Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
L 68
Offentligt
1625707_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Landbrug og miljø
Ref. IDABA
Den 22. februar 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 102 til L 68, forslag til folketingsbeslutning
om forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.
(Justering af reglerne om kvælstofnormer) stillet den 19. februar 2016 af Ida Auken (RV).
Spørgsmål nr. 102 til L 68
” I forbindelse med de frivillige kollektive kompenserende virkemidler bedes det til sammenligning
oplyst, hvor mange midler der i tidligere år har været afsat og brugt til disse formål. I det omfang de
afsatte midler i tidligere år til vådområder m.m. ikke er blevet fuldt ud anvendt, bedes det tillige oplyst,
hvad årsagen hertil har været ?”
Svar
Vådområdeindsatsen for perioden 2010-2015 blev besluttet i 2009 i Grøn Vækst udspillet og bestod af
en kommunal vådområdeindsats og en privat vådområdeindsats, hvor private lodsejere kunne ansøge
direkte om støtte til etablering af vådområder. Den private ordning blev lukket i 2012 pga. manglende
interesse for ordningen. I 2012 og 2013 blev der lavet en supplerende statslig vådområdeindsats.
For de kommunale og statslige kvælstofvådområder har der været en samlet bevilling på ca. 1.170 mio.
kr. og givet tilsagn for ca. 1.000 mio. kr. I de første år, som var opstartsår, var afløbet mindre end
bevillingen, idet der var flere forundersøgelser end realiseringer.
Der er i 2015 modtaget ansøgninger til de kommunale kvælstofvådområder for ca. 350 mio. kr. Det er
en søgning, der er væsentlig højere end tidligere år – bl.a. som følge af at flere forundersøgelser nu er
nået til realiseringsfasen. Der er givet nye tilsagn for ca. 250 mio. kr. hvoraf ca. 50 mio.kr. kommer fra
annulleringer på gamle projekter. Projekter som ikke levede op til de faglige kriterier har fået afslag,
mens resten fra den sidste runde i 2015 er overført til 2016, hvor der er fundet yderligere 47 mio. kr.
inden for landdistriktsprogrammet til indsatsen.
For de private kvælstofvådområder har der været en samlet bevilling på ca.54 mio.kr. og bl.a. på grund
af den manglende interesse for ordningen har der kun været et afløb på ca. 2,6 mio.kr.
Eva Kjer Hansen
/
Ida Agnete Balslev
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk