L 42 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Grønlandsudvalget 2015-16
L 42 Bilag 1
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

3. november 2015

Strafferetskontoret

Morten Holland Heide

2015-731-0053

1761467

KOMMENTERET OVERSIGT

over

Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af rets-

plejelov for Grønland (Videoafhøring af børn og unge i kriminalsager

m.v.)

1. Høringen

Et udkast til lovforslag har været i høring hos følgende myndigheder og

organisationer mv.:

Naalakkersuisut, Grønlands Landsret, Retten i Grønland, Domstolsstyrel-

sen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Politimesteren i Grønland, Kredsdom-

merforeningen, Grønlands Politiforening, Grønlandske Advokater, Forsva-

rerforeningen Illersuisut, KANUKOKA, Grønlands Råd for Menneskeret-

tigheder, Børnehuset Saaffik, MIO, Bedre Børneliv (MIBB) Meeqqat

Inuunerissut, Det Sociale Ankenævn i Grønland, Børne & Unge Organisa-

tionen, Nanu, NIISIP, NPK, IKIU, Kriminalforsorgen i Grønland og

Dansk Psykologforening, Kreds Grønland.

Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er angivet med kursiv.

2. Høringssvarene

2.1. Generelt

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 42 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Retten i Grønland, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Politimesteren i Grøn-

land

Kriminalforsorgen i Grønland

har ikke bemærkninger til lov-

forslaget.

KANUKOKA

(De Grønlandske Kommuners Landsforening) har ikke

indvendinger mod de foreslåede ændringer af den grønlandske retspleje-

lov. KANUKOKA bemærker, at ikke alle kommuner har haft mulighed for

at behandle høringen på politisk niveau.

KANUKOKA har vedlagt en udtalelse fra Kommuneqarfik Sermersooq,

der ser flere gode tiltag i lovforslaget, men – som følge af, at udtalelsen ik-

ke har været behandlet på politisk niveau – bemærker, at udtalelsen ikke

nødvendigvis er udtryk for kommunens officielle holdning, samt en udta-

lelse fra Qeqqata Kommunia, som ser frem til, at ændringerne bliver gen-

nemført til gavn for børn og unge.

MIO

(Børnetalsmanden) takker for muligheden for at være høringspart i

forhold til dette lovgrundlag, der har stor betydning for børn og unges mu-

lighed for at vidne under trygge rammer og begynde bearbejdningen af de

oplevelser, de har haft.

Grønlandske Advokater

bemærker vedrørende høringsprocessen, at så

væsentlige ændringer i så fundamentale principper ikke bør ske i Grønland

uden en mere udførlig lovforberedelse og høringsproces. Der skal ved vur-

deringen af lovforslaget ske en afvejning af hensynet til bevisumiddelbar-

hed og tiltaltes mulighed for at varetage sit forsvar over for hensynet til

barnet/den unge samtidig med, at det skal sikres, at der opnås en sandfær-

dig forklaring og en uforbeholden og detaljeret forklaring. Det materiale,

der danner grundlag for lovforslaget, er en dansk betænkning. De grøn-

landske forhold afviger i betydelig grad fra de forhold, som den danske be-

tænkning må antages at tage udgangspunkt i. Der er geografiske, processu-

elle, sproglige, uddannelsesmæssige forskelle hos afhørende betjente og

autoriserede forsvarere/advokater, organisatoriske, kulturelle, psykologi-

ske og praktiske forskelle mellem Danmark og Grønland, der bør tages i

betragtning, før man ikraftsætter regler i Grønland, som er en konsekvens

af en dansk betænkning.

Grønlands Råd for Menneskerettigheder

hilser forslaget velkommen.

Forslaget ses at balancere hensynet til bevisumiddelbarheden i kriminalsa-

ger og den sigtedes/tiltaltes rettigheder over for hensynet til børn og perso-

L 42 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

ner med en alvorlig psykisk lidelse eller væsentlig funktionsnedsættelse i

en meget vanskelig situation.

Grønlands Råd for Menneskerettigheder bemærker endvidere, at forslaget

bygger på Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1554/2015 om video-

afhøring af børn og unge i straffesager, og at Danmarks, og dermed også

Grønlands, internationale forpligtelser på området er indgået i overvejel-

serne. Rådet opfordrer dog til, at man ved væsentlige ændringer i retspleje-

lov for Grønland forsøger at lave tillægsbetænkninger eller bruger en an-

den fremgangsmåde, hvorved personer med indsigt i grønlandske forhold

kan bidrage til grundlaget for ændringerne, før lovforslaget er udformet.

Som det fremgår ovenfor, bygger lovforslaget på Strafferetsplejeudvalgets

betænkning nr. 1554/2015 om videoafhøring af børn og unge i straffesa-

ger. Den model, som Strafferetsplejeudvalget foreslår, og som Justitsmini-

steriet kan tilslutte sig, er udtryk for en afvejning af hensynet til bevis-

umiddelbarhed og tiltaltes mulighed for at varetage sit forsvar over for

hensynet til at beskytte barnet eller den unge og hensynet til at opnå en

uforbeholden og detaljeret forklaring fra barnet eller den unge.

Disse grundlæggende hensyn gør sig også gældende i Grønland, og der er

efter Justitsministeriets opfattelse ikke grundlag for en anderledes afvej-

ning af hensynene i Grønland end i Danmark.

Det bemærkes i den forbindelse i øvrigt, at de gældende regler om video-

afhøring af børn i retsplejelov for Grønland svarer til den danske retsple-

jelovs regler herom.

2.2. Anvendelsesområdet for videoafhøringsordningen mv.

Naalakkersuisut

finder det positivt, at reglerne om videoafhøring af børn

opdateres, og særligt at børn under 15 år fremover også vil kunne blive vi-

deoafhørt. Naalakkersuisut finder det ligeledes positivt, at også unge i al-

deren 15-17 år og personer med alvorlige psykiske lidelser eller væsentlige

funktionsnedsættelser kan blive videoafhørt, når særlige hensyn taler for

det. Lovforslaget bidrager således til en bedre beskyttelse af børn og unge,

hvorfor Naalakkersuisut bakker op om og bifalder ændringerne.

Naalakkersuisut anbefaler, at det overvejes, om personer med socialfaglig

baggrund med fordel kan inddrages i forbindelse med politiets og ankla-

gemyndighedens vurdering af, om der efter den foreslåede opsamlingsbe-

L 42 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

stemmelse bør foretages videoafhøring af personer, der er 15 år eller der-

over.

Grønlandske Advokater

er stærkt betænkelig ved de foreslåede begræns-

ninger i forsvarets indflydelse i sager, hvor vidner ønskes videoafhørt. Det

er således Grønlandske Advokaters holdning, at videoafhøringsordningens

anvendelsesområde ikke bør udvides, og at det bør være hovedreglen, at

vidnerne indkaldes til at afgive forklaring under kriminalsagen, hvis de er

ældre/modne nok på det tidspunkt, hvor kriminalsagen finder sted, også

selvom de måtte have afgivet forklaring ved videoafhøring på et tidligere

tidspunkt. Der henvises i den forbindelse til princippet om bevisumiddel-

barhed og retten til at modafhøre vidner.

MIO

er glad for, at videoafhøringsordningens anvendelsesområde foreslås

udvidet. Det vil have en positiv effekt – både i forhold til sagens gang og i

forhold til barnets psyke – for en stor del af de børn, der oplever vold eller

seksuelle overgreb i deres liv.

MIO påpeger dog, at aldersgrænsen for videoafhøring i andre nordiske

lande, såsom Norge, Sverige og Finland, ligger mellem 15 og 16 år, hvil-

ket bestemt er værd at tage til efterretning.

MIO anfører, at et barn ifølge FN’s børnekonventions artikel 1 er enhver

person under 18 år. Dette gør sig gældende i alle henseender, der vedrører

børn. Børnekonventionen foreskriver i forlængelse af dette, at i alle foran-

staltninger, der vedrører børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller

private institutioner for social velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder

eller lovgivende organer, skal barnets tarv komme i første række (artikel 3,

stk. 1). I forhold til de unge på 16-17 år mener MIO, at lovforslaget er for

snævert med hensyn til mulighederne for videoafhøring. Det kan være me-

get traumatisk for en ung at skulle vidne (også selv om der ikke er den

særlige kombination af forhold, som forslaget lægger op til), og MIO me-

ner, at man ikke med rette med lovforslaget kan sige, at barnets tarv kom-

mer i første række.

I forhold til personer under 18 år, der har en alvorlig psykisk lidelse eller

væsentlig funktionsnedsættelse, finder MIO det meget positivt, at der med

forslaget gives mulighed for videoafhøring.

MIO er endvidere enig i, at alle børn under 15 år i sager om seksualforbry-

delser altid bør kunne videoafhøres.

L 42 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Det Sociale Ankenævn i Grønland

anfører, at der altid bør kunne foreta-

ges videoafhøring af børn i alderen 13-14 år, hvis efterforskningen angår

drab eller vold eller forsøg herpå mod en af barnets nærmeste, uanset om

den mistænkte er en af barnets nærmeste, idet disse sager udgør en særligt

stor belastning for barnet, især hvor den forurettede er en af barnets foræl-

dre eller nærmeste, som efter barnets opfattelse skulle have en beskyttende

rolle over for barnet.

Som anført under pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger bør

spørgsmålet om udvidelse af anvendelsesområdet for videoafhøringsord-

ningen efter Justitsministeriets opfattelse foretages med udgangspunkt i en

afvejning af hensynet til bevisumiddelbarhed og tiltaltes mulighed for at

varetage sit forsvar over for hensynet til at beskytte barnet eller den unge

og hensynet til at opnå en uforbeholden og detaljeret forklaring fra den

pågældende.

Justitsministeriet finder efter en samlet afvejning af disse hensyn grundlag

for at udvide anvendelsesområdet for videoafhøringsordningen i overens-

stemmelse med den model, som Strafferetsplejeudvalget har foreslået. Ef-

ter ministeriets opfattelse bør udvidelsen af hensyn til det grundlæggende

princip om bevisumiddelbarhed begrænses til tilfælde, hvor hensynet til at

beskytte barnet eller den unge er særligt tungtvejende.

Det foreslås således, at der som noget nyt altid skal kunne foretages vi-

deoafhøring af børn i alderen 13-14 år i sager om seksualforbrydelser, in-

cest eller vold inden for familien, jf. pkt. 2.2.2.1.3 og 2.2.2.2 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Herudover foreslås det som nævnt under pkt. 2.2.2.1.4 og 2.2.2.2 i lovfors-

lagets almindelige bemærkninger, at der indføres en opsamlingsbestem-

melse, hvorefter øvrige børn og unge under 18 år efter en konkret vurde-

ring kan videoafhøres.

Udgangspunktet vil være, at børn i alderen 13-14 år i andre sager end sa-

ger om seksualforbrydelser, incest eller familievold samt unge i alderen

15-17 år skal afgive forklaring i retten. Der vil kun kunne foretages video-

afhøring af sådanne børn og unge, hvis særlige omstændigheder taler her-

for.

L 42 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Om der foreligger sådanne særlige omstændigheder, bør efter Justitsmini-

steriets opfattelse bero på en konkret vurdering af overtrædelsens art, om-

stændighederne ved forbrydelsen og barnets eller den unges personlige

forhold, herunder alder samt psykiske udvikling og tilstand. Videoafhøring

bør anvendes, hvis det på baggrund af denne konkrete vurdering må anta-

ges, at barnet eller den unge har særlige beskyttelsesbehov, som vil kunne

imødekommes ved, at der foretages videoafhøring, der kan anvendes som

bevis i retten, frem for at barnet eller den unge skal afhøres under hoved-

forhandlingen. Kriterierne for den konkrete vurdering er nærmere beskre-

vet under pkt. 2.2.2.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger og be-

mærkningerne til § 1, nr. 5 (forslag til § 340 a, stk. 1), for dels børn i alde-

ren 13-14 år i andre sager end sager om seksualforbrydelser, incest eller

familievold, dels unge i alderen 15-17 år.

Der lægges således med lovforslaget op til, at der skal kunne foretages vi-

deoafhøring i tilfælde, hvor der efter disse kriterier kan siges at være et

særligt tungtvejende hensyn til at beskytte barnet eller den unge.

Efter Justitsministeriets opfattelse er det foreslåede anvendelsesområde

udtryk for den rette afvejning af de ovennævnte modsatrettede grundlæg-

gende hensyn.

Politiets og anklagemyndighedens konkrete vurdering af, om der skal fore-

tages videoafhøring af børn i alderen 13-14 år i andre sager end sager om

seksualforbrydelser, incest eller familievold eller unge i alderen 15-17 år,

vil skulle foretages under inddragelse af såvel oplysningerne om den for-

modede forbrydelse som oplysningerne om barnets eller den unges person-

lige forhold, herunder eventuelle børnesagkyndige vurderinger eller øvri-

ge oplysninger fra de sociale myndigheder mv.

Som det fremgår af pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er

det ofte af meget væsentlig betydning for personer, der er blevet videoaf-

hørt, at de kan regne med, at sagen dermed er afsluttet for deres vedkom-

mende, da dette giver dem mulighed for at lægge hændelserne bag sig og

giver bedre vilkår for en eventuel psykologisk behandling mv.

Justitsministeriet finder derfor, at børn og unge, der er blevet videoafhørt,

ikke bør have pligt til at afgive forklaring som vidne under hovedforhand-

lingen. Dette bør gælde uanset den pågældendes alder på tidspunktet for

hovedforhandlingen. Børn og unge, der er blevet videoafhørt, bør dog helt

undtagelsesvis kunne pålægges at afgive vidneforklaring under hovedfor-

L 42 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

handlingen, hvis dette er af afgørende betydning for sagens afgørelse, og

det ikke er tilstrækkeligt, at den pågældende genafhøres til video.

Lovforslaget er efter Justitsministeriets opfattelse i overensstemmelse med

FN’s børnekonvention.

2.3. Afklaring af om videoafhøringen kan anvendes som bevis og an-

dre processuelle spørgsmål

MIO

finder det positivt, at der i lovforslaget tages hensyn til, at personer,

som er videoafhørt, ikke har pligt til at afgive forklaring som vidne under

hovedforhandling, medmindre det har afgørende betydning for sagens af-

gørelse. MIO anfører, at vi i dag ved, at børn lider stor overlast, når de skal

vidne i retten i en straffesag. Børn går og spekulerer på, hvad retssagen

bringer, og hvem de skal genfortælle deres oplevelser til. Ventetiden til

retssagen og angsten for mødet med sin krænker er bare nogle af de ting,

børn oplever som meget angstfremkaldende.

Grønlandske Advokater

anfører, at den foreslåede frist på 4 uger for for-

svarerens indsigelser om, at videoafhøringen ikke bør kunne anvendes som

bevis, ikke bør være absolut. Det bemærkes i den forbindelse, at det i visse

tilfælde er en autoriseret forsvarer (ikke-advokat), der giver møde som be-

skikket forsvarer under videoafhøringen. Den autoriserede forsvarer har

muligvis på det tidspunkt modtaget et forsvarerpålæg og befinder sig tilli-

ge muligvis i en anden by end den tiltalte. Det kan ikke udelukkes, at sa-

gen fortsættes, uden at den autoriserede forsvarer underrettes om efterføl-

gende tiltalerejsning, og uden at den autoriserede forsvarer modtager efter-

følgende rapportmateriale, herunder eventuelt nyt materiale, der ellers ville

have kunnet kvalificere til en indsigelse mod den foretagne videoafhøring

eller begrunde en fornyet afhøring. Hertil kommer, at deltagelsen af den

autoriserede forsvarer gør, at det ikke kan udelukkes, at forsvaret ikke va-

retages på samme niveau, som hvis det havde været en beskikket advokat,

der deltog på dette tidlige stadie af sagen. Hertil kommer, at videoafhørin-

ger typisk sker på et meget tidligt stadie af en kriminalsag, hvor alle bevis-

temaer ikke nødvendigvis er afdækkede, hvorfor en afskæring af mulighe-

den for at anfægte videoafhøringen ikke forekommer retssikkerhedsmæs-

sigt betryggende.

