Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 177
Offentligt
1634477_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Bent Bøgsted
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
18. maj 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 11. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 1
(L 177 ), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Bent Bøgsted.
Spørgsmål nr. 1:
J.nr. 2016-621
”Hvordan sikres det at den del af arbejdsmarkedet, der har andre overenskom-
ster end LO/DA-overenskomster og som har underleverandører med udstatio-
nerede medarbejdere, kan blive sikret på samme måde?”
Svar:
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (fonden) dækker efter lovforslagets § 2,
stk. 1, et løntilgodehavende, der er fastslået ved fagretlig behandling. Det vil sige,
at kravet skal være baseret på en kollektiv overenskomst.
Udstationerede lønmodtagere, der er omfattet af en kollektiv overenskomst udenfor
LO/DA området, vil således på samme måde være omfattet af fonden.
I tilfælde af tvister om, hvorvidt der er tale om en kollektiv overenskomst i arbejds-
retlig forstand, træffer Arbejdsretten afgørelse herom.
Arbejdsretten har fx i 2003 i relation til de aftaler om løn- og arbejdsvilkår, der
indgås mellem Kristelig Arbejdsgiverforening og Kristelig Fagforening, taget stil-
ling til, at disse aftaler har status som overenskomster i arbejdsretlig forstand.
Arbejdsretten statuerede i den pågældende sag, at de to foreninger måtte anses for
to ”reelt uafhængige modstående organisationer til varetagelse af de respektive
medlemmers arbejdsgiver- og arbejdstagerinteresser”. Arbejdsretten fandt således,
at de aftaler, som de to foreninger indgår om løn- og arbejdsvilkår, har status af ar-
bejdsretlige overenskomster på lige fod med andre kollektive overenskomster. Der
henvises til arbejdsrettens dom af 27. maj 2003 (AT 2003/36).
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen