Forsvarsudvalget 2015-16
B 8
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Dato 2. november 2015
Spørgsmål fra Forsvarsudvalget til
udenrigsministeren af 21. oktober 2015.
FOU B8 spørgsmål 2 stillet af Rasmus
Jarlov (K) på vegne af Forsvarsudvalget.
FOU B8 spørgsmål 2:
Vil ministeren redegøre for status og planlagte aktiviteter i de fire andre spor end det militære,
som koalitionen arbejder med i bekæmpelsen af ISIL?
Svar:
Der er fem hovedspor i koalitionens indsats mod ISIL: (i) den militære indsats; (ii)
stabiliseringsindsatser; (iii) stoppe tilstrømningen af ”Foreign Terrorist Fighters”; (iv) afskære
ISILs finansieringskilder; samt (v) de-legitimering af ISILs brand og narrativ.
Ud over de danske bidrag til den militære indsats, deltager Danmark med forskellige former for
støtte i de øvrige hovedspor – herunder med stabiliseringsindsatser i både Syrien og Irak.
Adskilt herfra ydes omfattende humanitær støtte til ofrene for den igangværende konflikt,
herunder bl.a. til fordrevne fra de områder, der nu kontrolleres af ISIL
Om indsatsen i de fire spor udover det militære kan følgende fremhæves:
ii) Danmark bidrager aktivt til stabilisering i Irak, både inden for rammerne af koalitionens
stabiliseringsindsats og via et bilateralt stabiliseringsprogram. Koalitionens indsats i Irak
koordineres af den irakiske regering i samarbejde med UNDP, som har stillet en international
finansieringsmekanisme (Funding Facility for Immediate Stabilization, FFIS) til rådighed for
finansiering af stabilisering af områder, der forventes at blive befriet fra ISIL. Fra dansk side
planlægges pt. et bidrag til FFIS på ca. 1 mio. USD inden for rammerne af et nyt etårigt
stabiliseringsprogram for Irak på 32,5 mio. kr., som forventes påbegyndt i 2015. Ud over (1)
bidraget til FFIS, planlægges (2) støtte til reformer af den irakiske sikkerhedssektor, (3) fremme
af civilsamfundets deltagelse i landets beslutningsprocesser, samt (4) styrkelse af frie medier.
Derudover har Danmark også et stabiliseringsprogram på 100 mio. kr., der har til formål bl.a. at
stabilisere det nordlige samt sydlige Syrien og støtte moderate aktører.
iii) Konflikten i Syrien og Irak har tiltrukket mere end 25.000 fremmedkrigere/”foreign
fighters” fra mere end 100 lande. Det er derfor afgørende at begrænse tilstrømningen. Et vigtigt
element heri er at forebygge radikalisering. Med Det Arabiske Initiativ understøtter regeringen
aktiviteter, der fremmer inter-religiøs dialog og demokratifremme. Indsatserne bidrager til at
reducere de bagvedliggende årsager til radikalisering i regionen. Danmark deltager desuden i
 B 8 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om status og planlagte aktiviteter i de fire andre spor end det militære, som koalitionen arbejder med i bekæmpelsen af ISIL, til udenrigsministeren
internationale fora, hvor man bl.a. drøfter håndteringen af fremmedkrigere. I den sammenhæng
fremføres ofte principperne bag den danske forebyggelsesmodel ift. radikalisering og
fremmedkrigere.
iv) Et væsentligt element i strategien mod ISIL er at eliminere ISILs finansieringskilder. Ud
over at ramme olieinfrastrukturen fra luften foregår indsatsen i høj grad med civile redskaber. I
regi af koalitionen er der derfor nedsat en arbejdsgruppe om imødegåelse af finansiering.
Danmark deltager i arbejdsgruppen, men i koalitionen er der en arbejdsdeling som betyder, at
særligt USA fører an i koalitionsindsatsen i dette spor. Arbejdet har mundet ud i en
handlingsplan med fokus på en række indsatsområder, herunder at forhindre ISILs adgang til
de internationale finansielle systemer og adkomst til eksterne finansieringskilder samt udbytning
af ressourcer fra de områder, som organisationen kontroller.
v) Koalitionsstrategien tæller en omfattende og målrettet indsats til modkampagner på sociale
medier og hjemmesider, engagering af alternative rollemodeller og formidling af ISIL-
afhopperes fortællinger. I koalitionen er der en arbejdsdeling som betyder, at særligt UK, USA
og UAE fører an i koalitionsindsatsen i dette spor. Gennem Syrienprogrammet ydes fra dansk
side støtte til organisationen Justice Rapid Response, der blandt andet har til formål at opbygge
en national kapacitet til at undersøge og dokumentere krigsforbrydelser og andre overtrædelser
af menneskerettigheder i Irak og Syrien. Endelig blev der i en national kontekst i 2015 afsat
satspuljemidler til en styrket forebyggelse af radikalisering og ekstremisme, som også vedrører
dette aspekt.