Baggrundspapir 3 -
til forslag til forbedring af reformen førtidspensions- og fleksjobreformen.
Borgeren skal kunne søge om ressourceforløb og dermed kunne klage over ressourceforløb
Reformen af førtidspension og fleksjob har drastisk nedbragt antallet af personer, der får tilkendt
førtidspension. Samtidig er det et faktum, at der stadig er en stor gruppe mennesker, der har været
sygemeldte på overførselsindkomst i årevis. Efter et langt arbejdsliv og en periode på sygedagpenge er
der altså mange, der strander i systemet på en lav ydelse, lav arbejdsevne og ingen afklaring.
Hensigten med reformen var bl.a. at nedbringe antallet af førtidspensioner. I stedet skulle der tilbydes
ressourceforløb, som skulle udvikle arbejdsevnen hos de grupper, der har komplekse problemer. Med
ressourceforløbene var det således meningen, at disse mennesker skulle tilbydes en reel rehabiliterende
indsats, så man både kunne skabe meningsfyldte forløb for dem og samtidig undgå, at kontanthjælp
skulle blive en varig ydelse.
Der er imidlertid fortsat alt for mange mennesker, der ikke tilbydes et ressourceforløb, selvom de burde
være i målgruppen. Ifølge et
statusnotat for marts 2017 fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
er der siden starten af 2016 påbegyndt ca. 700 ressourceforløb om måneden. Det lever langt fra op til
den oprindelige målsætning på 14.500 personer om året, som var reformens forudsætning. Hvis man
regner ud fra reformens intention på 14.500 ressourceforløb om året, etableres der altså over 6.000 for
få ressourceforløb pr. år. Til gengæld er der skåret drastisk i antallet af tilkendte førtidspensioner, hvilket
også var hensigten.
Samme notat viser også, at den
samlede ”bestand” af personer, som tidligere var enten
fleksjobberettigede eller på førtidspension, stort set er af samme størrelse som den gruppe, der nu får
fleksjob, førtidspension eller ressourceforløb. Det vil altså sige, at man med reformen
reelt ikke har skabt
den nye målgruppe af udsatte ledige,
som skulle have en meningsfuld, helhedsorienteret indsats i
ressourceforløb
–
man har blot flyttet gruppen af førtidspensionister til en anden kategori - på en lavere
ydelse.
Med ressourceforløb og ressourceforløbsydelse har kommunerne fået adgang til en ordning, som ikke er
omfattet af den sædvanlige retssikkerhed for borgeren. Det er hverken muligt at søge om eller at klage
over at blive placeret i ressourceforløb. Kun den specifikke indsats i selve ressourceforløbet kan der
klages over. Det betyder, at kommunerne har fået udvidet deres beføjelser til at bestemme over
borgeren, uden at denne reelt sikres en retssikkerhed i det sædvanlige klagesystem. Denne udvikling
vækker bekymring i forhold til systemets mulighed for at udøve magt over enkeltindivider. Det betyder,
at de mennesker, der har færrest ressourcer, har fået de ringeste retssikkerhedsmæssige betingelser.
Derfor foreslås det, at borgeren selv skal kunne søge om ressourceforløb og dermed skal kunne klage
over både tilkendelse og afslag. Det vil betyde, at der vil gælde de samme retssikkerhedsmæssige
principper for ressourceforløbsydelse og ressourceforløb, som der gælder for andre
overførselsindkomster. Og det vil betyde, at der kan tilbydes en rehabiliterende indsats til alle, der har
behov for det og som selv ønsker det.