af husholdningerne elektricitet fra den virksomhed,
der har forsyningspligten i det konkrete område. Elpri-
sen i forsyningspligtselskaberne fastsættes forud for
hvert kvartal som en konstant pris baseret på markedets
forventninger til de fremtidige priser. Da forbrugerne
således ikke får et varierende prissignal, har de ingen
tilskyndelse til at udnytte prisvariationer eller på anden
måde agere "intelligent" i forhold til elmarkedet.
3.2.3.1.2. Markedsudvikling
En række netvirksomheder med tilsammen omkring
1,6 mio. forbrugere er i gang med eller har besluttet at
installere nye fjernaflæste elmålere. Overslagsmæssigt
kunne omkring 600.000 danske elforbrugere fjernaflæ-
ses ved udgangen af 2009. I de kommende år er der
planlagt installation af yderligere over 800.000 fjernaf-
læste målere.
Med de nye målere bliver det muligt at fjernaflæse el-
forbruget med korte tidsintervaller, og det bliver attrak-
tivt at lade forbrugerne betale efter faktisk elforbrug på
månedsbasis frem for efter en skabelon og én årlig af-
læsning. Samtidig giver målerne mulighed for, at for-
brugerne på sigt kan få afregning på timebasis og dermed
få øget opmærksomhed på sammenhængen mellem el-
forbrug og -pris og de tilhørende muligheder for at agere
prisfleksibelt, herunder flytte forbrug fra perioder med
høje priser til perioder med lavere priser, spare på ener-
gien i de perioder, hvor forbruget generelt er størst, samt
medvirke til bedre indpasning af mere vedvarende ener-
gi.
Solcelleordningen, hvor forbruget ikke opgøres på ti-
mebasis, giver ikke mulighed for at forbrugeren kan
agere på timepriserne, da der alene afregnes for den
samlede produktion og forbrug på årsbasis. Det er såle-
des ikke muligt for forbrugeren at være prisfleksibel,
herunder at få økonomiske fordel af at flytte forbruget,
hvorfor en stor udbredelse af ordningen kan hæmme den
tilstræbte øgede fleksibilitet i elmarkedet.
3.2.3.1.3. Tidligere forslag (høringsforslaget) med
nettoafregning på månedsbasis
En uændret udvidelse af solcelleordningen med net-
toafregning af flere VE-anlæg på årsbasis er, som nævnt,
ikke i overensstemmelse med den tilstræbte øgede flek-
sibilitet i elmarkedet. Hertil kommer at vindmøller og
biomasseanlæg mv. på op til 6 kW typisk har en større
elproduktion end den tilsvarende størrelse solcellean-
læg, hvorfor der er øget sandsynlighed for, at der på
årsbasis vil være en nettoproduktion, som ingen umid-
delbart er ansvarlig for.
I stedet for en uændret udvidelse af den nuværende
solcelleordning blev der derfor udarbejdet et lovforslag
(høringsforslaget), som i en vis grad blev tilpasset de
nuværende og forventede markedsvilkår.
Forslaget indebar, at anvendelsen af den VE-baserede
elproduktion blev målt og opgjort på månedsbasis efter
samme princip, som gælder for den eksisterende netto-
afregning på timebasis. Dette ville medføre, at solcelle-
anlæggene fik begrænset muligheden for at "lagre" på
nettet til en måned, mens de øvrige VE-anlæg ikke hidtil
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0018.png
18
har haft en så gunstig ordning. Forslaget indebar des-
uden, at anlæggene skulle registreres hos Energinet.dk
og få den i VE-loven gældende afregning med støtte (60
øre/kWh) for nettoleverancer til nettet for hver måned.
Med forslaget blev nettoproduktionen fra de små an-
læg kendt og kunne afsættes i elmarkedet efter de gæl-
dende regler, og der kunne foretages leverandørskift og
afregning af faktisk forbrug hver måned. Det gav dog
ikke mulighed for, at forbrugerne med tiden kan få en
forbrugsafregning baseret på timepriserne.
For nogle af de eksisterende solcelleanlæg ville der ske
et fald i værdien af egenproduktionen, fordi anlæggene
producerer meget om sommeren og lidt om vinteren.
Dette forhold medførte en række kritiske høringssvar,
hvorfor det efterfølgende blev besluttet at udarbejde et
nyt forslag svarende til den gældende solcelleordning.
3.2.3.1.4. Nyt forslag med nettoafregning på årsbasis
I det fremsatte lovforslag sker nettoafregningen på
årsbasis, og som følge heraf er der ikke krav om fjern-
aflæst måler. Hermed er kritikken af det forslag, der blev
sendt på høring, imødekommet.
I dette forslag er nettoafregning på årsbasis underlagt
nogle betingelser, som vil fremgå af en ændring af be-
kendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af
elektricitet (Nettoafregningsbekendtgørelsen). Betin-
gelserne vil være at anlægget eller anlæggene er:
– tilsluttet det kollektive elforsyningsnet i egen for-
brugsinstallation
– 100 pct. ejet af forbrugeren
– beliggende på forbrugsstedet
– alene anvender vedvarende energikilder i et eller
flere elproduktionsanlæg, som har en samlet nominel
effekt på eller under 6 kW pr husstand
– forsyner boliger eller anden ikke erhvervsmæssigt
benyttet bebyggelse med elektricitet eller varme og
elektricitet. For ikke-erhvervsmæssigt benyttet be-
byggelse svarer 100 m2 bebygget areal til en hus-
stand
– registeret i stamdataregisteret
I forbindelse med ændringen af nettoafregningsbe-
kendtgørelsen sikres Energinet.dk hjemmel til at fast-
sætte retningslinjer for opgørelse af egenproducentens
køb og salg af elektricitet på elmarkedet.
Desuden sikres der en rimelig periode på 1 år, inden
for hvilken netvirksomheder har pligt til at indberette de
eksisterende anlæg til stamdataregisteret (anlægs- og
ejeroplysninger mv.). For nye anlæg forventes indberet-
ningen at ske automatisk som led i nettilslutningen.
Energinet.dk opkøber evt. overskudsproduktion ved
årsaflæsningen samt på skæringstidspunktet, hvis der
skiftes elleverandør i løbet af året. Der udbetales pristil-
læg for overskudsproduktionen efter VE-lovens bestem-
melser. Pristillægget indsættes på ejerens nemkonto.
Da det ikke er muligt at håndtere et produktionsbalan-
ceansvar på årsbasis, vil en evt. overskudsproduktion
ikke blive solgt i elmarkedet, men blive foræret til net-
virksomheden til dækning af nettab og således blive
håndteret rent finansielt (betalt over PSO-tariffen) uden
om elmarkedet.
Registreringen i stamdataregisteret medfører, at ud-
bredelsen af denne type anlæg kan følges og analyseres,
at elleverandører får mulighed for at se, at kunden er
egenproducent, samt at Energinet.dk i samarbejde med
netvirksomhederne sikrer korrekte måledata og udbeta-
ling af pristillæg.
Der er ikke skærpede målekrav.
For de eksisterende og nye solcelleanlæg medfører
forslaget således kun den ændring i forhold til den gæl-
dende solcelleordning, at de skal registreres, samt at de
får udbetalt pristillæg for en evt. overskudsproduktion
på årsbasis og ved et evt. leverandørskift.
For de øvrige VE-anlæg vil ordningen medføre en be-
tydelig forbedring af støtten, idet en større del af pro-
duktionen nu får en ca. 3 gange så høj værdi som
tidligere.
Det skal desuden bemærkes, at Planlovgivningen i regi
af Miljøministeriet skal overholdes i forbindelse med
opsætning af nye vindmøller o.lign.
3.2.4. Virkning af »solcellereglerne«
Ejerne af små VE-anlæg, herunder husstandsmøller,
vil opnå økonomiske fordele, fordi de ikke skal købe den
andel af deres forbrug af elektricitet, som VE-anlægget
producerer indenfor året, til almindelige elpriser. Bag-
grunden herfor er, at man ved at bruge elektriciteten selv
sparer både elpris, afgift og moms, hvilket er mere, end
man tjener ved salg af elektriciteten, hvor man kun får
elprisen inkl. pristillæg, der dog er mindre end afgifter-
ne.
3.3. Afgift på andre klimagasser end CO
2
3.3.1. Gældende ret
Udledninger af metan indgår i opgørelsen af de sam-
lede udledninger af drivhusgasser fra Danmark, men er
hverken kvotebelagt eller pålagt afgift. Udledninger af
metan er ikke reguleret. Emissionen af uforbrændt kul-
brinte er imidlertid reguleret ved bekendtgørelse nr. 621
af 23. juni 2005 om begrænsning af emission af nitro-
genoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmo-
nooxid mv. fra motorer og turbiner. Alt afhængig af
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0019.png
19
brændselskvaliteten vil emissionen af metan udgøre en
større eller mindre del af emissionen af uforbrændt kul-
brinte.
3.3.2. Forslagets baggrund
Forslaget om afgift på andre klimagasser end CO
2
har
som anført ovenfor under 1.3. baggrund i regeringens og
Dansk Folkepartis aftale Forårspakke 2.0 – Vækst, kli-
ma, lavere skat.
En af de væsentlige kilder til udledningen af ufor-
brændt metan er produktion af el og varme. Udledningen
af uforbrændt metan fra produktion af el og varme udgør
ca. 0,7 mio. tons CO
2
-ækvivalenter
I kraftvarmeværker udleder de pågældende stempel-
motorer en lagt større del af den indfyrede gas end andre
kraftvarmeværker. I praksis bør en afgift på andre kli-
magasser end CO
2
(uforbrændt metan) ved energian-
vendelse være en afgift på gas brugt i stationære
stempelmotoranlæg. Der kommer ca. 11 kg CO
2
-ækvi-
valenter pr. GJ naturgas brugt i motoranlæg.
For at tilskynde til reduktion i udledningen af ufor-
brændt metan bør det være muligt at få nedsat eller
godtgjort afgiften, i det omfang anlægget er forsynet
med en eller flere foranstaltninger, der reducerer udled-
ningerne af uforbrændt metan. Udledningen er imidler-
tid både afhængig af den konkrete motorteknologi og
eventuelle foranstaltninger til reduktion af udledningen.
En godtgørelse af afgift bør derfor være betinget af en
måling af den konkrete udledning.
3.3.3. Forslagets indhold
Forslaget går ud på, at indføre afgift på andre klima-
gasser end CO
2
(uforbrændt metan) ved energianven-
delse, der udledes fra stationære stempelmotorer, f.eks.
til kraftvarmeformål eller som drivmiddel i en mekanisk
proces. Afgiften opkræves af den mængde naturgas og
biogas, der anvendes i de pågældende stempelmotoran-
Lovforslagets samlede provenuvirkning
Varig
2010 2011 2012
Mio kr.
virkning
Provenuvirkning -
af ændringerne i
elpatronordningen
Provenuvirkning -
af udvidelsen af
solcelleordningen
Provenuvirkning 20
af den nye afgift på
-
-
-
læg. Ved stationære stempelmotoranlæg forstås ikke
gasturbiner. Medens stempelmotoranlæg rummer me-
kanisk fungerende stempler, indgår disse ikke i en ga-
sturbine.
Afgiftssatsen for udledningen af uforbrændt metan
fastsættes ud fra den forventede pris for CO
2
-kvoter
sammenholdt med det forhold, at metan er en 21 gange
kraftigere drivhusgas end CO
2
, når virkningen beregnes
over en periode på 100 år.
Energiprodukter, der anvendes som motorbrændstof,
er i medfør af gældende lovgivning ikke omfattet af af-
giftsfritagelsen for energiprodukter, der direkte medgår
til produktion af et tilsvarende energiprodukt, som er
produceret på virksomhedens område. Forbruget af bio-
gas der anvendes, (og for naturgas’ vedkommende an-
vendes eller er bestemt til anvendelse) som motorbrænd-
stof i stempelmotoranlæg, er således ikke omfattes af
den pågældende afgiftsfritagelse.
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Dette lovforslag er dels en udløber af
Energiaftalen
fra
februar 2008 (solcelleordningen) og
Aftale om bedre in-
tegration af vind
(ændringer i elpatronordningen) og
desuden et element af
Forårspakke 2.0
– vækst, klima
og lavere skat (afgift af metan).
Ændringerne i elpatronordningen og udvidelsen af
solcelleordningen medfører ingen nævneværdige pro-
venumæssige konsekvenser, hverken for stat eller kom-
muner.
Den nye afgift af metan ved energianvendelse skønnes
at medføre et varigt finansieringsbidrag til Forårspakke
2.0 – vækst, klima, lavere skat på ca. 20 mio. kr. i for-
brugerpriser efter tilbageløb i 2009-niveau. Der skønnes
ingen umiddelbare konsekvenser for kommuner.
Lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser for
det offentligt fremgår af tabellen nedenfor:
2013
2014
2015
2019
-
-
-
-
Konsekvens
for erhverv,
pct.
-
-
-
-
-
-
-
-
-
25
25
25
25
25
25
25
33
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0020.png
20
andre klimagasser
end CO
2
4.1. Skatteudgifter
Hverken ændringen af elpatronordningen eller den nye
afgift af metan medfører nye skatteudgifter. Udvidelse
af tilbageløbsordningen vil øge skatteudgifterne i et om-
fang svarende til provenueffekterne, hvilket vil sige i
ikke nævneværdigt omfang. Ved en skatteudgift forstås
en afvigelse fra det generelt accepterede eller normale
skattesystem, der indebærer en positiv særbehandling af
bestemte typer af aktiviteter eller grupper af skatteydere.
4.2. Ændringer i elpatronordningen
I det følgende behandles provenuvirkninger som følge
af den foreslåede forlængelse af elpatronordningen for
elektricitet og de nye muligheder for at benytte ordnin-
gen.
4.2.1. Baggrund
Ved elpatronordningen, der blev vedtaget i slutningen
af 2005, og som trådte i kraft 1. januar 2008, fastsættes
en lavere afgift end den sædvanlige for fjernvarme. Den
særlige sats er dog højere end eller lig afgiften på kraft-
varme.
Blandt andet på grund af, at der er lavere afgift på
kraftvarme end på fjernvarme, blev langt hovedparten af
varmen i kraftvarmeområder fremstillet sammen med el
som kraftvarme og kun en mindre del alene som ren
fjernvarme.
Derfor var der et forholdsvis lille umiddelbart prove-
nutab, når satsen for fjernvarme blev sat ned alene i
kraftvarmeområder. Og det umiddelbare provenutab
blev i betydeligt omfang neutraliseret ved, at mindre
kraftvarme med den laveste sats blev erstattet af fjern-
varme med en højere sats, som dog ikke var så høj som
før.
Regeringen foreslog oprindelig, at ordningen skulle
gælde permanent for både el og brændsler, og at PSO
afgiften i den forbindelse skulle afskaffes for el til varme
i kraftvarmeområder.
Oppositionen havde dog forlig om PSO afgiften. Kom-
promisset blev, at hele regeringens forslag blev vedtaget,
men dog således at ordningen for el skulle gælde i en
forsøgsperiode på 4 år, hvilket blev vedtaget ved et æn-
dringsforslag. Ordningen for el kunne eventuelt forlæn-
ges efter gennemførelse af en uafhængig undersøgelse.
Nu er den uafhængige undersøgelse gennemført. Her
anbefales blandt andet, at ordningen gøres permanent
også for el, og at visse ejerskabsbegrænsninger lempes.
Det er på baggrund af analysens anbefalinger og med
henblik på bedre at integrere vind i energisystemerne, at
regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti),
Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Fol-
keparti og Det Radikale Venstre har indgået en aftale,
som vedrører ordningen i elpatronloven. Der henvises til
ovenstående afsnit 1.1. og 2.1.
4.2.2. Samlet provenuvirkning
Samlet set vil forslaget om at gøre elpatronordningen
permanent for el og slække på ejerskabskrav m.v. næppe
medføre nogen nævneværdig provenumæssige effekter.
Nedenfor omtales de enkelte elementer i forslaget ve-
drørende elpatronordningen.
4.2.2.1. Permanent ordning for el
For så vidt de foreslåede ændringer af elpatronordnin-
gen er der størst effekt af, at ordningen gøres permanent
for el. I det oprindelige lovforslag (L 81 fremsat den 16.
november 2005 af skatteministeren), hvor ordningen
blev introduceret, blev der udførligt gjort rede for pro-
venu-, miljø-, og erhvervsvirkninger under forudsæt-
ning af, at ordningen var permanent. Efter fremsættelsen
foregik der politiske drøftelser. De mundede ud i, at ord-
ningen vedrørende el i første omgang blev vedtaget som
gældende i en periode af 4 år. Men samtidig blev aftalt,
at ordningen vedrørende el skulle gøres permanent under
visse forudsætninger. Der var ikke knyttet provenube-
mærkninger til ændringsforslaget, der gjorde ordningen
midlertidig. Det skyldtes den underliggende aftale om,
at ordningen senere ville blive gjort permanent under
visse forudsætninger. Der blev regnet med, at disse for-
udsætninger ville blive opfyldt. Forslaget om at gøre
ordningen permanent vil således genskabe forudsætnin-
gerne for de oprindelige provenubemærkninger.
Isoleret set vil forslaget føre til et merprovenu, selv om
satserne sættes ned. Det skyldes, at afgifterne på el før
lempelserne ved ordningen er så høje, at de med kraft-
varmekapacitet kun i begrænset omfang eller i sjældne
tilfælde vil benytte elvarme til fremstilling af fjernvar-
me. Ved ordningen sættes afgifterne ned til et niveau,
der er lig med eller lidt over de afgifter, der gælder for
kraftvarme fremstillet ved brændsel. Det vil føre til et
vist forbrug af el og således til en større afgiftsindtægt
ved en given varmemængde. Dette er under forudsæt-
ning af, at der ikke ved de permanente afgifter for el vil
komme eldrevne varmepumper i kraftvarmeområder i
større udstrækning.
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0021.png
21
Størrelsen af merprovenuet – og det samtidige fald i
varmeprisen – vil afhænge af, hvor ofte det vil kunne
betale sig at fremstille fjernvarme ved el i forhold til at
fremstille fjernvarmen ved brændsel (kul eller gas). Det
afhænger af, hvor høj prisen inklusive afgifter og kvo-
teomkostninger er for el henholdsvis gas og kul.
Hvis elselskaberne vil belaste el anvendt til elvarme i
områder med kraftvarmekapacitet med normale eltarif-
fer, vil elvarme alene blive anvendt sporadisk i forbin-
delse med ekstrem lave elpriser eller som led i levering
af balanceydelser. Ekstremt lave elpriser opstår ved en
kombination af forskellige forudsætninger, herunder of-
te stor dansk vindkraftproduktion, samtidig med be-
grænsninger i mulighederne for udenrigshandel med el.
I takt med, at der kommer flere vindmøller, vil disse si-
tuationer oftere opstå. Modsat vil udbygning af interna-
tionale transmissionsledninger mindske hyppigheden.
Ligeledes vil der blive anvendt el til varme som led i
visse værkers deltagelse i det såkaldte regulerkraftmar-
ked. Det vil dog alene ske sporadisk.
Måtte det derimod gælde, at elselskaberne i visse si-
tuationer vil belaste brug af el til fjernvarme med en
lavere tarif end den normale under henvisning til, at el-
varmen i disse situationer snarere end at påføre eldistri-
bution ekstra omkostninger ikke påfører distributionen
omkostningerne eller endog aflaster distributionen for
omkostninger, vil der kunne komme længere perioder,
hvor elvarme vil være konkurrencedygtig med brænd-
selsvarme. Der vil f.eks. opstå sådanne perioder, når
nedbørsmængderne i Norge er særligt store, og når gas-
prisen, der i en vis udstrækning følger olieprisen, er
særlig høj.
En sådan ændring i tarifpolitikken kan næppe forven-
tes overalt, men eventuelt alene i visse områder, og i
givet fald vil det tage tid at ændre elselskabernes tarif-
politik. Det vil i praksis også kræve, at der er udsigt til
at tarifændringen vil have en betydelig effekt.
Selv om der i sådanne tilfælde kan blive tale om et stort
forbrug af el, vil det dog isoleret ikke have nogen større
provenuvirkning, jf. at elvarmen da i praksis vil erstatte
varme fremstillet ved brændsel på en kedel, der alene
fremstiller el.
Selv om afgiftsindtægterne stort set vil være identiske,
vil staten dog få et merprovenu i det omfang elvarme
erstatter brændselsvarme uden for CO
2
kvotesektoren,
jf. at varmen da vil blive fremstillet med færre udled-
ninger af CO
2
, og staten derfor ikke vil have behov for
køb af helt så mange CO
2
kvoter/kreditter. For hver gang
der måtte blive fremstillet 1 PJ = knap 0,3 mia. kWh
fjernvarme ved el i stedet for 1 PJ fjernvarme ved na-
turgas udenfor kvotesektoren, vil der blive udledt ca.
0,06 mio. ton mindre CO
2
udenfor kvotesektoren. Ved
en kvotepris svarende til CO
2
afgiftssatsen på ca. 155
kr./t vil gevinsten være på ca. 10 mio. kr. Aktuelt er
kvoteprisen dog under 100 kr./t.
Modsat vil et større forbrug af el end ellers føre til hø-
jere priser på el, hvilket reducerer det almindelige for-
brug af el med normal afgift. Indirekte vil fravær af
perioder med særligt lave elpriser særligt komme dem,
der har vindmøller, til gode. Det vil indirekte komme
statens finanser til gode, at det ved givne tilskud bliver
lettere at opfylde VE forpligtelser.
Ser man bort fra virkningen af højere elpriser på over-
skuddet i elselskaber, der delvist er ejet af staten og andre
tilsvarende afledte indirekte virkninger, vil nettoeffek-
ten på statens finanser formentlig være begrænset om
end positiv.
4.2.2.2. Fjernvarmeværkerne og intern varme
Det andet element i forslaget er, at ordningen udvides,
således at den kan benyttes af flere. Udvidelsen af ejer-
kredsen gælder såvel el som brændsel. Ordningen udvi-
des på to måder.
For det første vil ordningen nu også kunne benyttes af
selskaber, der ikke selv har kraftvarmekapacitet, men
dog fortsat under forudsætning af, at fjernvarmen leveres
til net, der hovedsagligt forsynes af selskaber med kraft-
varmekapacitet. Det vil normalt gælde, at selskaberne
med kraftvarmekapacitet, der forsyner fjernvarmenettet
også har en betydelig fjernvarmekapacitet eller mulig-
hed for såkaldt bypass. I det omfang fjernvarmeværker
uden kraftvarmekapacitet vil benytte ordningen vil det
derfor gælde, at den fjernvarme, de producerer, hoved-
sagligt vil erstatte ren fjernvarme fremstillet af selska-
berne med egen kraftvarmekapacitet. Netto vil ordnin-
gen derfor næppe blive brugt ret meget mere. Da
afgiftssatserne bliver identisk for fjernvarme fra virk-
somheder med kraftvarmekapacitet og virksomheder
uden kraftvarmekapacitet har det ikke nogen virkning på
statens afgiftsindtægter. Der er dog sandsynligvis i et
meget begrænset omfang fremstillet fjernvarme på vær-
ker, der ikke selv har kraftvarmekapacitet. Derfor kan
man ved uændret adfærd forvente et meget lille prove-
nutab.
For det andet vil ordningen blive udbredt til produkti-
onsvirksomheder med kraftvarmekapacitet. Der var ikke
behov for særlige regler her tidligere, jf. at afgifterne i
praksis var næsten identiske hvad enten virksomheder-
nes varmeforbrug blev fremstillet på den ene eller den
anden måde. Det var fordi det almindelige afgiftsniveau
for virksomheder var lavt både for kraftvarme og for ke-
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0022.png
22
delvarme, når der var tale om tung proces. Og de fleste
virksomheder med kraftvarme samtidig har tung proces.
Fra 1. januar 2010 øges afgifterne imidlertid for virk-
somhederne, særligt for dem udenfor kvotesektoren. Og
afgiftstrykket øges yderligere i 2013 som følge af
For-
årspakke 2.0.
Det er derfor relevant at udvide ordningen.
Udvidelsen af ordningen genskaber basalt incitaments-
strukturerne til fremstilling af procesvarme ved brænd-
sel på henholdsvis virksomhedernes kraftvarmeanlæg
og virksomhedernes kedelanlæg fra før 2010.
Afgiftstrykket i procesvirksomheder vil fortsat være
en del lavere end for dem, der fremstiller fjernvarme til
rumvarme. Derfor vil der heller ikke uden ordningen
være helt så stor forskel i afgiftsbelastningen af kraft-
varme til proces og fjernvarme til proces. Ordningen vil
derfor betyde relativt mindre for procesvirksomheder
med egen kraftvarmekapacitet sammenlignet med dem,
der fremstiller rumvarme.
For dem med egen kraftvarmekapacitet vil procesvar-
men oftest blive fremstillet som kraftvarme, men i visse
tilfælde som kedelvarme, når elprisen er lav i forhold til
gasprisen.
Alt andet lige kommer der derfor et vist provenutab
ved uændret adfærd. Måtte der ved uændrede adfærd
blive fremstillet 1 PJ procesvarme på naturgaskedler til
proces, vil provenutabet ved uændret adfærd være på ca.
2,8 mio. kr.
Hvis afgiftsændringerne fører til, at der bliver frem-
stillet 1 PJ ekstra naturgaskedelvarme i stedet 1 PJ
kraftvarme, vil provenugevinsten være ca. 4,7 mio. kr.
Formentlig vil ændringen derfor ikke netto have nogen
større provenuvirkning.
4.3. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning
Under antagelse af, at der installeres i alt ca. 2500 6
kW husstandsvindmøller eller lign i boliger og i anden
ikke-erhvervsmæssig bebyggelse med en gennemsnitlig
årlig egenproduktion på ca. 7000 kWh, vil der ikke være
nogen nævneværdige provenumæssige konsekvenser.
Provenuvirkning af ny afgift på uforbrændt metan
Mio kr.
Varig
2010 2011 2012 2013
virkning
Provenu på metan-af-25
giftskontoen
Provenu inkl. virk- 30
ning på andre konti
(momskonto)
30
35
30
35
30
35
30
35
Baggrunden herfor er, at grænsen for tilbageløbsord-
ningen på 6 kW, begrænser antallet af VE-anlæg, bl.a.
husstandsmøller, der vil falde ind under tilbageløbsord-
ning. I dag er ca. 15 møller ud af 190 husstandsmøller
på 6 kW og derunder. Det skal dog bemærkes, at poten-
tialet er stort, og en markant større udbredelse af små
VE-anlæg end ventet vil selvsagt også øge provenutabet
markant.
Ejerne af små VE-anlæg vil opnå økonomiske fordele,
fordi de ikke skal købe den andel af deres forbrug af
elektricitet, som VE-anlægget producerer indenfor året,
til almindelige elpriser. Baggrunden herfor er, at man
ved at bruge elektriciteten selv sparer både elpris, afgift
og moms, hvilket er mere, end man tjener ved salg af
elektriciteten, hvor man kun får elprisen inkl. pristillæg,
der dog er mindre end afgifterne.
4.4. Afgift på andre klimagasser end CO
2
ved
energianvendelse
Den foreslåede afgift på metan (uforbrændt naturgas),
der udledes fra stationære stempelmotorer, er en del af
aftalen om
Forårspakke 2.0 – vækst, klima, lavere
skat,
som indebærer nedsættelse af personskatterne. En
del af finansieringen heraf, kommer fra et merprovenu
fra forhøjelse af de grønne afgifter. For en nærmere be-
skrivelse af konsekvenserne for den samlede pakke hen-
vises der til forarbejderne til lov nr. 459 af 12. juni 2009
om ændring af personskatterne og forskellige andre love,
jf. kapitel 4 i lovforslag nr. 195 af 22. april 2009, fremsat
af skatteministeren
(Forårspakke 2.0 – Vækst, klima, la-
vere skat).
Den foreslåede afgift på metan vil medføre et umid-
delbart merprovenu på 30 mio. kr. opgjort i faktorpriser
på helårsbasis uden adfærdsændringer. I forbrugerpriser,
dvs. inkl. moms, svarer det til 35 mio. kr. i 2011, i 2009-
niveau.
2014
2015
2019
25
35
25
30
25
30
Konsekvens
for erhverv,
pct.
33
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0023.png
23
Provenu efter tilba- 20
geløb (finansierings-
bidrag)
Provenu efter tilba- 5
geløb og adfærd
Anm. : 2009-niveau
25
25
25
25
25
25
..
25
5
5
5
5
5
5
5
Finansieringsbidraget til lavere skatter i Forårspakke
2.0 udgør efter tilbageløb ca. 20 mio. kr. opgjort i for-
brugerpriser.
For finansåret 2011, hvor lovforslaget forventes at
træde i kraft, er finansårseffekten på CO2-afgiftskon-
toen en indtægt ca. 20 mio. kr. og på naturgaskontoen et
provenutab på ca. 10 mio. kr. i årets priser.
4.4.1. Adfærdseffekter
Før adfærdseffekter vil afgiftsforhøjelsen medføre et
merprovenu i 2011 på ca. 35 mio. kr. i faktorpriser (dvs.
uden moms). Den nye afgift af metan vil imidlertid med-
føre nogle adfærdsændringer i form af skift fra motor-
drift til kedeldrift, at der installeres rensningsforanstalt-
ninger, samt at forbruget af varme vil falde, da prisen på
dette vil stige. Disse adfærdsændringer vil medføre, at
udslippet af uforbrændt metan fra kraftvarmeværker vil
falde. Derudover vil CO
2
-udslippet falde, og forbruget
af naturgas vil falde (bl.a. som følge af skift til mere
Ved uændret adfærd
Ved ændret adfærd – mindre metan
Ved mindre CO
2
(udenfor kvotesektoren)
Ved mindre energiafgift og CO
2
afgift
Indenfor kvotesektoren
Mere VE
Netto afgiftskassen
Værdi mindre CO
2
for statskassen (155,4 kr./t)
I alt statskassen
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
5.1. Ændringer i elpatronordningen.
SKATs engangsomkostninger skønnes at udgøre ca.
100.000 kr. til udsendelse af nyhedsbreve. SKATs lø-
bende omkostninger skønnes at udgøre ca. 1 årsværk i
implementeringsåret og op til 2 årsværk pr. år de efter-
følgende år til drift, vejledning og indsats. Det vurderes,
at den hidtidige ordning har været underbudgetteret, idet
der har været mange flere henvendelser end tidligere an-
taget. En udvidelse af ordningen vil derfor indebære
højere administrative end tidligere antaget.
vedvarende energi). Dette vil medføre fald i forhold til
den umiddelbare provenugevinst. Dog vil det lavere ud-
slip af klimagasser (CO
2
og metan) have en værdi for
statskassen, i form af lavere omkostninger til køb af
CO
2
-kvoter mv.
I alt falder udledningerne af klimagasser uden for kvo-
tesektoren med ca. 0,06 mio. tons CO
2
-ækvivalenter på
kort sigt, hvoraf halvdelen er fald i metanudledningen.
Dette medfører fald i provenuet på i alt 10 mio. kr. i 2011.
Derudover vil det mindre forbrug af naturgas og mere
vedvarende energi betyde et yderligere fald i det umid-
delbare provenu på ca. 10 mio. kr. på kort sigt. Dog vil
det lavere udslip af CO
2
udenfor kvotesektoren have en
værdi for statskassen svarende til 150 kr. pr. ton CO
2
(158,2 kr. pr. ton i 2011-niveau) – i alt svarende til ca.
10 mio. kr.
Målt i 2011-niveau vil konsekvenserne for afgiftskas-
sen og statskassen se ud som følger:
35 mio. kr.
-5 mio. kr.
-5 mio. kr.
- 0 mio. kr.
-10 mio. kr.
= 15 mio. kr.
10 mio. kr.
= 25 mio. kr.
5.2. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning
Det eksisterende energiafgiftssystem er indrettet så-
dan, at elnetselskaberne opkræver afgifter hos forbru-
gerne og efterfølgende afregner afgiften med SKAT.
Dermed kan SKAT nøjes med at have kontakt til ca. 60
virksomheder i denne anledning frem for alle energifor-
brugere. SKAT har ansvaret for kontrol m.v. af alle
energiforbrugere, der kan opnå godtgørelse af energiaf-
gifter, men dette omfatter kun momsregistrerede virk-
somheder. SKAT har dog et særligt kontrolansvar
overfor alle solcelleejerne. Solcelleejerne er ikke regi-
streret hos SKAT og kendes derfor ikke af SKAT. SKAT
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0024.png
24
kontrollerer, at elnetselskaberne administrerer elafgifts-
lovens bestemmelser korrekt.
Idet nye VE-anlæg, ligesom de små solcelleanlæg, ik-
ke skal registreres hos SKAT, men hos Energinet.dk og
elnetselskabet, vil SKAT fortsat kunne nøjes med at ha-
ve kontakt til de ca. 60 elnetselskaber og Energinet.dk.
SKAT vil dog alligevel have en øget kontrolforpligtelse
overfor ejerne af VE-anlæg. Kontrollen udøves igennem
Energinet.dk og elnetselskaberne. Dette betyder, at
SKAT vil have kontrolforpligtelse overfor et større antal
elforbrugere/producenter, end det ellers ville have været
tilfældet. Denne øgede kontrolforpligtelse vurderes som
værende begrænset.
Til gengæld vil Energinet.dk opleve øgede admini-
strative omkostninger som følge af, at det er dem, der
fremover skal afregne for den eventuelle merproduktion
fra solceller, husstandsmøllerne mv. Det vil også være
dem, der som hidtil skal stå for håndtering og salg af den
producerede elektricitet fra husstandsmøllerne mv. i
ordningen, og jo flere anlæg desto større administrative
omkostninger.
SKAT vurderer, at ændringen medfører engangsud-
gifter på op 50.000 kr. til udsendelse af nyhedsbreve til
relevante virksomheder og ajourføring af punktafgifts-
vejledning. Derudover 2 årsværk i løbende omkostnin-
ger – det første år til implementering af lovændringerne
til vejledning, sagsbehandling mv., og efterfølgende til
løbende vejledning og indsats.
5.3. Afgift på andre klimagasser end CO
2
SKATs engangsomkostninger skønnes at udgøre mel-
lem ca. 300.000 og 400.000 kr. til systemtilretning samt
eventuel udsendelse af nyhedsbreve.
SKATs løbende omkostninger skønnes at udgøre ca.
2 årsværk i 2010 til forudgående vejledning og imple-
mentering i henhold til indsatsplan, ca. 3 årsværk i
implementeringsåret 2011 til drift, vejledning og indsats
i form af service- og kontrolbesøg og ca. 1,5 årsværk pr.
år de efterfølgende år til løbende drift, vejledning og
indsats.
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
6.1. Ændringer i elpatronordningen.
I det oprindelige lovforslag (L 81 fremsat den 16. no-
vember 2005 af skatteministeren), hvor ordningen blev
introduceret, blev der udførligt gjort rede for provenu-,
miljø-, og erhvervsvirkninger under forudsætning af, at
elpatronordningen for el var permanent. Efter fremsæt-
telsen foregik der politiske drøftelser. De mundede ud i,
at ordningen vedrørende el i første omgang blev vedtaget
som gældende i en periode af 4 år. Men samtidig blev
det aftalt, at ordningen vedrørende el skulle gøres per-
manent under visse forudsætninger. Der var ikke knyttet
provenubemærkninger til ændringsforslaget, der gjorde
ordningen midlertidig. Det skyldtes den underliggende
aftale om, at ordningen senere ville blive gjort perma-
nent under visse forudsætninger. Der blev regnet med,
at disse forudsætninger ville blive opfyldt. Forslaget om
at gøre ordningen permanent for el vil således genskabe
forudsætningerne for de oprindelige lovbemærkninger
om erhvervsvirkninger m.v.
Det foreslås bl.a., at elpatronordningen udvides til at
gælde for fjernvarmeværker uden egen kraftvarmeka-
pacitet, der leverer til fjernvarmenet, hvor hovedparten
af varmen kan forsynes fra kraftvarmeenheder. En af
grundene til, at disse fjernvarmeværker oprindeligt ikke
kom med under elpatronordningen var, at det blev anty-
det fra fjernvarmeværkerne, at der kunne være nogle
overraskende virkninger på prisen for kraftvarme.
Prisen eller snarere principperne for beregningen af
prisen på kraftvarme er fastsat i nogle varmekontrakter
mellem typisk DONG/Vattenfall og det lokale fjernvar-
medistributionsselskab. Prisen skal efter varmeforsy-
ningslovens regler ikke være mere end det, som det vil
koste varmeselskabet selv at fremstille varmen på ked-
ler.
Derfor indgår der en omkostningskalkule bag prisen
både for et kraftvarmeværk, hvor det forudsættes, at det
normalt kan betale sig også at fremstille el, og for et
fjernvarmeværk.
Normalt er det prisen uden afgift, der er bestemt i kon-
trakten. Afgiften lægges da blot over på varmekunden.
Men i visse tilfælde kan det af den ene eller anden grund
være prisen med afgift, for det værk distributionsselska-
bet fra tidligere har stående, der indgår i den aftale, der
nu er indgået. Derfor kunne man ikke udelukke, at hvis
dette værk kom med i elpatronordningen, ville det føre
til et prisfald for kraftvarmen.
Ved forslaget om ændringerne i elpatronordningen for
fjernvarmeværker er det forudsat, at ændringerne ikke
vil føre til lavere priser på kraftvarme som følge af kon-
traktlige forhold. Forudsætningen om, at ændringerne
ikke vil føre til lavere priser, omfatter ikke varmeforsy-
ningslovens almindeligt gældende regler og principper
for prisfastsættelse. Målet er alene at undgå, at regelæn-
dringerne får en afsmittende effekt på prissætningen
efter varmekontrakter, der er indgået mellem kraftvar-
meværker og fjernvarmedistributionsselskaber.
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0025.png
25
6.2. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning
Ordningen retter sig mod husstande, så der er ingen
direkte erhvervsmæssige konsekvenser. Men som afledt
konsekvens vil netselskaberne opleve et tab på salg og
transport af elektricitet på op til det øgede omfang af
egenproduceret el hos forbrugerne.
Derudover betyder kvoteordningen, at den øgede
CO
2
-neutrale elproduktion fra det øgede omfang af små
VE-anlæg på husstandsniveau medfører, at der er brug
for færre CO
2
-kvoter til at dække det danske elforbrug.
Dertil kommer, at producenter og importører af små
VE-anlæg ville kunne opnå en gevinst, når eller hvis ef-
terspørgslen efter sådanne anlæg, som følge af lovæn-
dringen, stiger.
6.3. Afgift på andre klimagasser end CO
2
Det forventes, at ca. en tredjedel af afgiften ligesom
for andre energiafgifter bæres af erhvervslivet. Dette
sker via øgede afgifter på varme. Det forventes dermed,
at erhvervslivet umiddelbart belastes med ca. 10 mio. kr.
i 2011.
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabssty-
relsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR)
med henblik på en vurdering af, om forslaget skal fore-
lægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksom-
hedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder
administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger,
at lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. For-
slaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Er-
hvervsministeriets virksomhedspanel.
7.1. Ændringer i elpatronordningen
Da forslaget indebærer en permanentgørelse af en i
forvejen eksisterende ordning, vil omstillingsomkost-
ningerne for de hidtil berørte virksomheder være relativt
få. Da kravet om ejerskab lempes og omfanget af ind-
befattede varmeleverancer udvides, kan der være om-
stillingsomkostninger for de »nye« virksomheder, som
dette berører. De vurderes at være i en størrelsesorden,
der omfatter tilpasning af økonomistyringssystemer og
evt. opsætning af målere. Det er desuden oplyst til CKR,
at det primært vil være reserveværker, som dette vedrø-
rer, og det må således dreje sig om ganske få virksom-
heder.
CKR vurderer, at der vil være få løbende administra-
tive byrder for de berørte virksomheder, idet afgiftsbe-
regning og -afregning foregår relativt automatisk, når
først omstillingen er gennemført. Dog vil der være lø-
bende administrative byrder forbundet med godtgørel-
sen af afgift. CKR kan oplyse, at omkostningerne ved
godtgørelse af elafgift afhænger af, hvor hyppigt virk-
somheden afregner moms, da godtgørelsen afregnes via
momsafregningen. Den godtgørelsesordning, der er
målt i AMVAB-databasen under elafgiftsloven, koster
henholdsvis 29, 83 eller 81 kr. pr. virksomhed om året,
afhængig af om virksomheden afregner moms 2, 4 eller
12 gange om året.
7.2. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning
Solcelleordningen medfører øgede administrative om-
kostninger for elnetselskaber.
7.3. Afgift på andre klimagasser end CO
2
Der vil være omstillingsomkostninger for de berørte
virksomheder, men de vurderes at være i en størrelses-
orden, der omfatter tilpasning af økonomistyringssyste-
mer og evt. opsætning af målere.
De løbende administrative byrder vurderes at være
meget sammenlignelige med de ovenfor beskrevne un-
der elpatronordningen.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Der forventes ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
9. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslagets samlede miljømæssige konsekvenser
fremgår af tabellen nedenfor:
Lovforslagets samlede miljømæssige konsekvenser
VE
CO
2
Bruttoenergiforbrug
Ændring af elpatronord- 0
- 0,1 mio. tons CO
2
- 0
ningen
ækvivalenter
Udvidelse af solcelleord- + 0,06 PJ 0
0
ningen
Afgift på andre klimagas- + 0,2 PJ
- 0,06 mio. tons CO
2
- + 0,7 PJ
ser end CO
2
ækvivalenter på kort
sigt
NOx
– 1.000 tons
NO
x
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0026.png
26
9.1. Ændringer i elpatronordningen
I det oprindelige forslag til elpatronloven fra 2005 (L
81 fremsat den 16. november 2005 af skatteministeren),
foreslog regeringen, at elpatronordningen skulle gælde
permanent for både el og brændsler, og at PSO afgiften
i den forbindelse skulle afskaffes for el til varme i kraft-
varmeområder. Oppositionen havde dog forlig om PSO
afgiften. Kompromisset blev, at regeringens forslag blev
vedtaget, men dog således at ordningen i relation til el
skulle gælde i en forsøgsperiode på 4 år. Ordningen for
el kunne eventuelt forlænges efter gennemførelse af en
uafhængig undersøgelse.
Denne forsøgsperiode for el på 4 år blev vedtaget ved
et ændringsforslag til forslaget til elpatronloven. I dette
ændringsforslag var der ikke bemærkninger om de mil-
jømæssige konsekvenser af denne forsøgsperiode på 4
år for el. Af de almindelige bemærkninger i afsnit 8.1 i
det oprindelige forslag til elpatronloven fra 2005 frem-
går de miljømæssige konsekvenser af en permanent
elpatronordning for el svarende til den, som nu foreslås
med dette lovforslag. Det fremgår, at der er væsentlige
miljømæssige fordele i form af lavere emission af CO
2
,
NO
x
og SO
2
af en permanent elpatronordning for el.
I de oprindelige miljøbemærkninger blev det med
usikkerhed skønnet, at virkningen af, at elektricitet var
med i ordningen i forhold til, at ordningen alene omfat-
tede brændsel, var i alt 0,64 mio. t. CO
2
ækvivalenter fra
dansk område. Hovedparten vedrørte dog kvotesekto-
ren, således at udvidelsen af ordningen med el alene førte
til, at effekten udenfor kvotesektoren var henholdsvis
0,33 mio. t. CO
2
ækvivalenter, når el er udenfor ordnin-
gen, og 0,42 mio. t. CO
2
ækvivalenter, når el var med i
ordningen. Tilsvarende var effekten på NO
x
ca. 1.000
tons og på SO
2
ca. 200 tons. Effekten var beregnet for
et gennemsnit af år under forskellige forudsætninger. En
af forudsætningerne var, at de forskellige tariffer på el
blev reduceret, når elektriciteten brugtes til varmefrem-
stilling i kraftvarmeområder, og elforbruget ikke påførte
eldistributionen nye omkostninger, men i visse tilfælde
snarere virkede aflastende for omkostningerne. Sådanne
tarifændringer vil ikke automatisk finde sted.
De hidtidige erfaringer er, at elproduktion ved kraft-
varmeværker ved lave elpriser nu finder sted i mindre
omfang end før. Varmen fremstilles i stedet for ved ked-
ler. Det har alene i få tilfælde været ved elkedler. Og
brugen af elkedler har særligt været aktuelt på det så-
kaldte reguler kraftmarked. En af grundene til, at el ikke
er blevet brugt så meget, som det blev forventet i de op-
rindelige bemærkninger, er, at ordningen har været mid-
lertidig. Det har gjort det uinteressant for en del
virksomheder at investere i varmekapacitet baseret på el.
Og det har ikke været fremmende for arbejdet med at
tilpasse tariffer til den nye kundegruppe.
Det kan således forventes, at lovforslagets ændringer
vedrørende elpatronordningen vil bidrage til en årlig re-
duktion af udledningerne af klimagasser udenfor kvote-
sektoren med ca. 0,1 mio. t. CO
2
ækvivalenter på lidt
længere sigt, efterhånden som forudsætningerne om
blandt andet tarifændringer virkeliggøres. Endvidere
skønnes som nævnt, at der opnås bl.a. ca. 1.000 t. mindre
udledning af NO
x
.
9.2. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning
Der forventes flere anlæg til produktion af vedvarende
energi på husstandsniveau, hvilket vil have en positiv
effekt på andelen af VE (der med betydelig usikkerhed
skønnes til + 0,06 PJ), dvs. at ændringen begunstiger
mulighederne for vedvarende energi. Modellen påvirker
dog ikke CO
2
-udslippet, idet elproduktion er omfattet af
EU’s kvotehandelssystem, hvormed lavere udslip af
CO
2
et sted i systemet medfører øget udslip af CO
2
et
andet sted i systemet.
9.3. Afgift på andre klimagasser end CO
2
I alt falder udledningerne af klimagasser uden for kvo-
tesektoren med 0,06 mio. tons CO
2
-ækvivalenter på kort
sigt, hvoraf halvdelen er fald i udledningen af metan.
Faldet i udslippet af metan svarer til ca. 15 pct. Brutto-
energiforbruget stiger med ca. 0,7 PJ, men forbruget af
vedvarende energi siger med ca. 0,2 PJ.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget i sin helhed notificeres for EU Kommis-
sionen ifølge informationsproceduredirektivet.
10.1. Ændringer i elpatronordningen
Den gældende elpatronordning er godkendt af EU-
Kommissionen efter statsstøttereglerne.
Skatteministeriet er i dialog med EU-Kommissionen
om, hvorvidt de foreslåede ændringer vedrørende elpa-
tronordningen helt eller delvis skal statsstøttenotificeres.
Eventuelle ændringer, som skal statsstøttenotificeres,
kan først træde i kraft, når EU-Kommissionens godken-
delse foreligger.
10.2. Ændringer i el-afgiftens solcelleordning
En udvidelse af muligheden for, at måleren kan løbe
baglæns til at omfatte andre teknologier, vil ikke skulle
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0027.png
27
statsstøttenotificeres, så længe det er husholdninger, der
alene tilgodeses.
10.3. Afgift på andre klimagasser end CO
2
Ændringerne i energiafgiftslovene meddeles EU-
Kommissionen i henhold til energibeskatningsdirektivet
(direktiv 2003/96/EF).
11. Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget er sendt i høring til følgende myndighe-
der, organisationer m.v.:
Advokatrådet, Aalborg Portland, Affald Danmark, Ar-
bejderbevægelsens Erhvervsråd, Blik- og Rørarbejder-
forbundet, Brancheforeningen for biogas, Branchefor-
eningen for Decentral kraftvarme, Brancheforeningen
for husstandsvindmøller, CEPOS, DAKOFA, Dan-
marks Miljøundersøgelser, Danmarks JordbrugsForsk-
ning, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks
Rederiforening, Danmarks Vindmølleforening, Dani-
sco, Danish Operators, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Gasteknisk Center
(Per Kristensen), Dansk Erhverv, Dansk Gartneri,
Dansk Fjernevarme, Dansk Funktionærforbund, DI,
Dansk Metal, Dansk solcelleforening, Dansk tekstil og
beklædning, Dansk Transport og Logistik, Danske Re-
gioner, Danske Speditører, Danske Sælgere, DANVA,
De Danske Landboforeninger, Den Danske Landinspek-
tørforening, Den Danske Skatteborgerforening, Det
Økologiske Råd, DK-Teknik og Miljø, DONG, EC-Po-
wer, Ejendomsforeningen Danmark, Elsam, Energi
Danmark, Energiforum Danmark, Energi- og Oliefo-
rum.dk, Energinet.dk, Energiklagenævnet, Energisty-
relsen, Energitilsynet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
Ernst og Young, 3F, Finansrådet, Frie Funktionærer,
Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark, Foreningen
Danske kraftvarmeværker, Foreningen Danske Reviso-
rer, Foreningen for Danske Biogasanlæg, Foreningen for
Slutbrugere af Energi, Foreningen af Registrerede Re-
visorer, Foreningen af rådgivende ingeniører, Forenin-
gen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen for
energi og miljø, Forsikring & Pension, Forskningscenter
Risø, Frederiksberg Kommune, Færdselsstyrelsen,
Greenpeace Danmark, Håndværksrådet, International
Transport Danmark, Kommunekemi a/s, Kommunernes
Landsforening, Kommunernes Revision, Konkurrence-
styrelsen, KPMG, Københavns Kommune, Landbrug &
Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes
Hovedorganisation, Marius Pedersen A/S, Miljøstyrel-
sen, Mærsk Olie og Gas, Noah, Nordvestjysk Folkecen-
ter for Vedvarende Energi, Organisationen for Vedva-
rende Energi (OVE), Pantefogedforeningen, Plantedi-
rektoratet, RenoSam, Retssikkerhedschefen, Sammen-
slutningen af Danske elforbrugere, SDE, Sammenslut-
ningen af Landbrugets Arbejdsgiverforening, Samvir-
kende Energi- og Miljøkontorer, Sikkerhedsstyrelsen,
Skatterevisorforeningen, Skov- og Naturstyrelsen,
SKAT, Vattenfall A/S – Heat Nordic, Vindmølleindu-
strien, WWF, Ældresagen, Økologisk Landsforening.
12. Sammenfattende skema
Negative konsekvenser/
merudgifter
Elpatronordningen:
Ordningen har ingen nævneværdig
nettoprovenuvirkning
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Økonomiske konsekvenser for det of- Elpatronordningen:
fentlige
Ordningen har ingen nævneværdig
nettoprovenuvirkning.
Solcelleordningen har ingen nævne- Solcelleordningen har ingen nævne-
værdige konsekvenser .
værdige konsekvenser.
Forslaget om afgift af andre klima-
gasser end CO
2
skønnes at give et
umiddelbart merprovenu på ca. 30
mio. kr.
Administrative konsekvenser for det Elpatronordningen har ingen konse- Elpatronordningen:
offentlige
kvenser.
Engangsomkostninger på 100.000 kr.
Løbende omkostninger skønnes at ud-
gøre 3 årsværk det første år og efter-
følgende 2 årsværk.
Solcelleordningen har ingen konse- Solcelleordningen: Øgede admini-
kvenser.
strative omkostninger for SKAT og
Energinet.dk
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0028.png
28
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Afgift af andre klimagasser end CO
2
Afgift af andre klimagasser end CO
2
har ingen konsekvenser.
skønnes at medføre 300.000 –
400.000 kr. i engangsomkostninger. 2
årsværk i 2010, 3 årsværk i imple-
menteringsåret 2011 og 1,5 årsværk
efterfølgende.
Elpatronordningen:
Elpatronordningen:
Forudsætningerne genskabes for det Ingen
oprindelige forslag til elpatronloven
Solcelleordningen: Øgede mulighe- Solcelleordningen medfører et redu-
der for salg af små husstandsvindmøl- ceret salg og transport af elektricitet
ler.
til ejere af husstandsanlæg.
Afgift af andre klimagasser end CO
2
: Afgift af andre klimagasser end CO
2
Det forventes, at erhvervslivet umid- har ingen konsekvenser.
delbart belastes med ca. 10 mio. kr. i
2011.
Administrative konsekvenser for er- Forslaget har ingen konsekvenser. Elpatronordningen:
hvervslivet
Der vil være visse mindre omstillings-
omkostninger til tilpasning af økono-
mistyringssystemer og opsætning af
målere.
Der vil desuden være få løbende ad-
ministrative byrder for de berørte
virksomheder.
Afgift af andre klimagasser end CO
2
:
Der vil være visse mindre omstillings-
omkostninger til tilpasning af økono-
mistyringssystemer og opsætning af
målere. De løbende administrative
byrder vurderes at være meget sam-
menlignelige med de ovenfor beskr-
evne under elpatronordningen.
Solcelleordningen medfører øgede
administrative omkostninger for el-
netselskaber.
Forslaget har ingen konsekvenser.
Administrative konsekvenser for bor- Forslaget har ingen konsekvenser.
gerne
Miljømæssige konsekvenser
Elpatronordningen:
Elpatronordningen har ingen konse-
Mindre udledning af drivhusgasser kvenser.
med ca. 0,1 mio. t. CO
2
-ækvivalenter
og mindre udledning af NO
x
med ca.
1.000 t.
Solcelleordningen: Forbruget af ved- Solcelleordningen har ingen konse-
varende energi skønnes med betyde- kvenser.
lig usikkerhed at stige med 0,06 PJ
Afgift af andre klimagasser end CO
2
Afgift af andre klimagasser end CO
2
medfører et fald i udledningerne af har ingen konsekvenser.
klimagasser uden for kvotesektoren
med 0,06 mio. tons CO
2
-ækvivalenter
på kort sigt. Bruttoenergiforbruget
stiger med ca. 0,7 PJ, medens forbru-
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0029.png
29
Forholdet til EU-retten
get af vedvarende energi siger med ca.
0,2 PJ.
Lovforslaget notificeres ifølge informationsproceduredirektivet.
Elpatronordningen:
Skatteministeriet er i dialog med EU-Kommissionen om, hvorvidt ændrin-
gerne vedrørende elpatronordningen helt eller delvis skal statsstøttenotifi-
ceres. Eventuelle ændringer, som skal statsstøttenotificeres, kan først træde
i kraft, når EU-Kommissionens godkendelse foreligger.
Solcelleordningen indebærer ikke EU-retlige aspekter.
Afgift af andre klimagasser end CO
2
:
Ændringerne i energiafgiftslovene meddeles EU-Kommissionen i henhold
til energibeskatningsdirektivet (direktiv 2003/96/EF).
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Med henblik på at fremme udbredelsen og anvendel-
sen af andre mindre anlæg til produktion af vedvarende
energi end solceller foreslås den eksisterende solcelle-
ordning udvidet til at omfatte alle VE-teknologier om-
fattet af § 2, stk. 2 eller stk. 3, i lov om fremme af
vedvarende energi op til en kapacitet på 6 kW (der er den
gældende grænse for solcelle-ordningen i dag), som er
tilsluttet elinstallationen i boliger eller i anden ikke er-
hvervsmæssigt benyttet bebyggelse. Ved anden ikke
erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse forstås i det fore-
liggende tilfælde børneinstitutioner, skoler o. lign. For
så vidt angår institutioner, skoler o.lign. sidestilles 100
m2 bebygget institutionsareal med 1 husstand. De nær-
mere betingelser for afregning, vil komme til at fremgå
af en ændring af bekendtgørelse om nettoafregning for
egenproducenter af elektricitet (Nettoafregnings-be-
kendtgørelsen), jf. bekendtgørelse nr. 1366 af 15. de-
cember 2004, med kommende ændringer.
Boligforeningers fællesarealer anses ikke for at være
erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse, og dermed kan
reglerne benyttes i sådanne tilfælde.
Det vil være muligt for ejendomme med blandet privat
og erhvervsmæssig anvendelse at bruge reglerne fsva.
den private del af elforbruget. Kravet er, at der sker en
opgørelse af det private hhv. erhvervsmæssige forbrug.
Dette kan ske enten efter måling eller efter en anden form
for opgørelse.
Ordningen omfatter ikke anlæg som den fysiske per-
son alene ejer en andel i. Det har i praksis ikke den store
betydning, da bl.a. de vindmøller, der ejes af vindmøl-
lelaug har en væsentlig større effekt end 6 kW.
Herudover åbnes der med ændringen mulighed for, at
en husstand kan have tilsluttet flere VE-anlæg, dog fort-
sat med en samlet effekt på 6 kW, hvilket er en lempelse
i forhold til de nuværende solcelleregler, hvor husstan-
den ikke må have tilsluttet flere elproducerende anlæg
end solcellen.
Til nr. 2
For afgiftspligtig el, der er medgået til en momsregi-
streret varmeproducents fremstilling af varme, hvor var-
men leveres til en momsregistreret virksomhed, gælder
det ifølge elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 2, at elafgiften
vedrørende varmen delvis kan fradrages hos den virk-
somhed, som modtager varmen. Virksomheder indenfor
liberale erhverv, som er nævnt i bilag 1 til elafgiftsloven,
er dog udelukket fra at få godtgørelse af elafgift, jf. elaf-
giftslovens § 11, stk. 2.
Herudover fremgår det af elafgiftslovens § 11, stk. 3,
at godtgørelse ikke kan finde sted for elektricitet og var-
me, som bruges i visse elektriske apparater til opvarm-
ning af brugsvand eller visse elektriske anlæg, der
anvendes til fremstilling af rumvarme, herunder varme,
som leveres fra virksomheden.
Der foreslås en bestemmelse for at undgå tvivl om,
hvorvidt en momsregistreret virksomhed, som fra en
varmeproducent får leveret elbaseret rumvarme m.v., er
afskåret fra at få delvis godtgørelse af elafgiften vedrø-
rende varmeleverancen efter sidstnævnte bestemmelse i
11, stk. 3, i elafgiftsloven. Det foreslås, at en virksomhed
ikke kan få godtgørelse for elektricitet, der er medgået
til fremstilling af varme, som er leveret til virksomhe-
den, hvis denne varme forbruges som almindelig rum-
varme eller varmt brugsvand i virksomheden eller
leveres videre til andre. I denne forbindelse foreslås og-
så, at visse lukkede produktionsanlæg til varefremstil-
ling ved lave temperaturer ikke afskæres fra godtgørelse.
Forslaget gennemfører hermed de almindelige regler om
godtgørelse i de andre energiafgiftslove, hvorefter virk-
somhederne helt eller delvis kan få godtgjort energiaf-
gifter vedrørende energi til proces, men ikke til
almindelig rumvarme mv.
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0030.png
30
Til nr. 3
Som led i Skattereformen,
Forårspakke 2.0
blev ad-
gangen til tilbagebetaling af energiafgift af energifor-
bruget til køling af hensyn til personers komfort i
indendørs lokaler ophævet, jf. lov nr. 527 af 12. juni
2009 om ændring af lov om afgift af elektricitet og for-
skellige andre love. Afgift på energi til køling af kom-
fortmæssige hensyn blev således ligestillet med energi
til opvarmning af rum.
Med hensyn til fordelingen af energiforbruget i hen-
holdsvis procesenergi og komfortkøling blev det ved lov
nr. 1384 af 21. december 2009 om ændring af lov om
afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse ener-
giprodukter og forskellige andre love præciseret, at ener-
giafgiftslovenes bestemmelser om anvendelse af stan-
dardafgifter kan finde anvendelse. For virksomheder,
der bruger energi til såvel proces (med godtgørelse) som
komfortkøling (ikke-procesformål uden godtgørelse),
skal der som udgangspunkt ske måling (fordeling) af
energien, for at der kan opnås godtgørelse for delfor-
bruget af energi til proces. I stedet for at basere forde-
lingen af energiforbruget mellem energi til procesformål
og ikke-procesformål på måling, kan virksomhederne
vælge at betale en standardafgift pr. m
2
relevant lokale.
En indbetaling på 10 kr. pr. m
2
pr. måned dækker således
både opvarmning og komfortkøling af samme lokale,
også hvis der anvendes flere forskellige energikilder fx
elektricitet til komfortkøling og brændsel til opvarm-
ning.
Ved vandbåren køling er det teknisk muligt at måle
energiindholdet i den fremstillede kulde. For en forde-
ling af energiforbruget, der anvendes til fremstilling af
kulde, er det som udgangspunkt nødvendigt at foretage
følgende to målinger:
– Måling af den samlede energi (kulde) anvendt til
komfortkøling og proceskøling ved en energimåling.
– Måling af energi (kulde) anvendt til proceskøling ved
en energimåling.
Målingen af energi anvendt til proceskøling (kulde)
skal ske på det sted, hvor energien overgår til proces-
formål.
I praksis har der været tilfælde, hvor det for virksom-
heden vil være mest hensigtsmæssigt at måle energien
anvendt til komfortkøling, idet der så skal installeres
langt færre energimålere.
Det foreslås derfor, at virksomhederne gives mulighed
for at vælge en opgørelsesmetode, der måler på komfor-
tkøledelen således:
– Måling af den samlede energi (kulde) anvendt til
komfortkøling og proceskøling ved en energimåling
– Måling af energi (kulde) anvendt til komfortkøling
ved en energimåling.
Eksempel:
Samlet produceret køleenergi måles til 10 enheder
Samlet produceret køleenergi komfortkøling måles til
3 enheder
Køleanlægget har haft et energiforbrug på 5000 KWh.
Opgøres energiforbruget til komfortkøling som = kø-
leanlæggets energiforbrug * produceret køleenergi kom-
fortkøling/samlet produceret køleenergi = 5000 KWh *
3 enheder/10 enheder = 1500 KWh.
Målingen af energi anvendt til komfortkøling (kulde)
skal ske på det sted, hvor energien overgår til komfor-
tkøling. Hvis målingen af køleenergi til ikke-tilbagebe-
talingsberettigede formål ikke foretages i umiddelbar
nærhed af det anlæg, hvor kulden produceres, tillægges
den målte ikke-tilbagebetalingsberettigede køleenergi
10 pct. Ved begrebet "umiddelbar nærhed" forstås, at
målingen, set i forhold til de faktiske og installations-
mæssige forhold i virksomheden, foretages så tilstræk-
keligt tæt på anlægget, at målingen giver et realistisk
billede af, hvor meget køleenergi der er medgået til ikke-
tilbagebetalingsberettigede formål.
Til nr. 4
Det foreslås at nyaffatte elafgiftslovens § 11, stk. 17.
Det foreslås at ændre den eksisterende elpatronord-
ning, så den udover varmeleverancer til de kollektive
fjernvarmenet, også gælder for varmeleverancer til an-
dre lignende fjernvarmenet. Det foreslås desuden, at det
er en betingelse for tilbagebetalingen af afgift, at den
ydes sammen med tilbagebetaling for samme varme ef-
ter elpatronordningen i CO
2
-afgiftsloven.
Indførelsen af elpatronordningen var en del af finans-
lovsaftalen for 2006 mellem regeringen og Dansk Fol-
keparti. Ordningen indebærer nedsættelse af afgifterne
for visse kraftvarmeværkers produktion af varme uden
samtidig el-produktion, uanset om varmen produceres
ved el, kul, olie eller gas. For så vidt angår el blev ord-
ningen dog gjort forsøgsvis i en 4-årig periode. Nyaf-
fattelsen af elafgiftslovens § 11, stk. 17, indebærer, at
denne 4-årige tidsbegrænsning, jf. ikrafttrædelsesbe-
stemmelsen i § 11, stk. 3, 2. pkt., i lov nr. 1417 af 21.
december 2005 (elpatronloven), ikke finder anvendelse.
Til nr. 5
Der foreslås nogle nye bestemmelser indsat som § 11,
stk. 19-20, i elafgiftsloven. Ifølge de nye bestemmelser
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0031.png
31
kan momsregistrerede virksomheder vælge at foretage
en særlig opgørelse af godtgørelse af elafgift for proce-
svarme, når varmen er omfattet af elpatronordningen.
På baggrund af
Forårspakke 2.0
fra 2009 er der ener-
giafgift på erhvervenes procesenergi fra den 1. januar
2010. Denne afgift gennemføres som en reduktion i er-
hvervenes godtgørelse af energiafgift for procesenergi.
Efter elafgiftsloven reduceres godtgørelsen af elafgift
for proces med et beløb pr. kWh, mens godtgørelsen re-
duceres med en procentandel for brændsler til proces
efter gasafgiftsloven, kulafgiftsloven og mineralolieaf-
giftsloven. For varme omfattet af elpatronordningen be-
tyder de vedtagne regler, at afgiftsbelastningen for el til
procesvarme kan blive mærkbart højere end afgiftsbe-
lastningen for brændsler til procesvarme. Det er imid-
lertid ikke hensigtsmæssigt.
Med henblik på at afhjælpe denne forskelsbehandling
foreslås de nye bestemmelser indsat som § 11, stk.
19-20, i elafgiftsloven.
Ifølge de nye regler i stk. 19 kan momsregistrerede
virksomheder vælge at foretage en særlig opgørelse af
godtgørelse af elafgift for procesvarme, når varmen er
omfattet af elpatronordningen. Bestemmelserne inde-
bærer, at virksomhederne kan vælge at reducere godt-
gørelsen for procesvarmen fra el med de samme
procentsatser, som gælder, når der skal opgøres reduce-
ret godtgørelse for brændsler til proces.
Hvis en virksomhed vælger at foretage særlig opgø-
relse af godtgørelse af elafgift for procesvarme, når
varmen er omfattet af elpatronordningen, skal opgørel-
sesmetoden ifølge stk. 20 anvendes for hele kalender-
året. Det foreslåede stk. 20 indebærer endvidere, at
uanset om virksomhederne vælger at foretage den sær-
lige opgørelse af godtgørelse eller ej, vil de være om-
fattet af de samme regler med hensyn til opgørelsespe-
rioder og overskudsvarmeafgift m.v., da det med de
foreslåede nye bestemmelser alene sikres, at virksom-
hederne kan vælge at foretage den særlige opgørelse af
godtgørelse af elafgift.
Til nr. 6
Der foreslås indsat en ny § 11 f i elafgiftsloven, hvor-
med elpatronordningens krav om ejerskab lempes, såle-
des som det fremgår af aftalen mellem regeringen
(Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemo-
kraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og
Det Radikale Venstre. Der henvises til afsnit 2.1 i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås således, at elpatronordningen også kan
gælde, hvis momsregistrerede virksomheder med kraft-
varmekapacitet og de centrale værker vælger at bruge
den relevante varme i deres interne varmesystemer.
Endvidere foreslås, at elpatronordningen tillige kan
gælde for varme, som momsregistrerede fjernvarme-
værker uden kraftvarmekapacitet leverer til fjernvarme-
net. Det fremgår af ovennævnte aftale, at der her skal
gælde den særlige betingelse, at hovedparten af varmen
i fjernvarmenettet kan forsynes fra momsregistrerede
virksomheder med kraftvarmekapacitet. Denne betin-
gelse foreslås udmøntet som en betingelse om, at 100
pct. af varmeleverancen fra det pågældende fjernvarme-
net til forbrugerne i mindst 75 pct. af kalenderåret eller
2008 er kommet fra eller kunne være kommet fra moms-
registrerede virksomheder med den definerede kraftvar-
mekapacitet eller de centrale værker. Det skal kunne
dokumenteres på forlangende over for told- og skatte-
forvaltningen, at betingelsen er opfyldt.
Endvidere foreslås vedrørende ordningen i den nye §
11 f, at der skal gælde tilsvarende betingelser og afgifts-
satser m.v., som gælder for den øvrige elpatronordning
i elafgiftsloven, herunder at ordningen i den nye § 11 f,
udover varmeleverancer til de kollektive fjernvarmenet,
også kan gælde for varmeleverancer til lignende fjern-
varmenet. Der henvises til bemærkningerne til nr. 3.
Endelig foreslås med stk. 5 i § 11 f, at de nye regler
om særlig godtgørelse m.v., som foreslås indsat som §
11, stk. 19-20, i elafgiftsloven, også skal kunne anvendes
for varme for hvilken en varmeproducent får delvis til-
bagebetaling efter den udvidede elpatronordning i oven-
nævnte nye § 11 f. Der henvises til bemærkningerne til
nr. 4.
Til nr. 7
Der er tale om ændringer vedrørende afgiftssatser som
følge af ændringen af elpatronordningen m.v. Der hen-
vises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 4-6.
Til § 2
Til nr. 1.
Det foreslås, at der anvendes en standardværdi for
energiindholdet i biogas på 23,3 MJ/NM
3
svarende til et
metanindhold på ca. 65 pct., som anses for bedst at stem-
me overens med de faktiske forhold.
Til nr. 2
Det foreslås at nyaffatte § 8, stk. 4, i gasafgiftsloven.
Ved nyaffattelsen ændres elpatronordningen for brænd-
sler, så den udover varmeleverancer til de kollektive
fjernvarmenet, også gælder for varmeleverancer til an-
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0032.png
32
dre lignende fjernvarmenet. Det fastslås desuden, at det
er en betingelse for tilbagebetalingen, at den ydes sam-
men med tilbagebetaling for samme varme efter den
parallelle elpatronordning i CO
2
-afgiftsloven.
Til nr. 3 og 4
Der foreslås indsat en ny § 8 a i kulafgiftsloven, hvor-
efter elpatronordningen i kulafgiftsloven udvides. Der
henvises til afsnit 1 i de almindelige bemærkninger og
til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, vedrø-
rende de nye bestemmelser i elafgiftslovens § 11 f, stk.
1-4, om udvidelsen af elpatronordningen.
Til § 3
Til nr. 1
Det foreslås, at der anvendes en standardværdi for
energiindholdet i biogas på 23,3 MJ/NM
3
svarende til et
metanindhold på ca. 65 pct., som anses for bedst at stem-
me overens med de faktiske forhold.
Til nr. 2
Det foreslås at nyaffatte § 7, stk. 3, i kulafgiftsloven.
Ved nyaffattelsen ændres elpatronordningen for brænd-
sler, så den udover varmeleverancer til de kollektive
fjernvarmenet, også gælder for varmeleverancer til an-
dre lignende fjernvarmenet. Det fastslås desuden, at det
er en betingelse for tilbagebetalingen, at den ydes sam-
men med tilbagebetaling for samme varme efter den
parallelle elpatronordning i CO
2
-afgiftsloven.
Til nr. 3 og 4
Der foreslås en ny § 7 b i kulafgiftsloven, hvorefter
elpatronordningen i kulafgiftsloven udvides. Der henvi-
ses til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger og til
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, vedrørende
de nye bestemmelser i elafgiftslovens § 11 f, stk. 1-4,
om udvidelsen af elpatronordningen.
