Ministeren
Finansudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Finansudvalget har den 30. marts 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 21 til B 107
til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 21:
31. marts 2016
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
2016 - 2739
58017
Hvilke konklusioner kan man drage ud fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols dom i sagen Hirsi Jamaa and Others v. Italy med
hensyn til personer, der opsamles på havet af danske skibe – uanset om der er
tale om handelsskibe eller krigsskibe eller patruljefartøjer, der indgår i Frontex-
eller NATO-operationer – og disses beskyttelse mod tilbagesendelse til lande,
hvor de risikerer dødsstraf, tortur eller anden nedværdigende behandling? Vil
ministeren bekræfte at Hirsi Jamaa-dommen indebærer, at de pågældende
personer vil være beskyttet mod landsætning i Tyrkiet? Og at de også vil være
beskyttet mod tilbagesendelse til Grækenland, såfremt Grækenland i praksis
tilbagesender asylansøgere til Tyrkiet uden prøvning af deres asylsag?
Svar:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen
indhentet følgende bidrag fra Justitsministeriet:
”1.
Sagen Hirsi Jamaa and Others v. Italy (application no. 27765/09)
omhandler elleve somaliske statsborgere og tretten eritrianske
statsborgere, der i 2009, som en del af en større gruppe immigranter, forlod
Libyen ombord på tre både med kurs mod Italien. Den 6. maj 2009 blev
bådene standset af de italienske toldmyndigheder og kystvagt. Bådenes
passagerer blev herefter alle overdraget til et italiensk krigsskib og sejlet til
Tripoli, hvor de blev overdraget til de libyske myndigheder. Den 7. maj 2009
oplyste den italienske indenrigsminister, at overdragelsen til Libyen var sket
i overensstemmelse med en bilateral aftale med Libyen, der var trådt i kraft
den 4. februar 2009 med henblik på at begrænse ulovlig immigration.
Klagerne gjorde bl.a. gældende, at de grundet overdragelsen til de libyske
myndigheder var i risiko for at blive udsat for tortur, umenneskelig eller
Side
1/3