L 112 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 112 Bilag 1
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed: Psykiatri og Lægemid-

delpolitik

Sagsbeh.: SUMLPE

Koordineret med:

Sagsnr.: 1302301

Dok. nr.: 1864982

Dato: 12. januar 2016

NOTAT

Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om euforiseren-

de stoffer (Assisteret stofindtagelse i stofindtagelsesrum)

1. Høringssvar

Lovforslaget har været i høring i perioden fra den 25. november 2015 til den 22. december

2015.

Sundheds- og Ældreministeriet har modtaget høringssvar fra følgende myndigheder og

organisationer mv.:

Advokatrådet, Brugernes Akademi, Centerlederforeningen, Den Danske Dommerforening,

Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje, Gadejuristen, Institut for Menneskerettigheder,

Kirkens Korshær, Københavns Byret på vegne af byretterne, Københavns Kommune, LOS –

De private sociale tilbud, LVS – Landsforeningen af VæreSteder, Lægeforeningen, Mænde-

nes Hjem, Odense Kommune, Rådet for Socialt Udsatte, SAND – De hjemløses landsorga-

nisation, Socialpædagogernes Landsforbund, Vejle Kommune, Vestre Landsret og Østre

Landsret.

Fra følgende myndigheder og organisationer mv., der har været hørt, er der ikke modtaget

høringssvar:

Aidsfondet, Antidote Danmark, Blå Kors Danmark, Bopam – Børn og Pårørende af Misbru-

gere, Brugerforeningen, Center for Rusmiddelforskning, Danske Regioner, Dansk Psykolog

Forening, Dansk Selskab for Addiktiv Medicin, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Syge-

plejeråd, Embedslægeforeningen, Foreningen af Kommunalt Ansatte Læger, Foreningen af

Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Offent-

lige Anklagere, KFUM’s Sociale Arbejde, KL, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Lands-

foreningen KRIM, Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS), Misbrugspolitik.dk, Pårø-

rendenetværket Antistigma, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Sammenslut-

ningen af boformer for hjemløse i Danmark (SBH), Sammenslutningen af Værestedsbruge-

re i Danmark (SVID), SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og Aarhus Kommu-

ne.

2. Generelle bemærkninger til lovforslaget

Advokatrådet, Den Danske Dommerforening, Københavns Byret på vegne af byretterne,

LOS – De private sociale tilbud, Lægeforeningen, Vestre Landsret og Østre Landsret har

ikke bemærkninger til lovforslaget.

Brugernes Akademi finder lovforslaget fornuftigt. Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje,

Kirkens Korshær, Mændenes Hjem og Odense Kommune giver udtryk for, at lovforslaget

L 112 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

er positivt. Gadejuristen støtter umiddelbart lovforslaget. Rådet for Socialt Udsatte bakker

op om lovforslaget, som efter rådets opfattelse er et nødvendigt led i den skadesreduce-

rende indsats. SAND – De hjemløses landsorganisation giver fuld opbakning til lovforsla-

get.

Institut for Menneskerettigheder anfører, at lovforslaget fremmer retten til sundhed for

en særlig sårbar gruppe af personer med injektionsbrug. Instituttet er i øvrigt enig i, at

lovforslaget ikke ændrer på vurderingen af, at stofindtagelsesrum oprettet og drevet i

henhold til den danske lovgivning er i overensstemmelse med Danmarks internationale

forpligtelser efter FN’s narkotikakonventioner og bidrager til opfyldelsen af visse forplig-

telser efter disse konventioner samt FN’s Menneskerettighedserklæring og FN’s konventi-

on om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.

Københavns Kommune tilkendegiver, at lovforslaget forbedrer vilkårene for den lille grup-

pe af meget udsatte personer med stofmisbrug, som søger assistance til deres stofindta-

gelse.

Odense Kommune hilser det velkomment, at lovforslaget indeholder en anerkendelse af

stofindtagelsesrums positive effekter. Kommunen anerkender ønsket om at gøre noget

yderligere for at hjælpe målgruppen. Kommunen finder det hensigtsmæssigt, at der med

lovforslaget lægges op til, at den enkelte kommune selv bør tage stilling til, hvorvidt den

ønsker at der skal være adgang til assisteret stofindtagelse i det enkelte stofindtagelses-

rum. Vejle Kommune bider særligt mærke i, at denne stillingtagen er overladt til kommu-

nen. Kirkens Korshær fremhæver også, at der er lagt op til lokal stillingtagen.

Centerlederforeningen finder det ikke relevant at foretage lovændringer i forhold til et

geografisk afgrænset problem og en afgrænset lille målgruppe. Foreningen anerkender

dog problemet, men opfordrer til, at der findes løsninger, som ikke omfatter assisteret

stofindtagelse.

LVS – Landsforeningen af VæreSteder anfører, at lovforslaget er dybt problematisk, men

medgiver dog, at forslaget udspringer af et nærmest uløseligt dilemma. Landsforeningen

finder, at der er så mange og grundlæggende problemer med forslaget, og at det er så

underbelyst, herunder med hensyn til problemets omfang, at landsforeningen ikke kan

støtte forslaget. Landsforeningen tilføjer, at hvis der findes andre måder at hjælpe på, så

bør disse udtømmes først.

I forhold til bemærkningerne fra Centerlederforeningen og LVS – Landsforeningen af Være-

Steder om problemstillingens omfang skal det bemærkes, at der er tale om en problemstil-

ling, som alene Københavns Kommune har henvendt sig om, og som alene angår en rela-

tivt lille særligt belastet gruppe injektionsbrugere. I forbindelse med lovforberedelsen har

Mændenes Hjem anslået, at der dagligt er 10-12 personer, som gør brug af assisteret stof-

indtagelse i de to rum, som Mændenes Hjem driver, og at der i løbet af en måned er ca. 25

forskellige personer, som gør brug af assisteret stofindtagelse.

Da der er tale om personer med en stærk afhængighed som følge af et længere og vedva-

rende misbrug af euforiserende stoffer, må de injektionsbrugere, som ikke fysisk er i stand

til at injicere deres stoffer uden assistance fra en anden person, formodes under alle om-

stændigheder at indtage deres stoffer med assistance. Kan de ikke gøre brug af stofindta-

gelsesrum, vil den assisterede stofindtagelse finde sted i mindre hygiejniske omgivelser og

uden overvågning af kvalificeret personale med større risiko for dødsfald og skader til

følge.

Side 2

L 112 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

De klare fordele for målgruppen, dvs. personer med en stærk afhængighed som følge af et

længere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer, som stofindtagelsesrum medfø-

rer, bør også komme den del af målgruppen, der ikke fysisk er i stand til at injicere deres

stoffer uden assistance fra en anden person, til gavn.

Den særlige belastning, som karakteriserer denne del af målgruppen, og de særligt store

risici, som er forbundet med assisteret stofindtagelse, betyder, at netop disse personer i

høj grad kan have gavn af at indtage deres stoffer i hygiejniske omgivelser og under over-

vågning af kvalificeret personale, som kan vejlede om stofindtagelsen, give sundhedsfagli-

ge råd, foretage helbredsvurderinger og henvise til eksterne tilbud, herunder sundhedsfag-

lige og socialfaglige tilbud samt stofmisbrugsbehandling, og som kan sætte ind med akut

behandling i tilfælde af overdosis/svær forgiftning eller anden nødsituation.

3. Konkrete ændringsforslag til lovforslaget

Brugernes Akademi anfører, at man er ked af og uforstående over for, at de tilstedevæ-

rende sygeplejersker ikke må foretage injektionen. SAND – De hjemløses landsorganisati-

on synes også at tale for, at personalet må foretage injektionen. Gadejuristen finder, at

det bør overvejes at lade sygeplejersker i stofindtagelsesrummene foretage injektionen,

idet man kan lade det være op til den enkelte sygeplejerske, om man vil påtage sig opga-

ven eller ej.

Som alternativ til at lade sygeplejersker i stofindtagelsesrummene foretage injektionen

nævner Gadejuristen, at sygeplejerskerne i forbindelse med injektionen skal kunne foreta-

ge alt, herunder føre nålen ind i venen, bortset fra at trykke sprøjtens stempel ned, hvilket

må overlades til brugeren eller en anden person. For dette alternativ taler også Fagligt

Selskab for Addiktiv Sygepleje og Mændenes Hjem. Sidstnævnte anfører dog, at gennem-

førelse af alternativet vil kræve et særligt grundigt forarbejde. Rådet for Socialt Udsatte

nævner, at det bør undersøges og i givet fald beskrives nærmere, hvorvidt personalet i en

eller anden form også skal kunne bistå.

I høringsudkastet var der lagt op til, at injektionen i forbindelse med assisteret stofindta-

gelse ikke må foretages af en læge, på en læges ansvar eller af stofindtagelsesrummets

personale. Efter høringen er lovforslaget justeret, således at autoriserede sundhedsperso-

ner ikke afskæres fra at foretage injektionen, med mindre de tilhører stofindtagelsesrum-

mets personale.

Når autoriserede sundhedspersoner ikke afskæres fra at foretage injektionen, skal det ses i

lyset af, at foretagelse af injektion af euforiserende stoffer i forbindelse med stofmisbrug

ikke betragtes som behandling omfattet af sundhedsloven eller virksomhed omfattet af lov

om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationslo-

ven). Da injektionen ikke foretages i behandlingsøjemed, og da der derfor ikke er tale om

lægeforbeholdt virksomhed, gælder dette alle autoriserede sundhedspersoner.

Når der derimod holdes fast i at afskære stofindtagelsesrummets personale fra at foretage

injektionen, skal det ses i lyset af, at det ville være fagligt-etisk problematisk, hvis persona-

le i et tilbud, som drives af en kommune eller efter driftsoverenskomst med en kommune,

måtte foretage injektion af et euforiserende stof, hvis nærmere indhold og virkning er

ukendt.

Af forarbejderne til lov nr. 606 af 18. juni 2012, jf. lovforslag nr. L 185 af 9. maj 2012 om

ændring af lov om euforiserende stoffer (Stofindtagelsesrum), fremgår det, at det persona-

Side 3

L 112 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

le, som overvåger stofindtagelsen, skal være i stand til at udlevere det relevante udstyr til

brug for stofindtagelsen, at vejlede om stofindtagelsen og at give førstehjælp, hvis der

indtages en overdosis eller opstår en anden nødsituation. Selv om injektion af euforiseren-

de stoffer i forbindelse med stofmisbrug i lighed med disse opgaver ikke betragtes som

behandling omfattet af sundhedsloven eller virksomhed omfattet af autorisationsloven, så

er der en kvalitativ forskel mellem på den ene side udleverings-, vejlednings- og overvåg-

ningsopgaverne og på den anden side foretagelsen af en injektion. Den bistand, som først-

nævnte opgaver er udtryk for, er indirekte i modsætning til foretagelsen af en injektion.

End ikke i forbindelse med den såkaldte heroinordinationsordning, hvor der er tale om

injektion af lægeligt ordineret diacetylmorphin (heroin), må personalet foretage injektio-

nen af det ordinerede lægemiddel, hvis indhold og virkning er kendt. I ordningen består

personalets bistand i udlevering af lægemidlet og af udstyret til brug for injektionen, vej-

ledning herom samt overvågning heraf. Patienter indskrevet i ordningen skal selv foretage

injektionen, jf. Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination af diacetylmorphin (heroin)

ved opioidafhængighed.

Der synes ikke i praksis at være problemer med udelukkelse af personer fra heroinordinati-

onsordningen som følge af, at personalet ikke må foretage injektionen af den lægeordine-

rede heroin. Det skal dog i den forbindelse nævnes, at Fagligt Selskab for Addiktiv Sygeple-

je i forhold til sammenligningen med heroinordinationsordningen pointerer, at de stoffer,

som injiceres i stofindtagelsesrum, ikke er rene og sterile på samme måde som den læge-

ordinerede heroin, og at stofferne derfor ikke som heroinen kan injiceres intramuskulært.

På baggrund af erfaringerne fra heroinordinationsordningen og af, at Københavns Kom-

mune i sin håndtering af problemstillingen med assisteret stofindtagelse i stofindtagelses-

rum heller ikke lader personalet foretage injektionen af det af brugeren medbragte eufori-

serende stof, forventes der heller ikke problemer med, at injektionsbrugere, som ikke fysisk

er i stand til at injicere deres stoffer, udelukkes fra stofindtagelsesrum med adgang til

assisteret stofindtagelse som følge af, at personalet ikke må foretage injektionen. Det

bemærkes i den forbindelse, at Københavns Kommune i sit høringssvar giver udtryk for, at

lovforslaget skaber hensigtsmæssige rammer for den person, som måtte assistere, og for

personalet.

Gadejuristen foreslår, at man i stedet for at indsætte begrebet ”stofindtagelse” i lov om

euforiserende stoffers § 3 b, stk. 2, indsætter begrebet ”assisteret stofindtagelse”.

I medfør af bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om stofindtagelse i stofindta-

gelsesrum vil det ikke alene blive fastsat, at den enkelte kommunalbestyrelse kan beslutte

at give injektionsbrugere, der ikke fysisk er i stand til at indtage deres euforiserende stof

uden assistance, adgang til at blive assisteret af en anden person, som dog skal være 18 år

eller derover, og som ikke må tilhøre stofindtagelsesrummets personale. Hovedreglen;

nemlig at stofindtagelsesrummets brugere selv skal foretage stofindtagelsen, vil også blive

fastsat i medfør af bemyndigelsen, som derfor ikke bør indskrænkes til kun at omfatte

nærmere regler om assisteret stofindtagelse.

Gadejuristen foreslår, at det i lovforslagets bemærkninger præciseres, hvilke begrænsnin-

ger kommunerne må beslutte, jf. tilkendegivelsen i bemærkningerne (afsnit 4.1. i hørings-

udkastet og afsnit 5.1. i det fremsatte forslag) om, at kommunen vil kunne fastsætte mere

specifikke regler om, hvilke personer der må assistere i forbindelse med assisteret stofind-

tagelse.

Side 4

L 112 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Af forarbejderne til lov nr. 606 af 18. juni 2012, jf. lovforslag nr. L 185 af 9. maj 2012 om

ændring af lov om euforiserende stoffer (Stofindtagelsesrum), fremgår det, at det på grund

af borgernærheden og lokalkendskabet, herunder med hensyn til misbrugsmønstre samt

stofmisbrugsproblemernes omfang og betydning, er den enkelte kommune, som bør tage

stilling til adgangen til stofindtagelsesrum, herunder inklusions- og eksklusionskriterier,

deres åbningstider og kapacitet samt beliggenhed, indretning, faciliteter, personale, stof-

typer og -indtagelsesmåder, social- og sundhedsfaglige tilbud samt ordensregler mv. og

tilsyn hermed.

Af de omhandlede forarbejder fremgår det endvidere, at der bl.a. derfor fra statslig side

kun vil blive opstillet få og overordnede krav til, hvordan de kommuner, som måtte ønske

at oprette og drive stofindtagelsesrum, skal gøre det.

Generelt for ordningen med stofindtagelsesrum gælder det altså, at der er relativt vide

rammer for, hvordan den enkelte kommune tilrettelægger indsatsen, og i naturlig forlæn-

gelse heraf bør det – inden for rammerne af de statsligt fastsatte krav med hensyn til alder

og personale – også overlades til den enkelte kommune eventuelt at fastsætte mere speci-

fikke regler om, hvilke personer der må assistere i forbindelse med assisteret stofindtagel-

se.

Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje anfører, at en konkretisering af, hvilke kvalifikationer

stofindtagelsesrummets personale skal have, vil øge den sygeplejefaglige vinkel. Social-

pædagogernes Landsforbund bemærker, at det bør sikres, at det relevante personale, som

kan være socialpædagoger, modtager opkvalificering i forhold til de krav, som lovændrin-

gen vil indebære.

Af forarbejderne til lov nr. 606 af 18. juni 2012, jf. lovforslag nr. L 185 af 9. maj 2012 om

ændring af lov om euforiserende stoffer (Stofindtagelsesrum), fremgår det, at det persona-

le, som overvåger stofindtagelsen, skal være i stand til at udlevere det relevante udstyr til

brug for stofindtagelsen, at vejlede om stofindtagelsen og at give førstehjælp, hvis der

indtages en overdosis eller opstår en anden nødsituation.

Af de omhandlede forarbejder fremgår det endvidere, at det er den enkelte kommune, som

under hensyn til de lokale forhold, herunder misbrugsmønstrene samt stofmisbrugspro-

blemernes omfang og betydning, bør tage stilling til sammensætningen af det enkelte

stofindtagelsesrums personale, herunder med hensyn til normering og faglige kvalifikatio-

ner, således at det sikres, at personalet kvalificeret kan varetage de opgaver, som knytter

sig til overvågning af stofindtagelsen.

For så vidt angår kvalifikationer, fremgår det af den evaluering af ordningen med stofind-

tagelsesrum, som Sundheds- og Ældreministeriet offentliggjorde den 27. maj 2015 og sam-

tidig fremsendte til orientering for Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, jf. SUU alm. del

– bilag 1417, at det personale, som overvåger stofindtagelsen, er i stand til at udlevere det

relevante udstyr til brug for stofindtagelsen, til at vejlede om stofindtagelsen og til at give

førstehjælp, hvis der indtages en overdosis eller opstår en anden nødsituation.

På grund af de særligt store risici, som er forbundet med assisteret stofindtagelse, vil det i

medfør af bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om stofindtagelse i stofindtagel-

sesrum, blive fastsat, at assisteret stofindtagelse skal ske under skærpet overvågning af

kvalificeret personale. Efter høringen er lovforslaget justeret, således at det nu også frem-

går, at personalet som led i overvågningen bl.a. vurdere den assisterende persons tilstand.

Side 5

L 112 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

Den enkelte kommune, som måtte beslutte at give injektionsbrugere, der ikke fysisk er i

stand til at indtage deres euforiserende stof uden assistance, adgang til at blive assisteret

af en anden person, er ansvarlig for at sammensætte personalet, herunder med hensyn til

normering og faglige kvalifikationer, således at det sikres, at personalet kvalificeret kan

varetage de opgaver, som knytter sig til den assisterede stofindtagelse.

Mændenes Hjem oplyser, at behovet for assisteret stofindtagelse i visse tilfælde først

opstår efter ankomsten, og at registreringen af, at der er tale om en sådan stofindtagelse,

dermed ikke altid vil finde sted i forbindelse med den registrering, som foretages ved an-

komsten.

Lovforslagets bemærkninger er justeret på baggrund af oplysningen fra Mændenes Hjem.

Efter justeringen fremgår det af bemærkningernes afsnit 5.1., at hvis behovet for assisteret

stofindtagelse først opstår efter ankomsten, fx efter brugerens gentagne fejlslagne forsøg

på at injicere sig selv, så skal det blot forud for den assisterede stofindtagelse registreres,

at der er tale om en sådan stofindtagelse.

4. Øvrige spørgsmål

LVS – Landsforeningen af VæreSteder anfører, at lovforslaget er udtryk for et brud på § 79

i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisati-

onsloven). Centerlederforeningen peger på, at personalet kan blive yderligere belastet, da

de skal indhente samtykke og overvåge stofindtagelsen.

Foretagelse af injektion af euforiserende stoffer i forbindelse med stofmisbrug betragtes

ikke som behandling omfattet af sundhedsloven eller virksomhed omfattet af autorisati-

onsloven. Injektionen foretages ikke i behandlingsøjemed, og der er ikke tale om virksom-

hed, som er forbeholdt læger eller andre autoriserede sundhedspersoner. Assisteret stof-

indtagelse i overensstemmelse med lovforslaget er derfor ikke i strid med autorisationslo-

vens § 79, hvorefter en person, der uden autorisation udøver virksomhed på et sundheds-

fagligt område, der er forbeholdt autoriserede personer, straffes med bøde eller fængsel i

indtil 4 måneder.

Den enkelte kommune, som måtte beslutte at give injektionsbrugere, der ikke fysisk er i

stand til at indtage deres euforiserende stof uden assistance, adgang til at blive assisteret

af en anden person, er ansvarlig for at sammensætte personalet, herunder med hensyn til

normering og faglige kvalifikationer, således at det sikres, at personalet kvalificeret kan

varetage de opgaver, som knytter sig til den assisterede stofindtagelse. Det gælder de

opgaver, der vedrører registrering, information og samtykke forud for stofindtagelsen,

såvel som de opgaver, der vedrører skærpet overvågning af stofindtagelsen.

LVS – Landsforeningen af VæreSteder anfører, at den person, som assisterer, og som med

stor sandsynlighed selv er påvirket, står i en uklar rolle, og landsforeningen stiller spørgs-

mål om, hvad det betyder for denne person, hvis noget går galt. Landsforeningen stiller

endvidere spørgsmål om, hvad man stiller op i situationer, hvor en bruger ikke selv er i

stand til at injicere, og hvor ingen af de andre tilstedeværende brugere ønsker at assistere,

og om, hvorvidt der i en sådan situation er risiko for, at en anden bruger kan presses eller

føle sig presset til at assistere. Kirkens Korshær stiller spørgsmål om, hvorvidt det kan

være ansvarspådragende for den person, der assisterer, hvis der sker skader, og om, hvor-

vidt stofindtagelsesrummene i disse tilfælde skal tilbyde den person, der har assisteret,

psykisk førstehjælp. Centerlederforeningen peger på, at der kan opstå problemer med

hensyn til ansvar, fx i forbindelse med overdosis, og med hensyn til ejerforholdet til det

medbragte stof.

Side 6

L 112 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

I medfør af bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om stofindtagelse i stofindta-

gelsesrum vil det blive fastsat, at det i forbindelse med den registrering, som i forvejen

foretages forud for hver stofindtagelse i stofindtagelsesrummene, skal registreres, hvis der

er tale om assisteret stofindtagelse, og at det i den forbindelse tillige skal registreres, at

brugeren er informeret om, at assisteret stofindtagelse er forbundet med særligt store

risici, og om, at den assisterede stofindtagelse sker på brugerens eget ansvar. Desuden

skal det registreres, at brugeren efter at have modtaget denne information har givet sit

samtykke til den assisterede stofindtagelse. Samtykket skal være udtrykkeligt, og et stilti-

ende samtykke vil derfor ikke være gyldigt i denne sammenhæng. Brugeren skal således

eksplicit tilkendegive at være indforstået med den assisterede stofindtagelse. Tilkendegi-

velsen kan være enten skriftlig eller mundtlig. For at der kan være tale om et gyldigt sam-

tykke, skal brugeren af personalet vurderes at være i stand til at forstå informationen og

samtykkets betydning med hensyn til ansvar.

Dette har bl.a. til formål at sikre, at den assisterede stofindtagelse ikke giver anledning til

ansvarsmæssige problemer.

Samtykket betyder, at hvis den assisterende person i forbindelse med injektionen uagtsomt

tilføjer brugeren skade på legeme eller helbred eller uagtsomt forvolder brugerens død, så

vil injektionen i almindelighed være straffri.

Erstatningsretligt vil samtykket i almindelighed virke ansvarsfritagende for den assisteren-

de person.

Assisteret stofindtagelse, som finder sted i overensstemmelse med de herom fastsatte

regler, forventes således ikke at give anledning til ansvarsmæssige problemer i hverken

strafferetlig eller erstatningsretlig henseende.

I øvrigt kan de særligt store risici, som er forbundet med assisteret stofindtagelse, i høj

grad begrænses, hvis stofindtagelsen sker i hygiejniske omgivelser og under overvågning af

kvalificeret personale som i et stofindtagelsesrum. Begrænsningen af risiciene skyldes, at

det kvalificerede personale er i stand til at udlevere det relevante udstyr til brug for stof-

indtagelsen, til at vejlede om stofindtagelsen og til at sætte ind med akut behandling i

tilfælde af overdosis/svær forgiftning. Hertil kommer, at det kvalificerede personales over-

vågning skal være skærpet i forbindelse med assisteret stofindtagelse, og at personalet

som led i overvågningen bl.a. skal vurdere den assisterende persons tilstand. Det vil være

naturligt, hvis personalet i samme forbindelse vurderer, om den assisterende person er

presset til at assistere.

Skulle der på trods af den skærpede overvågning af den assisterede stofindtagelse opstå

en skade, vil det være naturligt, hvis personalet ikke alene sørger for, at skaden behandles,

men også taler med den assisterende person om hændelsen med henblik på vurdering af

behov for psykologisk eller anden hjælp.

Den forudgående registrering af, at der er tale om assisteret stofindtagelse, og den skær-

pede overvågning af stofindtagelsen vil ud over at begrænse risikoen for, at der opstår

ansvarsmæssige problemer i strafferetlig og erstatningsretlig henseende også begrænse

risikoen for, at der opstår problemer med hensyn til ejerforholdet til det medbragte stof.

Gadejuristen tilkendegiver, at man ikke helt kan genkende, at politiets håndhævelse af

forbuddet mod besiddelse af euforiserende stoffer ikke synes at have givet anledning til

Side 7

L 112 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren

problemer i praksis, således som det med henvisning til evalueringen af ordningen med

stofindtagelsesrum fremgår af lovforslagets bemærkninger (afsnit 4.2. i høringsudkastet

og afsnit 4 i det fremsatte lovforslag). Gadejuristen nævner i den forbindelse nogle kon-

krete eksempler.

Evalueringen af ordningen med stofindtagelsesrum, hvoraf det bl.a. fremgår, at forbuddet

ikke synes at have givet anledning til problemer i praksis, blev udarbejdet under inddragel-

se af bl.a. Justitsministeriet og en følgegruppe, hvori der er repræsentanter for målgruppen

for stofindtagelsesrum. Sundheds- og Ældreministeriet har henledt Justitsministeriets op-

mærksom på Gadejuristens tilkendegivelse og på de omhandlede eksempler.

Side 8