Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
S 1038
Offentligt
1628958_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Sagsnr.
2016 - 3444
Doknr.
349602
Dato
04-05-2016
Medlem af Folketinget Magni Arge (T). har d. 28. april 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. S 1037 til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 1037:
”Kan ministeren forklare, hvorfor hun anser det for sagligt kun at gennemføre 3 ud af
11 adoptioner i proces fra Etiopien?”
Svar:
Idet jeg henviser til min tidligere besvarelse af spm. nr. S 996 af 25. april 2016 kan jeg
oplyse, at min beslutning om at stoppe formidlingen af børn fra Etiopien blev truffet på
baggrund af oplysninger om, at landets egne myndigheder og andre lande ser svag-
heder i det etiopiske system i forhold til grundlæggende principper for adoption, bl.a.
at adoptionen aldrig må være styret af andet end hensynet til barnet. Endvidere ser
det nødvendige reformarbejde i landet ud til at have længere udsigter end forventet.
Beslutningen skal ses i sammenhæng med, at der siden 2009 er ført et skærpet tilsyn
med Etiopien fra Ankestyrelsens og Adoptionsnævnets side, hvilket bl.a. har indebåret
gennemgange af en lang række konkrete sager og besøg i landet i 2009, 2011, 2012,
2013, 2014 og 2015. Baggrunden for det skærpede tilsyn var navnlig, at Etiopien over
en kort årrække var blevet et land med et meget stort antal internationale adoptioner.
Derudover medførte bekymrende oplysninger i 2012 om et konkret samarbejde med
en etiopisk institution og to konkrete adoptionsforløb, at der i 2013 blev gennemført en
særlig undersøgelse af dette samarbejde. Undersøgelsen førte til konkrete begræns-
ninger i formidlingen fra landet. Ankestyrelsen har siden fulgt samarbejdet med landet
og udviklingen i landets adoptionssystem tæt.
I lyset af sagens omstændigheder og af hensyn til børnene var det på baggrund af en
samlet vurdering nødvendigt at foretage så effektivt et stop som muligt, hvorfor kriteri-
et for afgrænsningen i forhold til verserende sager var tilfælde, hvor et barn var bragt i
forslag til en konkret familie, og hvor familien havde accepteret matchningsforslaget.
Endvidere blev der ved afgrænsningen stillet betingelse om en særlig undersøgelse af
disse sager. Dette er efter min opfattelse et sagligt kriterie i en yderst vanskelig sag.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann