L 115 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om, at ministeren bedes forholde sig til de ændringsforslag, der er stillet til lovforslaget om at andre end læger kan foretage kapillær blodprøvetagning, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 115
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 10-05-2016

Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-

litik og Jura

Sagsbeh.: SUMIHO

Sagsnr.: 1602802

Dok. nr.: 87060

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 3. maj 2015 stillet følgende spørgs-

mål nr. 10 (L 115) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).

Spørgsmål nr. 10:

”Ministeren bedes forholde sig til de ændringsforslag, der er stillet til L 115 om

at andre end læger kan foretage kapillær blodprøvetagning, jf. L 115 bilag 14?”

Svar:

DF har under udvalgsbehandlingen af L 115 stillet en række ændringsforslag til lov-

forslaget. Ændringsforslagene angår for det første den i lovforslaget anvendte termi-

nologi. Det foreslås desuden at indsnævre personkredsen, som ifølge lovforslaget får

mulighed for at foretage en kapillær blodprøve til måling af blodsukker.

Terminologien kapillærblodprøve til måling af blodsukker - og ikke priktest - er den

korrekte terminologi, i relation til måling af blodsukker, jf. nedenstående bidrag fra

Styrelsen for Patientsikkerhed, som jeg henholder mig til:

”Priktest

Ved priktest forstås en allergitest. Der findes en diagnosekode for priktest. Ved en

priktest bløder huden ikke. Ved priktest ridser man huden og påfører forskellige al-

lergener (stoffer) med henblik på at undersøge for allergiske reaktioner.

Kapillærblodprøve

En blodprøve med henblik på fx måling af blodsukker. Ved prøven gennembryder

man huden med en lancet (en ikke-dybdegående lille nål) og udtager blod fra fx øre-

flip eller fingerspids (kapillærblod) til måling. I det etablerede sundhedsvæsen finder

målingen sted i kalibreret (kvalitetssikret i forhold til resultatet) apparatur.

Tests baseret på kapillærblodprøver anvendes typisk i forbindelse med blodsukker-

måling til monitorering af allerede diagnosticerede diabetespatienter. Der anvendes

og udvikles i dag imidlertid også medicinsk udstyr, som kan analysere andre relevante

parametre end blodsukker.

Resultatet af en blodsukkermåling taget ved kapillærblodprøve anvendes ikke til di-

agnosticering af diabetes, men alene til monitorering.

Det er Styrelsen for Patientsikkerheds opfattelse, at lovforslaget omfatter udtagelse

af kapillærblodprøver og ikke priktest, som det forstås i den sundhedsfaglige termino-

logi.”

I ændringsforslaget indgår ordet priktest dog fortsat. For at sikre en korrekt og ensar-

tet anvendelse af begreberne findes det mest korrekt, at ordet priktest helt udgår.

L 115 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om, at ministeren bedes forholde sig til de ændringsforslag, der er stillet til lovforslaget om at andre end læger kan foretage kapillær blodprøvetagning, til sundheds- og ældreministeren

Således bliver det helt entydigt, at lovforslaget ikke omfatter allergitest, hvilket imø-

dekommer bekymringer om risikoen for anafylaksisk chok og i værste fald døden ved

allergitest, som bl.a. Astma-Allergi Danmark har givet udtryk for under høringen over

lovforslaget.

Med den foreslåede affattelse, hvor begrebet ”kapillær blodprøvetagning til måling af

blodsukker m.m.” anvendes, er forslagets anvendelsesområde fortsat ikke præcist af-

grænset og finder efter formuleringen anvendelse også for andre tests ud fra en ka-

pillærblodprøve end måling af blodsukker. Både eksisterende test som fx kolesterol-

test, prostatatest, stofskiftetest, jerntest og stivkrampetest, men også test, som måt-

te blive tilgængelige i fremtiden, og som man i sagens natur endnu ikke kender de

sundhedsfaglige aspekter af. Det bekymrer Styrelsen for Patientsikkerhed og frem-

hæves ligeledes i høringssvaret fra Forbrugerrådet Tænk.

Med DF’s ændringsforslag afgrænses persongruppen, der ifølge lovforslaget får mu-

lighed for at foretage kapillærblodprøver. Forslaget omfatter med ændringerne syge-

plejersker (der er autoriserede sundhedspersoner), og/eller farmaceuter og farmako-

nomer (der ikke er autoriserede sundhedspersoner).

Som det bl.a. fremgår af min besvarelse af spørgsmål nr. 1 til L 115, finder Styrelsen

for Patientsikkerhed, at det vil indebære en risiko for patientsikkerheden, hvis der

åbnes mulighed for, at andre end læger og lægers medhjælp kan foretage kapillær-

blodprøvetagning til måling af blodsukker.

Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed er det de afledte følger af testen til blodsukker-

måling, der indebærer en risiko for patientsikkerheden, hvis der åbnes mulighed for,

at andre end læger (og lægers medhjælp) kan foretage målingen. Styrelsen for Pati-

entsikkerhed betoner vigtigheden af en høj grad af sikkerhed omkring tydning og

tolkning af testresultater i forhold til diagnosticering af diabetes. Den stillingtagen til

behovet for og arten af behandling, som knytter sig til en kapillærblodprøvetagning,

er sundhedsfaglig virksomhed af en sådan karakter, at den ifølge styrelsen bør fore-

tages af en læge.

Autorisationslovens mulighed for at anvende medhjælp indebærer et vist rum for, at

andre end læger kan bistå med en kapillærblodprøvetagning bl.a. med henblik på

blodsukkermåling. Hvor en læge vurderer, at det er relevant at måle blodsukker eller

at tage andre former for blodprøver på en patient, kan lægen delegere denne opgave

til andre, herunder personale ansat på et apotek. I givet fald sker det efter behørig in-

struktion og på lægens ansvar, og de almindelige regler for journalføring mv. vil skulle

iagttages. Der er ikke noget krav om, at en medhjælp skal være en autoriseret sund-

hedsperson. Andre personer kan også fungere som medhjælpere for en læge.

Delegation af opgaver til en medhjælp kan ske både som konkret delegation, hvor en

opgave i et konkret tilfælde, der vedrører en enkelt patient, delegeres. En læge kan

f.eks. konkret delegere til plejepersonale at foretage en blodprøve, suturere eller be-

handle med receptpligtig medicin, eller en tandlæge kan delegere til en tandplejer at

foretage udboring og fyldning af en patients tand.

Der kan desuden ske delegation i form af rammedelegation, hvor lægen delegerer til

en medhjælp inden for en forud fastsat ramme selv at vurdere behovet for behand-

ling og gennemførelse heraf. Der kan både foretages rammedelegation i forhold til

behandling af den enkelte patient i situationer, hvor lægen på forhånd har taget stil-

Side 2

ling til behandlingen af patienten. Det kan f.eks. delegeres til sygeplejersker eller so-

cial- og sundhedsassistenter at foretage nærmere definerede former for undersøgel-

ser, at give smertebehandling efter en bestemt operation, og at justere insulinbe-

handling efter måling af blodsukker. Det kan også ske rammedelegation til behand-

ling af en veldefineret patientgruppe, uden at den autoriserede sundhedsperson for-

inden nødvendigvis har taget stilling til, om eller hvornår behandlingen iværksættes i

forhold til enkelte patienter. På skadestuer bemandet med behandlersygeplejersker

kan den ansvarlige overlæge f.eks. delegere til personalet at behandle visse veldefi-

nerede sygdomme/tilstande efter en instruks, f.eks. suturering af mindre flænger.

Rammedelegation kan også finde sted i hjemmepleje og hjemmesygeplejen i under-

søgelsesøjemed. Der kan i visse situationer være tale om, at en hjemmesygeplejerske

uden forudgående lægekontakt foretager en blodprøve, hvor f.eks. en diabetespati-

ent er blevet dårlig.

Jeg kan ikke støtte ændringsforslagene, der, hvis de vedtages, vil betyde, at andre

end læger (sygeplejersker, farmaceuter og farmakonomer) får mulighed for at foreta-

ge kapillærblodprøvetagning til måling af bl.a. blodsukker.

Jeg lægger i den forbindelse vægt på, at Styrelsen for Patientsikkerhed har vurderet,

at kun læger har et uddannelsesmæssigt grundniveau, der er tilstrækkeligt til at kun-

ne sikre den fornødne vejledning og opfølgning på disse former for blodprøvetagning.

Jeg lægger desuden vægt på, at der i medfør af autorisationslovgivningens regler om

brug er medhjælp vil være mulighed for at lægen kan delegere opgaver inden for sit

forbeholdte virksomhedsområde til både autoriserede sundhedspersoner og andre

personer uanset uddannelse og baggrund. Der vil således være mulighed for, at bl.a.

sygeplejersker, farmaceuter og farmakonomer, der har oparbejdet de rette kvalifika-

tioner, kan bistå lægen med udførelsen af, vejledningen om og opfølgningen på fx en

kapillærblodprøve til måling af blodsukker.

./.

Jeg vedlægger et notat med Styrelsen for Patientsikkerheds vurdering af ændrings-

forslagene, som jeg henholder mig til.

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Irene Holm

Side 3