Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Finn Sørensen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
20. maj 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 17. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 13
(L 177), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen.
Spørgsmål nr. 13:
J.nr. 2016-621
Mener ministeren, at det er en korrekt implementering af Håndhævelsesdirektivets
artikel 12, stk. 6, at Fonden kun kan udbetale tilgodehavender til udstationerede
arbejdere, der er omfattet af en overenskomst og som har fået stadfæstet deres krav
i Arbejdsretten, hvorimod fonden ikke kan dække krav, som er stadfæstet ved de
civile domstole? Hvad er den saglige begrundelse for denne forskelsbehandling, og
mener ministeren at det er i overensstemmelse med direktivet og med EU-retten i
øvrigt?”
Svar:
Håndhævelsesdirektivets artikel 12, stk. 6, giver medlemsstaterne mulighed for i
stedet for de i artikel 2 omhandlede ansvarsregler at træffe andre passende hånd-
hævelsesforanstaltninger i henhold til EU-lovgivningen og national lovgivning
og/eller praksis, som i et direkte underkontrahentforhold giver mulighed for effek-
tive og forholdsmæssige sanktioner overfor kontrahenten for at imødegå svig og
misbrug i situationer, hvor arbejdstagerne har vanskeligheder med at få respekteret
deres rettigheder.
Bestemmelsen konkretiserer ikke nærmere, hvori disse andre passende håndhævel-
sesforanstaltninger kan bestå. Der er således overladt et vist nationalt råderum til
medlemsstaterne i forbindelse med implementeringen af artikel 12, stk. 6.
Udnyttelsen af artikel 12, stk. 6, er sket efter ønske fra arbejdsmarkedets parter og
på en måde, der understøtter den danske aftalemodel.
Det vurderes således at være i overensstemmelse med EU-retten og håndhævelses-
direktivet, at fonden dækker løn, der baserer sig på værtslandets lovgivning eller
overenskomst.
Det er således min opfattelse, at det er korrekt implementering af artikel 12, stk. 6,
i håndhævelsesdirektivet, at fonden dækker de løntilgodehavender, der er fastslået
fagretligt på baggrund af en kollektiv overenskomst. Det er dermed heller ikke re-
levant at tale om forskelsbehandling.
Med afgrænsningen af fondens dækning til overenskomstbaserede krav er der efter
min opfattelse tale om en foranstaltning, der indenfor rammerne af national lovgiv-