Til § 4
Til nr. 1
Bestemmelserne om autorisation og registrering af
virksomheder efter mineralolieafgiftslovens § 3 omfat-
ter både før og efter lov nr. 1385 af 21. december 2009
13 stykker, idet den pågældende ændringslov indsætter
et nyt stk. 1, og ophæver det hidtidige stk. 11, i mine-
ralolieafgiftslovens § 3. I lov nr. 1385 af 21. december
2009 er der ikke foretaget de fornødne konsekvensret-
telser af indbyrdes henvisninger til stykker i de mellem-
liggende bestemmelser om registrering af virksomhed
på kraftvarme-området efter § 3, stk. 3-9, der ved lov nr.
1385 af 21. december 2009 bliver til stk. 4-10.
Det foreslås i § 4, nr. 1, at foretage de fornødne kon-
sekvensrettelser i form af en nyaffattelse af mineraloli-
eafgiftslovens § 3, stk. 1-13, idet der er tale om
ændringer i den vedtagne lov nr. 1385 af 21. december
2009, som på tidspunktet for fremsættelsen af lovforsla-
get endnu ikke er trådt i kraft. Derudover foreslås der
mindre sproglige præciseringer og redaktionelle ændrin-
ger i mineralolieafgiftslovens § 3, stk. 3-9, der bliver til
stk. 4-10.
Til nr. 2
I mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 1, er der fastsat en
række selvstændige grundlag for afgiftsfritagelser. I lov
nr. 1385 af 21. december 2009 er det fastsat, at der i
mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 1, nr. 4, skal anføres et
"og" i det sidstnævnte grundlag for afgiftsfritagelse. I
sammenhæng med, at den vedtagne lov nr. 1385 af 21.
december 2009 endnu ikke er trådt i kraft på tidspunktet
for fremsættelsen af lovforslaget, foreslås det i § 4, nr.
2, at nyaffatte mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 1, nr. 3,
4 og 5, og herunder anføre et "eller" i det sidstnævnte
grundlag for afgiftsfritagelse efter § 9, stk. 1, nr. 4. Der-
med bliver det præciseret, at der er tale om indbyrdes
selvstændige grundlag for afgiftsfritagelser.
Til nr. 3
Det foreslås, at der anvendes en standardværdi for
energiindholdet i biogas på 23,3 MJ/NM
3
svarende til et
metanindhold på ca. 65 pct., som anses for bedst at stem-
me overens med de faktiske forhold.
Til nr. 4
Det foreslås at nyaffatte § 9, stk. 4, i mineralolieaf-
giftsloven. Ved nyaffattelsen ændres elpatronordningen
for brændsler, så den udover varmeleverancer til de kol-
lektive fjernvarmenet, også gælder for varmeleverancer
til andre lignende fjernvarmenet. Det fastslås desuden,
at det er en betingelse for tilbagebetalingen, at den ydes
sammen med tilbagebetaling for samme varme efter den
parallelle elpatronordning i CO
2
-afgiftsloven.
Til nr. 5 og 6
Der foreslås en ny § 9 a i mineralolieafgiftsloven,
hvorefter elpatronordningen i mineralolieafgiftsloven
udvides. Der henvises til afsnit 2.1 i de almindelige be-
mærkninger og til bemærkningerne til lovforslagets § 1,
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0033.png
33
nr. 5, vedrørende de nye bestemmelser i elafgiftslovens
§ 11 f, stk. 1-4, om udvidelsen af elpatronordningen.
Til § 5
Til nr. 1
Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter an-
giver det afgiftspligtige vareområde, som er varer der er
afgiftspligtige efter:
– lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv.,
– lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., bortser
fra varer omfattet af denne lovs § 1, nr. 4,
– lov om afgift af elektricitet og
– lov om afgift af naturgas og bygas.
Forslaget går ud på at indføre afgift på uforbrændt me-
tan, der udledes fra stempelmotorer, og opkræves af
henholdsvis den leverede mængde af naturgas og af for-
bruget af biogas som motorbrændstof. Forbrug af natur-
gas er i dag afgiftsbelagt som en energiafgift i medfør af
lov om afgift af naturgas og bygas og afgiftsbelagt som
en CO
2
-afgift i medfør af kuldioxidafgiftsloven.
Biogas er imidlertid ikke afgiftsbelagt som vareområ-
de i medfør af nogle af de angive energiafgiftslove. I
tillæg til ovennævnte angivelse af det afgiftspligtige va-
reområde foreslås derfor en udvidelse, således at det
afgiftspligtige vareområde også omfatter biogas, der an-
vendes som motorbrændstof i stempelmotoranlæg.
Ved biogas forstås en gas, der fremkommer ved en
gæringsproces i organisk materiale.
Til nr. 2
Forbrug af naturgas er i dag afgiftsbelagt som en ener-
giafgift i medfør af lov om afgift af naturgas og bygas
og afgiftsbelagt som en CO
2
-afgift i medfør af CO
2
-af-
giftsloven. Med forslaget afgiftsbelægges i tillæg hertil
visse former for forbrug af naturgas som en afgift på
andre klimagasser end CO
2
ved energianvendelse i til-
læg til afgiften på kvælstofoxider, jf. lov nr. 472 af 17.
juni 2008.
Det foreslås således, at der indsættes en ny afgiftssats
i CO
2
-afgiftslovens liste over varer, der er afgiftspligtige
efter loven, således at leverancer af naturgas, der anven-
des eller er bestemt til anvendelse som motorbrændstof
i stempelmotoranlæg, afgiftsbelægges som en afgift på
andre klimagasser end CO
2
. Den afgiftspligtige vare-
mængde i dette tilfælde svarer således til den afgifts-
pligtige mængde af naturgas i medfør af lov om afgift af
naturgas og bygas med den modifikation, at den afgifts-
pligtige mængde her alene omfatter leverancer af natur-
gas, der anvendes eller er bestemt til anvendelse som
motorbrændstof i stempelmotoranlæg.
Afgiftssatserne for udledningen af uforbrændt metan
er beregnet på grundlag af oplysninger om udledningen
af metan givet den forbrændte mængde naturgas målt
efter energiindhold, når energifremstillingen foregår på
et stempelmotoranlæg, metans klimapåvirkning målt i
CO
2
-ækvivalenter og den forventede pris for CO
2
-kvo-
ter. Endvidere reguleres med den forventede udvikling i
nettoprisindekset på 1,8 pct. årligt i forhold til niveauet
for 2008, jf. § 32 a i mineralolieafgiftsloven.
Efter de aktuelle opgørelser af emissionsfaktorer for
metan fra DMU kommer der 465 g/GJ naturgas brugt i
stempelmotorer.
Metan er en kraftigt virkende klimagas. Klimavirk-
ningen regnes for 21 gange kraftigere pr. ton end CO
2
.
De 465 g/GJ metan fra naturgas svarer således til 9,765
kg CO
2
/GJ (21 x 0,465 kg/GJ).
For 2008 er CO
2
afgiftssatsen 150 kr./t. Den forhøjes
med 1,8 pct. årligt til og med 2015, hvorefter den regu-
leres med nettoprisindekset, jf. § 32 a i mineralolieaf-
giftsloven.
Ved 150 kr./t (2008 niveau) vil afgiften på andre kli-
magasser end CO
2
udgøre 1,465 kr./GJ for naturgas (150
kr./t x 0,009765 t/GJ).
I en Nm
3
naturgas er der 0,0396 GJ energi. Metanaf-
giften for naturgas til stempelmotorer bliver således 5,8
øre/Nm3 for 2008 (1,465 kr./GJ ganget med 0,0396 GJ/
Nm3).
I 2011 bliver satsen for naturgas 6,1 øre/ Nm
3
, og i
2012 6,2, i 2013 6,3 i 2014 6,5 og i 2015 6,6 øre/ Nm
3
Til nr. 3
Det foreslås, at der indsættes en ny afgiftssats i CO
2
-
afgiftslovens liste over varer, der er afgiftspligtige efter
loven, således at forbrug af biogas, der anvendes som
motorbrændstof i stempelmotoranlæg, afgiftsbelægges
som en afgift på andre klimagasser end CO
2
. Med for-
slaget afgiftsbelægges således visse former for forbrug
af biogas som en afgift på andre klimagasser end CO
2
ved energianvendelse.
Afgiften opkræves af den forbrugte mængde biogas.
Afgiftssatserne for udledningen af uforbrændt metan er
beregnet på grundlag af oplysninger om udledningen af
metan givet den forbrændte mængde biogas målt efter
energiindhold, når energifremstillingen foregår på et
stempelmotoranlæg, metans klimapåvirkning målt i
CO
2
-ækvivalenter og den forventede pris for CO
2
-kvo-
ter. Endvidere reguleres med den forventede udvikling i
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0034.png
34
nettoprisindekset på 1,8 pct. årligt i forhold til niveauet
for 2008, jf. § 32 a i mineralolieafgiftsloven.
Tilsvarende som ved afgift af kvælstofoxider foreslås
det, at der af administrative hensyn indsættes en baga-
telgrænse på anlæg, således at anlæg med en indfyret
effekt på under 1.000 kW ikke omfattes af afgiften.
Efter de aktuelle opgørelser af emissionsfaktorer for
metan fra DMU kommer der 323 g/GJ biogas brugt i
stempelmotor.
Metan er en kraftigt virkende klimagas. Klimavirk-
ningen regnes for 21 gange kraftigere pr. ton end CO
2
.
De 323g/GJ metan fra biogas svarer således til 6,783 kg
CO
2
/GJ (21 x 0,323 kg/GJ)
For 2008 er CO
2
afgiftssatsen 150 kr./t. Den forhøjes
med 1,8 pct. årligt til og med 2015, hvorefter den regu-
leres med nettoprisindekset, jf. § 32 a i mineralolieaf-
giftsloven.
Ved 150 kr./t (2008 niveau) vil biogasafgiftssatsen
udgøre 1,017 kr./GJ (150 kr./t x 0,006783 t/GJ).
I 2011 bliver satsen for biogas 1,1 kr./GJ, og i 2012
1,1, i 2012 1,1, i 2013 1,1 i 2014 1,1 og i 2015 1,2 kr./
GJ
Til nr. 4
CO
2
-afgiftsloven indeholder den såkaldte blandings-
bestemmelse om indbyrdes blandinger af forskellige
afgiftspligtige produkter efter loven eller blandinger af
disse produkter med andre produkter, hvorefter der skal
svares afgift efter satsen på det produkt, der har den hø-
jeste afgiftssats efter loven, såfremt blandingen er an-
vendelig til fyringsformål eller som drivmiddel i
motorkøretøjer. Der skal dog ikke svares afgift af ande-
len af biobrændstoffer, som anvendes som motorbrænd-
stof.
I tillæg til indførelsen af en afgift på andre klimagasser
end CO
2
ved biogas, der anvendes som motorbrændstof
i stationære stempelmotoranlæg, forslås det at tilrette
blandingsbestemmelsen, derved at biogas, der anvendes
til dette formål, ikke fritages for afgift, når forbruget
indgår i de angivne blandinger.
Til nr. 5.
Som angivet ovenfor er forbrug af naturgas i dag af-
giftsbelagt som en energiafgift i medfør af lov om afgift
af naturgas og bygas og afgiftsbelagt som en CO
2
-afgift
i medfør af kuldioxidafgiftsloven. Der er derfor i dag en
registreringspligt ved indvinding, fremstilling eller le-
verancer af naturgas i lov om afgift af naturgas og bygas.
For leverandører af naturgas er der tale om distributi-
onsselskaber og transmissionsselskaber, der er omfattet
af gasforsyningslovens § 10. Centrale kraft- og kraft-
varmeværker omfattet af bilag 1 til gasafgiftsloven kan
få leveret gas uden afgift på andre klimagasser end
CO
2
. Det samme gælder virksomheder, der er registreret
efter gasafgiftsloven og kuldioxidafgiftsloven for for-
brug af gas efter gasafgiftslovens § 3, stk. 3 og 5.
Biogas er imidlertid helt fritaget for energiafgift og
CO
2
-afgift, når gassen anvendes til el- og varmefrem-
stilling på stationære anlæg, jf. mineralolieafgiftslovens
§ 1, stk. 2, sidste punktum. Der findes derfor ikke nogen
regler om registreringspligt for leverancer eller forbrug
af biogas i den gældende energi- eller CO
2
-afgiftslov-
givning.
Det forslås derfor, at der indsættes en bestemmelse i
CO
2
-afgiftsloven om registreringspligt for forbrug af
biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære
stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over 1.000
kW. Der findes i dag ca. 140 biogasanlæg, fordelt på ca.
20 biogasfællesanlæg, ca. 60 gårdbiogasanlæg og ca. 60
kommunale rensningsanlæg, samt 25 lossepladser, hvor
der sker udvinding af metan. Disse anlæg er omfattet af
forslaget om registrering, hvis de selv forbruger biogas
i stempelmotoranlæg med en kapacitet på mere end 1000
kW. Forslaget til registrering omfatter også andre virk-
somheder, der forbruger biogas til brug som motor-
brændstof i stempelmotoranlæg med en indfyret effekt
på mere end 1000 kW.
Til nr. 6 og 7
Forslagets nr. § 5, nr. 6 og 7, er en konsekvens af for-
slagets § 5, nr. 8.
Der bemærkes, at den gældende henvisning i CO
2
-af-
giftslovens bestemmelse om opgørelse af den afgifts-
pligtige mængde af naturgas, (§ 5, stk. 1, nr. 4) til lovens
bestemmelser om afgiftssatserne for varer, der er af-
giftspligtige efter loven, med dette forslag bibeholder
den gældende henvisning til vareområdet i den gældende
§ 2, stk. 1, nr. 12 (der med forslaget bliver til § 2, stk. 1,
nr. 12 a), hvorefter naturgas i dag er afgiftsbelagt som
en CO
2
-afgift i medfør af kuldioxidafgiftsloven. I tillæg
hertil indebærer henvisningen i § 5, stk. 1, nr. 4, at der
også henvises til den nye afgiftssatslinje (§ 2, stk. 1, nr.
12 b) i lovens liste over varer, der er afgiftspligtige efter
loven, hvorefter leverancer af naturgas, der anvendes el-
ler er bestemt til anvendelse som motorbrændstof i stem-
pelmotoranlæg, afgiftsbelægges som en afgift på andre
klimagasser end CO
2
. Den afgiftspligtige varemængde
i det sidste tilfælde (§ 2, stk. 1, nr. 12 b) svarer således
til den afgiftspligtige mængde af naturgas i medfør af
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0035.png
35
lov om afgift af naturgas og bygas med den modifikati-
on, at den afgiftspligtige mængde her alene omfatter
leverancer af naturgas, der anvendes eller er bestemt til
anvendelse som motorbrændstof i stempelmotoranlæg.
Til nr. 8
Det foreslås i § 5, nr. 8, at der ved pålæggelse af afgift
på andre klimagasser end CO
2
ved forbrug af biogas som
motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg ind-
sættes en bestemmelse i loven om den afgiftspligtige
mængde, således at der i dette tilfælde beregnes afgift af
den forbrugte mængde af biogas, der anvendes som mo-
torbrændstof i stationære stempelmotoranlæg. Herud-
over foreslås det, at energiindholdet i biogassen skal
verificeres, og at virksomheden på forlangende skal kun-
ne dokumentere energiindholdet overfor told- og skat-
teforvaltningen. Kan energiindholdet ikke dokumente-
res foreslås det, at der anvendes en standardværdi for
energiindholdet i biogas på 23,3 MJ/NM
3
svarende til et
metanindhold på ca. 65 pct., som anses for bedst at stem-
me overens med de faktiske forhold.
Til nr. 9
Det foreslås at bemyndige skatteministeren til at fast-
sætte regler, der nærmere angiver, hvorledes virksom-
hederne skal dokumentere energiindholdet i biogassen
med henblik på at få angivet en række objektive kriterier
for fastlæggelse af energiforbruget. Dette kan f.eks. ske
ved energiomsætning via elproduktionen på gasmotoren
eller ved en råmåling i en eller anden form.
Til nr. 10
Det følger bl.a. af forarbejderne til § 2, nr. 6, til L 207,
fremsat af skatteministeren den 22. april 2009, lov nr.
527 af 12. juni 2009 (Forårspakke 2.0), at:
»Ved ændringsforslag til lov nr. 443 af 10. juni 1997
fik de decentrale kraft-varme-værker mulighed for at få
leveret gas til elfremstilling afgiftsfrit. Ordningen, der
videreføres, forudsætter, at der er indgået en nærmere
aftale om administrationen af ordningen mellem natur-
gasselskabet og kraftvarmeværket. «
I praksis har denne ordning hidtil omfattet både ener-
giafgiften og CO
2
-afgiften af gas til elfremstilling. Fra
1. januar 2010 er det kun de kvoteomfattede virksom-
heder, der har adgang til afgiftsfrihed for CO
2
-afgift af
afgiftspligtigt brændsel til elfremstilling.
Kraft- og kraftvarmeværker/elproducenter, der er re-
gistreret efter gasafgiftsloven og CO
2
-afgiftsloven, kan
få gassen leveret uden afgift, dvs. uden energiafgift,
CO
2
-afgift og afgift på andre klimagasser end CO
2
. Det
samme gælder øvrige virksomheder, der er registreret
efter de pågældende love (forbrugsregistrerede virksom-
heder, der anvender gas til procesformål).
Kvoteomfattede elproducenter, der ikke er registreret
efter gasafgiftsloven og CO
2
-afgiftsloven, har hidtil haft
mulighed for at få leveret naturgas til elfremstilling uden
gasafgift og CO
2
-afgift. Denne ordning fremgår af oven-
nævnte ændringsforslag til lov nr. 443 af 10. juni 1997.
Denne mulighed består fortsat for gasafgiften og for
CO
2
-afgiften af gas (gas omfattet af CO
2
-afgiftslovens
§ 2, stk. 1, nr. 12 a).
Ikke-kvoteomfattede elproducenter, der ikke er regi-
streret efter gasafgiftsloven og CO
2
-afgiftsloven, har
indtil 1. januar 2010 haft mulighed for at for at få leveret
naturgas til elfremstilling uden gasafgift og CO
2
-afgift,
jf. ovennævnte lov nr. 443 af 10. juni 1997.
Adgangen til at få leveret gas uden CO
2
-afgift ophørte
pr. 1. januar 2010 som en konsekvens af, at de ikke-
kvoteomfattede elproducenter ikke længere har adgang
til afgiftsfrihed for gas, der anvendes til elfremstilling.
Det foreslås, at afgiftsfri levering af gas til elfremstil-
ling ikke skal omfatte metanafgift af naturgas (gas om-
fattet af CO
2
-afgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 12, 2. pkt.).
Til nr. 11
Det foreslås at modificere lovens bestemmelse om af-
giftsfritagelse for biobrændstoffer, der anvendes som
motorbrændstof, således at biogas, der anvendes som
motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med en
indfyret effekt på over 1.000 kW, ikke fritages for afgift.
Til nr. 12
Det foreslås at nyaffatte CO
2
-afgiftslovens § 7, stk. 7.
I forhold til energispareafgiften (CO
2
-afgiften) på el
foreslås det hermed at ophæve tidsbegrænsningen på 4
år for den eksisterende elpatronordning i CO
2
-afgiftslo-
ven. Indførelsen af elpatronordningen var en del af fi-
nanslovsaftalen for 2006 mellem regeringen og Dansk
Folkeparti. Ordningen indebærer nedsættelse af afgif-
terne for visse kraftvarmeværkers produktion af varme
uden samtidig el-produktion, uanset om varmen produ-
ceres ved el, kul, olie eller gas. For så vidt angår el blev
ordningen dog gjort forsøgsvis i en 4-årig periode. Med
forslaget gøres der op med ikrafttrædelsesbestemmelsen
i § 11, stk. 3, 3. pkt., i lov nr. 1417 af 21. december 2005
(elpatronloven), hvorefter elpatronordningen for afgif-
ten på el i CO
2
-afgiftsloven kun har gyldighed i 4 år fra
ikrafttrædelsestidspunktet.
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0036.png
36
Det foreslås i denne forbindelse at ændre den eksister-
ende elpatronordning i CO
2
-afgiftsloven, så ordningen
udover varmeleverancer til de kollektive fjernvarmenet,
også gælder for varmeleverancer til andre lignende
fjernvarmenet. Det foreslås desuden, at det er en betin-
gelse for tilbagebetalingen, at den ydes sammen med
tilbagebetaling for samme varme efter den parallelle el-
patronordning i energiafgiftslovene.
Til nr. 13
Der foreslås en ny § 7 b i CO
2
-afgiftsloven, hvorefter
elpatronordningen i CO
2
-afgiftsloven udvides. Der hen-
vises til afsnit 1 i de almindelige bemærkninger og til
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, vedrørende
de nye bestemmelser i elafgiftslovens § 11 f, stk. 1-4,
om udvidelsen af elpatronordningen.
Til nr. 14
Det foreslås, at CO
2
-afgiftsfritagelsen for industriens
kvoteomfattede brændselsforbrug, der blev indført med
lov nr. 464 af 9. juni 2004 og trådte i kraft den 1. januar
2010, ikke skal omfatte afgiften på andre klimagasser
end CO
2
af naturgas, der anvendes eller er bestemt til
anvendelse som motorbrændstof i stationære stempel-
motoranlæg, (og ej heller biogas der anvendes som
motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg).
Til nr. 15
Med lov nr. 528 af 17. juni 2008 blev der indført en
CO
2
-afgiftsmæssig ligestilling mellem det kvoteomfat-
tede brændselsforbrug og brændselsforbruget i de virk-
somheder, der er udenfor kvotesystemet, således at
CO
2
-udledningen udenfor kvotesystemet belastes med
en CO
2
-afgift svarende til den forventede kvotepris via
et bundfradrag.
Det foreslås, at bundfradraget ikke finder anvendelse
for mentanafgiften af naturgas, der anvendes eller er be-
stemt til anvendelse som motorbrændstof i stationære
stempelmotoranlæg, (og ej heller biogas der anvendes
som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg).
Til nr. 16
Det foreslås, at der åbnes mulighed for godtgørelse af
afgiften til registrerede virksomheder, der betaler afgift
efter CO
2
-afgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 12, 2. pkt., og 17
og enten ved eksisterende tiltag eller fremadrettet be-
grænser udledningen af andre klimagasser end CO
2
(uforbrændt metan) til luften ved tiltag, der reducerer
udledningen. Godtgørelsen svarer til den mængde af
uforbrændt metan, der i afgiftsperioden bortrenses eller
ved tekniske tiltag mindsker udslippet og beregnes som
den målte procentvise reduktion i udledningen af ufor-
brændt metan i forhold til en udledning af uforbrændt
metan på 465 g/GJ indfyret naturgas og/eller 323 g/GJ
indfyret biogas. Godtgørelsen kan ikke overstige afgifts-
betalingen.
Det foreslås at betinge godtgørelse af afgiften af, at der
foretages måling af den udledte mængde af uforbrændt
metan.
Det forslås endvidere at indsætte en bagatelgrænse for
afgiftsgodtgørelsen, således at afgiftsgodtgørelser under
500 kr. ikke udbetales. Det foreslås dog, at afgiftsgodt-
gørelser – uanset størrelsen – kan modregnes i skyldig
afgift efter loven.
Endvidere foreslås det at give skatteministeren hjem-
mel til at fastsætte regnskabs- og kontrolforskrifter og
bestemmelser om dokumentation for afgiftsfritagelse og
-godtgørelse m.v. samt regler for opgørelse. Dette kan
bl.a. være krav om udstedelse af fakturaer ved salg uden
afgift. Det foreslås tillige at skatteministeren bemyndi-
ges til at fastsætte regler, der angiver de nærmere ret-
ningslinjer for, hvilke tiltag der kan begrunde godtgø-
relse af afgiften, herunder bl.a. hvilke teknologier, der i
den forbindelse kan anvendes, hvilken form for kontrol,
der finder anvendelse, for at sikre at den reduktion i
emissionen, der medfører godtgørelsen, reelt forekom-
mer, og videre en eventuel bagatelgrænse for, hvilke
tiltag for begrænsning af udledningen, der giver mulig-
hed for at opnå godtgørelse. Endelig foreslås det at give
skatteministeren mulighed for at fastsætte de nærmere
regler for opgørelse og udbetaling af godtgørelsen efter
bestemmelsen.
Til nr. 17
Det foreslås, at der i CO
2
-afgiftslovens regnskabsbe-
stemmelser indsættes en henvisning til varegruppen bio-
gas, der anvendes som motorbrændstof i stationære
stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over 1.000
kW, hvorved gasafgiftslovens regnskabsbestemmelser
herefter finder anvendelse.
Til 18 og 19
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af nr. 20
nedenfor.
Til nr. 20
Det foreslås, at der i CO
2
-afgiftslovens bestemmelser
om afregning af afgiften indsættes en henvisning til an-
vendelsen af biogas som motorbrændstof i stationære
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0037.png
37
stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over 1.000
kW, hvorved § 17 i gasafgiftsloven om inddragelse af
virksomhedens registrering, i fald virksomheden ikke
rettidigt efterkommer et pålæg om at stille sikkerhed,
finder anvendelse.
Til nr. 21
Det foreslås, at der i CO
2
-afgiftslovens kontrolbe-
stemmelser indsættes en henvisning til anvendelsen af
biogas som motorbrændstof i stationære stempelmotor-
anlæg i anlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW,
hvorved de relevante kontrolbestemmelser i gasafgifts-
loven finder anvendelse i dette tilfælde.
Til nr. 22 og 23
Når der sker ændringer i de gældende energiafgifter i
form af nye satser eller nye energiafgifter, er det nød-
vendigt at tilpasse bilagene i energiafgiftslovene, der
indeholder de indekserede afgiftssatser. Der henvises til
lov nr. 1536 af 19. december 2007 om ændring af for-
skellige energiafgiftslove m.v., jf. forslag L 8 fremsat af
skatteministeren den 28. november 2007.
Der henvises her til aftalen
Lavere skat på arbejde,
som er indgået mellem regeringen (Venstre og Det Kon-
servative Folkeparti) og Dansk Folkeparti den 3. sep-
tember 2007, hvoraf det fremgår, at energiafgifterne skal
indekseres. Aftalen er udmøntet i lov nr. 1536 af 19. de-
cember 2007.
Det foreslås derfor at indeksere afgiften på andre kli-
magasser end CO
2
i årene 2010-2014. Det foreslås end-
videre at videreføre indekseringen af energiafgifter efter
2015, jf. aftalen om
Forårspakke 2.0.
Til nr. 24
Der foreslås en ny § 7 b i CO
2
-afgiftsloven, hvorefter
elpatronordningen i CO
2
-afgiftsloven udvides. Der hen-
vises til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger og til
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, vedrørende
de nye bestemmelser i elafgiftslovens § 11 f, stk. 1-4,
om udvidelsen af elpatronordningen. Som følge af den
nye § 7 b foreslås, at overskriften i lovens bilag 3 om
satser for elpatronordningen tilpasses svarende til det
nye.
Til § 6
Til nr. 1
Det foreslås at registreringsbestemmelsen i lov om af-
gift af kvælstofoxider forsynes med en hjemmel om
registreringspligt for virksomheder, der leverer afgifts-
pligtig naturgas.
Ved den, der leverer afgiftspligtig gas, omfattet af bi-
lag 1, nr. 11 og 12, forstås i denne lov distributionssel-
skaber og transmissionsselskaber, der er omfattet af § 10
i lov om naturgasforsyning, og selskaber, der driver sær-
lige bygasnet.
Til § 7
Til nr. 1
Ved forslaget ophæves tidsbegrænsningen på 4 år for
fritagelsen for betaling af PSO-bidrag ved brug af elek-
tricitet i elpatroner og lignende i forbindelse med var-
meleverancer, jf. elforsyningslovens § 9 a, stk. 1. Tillige
ændres fritagelsen til at omfatte det elforbrug, som med-
går til at producere fjernvarme til forbrugere ved hjælp
af elektricitet, og for hvilket der sker tilbagebetaling af
elafgift ifølge lov om elafgift. Med PSO-bidrag menes
beløb, som elforbrugerne betaler over eltarifferne til
dækning af omkostninger til fremme af miljøvenlig elek-
tricitet m.v., som påhviler Energinet.dk i medfør af
elforsyningsloven.
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring
af elafgiftsloven, hvorved elafgiften tilbageføres til en
bredere kreds af fjernvarmeproducenter end hidtil og
den tilsvarende tidsbegrænsning for afgiftsnedsættelser-
ne i elafgiftsloven ophæves.
Den nuværende bestemmelse om PSO-fritagelse er
indført sammen med nedsættelsen af elafgiften ved lov
nr. 1417 af 21. december 2005 og vedrører forbrug af
elektricitet til fremstilling af fjernvarme på et kraft-var-
me-værk eller på et fjernvarmeværk, som den 1. oktober
2005 var indrettet til kraft-varme-produktion. Der er
fastsat nærmere bestemmelser om adgangen til PSO-fri-
tagelse ved bekendtgørelse nr. 324 af 28. april 2009 om
fritagelse for betaling til dækning af offentlige forplig-
telser for forbrug af elektricitet til produktion af varme
i medfør af § 9 a i elforsyningsloven.
Til nr. 2
Ved forslaget ophæves endvidere tidsbegrænsningen
på 4 år for fritagelsen for betaling af PSO-bidrag som
nævnt i elforsyningslovens § 9 a, stk. 2. Ifølge denne
bestemmelse fritages en egenproducent af varme fra et
kraft-varme-værk for PSO-bidrag af det elforbrug, som
medgår til at producere varme i det varmeproduce-rende
anlæg ved hjælp af elektricitet.
Fritagelsen i medfør af § 9 a, stk. 2, er indført ved lov
nr. 529 af 16. juni 2006 samtidig med en nedsættelse af
CO2-afgift af elektricitet, der medgår til fremstilling af
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0038.png
38
varme i elpatroner og lignende til brug ved nærme-re
angivne tunge processer. Det fremgår af bekendtgørelse
nr. 324 af 28. april 2009 om fritagelse for betaling til
dækning af offentlige forpligtelser for forbrug af elek-
tricitet til produktion af varme i medfør af § 9 a i
elforsyningsloven, at elforbrug, som fritages for PSO-
betaling, svarer til elforbrug omfattet af CO
2
-afgiftsned-
sættelsen. Ophævelsen af tidsbegrænsningen er en
konsekvens af, at den tilsvarende tidsbegrænsning for
afgiftsnedsættelserne i afgiftsloven foreslås ophævet.
Til nr. 3
Ifølge elforsyningslovens § 9 a, stk. 3, som er indsat
ved lov nr. 1417 af 21. december 2005, betales der ik-ke
PSO-bidrag for elektricitet, som fremstilles på solcelle-
anlæg med en installeret effekt på højst 6 kW pr. hus-
stand, og som er undtaget fra elafgift ifølge lov om afgift
af elektricitet. Bestemmelsen er indsat i sam-menhæng
med, at elafgiftsfritagelsen for elektricitet fra solcelle-
anlæg på højst 6 kW blev gjort permanent.
Bestemmelsen foreslås ophævet, da den ikke kan anses
for at have en praktisk funktion på grund af senere æn-
dringer i regelsættet, som indebærer en bedre stilling for
elektricitet fra solcelleanlæg. Med hjemmel i elforsy-
ningslovens § 8 b, som er indsat ved lov nr. 549 af 6. juni
2007, er der fastsat regler om, at der ikke betales noget
PSO-bidrag af elektricitet produceret på solcelleanlæg
med en effekt på 50 kW og derunder, uanset om der er
tale om anlæg i husholdninger, institutioner eller virk-
somheder, jfr. bekendtgørelse nr. 275 af 23. april 2008.
Til § 8
Til nr. 1
I spiritusafgiftslovens § 15, stk. 1, er der fastsat en
række selvstændige grundlag for afgiftsfritagelser. I lov
nr. 1385 af 21. december 2009 er det fastsat, at der i
spiritusafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 4, skal anføres et
"og" i det sidstnævnte grundlag for afgiftsfritagelse. I
sammenhæng med, at den vedtagne lov nr. 1385 af 21.
december 2009 endnu ikke er trådt i kraft på tidspunktet
for fremsættelsen af lovforslaget, foreslås det i lovfor-
slagets § 8, at nyaffatte spiritusafgiftslovens § 15, stk. 1,
nr. 3, 4 og 5, og herunder anføre et »eller« i det sidst-
nævnte grundlag for afgiftsfritagelse efter § 15, stk. 1,
nr. 4. Dermed bliver det præciseret, at der er tale om
indbyrdes selvstændige grundlag for afgiftsfritagelser.
Til § 9
Til nr. 1
I tobaksafgiftslovens § 29, stk. 1, er der fastsat en ræk-
ke selvstændige grundlag for afgiftsfritagelser. I lov nr.
1385 af 21. december 2009 er det fastsat, at der i to-
baksafgiftslovens § 29, stk. 1, nr. 5, skal anføres et »og«
i det sidstnævnte grundlag for afgiftsfritagelse.
Efter lov nr. 1385 af 21. december 2009 er det endvi-
dere fastsat, at "registreret oplagshaver" efter mineral-
olieafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftslo-
ven samt øl- og vinafgiftsloven fremover betegnes
"autoriseret oplagshaver". Et enkelt sted, i tobaksafgifts-
lovens § 29, stk. 1, nr. 4, er der ved lov nr. 1385 af 21.
december 2009 ikke foretaget den fornødne konsekvens-
rettelse.
I sammenhæng med, at den vedtagne lov nr. 1385 af
21. december 2009 endnu ikke er trådt i kraft på tids-
punktet for fremsættelsen af lovforslaget, foreslås det i
lovforslagets § 9 at nyaffatte tobaksafgiftslovens § 29,
stk. 1, nr. 4, 5 og 6. Herunder foreslås det at ændre "re-
gistreret" til "autoriseret" i stk. 1, nr. 4 samt foreslås at
anføre et "eller" i det sidstnævnte grundlag for afgifts-
fritagelse efter § 29, stk. 1, nr. 5. Dermed bliver det
præciseret, at der er tale om indbyrdes selvstændige
grundlag for afgiftsfritagelser.
Til § 10
Til nr. 1
I øl- og vinafgiftslovens § 11 stk. 1, er der fastsat en
række selvstændige grundlag for afgiftsfritagelser. I lov
nr. 1385 af 21. december 2009 er det fastsat, at der i øl-
og vinafgiftslovens § 11 stk. 1, nr. 4, skal anføres et "og"
i det sidstnævnte grundlag for afgiftsfritagelse. I sam-
menhæng med, at den vedtagne lov nr. 1385 af 21.
december 2009 endnu ikke er trådt i kraft på tidspunktet
for fremsættelsen af lovforslaget, foreslås det i lovfor-
slagets § 10, at nyaffatte øl- og vinafgiftslovens § 11,
stk. 1, nr. 3, 4 og 5, og herunder anføre et "eller" i det
sidstnævnte grundlag for afgiftsfritagelse efter § 11, stk.
1, nr. 4. Dermed bliver det præciseret, at der er tale om
indbyrdes selvstændige grundlag for afgiftsfritagelser.
Til § 11
Til nr. 1
CO
2
-afgiften er tidligere nedsat i 4 år for forbrug af
elektricitet til egenproduktion af varme til nærmere an-
givne tunge processer. Denne begrænsning på 4 år fore-
slås ophævet svarende til, at den 4-årige begrænsning
ophæves for el til fremstilling af varme under elpatron-
ordningen.
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0039.png
39
Ovennævnte nedsættelse af CO
2
-afgiften blev indsat i
CO2-afgiftsloven ved § 7, nr. 1, i lov nr. 520 af 7. juni
2006. Den 4-årige begrænsning for nedsættelsen af
CO
2
-afgiften blev indsat i samme lovs § 9, stk. 2, 2. pkt.
med henvisning til den 4-årige tidsbegrænsning for bl.a.
el til fremstilling af varme under elpatronordningen.
Til § 12
Til stk. 1
Skatteministeriet er i dialog med EU-Kommissionen
om, hvorvidt ændringerne vedrørende elpatronordnin-
gen i energiafgiftslovene, CO
2
-afgiftsloven og elforsy-
ningsloven helt eller delvis skal statsstøttenotificeres
efter statsstøttereglerne. Eventuelle ændringer vedrø-
rende elpatronordningen, som skal statsstøttenotificeres,
kan først træde i kraft, når EU-Kommissionens godken-
delse foreligger.
Det foreslås derfor, at skatteministeren bemyndiges til
at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for de forskellige
ændringer vedrørende elpatronordningen i energiaf-
giftslovene, CO
2
-afgiftsloven og elforsyningsloven.
Til stk. 2
Det foreslås, at reglerne om udvidelse af solcelleord-
ningen træder i kraft 1. juli 2010.
Til stk. 3
I overensstemmelse med aftalen
Forårspakke 2.0
mel-
lem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkepar-
ti) og Dansk Folkeparti foreslås det, at forslaget om at
indføre en afgift på andre klimagasser end CO
2
(som
indebærer forslag til ændringer af bestemmelser i CO
2
-
afgiftsloven) træder i kraft den 1. januar 2011.
Til stk. 4
Det foreslås, at lade en række nærmere angivne dele
af loven træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lov-
tidende. Det drejer sig om forslaget om den isolerede
justering af reglerne om godtgørelse af elafgift, tilpas-
ninger af elafgiftslovens opgørelsesregler af energifor-
bruget til komfortkøling, ændringen af energiafgiftslo-
venes angivelse af standardenergiindholdet i biogas,
forslaget om ændringer til registreringsbestemmelsen i
lov om afgift af kvælstofoxider samt konsekvensrettel-
serne og præciseringerne i mineralolieafgiftsloven, spi-
ritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven samt øl- og vinaf-
giftsloven.
Til stk. 5
Eftersom lov nr. 1385 af 21. december 200 om ændring
af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov
om afgift af spiritus m.m., lov om tobaksafgifter, lov om
afgift af øl, vin og frugtvin m.m. og forskellige andre
love for størstedelens vedkommende træder i kraft den
1. april 2010, foreslås det, at ændringerne i mineraloli-
eafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven
samt øl- og vinafgiftsloven, der udelukkende har karak-
ter af konsekvensrettelser og præciseringer, der er fuld-
stændig neutrale i såvel bebyrdende som begunstigende
retning, skal have virkning fra 1. april 2010.
Til stk. 6
Det foreslås, at lovens bestemmelser finder anvendel-
se på varer, der udleveres til forbrug fra registrerede
virksomheder etc. fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt.
Til stk. 7
Det foreslås, at lovens bestemmelser finder anvendel-
se på løbende leverancer på en så stor andel af leveran-
cerne, der er sket, fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt og
indtil afregningstidspunktet.
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0040.png
40
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om afgift af elektricitet (elafgiftsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af 3. maj 2006,
som ændret ved § 2 i lov nr. 1536 af 19. de-
cember 2007, § 1 i lov nr. 528 af 17. juni 2008,
§ 79 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 1
i lov nr. 527 af 12. juni 2009, § 1 i lov nr. 1384
af 21. december 2009 og senest ved § 3 i lov
nr. 1516 af 27. december 2009, foretages føl-
gende ændringer:
§ 2.
Undtaget fra afgiften er elektricitet,
som:
a. - - -
b. - - -
c. - - -
d. - - -
e.fremstilles på solcelleanlæg med en instal-
leret effekt på højst 6 kW pr. husstand, og som
er tilsluttet elinstallationen i boliger eller i an-
den ikke-erhvervsmæssigt benyttet bebyggel-
se. Det er en forudsætning for afgiftsfriheden,
at elselskabet afregner solcelleproduceret
elektricitet fra elproducenten og leveret elek-
tricitet til elproducenten til samme pris pr.
kWh, og at der ikke er tilsluttet elinstallatio-
nen anden form for elproduktionsanlæg.
Stk. 2.
- - -
§ 11.
- - -
Stk. 2.
- - -
Stk. 3.
Tilbagebetalingen kan ikke finde sted
for afgiftspligtig elektricitet og varme, som
forbruges i vandvarmere, varmepumper til
opvarmning af brugsvand, elektriske radiato-
rer, strålevarmeanlæg, varmeblæsere, kon-
vektionsovne, varmepumper og lignende an-
læg, der anvendes til fremstilling af
rumvarme, herunder varme, som leveres fra
virksomheden. Undtaget er dog forbrug af
elektricitet i rumvarmeaggregater, der mid-
lertidigt placeres i et lokale for at dække et
1.
§ 2, stk. 1,
litra e, affattes således:
»e.fremstilles på elproduktionsanlæg omfat-
tet af § 2, stk. 2 eller 3, i lov om fremme af
vedvarende energi med en installeret effekt på
højst 6 kW pr. husstand, og som er tilsluttet
elinstallationen i boliger eller i ikke-erhvervs-
mæssigt benyttet bebyggelse. Der kan afreg-
nes på årsbasis. For så vidt angår ikke-
erhvervsmæssig bebyggelse sidestilles 100
m
2
bebygget areal med en husstand. «
2.
I
§ 11, stk. 3,
indsættes som 5. og 6. pkt.:
Tilbagebetaling kan heller ikke finde sted
for elektricitet, der er medgået til fremstilling
af varme, som er leveret til virksomheden, og
som virksomheden forbruger som rumvarme
eller varmt vand eller leverer til andre. Der
ydes dog tilbagebetaling for afgiften af var-
me, der forbruges i lukkede anlæg til frem-
stilling eller forarbejdning af varer, og som
indirekte bidrager til rumopvarmning, så-
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0041.png
41
kortvarigt rumvarmebehov. Endvidere ydes
der ikke tilbagebetaling af afgiften af elektri-
citet og varme, der direkte eller indirekte an-
vendes til fremstilling af kulde, som leveres
fra virksomheden. Tilbagebetaling kan heller
ikke finde sted for elektricitet og varme, der
direkte eller indirekte anvendes til fremstil-
ling af kulde, eller af kulde leveret til virk-
somheden til køling af rum, hvor kølingen
sker af komfortmæssige hensyn.
Stk. 4-5.
- - -
Stk. 6.
Der kan ydes fuld tilbagebetaling i
det omfang, en måling af det faktiske forbrug
vedrører et areal under 100 m², såfremt der
indbetales en afgift af de pågældende rum på
10 kr. pr. m² pr. måned. Afgiften erlægges
ved, at den samlede tilbagebetaling efter lov
om energiafgift af mineralolieprodukter mv.,
lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv.,
lov om afgift af naturgas og bygas og denne
lov nedsættes. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende
anvendelse for kulde.
Stk. 7-16.
- - -
fremt højst 10 pct. af den energi, der er for-
brugt i anlægget, bidrager til rumopvarmning.
«
3.
I
§ 11, stk. 6,
indsættes som 4-7 pkt.:
»En forholdsmæssig del af afgiften af kulde,
der forbruges til både tilbagebetalingsberetti-
gede formål og ikke-tilbagebetalingsberetti-
gede formål, kan tilbagebetales, når en sådan
forholdsmæssig fordeling kan opgøres. Den
tilbagebetalingsberettigede andel kan opgø-
res som forholdet mellem på den ene side den
mængde køleenergi, som forbruges til tilba-
gebetalingsberettigede formål, og på den an-
den side energiindholdet i den samlede
mængde fremstillede kulde. Virksomheden
kan i stedet vælge at opgøre den ikke-tilba-
gebetalingsberettigede andel som forholdet
mellem på den ene side den mængde køle-
energi, som forbruges til ikke-tilbagebeta-
lingsberettigede formål, og på den anden side
energiindholdet i den samlede mængde frem-
stillede kulde. Såfremt målingen af køleener-
gi til ikke-tilbagebetalingsberettigede formål
ikke foretages i umiddelbar nærhed af det an-
læg, hvor kulden produceres, tillægges den
målte ikke-tilbagebetalingsberettigede køle-
energi 10 pct.«
4.
§ 11, stk. 17,
affattes således:
»Stk. 17.
Momsregistrerede varmeprodu-
center, der leverer varme uden samtidig pro-
duktion af elektricitet til de kollektive fjern-
varmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få
tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af
afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af
varme til de samme kollektive fjernvarmenet
eller lignende fjernvarmenet, som værkernes
kraft-varme-kapacitet vedrører, hvis den
momsregistrerede virksomhed er et værk,
Stk. 17.
Momsregistrerede varmeproducen-
ter, der leverer varme uden samtidig produk-
tion af elektricitet til de kollektive fjernvar-
menet, og som har kraft-varme-kapacitet efter
stk. 18, eller som den 1. oktober 2005 havde
kraft-varme-kapacitet efter stk. 18, samt vær-
ker omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift
af mineralolieprodukter m.v. kan få tilbage-
betalt en del af afgiften af forbrug af afgifts-
pligtige varer anvendt til fremstilling af varme
leveret til de samme kollektive fjernvarmenet,
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0042.png
42
som kraft-varme-kapaciteten vedrører. Den
del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr. GJ
fjernvarme ab værk (2015-niveau) eller 18,1
øre pr. kWh fjernvarme ab værk (2015-ni-
veau), tilbagebetales. Såfremt der ved frem-
stillingen af fjernvarme anvendes både af-
giftspligtig elektricitet efter denne lov og
andre brændsler eller energikilder, nedsættes
de 50,1 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau)
eller 18,1 øre pr. KWh fjernvarme (2015-ni-
veau) forholdsmæssigt. I perioden 2010-2014
er satserne nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i
bilag 5. Satserne nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres
efter § 32 a i lov om energiafgift af mineral-
olieprodukter m.v.
Stk. 18.
- - -
som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 18,
eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter
stk. 18 den 1. oktober 2005, eller 3) er omfat-
tet af bilag 1 til lov om energiafgift af mine-
ralolieprodukter m.v. Den del af afgiften, der
overstiger 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk
(2015-niveau) eller 18,1 øre pr. kWh varme
ab værk (2015-niveau) tilbagebetales. Så-
fremt der ved fremstillingen af varme anven-
des både afgiftspligtig elektricitet efter denne
lov og andre brændsler eller energikilder,
nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk
(2015-niveau) eller 18,1 øre pr. kWh varme
ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. I pe-
rioden 2010-2014 er satserne nævnt i 2. og 3.
pkt. som anført i bilag 5. Satserne nævnt i 2.
og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om ener-
giafgift af mineralolieprodukter m.v. Det er
en betingelse for tilbagebetalingen, at virk-
somheden også udnytter muligheden for at få
tilbagebetaling af afgift for den samme varme
efter § 7, stk. 7, i lov om kuldioxidafgift af
visse energiprodukter. «
5.
I
§ 11
indsættes som stk. 19 og 20:
»Stk. 19.
Virksomheder, der er momsregi-
strerede, kan vælge at foretage særlig opgø-
relse af tilbagebetaling af afgift. For elektri-
citet til fremstilling af varme for hvilken en
varmeproducent får delvis tilbagebetaling af
afgift efter stk. 17, tilbagebetales den rester-
ende afgift af denne elektricitet til forbrugeren
af varmen. Tilbagebetalingen af den resteren-
de afgift nedsættes med 25,7 pct. For perioden
2010-2012 nedsættes tilbagebetalingen af den
resterende afgift som anført i bilag 8. Det er
en betingelse for tilbagebetaling, at virksom-
heden anvender varmen til formål nævnt i
stk. 3, 6. pkt. eller stk. 4. En forholdsmæssig
del af varmen kan henregnes til anvendelser,
som er nævnt i 5. pkt., i de tilfælde, hvor sam-
me anlæg forsyner såvel anvendelser, som er
nævnt i 5. pkt., som andre anvendelser i virk-
somheden, når en sådan fordeling kan opgø-
res. Reglerne om fordeling i § 11, stk. 5, nr.
4, i lov om energiafgift af mineralolieproduk-
ter m.v. finder tilsvarende anvendelse.
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0043.png
43
Stk. 20.
Hvis en virksomhed vælger at op-
gøre tilbagebetaling for varme efter reglerne
i stk. 19, skal virksomheden benytte denne
opgørelsesmetode for hele kalenderåret,
hvorved der for samme år ikke kan ske opgø-
relse af tilbagebetaling for varmen efter denne
lovs øvrige regler om tilbagebetaling. I givet
fald finder denne lovs øvrige regler, herunder
regler om opgørelsesperioder og overskud-
svarmeafgifter, anvendelse, som om der ydes
tilbagebetaling efter den eller de af denne lovs
forskellige andre regler om tilbagebetaling,
som ville finde anvendelse, hvis det ikke var
valgt at bruge muligheden for særlig opgørel-
se af tilbagebetaling i stk. 19.«
6.
Efter § 11 e indsættes:
Ȥ 11 f.Momsregistrerede
varmeproducen-
ter, der producerer varme uden samtidig pro-
duktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en
del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige va-
rer anvendt til fremstilling af varme til eget
forbrug i den momsregistrerede virksomhed
via interne varmesystemer, jf. dog stk. 2, hvis
den momsregistrerede virksomhed er et værk,
som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4,
eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter
stk. 4 den 1. oktober 2005, eller 3) er omfattet
af bilag 1 til lov om energiafgift af mineral-
olieprodukter m.v. Andre momsregistrerede
fjernvarmeproducenter, der producerer var-
me uden samtidig produktion af elektricitet,
kan få tilbagebetalt en del af afgiften af for-
brug af afgiftspligtige varer anvendt til frem-
stilling af varme leveret til kollektive fjern-
varmenet eller lignende fjernvarmenet, jf. dog
stk. 2 og 3. Den del af afgiften, der overstiger
50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau)
eller 18,1 øre pr. kWh varme ab værk (2015-
niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved frem-
stillingen af varme anvendes både afgiftsplig-
tig elektricitet efter denne lov og andre
brændsler eller energikilder, nedsættes de
50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau)
eller 18,1 øre pr. kWh varme ab værk (2015-
niveau) forholdsmæssigt. Indtil år 2015 er
satserne nævnt i 3. og 4. pkt. som anført i bilag
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0044.png
44
5. Satserne nævnt i 3. og 4. pkt. (2015-niveau)
reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v.
Stk. 2.
Det er en betingelse for tilbagebeta-
ling af afgift for varme efter stk. 1, at virk-
somheden også udnytter muligheden for at få
tilbagebetaling af afgift for den samme varme
efter § 7 b i lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter.
Stk. 3.
Det er en betingelse for tilbagebeta-
ling i et kalenderår efter stk. 1, 2. pkt., at 100
pct. af varmeleverancen fra de fjernvarmenet,
som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i
mindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er
kommet fra eller kunne være kommet fra
momsregistrerede virksomheder med kraft-
varme-kapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet
af bilag 1 til lov om afgift af mineraloliepro-
dukter m.v. Dette skal på forlangende kunne
dokumenteres over for told- og skatteforvalt-
ningen.
Stk. 4.
Virksomheden har kraft-varme-ka-
pacitet, hvis virksomheden leverer varme til
kollektive fjernvarmenet eller lignende fjern-
varmenet, og 100 pct. af varmeleverancen i
mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvar-
meenheden. Mindst 25 pct. af produktionen
af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden
skal udgøres af elektricitet. Dette skal på for-
langende kunne dokumenteres over for told-
og skatteforvaltningen.
Stk. 5.
Reglerne om særlig opgørelse af til-
bagebetaling af afgift m.v. i § 11, stk. 19 og
20, finder tilsvarende anvendelse for elektri-
citet til fremstilling af varme, for hvilken en
varmeproducent får delvis tilbagebetaling af
afgift efter stk. 1.«
7.
Bilag 2-7
ophæves og i stedet indsættes:
Se tabel 1 a
Se tabel 1 b
§2
I lov om afgift af naturgas og bygas (gasaf-
giftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 298 af 3.
april 2006, som ændret ved § 3 i lov nr. 1536
af 19. december 2007, § 4 i lov nr. 524 af 17.
juni 2008, § 2 i lov nr. 528 af 17. juni 2008,
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0045.png
45
§ 87 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 11
i lov nr. 461 af 12. juni 2009, § 2 i lov nr. 527
af 12. juni 2009 og senest ved § 2 i lov nr.
1384 af 21. december 2009, foretages følgen-
de ændringer:
1.
I
§ 8, stk. 2,
ændres »19,7« til: »23,3«.
§ 8.
- - -
Stk. 2.
Der ydes afgiftsfritagelse eller -godt-
gørelse af varer, der medgår til fremstilling af
elektricitet i kraftværker og kraft-varme-vær-
ker omfattet af bilag 1 og i andre kraftværker
og kraft-varme-værker, når der skal betales
afgift efter lov om afgift af elektricitet. An-
delen af varer til fremstilling af elektricitet
ved kraft-varme-produktion beregnes enten
som det samlede forbrug af varer fratrukket
kraft-varme-produktionen divideret med
1,25, idet der dog højst kan opnås friholdelse
for afgift efter denne lov svarende til elektri-
citetsproduktionen divideret med 0,35, eller
som forholdet mellem på den ene side ener-
giindholdet i den fremstillede mængde elek-
tricitet divideret med 0,65 og på den anden
side det totale energiindhold i de indfyrede
brændsler. Den metode, som virksomhederne
vælger, skal benyttes i hele kalenderåret. Hvis
energiindholdet i brændsler ikke kan doku-
menteres, anvendes energiindholdet som an-
ført i denne bestemmelse. Virksomheder, der
foretager opgørelse af energiindholdet i
brændsler efter faktisk brændværdi, skal kon-
statere eller verificere brændværdien og på
forlangende fremvise dokumentation herfor
over for told- og skatteforvaltningen. Den
producerede varme skal måles. Endvidere
skal al den producerede elektricitet måles.
Energiindholdet udgør:
–- - - -
Biogas 19,7 MJ/Nm3
–- - -
Energiindholdet i slam og gødning udgør dog
henholdsvis 10 GJ/t og 14 GJ/t fratrukket 1,2 pct.
pr. procentpoint vandindhold. Virksomhederne
skal konstatere eller verificere vandindholdet og
på forlangende kunne fremvise dokumentation
herfor over for told- og skatteforvaltningen.
MJ = megajoule
GJ = gigajoule.
Stk.-3.
- - -
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0046.png
46
Stk. 4.
Momsregistrerede varmeproducen-
ter, der leverer varme uden samtidig produk-
tion af elektricitet til de kollektive fjernvar-
menet, og som har kraft-varme-kapacitet efter
stk. 5, eller som den 1. oktober 2005 havde
kraft-varme-kapacitet efter stk. 5, samt vær-
ker omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift
af mineralolieprodukter m.v. kan få tilbage-
betalt en del af afgiften af forbrug af afgifts-
pligtige varer anvendt til fremstilling af varme
leveret til de samme kollektive fjernvarmenet,
som kraft-varme-kapaciteten vedrører. Den
del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr. GJ
fjernvarme ab værk (2015-niveau), tilbage-
betales. Såfremt der ved fremstillingen af
fjernvarme anvendes både afgiftspligtige va-
rer efter denne lov og andre brændsler eller
energikilder, nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ
fjernvarme (2015-niveau) forholdsmæssigt. I
perioden 2010-2014 er satserne som nævnt i
2. og 3. pkt. som anført i bilag 4. Satserne
nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i
lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v.
Stk. 5.
- - -
2.
§ 8, stk. 4,
affattes således:
»Stk. 4.
Momsregistrerede varmeproducenter,
der leverer varme uden samtidig produktion af
elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller
lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del
af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer an-
vendt til fremstilling af varme til de samme kol-
lektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarme-
net, som værkernes kraft-varme-kapacitet
vedrører, hvis den momsregistrerede virksomhed
er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter
stk. 5, eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter
stk. 5 den 1. oktober 2005, eller 3) er omfattet af
bilag 1. Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr.
pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau), tilba-
gebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjern-
varme anvendes både afgiftspligtige varer efter
denne lov og andre brændsler eller energikilder,
nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-ni-
veau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter
reglerne i stk. 3. I perioden 2010 – 2014 er sat-
serne, som er nævnt i 2. og 3. pkt., som anført i
bilag 4. Satserne nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres
efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolie-
produkter m.v. Det er en betingelse for tilbagebe-
talingen, at virksomheden også udnytter mulig-
heden for at få tilbagebetaling af afgift for den
samme varme efter § 7, stk.7, i lov om kuldioxid-
afgift af visse energiprodukter. «
3.
Efter § 8 indsættes:
Ȥ 8 a.Momsregistrerede
varmeproducen-
ter, der producerer varme uden samtidig pro-
duktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en
del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige va-
rer anvendt til fremstilling af varme til eget
forbrug i den momsregistrerede virksomhed
via interne varmesystemer, jf. dog stk. 2, hvis
den momsregistrerede virksomhed er et værk,
som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4,
eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter
stk. 4 den 1. oktober 2005, eller 3) er omfattet
af bilag 1. Andre momsregistrerede fjernvar-
meproducenter, der producerer varme uden
samtidig produktion af elektricitet, kan få til-
bagebetalt en del af afgiften af forbrug af
afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af
varme leveret til kollektive fjernvarmenet el-
ler lignende fjernvarmenet, jf. dog stk. 2 og 3.
Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr.
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0047.png
47
GJ varme ab værk (2015-niveau) tilbagebe-
tales. Såfremt der ved fremstillingen af varme
anvendes både afgiftspligtige varer efter den-
ne lov og andre brændsler eller energikilder,
nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk
(2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebeta-
ling sker efter reglerne i § 8, stk. 3. Indtil år
2015 er satserne nævnt i 3. og 4. pkt. som an-
ført i bilag 4. Satserne nævnt i 3. og 4. pkt.
(2015-niveau) reguleres efter § 32 a i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Stk. 2.
Det er en betingelse for tilbagebeta-
ling af afgift for varme efter stk. 1, at virk-
somheden også udnytter muligheden for at få
tilbagebetaling af afgift for den samme varme
efter § 7 b i lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter.
Stk. 3.
Det er en betingelse for tilbagebeta-
ling i et kalenderår efter stk. 1. 2. pkt., at 100
pct. af varmeleverancen fra de fjernvarmenet,
som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i
mindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er
kommet fra eller kunne være kommet fra
momsregistrerede virksomheder med kraft-
varmekapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet
af bilag 1. Dette skal på forlangende kunne
dokumenteres over for told- og skatteforvalt-
ningen.
Stk. 4.
Virksomheden har kraftvarmekapa-
citet, hvis virksomheden leverer varme til kol-
lektive fjernvarmenet eller lignende fjernvar-
menet, og 100 pct. af varmeleverancen i
mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvar-
meenheden. Mindst 25 pct. af produktionen
af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden
skal udgøres af elektricitet. Dette skal på for-
langende kunne dokumenteres over for told-
og skatteforvaltningen. «
4.
Overskriften til
bilag 4
affattes således:
»Satser for elpatronordningen i gasafgifts-
loven«
§3
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks
m.v. (kulafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 1068 af 30. oktober 2006, som ændret ved
Satser for gasafgiftslovens § 8, stk. 4
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0048.png
48
§ 4 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, § 3 i
lov nr. 528 af 17. juni 2008, § 2 i lov nr. 461
af 12. juni 2009, § 3 i lov nr. 527 af 12. juni
2009 og senest ved § 3 lov nr. 1384 af 21.
december 2009, foretages følgende ændrin-
ger:
1.
I
§ 7, stk. 1,
ændres »19,7« til: »23,3«
§ 7.
Der ydes afgiftsfritagelse eller -godt-
gørelse af varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5,
der medgår til fremstilling af elektricitet i
kraftværker og kraft-varme-værker omfattet
af bilag 1 og i andre kraftværker og kraft-var-
me-værker, når der skal betales afgift efter lov
om afgift af elektricitet. Andelen af varer til
fremstilling af elektricitet ved kraft-varme-
produktion beregnes enten som det samlede
forbrug af varer fratrukket kraft-varme-pro-
duktionen divideret med 1,25, idet der dog
højst kan opnås friholdelse for afgift efter
denne lov svarende til elektricitetsproduktio-
nen divideret med 0,35, eller som forholdet
mellem på den ene side energiindholdet i den
fremstillede mængde elektricitet divideret
med 0,65 og på den anden side det totale ener-
giindhold i de indfyrede brændsler. Den me-
tode, som virksomhederne vælger, skal be-
nyttes i hele kalenderåret. Hvis energiindhol-
det i brændsler ikke kan dokumenteres,
anvendes energiindholdet som anført i denne
bestemmelse. Virksomheder, der foretager
opgørelse af energiindholdet i brændsler efter
faktisk brændværdi, skal konstatere eller ve-
rificere brændværdien og på forlangende
fremvise dokumentation herfor over for told-
og skatteforvaltningen. Den producerede var-
me skal måles. Endvidere skal al den produ-
cerede elektricitet måles.
Energiindholdet udgør: - - -
Biogas 19,7
---
Energiindholdet i slam og gødning udgør
dog henholdsvis 10 GJ/t og 14 GJ/t fratrukket
1,2 pct. pr. procentpoint vandindhold. Virk-
somhederne skal konstatere eller verificere
vandindholdet og på forlangende kunne frem-
vise dokumentation herfor over for told- og
skatteforvaltningen.
MJ = megajoule
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0049.png
49
GJ = gigajoule.
Stk. 2.
- - -
Stk. 3.
Momsregistrerede varmeproducen-
ter, der leverer varme uden samtidig produk-
tion af elektricitet til de kollektive fjernvar-
menet, og som har kraft-varme-kapacitet efter
stk. 4, eller som den 1. oktober 2005 havde
kraft-varme-kapacitet efter stk. 4, samt vær-
ker omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift
af mineralolieprodukter m.v. kan få tilbage-
betalt en del af afgiften af forbrug af afgifts-
pligtige varer anvendt til fremstilling af varme
leveret til de samme kollektive fjernvarmenet,
som kraft-varme-kapaciteten vedrører. Den
del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr. GJ
fjernvarme ab værk (2015-niveau), tilbage-
betales. Såfremt der ved fremstillingen af
fjernvarme anvendes både afgiftspligtige va-
rer efter denne lov og andre brændsler eller
energikilder, nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ
(2015-niveau) fjernvarme forholdsmæssigt.
Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 2. I
perioden 2010-2014 er satserne i 2. og 3. pkt.
som anført i bilag 4. Satserne nævnt i 2. og 3.
pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift
af mineralolieprodukter m.v.
Stk. 4-8.
- - -
2.
§ 7, stk. 3,
affattes således:
»Stk.
3.
Momsregistrerede varmeproducen-
ter, der leverer varme uden samtidig produk-
tion af elektricitet til de kollektive fjernvar-
menet eller lignende fjernvarmenet, og som er
værker med kraft-varme-kapacitet efter stk. 4,
eller som er værker som den 1. oktober 2005
havde kraft-varmekapacitet efter stk. 4, eller
som er værker omfattet af bilag 1, kan få til-
bagebetalt en del af afgiften af forbrug af
afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af
varme leveret til de samme kollektive fjern-
varmenet eller lignende fjernvarmenet, som
værkernes kraft-varme-kapacitet vedrører.
Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr.
GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau), tilba-
gebetales. Såfremt der ved fremstillingen af
fjernvarme anvendes både afgiftspligtige va-
rer efter denne lov og andre brændsler eller
energikilder, nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ
fjernvarme (2015-niveau) forholdsmæssigt.
Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 2. I
perioden 2010 – 2014 er satserne som er
nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 4. Sat-
serne nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32
a i lov om energiafgift af mineralolieproduk-
ter m.v. Det er en betingelse for tilbagebeta-
lingen, at den ydes sammen med tilbagebeta-
ling af afgift for den samme varme efter § 7,
stk.7, i lov om kuldioxidafgift af visse ener-
giprodukter. «
3.
Efter § 7 a indsættes:
Ȥ 7 b.Momsregistrerede
varmeproducen-
ter, der producerer varme uden samtidig pro-
duktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en
del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige va-
rer anvendt til fremstilling af varme til eget
forbrug i den momsregistrerede virksomhed
via interne varmesystemer, jf. dog stk. 2, hvis
den momsregistrerede virksomhed er et værk,
som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4,
eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter
stk. 4 den 1. oktober 2005, eller 3) er omfattet
af bilag 1. Andre momsregistrerede fjernvar-
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0050.png
50
meproducenter, der producerer varme uden
samtidig produktion af elektricitet, kan få til-
bagebetalt en del af afgiften af forbrug af
afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af
varme leveret til kollektive fjernvarmenet el-
ler lignende fjernvarmenet, jf. dog stk. 2 og 3.
Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr.
GJ varme ab værk (2015-niveau) tilbagebe-
tales. Såfremt der ved fremstillingen af varme
anvendes både afgiftspligtige varer efter den-
ne lov og andre brændsler eller energikilder,
nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk
(2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebeta-
ling sker efter reglerne i § 7, stk. 2. Indtil år
2015 er satserne nævnt i 3. og 4. pkt. som an-
ført i bilag 4. Satserne nævnt i 3. og 4. pkt.
(2015-niveau) reguleres efter § 32 a i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Stk. 2.
Det er en betingelse for tilbagebeta-
ling af afgift for varme efter stk. 1, at virk-
somheden også udnytter muligheden for at få
tilbagebetaling af afgift for den samme varme
efter § 7 b i lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter.
Stk. 3.
Det er en betingelse for tilbagebeta-
ling i et kalenderår efter stk. 1. 2. pkt., at 100
pct. af varmeleverancen fra de fjernvarmenet,
som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i
mindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er
kommet fra eller kunne være kommet fra
momsregistrerede virksomheder med kraft-
varme-kapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet
af bilag 1. Dette skal på forlangende kunne
dokumenteres over for told- og skatteforvalt-
ningen.
Stk. 4.
Virksomheden har kraftvarmekapa-
citet, hvis virksomheden leverer varme til kol-
lektive fjernvarmenet eller lignende fjernvar-
menet, og 100 pct. af varmeleverancen i
mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvar-
meenheden. Mindst 25 pct. af produktionen
af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden
skal udgøres af elektricitet. Dette skal på for-
langende kunne dokumenteres på over for
told- og skatteforvaltningen. «
4.
Overskriften til
bilag 4
affattes således:
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0051.png
51
Satser for kulafgiftslovens § 7, stk. 3
»Satser for elpatronordningen i
kulafgiftsloven«
§4
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v. (mineralolieafgiftsloven), jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 297 af 3. april 2006, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1536 af 19. december
2007, § 2 i lov nr. 524 af 17. juni 2008, § 5 i
lov nr. 528 af 17. juni 2008, § 10 i lov nr. 461
af 12. juni 2009, § 4 i lov nr. 527 af 12. juni
2009, ved § 4 i lov nr. 1384 af 21. december
2009 og senest ved § 1 i lov nr. 1385 af 21.
december 2009, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 3.
Virksomheder, der udvinder eller frem-
stiller afgiftspligtige varer, skal registreres
som oplagshaver hos told- og skatteforvalt-
ningen.
Stk. 2.
Andre virksomheder, der afsætter,
oplagrer eller forbruger afgiftspligtige varer,
kan registreres som oplagshaver hos told- og
skatteforvaltningen, når virksomheden til op-
bevaring af afgiftspligtige varer råder over
lagerkapacitet på mindst 1.000 m³. Virksom-
heder, der afsætter afgiftspligtige varer om-
fattet af § 1, stk. 1, nr. 17 og 18, kan dog
registreres som oplagshaver, når virksomhe-
den har et årligt salg af de nævnte varer på
mindst 100.000 l. Told- og skatteforvaltnin-
gen kan i særlige tilfælde fravige det i 1. pkt.
anførte kapacitetskrav for virksomheder, der
afsætter autogas til videresalg. Hvis flere
virksomheder råder over samme lagerkapaci-
tet, hæftes der forholdsmæssigt for afgift i
forhold til virksomhedernes faktiske anven-
delse af lagerkapaciteten.
Stk. 3.
Virksomheder med et årligt forbrug
på over 4.000 GJ varme målt inden for samme
lokalitet direkte leveret fra et registreret kraft-
varmeværk omfattet af bilag 1 til denne lov
eller en mellemhandler registreret efter stk. 4,
hvor tilbagebetaling af afgift efter § 11 i denne
lov og § 9 i lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter samlet set udgør mindst 90
pct. af afgiften efter begge love, kan registre-
res hos told- og skatteforvaltningen.
1.
§ 3
affattes således:
Ȥ 3.
En autoriseret oplagshaver er en virk-
somhed eller person, der som led i udøvelsen
af sit erhverv har fået autorisation til at frem-
stille, forarbejde, oplægge, modtage eller af-
sende varer under afgiftssuspensionsordnin-
gen i et afgiftsoplag, jf. § 5, stk. 1.
Stk. 2.
Virksomheder, der udvinder eller
fremstiller varer, skal autoriseres som oplags-
haver hos told- og skatteforvaltningen.
Stk. 3.
Andre virksomheder, der afsætter,
oplagrer eller forbruger afgiftspligtige varer,
kan autoriseres som oplagshaver hos told- og
skatteforvaltningen, når virksomheden til op-
bevaring af afgiftspligtige varer råder over
lagerkapacitet på mindst 1.000 m
3
. Virksom-
heder, der afsætter afgiftspligtige varer om-
fattet af § 1, stk. 1, nr. 17 og 18, kan dog
autoriseres som oplagshaver, når virksomhe-
den har et årligt salg af de nævnte varer på
mindst 100.000 l. Told- og skatteforvaltnin-
gen kan i særlige tilfælde fravige det i 1. pkt.,
anførte kapacitetskrav for virksomheder, der
afsætter autogas til videresalg. Hvis flere
virksomheder råder over samme lagerkapaci-
tet, hæftes der forholdsmæssigt for afgift i
forhold til virksomhedernes faktiske anven-
delse af lagerkapaciteten.
Stk. 4.
Virksomheder med et årligt forbrug
på over 4.000 GJ varme, der er målt inden for
samme lokalitet, og som er direkte leveret fra
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0052.png
52
Stk. 4.
Mellemhandlere, som transporterer
varme direkte leveret fra et registreret kraft-
varmeværk omfattet af bilag 1 til denne lov,
hvor mindst 50 pct. af varmen i de seneste 12
måneder er transporteret til virksomheder re-
gistreret efter stk. 3, kan registreres hos told-
og skatteforvaltningen.
Stk. 5.
Mellemhandlere, der registreres efter
stk. 4, skal stille sikkerhed for afgiften af den
varme, som transporteres til andre end de efter
stk. 3 registrerede virksomheder. Sikkerhe-
dens størrelse fastsættes efter § 11, stk. 5, i lov
om opkrævning af skatter og afgifter m.v.
Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte
nærmere regler for sikkerhedsstillelsen.
Stk. 6.
Ved anmodning om registrering efter
stk. 3 eller 4 skal virksomheden over for told-
og skatteforvaltningen dokumentere, at virk-
somheden i de seneste 12 måneder har opfyldt
betingelserne i stk. 3 eller 4, eller sandsynlig-
gøre, at virksomheden i de kommende 12
måneder opfylder betingelserne i stk. 3 eller
stk. 4. Ved opgørelsen af forbrug de seneste
12 måneder benyttes de mængder gas eller
varme, som er målt af de efter stk. 1 eller 4
registrerede virksomheder.
Stk. 7.
Såfremt en virksomhed registreret
efter stk. 3 eller 4 ikke længere opfylder be-
tingelserne for registrering efter stk. 3 eller 4,
skal virksomheden underrette told- og skatte-
forvaltningen.
Stk. 8.
Virksomheder, der på tidspunktet for
ansøgning om registrering efter stk. 3 eller 4
er i restance med skatter og afgifter, kan ikke
registreres i henhold til stk. 3 eller 4.
Stk. 9.
Såfremt virksomheden ikke har afgi-
vet rettidig angivelse, har afgivet urigtig an-
givelse, ikke rettidigt har indbetalt skatter
eller afgifter m.v. eller har været i restance
med skatter og afgifter, kan told- og skatte-
forvaltningen inddrage registreringen efter
stk. 3 eller 4. Virksomheder, der har fået ind-
draget registreringen efter stk. 3 eller 4, kan
tidligst anmode om fornyet registrering efter
stk. 3 eller 4 efter 12 måneder. Told- og skat-
teforvaltningen skal give et registreret kraft-
varmeværk omfattet af bilag 1 til denne lov
et registreret kraftvarmeværk, omfattet af bi-
lag 1, eller en mellemhandler, registret efter
stk. 5, og hvor tilbagebetaling af afgift efter
§ 11 i denne lov og § 9 i lov om kuldioxidafgift
af visse energiprodukter samlet set udgør
mindst 90 pct. af afgiften efter begge love, kan
registreres hos told- og skatteforvaltningen.
Stk. 5.
Mellemhandlere, der transporterer
varme, og som er direkte leveret fra et regi-
streret kraftvarmeværk, omfattet af bilag 1, og
hvor mindst 50 pct. af varmen i de seneste 12
måneder er transporteret til virksomheder, re-
gistreret efter stk. 4, kan registreres hos told-
og skatteforvaltningen.
Stk. 6.
Mellemhandlere, registreret efter
stk. 5, skal stille sikkerhed for afgiften af den
varme, der transporteres til virksomheder,
som ikke er registreret efter stk. 4. Sikkerhe-
dens størrelse fastsættes efter § 11, stk. 5, i lov
om opkrævning af skatter og afgifter m.v.
Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte
nærmere regler for sikkerhedsstillelsen.
Stk. 7.
Ved ansøgning om registrering efter
stk. 4 eller 5, skal virksomheden over for told-
og skatteforvaltningen dokumentere, at virk-
somheden i de seneste 12 måneder har opfyldt
betingelserne i stk. 4 eller 5, eller sandsynlig-
gøre, at virksomheden i de kommende 12
måneder opfylder betingelserne i stk. 4 eller
5. Ved opgørelsen af forbrug de seneste 12
måneder benyttes de mængder af gas eller
varme, som er målt af de autoriserede virk-
somheder efter stk. 2, eller de registrerede
virksomheder efter stk. 5.
Stk. 8.
Såfremt en virksomhed ikke længere
opfylder betingelserne for registrering efter
stk. 4 eller 5, skal virksomheden underrette
told- og skatteforvaltningen.
Stk. 9.
Virksomheder, der på tidspunktet for
ansøgning om registrering efter stk. 4 eller 5
er i restance med skatter og afgifter, kan ikke
registreres i henhold til stk. 4 eller 5.
Stk. 10.
Såfremt virksomheden ikke har af-
givet rettidig angivelse, har afgivet urigtig
angivelse, ikke rettidigt har indbetalt skatter
eller afgifter m.v. eller har været i restance
med skatter og afgifter, kan told- og skatte-
forvaltningen inddrage registreringen efter
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0053.png
53
oplysninger om inddragelse af registreringen
efter stk. 3 eller 4.
Stk. 10.
Registrerede oplagshavere er beret-
tiget til at modtage og oplægge afgiftspligtige
varer under suspension af afgiften. Tilsvaren-
de kan de levere varer til virksomheder i andre
EU-lande og til andre oplagshavere her i lan-
det.
Stk. 11.
Registrering som oplagshaver er be-
tinget af, at der stilles sikkerhed for betaling
af afgifter i EU på mindst 10.000 kr. efter reg-
ler, der fastsættes af skatteministeren, såfremt
virksomheden leverer varer under suspension
af afgiften.
Stk. 12.
Virksomheder, der af miljømyndig-
hederne er godkendt til at indsamle og forar-
bejde spildolie med henblik på genbrug, skal
registreres efter stk. 1.
Stk. 13.
Til de registrerede oplagshavere ud-
stedes et bevis for registreringen.
stk. 4 eller 5. Virksomheder, der har fået ind-
draget registreringen efter stk. 4 eller 5, kan
tidligst anmode om fornyet registrering efter
stk. 4 eller 5 efter 12 måneder. Told- og skat-
teforvaltningen skal give et registreret kraft-
varmeværk, omfattet af bilag 1, oplysning om
inddragelse af registreringen efter stk. 4 eller
5.
Stk. 11.
En her i landet autoriseret oplags-
haver er berettiget til under afgiftssuspensi-
onsordningen at oplægge og modtage varer
fra andre EU-lande samt at afsende varer til
andre EU-lande. En autoriseret oplagshaver
har tilsvarende adgang til at afsende varer ef-
ter loven til andre autoriserede oplagshavere
her i landet. For at få autorisation som op-
lagshaver her i landet skal oplagshaveren hos
told- og skatteforvaltningen stille sikkerhed
for betaling af afgifter af afgiftspligtige varer.
Stk. 12.
Virksomheder, der af miljømyndig-
hederne er godkendt til at indsamle og forar-
bejde spildolie med henblik på genbrug, skal
autoriseres efter stk. 2.
Stk. 13.
Skatteministeren kan fastsætte de
nærmere regler for administration af autori-
sation af oplagshaver her i landet og sikker-
hedsstillelse efter stk. 11.«
2.
§ 9, stk. 1, nr. 3, 4
og 5, affattes således:
»3)varer til brug om bord på skibe i udenrigs-
fart og fiskerifartøjer med en bruttotonnage på
5 t og derover eller en bruttoregistertonnage
på 5 t og derover, dog bortset fra lystfartøjer,
4)varer til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske
repræsentationer, internationale institutioner m.v. samt
de hertil knyttede personer, eller
5)varer til brug for udenlandske NATO-medlemslan-
des væbnede styrker og deres ledsagende civile perso-
nale eller til forsyning af deres messer eller kantiner,
når styrkerne m.v. befinder sig her i landet. «
§ 9.
Der sker afgiftsfritagelse, når en op-
lagshaver leverer
1)benzin til anden teknisk brug end motor-
drift,
2)jetfuel til brug i luftfartøjer, der anvendes
erhvervsmæssigt,
3)varer til brug om bord på skibe i udenrigs-
fart og fiskerfartøjer med en bruttotonnage på
5 t og derover eller en bruttoregistertonnage
på 5 t og derover, dog bortset fra lystfartøjer,
og
4)varer til de i toldlovens § 4 omhandlede di-
plomatiske repræsentationer, internationale
institutioner mv. samt de hertil knyttede per-
soner.
Stk. 2.
- - -
---
3.
I
§ 9, stk. 2,
ændres »19,7« til: »23,3«.
Biogas 19,7 MJ/Nm3
---
Stk. 3.
- - -
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0054.png
54
Stk. 4.
Momsregistrerede varmeproducen-
ter, der leverer varme uden samtidig produk-
tion af elektricitet til de kollektive fjernvar-
menet, og som har kraft-varme-kapacitet efter
stk. 5, eller som den 1. oktober 2005 havde
kraft-varme-kapacitet efter stk. 5, samt vær-
ker omfattet af bilag 1 kan få tilbagebetalt en
del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige va-
rer anvendt til fremstilling af varme leveret til
de samme kollektive fjernvarmenet, som
kraft-varme-kapaciteten vedrører. Den del af
afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr. GJ fjern-
varme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales.
Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme
anvendes både afgiftspligtige varer efter den-
ne lov og andre brændsler eller energikilder,
nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-
niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetalingen
sker efter reglerne i stk. 3. I perioden
2010-2014 er satserne nævnt i 2. og 3. pkt.
som anført i bilag 3. Satserne nævnt i 2. og 3.
pkt. reguleres efter § 32 a.
Stk. 5-17.
- - -
4.
§ 9, stk. 4,
affattes således:
»Stk. 4.
Momsregistrerede varmeproducen-
ter, der leverer varme uden samtidig produk-
tion af elektricitet til de kollektive fjernvar-
menet eller lignende fjernvarmenet, kan få
tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af
afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af
varme til de samme kollektive fjernvarmenet
eller lignende fjernvarmenet, som værkernes
kraft-varme-kapacitet vedrører, hvis den
momsregistrerede virksomhed er et værk,
som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 5,
eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter
stk. 5 den 1. oktober 2005, eller 3) er omfattet
af bilag 1. Den del af afgiften, der overstiger
50,1 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-ni-
veau), tilbagebetales. Såfremt der ved frem-
stillingen af fjernvarme anvendes både af-
giftspligtige varer efter denne lov og andre
brændsler eller energikilder, nedsættes de
50,1 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau) for-
holdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reg-
lerne i stk. 3. I perioden 2010 – 2014 er
satserne som er nævnt i 2. og 3. pkt. som an-
ført i bilag 3. Satserne nævnt i 2. og 3. pkt.
reguleres efter § 32 a. Det er en betingelse for
tilbagebetalingen, at virksomheden også ud-
nytter muligheden for at få tilbagebetaling af
afgift for den samme varme efter § 7, stk.7, i
lov om kuldioxidafgift af visse energiproduk-
ter. «
5.
Efter § 9 indsættes:
Ȥ 9 a.Momsregistrerede
varmeproducen-
ter, der producerer varme uden samtidig pro-
duktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en
del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige va-
rer anvendt til fremstilling af varme til eget
forbrug i den momsregistrerede virksomhed
via interne varmesystemer, jf. dog stk. 2, hvis
den momsregistrerede virksomhed er et værk,
som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4,
eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter
stk. 4 den 1. oktober 2005, eller 3) er omfattet
af bilag 1. Andre momsregistrerede fjernvar-
meproducenter, der producerer varme uden
samtidig produktion af elektricitet, kan få til-
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0055.png
55
bagebetalt en del af afgiften af forbrug af
afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af
varme leveret til kollektive fjernvarmenet el-
ler lignende fjernvarmenet, jf. dog stk. 2 og 3.
Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr.
GJ varme ab værk (2015-niveau) tilbagebe-
tales. Såfremt der ved fremstillingen af varme
anvendes både afgiftspligtige varer efter den-
ne lov og andre brændsler eller energikilder,
nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk
(2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebeta-
ling sker efter reglerne i § 9, stk. 3. Indtil år
2015 er satserne nævnt i 3. og 4. pkt. som an-
ført i bilag 3. Satserne nævnt i 3. og 4. pkt.
(2015-niveau) reguleres efter § 32 a.
Stk. 2.
Det er en betingelse for tilbagebeta-
ling af afgift for varme efter stk. 1, at virk-
somheden også udnytter muligheden for at få
tilbagebetaling af afgift for den samme varme
efter § 7 b i lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter.
Stk. 3.
Det er en betingelse for tilbagebeta-
ling i et kalenderår efter stk. 1. 2. pkt., at 100
pct. af varmeleverancen fra de fjernvarmenet,
som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i
mindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er
kommet fra eller kunne være kommet fra
momsregistrerede virksomheder med kraft-
varme-kapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet
af bilag 1. Dette skal på forlangende kunne
dokumenteres over for told- og skatteforvalt-
ningen.
Stk. 4.
Virksomheden har kraft-varme-ka-
pacitet, hvis virksomheden leverer varme til
kollektive fjernvarmenet eller lignende fjern-
varmenet, og 100 pct. af varmeleverancen i
mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvar-
meenheden. Mindst 25 pct. af produktionen
af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden
skal udgøres af elektricitet. Dette skal på for-
langende kunne dokumenteres over for told-
og skatteforvaltningen. «
Stk. 2.
Det er en betingelse for tilbagebeta-
ling af afgift for varme efter stk. 1, at virk-
somheden også udnytter muligheden for at få
tilbagebetaling af afgift for den samme varme
efter § 7 b i lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter.
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0056.png
56
6.
Overskriften til
bilag 3
affattes således:
Satser for mineralolieafgiftslovens § 9,
stk. 4.
»Satser for elpatronordningen i mineral-
olieafgiftsloven«.
§5
I lov om kuldioxidafgift af visse energipro-
dukter (CO
2
-afgiftsloven), jf. lovbekendtgø-
relse nr. 889 af 17. august 2006, som ændret
ved § 5 i lov nr. 1536 af 19. december 2007,
§ 3 i lov nr. 524 af 17. juni 2008, § 4 i lov nr.
528 af 17. juni 2008, § 6 i lov nr. 461 af 12.
juni 2009, § 5 i lov nr. 527 af 12. juni 2009 og
senest ved § 5 i lov nr. 1384 af 21. december
2009, foretages følgende ændringer:
§ 1.
- - -
1.
I
§ 1
indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Der svares endvidere en afgift af
biogas, der anvendes som motorbrændstof i
stationære stempelmotoranlæg med en indfy-
ret effekt på over 1.000 kW. Afgiften benæv-
nes metanafgift.
2.
§ 2, stk. 1, nr. 12,
affattes således:
»12)naturgas og bygas med en nedre brænd-
værdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal m3
(Nm3), 38,4 øre pr. Nm3. Naturgas med en
nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ) pr.
normal m3 (Nm3), der anvendes eller er be-
stemt til anvendelse som motorbrændstof i
stationære stempelmotoranlæg 6,6 øre pr.
Nm
3
. «
§ 2.
I perioden 2010-2014 er afgiftssatserne
for de enkelte år som anført i bilag 2. For 2015
udgør afgiften for følgende energiprodukter:
1)-11) - - -
12)Naturgas og bygas med en nedre brænd-
værdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal m3
(Nm3), 38,4 øre pr. Nm3.
13)-16) - - -
3.
I
§ 2, stk. 1,
indsættes som nr. 17:
»17)biogas, der anvendes som motorbrænd-
stof i stationære stempelmotoranlæg med en
indfyret effekt på over 1.000 kW 1,2 kr./GJ.
«
Stk. 3.
Af en blanding af de i stk. 1 nævnte
4.
§ 2, stk. 3,
indsættes som
3. pkt.:
produkter eller disse produkter og andre varer »Der skal dog svares afgift efter § 2, stk. 1, nr.
svares der afgift af hele blandingen efter sat- 17 af den andel, der anvendes som motor-
sen på det produkt, der har den højeste af-
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0057.png
57
giftssats efter denne lov, såfremt blandingen brændstof i stationære stempelmotoranlæg
er anvendelig til fyringsformål eller som driv- med en indfyret effekt over 1.000 kW«.
middel i motorkøretøjer. Der skal ikke svares
afgift af andelen af biobrændstoffer, som an-
vendes som motorbrændstof.
Stk. 4-7.
- - -
§ 3.
Følgende virksomheder skal registreres
hos told- og skatteforvaltningen:
1)Virksomheder, der registreres efter lov om
energiafgift af mineralolieprodukter mv. Be-
stemmelserne i §§ 3-5 i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter mv. finder tilsvarende
anvendelse.
2)Virksomheder, der registreres efter lov om
afgift af stenkul, brunkul og koks mv. Be-
stemmelserne i §§ 2 og 3 i lov om afgift af
stenkul, brunkul og koks mv. finder tilsvaren-
de anvendelse.
3)Virksomheder, der registreres efter lov om
afgift af elektricitet. Bestemmelserne i §§ 3
og 4 i lov om afgift af elektricitet finder til-
svarende anvendelse.
4)Virksomheder, der registreres efter lov om
afgift af naturgas og bygas. Bestemmelserne
i §§ 3 og 4 i lov om afgift af naturgas og bygas
finder tilsvarende anvendelse.
5.
I
§ 3
indsættes som nr. 5:
»5) Virksomheder, der forbruger biogas, der
anvendes som motorbrændstof i stationære
stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på
over 1.000 kW, skal registreres hos told- og
skatteforvaltningen. Til de registrerede virk-
somheder udstedes et bevis for registreringen.
«
§ 5.
Den afgiftspligtige mængde for en af-
giftsperiode opgøres
1)for varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 9-11,
14 og 16, efter bestemmelserne i § 7 i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter mv.,
2)for varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 5-7 og
13, efter bestemmelserne i § 5 i lov om afgift
af stenkul, brunkul og koks mv.,
3)for varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 8, efter
6.
I
§ 5, stk. 1, nr. 3,
ændres » og« til »,«.
bestemmelserne i § 8, stk. 2-5, i lov om afgift
af elektricitet og
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0058.png
58
4)for varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 12, efter
7.
I
§ 5, stk. 1, nr. 4,
ændres »bygas. « til:
bestemmelserne i § 6 i lov om afgift af natur- »bygas og«
gas og bygas.
8.
I
§ 5, stk. 1,
indsættes som nr. 5:
»5)for varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 17, som
den forbrugte mængde af biogas. Energiind-
holdet i biogassen skal verificeres, og virk-
somheden skal på forlangende kunne fremvi-
se dokumentation for energiindholdet overfor
told- og skatteforvaltningen. Hvis energiind-
holdet ikke kan dokumenteres, anvendes et
energiindhold på 23,3 MJ/Nm3. «
Stk. 2-5.
- - -
9.
I
§ 5
indsættes som stk. 6:
»Stk. 6.
Skatteministeren kan fastsætte reg-
ler vedrørende dokumentation efter stk. 1, nr.
5.«
§ 7.
Fritaget for afgift er
1) - - -
2)afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1,
nr. 1-4 og nr. 9-12, der anvendes til fremstil-
ling af elektricitet i kraftværker og kraftvar-
meværker, som har tilladelse til udledning af
CO
2
, jf. § 9 i lov om CO
2
-kvoter, og der af-
sætter elektricitet, efter bestemmelserne i
henholdsvis § 9, stk. 2, i lov om energiafgift
af mineralolieprodukter mv. og § 8, stk. 2, i
lov om afgift af naturgas og bygas,
3)- - -
4)- - -
Stk. 2-3.
- - -
Stk. 4.
Fritaget for afgift er biobrændstoffer,
der anvendes som motorbrændstof. Bio-
brændstoffer er flydende eller gasformige
brændstoffer, der anvendes som motorbrænd-
stof, fremstillet på grundlag af biomasse.
Stk. 5-6.
- - -
10.
I
§ 7, stk. 1, nr. 2,
ændres »nr. 9-12« til:
»nr. 9-11 og 12, 1. pkt.«.
11.
§ 7, stk. 4, 1. pkt.,
affattes således:
»Stk. 4.
Bortset fra varer nævnt under § 2,
stk. 1, nr. 17, er biobrændstoffer, der anvendes
som motorbrændstof, fritaget for afgift. «
12.
§ 7, stk. 7,
affattes således:
»Stk. 7.
Momsregistrerede varmeproducen-
Stk. 7.
Momsregistrerede varmeproducen-
ter, der leverer varme uden samtidig produk- ter, der leverer varme uden samtidig produk-
tion af elektricitet til de kollektive fjernvar-
tion af elektricitet til de kollektive fjernvar-
menet, og som har kraft-varme-kapacitet efter menet eller lignende fjernvarmenet, kan få
tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af
stk. 8, eller som den 1. oktober 2005 havde
kraft-varme-kapacitet efter stk. 8, samt vær- afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af
ker omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift varme til de samme kollektive fjernvarmenet
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0059.png
59
af mineralolieprodukter m.v. kan få tilbage-
betalt en del af afgiften af forbrug af afgifts-
pligtige varer anvendt til fremstilling af varme
leveret til de samme kollektive fjernvarmenet,
som kraft-varme-kapaciteten vedrører. Den
del af afgiften, der overstiger 12,9 kr. pr. GJ
fjernvarme ab værk (2015-niveau) eller 4,6
øre pr. kWh ab værk (2015-niveau), tilbage-
betales. Hvis der ved fremstillingen af fjern-
varme anvendes både afgiftspligtige varer
efter denne lov og andre brændsler eller ener-
gikilder, nedsættes de 12,9 kr. pr. GJ fjern-
varme (2015-niveau) eller 4,6 øre pr. kWh ab
værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. I perio-
den 2010-2014 er satserne nævnt i 2. og 3. pkt.
som anført i bilag 3. Satserne nævnt i 2. og 3.
pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift
af mineralolier m.v.
Stk. 8.
- - -
eller lignende fjernvarmenet, som værkernes
kraft-varme-kapacitet vedrører, hvis den
momsregistrerede virksomhed er et værk,
som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 8,
eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter
stk. 8 den 1. oktober 2005, eller 3) er omfattet
af bilag 1 til lov om energiafgift af mineral-
olieprodukter m.v. Den del af afgiften, der
overstiger 12,9 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk
(2015-niveau) eller 4,6 øre pr. kWh ab værk
(2015-niveau), tilbagebetales. Hvis der ved
fremstillingen af fjernvarme anvendes både
afgiftspligtige varer efter denne lov og andre
brændsler eller energikilder, nedsættes de
12,9 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau) eller
4,6 øre pr. kWh ab værk (2015-niveau) for-
holdsmæssigt. I perioden 2010-2014 er sat-
serne nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i bilag
3. Satserne nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres efter
§ 32 a i lov om energiafgift af mineralolie-
produkter m.v. Det er en betingelse for tilba-
gebetalingen, at virksomheden også udnytter
muligheden for at få tilbagebetaling af afgift
for den samme varme efter § 11, stk. 17, i lov
om afgift af elektricitet, § 8, stk. 4, i lov om
afgift af naturgas og bygas, § 7, stk. 3, i lov
om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. el-
ler § 9, stk. 4, i lov om energiafgift af mine-
ralolieprodukter m.v.«
13.
Efter § 7 a indsættes:
Ȥ 7 b.Momsregistrerede
varmeproducen-
ter, der producerer varme uden samtidig pro-
duktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en
del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige va-
rer anvendt til fremstilling af varme til eget
forbrug i den momsregistrerede virksomhed
via interne varmesystemer, jf. dog stk. 2, hvis
den momsregistrerede virksomhed er et værk,
som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4,
eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter
stk. 4 den 1. oktober 2005, eller 3) er omfattet
af bilag 1 til lov om energiafgift af mineral-
olieprodukter m.v. Andre momsregistrerede
fjernvarmeproducenter, der producerer var-
me uden samtidig produktion af elektricitet,
kan få tilbagebetalt en del af afgiften af for-
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0060.png
60
brug af afgiftspligtige varer anvendt til frem-
stilling af varme leveret til kollektive fjern-
varmenet eller lignende fjernvarmenet, jf. dog
stk. 2 og 3. Den del af afgiften, der overstiger
12,9 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau)
eller 4,6 øre pr. kWh varme ab værk (2015-
niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved frem-
stillingen af varme anvendes både afgiftsplig-
tige varer efter denne lov og andre
energikilder, nedsættes de 12,9 kr. pr. GJ var-
me ab værk (2015-niveau) eller 4,6 øre pr.
kWh varme ab værk (2015-niveau), forholds-
mæssigt. Indtil år 2015 er satserne nævnt i 3.
og 4. pkt. som anført i bilag 3. Satserne nævnt
i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres efter
§ 32 a i lov om energiafgift af mineralolie-
produkter m.v.
Stk. 2.
Det er en betingelse for tilbagebeta-
ling af afgift for varme efter stk. 1, at virk-
somheden også udnytter muligheden for at få
tilbagebetaling af afgift for den samme varme
efter § 11 f i lov om afgift af elektricitet, § 8
a i lov om afgift af naturgas og bygas, § 7 b i
lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.
eller § 9 a i lov om energiafgift af mineraloli-
eprodukter m.v.
Stk. 3.
Det er en betingelse for tilbagebeta-
ling i et kalenderår efter stk. 1. 2. pkt., at 100
pct. af varmeleverancen fra de fjernvarmenet,
som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i
mindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er
kommet fra eller kunne være kommet fra
momsregistrerede virksomheder med kraft-
varmekapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet
af bilag 1 til lov om afgift af mineraloliepro-
dukter m.v. Dette skal på forlangende kunne
dokumenteres over for told- og skatteforvalt-
ningen.
Stk. 4.
Virksomheden har kraftvarmekapa-
citet, hvis 100 pct. af varmeleverancen i
mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvar-
meenheden. Mindst 25 pct. af produktionen
af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden
skal udgøres af elektricitet. Dette skal på for-
langende kunne dokumenteres over for told-
og skatteforvaltningen. «
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0061.png
61
§ 9 a.Der
ydes fuld tilbagebetaling for afgift
14
I
§ 9 a, stk. 1,
ændres », 9-13 og 16« til: »,
af varme og af afgiftspligtige varer omfattet 9-11, 12, 1. pkt., 13 og 16«.
af § 2, stk. 1, nr. 1-7, 9-13 og 16, der anvendes
i momsregistrerede virksomheders produkti-
onsenheder med en tilladelse til udledning af
CO
2
, jf. § 9 i lov om CO
2
-kvoter, til aktiviteter
omfattet af §§ 5-8 i lov om CO
2
-kvoter, bort-
set fra produktionsenheder omfattet af § 17,
stk. 1, i lov om CO
2
-kvoter, jf. dog stk. 2. På
de samme betingelser ydes der fuld tilbage-
betaling af afgift af varme fra ikkebionedbry-
deligt affald anvendt som brændsel, jf. § 2,
stk. 1, nr. 15. Endvidere kan momsregistrere-
de virksomheder, som har en tæt driftsmæssig
og fysisk sammenhæng inden for samme lo-
kalitet med en produktionsenhed med tilla-
delse til udledning af CO
2
, jf. 1. pkt., opnå fuld
tilbagebetaling af afgift af varme, der leveres
direkte fra produktionsenheden med tilladelse
til udledning af CO
2
til den forbundne virk-
somhed, jf. dog stk. 2. Der ydes dog ikke
tilbagebetaling for afgift af varme fra en pro-
duktionsenhed uden tilladelse til udledning af
CO
2
, jf. § 9 i lov om CO
2
-kvoter.
Stk. 2-6.
- - -
§ 9 c.Momsregistrerede
virksomheder uden
15.
I
§ 9 c, stk. 1,
ændres » og 9-13« til: »,
tilladelse til udledning af CO
2
efter lov om
9-11, 12, 1. pkt., og 13«.
CO
2
-kvoter, som anvender afgiftspligtige
brændsler omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7 og
9-13, bortset fra brændsler til fjernvarme i
denne lov til formål nævnt i bilag 1 til loven,
kan opnå et bundfradrag i virksomhedens be-
taling af afgifter af førnævnte brændsler samt
elektricitet omfattet af § 2, stk. 1, nr. 8, der
anvendes til procesformål, og som er tilbage-
betalingsberettigede efter § 11 i lov om ener-
giafgift af mineralolieprodukter m.v., § 10 i
lov om afgift af naturgas og bygas, § 8 i lov
om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. el-
ler § 11 i lov om afgift af elektricitet. Såfremt
virksomheden ønsker at benytte bundfradrag
efter denne lov, skal virksomheden anmelde
dette til told- og skatteforvaltningen, inden
udnyttelse af bundfradrag kan ske.
Stk. 2-9.
- - -
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0062.png
62
16.
Efter § 9 c indsættes
Ȥ 9 d.
For nye eller for eksisterende stem-
pelmotoranlæg i registrerede virksomheder,
der enten har eller fremadrettet får foretaget
tiltag, hvorved udledningen af andre klima-
gasser end CO
2
begrænses, kan der ydes godt-
gørelse. Godtgørelsen af afgift beregnes som
den målte procentvise reduktion i udlednin-
gen af uforbrændt metan i forhold til en ud-
ledning af uforbrændt metan på 465 g/GJ
indfyret naturgas og/eller 323 g/GJ indfyret
biogas. Godtgørelsen kan ikke overstige af-
giftsbetalingen.
Stk. 2.
Der ydes kun godtgørelse af afgift
efter stk. 1, hvis der sker måling af den udledte
mængde af uforbrændt metan.
Stk. 3.
Godtgørelsen efter stk. 1 skal for hver
afgiftsperiode opgøres for hvert brændsel og
for hvert motoranlæg for sig. Hvis der anven-
des flere typer brændsler i samme motoranlæg
samtidig, fordeles den mindre udledte mæng-
de af metan for hvert brændsel på hvert mo-
toranlæg for sig i forhold til energimængden
af hvert af de indfyrede brændsler i hvert mo-
toranlæg.
Stk. 4.
Afgiftsgodtgørelser under 500 kr. ud-
betales ikke. Afgiftsgodtgørelse kan dog,
uanset beløbets størrelse, modregnes i skyldig
afgift.
Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte regn-
skabs- og kontrolforskrifter og regler om do-
kumentation for afgiftsfritagelse og godtgø-
relse. Endvidere kan skatteministeren
fastsætte regler, der angiver de nærmere ret-
ningslinjer for, hvilke tiltag, der efter stk. 1
begrunder godtgørelse af afgiften. Endelig
kan skatteministeren fastsætte regler for op-
gørelse og udbetaling af godtgørelsen efter
stk. 1.«
§ 12.
Virksomheder, der er registreret efter
17.
I
§ 12, stk. 1, nr. 4,
indsættes efter »nr.
12«: » og nr. 17«.
§ 3, skal føre regnskab
1)over de af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 9-11, 14 og 16
omfattede varer efter bestemmelserne i §§ 14
og 15 i lov om energiafgift af mineraloliepro-
dukter mv.,
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0063.png
63
2)over de af § 2, stk. 1, nr. 5-7, 13 og 15, om-
fattede varer efter bestemmelserne i § 11 i lov
om afgift af stenkul, brunkul og koks mv.,
3)over de af § 2, stk. 1, nr. 8, omfattede varer
efter bestemmelserne i § 7 i lov om afgift af
elektricitet og
4)over de af § 2, stk. 1, nr. 12, omfattede varer
efter bestemmelserne i § 14 i lov om afgift af
naturgas og bygas.
Stk. 2-3.
- - -
§ 13.
- - -
Stk. 2.
For afregning af afgiften gælder i øv-
rigt
1)for de af § 2, stk. 1, nr. 1-4 og, 9-11, 14 og
16 omfattede varer bestemmelserne i § 16,
stk. 2, § 18 og § 19 i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter mv.,
2)for de af § 2, stk. 1, nr. 5-7, 13 og 15, om-
fattede varer bestemmelserne i § 10 a, § 12,
stk. 2, og § 15 i lov om afgift af stenkul, brun-
kul og koks mv. og
3)for de af § 2, stk. 1, nr. 12, omfattede varer
bestemmelserne i § 13, stk. 1, og § 17 i lov om
afgift af naturgas og bygas.
Stk. 3.
- - -
18.
I
§ 13, stk. 2, nr. 2,
ændres »mv. og« til:
»mv. ,«.
19.
I
§ 13, stk. 2, nr. 3,
ændres » bygas. « til:
»bygas og«.
20.
I
§ 13, stk. 2,
indsættes som nr. 4:
»4)for de af § 2, stk. 1, nr. 17 omfattede varer
bestemmelserne i § 17 i lov om afgift af na-
turgas og bygas. «
§ 14.
Told- og skatteforvaltningen har, hvis
det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod
behørig legitimation uden retskendelse ad-
gang til at foretage eftersyn mv. i de virksom-
heder, der omfattes af loven,
1)for de af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 9-11, 14 og 16
omfattede varer efter bestemmelserne i
§§ 22-24 i lov om energiafgift af mineraloli-
eprodukter mv.,
2)for de af § 2, stk. 1, nr. 5-7, 13 og 15, om-
fattede varer efter bestemmelserne i §§ 17-19
i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks
mv.,
3)for de af § 2, stk. 1, nr. 8, omfattede varer
efter bestemmelserne i §§ 12 og 13 i lov om
afgift af elektricitet og
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0064.png
64
4)for de af § 2, stk. 1, nr. 12, omfattede varer
21.
I
§ 14, nr. 4,
indsættes efter »nr. 12«: » og
efter bestemmelserne i §§ 19 og 20 i lov om nr. 17«.
afgift af naturgas og bygas.
22.
I bilag 2 affattes
nr. 12
således:
23.
I bilag 2 indsætttes som
nr. 17:
24.
Overskriften til bilag 3 affattes således:
»Satser for elpatronordningen i kuldioxi-
dafgiftsloven«.
§6
I lov nr. 472 af 17. juni 2008 om afgift af
kvælstofoxider (NOx-afgiftsloven), som
ændret ved § 7 i lov nr. 527 af 12. juni 2009
og § 6 i lov nr. 1384 af 21. december 2009,
foretages følgende ændringer:
§ 3.
- - -
Stk. 2.
- - -
1.
I
§ 3, stk. 3,
indsættes som 2. pkt.:
Stk. 3.
Virksomheder, der udvinder eller
»Virksomheder, der leverer varer omfattet
fremstiller varer omfattet af bilag 1, nr. 1-16,
af bilag 1, nr. 11 og 12, skal registreres hos
og virksomheder, der forbrænder varer om-
fattet af bilag 1, nr. 17-20, skal registreres hos told- og skatteforvaltningen. «
told- og skatteforvaltningen.
Stk. 4-6.
- - -
§7
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr.
1115 af 8. november 2006, som ændret bl.a.
ved § 1 i lov nr. 549 af 6. juni 2007, § 78 i lov
nr. 1392 af 27. december 2008, § 1 i lov nr.
386 af 20. maj 2009 og senest ved § 14 i lov
nr. 1384 af 21. december 2009, foretages føl-
gende ændringer:
§ 9 a.En
virksomhed, som producerer fjern-
varme på et kraft-varme-værk eller på et fjern-
varmeværk, som den 1. oktober 2005 var
indrettet til kraft-varme-produktion, betaler
ikke beløb til dækning af omkostninger til of-
fentlige forpligtelser efter § 8, stk. 2 og 3, for
det elforbrug, som medgår til at producere
fjernvarme til forbrugere ved hjælp af elek-
tricitet. Fritagelsen gælder i 4 år fra ikrafttræ-
delsen af denne bestemmelse.
1.
§ 9 a, stk. 1. 2. pkt.
affattes således:
»En virksomhed, som producerer fjernvar-
me, betaler ikke beløb til dækning af omkost-
ninger til offentlige forpligtelser efter § 8, stk.
2 og 3, for det elforbrug, som medgår til at
producere fjernvarme til forbrugere ved hjælp
af elektricitet og for hvilket der sker tilbage-
betaling af elafgift ifølge lov om elafgift. «
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0065.png
65
Stk. 2. En elforbruger, der producerer varme
2.
§ 9 a, stk. 2, 2. pkt.
ophæves.
på et kraft-varme-værk med henblik på at
dække sit eget varmeforbrug, betaler ikke be-
løb til dækning af omkostninger til offentlige
forpligtelser efter § 8, stk. 2 og 3, for det el-
forbrug, som medgår til at producere varme i
det varmeproducerende anlæg ved hjælp af
elektricitet. Fritagelsen gælder i 4 år fra ikraft-
trædelsen af denne bestemmelse.
Stk. 3. Der betales ikke beløb til dækning af
3.
§ 9 a, stk. 3,
ophæves.
omkostninger til offentlige forpligtelser efter
§ 8, stk. 2 og 3, for elektricitet, som fremstilles
på solcelleanlæg med en installeret effekt på
højst 6 kW pr. husstand, og som er undtaget
fra elafgift ifølge lov om afgift af elektricitet.
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.
Stk. 4-6.
- - -
§8
I lov om afgift af spiritus m.m. (spiritusaf-
giftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1239 af
22. oktober 2007, som ændret ved § 92 i lov
nr. 1336 af 19. december 2008, § 27 i lov nr.
1344 af 19. december 2008 og senest ved § 2
i lov nr. 1385 af 21. december 2009, foretages
følgende ændringer:
§ 15.
Der sker afgiftsfritagelse efter EU's
bestemmelser herom af varer, der
1)er denaturerede,
2)anvendes til teknisk, videnskabeligt, under-
visningsmæssigt, medicinsk formål og lig-
nende,
3)anvendes til fremstilling af varer, som ikke
er afgiftspligtige efter loven, eller
4)leveres til de i toldlovens § 4 omhandlede
diplomatiske repræsentationer, internationale
institutioner mv., og de hertil knyttede perso-
ner.
Stk. 2-5.
- -
1.
§ 15, stk. 1, nr.3, 4
og 5, affattes således:
»3)anvendes til fremstilling af varer, som ikke
er afgiftspligtige efter loven,
4)leveres til de i toldlovens § 4 omhandlede
diplomatiske repræsentationer, internationale
institutioner m.v. samt de hertil knyttede per-
soner, eller
5)leveres til brug for udenlandske NATO-
medlemslandes væbnede styrker og deres led-
sagende civile personale eller til forsyning af
deres messer eller kantiner, når styrkerne m.v.
befinder sig her i landet. «
§9
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0066.png
66
I lov om tobaksafgifter (tobaksafgiftsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 21. august
1998, som ændret bl.a. ved § 24 i lov nr. 380
af 2. juni 1999, § 3 i lov nr. 947 af 20. decem-
ber 1999, § 10 i lov nr. 165 af 15. marts 2000,
§ 6 i lov nr. 1059 af 17. december 2002, § 3 i
lov nr. 962 af 2. december 2003, § 1 i lov nr.
424 af 6. juni 2005, § 71 i lov nr. 428 af 6. juni
2005, § 9 i lov nr. 408 af 8. maj 2006, § 7 i lov
nr. 509 af 7. juni 2006, § 122 i lov nr. 1336 af
19. december 2008, § 28 i lov nr. 1344 af 19.
december 2008, § 4 i lov nr. 524 af 12. juni
2009 og senest ved § 3 i lov nr. 1385 af 21.
december 2009, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 29.
Der svares ikke afgift af
1)varer, der tilføres en anden registreret op-
lagshaver, jf. § 9,
2)varer, der tilføres en virksomhed, der i an-
dre EU-lande er berettiget til at få dem tilført
under suspension af afgiften,
3)varer, der udføres til steder uden for EU,
4)varer, der hos en registreret oplagshaver el-
ler fremstillingsvirksomhed eller under trans-
port til og fra virksomheden er gået tabt som
følge af varernes art eller ved brand, brækage
eller lignende, og
5)varer til de i toldlovens § 4 omhandlede di-
plomatiske repræsentationer, internationale
institutioner mv. samt de hertil knyttede per-
soner.
Stk. 2-5.
- - -
1.
§ 29, stk. 1, nr. 4, 5 og 6,
affattes således:
»4)varer, der hos en autoriseret oplagshaver
eller fremstillingsvirksomhed eller under
transport til og fra virksomheden er gået tabt
som følge af varernes art eller ved brand,
brækage eller lignende, jf. § 33,
5)varer til de i toldlovens § 4 omhandlede di-
plomatiske repræsentationer, internationale
institutioner m.v. samt de hertil knyttede per-
soner, eller
6)varer til brug for udenlandske NATO-med-
lemslandes væbnede styrker og deres ledsa-
gende civile personale eller til forsyning af
deres messer eller kantiner, når styrkerne m.v.
befinder sig her i landet. «
§ 10
I lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. (øl-
og vinafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
890 af 17. august 2006, som ændret ved § 97
i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 30 i lov
nr. 1344 af 19. december 2008, § 5 i lov nr.
524 af 12. juni 2009 og senest ved § 4 i lov nr.
1385 af 21. december 2009, foretages følgen-
de ændring:
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0067.png
67
§ 11.
Der sker afgiftsfritagelse efter EU's
bestemmelser herom af varer, der
1)er denaturerede,
2)anvendes til teknisk, videnskabeligt, under-
visningsmæssigt, medicinsk formål og lig-
nende,
3)anvendes til fremstilling af varer, som ikke
er afgiftspligtige efter loven, eller
4)leveres til de i toldlovens § 4 omhandlede
diplomatiske repræsentationer, internationale
institutioner m.v. og de hertil knyttede perso-
ner.
Stk. 2-5.
- - -
1.
§ 11, stk. 1, nr. 3, 4
og 5, affattes således:
»3)anvendes til fremstilling af varer, som ikke
er afgiftspligtige efter loven,
4)leveres til de i toldlovens § 4 omhandlede
diplomatiske repræsentationer, internationale
institutioner m.v. samt de hertil knyttede per-
soner, eller
5)leveres til brug for udenlandske NATO-
medlemslandes væbnede styrker og deres led-
sagende civile personale eller til forsyning af
deres messer eller kantiner, når styrkerne m.v.
befinder sig her i landet. «
§ 11
I lov nr. 520 af 7. juni 2006 om ændring af lov
om elforsyning, lov om naturgasforsyning,
lov om varmeforsyning, lov om Energinet
Danmark, lov om planlægning, lov om kom-
munal udligning og generelle tilskud til kom-
muner og amtskommuner og lov om kuldi-
oxidafgift af visse energiprodukter foretages
følgende ændring:
§ 9.
- - -
Stk. 2.
Skatteministeren fastsætter tidspunk-
1.
§ 9, stk. 2, 2. pkt.,
ophæves.
tet for ikrafttrædelsen af lovens § 7. Bestem-
melsen i § 7 har kun gyldighed i 4 år fra
ikrafttrædelsestidspunktet.
Stk. 3-6.
- - -
Tabel 1a
Bilag 2
Satser for elafgiftslovens § 6, stk. 1
1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31.
dec. 2010 dec. 2011 dec. 2012 dec. 2013 dec. 2014
Energiafgift
øre/kWh
49,9
50,8
51,7
52,6
53,6
Tillægsafgift øre/kWh
6,0
6,1
6,2
6,3
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0068.png
68
Bilag 3
Satser for elafgiftslovens § 6, stk. 2
1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31.
dec. 2010 dec. 2011 dec. 2012 dec. 2013 dec. 2014
Energiafgift
øre/kWh
61,3
62,4
63,5
64,7
65,8
Tillægsafgift øre/kWh
6,0
6,1
6,2
6,3
Bilag 4
Satser for elafgiftslovens § 11, stk. 9
1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31.
dec. 2010 dec. 2011 dec. 2012 dec. 2013 dec. 2014
Nedsættelse af kr./GJ
52,8
53,9
59,8
44,7
45,5
tilbagebetaling
ved efterfølgen-
de nyttiggørelse
af vand og var-
me
Bilag 5
Satser for elafgiftslovens § 11, stk. 17
1. jan. - 1. jan. - 1. jan. - 1. jan. - 1. jan. - 1. jan. -
31. dec. 31. dec. 31. dec. 31. dec. 31. dec. 31. dec.
2010
2011
2012
2013
2014
2015
Grænser for tilba- kr./GJ fjern-
45,9
46,7
47,5
48,4
49,3
50,1
gebetaling til
varme ab værk
momsregistrere-
de varmeprodu-
center
øre/kWh
16,5
16,8
17,1
17,4
17,7
18,1
fjernvarme ab
værk
Bilag 6
Satser for elafgiftslovens § 11 c
1. jan. - 31. dec. 1. jan. - 31. dec. 1. jan. - 31. dec.
2010
2011
2012
1,6
1,6
1,6
Nedsættelse af til- øre/kWh
bagebetaling
Bilag 7.
Satser for elafgiftslovens § 11 d, stk. 3, og § 11 e, stk. 6
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0069.png
69
Nedsættelse af kr./GJ
tilbagebetaling
ved efterfølgen-
de nyttiggørelse
af vand og var-
me
Tabel 1 b
1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31.
dec. 2010 dec. 2011 dec. 2012 dec. 2013 dec. 2014
57,3
58,4
59,4
60,5
61,6
»Bilag 2. Satser for elafgiftslovens § 6, stk. 1
1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31.
dec. 2010 dec. 2011 dec. 2012 dec. 2013 dec. 2014
Energiafgift
øre/kWh
49,9
50,8
51,7
52,6
53,6
Tillægsafgift øre/kWh
6,0
6,1
6,2
6,3
Bilag 3. Satser for elafgiftslovens § 6, stk. 2
1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31.
dec. 2010 dec. 2011 dec. 2012 dec. 2013 dec. 2014
Energiafgift
øre/kWh
61,3
62,4
63,5
64,7
65,8
Tillægsafgift øre/kWh
6,0
6,1
6,2
6,3
Bilag 4. Satser for elafgiftslovens § 11, stk. 9
1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31.
dec. 2010 dec. 2011 dec. 2012 dec. 2013 dec. 2014
Nedsættelse af kr./GJ
52,8
53,9
59,8
44,7
45,5
tilbagebetaling
ved efterfølgen-
de nyttiggørelse
af vand og var-
me
Bilag 5. Satser vedrørende elpatronordningen i elafgiftsloven
1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31. 1. jan. - 31.
dec. 2010 dec. 2011 dec. 2012 dec. 2013 dec. 2014 dec. 2015
Grænser for tilbage- kr./GJ fjernvar-
45,9
46,7
47,5
48,4
49,3
50,1
betaling til momsre- me ab værk
gistrerede varmepro-
ducenter
Grænser for tilbage- øre/kWh fjern-
16,5
16,8
17,1
17,4
17,7
18,1
betaling til momsre- varme ab værk
gistrerede varmepro-
ducenter
Bilag 6. Satser for elafgiftslovens § 11 c
Nedsættelse af tilba- øre/kWh
gebetaling
1. jan. - 31. dec. 2010 1. jan. - 31. dec. 2011 1. jan. - 31. dec. 2012
1,6
1,6
1,6
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 320: Henvendelse af 16/7-17 fra Danske Solcelleejere om opfølgning på foretræde for udvalget den 18/5-17
1780659_0070.png
70
Bilag 7. Satser for elafgiftslovens § 11 d, stk. 3, og § 11 e, stk. 5
1. jan. - 31.
1. jan. - 31.
dec. 2010
dec. 2011
Nedsættelse af til- kr./GJ
57,3
58,4
bagebetaling ved
efterfølgende nyt-
tiggørelse af vand
og varme
1. jan. - 31.
dec. 2012
59,4
1. jan. - 31.
dec. 2013
60,5
1. jan. - 31.
dec. 2014
61,6
Bilag 8. Satser for elafgiftslovens § 11, stk. 19
1. jan. - 31. dec. 20101. jan. - 31. dec. 2011 1. jan. - 31. dec. 2012
Nedsættelse af tilba- pct.
7,8
7,7
7,7
gebetaling