Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 68
Offentligt
1596012_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NAER:16-4112-
000007
Den 5. februar 2016
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 2. februar 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 22 til L 68, forslag til lov om lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning
og om plantedække. (Justering af reglerne om kvælstofnormer), som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 22 (L 68):
”Kan ministeren oplyse, hvorfor nedenstående række på 13 notater, der blev
fremsendt til ministeriet i november 2015, og som blev lagt ud på DCE hjemmeside i januar
2016 under titlen: Notater udarbejdet i forbindelse med Fødevare- og Landbrugspakken ikke er
lagt ud på Høringsportalen i forbindelse med høringen: Høring af strategisk miljøvurdering
vedr. ændrede gødskningsnormer?
1. Notat om tilbagerulning af tre generelle krav: normreduktion, obligatoriske efterafgrøder og
forbud mod jordbearbejdning i efteråret
2. Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner,
brak og lavskov
3. Opdaterede omregningsfaktorer mellem efterafgrøder og forøgelse/nedsættelse af
kvælstofkvoten
4. Notat vedr. alternative kvælstofnormer
5. Periodisering af effekten ved trinvis udfasning af normreduktionen
6. Virkemidlers udbredelsespotentiale
7. Vurdering af ressourceforbrug ved landsdækkende kortlægning af potentielle områder til
etablering af konstruerede minivådområder
8. Analyse af muligheden for mertildeling af kvælstof på bedriftsniveau ved etablering af
konstruerede minivådområder med overfladeafstrømning
9. Notat vedrørende model for beregning af minivådområdernes effektivitet i tilbageholdelse af
kvælstof fra vandmiljøerne
10. Udbytter og proteinindhold ved trinvis udfasning af normreduktion
11. Faglig kommentering af notat "Kvælstofudvaskning - mere end blot marginaludvaskning"
12. Vurdering af effekten på kvælstofudvaskningen af nye undtagelser til det eksisterende forbud
mod jordbearbejdning
13. Effekt af randzoner
Svar:
Jeg vil henvise til svar på spørgsmål nr. 15 og 21 til L 68, hvor der er redegjort for, at
miljøvurderingen ifølge bl.a. miljøvurderingslovens § 7 skal bygge på eksisterende tilgængelig
viden, og der er i miljørapporten redegjort for det grundlag, som miljøvurderingen bygger på.
Efter miljøvurderingsloven § 8 skal myndigheden, som tilvejebringer planen, offentliggøre
planforslaget sammen med miljørapporten. Loven indeholder således ikke krav om, at
baggrundsdokumenter, som har indgået helt eller delvis i miljøvurderingen, skal offentliggøres i
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 •
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • • www.mfvm.dk
L 68 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om, hvorfor en række notater ikke er lagt ud på Høringsportalen i forbindelse med høringen, til miljø- og fødevareministeren
forbindelse med høringen. De 13 notater blev efter aftale med Aarhus Universitet offentliggjort i
januar måned 2016.
Jeg vil desuden påpege, at de 13 notater er bestilt under aftalen med Aarhus Universitet om den
forskningsbaserede myndighedsbetjening og er anvendt i en bredere sammenhæng end
miljørapporten.
Eva Kjer Hansen
/
Frederik Bruun Birnbaum
2