B 36 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om redegørelse for de økonomiske konsekvenser af beslutningsforslaget inklusive de stillede ændringsforslag, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
B 36
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalget

Sagsnr.

2016 - 3087

Doknr.

344989

Dato

19-04-2016

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 14. 4. 2016 stillet følgende spørgsmål

nr. 1 (B 36) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Carl Holst (V).

Spørgsmål nr. 1:

”Vil ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser til B 36 inklusiv de stillede

ændringsforslag?”

Svar:

Beslutningsforslaget B 36 indeholder forslag om indførelse af opsættende virkning i

klagersager for borgere med handicap. Der er efterfølgende stillet et ændringsforslag.

I beslutningsforslag og ændringsforslag fremgår der kriterier, som er forudsat skal

være opfyldt, for at klagesager kan tillægges opsættende virkning. Kriterie a og b er

indeholdt i det oprindeligt fremsatte B36, mens kriterie c er tilføjet i ændringsforslaget.

a. Borgerens hjælp fratages eller nedsættes i forhold til den hjælp, som borgeren

er visiteret til.

b. Borgerens funktionsevne er ikke forbedret.

c. Kommunens afgørelse om fratagelse eller nedsat hjælp får vidtrækkende

konsekvenser, som ikke eller kun vanskeligt lader sig genoprette.

I forhold til kriterie a og b indsnævrer kriterie c beslutningsforslaget. Der er dog fortsat

forhold, som vil kræve en nærmere stillingtagen, og som vil have betydning for de

økonomiske konsekvenser. Det skyldes, at vurdering af funktionsevne kombineret

med ændringen af hjælpen, samt hvilken hjælp der ikke eller kun vanskeligt lader sig

genoprette, vil skulle normeres og afgrænses nærmere i forbindelse med udmøntnin-

gen i et lovforslag, da de konkrete situationer, der kan være tale om, kan opfattes

forskelligt af myndighed og borger, og er dermed ikke entydige.

Selv om der forudsættes en forholdsvis restriktiv udmøntning af beslutningsforslaget

kombineret med en optimering af sagsforløbet i Ankestyrelsen, vil der være merudgif-

ter. De delelementer, der indebærer merudgifter, fremgår af tabel 1.

B 36 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om redegørelse for de økonomiske konsekvenser af beslutningsforslaget inklusive de stillede ændringsforslag, til social- og indenrigsministeren

Tabel 1

Delelementer med betydning for forslagets økonomiske konsekvenser

Delelement

Sagsbehandling i

Ankestyrelsen

Beskrivelse

Identifikation af sager med opsættende virkning

Hvis det alene er Ankestyrelsen, der skal identificere sagerne, skønnes det, at Ankestyrelsen

skal foretage en reel faglig sagsbehandling af, om sagen skal have opsættende virkning i

forhold til kriterierne, Der skønnes med udgangspunkt i det eksisterende antal sager at dreje

sig om ca. 7.900 årligt. Forudsættes der i stedet fx fastlagt markører fra kommunerne ved

indsendelse af en klagesag, om kriterierne er opfyldt, således at Ankestyrelsen kun skal

vurdere sager på den baggrund, skønnes Ankestyrelsen kun at skulle vurdere ca. 1.000

sager i forhold til kriterierne om opsættende virkning. Givet disse forudsætninger kan mer-

udgifterne skønnes til mellem 3-16 mio. kr. årligt.

Det skal bemærkes, at særligt kriteriet om at vurdere funktionsevnen i forhold til nedsættel-

sen/bortfald af hjælpen vil give tidsmæssige udfordringer i forhold til en hurtig afgørelse af,

om sagen skal have opsættende virkning, da det vurderes at medføre inddragelse af læge-

faglig ekspertise samt partshøring.

Evt. reduktion af klagesagsbehandlingsperioden

En klagesag vedrørende de omfattede områder forventes i 2016 at blive behandlet på

gennemsnitligt ca. 3,5 måneder. En nedbringelse af den gennemsnitlige sagsbehandlingstid

til fx 8 uger på 1.000 sager vil skønsmæssigt forudsætte en merbevilling på 0,9 mio. kr. årligt.

