Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
S 1321
Offentligt
1657671_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
19. august 2016
Besvarelse af spørgsmål S 1321 stillet af Anders Johansson (KF) den
11. august 2016.
Spørgsmål:
Vil ministeren sikre, at der udarbejdes en sammenligning af danske rede-
res forpligtelser i relation til social sikring af udenlandske søfolk med
relevante andre flagstater, som kan danne baggrund for en drøftelse i det
maritime vækstteam?
Svar:
Regeringen har i foråret besluttet, at der skal udføres et nabotjek af, hvor-
vidt dansk maritim regulering skaber byrder for rederier, som gør det
mindre attraktivt at indflage skibe under dansk flag. Nabotjekket skal
klarlægge om og i så fald hvilke regler for danske skibe, der er særligt
byrdefulde og dermed potentielt forringer den internationale konkurren-
ceevne. Nabotjekket skal afdække den maritime regulering, der henhører
under Erhvervs- og Vækstministeriet. Herudover har Erhvervs- og
Vækstministeriet efter aftale med Sundheds- og Ældreministeriet beslut-
tet at inddrage den særlige sygesikringsordning for søfarende i nabotjek-
ket.
Social sikring af udenlandske søfarende henhører under Beskæftigelses-
ministeriet, der har oplyst følgende:
”Danmark har gennem årene indgået bilaterale konventioner om social
sikring med flere lande.
Konventionerne skal sikre, at borgere ikke mister optjente rettigheder til
social sikring, når de flytter bopæl eller beskæftigelse mellem to konven-
tionslande. De bilaterale konventioner koordinerer landenes sociale sik-
ringsordninger og giver statsborgere i et konventionsland ret til at få ud-
betalt ydelser, som de pågældende har erhvervet ret til efter det andet
konventionslands ordninger.
Med konventionerne er der ikke tale om harmonisering af landenes socia-
le sikringssystemer, men der er indført en koordinering af systemerne. En
fuldstændig kortlægning af danske rederes forpligtelser i relation til social
sikring af udenlandske søfolk er derfor yderst vanskelig, idet hvert land
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
S 1321 - 2015-16 - Endeligt svar på S 1321: Vil ministeren sikre, at der udarbejdes en sammenligning af danske rederes forpligtelser i relation til social sikring af udenlandske søfolk med relevante andre flagstater, som kan danne baggrund for en drøftelse i det maritime vækstteam?
har sit eget sociale sikringssystem. En dansk reders forpligtelser vil varie-
re alt afhængig af, hvilket land der ansættes medarbejdere fra.
Det skal bemærkes, at konventionerne blandt andet bygger på et ligebe-
handlingsprincip. Det betyder gensidig ligebehandling mellem danske
statsborgere og statsborgere fra konventionslandet i forhold til rettigheder
og pligter under de sociale sikringsordninger. Det vil sige, at danske
statsborgere omfattes af lovgivningen i et konventionsland på lige fod
med konventionslandets egne statsborgere til gavn for dansk konkurren-
ceevne.”
Afslutningsvis kan jeg oplyse, at jeg tidligere har orienteret Rederifor-
eningen om, at stillingtagen til et egentlig nabotjek af aftaler forudsætter
en fælles anmodning fra arbejdsmarkedets parter på det maritime område.
Nabotjekket ventes færdiggjort således, at det kan indgå i det maritime
vækstteams arbejde.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2