Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 146
Offentligt
1622096_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
18. april 2016
Besvarelse af spørgsmål 11 af L 146 stillet af udvalget den 8. april
2016 efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF)
Spørgsmål:
I EU-Kommissionens konsekvensvurdering af revisorforordningen
fremfører Kommissionen: ”The restrictions on the provision of non-audit
services by auditors will create a level playing fields for other services
providers, mostly SMEs, e.g. lawyers, consultants, IT providers, tax advi-
sors etc. This more competitive environment should result in lower prices
for companies buying such services.” Hvad er ministerens kommentarer
til EU-Kommissionens vurdering?
Svar:
Revisorforordningen som gælder for virksomheder af interesse for offent-
ligheden (PIE-virksomheder) har primært til formål at styrke revisors uaf-
hængighed og at øge kvaliteten af revisorydelser ved at begrænse risikoen
for interessekonflikter. De vigtigste midler til at nå dette mål er en liste
over ydelser, som det fremover vil være forbudt at udføre sideløbende
med varetagelse af lovpligtig revision, og et krav om tvunget skifte af
revisionsvirksomhed inden for nærmere definerede perioder for PIE-
virksomheder.
Disse regler vil som udgangspunkt begrænse antallet af revisionsvirk-
somheder, som de omhandlede PIE-virksomheder kan vælge mellem, når
de efterspørger ydelser inden for revision, skatterådgivning og anden råd-
givning. Til gengæld vil det – som EU Kommissionen har tilkendegivet –
åbne en mulighed for, at andre rådgivningsvirksomheder kan komme i
betragtning.
Forudsat at disse rådgivningsvirksomheder sørger for at leve op til de
krav og behov, som store PIE-virksomheder har for kvalificeret og pro-
fessionel rådgivning, deler jeg Kommissionens vurdering af, at det meget
vel kan bidrage til en øget konkurrence og dermed også til lavere priser
for en række rådgivningsydelser.
Med venlig hilsen
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
Troels Lund Poulsen