Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 106
Offentligt
1602449_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Karsten Hønge
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
23. februar 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 10. februar 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
2 (L 106), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten
Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 2:
J.nr. 2015 - 5198
”Beskæftigelsesministeriet orienterede i notat af 29. august 2013 Europaudvalget
og Beskæftigelsesudvalget om EU-Kommissionens åbningsskrivelse, jf. BEU alm.
del Bilag 250, folketingsåret 2012-13, og herunder om at Beskæftigelsesministeriet
ville følge KL’s forhandlinger om løsning af den konstaterede problemstilling med
henblik på løbende at orientere Kommissionen om status for forhandlingerne.
Hvilken tilbagemelding har Beskæftigelsesministeriet givet EU-kommissionen om
resultatet af KL’s håndtering af problemstillingen i form af indgåelse af reviderede
overenskomster, og hvorledes har EU-kommissionen forholdt sig til tilbagemeldin-
gen, herunder i forhold til lønmodtagere, der er ansat i mindre end én måned?”
Svar:
Som en del af opfølgningen på den begrundede udtalelse, oversendte Beskæftigel-
sesministeriet efter anmodning fra EU-Kommissionen rammeaftalen mellem KL og
KTO af 4. juni 2014 samt rammeaftalen mellem RLTN og KTO af 19. august 2014
til Kommissionen.
På baggrund heraf åbnede EU-Kommissionen en sag i EU’s pilotsystem vedrøren-
de den danske implementering af direktiv om tidsbegrænset ansættelse (direktiv
99/70/EF). Kommissionen henviste i den forbindelse til, at de oversendte rammeaf-
taler indeholder særlige bestemmelser, der undtager lønmodtagere fra rammeafta-
lernes anvendelsesområde, og hvor deltidsdirektivet indeholder en undtagelsesbe-
stemmelse for løst ansatte, indeholder direktivet om tidsbegrænset ansættelse ikke
en tilsvarende bestemmelse.
Den danske regering besvarede Kommissionens henvendelse med en redegørelse
for, hvordan direktivet om tidsbegrænset ansættelse er implementeret i dansk ret.
Regeringen oplyste i den forbindelse, at lov om tidsbegrænset ansættelse finder an-
vendelse for alle lønmodtagere, der ikke i medfør af en kollektiv overenskomst er
sikret rettigheder, der som minimum svarer til bestemmelserne i direktivet.
Herefter lukkede EU-Kommissionen pilotsagen.
L 106 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm., om der har været dialog med EU-Kommissionen omkring den del af udtalelsen, der vedrører ansættelser under en måneds varighed, til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2