KL høringsvar vedr. midlertidig indkvartering (ændring af hhv.
integrationsloven samt planloven)
Sekretariatet kvitterer for fremsendelsen af forslag til ændring af
integrationslov samt lov om planlægning. Lovforslaget skal afhjælpe de
vanskeligheder, der er med at finde egnede arealer til midlertidig
indkvartering.
Lovforslaget består af to dele:
Muligheden for at lade flere personer bo sammen i ét rum
(Integrationsloven)
Muligheden for at etablere flygtningeboliger på støjbelastet areal
(Planloven)
Dato: 7. december 2015
Sags ID: SAG-2015-01093
Dok. ID: 2127337
Direkte: 3370 3727
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 3
For så vidt angår ændringerne af integrationsloven er sekretariatet meget
tilfredse med de foreslåede ændringer, idet de flugter med KL’s ønsker til
en justering af området.
Vedrørende integrationsloven har sekretariatet den bemærkning, at vi
tager det for givet at taksten på de 2122 kr. kan opkræves pr. person,
herunder også hvis der bor flere personer i hvert rum.
For så vidt angår ændringerne i planloven, vil sekretariatet ligeledes
gerne kvittere for, at der nu gives bedre muligheder for at håndtere
udfordringen med at finde midlertidig indkvartering til flygtninge.
Vedrørende planloven gives her en række både generelle og specifikke
bemærkninger til lovforslaget samt bemærkninger vedr. følgevirkninger
og yderligere foranstaltninger.
Generelle bemærkninger vedr. muligheden for at etablere
flygtningeboliger på støjbelastet areal (Planloven):
Lovforslaget vil give kommunerne nye muligheder for opsætning af
indkvarteringsfaciliteter til flygtninge. Eksempelvis på mere industrinære
arealer samt ved større infrastrukturanlæg, hvor grænseværdierne for
støj overskrides i forhold til den almindelige regulering af
boligformål/offentlige formål.