Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
L 128
Offentligt
1619701_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 30. marts 2016 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 12 (L 128)
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt ministeren mener, at det kan skade den dan-
ske raketindustri, hvis danske virksomheder bliver underlagt samtlige af lovforsla-
gets bestemmelser, hvis opsendelse af raketter når over 100 km. over havoverfla-
den, mens virksomheder registreret i andre lande kan foretage de selv samme op-
sendelser?
Svar
Jeg har ikke noget ønske om, at godkendelsesprocessen skal være forbundet med
større omkostninger eller restriktioner end nødvendigt – heller ikke når man sam-
menligner med regulering i andre lande.
Regulering af danske raketaktiviteter finder primært sted ud fra en sikkerheds-
mæssig betragtning. Det er vigtigt at holde fast i, at raketaktiviteter – herunder
navnlig tests og prøveopsendelser – ikke er ufarlige aktiviteter. Det gælder uanset
højden og uanset, om de udøves i professionelt regi eller som ren hobby.
Efter de internationale aftaler på rumrådet er det den danske stat, der vil blive
holdt ansvarlig, hvis en dansk rumaktivitet forårsager skade. Jeg finder det derfor
nødvendigt med regulering, der søger at tage hensyn til, at rumaktiviteter sker sik-
kerhedsmæssigt betryggende, og at der er mulighed for bl.a. at kræve forsikring.
I forhold til regulering i andre lande har vi ved besøg ved bl.a. den professionelle
raketopsendelsesfacilitet Esrange ved Kiruna i Nordsverige kunnet konstatere, at
raketopsendelser her er underlagt omfattende regulering.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 2 og 4.
12. april 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
16/010876-02
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs
Side
1/1