Alternativt vil den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle sager stige med 0,3 mdr. i det

første år efter indførelsen, alt andet lige.

Stigning i antallet af klagesager

Det må forventes, at antallet af klagesager vil kunne stige som følge af beslutningsforslaget

med deraf følgende merudgifter til sagsbehandling.

Merudgifter til

ydelser

I perioden indtil opsættende virkning kan identificeres

Det forudsættes, at borgerens hidtidige hjælp fortsætter i perioden fra klagen indbringes, til

der foreligger en afgørelse om, hvorvidt klagen kan blive omfattet af opsættende virkning.

Merudgifterne vil afhænge af den konkrete tilrettelæggelse af, hvorledes identifikation af

sagerne skal ske. Uanset en eventuel merbevilling til at minimere sagsbehandlingstiden, vil

der altid være en vis sagsbehandlingstid og dermed administrative merudgifter forbundet

hermed. Det vil derfor ikke være muligt at fjerne merudgifter til ydelser i denne periode. Bl.a.

vil der særligt i forhold til at vurdere kriterie a og b være brug for partshøring og lægefaglige

vurderinger, jf. ovenfor.

Merudgifter i perioden med opsættende virkning

I klagesager, der tillægges opsættende virkning, vil der være merudgifter til ydelser, frem til

klagesagen er afsluttet. Også her vil der uanset en eventuel merbevilling til at minimere

sagsbehandlingstiden være en vis sagsbehandlingstid, hvorfor der vil være merudgifter i

denne periode.

Det skal bemærkes, at særligt to af beslutningsforslagets betingelser vil kunne rejse sty-

ringsmæssige problemstillinger. Det drejer sig om kriterierne a og b, idet det efter gældende

regler er muligt inden for lovens rammer at nedsætte hjælpen ved uændret funktionsevne,

ligesom det er legitimt at tage både faglige og økonomiske hensyn i afgørelsen.

Derudover vil de styringsmæssige konsekvenser afhænge af, hvordan kriterierne konkret

omsættes i lovgivning. Nedenstående case, der umiddelbart vurderes at falde inden for de

tre kriterier, kan illustrere problemstillingen:

Case

En borger er i eksternt § 107- tilbud, og kommunen vurderer, at formålet med tilbuddet er

ophørt, og at borgeren kan flytte til et af kommunens bomiljøer. Såfremt borgeren får opsæt-

tende virkning på en sådan flytning, vil det betyde, at kommunen ikke kan flytte borgeren, før

sagen er behandlet i Ankestyrelsen. Udgiften til et § 107-tilbud købt eksternt kan være 7-

800.000 kr. årligt, mens udgiften til kommunens egne bomiljøer fx kan være ca. 300.000 kr.

årligt.

Styringsmæssige

konsekvenser

Ovenstående illustrerer, hvilke elementer der kan indebære merudgifter, men den

faktiske merudgift for denne type af forslag vil afhænge af resultatet af DUT-

forhandling med KL af det konkrete lovforslag. Som det fremgår af den skitserede

case, vil der kunne være tale om indgriben i den generelle mulighed for tilrettelæggel-

se af indsatsen, dvs. at det ikke kun bliver et spørgsmål om økonomi isoleret set i

forbindelse med forslaget, men også om hvordan den sociale indsats skal tilrettelæg-

ges. Det må forventes, at KLs DUT-krav vil blive set i lyset heraf, hvilket indebærer

usikkerhed om et endeligt finansieringsbehov.

Der ses ikke i beslutningsforslaget at være anvist finansiering til resultat af DUT-

forhandlinger samt ressourcer til en optimering af sagsbehandlingstiden i Ankestyrel-

sen i forbindelse med identifikation af sagerne med opsættende virkning og den efter-

følgende sagsbehandling heraf.

Med venlig hilsen

Karen Ellemann