L 113 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 26/2-16, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 113
Offentligt

TALE

Samrådstale til samrådsspørgsmål A og B

om L 113 (fredag den 26. februar)

(Det talte ord gælder)

Samrådsspørgsmål A

Hvad vil ministeren gøre for at skaffe jobs til de

ca. 24.000 modtagere af kontanthjælp, uddannel-

seshjælp og integrationsydelse, der forventes at

blive ramt af kontanthjælpsloftet, og hvad vil mi-

nisteren gøre for at skaffe job til de ca. 7.000 per-

soner, der forventes at blive ramt af 225-

timersreglen, herunder de ca. 700 familier, hvor

den ene eller begge helt vil miste kontanthjælpen?

Samrådsspørgsmål B

Vil ministeren anerkende, at reglerne om kontant-

hjælpsloft og 225-timersregel vil ramme tusindvis

af mennesker, der ikke står til rådighed for ar-

bejdsmarkedet på grund af misbrugsproblemer, fy-

siske og psykiske lidelser og handicaps, og hvad

vil ministeren gøre for at hjælpe disse mennesker

til at få en tryg tilværelse?

Svar:

Indledende bemærkninger

Jeg vil gerne besvare spørgsmål A og B fra Be-

skæftigelsesudvalget under ét. Først et par indle-

dende bemærkninger.

L 113 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 26/2-16, til beskæftigelsesministeren

Vi indfører nu et loft over de samlede ydelser, som

man kan modtage i kontanthjælpssystemet. Og vi

stiller krav om, at en person eller hver af ægtefæl-

lerne i et ægtepar skal opfylde et arbejdskrav på

225 timer inden for de seneste 12 måneder, når

personen/ægteparret har modtaget hjælp i sam-

menlagt 1 år.

Det skal sikre, at det kan betale sig at arbejde, og

at flere kontanthjælpsmodtagere bliver en del af

det arbejdende fællesskab.

Loftet skal ses i sammenhæng med Jobreformens

anden fase, hvor regeringen ønsker at lette skatten

for personer, der er i beskæftigelse. Det vil yderli-

gere øge gevinsten og dermed incitamentet til at

arbejde.

Svar på spørgsmål A - antallet af job

Jeg vil godt starte med at korrigere en misforståel-

se, som fremgår af spørgsmål A. Der er ingen æg-

tepar, der som følge af, at der indføres et krav om

225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for

12 måneder, mister begge ægtefællers hjælp. En-

ten mister den ene ægtefælle hele sin hjælp eller

også mister begge ægtefæller hjælpen delvist –

dog således at de fortsat har en voksensats eller

forsørgersats tilsammen.

L 113 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 26/2-16, til beskæftigelsesministeren

I forhold til mulighederne for at skaffe sig et job

mener jeg faktisk, at vi har et velfungerende og

dynamisk arbejdsmarked, hvor der løbende skabes

mange job. Aktuelt nævner en række arbejdsgivere

endda, at de har svært ved at få besat ledige stillin-

ger.

På Jobnet.dk lå der i januar 2016 fx 27.577 ledige

stillinger. Heraf var 18.123 nyopslåede stillinger.

De opslåede stillinger på Jobnet udgør samtidig

kun en del af de stillinger, der var ledige i januar

2016. Rigtig mange ledige stillinger i Danmark

besættes fx via netværk og uformelle kanaler.

Der var i perioden fra 4. kvartal 2014 til 3. kvartal

2015 knap 776.000 jobåbninger i Danmark.

Det understreger, at der er job at få.

Det er regeringens ambition, at vi skal have endnu

flere i job. Det er derfor vi med lovforslaget vil

øge gevinsten ved at komme i beskæftigelse. Til

gavn for den enkelte og for samfundet.

Det skal samtidig understeges, at de ændrede reg-

ler ikke er betinget af, at borgeren med det samme

kommer i fuldtidsbeskæftigelse eller deltidsbe-

skæftigelse med et højt timetal. Der stilles alene

krav om 225 timers arbejde, som betyder at man

med 5-6 timers arbejde om ugen vil kunne opfylde

L 113 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 26/2-16, til beskæftigelsesministeren

kravet. Dvs. små job af kortere varighed vil også

være en mulighed.

Svar på spørgsmål B - jobindsatsen (tryg tilvæ-

relse)

De økonomiske incitamenter skal selvfølgelig ikke

stå alene, og vi skal gøre hvad vi kan for samtidig

at understøtte borgerne i at komme i job.

For et job er den bedste vej til en tryg og stabil til-

værelse for den enkelte familie. Og her mener jeg

ikke, vi må opgive ambitionen om et job, og den

forøgede livskvalitet, det bærer med sig, for den

gruppe af kontanthjælpsmodtagere, der ikke aktu-

elt er jobparate.

Her er det netop jobcentrenes opgave at medvirke

til, at borgerne kommer tættere på arbejdsmarkedet

eller deltager i uddannelse.

Kommunen har pligt til at hjælpe og understøtte

ledige med at komme ind på arbejdsmarkedet via

et individuelt kontaktforløb og en aktiv indsats.

Det individuelle kontaktforløb betyder, at der

jævnligt skal være samtaler mellem jobcenteret og

den ledige. Samtalerne skal sikre, at der følges op

på de iværksatte indsatser, jobsøgning mv. drøftes,

og næste skridt mod beskæftigelse aftales.

L 113 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 26/2-16, til beskæftigelsesministeren

Den aktive indsats skal tilrettelægges med ud-

gangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov og

kan fx bestå af løntilskud eller virksomhedsprak-

tik.

Eksisterende viden peger på, at virksomhedsrette-

de indsatser har den bedste beskæftigelseseffekt

også for de udsatte målgrupper.

Det var blandt andet en central konklusion i det

udvalgsarbejde, Carsten Koch gennemførte for den

tidligere regering.

Derfor vil vi gerne understøtte kommunernes ar-

bejde med at få udsatte kontanthjælpsmodtagere i

gang ude på virksomhederne.

Ultimo 2015 er der derfor iværksat et forsøg under

navnet

Job First,

hvor udsatte borgere skal ud på

rigtige arbejdspladser fra dag et, og hvor målet er

ordinær beskæftigelse i så mange timer som mu-

ligt.

Derudover er der med satspuljeaftalen for 2016 af-

sat 78,2 mio. kr. til særligt tilrettelagte virksom-

hedsforløb, der skal fremme, at jobcentrene får de

udsatte ledige i en virksomhedsrettet indsats på or-

dinære arbejdspladser, som kan gøre dem klar til et

ordinært job.

L 113 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 26/2-16, til beskæftigelsesministeren

Aktivitetsparate uddannelses- eller kontant-

hjælpsmodtagere har desuden ret til en koordine-

rende sagsbehandler, som skal sikre, at indsatsen

bliver koordineret på tværs af de kommunale for-

valtninger.

Der er derfor fokus på at hjælpe personer til hur-

tigst muligt at opnå varig beskæftigelse og hel el-

ler delvis selvforsørgelse eller ordinær uddannelse.

Som det også fremgår af bemærkningerne til lov-

forslaget, skal kommunerne helt konkret være eks-

tra opmærksomme på at vejlede og hjælpe perso-

ner, der modtager kontanthjælp mv., når de nær-

mer sig en ydelsesreduktion som følge af 225 ti-

mers reglen.

Kommunerne kan i forbindelse med kontaktforlø-

bet fx tilbyde disse borgere en virksomhedskonsu-

lent med særligt branchekendskab og viden om

jobmulighederne på det lokale arbejdsmarked.

Borgere med nedsat arbejdsevne hører ikke til i

kontanthjælpssystemet

Det er vigtigt at slå fast, at borgere, som mere

permanent ikke kan arbejde overhovedet, fx på

grund af sygdom, slet ikke skal være i kontant-

hjælpssystemet.

L 113 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 26/2-16, til beskæftigelsesministeren

Her har kommunerne pligt til at sørge for, at bor-

gerne får den rette hjælp. Kommunerne skal end-

videre systematisk via rehabiliteringsteams følge

op på, om en borger fx skal visiteres til et ressour-

ceforløb eller fleksjob eller have tilkendt førtids-

pension, hvis personen i øvrigt opfylder betingel-

serne herfor.

Det har aftalepartierne lagt særligt vægt på, og det

fremgår derfor også af lovforslaget, at Beskæfti-

gelsesministeriet vil iværksætte en evaluering i

2017, som skal belyse, i hvilket omfang udsatte

kontanthjælpsmodtagere får afklaret deres arbejds-

evne og forsørgelsesgrundlag.

Jeg kan oplyse, at der i lovforslaget er foretaget en

undtagelse for loftet for handicappede, som er

stærkt bevægelseshæmmede og som er visiteret til

en egnet bolig af kommunen. Det gælder uanset,

om det er kontanthjælpsmodtageren selv eller et

husstandsmedlem, som ikke er kontanthjælpsmod-

tager, der er stærkt bevægelseshæmmet.

Og så har vi netop i aftalekredsen på baggrund af

bl.a. KL’s høringssvar besluttet at undtage kon-

tanthjælpsmodtagere, der på grund af et handicap

har fået anvist en (dyr) handicapegnet bolig af

kommunen fra kontanthjælpsloftet. Regeringen vil

derfor fremsætte et ændringsforslag, hvor denne

L 113 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 26/2-16, til beskæftigelsesministeren

gruppe undtages. Så vi sikrer, at tingene er i balan-

ce.

Rimelig balance

Det har været afgørende for regeringen, at der med

lovforslaget skabes den rette balance mellem et

rimeligt forsørgelsesniveau for alle på den ene side

og et reelt incitament til at arbejde på den anden.

Loftet over de samlede ydelser indføres for alle

personer, der modtager integrationsydelse, uddan-

nelseshjælp eller kontanthjælp.

Men for hovedparten af de modtagere af kontant-

hjælp mv., der berøres af kontanthjælpsloftet, vil

den samlede ydelsesreduktion være på under 2.000

kr. og den gennemsnitlige ydelsesreduktion vil væ-

re på ca. 1.450 kr. pr. måned.

Konkret betyder kontanthjælpsloftet, at et kontant-

hjælpsægtepar med tre børn vil fortsat have ca.

15.000 kr. til rådighed om måneden, når skat og

husleje er betalt - eller ca. 406.000 kr. i samlede

offentlige ydelser før skat - når der tages udgangs-

punkt i familietypeberegninger.

Efter min opfattelse er der derfor tale om et rime-

ligt forsørgelsesniveau, samtidig med at reglerne

gør det muligt for den enkelte helt eller delvist at

L 113 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 26/2-16, til beskæftigelsesministeren

undgå reduktionen i særlig støtte eller boligstøtte

ved at arbejde nogle få timer om ugen.

Når man samtidig tager i betragtning, at kontant-

hjælp er en midlertidig ydelse – og at personer, der

slet ikke kan arbejde, ikke skal være i kontant-

hjælpssystemet – så skal vi selvfølgelig have ydel-

sesregler, der understøtter, at det kan betale sig at

arbejde.

I forhold til 225 timers reglen er det vigtigt for mig

at understrege, at hvis kommunen vurderer, at en

person har en så begrænset arbejdsevne, at den på-

gældende ikke har mulighed for at arbejde i 225

timer inden for et år på det ordinære arbejdsmar-

ked, så undtages den pågældende fra arbejdskra-

vet.

Langt de fleste personer, der er vurderet aktivitets-

parate fx på grund af misbrug, psykiske lidelser

mv., forventes derfor at blive undtaget fra 225 ti-

mers kravet.

Og hvis en borger arbejder 5-6 timer om ugen eller

fuld tid i seks uger, opfylder den pågældende kra-

vet og beholder retten til fuld hjælp.

Endelig er det vigtigt at være opmærksom på, at

der er en række muligheder for at få supplerende

L 113 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 26/2-16, til beskæftigelsesministeren

hjælp – som ikke berøres af indførelsen af kon-

tanthjælpsloftet eller 225 timers reglen.

Kontanthjælpsmodtagere, der har problemer med

at kunne betale nødvendige udgifter til fx husleje

eller medicin, kan søge om hjælp ved kommunen.

Kommunen kan fx yde hjælp med at administrere

betalingen af husleje og kan vejlede om de øvrige

muligheder, der er for at søge om hjælp.

Der findes fx en række muligheder for at få hjælp

til betaling af udgifter til medicin. Man kan blandt

andet modtage kronikertilskud efter sundhedslo-

ven, og efter lov om social service kan man søge

om at få dækket nødvendige merudgifter som føl-

ge af handicap – herunder udgifter til medicin.

Hvis man står i en økonomisk vanskelig situation,

har man i øvrigt, som det hele tiden har været til-

fældet, mulighed for at søge om hjælp i særlige til-

fælde efter aktivlovens kapitel 10, fx til medicin-

udgifter eller uforudsete udgifter.

Her skal kommunen foretage en konkret individuel

vurdering af borgerens situation. Den konkrete,

individuelle vurdering gælder dels i forhold til det

udgiftsbehov, borgeren har, dels i forhold til bor-

gerens samlede økonomiske situation.

L 113 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 103: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 26/2-16, til beskæftigelsesministeren

Afrunding

Med lovforslaget sikrer vi, at der er skabt et or-

dentligt økonomisk incitament til at arbejde. Det er

helt afgørende for at flere kommer ind på arbejds-

markedet.

Vi har samtidig gjort det på en måde, så der er ba-

lance i tingene. De rådighedsbeløb, som en typisk

kontanthjælpsfamilie med forslaget vil have, er

rimelige.

Samtidig har vi i både aftalen og i lovforslaget un-

derstreget, at kontanthjælpsmodtagere skal have

individuel hjælp og støtte til at komme tilbage på

arbejdsmarkedet eller en afklaring af, om der al-

ternativt skal igangsættes fx ressourceforløb.