Skatteudvalget 2015-16
L 69
Offentligt
1580121_0001.png
14. december 2015
J.nr. 15-3097916
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 69 - Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven. (Nedsættelse
af registreringsafgiftens højeste sats for personbiler m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 4 af 4. december 2015. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Jesper Petersen (S).
Karsten Lauritzen
/ Lene Skov Henningsen
L 69 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om at underbygge og udrede skønnet af de positive effekter på arbejdsudbuddet ved en nedsættelse af registreringsafgiften fra 180 pct. til 150 pct., til skatteministeren
1580121_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes underbygge og udrede skønnet af de positive effekter på arbejdsudbud-
det ved en nedsættelse af registreringsafgiften fra 180 pct. til 150 pct.
Svar
Nedsættelsen af den høje registreringsafgiftssats fra 180 til 150 pct. skønnes at have posi-
tive effekter på arbejdsudbuddet. Det kan henføres til, at den lavere registreringsafgift
øger incitamentet til at arbejde, da nedsættelsen indebærer en stigning i borgernes margi-
nale købekraft. Det er lagt til grund, at effekten er på i størrelsesordenen 700 fuldtidsper-
soner årligt.
Da der er tale om en reduktion af den høje registreringsafgiftssats (fra 180 pct.), er det
lagt til grund, at nedsættelsen har næsten samme virkning på arbejdsudbuddet som en
beløbsmæssigt tilsvarende reduktion af topskattesatsen.
Arbejdsudbudsvirkningen er målt i fuldtidspersoner, og beregnet ud fra time- og deltagel-
sesvirkningerne ved en beløbsmæssigt tilsvarende ændring af indkomstskattesatserne.
Konkret er der lagt til grund, at nedsættelse af registreringsafgiften svarer til en sammen-
vejning af hhv. en reduktion af topskattesatsen og en forhøjelse af beskæftigelsesfradra-
get, hvor reduktionen af topskattesatsen vægter omkring 90 pct. og forhøjelsen af beskæf-
tigelsesfradraget vægter med omkring 10 pct.
1
1
I besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 38 (L 201) af 25. september 2014 er det antaget, at arbejdsudbudsvirknin-
gen ved en parallel nedsættelse af både 180-satsen og 105-satsen omtrent svarer til en 50/50-vægtning af time- og delta-
gelsesvirkningerne fra en reduktion af topskattesatsen og en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget. Forskellen i vægtning
skyldes, at der var tale om en parallel nedsættelse af de to satser, hvorimod nærværende beregning udelukkende nedsætter
den høje sats.
Side 2 af 2