Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
B 165 Bilag 2
Offentligt
1638143_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 165
Folketinget 2015-16
Betænkning afgivet af Transport- og Bygningsudvalget den 19. maj 2016
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om, at godskørsel for fremmed regning med
varebiler omfattes af godskørselsloven m.v.
[af Christian Rabjerg Madsen (S) og Rasmus Prehn (S)]
1. Ændringsforslag
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har stillet 1
ændringsforslag til beslutningsforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 1. april 2016 og
var til 1. behandling den 11. maj 2016. Beslutningsforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Transport-
og Bygningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.
3. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, DF, EL, ALT og SF) indstiller
beslutningsforslaget til
vedtagelse
med det stillede æn-
dringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (V, RV og KF) vil redegøre for
sin stillingtagen til beslutningsforslaget og det stillede æn-
dringsforslag ved 2. (sidste) behandling.
Er
andet mindretal
i udvalget (LA) indstiller beslutnings-
forslag til
forkastelse.
Mindretallet vil stemme imod det stil-
lede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-
senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-
ser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
At et
mindretal
(S), tiltrådt af et
mindretal
(DF, EL, ALT og
SF):
Til teksten
1)
Efter første afsnit indsættes som nyt afsnit:
»Der skal bl.a. stilles krav inden for følgende områder:
– Faglige kvalifikationer.
– Økonomi.
– Restancer til det offentlige.
– Vandel og god skik.
– Virksomhedsform og forretningssted.
– Uddannelse af varebilschauffører.
– Hviletidsregler efter svensk model.«
[Præcisering af områder, der skal stilles krav inden for]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget opridser de områder, der skal stilles
krav til vognmændene inden for. Kravene præciseres i be-
slutningsforslagets bemærkninger, der herefter i sin helhed
skal læses, som det fremgår herunder:
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af be-
slutningsforslag nr. B 23, folketingsåret 2014-15, 1. sam-
ling. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketings-
tidende 2014-15, 1. samling, sektion A, B 23 som fremsat,
sektion B, betænkning over B 23, og sektion F, møde 34 kl.
17.04 og møde 53 kl. 10.07. Der er i forhold til det tidligere
beslutningsforslag tilføjet regulering af hviletidsreglerne og
i bemærkningerne bl.a. indskrevet en beskrivelse af en tilla-
AX018853
B 165 - 2015-16 - Bilag 2: Betænkning afgivet 19/5-16
1638143_0002.png
2
delsesordning for varebilskørsel med gods for fremmed reg-
ning.
Indeværende forslag har til formål at sikre, at varebiler
under 3.500 kg, der udfører godskørsel for fremmed reg-
ning, omfattes af godskørselslovens principper og reglerne
for køre-hvile-tid.
Definitionen af godskørsel for fremmed regning er kørsel
mod betaling med gods i en lastbil eller et vogntog, hvor
godset ikke tilhører eller på anden måde er knyttet til den re-
gistrerede bruger af bilen.
I forbindelse med ændringen af godskørselsloven i 2012
blev det fra flere sider foreslået, at varebiler under 3.500 kg
også skulle være omfattet af bestemmelserne i godskørsels-
loven. Det er disse ønsker, forslagsstillerne ønsker at imøde-
komme med henblik på at begrænse sort arbejde, socialt be-
drageri og beskæftigelse af illegal arbejdskraft i transport-
branchen. Derudover vil indførelse efter svensk forbillede af
regler for hviletid i forbindelse med varebilskørsel med gods
for fremmed regning (Förordning (1994:1297) om vilotider
vid vissa vägtransporter inom landet) bidrage positivt til tra-
fiksikkerheden.
Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, der har under-
søgt sammenhængen mellem varebiler og trafiksikkerhed,
skriver i rapporten »Ulykker med store varebiler«, at 25 pct.
af personskaderne i de analyserede ulykker ville have været
mindre alvorlige, hvis de involverede biler i ulykkerne hav-
de været personbiler frem for varebiler.
Dansk Transport og Logistik (DTL) vurderer, at der er
omtrent 5.000 vognmænd, der kører godskørsel for fremmed
regning med varebiler. En betydelig andel af varebilerne kø-
res allerede i dag af vognmænd, der også anvender lastbiler,
og som derfor allerede har vognmandstilladelser. Det gælder
f.eks. den markant største aktør med ca. 3.000 varebiler –
Post Danmark.
Flere forhold betyder, at godskørselsloven ikke uden vi-
dere kan udstrækkes til varebiler, men lovens principper bør
gælde for varebiler i en tilpasset udgave. Det samme gælder
reglerne for hviletid.
Forslagsstillerne foreslår, at der for varebiler kræves en
tilladelse til kørsel med gods for fremmed regning i en til-
passet udgave af de gældende krav om tilladelser til gods-
kørsel for fremmed regning, der gælder for lastbiler.
Følgende krav skal stilles:
– Faglige kvalifikationer.
– Økonomi.
– Restancer til det offentlige.
– Vandel og god skik.
– Virksomhedsform og forretningssted.
– Uddannelse af varebilschauffører.
– Hviletidsregler efter svensk model.
Faglige kvalifikationer
Inden for de seneste 10 år skal man have gennemgået et
godsvognmandskursus, der er godkendt af Trafik- og Byg-
gestyrelsen. Der findes et kursus rettet mod lastbiler og et
mod varebiler, hvoraf kurset rettet mod varebiler er det kor-
teste.
Det er muligt at blive fritaget fra kravet om kursus, hvis
man kan dokumentere, at man igennem de seneste 5 år har
haft en stilling med overordnede funktioner i en godstrans-
portvirksomhed.
Økonomi
Man kan dokumentere opfyldelse af kravet til økonomi
ved
– en erklæring om egenkapital afgivet af en statsautorise-
ret eller registreret revisor,
– sikkerhedsstillelse i form af en garanti stillet af et pen-
geinstitut eller et forsikringsselskab eller
– anvendelse af et selskabs seneste årsrapport, som er re-
videret eller gennemgået af en statsautoriseret eller registre-
ret revisor. Ved nystiftede selskaber lægges den egenkapital,
der fremgår af åbningsbalancen, til grund.
Størrelsen af egenkapitalkravet/sikkerhedsstillelsen be-
stemmes af, hvor mange tilladelser man ønsker. Kravet gæl-
der i hele tilladelsesperioden. Egenkapitalen/sikkerhedsstil-
lelsen fastsættes efter en undersøgelse af, hvordan niveauet
er i sammenlignelige lande. Krav om egenkapital/sikker-
hedsstillelse er lavere end for store lastbiler.
Revisorerklæring og garanti skal udfærdiges med en sær-
lig tekst, som fremgår af Trafik- og Byggestyrelsens vejled-
ning om revisorerklæring og vejledning om garantistillelse.
Restancer til det offentlige
Man kan ikke få udstedt en tilladelse, hvis man har for-
falden gæld til det offentlige på 50.000 kr. og derover. Tra-
fik- og Byggestyrelsen indhenter oplysninger om forfalden
gæld til det offentlige hos SKAT.
Vandel og god skik
Man skal være vandelsmæssigt kvalificeret. Det betyder,
at man ikke må være dømt for et strafbart forhold, der kan
begrunde fare for nye overtrædelser i forbindelse med drif-
ten af vognmandsvirksomheden.
Trafik- og Byggestyrelsen indhenter en fuldstændig straf-
feattest og eventuelt en udskrift fra Kriminalregisteret for at
bedømme ansøgerens vandel. Eksempelvis kan en dom for
smugleri eller alvorlig straf for spirituskørsel føre til, at der
ikke kan udstedes vognmandstilladelser. Overtrædelser vil
dog forældes efter et vist tidsrum.
Man kan søge om forhåndsgodkendelse af vandelsmæssi-
ge kvalifikationer.
Man skal desuden sandsynliggøre, at man kan drive virk-
somhed på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god
skik inden for branchen. Styrelsen kan nægte at udstede en
tilladelse, hvis man tidligere
– har drevet vognmandsvirksomhed, der har været under
konkurs eller rekonstruktionsbehandling, og årsagerne til de
økonomiske vanskeligheder ikke er undskyldelige, eller
– igennem en længere periode har udført ulovlig vogn-
mandskørsel.
Styrelsen foretager en samlet vurdering af, om vogn-
mandsvirksomheden kan drives på forsvarlig måde.
Virksomhedsform og forretningssted
Driver man vognmandsvirksomheden som personligt ejet
virksomhed, skal man opfylde de ovenstående krav.
Drives vognmandsvirksomheden som aktieselskab, an-
partsselskab eller interessentskab m.v., skal vognmandstilla-
delsen ansøges af og udstedes til selskabet.
B 165 - 2015-16 - Bilag 2: Betænkning afgivet 19/5-16
1638143_0003.png
3
Selskabet skal have ansat en transportleder, der faktisk og
vedvarende skal forestå virksomhedens godskørsel. Der skal
foreligge en ansættelseskontrakt for transportlederen, hvoraf
det fremgår, at vedkommende er transportleder, og hvad af-
lønningen for ansættelsen er.
Selskabet skal opfylde kravene om forretningssted, øko-
nomi, restancer og god skik. Transportlederen skal opfylde
kravene om faglige kvalifikationer, restancer, vandel og god
skik.
Ansættelseskontrakt
Hvis transportlederen ikke ejer samtlige anparter/aktier,
skal ansættelseskontrakten mellem transportlederen og sel-
skabet indsendes til Trafik- og Byggestyrelsen. Det skal af
ansættelseskontrakten fremgå, at den pågældende ansættes
som transportleder og får et minimumsvederlag. Beløbet
fastsættes efter nærmere undersøgelser, men skal være lave-
re end vederlaget for lastbilvognmænd.
Løn- og arbejdsvilkår for virksomhedens chauffører
En indehaver af en vognmandstilladelse skal i udgangs-
punktet følge de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for
chauffører, der måtte findes i de kollektive overenskomster
for varebiler.
Før man indsender en ansøgning til Trafik- og Byggesty-
relsen, skal virksomheden være registreret hos Erhvervssty-
relsen, have fået et cvr-nummer og være momsregistreret.
Det er en betingelse for opretholdelsen af tilladelserne, at
virksomheden råder over et eller flere motorkøretøjer med
en samlet tilladt totalvægt på over 3,5 t.
En indehaver af en tilladelse til godskørsel skal følge de i
branchen sædvanlige løn- og arbejdsvilkår og bestemmelser-
ne om løn- og arbejdsvilkår for varebilschauffører, når der
måtte blive indgået kollektive overenskomster derom.
Kravet om vognmandstilladelse til varebiler bør varsles i
så god tid og med en overgangsordning, så det vil være mu-
ligt for aktørerne, dvs. både vognmændene og uddannelses-
stederne at håndtere opgaven. Det skete også, da grænsen
for godskørselstilladelser for en del år siden blev sænket fra
6 t til 3,5 t.
Uddannelse af varebilschauffører
Ligesom for lastbilchauffører skal der stilles krav til en
kvalifikationsuddannelse (grunduddannelse) og efteruddan-
nelse for varebilschauffører. Uddannelsens indhold skal væ-
re tilpasset varebiler og vil være af kortere varighed end for
lastbilchauffører.
Uddannelseskravet skal varsles i så god tid og med en
overgangsordning, så det vil være muligt for aktørerne, dvs.
både vognmændene og uddannelsesstederne at håndtere op-
gaven.
Hviletidsregler efter svensk model
Hviletidsreglerne skal tilpasses forholdene i varebiltrans-
portbranchen. Eksempelvis kan de svenske regler for hvileti-
der (Förordning (1994:1297) om vilotider vid vissa väg-
transporter inom landet) implementeres, hvor chaufføren for
hver løbende 24 timer skal dokumentere at have hvilet i 11
timer, hvilket svarer til 11-timersreglen.
Kim Christiansen (DF)
nfmd.
Morten Marinus (DF) Peter Kofod Poulsen (DF) Mette Hjermind Dencker (DF)
Jan Erik Messmann (DF) Henrik Brodersen (DF) Kristian Pihl Lorentzen (V) Hans Andersen (V)
Torsten Schack Pedersen (V) Jane Heitmann (V) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Leif Mikkelsen (LA)
Villum Christensen (LA) Rasmus Jarlov (KF) Christian Rabjerg Madsen (S) Erik Christensen (S) Lea Wermelin (S)
Lennart Damsbo-Andersen (S)
fmd.
Magnus Heunicke (S) Rasmus Prehn (S) Mette Reissmann (S) Henning Hyllested (EL)
Eva Flyvholm (EL) Christian Poll (ALT) Roger Matthisen (ALT) Johannes Lebech (RV) Karsten Hønge (SF)
Jonas Dahl (SF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Dansk Folkeparti (DF)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Enhedslisten (EL)
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Radikale Venstre (RV)
46
37
34
14
13
10
8
Socialistisk Folkeparti (SF)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Tjóðveldi (T)
Javnaðarflokkurin (JF)
7
6
1
1
1
1
B 165 - 2015-16 - Bilag 2: Betænkning afgivet 19/5-16
1638143_0004.png
4
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 165
Bilagsnr. Titel
1
Udkast til betænkning