Som det fremgår af pkt. 2.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er

det efter Justitsministeriets opfattelse af meget væsentlig betydning, at et

barn eller en ung, der er blevet videoafhørt, hurtigt opnår klarhed over,

L 42 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

om den pågældende herefter er fritaget fra at skulle afgive forklaring som

vidne under hovedforhandlingen, så sagen er afsluttet for barnets eller den

unges vedkommende. Dette giver den pågældende mulighed for at lægge

hændelserne bag sig og giver bedre vilkår for en eventuel psykologisk be-

handling mv.

Det foreslås derfor, at der fastsættes en frist på 4 uger fra videoafhørin-

gens foretagelse for den mistænktes eller forsvarerens indbringelse af

spørgsmålet om anvendelse af videoafhøringen som bevis under hovedfor-

handlingen for retten.

Som det fremgår af pkt. 2.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger, vil

fristen ikke være absolut, idet retten vil kunne se bort fra en fristoverskri-

delse, der må anses for undskyldelig. Det vil f.eks. kunne komme på tale at

se bort fra en fristoverskridelse, som skyldes, at der efter udløbet af fristen

på fire uger er fremkommet nye oplysninger af betydning for adgangen til

at anvende videoafhøringen som bevis.

Det bemærkes, at de indsigelser, som fristen vil gælde for, vedrører frem-

gangsmåden ved foretagelsen af videoafhøringen eller betingelserne for at

foretage videoafhøring, hvor det afgørende er forholdene på tidspunktet

for den første afhøring. Den foreslåede frist afskærer ikke tiltalte fra under

hovedforhandlingen at gøre indsigelse mod bevisværdien af videoafhørin-

gen. Det vil således i overensstemmelse med princippet om fri bevisbe-

dømmelse fortsat være overladt til den dømmende ret at afgøre, hvilken

bevismæssig værdi den forklaring, der er fremkommet under videoafhørin-

gen, bør tillægges.

Det bemærkes endvidere, at den foreslåede frist ikke berører adgangen til

at anmode om genafhøring af barnet eller den unge, hvis forsvareren øn-

sker nye relevante spørgsmål stillet til barnet eller den unge.

2.4. Anbefalinger vedrørende gennemførelse af videoafhøring mv.

MIO

er enig i, at videoafhøring af børn skal gennemføres hurtigst muligt.

Børn, der skal afgive forklaring på video eller i retten, oplever stor nervø-

sitet og angst for, hvad der skal ske. En lang ventetid er med til at opbygge

nervøsitet og kan i værste fald påvirke barnets forklaring eller skabe risiko

for, at barnet trækker sin forklaring tilbage. Angst for repressalier, anbrin-

gelse eller trusler og manipulation, som barnet eller den unge kan være ud-

L 42 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

sat for (for at skjule overgreb og vold), er alt sammen med til at påvirke

den pågældende.

MIO anfører endvidere, at der siden 2011 og frem til i år har været ét

landsdækkende børnehus (Saaffik) med indrettet videoafhøringslokale,

hvis ene opgave også var at udbrede kendskabet til videoafhøringslokaler i

børnevenlige rammer. Der er stor forskel på disse lokaler i Grønland. Nog-

le steder findes særligt indrettede videoafhøringslokaler, andre steder ikke.

Der er behov for særligt indrettede lokaler til dette i de grønlandske byer.

Disse lokaler kunne eksempelvis placeres i familiecentre, der allerede fin-

des i byerne og har uddannet personale, der kender til barnets tarv.

MIO anbefaler, at man sætter fokus på, hvordan videoafhøring i særligt

indrettede lokaler implementeres i de grønlandske byer og bygder, samt

om der alle steder findes særligt uddannede videoafhørere.

MIO rejser i øvrigt spørgsmål om, hvorvidt det er ansvarligt og etisk kor-

rekt at overlade stillingtagen til spørgsmålet om vidnefritagelse til et stort

barn.

Naalakkersuisut

finder det vigtigt, at der er tilstrækkelige ressourcer til, at

de personer, der skal gennemføre videoafhøringerne, kan blive uddannet til

også at kunne videoafhøre ældre børn og personer med alvorlige psykiske

lidelser mv. Personer, der skal videoafhøre, bør løbende kunne blive efter-

uddannet og kunne modtage supervision. Spørgsmålet er ifølge Naalakker-

suisut endvidere, om det nuværende antal personer, der kan videoafhøre, er

dækkende i forhold til den forventede forøgelse af antallet af videoafhø-

ringer. På den baggrund opfordrer Naalakkersuisut til, at det sikres, at der

afsættes tilstrækkelige midler til, at ændringerne kan implementeres på

bedste vis.

