Magtfulde danske organisationer
giver støtte til
kvindesvømning, der følger shariaens regler og det foregår oven i
købet til nedsat pris
17. august 2016 Denkorteavis.dk 478 ord Id:e5d78939
Muslimske kvinder vil kun deltage i foreningslivets motionstilbud, hvis
aktiviteterne foregår i overensstemmelse med islamisk lov sharia.
De fleste imamer prædiker, at det er uislamisk, at kvinder går til
svømning sammen med mænd. De mener, at der slet ikke må være
mænd tilstede, og at svømmehallens vinduer skal blændes af, når
kvinderne er i vandet.
Så for at tiltrække muslimske kvinder til svømning, opretter mange
svømmeklubber attraktive tilbud til de muslimske kvinder. Det sker
ikke sjældent på opfordring fra de muslimske kvinder selv, som for
eksempel i Viby Svømmeklub på Sjælland. Formand for Viby
Svømmeklub Anne Lisbeth Klein skriver på Facebook :
-Flere etniske kvinder henvendte sig til svømmeklubben, da klubben
blev etableret for et par år siden, da de gerne ville svømme uden, at
der var mænd tilstede. Integrationspuljen ville gerne støtte
svømningen, og den blev "søsat-, og snart særdeles populær. I
projektbeskrivelsen til puljen er det beskrevet, hvordan hensigten er
at integrere etniske kvinder ift. foreningslivet, og det må siges at have
været en stor succes, da vi bl.a. har fået valgt en af kvinderne ind som
bestyrelsesmedlem i Viby Svømmeklub, kvinderne har organiseret
fester, der kun er for kvinder mv.-
Den danske familie- og folkesport svømning har altid fungeret på basis
af, at det er helt naturligt, at kønnene svømmer sammen. Når familien
Hansen går til familiesvømning lørdag formiddag ville det være
utænkeligt, at familien skulle splittes op i to, fordi det er upassende at
mænd og kvinder svømmer sammen.
Men sådan tænker muslimer altså ikke. Og hvis man skal tro Viby
Svømmeklubs formand, er der også en del danske kvinder, der
foretrækker svømning kun for kvinder.
-Flere danske kvinder har tilmeldt sig holdene, der kun er for kvinder
af mange forskellige årsager: økonomisk, interesse for andre kulturer,
kropsskyhed mv,- skriver formanden på Facebook.
Man må altså forstå, at generthed for at vise sig i badedragt over for
det andet køn, er noget der gør sig gældende for flere danske kvinder!