Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 113
Offentligt
1603305_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Finn Sørensen (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 11. februar 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
49 (L 113), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Søren-
sen (EL).
Spørgsmål nr. 49:
J.nr.
”Iflg. lovforslaget skal modtagere af kontanthjælp, der ikke kan deltage i et aktivt
tilbud, have mentorstøtte. Hvordan rimer det med, at folketinget på regeringens for-
slag netop har vedtaget en nedskæring af mentorstøtten?
Svar:
Med de nye regler, som trådte i kraft ved årsskiftet, har vi ændret minimumskra-
vene til mentorstøtten, for personer, der på grund af personlige forhold ikke kan
deltage i andre aktive tilbud, således at der mindst skal være kontakt engang hver
anden uge i stedet for en gang hver uge. Det giver kommunerne mulighed for at til-
rettelægge tilbuddet mere fleksibelt og prioritere mentorstøtten der, hvor effekten
er størst.
Det er alene minimumskravet til hyppigheden af mentorstøtten, der er ændret. Der
er ikke ændret på, at en kontant- eller uddannelseshjælpsmodtager skal have et til-
bud om mentorstøtte, som skal gives for 6 måneder ad gangen, hvis personen på
grund af personlige forhold ikke kan deltage i andre former for tilbud.
Det gælder fortsat, at mentortilbuddet kun kan afbrydes, hvis personen bliver i
stand til at påbegynde et almindeligt aktivt tilbud. Der skal gives et nyt mentortil-
bud, hvis personen efter de 6 måneder stadigvæk ikke er i stand til at deltage i an-
dre former for tilbud.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen