Til lovforslag nr.
L 36
Folketinget 2015-16
Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 0. november 2015
2. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om indfødsrets meddelelse
[af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 29. oktober 2015 og var til
1. behandling den 5. november 2015. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Indfødsretsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 16 spørgsmål til udlændinge-, inte-
grations- og boligministeren til skriftlig besvarelse, [som
denne har besvaret. ]
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
<>
Dansk Folkeparti stemmer nej til L 36. Der er to begrun-
delser.
Den første begrundelse er som følger: De pågældende
personer på lovforslaget, som står til at blive tildelt statsbor-
gerskab, ikke har opfyldt de krav – heriblandt først og frem-
mest til sprog – som DF mener er nødvendige og rimelige
for at opnå dansk statsborgerskab. Det er for Dansk Folke-
parti afgørende, at personer, som vil opnå dansk statsborger-
skab, kan dansk på et niveau, der svarer til Dansk 3. De
krav, som personerne på lovforslaget har opfyldt, er et resul-
tat af den politiske aftale om retningslinjer for dansk ind-
fødsret, som den forrige regering indgik med Enhedslisten i
maj 2013. Dansk Folkeparti har hele tiden ment, at det var
en meget dårlig aftale, og at der var blevet lempet alt for
meget på disse krav. Derfor har DF også helt konsekvent
stemt nej til lov om indfødsret. Det er dansk Folkepartis kla-
re holdning, at personer, der vil have dansk statsborgerskab,
er ordentligt integrerede i det danske samfund og blandt an-
det kan tale et ordentligt dansk. Det er ikke tilstrækkeligt
sikret i den gamle aftale, og personerne på lovforslaget får
som sagt statsborgerskab som følge af de krav, som følger af
den gamle aftale. Derfor stemmer DF nej. Dansk Folkeparti
er i øvrigt overordentlig tilfreds med den nye aftale, som
blev lavet mellem de borgerlige partier og Socialdemokrati-
et i oktober 2015 og ser frem til, at der nu stilles rimelige og
nødvendige krav til opnåelse af dansk statsborgerskab.
Den anden begrundelse er mindst lige så afgørende. Ca.
2200 personer får statsborgerskab som følge af dispensation
fra kravene til statsborgerskab. Det gælder først og frem-
mest sprogkrav. Det vil sige, at der kan være personer, som
står på loven, som ikke kan et ord dansk. Flertallet i det
gamle udvalg gav ifølge DF alt for mange dispensationer og
det er de dispensationer, som er indeholdt i det nærværende
lovforslag. Dansk folkeparti kan under ingen omstændighe-
der forsvare, at det sker og stemmer derfor nej. Dansk Fol-
keparti havde foretrukket, at de 2200 sager var blevet genbe-
handlet, sådan som ministeren opfordrede til. DF stiller sig
meget forundrende overfor, at LA har besluttet sig for at
stemme med Socialdemokratiet, Enhedslisten, Socialistisk
Folkeparti, Alternativet og De radikale om at stemme for, at
de 2200 dispensationsansøgere får statsborgerskab. LA’s be-
grundelse er ifølge DF ikke valid beror på en misforståelse
af, at ministeriet skulle have givet de pågældende personer
et løfte om statsborgerskab i et brev. Dette er helt forkert! Et
sådant løfte kan ministeriet ikke give, og det ville være et
brud på Grundloven, hvis det var tilfældet. I Grundlovens §
44 stk. 1 står der: ”Ingen udlænding kan få indfødsret uden
ved lov”. Deraf følger, at det er folketinget og folketinget
alene, som kan tildele indfødsret. Intet ministerium eller no-
gen anden myndighed kan således give løfte om statsborger-
skab, da denne kompetence udelukkende tilhører folketin-
get, og at statsborgerskaber altså gives ved et almindeligt
folketingsflertal. Det ærgrer DF, at LA har valgt at stemme
DokumentId
Journalnummer