Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 28. oktober 2015 fra Foreningen Rejsear-
bejdere.dk, jf. L 13 - bilag 4.
Svar
Foreningen Rejsearbejdere.dk har i deres henvendelse af 28. oktober 2015 givet udtryk
for, at de finder, at en vedtagelse af L 13 kan medføre et øget omfang af sort og illegalt
arbejde i Danmark. Samtidig udtrykker foreningen dog tilfredshed med, at lovforslagets
elementer om krav til firmaskilte m.v. er udgået i forhold til det lovforslag, der har været i
høring.
Foreningen Rejsearbejdere.dk peger endvidere på udfordringer med at kontrollere i den
situation, hvor der ikke er opsat et skilt på byggepladsen, og hvor virksomheden gør brug
af et køretøj, der kan anvendes såvel privat som erhvervsmæssigt (et køretøj indregistreret
på de såkaldte papegøjeplader), som ikke er omfattet af kravet om, at køretøjet skal være
forsynet med virksomhedens navn eller logo samt CVR-nummer.
For så vidt angår L 13, finder regeringen, at det er alt for vidtgående at give SKAT adgang
til private borgeres haver. Der er tale om et meget væsentligt indgreb i privatlivet, som
der skal være særdeles tungtvejende grunde til at gennemføre. Borgerne skal ikke uden
egen skyld eller uden at kunne forhindre det tåle, at myndighederne træder ind i privat-
sfæren.
Afskaffelse af hjemmel til at udføre kontrol på privat grund medfører, at SKAT ikke vil
kunne tage direkte kontakt til de personer eller virksomheder, der udfører arbejde på
grunden med henblik på en afklaring af deres identitet, og om de er registreret med hen-
blik på korrekt afregning af skatter og afgifter. Muligheden for på stedet at kontrollere
ansættelses- og aftaleforhold for de igangværende arbejder bortfalder således.
SKAT kan på baggrund af krav om skiltning på byggepladsen og nærmere oplysninger
om virksomheden på erhvervskøretøjer tage skriftlig kontakt til virksomheden, såfremt
disse krav er opfyldt. Er der tale om et køretøj, indregistreret på papegøjeplader, vil
SKAT via denne indregistrering have adgang til relevante oplysninger om, hvilken virk-
somhed, der er tilknyttet køretøjet.
Foreligger der faktuelle oplysninger, der kan begrunde en konkret mistanke om lovover-
trædelser hos en bestemt virksomhed, kan SKAT rette henvendelse til politiet med an-
modning om, at der foretages ransagning på byggepladsen på den private ejendom med
henblik på bevissikring. En ransagning kræver dommerkendelse, men kan på politiets
foranledning foretages forud for rettens behandling af anmodningen, hvis øjemedet ellers
forspildes.
Derudover skal jeg henvise til mit svar på SAU alm. del spm. 51.
Side 2 af 2