Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
L 7
Offentligt
1577046_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2015 - 6147
Doknr.
291883
Dato
27.11.2015
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 25.november 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 10 (L 7) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 10:
”Vil ministeren uddybe forskellen på "humanitært hjælpearbejde" (som nu afskaffes)
og "hjælpearbejde med tilknytning til adoption" (som bevares)?”
Svar:
Det fremgår af lovforslagets almindelige og specielle bemærkninger, at en adoptions-
formidlende organisation alene må udføre hjælpearbejde, der har en sammenhæng
med adoptionshjælpen. Sådan hjælpearbejde og sådanne donationer dækker over
støtte til forskellige formål og af forskellig størrelse. Der kan eksempelvis være tale om
støtte til indkøb af dagligdags fornødenheder på det børnehjem, organisationen sam-
arbejder med, vaccinationsprogrammer på stedet, ansættelse af en sygeplejerske
eller projekter vedrørende renovering af bygningen m.v.
Derimod vil det ikke længere være muligt at udføre humanitært hjælpearbejde, der er
uden tilknytning til adoptionshjælpsarbejdet, eksempelvis udviklingsarbejde finansieret
gennem Danida. Dette arbejde er således kendetegnet ved at være humanitært arbej-
de, der mere har karakter af udviklingsarbejde end samarbejde inden for adoptions-
området, og vil ydermere ofte være mere omfattende.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann