Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
L 126 Bilag 1
Offentligt
1603309_0001.png
Notat
Udvalget for Forskning og Uddannelse
Resultat af høring over udkast til ændring af lov om befordrings-
rabat til studerende ved videregående uddannelser (Målretning
af befordringsrabatordningen)
Uddannelses- og Forskningsministeriet har den 2. december 2015 sendt ovennævn-
te udkast til lovforslag i høring blandt relevante institutioner og organisationer.
Herudover har høringen været offentliggjort på Høringsportalen.
Ved høringsfristens udløb den 6. januar 2016 var der indkommet 17 høringssvar.
I dette notat gives et kort resumé af de væsentligste bemærkninger til lovudkastet
og de ændringer, der er foretaget i lovudkastet på baggrund heraf.
12. januar 2016
Styrelsen for Videregående
Uddannelser
Jura 2
Bredgade 43
1260 København K
Tel.
7231 7800
Fax
7231 7801
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
3404 2012
Overordnede bemærkninger:
Dansk Industri
tilslutter sig, at der er behov for at spare på udgifter, der relaterer
sig til de studerendes leveomkostninger, og at reduktionen i befordringsrabatten
alene ikke gælder studerende, der er bosat i landdistriktskommuner.
De fleste høringsparter udtrykker imidlertid utilfredshed med, at de studerendes
mulighed for rabat forringes, idet der peges på at forringelsen kan påvirke de stu-
derendes mulighed for at gennemføre uddannelsen, og kan forringe konkurrence-
vilkårene uddannelsesinstitutioner imellem.
Movia
og
Dansk Industri
udtrykker
dog tilfredshed med, at visse studerende vil kunne undtages fra forslaget om at øge
egenbetalingen på de dyreste abonnementskort.
Sagsbehandler
Marianne Gjevert Petersen
Tel.
72 31 79 72
Mail
[email protected]
Ref.-nr.
15/032613-20
Særlige bemærkninger:
1. Øgede udgifter til studerende
LO, FTF, Studenterrådgivningen, Danske Fysioterapeuter, CBS
og
Syd-
dansk Universitet
finder det urimeligt, at forslaget vil påføre studerende med
lange rejestrækninger øgede udgifter.
Høringsparterne er endvidere bekymrede for, om forslaget vil have negative konse-
kvenser for søgningen til visse uddannelsessteder.
Ministeren
anfører, at antallet af studerende, der får rabat på meget dyre abon-
nementskort er steget markant siden 2010, og at det aldrig har været hensigten
Side
1/3
L 126 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603309_0002.png
med befordringsrabatordningen, at studerende skulle rejse så godt som gratis mel-
lem de største danske byer.
Med ændringen målrettes befordringsrabatordningen, så egenbetalingen stiger for
studerende, der rejser mellem de største byer, og som har de dyreste abonne-
mentskort, mens studerende fra tyndtbefolkede områder friholdes for ændringen
og fortsat kan opnå samme befordringsrabat som i dag.
Det skal i øvrigt bemærkes, at ordningen for studerende på videregående uddan-
nelser fortsat er mere attraktiv end før 2010.
2. Egenbetaling ved køb af sekundære abonnementskort
Københavns Universitet, Aarhus Universitet, FTF
og
LO
udtrykker bekym-
ring for, at uddannelsessøgende, der har forlagt undervisning vil blive ramt af den
øgede egenbetaling på abonnementskort, der koster mere end 69,03 kr. pr. dag.
Der tænkes særligt på medicinstuderende i klinikophold og farmaceut-, fødevarevi-
denskab- og landskabsingeniørstuderede i praktik, samt studerende med tilvalgsfag
el.lign. på andre uddannelsesinstitutioner.
Ministeren
oplyser, at det følger af § 4 i den gældende bekendtgørelse, at stude-
rende, der deltager i uddannelse ved flere uddannelsessteder på samme tid og der-
for har brug for flere abonnementskort med samme gyldighedsperiode, alene skal
betale egenbetalingsbeløbet én gang. Studerende, der har brug for et sekundært
abonnementskort, vil således alene skulle betale den egenbetaling, der betales for
det abonnementskort, der gælder på strækningen mellem den studerendes bopæl
og primære uddannelsessted.
Det er ikke hensigten at ændre i reglerne om egenbetaling ved køb af sekundære
abonnementskort, der således fortsat vil kunne købes uden yderligere egenbetaling.
Studerende med forlagt undervisning vil på den baggrund højst skulle betale den
egenbetaling, der beregnes for et abonnementskort, der dækker strækningen mel-
lem bopælen og det primære uddannelsessted. Forslaget medfører således ikke, at
studerende med forlagt undervisning vil opleve en øget egenbetaling. Bemærknin-
gerne til lovforslaget er justeret i overensstemmelse hermed.
3. Definition af landsdistriktskommuner
Movia
anfører, at forslagets definition af landdistriktskommuner er for restriktiv.
Movia nævner konkret kommunerne Næstved og Kalundborg som eksempler på
kommuner, der burde være omfattet af undtagelsen for landdistriktskommuner.
Ministeren
oplyser, at definitionen af landdistriktskommuner er sket med bag-
grund i de 25 kommuner, der pt. er omfattet ligningslovens § 9 c, stk. 3, om forhø-
jet befordringsfradrag. Skatteministeriet oplyser, at disse kommuner fra 2015 som
udgangspunkt er udpeget efter følgende objektive kriterier:
Lav erhvervsindkomst: Kommunens erhvervsindkomst pr. indbygger er under
90 pct. af landsgennemsnittet (gennemsnit over seneste 3 år).
Geografisk placering: Der er mere end en halv times kørsel til en større by,
hvor en større by er defineret ved at have mere end 45.000 indbyggere (Ho-
Side
2/3
Styrelsen for Videregående
Uddannelser
L 126 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
1603309_0003.png
vedstadsområdet, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Randers, Kolding, Hor-
sens, Vejle, Roskilde, Herning og Helsingør).
4. Indtægtstab hos Trafikselskaberne
DSB
anfører, at forslaget vil medføre et betydeligt indtægtstab hos DSB, idet et
større antal studerende på grund af den øgede egenbetaling fremadrettet vil fravæl-
ge Ungdomskort.
DSB har vedlagt en rapport fra et eksternt konsulentbureau, der opgør indtægtsta-
bet til at beløbe sig til mellem 50 og 100 mio. kroner årligt.
Ministeren
anfører, at formålet med forslaget er at målrette befordringsrabat-
ordningen for studerende i videregående uddannelser ved at nedsætte rabatten på
de dyreste abonnementskort, hvilket har den forventede konsekvens, at en række
studerende ikke længere vil købe Ungdomskort til meget lange rejser.
Da man i 2010 fjernede loftet over rabatten til studerende i videregående uddan-
nelser, var det ikke hensigten, at så stor en andel af de studerende skulle vælge
meget lange rejsestrækninger. Som det er i dag, vedrører 40 pct. af udgifterne til
befordringsrabat på videregående uddannelser Ungdomskort, der koster mere end
3.000 kr. månedligt.
Når der nu igen sættes loft over egenbetalingen, bringes statens udgifter, og DSB's
indtægter, således nærmere niveauet fra før 2010.
Styrelsen for Videregående
Uddannelser
Ændringer i lovudkastet som følge af høringen:
På baggrund af høringssvarene er der foretaget følgende overordnede ændringer:
Det er tilføjet i bemærkningerne til lovforslaget, at forslaget ikke vil påvirke
mulighederne for at købe sekundære abonnementskort i forbindelse med
forlagt undervisning m.v.
Side
3/3