Domstolsstyrelsen

vurderer, at lovforslaget vil have begrænsede økono-

miske konsekvenser, der på det foreliggende grundlag vurderes at kunne

afholdes inden for nuværende bevillingsmæssige ramme.

Det er et led i videoafhøringsordningen, at afhøringen foretages i egnede

lokaler og af polititjenestemænd, der er særligt uddannede til at foretage

videoafhøring af børn. Politiet er løbende opmærksomt på, at videoafhø-

ringer foretages i de efter de praktiske rammer bedst mulige lokaler, at vi-

deoafhørernes uddannelse har det fornødne indhold, og at det fornødne

antal polititjenestemænd modtager uddannelsen.

L 42 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Som det fremgår af pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger, for-

ventes forslaget om at udvide anvendelsesområdet for videoafhøring af

børn at medføre, at væsentligt flere afhøringer vil skulle gennemføres som

videoafhøringer. Dette vil være forbundet med merudgifter for politiet, idet

videoafhøring er mere ressourcekrævende end almindelig afhøring. Det

gælder særligt videoafhøringer, som skal foretages andre steder end i Nu-

uk, idet der kan være væsentlige udgifter til transport, overnatning, lokaler

mv. forbundet med gennemførelse af disse afhøringer. Merudgifterne vil

blive afholdt inden for politiets eksisterende rammer.

2.5. Udvidelse af Rådet for Grønlands Retsvæsen

Grønlands Råd for Menneskerettigheder

tilslutter sig, at kredsdommer-

ne bliver repræsenteret i Rådet for Grønlands Retsvæsen.

2.6. Andet

Grønlands Råd for Menneskerettigheder

bemærker, at det forekommer

yderst vigtigt, at alle relevante aktører i retsvæsenet koordinerer indsatsen

lokalt for at undgå langsommelig sagsbehandling. Det bør tilstræbes, at

sagsbehandlingstiden er så kort som mulig, eventuelt ved fastsættelse af

nogle vejledende tidsfrister i lovgivningen eller på anden vis.

Rådet bemærker også, at det endnu er uklart, hvorvidt bisidderordningen i

Grønland (retsplejelovens § 333) fungerer efter hensigten. Bisidderordnin-

gen må antages at være væsentlig i forbindelse med videoafhøringer af

børn.

MIO

er glad for at se, at børn under 15 år har mulighed for at få støtte fra

en bisidder og en repræsentant fra kommunalbestyrelsen. Da personer un-

der 18 år ifølge FN’s børnekonventions artikel 1 er børn, mener MIO, at

man bør overveje at give børn og unge under 18 år samme mulighed. Det

samme gælder de hensyn, der kan tages til vidnet ved at holde retsmødet

for lukkede døre, samt ved at tiltalte forlader retslokalet.

MIO anbefaler endvidere, at man vælger at sætte barnets tarv i første ræk-

ke (jf. FN’s børnekonventions artikel 3) og helt beslutter, at børn under 15

år, særligt i sager om seksuelle overgreb eller voldsager, ikke skal vidne i

retten, men i særligt indrettede lokaler.

L 42 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Den grønlandske retsplejelovs regler om beskikkelse af bisidder (§ 333),

dørlukning (§§ 114 og 115) og afhøring af et vidne uden tiltaltes tilstede-

værelse (§ 458) gælder også for børn og unge, der er 15 år eller derover.

Derimod gælder den grønlandske retsplejelovs § 155, stk. 3, 2. pkt., der

giver retten mulighed for at tilkalde en repræsentant for kommunalbesty-

relsen eller en anden egnet person til at yde bistand under afhøringen som

vidne i retten, kun for børn under 15 år.

Der lægges ikke med lovforslaget op til ændringer af disse regler.

3. Lovforslaget

Lovforslaget svarer til det udkast til lovforslag, der har været i høring.

Der er dog foretaget visse mindre ændringer af lovteknisk karakter.