Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 68
Offentligt
1594733_0001.png
Folketingets Udvalg for Miljø og Fødevarer
København, 2. februar 2016
Sagsnr.: 2015-9847
Folketingets Miljø- og fødevareudvalg har i brev af 28. januar 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. 18 til L 68 – forslag til lov om ændring af lov om
jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalgets formand René
Christensen (DF)
Spørgsmål nr. 18:
”Ministeren bedes oplyse, hvorvidt og hvornår hun vil oversende de høringssvar, som
ministeren modtager i forbindelse med den offentlige høring om miljøvurdering af plan
om ændrede gødskningsnormer, jf. L68 –bilag 4 samt et høringsnotat herom.”
Svar:
Spørgsmålet vedrører den Strategiske Miljøvurdering (SMV) af konsekvenserne ved at
udfase de reducerede gødningsnormer.
SMV´en er i 8 ugers offentlig høring frem til den 17. februar 2016. Efter denne dato
offentliggøres alle høringssvar og en sammenfattende redegørelse om svarene på
høringsportalen i overensstemmelse med miljøvurderingslovens § 10, stk. 1, om pligt
til offentliggørelse.
I samme sagsgang vil begge dele blive oversendt til Miljø- og Fødevareudvalget.
Eva Kjer Hansen / Frederik Bruun Birnbaum
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.mfvm.dk