Skatteudvalget 2015-16
L 16
Offentligt
1568636_0001.png
16. november 2015
J.nr.14-3199081
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 16 - Forslag til lov om ændring af tonnageskatteloven og sømandsbeskat-
ningsloven (Udvidelse af tonnageskatteordningen med en række specialskibe).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 30. oktober 2015. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Josephine Fock (ALT).
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
 L 16 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministeren kan oplyse, hvor meget de 20 største rederier betalte i tonnageskat i forhold til deres overskud i 2014 og i perioden 2010-2014, skatteministeren
1568636_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, hvor meget de 20 største rederier betalte i tonnageskat i forhold
til deres overskud i 2014 og i perioden 2010-2014, og hvor høj en andel dette havde væ-
ret, hvis rederierne havde betalt dansk selskabsskat?
Svar
Det kan generelt oplyses, at statens udgift til tonnageskatteordningen skønnes at udgøre i
størrelsesordenen 100 mio. kr. årligt,
jf. Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2015
(Erhvervs-
og Vækstministeriet). Skønnet er baseret på den provenuvurdering, der er foretaget i for-
bindelse med indførelsen af tonnageskatteordningen i 2001, jf. svaret på spørgsmål 3.
Til anmodningen om selskabsspecifikke oplysninger vedrørende de 20 største rederier –
herunder oplysninger om, hvor meget disse betalte i tonnageskat i forhold til deres over-
skud i 2014 mv. – bemærkes, at der ikke opgøres en særskilt ”tonnageskat” for rederier-
nes indkomst ved virksomhed, der er omfattet at tonnageskatteordningen (rederivirk-
somhed). Det skyldes, at indkomst ved rederivirksomhed selvangives og beskattes sam-
men med rederiernes øvrige indkomst ved almindelig selskabsbeskattet virksomhed.
Det er således alene
opgørelsen
af indkomsten ved rederivirksomhed, der sker efter særlige
regler, mens den efterfølgende skatteberegning sker for rederiindkomsten og indkomsten
ved anden virksomhed under ét. Det er derfor ikke umiddelbart muligt isoleret at opgøre,
hvor stor en del af den samlede selskabsskat, der vedrører rederiindkomsten, eller at sætte
en sådan i forhold til rederiernes overskud.
Det er heller ikke umiddelbart muligt at beregne, hvad rederierne skulle have betalt i sel-
skabsskat, hvis indkomsten ved rederivirksomheden havde været opgjort efter de almin-
delige regler. En sådan alternativ beregning ville således kræve selskabsspecifikke oplys-
ninger om blandt andet afskrivninger, tidligere års underskud mv., ligesom beregningen
ville skulle tage højde for, at rederierne ville have haft andre (skattemæssige) incitamenter
ved investering i skibe og driftsmidler i et tilfælde, hvor indkomstopgørelsen skulle ske
efter de almindelige regler.
Side 2 af 2