Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
B 151
Offentligt
1637446_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 24. maj 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 3 til B 151, forslag til folketingsbeslutning
om indførelse af grænseværdier for indholdet af tungmetaller i husdyrgødning fra landbruget og i
afgasset biomasse fra biogasanlæg stillet den 1. april 2016 af Christian Poll (ALT), Maria Reumert
Gjerding (EL) og Lisbeth Bech (SF).
Spørgsmål nr. 3 til B 151
”Er ministeren enig i, at belastningen med zink og kobber ikke må stige, hvis produktionen af
dyreenheder stiger?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Ved en stigende husdyrproduktion vil der på landsplan alt andet lige udbringes mere kobber og zink.
Det centrale miljømæssigt er dog udbringningen per hektar, og dette vil primært afhænge af
anvendelsen af kobber og zink i foderet samt reglerne for, hvor meget husdyrgødning, der må
udbringes per hektar. Med alle de nye initiativer, jf. svar på MOF alm. del spm 466, er det vurderingen,
at selv om husdyrproduktionen øges, vil den samlede anvendelse af kobber og zink i løbet af en
årrække reduceres.”
Jeg forventer på den baggrund, at vi om få år gerne skal se et fald i anvendelsen af kobber og zink,
således at der ikke sker en stigning ved stigende husdyrproduktion.
Esben Lunde Larsen
/
Claus Torp
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk